Notater |
- Hans Madsen Kofoed er af Bornholms første historiker Rasmus Ravn (1603-1677) nævnt som bror til landsdommer Jens Kofoed. Da han ikke er med paa den lybske familieliste har han maaske været en halvbror. Hans frimandsgaard var Blykobbegaard i Nyker, og hans indsats i Kofod-slægtens historie var ikke mindre end de fornemme brødres. Han sikrede nemlig slægtens blomstring ved at faa fem fremadstræbende sønner, hvoraf de 4 kom til at bo paa store frimandsgaarde i Rønnes omegn: Vellensgaard, Kyndegaard, Ladegaard og Blykobbegaard, og den femte midt i byen som borgmester. Det blev disse brødre, der kom til at arve landsdommer Jens Kofoeds store formue, sammen med en vis Albert Hansen paa sin hustru Karine Mikkelsdatters vegne. Ogsaa hende giver den lybske fortegnelse forklaring paa, for hvem skulle arve Jens Kofod i 1625, udover Blykobbegaardssønnerne? Broderen Peder var for længst død, og hans evt. børn ligesaa. Søsteren Boels børn med Oluf Bagge var borte. Men søsteren Anna ("Anneken") var jo gift med Mikkel Abraham - et almindeligt bornholmsk navn, og en 'datter af dette ægteskab maatte jo hedde: Mikkelsdatter.
Hans Kofod naaede at se sin store børneflok komme godt i vej, Privilegerede var de allerede født ind i frimandsstanden, og med mægtige og formuende slægtninge, Ved giftermaal udbyggede de yderligere slægtens position og formue, og børnebørnene, hvoraf alene 4 Mads'er, 3 Hans'er, Jens'er og Per'er, begyndte at myldre frem, inden Hans Kofod omkring 1623 lukkede sine øjne på Blykobbegaard.
Hans Madsen Kofoed blev født cirka 1550 i Rønne. Han var søn af Mads Jensen Kofoed og Gunhild Hansdatter Uf. Hans blev gift før 1602 med Clausdatter Kjøller, datter af Claus Köller og Margrethe von Schinkel. Hans Madsen Kofoed var i 1608 frimand i Pg. Blykobbegård, Nyker, Vester, Bornholm. Han døde i 1623 i Nyker, Vester, Bornholm.
Børn af Hans Madsen Kofoed og Clausdatter Kjøller
Kierstine Kofoed
Mads Hansen Kofoed f. c 1588, d. 1646
Claus Hansen Kofoed f. c 1592, d. c 1657
Jacob Hansen Kofoed+ f. c 1594, d. 1646
Oluf Hansen Kofoed f. c 1596, d. 1641
Peder Hansen Kofoed+ f. 15 Jun 1598, d. 24 Dec 1648
Karen Hansdatter Kofoed+ f. c 1602, d. ml 1637 - 1645
- Ejede Heslegaard, 21. vornedegård og Knæbjerghus i Østerlarsker sogn. RA Bornh. Frivornedjordebog 1678.
Deltog 1572 med Peder og Jens Kofod og 14 andre Bornholmske frimænd i det møde på Bornholms landsting, hvor 3 rigsråder skulle fastslå hvem der var frimænd på Øen.
1586 bosat i Rønne.
Ejede 1590 og 1608 Blykobbegård i Nyker, og var før 1599 kirkeværge i sognet.
06.05.1608 i Kbh. til kåring af prins Christian, og deltog 1610 i adelens hyldning af Christian i Lund.
Førte gavlsparren i sit våben (som Uf'erne).
6 børn.
Kilde: Klindt+ Bid
- Hans Kofoed var altsaa frimand til Blykobbegaard i Nyker, og Bornholms historiker Rasmus Ravn oplyste, at han var en bror til landsommer Jens Kofoed, der som den første førte vaabenskjoldet med sparren.
Den 6. september 1572 var kongen i tvivl om, hvem af bornholmerne der egentlig var af adel, og indkaldte til et møde i Aa kirke, hvor Hans Kofoed mødte op, og det er første gang han nævnes i de bevarede kilder.
Den 22/9 1595 er han vidne ved sine nevøer brødrene Bagges skifte af fædrenegods, og den 6/5 1608 besegler han de bornholmske frimænds hyldingsfuldmagt, og seglet viser et vaabenskjold med en sparre.
Hans Kofoed døde før 1623, for han er ikke nævnt i sin barnløse bror, Jens Kofoeds, testamente, men det er hans børn derimod.
- Ejede ogsaa 15 vg Vestermarie? og 2 vg Heslegaard i Olsker, den gang kaldt Haslegaard.
Blykobbegaard er en sædegaard for Koefoed-linien Rønnelinien.
Der er stor uenighed om de første kofoedèr. Men fra denne Hans Kofoed skulle, der være enighed herefter. Kure opgiver her, at hans far hedder Peder Hansen Kofoed, Kyndegaard, men i Julius Bidstrups og hos Klint er det Mads Kofoed, borgmester i Rønne. Hans Kofoed regnes som stamfader for frimandslægten paa Blykobbegard. Han er broder til landsdommer Jens Kofoed paa Kyndegård. Hans sønner arver Jens Kofoeds store formue og sønner sætter sig paa sædegaardene, Blykobbegaard, Kyndegaard, og Vellensgaard og senere paa Eskildsgaard i Pedersker. I 1646 bliver 3 af sønnerne dømt til landsforvising paa grund af manglende indsats over for general Wrangel i 1645.
- Blykobbegaard var en frimandsgaard og Hans kaldte sig ogsaa for "Frimand". Dvs. en halvadelsmand. Frimandsgaarde var som adelsgods fritaget for skatter. Udover Blykobbegaard ejede Hans ogsaa flere andre gaarde bl.a. 21. vornedegaard - Heslegaard - i Østerlars sogn.
Deltog i 1572 i "Frimandsmødet" paa Bornholms landsting, hvor 3 danske rigsraader var tilstede. Mødet afholdtes for at faa rede paa, hvem der var frimænd paa Bornholm. Hans brødre Peder og Jens deltag ligeledes i mødet. Det blev disse brødre, der kom til at arve landsdommer Jens Kofoeds store formue, sammen med en vis Albert Hansen paa sin hustru Karine Mikkelsdatters vegne.
I 1608 var Hans med som udsending til valgkaaring af Prins Christian d. 6. maj i København og deltog i adelens hyldning af denne i Lund 1610. Han førte "gavlsparren" som vaabenmærke fra 1595.
- Norman Lee Madsen fortæller:
Sigvard Mahler Dam states, in 'Over Hals og hoved' (published in SAXO,1991), that he discovered that in 1666 there was a case in court concerning the estate of the deceased widow Christine Kiøller (died 1665), in which Hans Olufsen Kofoed, the grandson of Hans Madsen Kofoed,states that he is as close an heir after Christine Kiøller as her guardian Claus Kames. Christine is the daughter of Christen Clausen Køller (died circa 1582) and Margrethe Mogensdatter Uf, of Store Hallegård in Olsker.
Sigvard notes that Hans Madsen Kofoed named a son Claus, and another son Jacob, which up to that point had not been given names used by the Kofoed-family. Since Christen Clausen Køller had named a son Jacob, Sigvard speculates that Claus and Jacob are Køller family names. Sigvard also notes that Christine Kiøller's brother Christen Clausen Kiøller (junior) signed documents in 1624 and 1628, while he was Bornholm's chief justice, which concerned the Kofoed family. (This information was first published in Julius Bidstrup's book on Kofoed family A.)
Based on the above, Sigvard suggests that Hans Madsen Kofoed's wife may have been the daughter of Christen Clausen Køller (senior) and Margrethe Mogensdatter Uf. (Or possibly it is Hans Olufsen Kofoed's mother Sidsele who is the relative of Christine Kiøller? - Norman Madsen, December 6, 2000)
At the 'Frimandsmødet' held on September 6, 1572 there were 17 men namedas being in attendance: the brothers Jens and Hans Madsen Kofoed, Peder Poulsen Kofoed, Oluf Bagge, Peder Uf, Peder Myre, Jørgen Gagge, Bendt Hansen, Laurids Pedersen, and also eight other men only listed by their patronyms; and at which occassion three Danish Parlimentary advisers (Rigsråder) had been sent to preside over the meeting. This special meeting was held to establish who on Bornholm had the right to call themselves 'Frimand' (Free-man), a title which conveyed the upper-class standing of the landed-gentry.
Hans Madsen Kofoed is known to have been living in Rønne in 1586 and to have been to owner of Hæslegård in Østerlars parish. Hans Kofoed, named as a 'Frimand', was one of the delegates who on May 6, 1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future King of Danmark. He also, along with Peder Poulsen Kofoed (1548-1616), took part in the following festivities in Lund, Skåne,where the nobility swore their allegiance to Prince Christian in the year 1610.
Their written authorization to attend is stated as follows:
'We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegård, Hanns Kofoedt of Blykobbegård, Peder Koefoedt of Bagisgård, Matz Koefoedt of Eskiilsgård, and Niels Beriildsen of Gadebygård, all Free-men of Borringholm, and present here together hereby declare . . . . . The honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress,has according to our consent, requested these two persons: the honourable Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized document and be our representatives (at Prince Christian's election)... as further documentation we have in our own handwriting signed and sealed this our open-letter.'
The above letter is dated: 'Borringholm, 6 Maij, Anno 1608' With the signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. (Jørn Klindt notes that Hans Kofoed's signature is not like that of his brother the Judge Jens Kofoed - the Judge was experienced and fluent at handwritting - while Hans Kofoed, being a farmer, was unaccustomed to feather and ink, which easily made blotches!)
From the seven seals affixed we can see that Hans, Jens and Mads Kofoed used the Kofoed coat-of-arms in their seals, but Peder Kofoed did not --his seal was simply marked 'P.K.'
In 1595 Hans Madsen Kofoed had incorporated the image of a chevron (gavlsparren) in his seal; this later became the most widely incorporated image in later Kofoed seals and coats-of-arms. The 'sparre' was the symbol used by his mother Gunhild Uf's family in their coat-of-arms. His oldest son Mads Kofoed used this image from 1608, and his descendants (the 'Rønne family' or 'branch B' as this line of the family was referred to by Julius Bidstrup) used it as well.
Hans Madsen Kofoed at one point held the position of church warden (kirkeværge) for Nyker Church. He lived long enough to see his children prosper; they were privileged to have been born as free-men and have wealthy and influential relations. Through marriages they further built up their family position.
The 'Danish Coat-of-Arms' registry includes no less than 18 families carrying the truss as part of their coat-of-arms. The image of the truss seems to have come from the Uf family of Skåne province. Noblemen of the Uf family settled on Bornholm around the year 1400, and quite a few of the native Bornholmer Kofoeds married into that family, and it seems that they adopted the Uf's coat-of-arms with its depiction of a 'sparre'(chevron). Later, as the 'Rønne family' and the 'Østermarie family' began to inter-marry the image of the chevron can be seen together with the cow-foot image of the Østermarie line descended from Poul Kofoed (before 1520-before 1584).
From the book 'Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle', Politikens Forlag, 1973, København:
Kofod. Et koben. Farver og eventuel hjelmfigur kendes ikke. Markvard Kofod, væbner, 1378; afkom ukendt. NDA side 151.
According to Sigvard Mahler Dam's article 'De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid - noget nyt om deres våbener', published in the 'Heraldisk Tidsskrift', the Kofoed-family's arms carried a blue chevron on a red background, with 2 white vesselhorns on the helmet, and that 'Danmarks Kirker', volume 7, Bornholm, tells the same, but incorrectly lists the coat-of-arms as the belonging to the Gagge-family.
|