Johnnys Slægtsforskning

Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.

Del Udskriv Tilføj bogmærke

Albummer


Match 1 til 10 fra 10

   

 #   Ikon   Beskrivelse   # elementer   Knyttet til 
1
Axelhus, Næstved
Axelhus, Næstved
1888-1909/10 viktualiehandler Hans Hansen*, tidligere vært i Industri­bygningen, der maj 1889 gjorde det til Hotel Axelhus og afleverede navnet Skandinavien til genboen i nr. 2. Ved ombygning 1891 (betinget tilladelse 10/2) eller ganske kort efter ved arkitekt Frederik B. Wilsbech* blev den stejle del af mansard­taget til en ekstra etage, resten til lavt saddeltag, fronti­spicen erstattedes af en flad rektangulær gesims med teksten HOTEL AXELHUS, og vinduerne fik den nuværende form. Huset var fredet 1919 - 2012, hvad der åbenbart ikke har forhindret, at den sidste rest af frontispicen forsvandt engang o. 2. verdenskrig. 
 
2
Degnegaard
Degnegaard
Rønnevej 48, Nexø. Matr. 4A m.fl. 
 
3
Hjørnegaard
Hjørnegaard
Gaarden hedder Hjørnegaard, fordi den laa paa ”hjørnet”, hvor Nordre Dragørvej drejer ind på Hovedgaden i Store Magleby. Hjørnegaard blev bygget i 1874. Dengang hed ejeren Chrilles Hansen Schmidt. Gaarden blev senere ejet af Albert Svendsen, og selv om han blev borgmester i Store Magleby i 1966, fortsatte han stadig i et par aar med at drive gaarden. I 1970’erne blev markerne eksproprieret til udvidelse af Københavns Lufthavn. 
 
4
Lindenborg Gods
Lindenborg Gods
https://da.wikipedia.org/wiki/Lindenborg_Gods https://www.lindenborgslot.dk/ 
 
5
Maglegaard (5. Vg.)
Maglegaard (5. Vg.)
Maglegaard, matr. 91 og 92a. I 1950 53,8 ha, heraf 24 tdr. skov og skrænter. Paa grunden findes Sct. Margrethes Kapel og en fredet baunehøj. 
 
6
Mindegaarden, Store Magleby
Mindegaarden, Store Magleby
Gaarden hedder Mindegaarden. Navnets oprindelse er ukendt, men gaarden er sikkert navngivet for at mindes en afdød slægtning. Flere gaarde i Store Magleby hedder noget med -minde. Gaardens kendes tilbage til lidt før 1771. Den skiftede hele tiden ejere i forbindelse med ægteskaber og dødsfald. I 1806 er det sikkert, at gaarden beboes af schouten Dirch Corneliussen. Han var skriver i Store Magleby fra 1780 til 1797 og schout fra 1797 indtil 1817, hvor embedet ophæves. Gaarden havde en vippebrønd og en række brandredskaber, bl.a. en haandsprøjte, to brandhager, fire spande og en stige. Om det var disse redskaber, der sikrede, at den store ildebrand i 1809 blev standset lige før gaarden, eller om man gjorde en særlig indsats for at redde schoutens gaard, melder historien ikke noget om. Saa godt gik det desværre ikke i 1821, hvor Mindegaard brændte sammen med en lang række andre gaarde i Store Magleby landsby. Denne brand var formentlig paasat, men det lykkedes aldrig at finde de fældende beviser for det. Der blev senere bygget flere huse paa brandtomten, bl.a. ejendommen Lindely, og i 1974 udstykket til en ny bebyggelse. Mindegaarden blev kraftigt ombygget i 1916, og den nuværende har dette aarstal over døren. Ved en ombygning i 1950’erne rev man port og længer ned, men stuehuset blev bevaret. Den nordlige længe blev genopført. I dag er gaarden opdelt i en række lejligheder. 
 
7
Museumsgaarden, Store Magleby
Museumsgaarden, Store Magleby
Gaarden regnes for den ældste eksisterende i Store Magleby. I porten ind til gaarden er der indridset ”J.P.S. 1782”. Initialerne betyder Jacob Pietersen (Pieters Søn). Jacob Pietersen blev gift med den 17-årige Agth og de fik 15 børn. Til trods for at seks døde som smaa, fik Jacob og Agth mange efterkommere, og gaarden blev da ogsaa i familiens eje i mange aar. Jacob holdt paa et tidspunkt kro paa gaarden, og blev derfor idømt en klækkelig bøde – selvom han mente, at de gamle vedtægter fra 1726 gav ham lov. Midt i 1800-tallet blev gaarden delt mellem brødrene Peter og Jacob Willumsen Buur. Peter fik hovedparten af jorden ud mod Ryvej, hvor han byggede en ny gaard. Jacob beholdt gaarden paa Hovedgaden 12. Da han døde omkring 1919, solgte hans enke, Marchen, gaarden til Hans Hansen, som ejede Dobbeltgaard. Hans Hansen solgte kort tid efter gaarden til Amager Museumsforening for 18.000 kroner. Foreningen brugte et par aar paa at indrette Amagermuseet som aabnede i juni 1922. 
 
8 Petersminde
Nordre Dragørvej 118 Efter den store ildebrand i Store Magleby i 1809 blev flere gaarde genopbygget paa markerne udenfor byen. Jan Pietersens gaard i Nordre Kinkelgade blev genopbygget paa familiens marker paa Nordre Dragørvej. Enkelte mursten, kakkelovne, bryggerskedel og lidt træværk blev genbrugt. Sønnen Peter Jan Petersen overtog gaarden i 1829, og efter hans død fortsatte hans enke, Neel, med at drive gaarden, som hun nu kaldte for Petersminde. Petersmindes marker blev siden udstykket til villagrunde ved Køjevænget. Gaarden huser i dag Petersminde børnehave. 
 
9 Nulevende
Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt. 
 
10
Tvillingegaard, Nordre Dragørvej 53-55
Tvillingegaard, Nordre Dragørvej 53-55
Efter den store ildebrand i Store Magleby i 1821, der især gik ud over den østlige del af byen, blev Tvillingegård genopbygget på Nordre Dragørvej. Gården var en dobbeltgård, der havde ligget i Hovedgaden, omtrent hvor Skrivergård ligger i dag. Denne gård har måske været Store Maglebys største. Gården havde to ejere, og den ene valgte at blive på grunden, mens den anden, Jan Dirchsen, flyttede til Nordre Dragørvej. Han tog gårdens gamle bomærke med og brugte det på den nye gård. I 1871 blev gården på Nordre Dragørvej delt i to, så der var plads til to familier. Hver familie forlængede stuehuset, den ene mod øst, den anden mod vest. På den måde blev gården til en tvillingegård. Gården blev delvist beslaglagt af den tyske værnemagt under Besættelsestiden 1940-1945. I dag ligger Københavns Lufthavn på en stor del af gårdenes marker. 
 


Hjemmesiden drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 12.3, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Opdateres af Johnny Hansen. | EU-persondataforordningen.