Jørgen (Georg) Fibiger # 1169 Statsmusikant i Nyborg, søn af ?
* ?
~ 10. august 1673 i Vor Frue Kirke i Nyborg, med # 1170
Begravet 8. maj 1689 på Vor Frue Kirkegård i Nyborg
1665 ansattes Jørgen (Gerog) Fibiger som Statsmusikant i Nyborg.
I Faaborg Tingbog 1667 kan man læse:
"Blev læst og forkyndiget en Copie af kongelig Majestæt Nådige Befaling angående Tvende instrumentister, navnlig Christopher Møller og Georg Fibiger, som efter høystbem'te Kongelig Majestæts befamling er bevilget at opvarte under Nyborg Amt med deres instrumenter, til Bryllupper og andre wertschaber, for billig Betaling hoes hvem deres Tjeneste begierendes vorder.
Hafnia d. 18. november 1665.
Forfatteren til bogen "Fibiger-slægtens Ældste” (Amalie Fibiger) har hentet oplysningen hos Birkedommer H.H. Hvass i Faaborg den 2. marts 1918.
Denne muciseren havde dog sine begrænsninger, idet det ved forordninger af 1605, 1615 og 1624 f.eks. ikke var tilladt købmænd med mindre 5.000 Dlr. at "føre bruden med spil over gaden". Man kaldte det "Luksusforordninger".
Denne forordning indeholdt også en masse andre begrænsninger. F.eks. kunne Rådmænd og Købmænd holde deres bryllupper på rådhuset. De kunne også invitere "24 par folk og 12 unge karle". Håndværkere kunne ikke holde bryllup på Rådhuset og måtte kun invitere "12 par folk og 6 unge karle". Når barselkonen gjorde sin kirkegang, måtte Borgmesters, Rådmænds og Købmænds hustruer have 12 par dannekvinder i følge men håndværkeres hustruer måtte kun medbringe 6 par. Da Borgmester Jørgen Mule holdt bryllup på Råhuset for sin datter, var hans formue faldet til under den fastsatte grænse, og da han havde flere gæster med end tilladt indstævnede lensmanden ham for Rådstueretten. Det hjalp ikke at han påberåbte sig sin adelige herkomst (Adelen var fritstillet). Han pådømtes at betale de 200 Rdl. , der var den sædvanlige takst. (Se "Det fynske Rådsaristokrati i det 17. århundrede" af Svend Larsen).
I Nyborg Skiftesamlings Protokol side 305-318: Skifte efter Georg Fibiger, Instrumentist, Anno 1690, d. 8. Juli, mellem ærlig, dydrig og gudfrygtige Quinde Abel Jørgensdatter efter hendes afdøde salig Mand ærlig agtet - og welfornemme Georg Fibiger, fordum Indwohner og Instrumentist heri Staden på den ene Side og begge deres Søn, den salig Mands Arfning, Mathias Georg Fibiger på den anden Side.
Overskuddet ved skiftet blev 105 Rdl. og 11 Skilling til deling mellem mor og søn.
http://www.jskaaning.dk/243776