| Notater |
- Han fik i 1830 St. Sorvad overdraget, opførte en grundmurer hovedbygning - vejrmølle og et teglværk. Solgte Sorvad i 1872 og købte Tranekjær paa Randers Bymark, ogsaa kaldet "Marie Kirstinelyst". Var ejer af en gaard i Allestrup, Vejlby sogn, samt bruger af Krannestrup, det er dog hans ældste søn som er den off. ejer af denne gaard.
- 1892
Peder Hviid, der er over 82 Aar gammel, siden 26. Februari har solgt 42 Stude fra Vennelyst paa Randers Mark til 182 Kroner pr. Styk, selv kjøbt igjen og beset Græsset eftersom han er kommen af med de saakaldte fede Stude, og smaae og graae, saa han i Grunden er en gammel Knop, skjøndt han og Datter mener han er saa ringe, men jeg mener nei, og en gammel Karl til at passe paa pengene, og veed hvad hans Varer er vær, thi tænk dig han for en rigtig god rød Hoppe forlanger kund 900 Rigsdaler for den. – imidlertid er den meget vær. – Hans søn Oska der har været i England, senere i Kjøbenhavn, i Sommer boet i Langaa, er nu flyttet hertil Byen. Han vil ei op til Faderen, uagtet han har ønsket det. – Hvad tror du derom, er det ei en kjøn lydig Søn !!!
1893
I Løverdags var Brok, Gadegaard, Bunde og jeg paa Tranekjær, og Peder gav os et Hurra, da vi kom der, saa det var jo mere end man kunde forlange, men han bliver træls at tale med, da han ei vil eller kan huske
1893
Peder Hviid maatte dog til Ryes Brigade, og nu skal alle hans Eiendomme sælges og der siges der er Liebhavere nok
- Følgende er skrevet af Peder Hviid.
Til min kjære Søn Michael Hviid, ved hans første Udtræden i Verden
”ORD GLEMMES, SKRIFT GJEMMES”
I det Haab at alle gode Ord Du har hørt i Dit kjære Hjem, ikke maa blive glemt, og vorde døde hos Dig, lader Dine Forældre Dig nu forlade dette. Men da jeg ved, hvor let der gaaer at glemme det Gode, og glemme Ord, og hvor der mangen Gang hører Styrke til at modstaae Verdens mangenhaande Daarligheder, nedskriver jeg Dig her, hvad Du til dels alt har hørt i dit Hjem, og beder Dig kjærligt alvorligt og tænkende mangengange at gjennemlæse disse Ord, som jeg tør sige vel opfattede og ret fulgte, vil blive Dig en god Leder paa Din Livets Vei, min elskede Søn.
Hidtil har Du levet i et kjærligt Hjem ved Dine Forældres Side, under deres Omsorg og Omhu, saa godt som vor Herre i Himmelen har givet og Kraft til, og gid Du altid maa kunne kalde Din her i Hjemmet tilbegelagte Barndom i skjøn og kjærlig Erindring.
Vid nu, mit kjære Barn, den Tid er omme – Du træder nu ud i Verden, i en Dig helt ukjendt Verden, der er fuld af Daarlighed, Synd og Last, og nu vil det gjælde mangen en Strid for Dig, for at afholde Dig fra disse Veie, og for at vandre paa de gode Veie, der ere velbehagelige for vor kjære Gud og Fader, og som gjør Dig agtet og afholdt af gode Mennesker.
Men tro nu ikke, kjære Barn, at denne Strid er sværere end Du kan udføre den, og tro ikke, at Du tør sige, enten til Dig selv eller Andre som en Retfærdiggjørelse for den slette Vei, ”vi ere alle Syndere”, og der er den eller den at paavise, der er ligesaa stor eller større Overtræder som Du. Nei, det er slet ingen Undskyldning for Dig. – For at vandre den rette og gode Vei, maa Du stedse lade hver Din Gjerning ske i vor Herre Jesu Navn, følge denne Vei han har anvist os, og huske vel paa, at kuns ved ham kan Du see og føle, at vor Herre i Dit Hjerte tager Bolig, og Du naar da en Tilfredshed og Glæde, som hele Verden ikke kan give Dig. – Det er Hovedstriden, men tro dog aldrig den hos Dig bliver fuldendt. Nei, det gjør den ikke. Du maa stride saaledes gjennem hele Livet, men Striden bliver Dig kjær og let, naar Du først naar en sand og levende Tro og Tillid til vor Herre og Frelser, og den hellige og levende Aand vil da føre Dig til Din naadige Gud og Fader, og Du skal i Dit Livs mørkere Dage, som nok vil ramme Dig, finde den Kraft og Styrke, som kan opholde og bevare Dig. – Fristes Du da til at gjøre noget Du ikke have Verden maa see, da vid det er galt farende med Dig, søg da ved vor Herres Kraft at aftræde derfra, og naar Du har seiret fryder dit hjerte sig, medens Du ellers vil føle Samvittigheds Uro ved ikke at have bestaaet den onde Fristelse. – Vogt Dig vel for, aldrig at gjøre andet, end Du tør lade hele Verden see, og vogt Dig vel, kjære Barn, for Mørkets Gjerning.
Tag da disse mine kjærlige Formaninger med Dig paa Livets alvorlige Vei, Du nu skal begynde at gaae, og følg dem, de vil bidrage, at Du kan vorde et agtet og godt Menneske, tjenlig for den gode Verden. – Vær flittig og lærvillig i al god Gjerning, sagtmodig, kjærlig, eftergivende og tilgivende mod dine Medmennesker, og sky slet Selskab.
Maatte jeg nu kunne leve med Dig, og see der ret kommer noget godt ud af Dig, da skal det af Hjertet glæde Din kjærlige Moder, der med mig overgiver Dig disse Linier – Gud bevare og lede Dig.
Sorvad, 8. Novbr. 1857 Din oprigtige Ven og Fader
Hviid.
---------------------------
Børge Hjelm Moltved skrev, i 1964, følgende i slægtsbogen over Adam Thuesen og Mette Hviid, om Sorvadgaard og dens ejere:
”A. Over den tilmurede dør på midten af Sorvadgårds hovedbygning står:
A. Hviid – M. G. Lassen
Anno 1804
B. Det Hviidske familiegravsted på Gjesing kirkegård har 7 gravsten med følgende navne.
- Enkefru Maren Moldrup, født Hviid
født på Sorvad 1/8 1802
død i Gjesing 12/5 1883
- Peder Hviid
født på Sorvad 26/2 1810
ejer af samme fra 1830 til 1872
død på Tranekjær ved Randers 25/ 1893
- Anne Hviid, født Kjeldsen
født på Lerkenfeldt 10/6 1808
død på Sorvad 22/6 1868
- Ingeborg Agnete Hviid
født i Allestrup 7/5 1903
død sammested (5/7 1903)
- Charlotte Amalie Margrethe Moldrup
født på Sorvad 11/2 1826
død i Gjesing 6/6 1910
- Petrea Kristiane Hviid
født på Sorvad 30/5 1839
død på Tranekjær 5/6 1891
- Jenny Juliane Hviid
født på Sorvad 16/ 1845
død i København 22/6 1909
C. Sorvad betyder efter lokal overlevering det søndre vadested (nemlig over Hevringaa, der gaar fra sydøst mod nordvest og udmunder i Hevring Flak nord for Djursland). Der findes stadig en lavtliggende vej over aaen mellem Sorvadgaard og nabogaarden Lille Sorvad. Den nordlige overgang over aaen har været og er ved Hevring.
Sorvadgaard blev oprindelig samlet af ca. 8 bøndergaarde af en mand, der havde tjent gode penge paa studehandel, formentlig en Hviid. Den var da pAa ca. 465 tdr. land. I 1922 og 1931 er der foretaget store udstykninger til statshusmandsbrug, saaledes at Sorvadgaard nu er paa 68 tdr. land det samlede omraade gaar i dag under navnet Sorvadgaard, som staar paa vejskiltene i nærheden, men der har aldrig eksisteret en egentlig landsby af dette navn.
Tre nærliggende gaarde er værd at nævne. Den nærmeste gaard er Lille Sorvad lige paa den anden side af aaen. Trods navnet er dens areal i dag større end Sorvadgaards, nemlig 80 tdr. land. Den har ikke i mands minde hørt sammen med Sorvadgaard. En smule længere væk i Allestrup ligger Juluelund og Hviidsminde. Sidstnævnte har engang tilhørt en Hviid, men gør det ikke mere.
Julielund tilhørte Christen Højlund, indtil hans søn for nogle aar siden overtog den. Christen Højlunds mor var født Hviid og stammede fra Sorvadgaard. En del af oplysningerne i dette tillæg er meddelt mig af Christen Højlund, der er 79 aar.
|
1810 - 1893 (83 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
