Notater |
- I forening med broderen Mikkel K. drev han først handel, navnlig med uld og skind, herved samlede de sig nogen kapital, så de blev i stand til at købe Grinderslev Kloster, men - som det i traditionen hedder - på grund af en naboes umedgørlighed solgte de det atter.
( Da det ikke kan have været førend ca. 1790 at de blev ejere af Klosteret, indskrænker det hele sig vist til, at de havde været i underhandling om at købe gården men at handlen er strandet. )
Brødrene købte så kort efter Lerkenfeldt, (i købskontrakten kaldes de " fra Gundestrup ”) og 1802 Mølgård, hvor Peder tog bopæl, hvorimod Mikkel blev boende på Lerkenfeldt.
At brødrene således kunne købe endnu et komplet Gods allerede 10 år efter det første, forklares navnlig ved de rask fremadskridende konjunkturer, der gjorde, at landejendommenes værdi i tidsrummet 1785 - 1807 steg til det tredobbelte, (1807 må Lerkenfeldt og Mølgård have været henved 250.000 Rdl. værd ).
Det hedder da også at i den for landmanden så glimrende periode først i århundredet tjente Mikkel og Peder så brillant, at de, uagtet de forholdsvis høje priser, de betalte for disse to betydelige ejendomme, dog næsten skal have haft dem udbetalt i 1813, men - så kom de elendige år efter Statsbankerotten, hvor det endog siges, at brødrene, trods de således så godt som ingen gæld havde, og trods de levede yderst tarvelig og økonomisk, var det med opbydelsen af al deres dygtighed næppe muligt at blive ved gårdene.
Formuefællesskabet mellem brøderne bestod, så vidt vides, lige til Mikkels død. -- Peder - eller som han kaldtes Peer - var i ingen henseender fornemmere på det, end det tidligere er fortalt om hans Frænder Kristen Kjeldsen og Jens Dinesen, men tilhørende en ældre generation end de, var han i sin levevis i det hele endnu mere hårfør, sej og gammeldags, så at han kan betegnes som en mand af den ægte gamle skole, og børnenes opdragelse foregik derfor også med stor strenghed.
Hele børneflokken fik skoleundervisning i hjemmet, men ved siden af måtte børnene fra små af gøre al den gavn, de formåede, sønnerne med fra den tidlige morgenstund at vogte kreaturer om sommeren og døtrene med husgerning.
Foruden hans egne børn var der også nogle andre drenge af familien. der opdroges på Mølgård, således Mathias Kjeldsen, senere til Lerkenfeldt, Poul Poulsen, senere til Rolsegård og Jens Rigsager Poulsen, senere til Kvelstrup.
Det er betegnende for den tidsalder, at disse herremændsbørn tilbragte en stor del af deres tid med arbejde, som en alm. gårdmand nu om stunder næppe ville sætte sine børn til at udføre. Og det var ikke spøg, om de små fyre forsømte den dem betroede gerning.
Således fik engang den ældste søn af faderen order til en sommermorgen kl. 3 at drive kreaturerne på græs fra en fold, der lå ½ mil fra Mølgård. Iført en af faderens skindtrøjer, drev han dyrene til rette tid af folden, men da varmen tog til, sov han ind og vågnede først, da noget berørte hans hånd. O ve ! en stud havde ædt den del af skindtrøjens ærme, der nåede ud over drengens hånd, og skulle just til at have fat i hans fingre, da han vågnede. Trods den kærlige moders hjælp, kunne tildragelsen ikke skjules for faderen og resultatet blev at sønnen måtte danse for ridepisken. Børnene kendte kun til ubetinget underkastelse for faderens vilje, den gængse tiltale overfor forældrene var " De " eller " I ", når børnene sagde " Godnat " til faderen, måtte de kysse ham på hånden, og forglemtes dette en enkel gang af nogen af dem, plejede følgen at være, et så hårdt slag med bagen af hånden i barnets ansigt, at næsen kom til at bløde. Under en sådan hård disciplin opvoksede børnene på Mølgård, delende tiden mellem nyttegerninger og skolen.
I sidstnævnte lagdes navnlig flid på religion, indenadslæsning og regning, også tysk var et af undervisningsfagene, idet dette sprog skulle benyttes, når de vordende landmænd og handelsmænd kom til Hertugdømmerne for at afsætte kreaturer. - Peder levede så længe, at han for anden gang opnåede at blive en formuende mand.
Om Peder K. fortælles følgende ganske morsomme anekdote, ( men andet en en anekdote er det heller ikke ) Engang havde nogle af døtrene fået nye kåber, men da de havde været temmelig dyre, var de lidt betænkelig ved at præsentere faderen regningen. I denne knibe fandt de på den udvej at vende vrangen ud på kåberne i den formening, at faderen da skulle syntes så godt om dem, at han ikke tog det så nøje med hvad de havde kostet. Foret var nemlig rødt og det vendte de altså udad. Denne geniale ide blev kronet med held. thi kuløren klædte døtrene charmant og stak Peder så stærkt i øjnene, så han trods regningens debet veltilfreds udbrød, " a sæjer, te haar dihæhr kaavver kaast wal møj, saa vehd a Fan'mæ, di æ aasse møj knøw.
( " Afskrift fra V.Fribert's, Stamtavle over den jydske landmandsfamilie Kjeldsen fra Gundestrup, fra 1890")
Følgende har Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen, Lille Restrup tilskrevet i " Stamtavle over den jydske landmandsfamilie Kjeldsen fra Gundestrup ", i 1941 :
" Om Peder Kjeldsen fortælles følgende, som min kone Kirstine ( Kis ) Eriksen har fået fortalt af P. Kjeldsen's sønnesøn Christen Kjeldsen til Mølgaard, medens hun var lærerinde på Mølgaard for den yngste søn, Harald K.
" P. Kjeldsen var en meget dygtig mand, men haard og brutal der ikke var sin kone tro. Følgerne udeblev heller ikke, idet hans kone tog sig selv af Dage ved at drukne sig i åen der løber forbi Mølgaard. -- Da P. Kjeldsen i sin tid skulle giftes sendte han sin Broder Mikkel K. til Århus for at fri for han til Abelone Faurschou. - Da Mikkel friede svarede Abelone " Havde det endda været for dig selv bitte Mikkel så havde jeg med Glæde svaret Ja " Dette var så meget strengere for Mikkel for han elskede selv Abelone, men som udsending for den yngre broder måtte han forrette sit Hverv og skjule sine egne føelser.! ". ".
Så det kan ikke have været sjovt for dem at skulle bo under samme tag.
Også fra hende er der bevaret breve skrevet til Mathias Kjeldsen, Lerkenfeldt, da han var på By- og herredskontoret i Hobro.
- Mølgaard
Et uddrag af sognepræst Otto J.C. Ottesens beskrivelse i
”Samlinger til jydsk historie og topografi”
Skrevet i bladet ”Slægten” nr.29.
Mølgård, eller som det også skrives Møllgaard eller Møllegaard, beliggende i det sydvestlige hjørne af Aars pastorat, Haubro sogn, Aars Herred og Aalborg amt og tæt ved en Å, som skiller Haubro sogn fra Farsø sogn, er en gammel gård.
Som første ejer nævnes i slutningen af det 16. århundrede Jacob Seefeld, der 1581 fik Mølgaard og et Møllested derved, en gård og et hus i Haubro, en gård og et hus i Sjøttrup i mageskifte med noget andet Gods. Familien Seefeld ejede foruden Mølgaard og fædregården Dalsgård ved Mariager fjord tillige Vestergård, Havnø, Randrup (Skibsted sogn) Refsnæs, Viffertsholm og Næs (det senere Lindenborg), Mølgårds ældste bekendte ejer Jacob Seefeld, er en historisk kendt personlighed, der i årene 1595 og 1596 var en af de fire regeringsråder i Christian den fjerdes mindreårighed, han blev senere Dronning Anna Catherines Hofmester. Jacob Seefeld døde 1599 på Gavnø og ligger begravet i Visborg kirke i Ålborg amt med sine hustruer Sophie Rosenkrands, død 1571, og Sophie Bilde døde 1608.
Ifølge Aars pastorats ældre kirkebog, som begynder året 1646, ejedes gården den gang af Christen Munck.
Christen Munck syntes at være død 1657 eller 1658, da Søffren Munck til Mølgaard d. 30 juli 1658 i kirkebogen nævnes som fadder til Lauridtz Muncks og Birgithe Griis’s datter Ide fra Haubrogård. Denne gård syntes at have været familien Muncks hovedsæde. Søffren Munck døde 1666, få dage efter hans død nedbrændte stuehuset. Til trods for, at S.M. efterlod en god formue fik han en meget tarvelig begravelse, arvingen synes snart efter at have forladt Mølgård, og den afdødes enke og børn ses ifl. Kirkebogen heller ikke at være forblevet på Mølgård.
I 1668 flyttede Jomfru Else Pors, der formodes at stamme fra Frebjerg, til Mølgård, hus blev gift (vistnok 1680) første gang med Anders Skjønning, Herredsfoged i Aarsherred. Else Pors blev enke i 1693 og giftede sig anden gang på sine gamle dage med den nogle og tyveårige Daniel von Stolzig.
I 1699 døde Else Pors, og Stoltzig, der var blevet ejer af gården, giftede sig samme år med Sibylle Elisabeth Leschle.
Slægten Stoltzig havde ingen mandlige, levedygtige arvinger. I økonomisk henseende gik det tilbage, idet Christian Stoltzig, der vides at have ført et meget gæstfri hus, i 1708 måtte give Anders Kjerulf til Bjørnsholm pant i Mølgård, to år senere pantsatte han to gårde i Sønder Haubro til Niels Thomssen i Løgstør for 192 Rdl., for endelig d. 13 april 1717 at sælge Mølgård til førnævnte Anders Kjerulf
Salgssummen er ubekendt. Chr. Stoltzig solgte senere endnu andre gårde og huse bl.a. Skjelbjerg huse, Vestergård samt Haubro sogns Kongetiende. Han døde ca. 70 år gl. i Haubro 1741.
Mølgårds nye ejer, ejede endvidere Haubrogård samt Holmgård, Skals sogn. I 1730 solgte Bjørnsholm.
Kjerulf døde 1735. En mindreårig sønnedatter Andrea Kirstine blev derefter ejerinde til Mølgård og Holmgård, - Haubrogård bortsolgtes 1737. Andrea Kjerulf blev 1745 gift med Justitsråd Hinrich Hjelmstjerne. Hverken denne eller de tidligere ejere af den kjerulfske slægt levede på Mølgård, der beboedes af underordnede personer, ladefogder og ridefogder.
Justitsråd Hjelmstjerne afhændede begge gårdene Mølgård og Holmgård i 1748 for 18000 Rdl. Til begge gårdene hørte dengang i alt 571 Td. Hartkorn, heraf falder på Mølgård 283 Tdr., hvoraf 11 Tdr. var Hovedgårds hartkorn, 15 Tdr. Haubro sogns kirketiender og 257 Tdr4. bøndergods.
Begge gårde gik ved salget over til den lüttichauske familie, idet Lüttichau til Tjele købte Holmgård, hvorimod Oberstløjtnant Wulff Casper von Lüttichau til Lerkenfeldt og Hessel købte Mølgård og beholdt denne i 27 år.
I 1775, ved svigermoderens død, erholdt Major Frederik Rubeck Christian von Bülow, g.m. Eva von Lüttichau, skødet på Mølgård. Købesummen angives til 16.750 Rdl. Aars kirketiende ses nu At være tillagt, i 1777 erhvervedes skødet på Haubro kirke for 2200 Rdl. Og i 1779 tilkøbtes Haubrogård og senere Ørndrup samt en del bøndergods m.v..
Von Bülow boede først på Mølgård, senere på Ørndrup, som ved Hustruens død overgik til Lüttichauerne, for derefter atter at flytte til Mølgård. Her giftede han sig igen med Henriette Marie Kold.
I 1796 afhændedes Mølgård til Hans Juel Glud, g.m. Maren Gundorph. Blandt fadderne til ægteparrets 4 børn nævnes Michel (Mikkel) Kjeldsen fra Lerkenfeldt.
- I 1802 købtes Mølgård af Hr. Peer Kjeldsen for nogle og halvfjersindstyve tusinde Rdl.
Om Peer Kjeldsens køb af Mølgård fortælles følgende :
Ved auktionen over Mølgård optrådte Peer Kjeldsen som den højstbydende. Da hans fremtoning ( han var vel for jævnt klædt ) ikke syntes at afvinde Herredsfogden den fornødne tro på betalingsevne, på bredt jysk spurgte denne, om Peer K. kunne stille kaution. "Kaytion", svarede Peer K., "hvis Herredsfogden vil låne mig et par håndfaste karle, så har jeg ude på min vogn al den sikkerhed, der kan forlanges." ( Han medførte klingende mønt i en solid kiste på sin vogn).
Iøvrigt fortælles følgende karakteristiske om Peer K. Han plejede altid, når han af karlen lod sig køre til byen, at have en ekstra tømme lagt på hesten, og sad så med denne tømme i agestolen, " for A skal kronned nok vise dem, at der ikke er nogen, der kan køre P.K. galt i byen ". På egnen plejede Herremændene at køre med fire for til byen. Peer K. nøjedes imidlertid med to og ænsede ikke sine naboers stiklerier med andet end følgende udbrud, " Det er da sølle med de andre, at de ikke kan holde deres heste bedre, end at der må hele fire til at trække dem. A har det så nemt med to. "
(i bladet ”Slægten” står fortsættes men der er ingen fortsættelse af denne artikel.)
- for Modenlig Paa
Lerkenfeldt
( ingen overskrift )
Jeg hafde sicker venttet at talet ved Dig för Inden Du af Reiste, men da det nu vel næppe skeer saae vil ieg tilskrive Dig disse Linier, i dag paa Aarets förste Dag, og til önske Dig alt det Gode Som forsynet uransagelige viisdom til deler dem som vandrer Efter hans Willie. Blev ved at være den samme sædelige og dygtige Som Du hiden til har været, da vil Du lette en stoor Del af den Sorg som Din gode Moder har fridtet, og som daglig tryker hende, og hun vil i Dig finde ( noget ?) af hvad hun har tabt, naar Du sta -------------------------------- foran paa Dydens Banne, og Glemmer ikke Din Gud, thi det er alene ved ham, at vi bliver skikket til at gaar Livet og den forförenlse I möde, og giver od kraften til at vælge det Gode og skye det onde, hab vil og give Dig forstand til at tænke og wercke for Dit fremtidige vel som saae Inderlig önskes af Din Farbroder og mig som aldrig skal lade af at Elske Dig.
Lone Kieldsen
Mölgaard
- Dette Ønske gientager Jeg, og haaber Du freyger Gud og Hjerte löfterne er her Indlagt een 5 Rde. Til Nyt Aarets Gave fra min Kone - Jeg skulde Haft Nogen Rigtighed givet mod Dig om den Studehandel da Jens Kieldsen Siger Du tilkomer Penge hos mig.
P. Kieldsen.
- Kiere sviger sön
Du skal have saae mange tack fordi Du glemmer ikke at skrive mig det vil alle tider Glæde mig at spörge at Du lever vel, og dette er mit önske for Dig saa vel som for mine Egne at Du maae frygte Gud og vandre efter hans Viliesaa gaar det Dig vel, og lad mif se at Du ikke Glemmer de gode Formaninger Du har faaet af mig saa vel som af Dine kiere Forældre, og siden af H Gudtader Juhl, saa vel som de sidste Formaninger han gav Eder paa Eders Confirmation at i for alting maate vogte Eder for letsindighed seltil lid og omgang med slette Mennesker, dette var 3 vigtige ting gid i stedse i unge mennesker maae Errinde eder det, da er ieg over beviist om at det ville give eder Kraft til at modstaae Verdens forströelser, og der vid giöre Eder værdig til gode Menneskers Venskab og hvem vinder mere der ved en eder selv, tid ved at være fligtig og agtpaagivende vinder man sine foresatters öndest, og da gaar tiiden uformærkelig til vi opnaar vores bestemmelse, nu er det vel nock af denne Slaags og Du vil vel sige at det er gaat at Du sjælden faar brev fra din Lone Moder tid der ere saa mange For maninger der i at dethalve kunne være nock, men Du kan tro min gode Mathias at det er og Ærlig og vel meent og ieg troer og saa Du tager det godt op da det kommer fra Din sviger Moder; Din Kiereste lever ret vel saa vel som Din Fader han snaker saa ofte om hans Sön i Hobroe skal komme hiem Gatha ville sierne, Loiese dertil men hun tö ikke, for de andre vil lade hende höre det, ieg troede ieg skulle have tallet ved Dig og andreSöner da ieg var i wolstrop men det slog tiid Men nu haaber ieg om vi lever til Jul at ieg faar saa mange fremede Contorister fra Hobroe of Skaaerup ( ? ) og Havnöe som der kan Kiöres paa en vel bespant vogn, nu ved ieg ikke mere at Errindre uden dette at DU har Ret i at De er doun til at skrive Dig til, men dette er ikke min Skyld, vorres venligste hilsner for Hr. Jansen og gode Kone, beder ieg Du af læger og vær slev kierlig hilset af Din, Dig, Elskende faster
Lone Kieldsen
Mölgaard d/ November 1818
- Kiere Mathias
Det er nu længe siden jeg saae et brev fra Dig og naar det var ikke, ar Du var, eller skal være min Sviger Sön , saae skulde Du have nogen uteck, tii om Endskiönt jeg selv er doven til at skrive saae vil jeg dog Ret gierne see et brev en gang Imellem fra I unge Mennesker, jeg ventter dog at Du kommer hiem i piinsehelligdage og mmae ske flere Contorrister, saa veed ieg da og ar Du komer til Mölgaar for at siige Os hvordan at Du lever da ieg synns at lenges efter Eder I Mellem, men saae tænker ieg gid I blott ville frygte gud og skikke Eder vel da var det den störste Glæde I kunde unde Eders forældre og venner, og dette önske gientager jeg ogte naar ieg betænker at I Eere blant Fremede, og skal tiid efter anden sættes paa pröve, ved at see Verdens forförelser, gid I da maatte Errindre Eder de gode for maninger, og lærdom som I haver faaet, det ville da give eder Kraften til at mod staae en hver fristelse hvorledes lever Hr. Jansen og gode Kone samt deres Börn Du kan troe at Din Fader snacker ret meget om hans sön som er paa Hobroe, nu ved ieg ikke mere at Errindre men jeg beder Hr. Jansen og gode Kone mange gange hilset, og vær selv hilset af Din oprigtige Sviger Moder
Lone Kieldsen
Mölgaard 7. Mai 1819
Du har vel ikke hört noget til om mit Garn er Kommet fra Kiöbenhauvn Jens Kiledsen og andrer Ørndrupper er Kört til Hauvnör for at hentte Tömer alt saae har de bæge en Syogtöwen
- Kiere Mathias
Da ieg nu ikke har flere sönner i Hobroe En Dig, saa hober Ieg at Du skriver mig til En gang i Mellem for at lade mig vide hvorledes Du lever, Det glæder mig det Meste at Din gode Husbonde H Jansen beholdt sit leve bröd for det hafde været et haardt stöd for disse gode Folk om de skulle giort flÿtte, ieg beder nu hilse Dam mange gange og der som de komme her op i Egnen da Er de saa god at besöge os paa Mölgaar, vi har ikke hört noget fra Christian siden han reiste, Gud ledsage ham og give ham for stand til at skikke Sig i denstore Menneske Vrimmel han kommer, ar han maatte være fast nok til at modstaa lysterne, og glad for at gaa frem i det Gode, det er hans Faders og mit önske, tid i ved ikke i unge og uerfaren hvor nær eders fremtidig vel ligger os paa hierttet, gid vi maatte leve den Dag at vi maatte höste Frugter af ald vor omsorg og bekömring Komer Du ikke hiem i pinse helligdagene, ieg skal hilse Dig fra Jens, Clas (?) Nielaus (?) , hvilket Du vil helstgae, han ventter Dig, hand Reiste i gaar til Bustrup Med 300 Rdl. (?). som Din beste Fader hafde laant Din Moder og Eder Fader, til Skatter, Du har vel TALET Ved Kield siden han kom hiem fra Holsteen, Du har jo og mistet en troe Kamarat I Höm, har de haft nogle Brev fra ham, lev nu vel og vær mange gange hilset af Din Fader og mig der altiid er Din oprigtige Lone Moder, eler Sviger Moder.
Mölgaard 14 Maÿ 1820.
|