Notater |
- Peter Elias von Gähler var født i København, Søn af Konferensraad Caspar v. Gähler (f. i Flensborg o. 1680, optagen i den danske Adelsstand 1749, død i Slesvig 1759), begyndte sin militære Løbebane 1734 som Kadet i Livregiment Dragoner, blev 1736 Kornet ved Holsteins gevorbne Rytterregiment (senere oldenborgske Kyrasserer), 1743 Sekondlieutenant ved Neubergs gevorbne Regiment Ryttere, vendte 1745 tilbage til Holsteins Regiment og fik her 1746 Ritmesters Karakter, blev 1747 Kaptajn i møenske Infanteriregiment og 1750 Kompagnichef i Livgarden til Fods. De fleste af disse Aar tilbragte Gähler, der fra ung af havde en brændende Lyst til at se sig om og lære noget, i Krigstjeneste uden for Landets Grænser — 1735 tjente han saaledes i det danske Korps under General Mørner, der ved Rhinen deltog i den polske Arvefølgekrig, 1741 i Korpset under General Schulenburg, der sendtes England til Hjælp i Hannover, 1744—48 i de franske Hære under Morits af Sachsen og Valdemar Løvendal, ved hvilken Lejlighed han bl.a. deltog i Belejringen af Bergen op Zoom m. m. — og erhvervede sig derigennem en Erfaring og Kundskabsfylde paa mangfoldige Omraader, der kom ham fortrinlig til Nytte senere ved hans Indtrædelse i den højere Administration. 1753 blev han udnævnt til Generaladjudant hos Frederik V og til Oberst af Kavalleriet, 1758 til Generalmajor og 1760 til Generalkvartermester, hvilken Stilling han beklædte, da Grev Saint-Germain 2 Aar senere stilledes i Spidsen for Hæren, først som Overgeneral, senere som Krigsminister.
- Peter Elias von Gähler ægtede 1762 Christine Sophie Ahlefeldt (f. 1745 død 1792), Datter af Oberst Henrik A. (død 1765) og Indehaver af Enkedronningens Orden (1765) og Caroline Mathilde Ordenen (1771). Denne unge Kvinde virkede som fortryllende paa alle ved sin yndefulde Skjønhed, sit sprudlende Liv og sarkastiske Lune, og ved Christian VII's Hof — hvor hun sammen med Fruerne Bülow (f. Danneskjold-Samsøe) og Grevinde Holstein dannede dets »3 Gratier« — var hun lige saa uundværlig, naar Kongen havde sine daglige Spillepartier med Greverne Brandt og Holstein, som naar Caroline Mathilde kjørte Sommer i By til Hørsholm eller Frederiksborg med sine Hofdamer, ledsagede af galante Tilbedere, medens Mændene bleve hjemme. Hendes Rygte kunde under disse Omstændigheder ikke blive pletfrit, uvist dog om med Føje, thi hendes fornemste Lidenskab synes at have været at bringe sin Mand frem, og, saaledes som det træffende er bleven bemærket, hun gav dem, der kunde gavne ham, Fortrinnet i sin Gunst.
|