| Notater |
- Den forældremæssige forbindelse ser ud til at være forkert:
http://jvo.dk/Trabjerg/Trykfejl.htm
- Adelsmand i Quiesgaard i Fabjerg Sogn. Fik d. 9. marts 1439 udstedt et Vidne paa Skodborg Herredsting, om at han var 50 Rhinske Gylden skyldig til sin Søstersøn Peder Astradsen i Ørsgaard. (Eline Gøyes jordebog, s. 374) "Poul Q. pantsatte Kviesgaard 1439 til sin Søstersøn Peder Arstsen af Ørs".
PNQ tilhørte den gamle nørrejydske ur-adelsslægt Quie, som tidligere ogsaa kaldtes Quik. Til ur-adel regnes et adelskab, hvis oprindelse taber sig i den historiske tids mørke. Han ejede og beboede slægtsgaarden Quiesgaard, beliggende i Fabjerg sogn. Denne gaard maa ikke forveksles med den Quiesgaard, som ligger i Borbjerg sogn og som oprindelig ogsaa tilhørte Quiesslægten. Trods adelsman har Poul ikke hørt til de timeligt rige, det fremgaar vel af, at han "Datum Mandagen nest for Mitfaste mcdxxxjx (9. marts) 1439 "maatte pantsætte sin gaard Quiesgaard til sin søstersøn Peder Arstsøn af Ørsgaard i Gudum sogn. for 100 gylden,
- Slægtsbogen:
ejer og beboer af Qviesgård i Fabjerg Sogn, fik d. 9. marts 1439 udstedt et vidne på Skodborg Herredsting, om at han var 50 rhinske gylden skyldig til sin søstersøn Peder Astradsen i Ørsgård. (Eline Gøyes jordebog s. 3740).
På websiden http://home6.inet.tele.dk/jvo/midt-jyl/fam001xx/fam00172.htm skrives der:
Børn:
Jes Quie, † før 1493, lensmand på Riberhus
Jep Quie, ejer af Quiesgaard
NN Poulsdatter Quie, * ca. 1400, ~ med Christen Jepsen
Som kilde angives bl.a. L. P. Borberg "Slægtsbog over Familien Borberg", Skive 1944. samt O. Nielsen "Skodborg og vandfuld Herreder", 1894.
Fra websiden http://home20.inet.tele.dk/bjaerre/Viggo/per00352.htm:
Noter : Fra Viggo Bjærres slægtsbog "Andreas Bjærre 1857-1928" - revideret udgave 1991
43394. Poul Nielsøn Quie.
Povl Nielsen Quie tilhørte den gamle nørrejydskeur-adelsslægt Quie, som i tidligere tid også kaldtes Quik. Til ur-adel regnes et adelskab, hvis oprindelse taber sig i den historiske tids mørke.
Poul Nielsen Quie ejede og beboede slægtsgården Quiesgaard, beliggende i Fabjerg sogn. Denne gård må ikke forveksles med den Quiesgaard, som ligger i Borbjerg sogn, og som oprindeligt også hørte til Quieslægten. Trods adelsmand har Povl ikke hørt til de timeligt rige, det fremgår vel af, at han "Datum mandagen nest for mitfaste mcdxxxjx" (dvs. 9. marts) 1439 måtte pantsætte sin gård, Quiesgaard, til sin søstersøn, Peder Arstsøn af Ørsgaard i Gudum sogn, for 100 gylden.
Povl Nielsøn regnes for død 1455. Han havde i hvert fald 3 børn:
1. Jep Povlsen Quie, der må have fået Quiesgaard tilbage fra panthaverne (1455?) (bl.a. fætteren Peder Arstsøn eller rettere dennes søn Jep Persszøn), vistnok ved broderen Jes Povlsøn Quies hjælp. Samme Jes Quie fik fredag den 4. april 1483 tildømt Quiesgaard, så da må broderen Jep være død.
2. Jes Povlsøn Quie, formentlig ættens sidste mand, med den der drev det videst. Han omtales første gang 1455 på Skodborg herredsting. 1476 nåede Jes Quie at blive lensmand på det vigtige Riberhus slot. En stilling som normalt kun blev betroet medlemmer af højadelen, til hvilke Jes Quie ikke hørte Men kong Christian I må have haft tillid til ham, en tillid som Jes Quie velsagtens havde gjort sig fortjent til.
Borberg peger på, at kongen måske har påskønnet Jes Quies deltagelse i krigen mod svenskerne, f.eks. under Brunkebergslaget 1471. Jes Quie beholdt stillingen som lensmand indtil sin død i 1486. Samme år gav Jes og hustruen "Mergret" en kalk til det kgl. kunstkammer i København, nu nationalmuseet (hvilken ære for kalken og for giverne) og gav Karup kirke en anden og velsagtens ringere kalk.
Jes Quies enke, Margrethe Christiernsdatter, blev omk. 1493 gift med Anders Jepsen i Trabjerg. Hun må have været ikke så lidt yngre end sin første mand.
3. Maren Povlsdatter, som blev gift med sandemand Christen Ibsen i Trabjerg.
|
før 1400 - eft. 1440 (> 42 år)
