| Notater |
Se rettelser til de trykte slægtsbøger http://jvo.dk/Trabjerg/Rettelser.htm, der omtaler, at kildeværket "Abildtrupgaard og dens beboere 1498-1925" af Jens Abildtrup sammenblander to personer, nemlig vores Anders Jepsen i Trabjerg og Anders Hvid i Abildtrupgaard.   Christen Ibsen hører til Trabjergslægten og ikke til Abildtrupslægten. Dette betyder, at Hvid-navnet skal slettes.   "Slægtsbog for efterkommere efter Niels Sørensen født 1852" udarbejdet 1960 af Dansk Slægtsforskning, Fredericia skrev følgende om Christen Ibsen:   Christen Jepsen (Hvid) eller Christen Ibsen (Hvid) er født før 1430.   Navnet på hans hustru er ukendt, men det vides, at hun var søster til adelsmanden Jes Qvie, som fra 1476 til 1486 var lensmand på Riberhus. Deres far antages at være Povl Qvie, som 1439 pantsatte Kvisgaard i Fabjerg Sogn til søstersønnen Peder Arstsen. Povl Qvies far var Niels Qwigh, der 1388 pantsatte sit arvegods i Nebel. Slægtens våben forestiller 2 parallelle bjælker i et skjold.   Christen Jepsen (Hvid) nævnes 1464 som Sandemand i Hjerm Herred, hvilken stilling han bestred i mange år.   Næste gang, Christen Jepsen (Hvid) nævnes, er d. 28. april 1486, da der blev afsagt en dom på Hjerm Herredsting vedrørende Vejrum præstebords ejendom (embedsindtægt). (Se Tidslinie med foto og tekst.)
Ib's Søn, Christen Ibsen, som efter Faderen overtog Trabjerg, er antagelig født før 1430, da vi 1464 træffer ham som Sandemand i Hjerm Herred, hvilken Stilling han vanskelig har faaet, før han var 35 Aar. Hans Hustru, hvis Navn er ukendt, var en Søster til Adelsmanden Jes Qvie, som fra 1476 til 1486 var Lensmand paa Riberhus. Deres Fader antages at være Povl Qwie, som 1439 pantsatte Kvisgaard i Fabjerg Sogn til sin Søstersøn Peder Arstsen af Ørs. Poul Qwies Fader, Niels Qwigh, pantsatte 1388 sit Arvegods i Nebel i Almind Syssel. Dennes Vaaben fra 1399 er afbildet i dansk Adelslexikon med 2 parallelle Bjælker i et Skjold. Christen Ipsen eller Jepsen var i mange Aar Sandemand. Som saadan træffer vi ham første Gang paa Hjerm Herredsting 1464 "den Løverdag næst før Pinsedag". Derefter gaar der 22 Aar, inden vi igen hører om ham. Den 28. April 1486 blev der afsagt Dom paa Hjerm Herredsting vedr. Vejrum Præstebords Ejendom. Blandt de Mænd, der er med til at udstede Domsdokumentet, nævnes en Christen Jebsen. Rimeligvis er han identisk med ovennævnte Sandemand. Derimod er der næppe Tvivl om, at den Christen Jebsen, der nævnes som Sandemand i et Tingsvidne af 6. Maj 1486 vedr. et Sandemandtog paa Vejrum Præstebords Ejendom, er Christen Jepsen i Trabjerg. http://www.oocities.org/heartland/hills/4272/hvid.html#quie1
- Oluf Nielsen Hjerm og Ginding herreder, p. 165 fortæller om Christen Ibsen, at han må have været gift med en søster til Jes Quie, da hans sønner arvede en søsterdel efter denne i form at gods i Bølling (Eline Gøyes Jordebog, p. 374, noten). Den 25. april 1493 udgiver Jep og Christen Christensen et brev, hvori de tilkendegiver, at de ingen andel har i Quiesgaard i Fabjerg sogn (samme kilde p. 375).
|