Helsingør højere Almeneskole og Helsingør Gymnasium.
I 20'ernes Helsingør var Ellen med til at danne historien ved sin deltagele i DUI, amatør skuespil, folkedans osv. Et par år som aupair-pige i London. Hjemme igen i Svingelport, nov. 1930.
Ellen blev som den ældste af sine søskende sendt til London, et år i huset, hvor hun kunne lære sprog. Ved sin hjemkomst mente hun ikke at have brug for en uddannelse, da hun sagtens kunne forsørge sig selv. Hun åbnede bl.a. en rulle forretning, hvor hun strøg folks tøj.
Grethe og de øvrige søskende fik herefter ikke 10 kr. til at rejse; for klog af skade skulle de næste børn i hvert fald have en uddannelse.
I 1950-erne erhvervede familien hus på Skelbrovej 4, Hvidovre. Efter sin mands død arbejdede Ellen i nogle år for Københavns Telefonkiosker. I sin pensions tid hun var stadig umådelig aktiv, deltog i adskillige højskoleophold, foretog mange turistrejser til det sydlige udland og var i 1971 på besøg hos sin bror Helge i Canada. Hun gik til folke-dans, vævning mv. Foruden at kende hele kongehusets historie, var hendes anden store historiske interesse Egypten og dens pyramider.
Jeg (barnebarn, Sussie) husker mormors store kogekunst og interesse for dette. Foruden en velsorteret køkkenhave, udforskede hun verdens krydderier. Jeg husker tydeligt, at hun i starten af 60-erne serverede hvidløgs retter, bl.a. lam. Det var lang tid før dette løg var udbredt i Danmark. Hendes hjemmebag var varieret og smagfuldt. Hun havde en mandlig sydlandsk lejer boende i en rum tid efter hun var blevet enke. Han fik selvfølgelig lov at bruge køkkenet, dog med mormor som højre hånd; for hun elskede at få inspiration. Efter jeg var flyttet hjemmefra inviterede jeg hende til middag. Hvad serverer man for en ekspert. Jo - engelsk bøf. Havde hørt, at det var creme a la creme. Oksekød var netop noget af det dyreste og jeg vidste at mormor sjældent fik dette. Jeg ville være sikker på at det blev gennemstegt og gav det ca. ½ time på hver side. Ved bordet kunne jeg ikke skære mit eget stykke ud; det var hårdt som en sål. Mormor var meget diplomatisk og spurgte pænt hvor lang tid det havde stegt uden at fortrække en mine. Så listede hun en bemærkning ud, som det var en ligegyldig biting, at der var meget stor forskel på stegetider og at hun mente, at lige netop denne udskæring slagteren havde givet mig, burde han have informeret om, kun skulle steges få minutter.
Hun lokkede mig også til at deltage som gæst ved hendes folkedans. Igen blev jeg den lille. Hun og de øvrige ældre var eliten af motionerende gamle. Jeg kunne ikke følge med, trods min dengang gode kondition. Der var altid fart på min mormor. En aften efter hun havde lukket en af telefon-kioskerne på Gl. Nytorv og spadserede mod banken med dagens omsætning, blev hun overfaldet. En knallert kom kørende og forsøgte at hive hendes håndtaske fra hende. Hun blev slæbt hen af fortovet efter knallerten uden at slippe tasken. Næe, man plyndrer ikke ældre damer. At hun bl.a. brækkede en arm, var ligegyldigt, for hun vandt kampen og blev senere indstillet til en tapperheds erindring for sit mod.
Jeg var i Rom med mormor i slutningen af 70-erne. På en bro blev vi pludselig omringet af sigøjnere, der havde fundet nogle nemme ofrer. De blev klogere. Inden jeg nåede at reagerer, svang min 1u meter høje ældre mormor sin stok rundt og fik banket tilstrækkeligt hårdt på tyveknægtene, at de stak af. ”Så ka de lære at ha respekt for ældre og svage en anden gang”, grinte hun.
I efteråret 1981 blev hun ramt af en snigende sygdom, der førte til indlæggelse på amtssygehuset i Glostrup, men til det sidste var hun i strålende humør og så med glæde frem til et rekreationsophold i Køge, der var stillet hende i udsigt af lægerne. Mod al forventning forværredes sygdommen pludselig stærkt, og hun døde 2. maj 1982 på sygehuset.
Bisat fra Søndermarken Krematorium 6 maj.
(dødsannonce i Berl.Td. 5.5.82)
1909 - 1982 (73 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
