| Notater |
- Overtog forpagtningen af Skophus ca. 1670. Forpagtningsafgiften på 30 Rdl. er også nævnt i skattemandtallene for både 1690 og 1692. Hans søn Niels Lassen Skophus overtager ejendommen efter ham og har den indtil søsterens mand Niels Madtzen overtager den i 1704.
I Kæltringejagten - beretninger fra jylland står s. 103: Lars Christensen i Skophus havde 3 hopper, 1 plag, 8 stude, 6 køer, 30 får, 10 geder, 2 svin og 3 bitræer. Folkeholdet var også beskedent: mand, kone og en søn, en karl og en pige.Boede 1663 i halvdelen af gården Tollund som han har efter sin svigermor Inger Jacobsdatter ( som også er hans stedmor) Senere ca. 1665 sælger han Tollund og overtager Skophus efter sin far Christen Lassen. Skophus har han fra 1626 til 1692.
Las Christensen køber ?? anpart i gården Ejstrup af sine svogre: Anders Nielsen i Hvervsel og Michel Nielsen i Hollingholt. (Vrads Herreds Tingbog 1680)
Las Christensen, boede 1663 i ½ Tollund. Senere (omkr. 1669, da han sælger Tollund) overtog han Skophus efter faderen Christen Lassen.
Gift med Anne Nielsdatter, datter af Niels Lauridsen og Inger Jacobsdatter i Tollund.
Las Christensen er altså gift med sin stedmoders datter af 1. ægteskab.
1680 køber han anpart i en selvejergård i Ejstrup af sine to svogre: Anders Nielsen i Hvejsel, gift med Kirsten Christensdatter, og Michel Nielsen i Hollingholt, gift med Maren Christensdatter. (Vrads herreds tingbog 1680). Arvegods efter faderen Christen Lassen.
(Litteratur: Asta Paulsen: "Kromand i Them Sivert Thomsen og hans slægt", i Personalhistorisk Tidsskrift, 15.rk.,2.bd, 1967-68, s.101-138.
Erik Broch: "Selvejet i Hids herred før landboreformerne", i Fra Viborg Amt, 1972, bl.a. s. 77-79.
- Fra Niels Jørgen Vestergaard Geni
1630: Overtager halvdelen af Tollund 1639:
hammerum-herred.dk Justritsprotokol opslag 58
AO (anslået) opsl. 3214. sep For retten Søren Christensen Nygård i Ørre by, 2 kaldsmænd Jens Olesen i Langfrom og Anders Sørensen i Oustrup, varslet Peder Mikkelsen i Thalund, lægdsmand i Ørre sogn vedr. resterende kornskat fra Rasmus Andersens tid da han var Amtskriver for Bølling og Lundenæs. Endvidere varslet Jørgen Pedersen Outrup, Christen Larsen, Mads Larsen, Lars Nielsen, Jakob Jørgensen og Christen Pedersen sst. Mads Olesen i …. . . ., Mads Christensen i Ørre by, Niels Lassen i Bredvig, Peder Lassen i Langfrom som boede i Nygård. Lægdsmand Peder Mikkelsen kunne bevise at han havde afregnet med amtstuen.
Vrads herreds tingbog d. 8/12 1680 - CD købt af:Bjarne og Kirstin Nørgaard
Niels Jensen i Lille Torlund esket på Michel Nielsen i Hollingholt og Anders Nielsen i Hueisel.
Stod her i dag for retten forne Niels Jensen i Lille Torlund og gav til kende, at han i to tingdage næst forgangne, og i dag det tredie har været her udi retten på forbemeldte Michel Nielsen i Hollingholt og Anders Nielsen i Hueisel deres vegne, efter deres fuldmagts formelding, som i dag for retten blev læst og påskrevet; og laugbød den anpart af den jordegne bondegård i Eystrup, Christen Ebesen og Niels Troelsen påbor, med tilhørende gadehuse, grund og ejendom, udi huse og bygning, gård og gårdsted og alle dets tilliggelse, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget har, som deres hustruer Kiersten og Maren Christensdøtre er arvelig tilfalden efter deres salig fader Christen Lassen, som boede og døde udi Nygaard i Sunds sogn, fædrene til fædrene frænder og mødrene til mødrene frænder efter loven. Hjemlede og kundgjorde Peder Nielsen i Skophus og Christen Sørensen i Hollingholt med oprakte fingre og ed, at de i dag måned varsel gav Niels Michelsen, Jacob Michelsen og Inger Michelsdatter i Hollingholt, Jahan Michelsdatter, Maren Michelsdatter i Syndervoes, Anne Jensdatter ibid., Jahan i Ildtzhoed og Maren Jensdatter i Schophus; alle og enhver til sin hus og bopæl, nogle udi egen, og nogle udi deres folks påhørelse, de umyndige med deres laugværge. I ligemåde hjemlede Niels Jensen i Hueisel og Niels Jørgensen ibid. med oprakte fingre og ed, at de og i dag måned varsel gav Anders Jensen og Christen Jensen i Gielballe, Niels Andersen, Jens Andersen og Jahanne Jensdatter i Hueisel med deres laugværge, enhver til sin hus og bopæl, nogle udi egen, og nogle udi deres folks påhørelse, for dette Laugbud og vidne her til tinget i dag at tage beskrevet, om de vil have noget til at svare.
- Vrads herreds tingbog d. 15/11 1680. - CD købt af:Bjarne og Kirstin Nørgaard
Side 83a: Velagte Las Christensen i Nygaard i Sunds sogn esket.
For retten fremstod Niels Jensen i Lille Torlund med en skriftlig underskrevet fuldmagt, som blev læst og påskrevet, lydende ord efter anden som følger:
Kendes vi underskrevne Anders Nielsen i Hueisel og Michel Nielsen i Hollingholt, at vi hermed fuldmagt giver og myndig gør erlig og velagte mand Niels Jensen i Lille Torlund, til Vrads herredsting, efter lovlig laubud, at give og gøre vores kære svoger og hustruers broder Las Christensen i fornævnte Nyegaard og hans hustru Anne Nielsdatter en fuldkommen og nøjagtig skøde på den anpart af den jordegne bondegård i Eystrup, som Christen Ebesen og Niels Troelsen påbor, med tilhørende gadehuse og al dets tilliggende grund og ejendom, som nu tilligger og af Arilds tid tilligget har, såvidt vores hustruer Kiersten Christensdatter og Maren Christensdatter er arvelig tilfalden efter deres salig fader Christen Lassen, som boede og døde udi fornævnte Nyegaard, eftersom han os samme forskrevne ejendom fuldkommelig og nøjagtig haver betalt; og befuldmægtiger hermed forbemeldte Niels på vores vegne her udi at gøre og forrette, ligesom vi selv personlig tilstede var. Og lover vi for os og vores arvinger at holde ham og hans arvinger det aldeles uden skade og skadesløs udi alle måder. Til vitterlighed har vi begge med egne hænder underskrevet, og venlig ombedet erlig og velagte mand Niels Troelsen i Eystrup med os til bekræftelse at underskrive. Datum Lille Torlund den 8. november anno 1680. ANS: Michel Nielsen egen hånd.
Niels Troelsen egen hånd. Som samme fuldmagt udi sig indeholdt. Og nu fremstod for retten forne Niels Jensen i Lille Torlund, og på forne Anders Nielsen i Hueisel og Michel Nielsen i Hollingholt og deres forne hustruers vegne, udi hånd tog forne Las Christensen i Nyegaard, solgte, skødede og aldeles afhændede fra dem og deres arvinger, og til forne Las Christensen og hans hustru Anne Nielsdatter og deres arvinger, al den anpart som deres hustruer forne Kiersten og Maren Christensdøtre er arvelig tilfalden udi den bundegård i Eystrup, som Christen Ebesen og Niels Troelsen ibor o.s.v.
- Hids herreds tingbog 1669/71. - CD købt af:Bjarne og Kirstin Nørgaard
Side 21b-22a: 1669 den 25.maj. For dom stod Thomas Jacobsen, efter en skriftlig fuldmagt, og i dag, såvel som to ting tilforn, lovligen laubøden Tollundgaard og Hessel med al des tilliggendes ejendom, efter forne fuldmagts indhold, og lyder som følger:
Kendes jeg Las Christensen i Nygaard og Christen Nielsen i Linde, at vi fuldmagt giver Thomas Jacobsen i Tholund på vores vegne at laubyde den selvejergård Thollund til Hids herredsting, som vi underskrevne er arveligen tilfalden med vores hustruer Anne Nielsdatter og Birgitte Nielsdatter, og de andre lodder og panter os lovligen købt og tilforhandlet. Actum Nygaard d. 12.april anno 1669. Las Christensen egen hånd. Christen Nielsen egen hånd.
Givende og iligemåde Thomas Jacobsen i Thollund fuldmagt på mine egne vegne at laubyde det ejendom Hessel, som jeg haver købt og mig tilforhandlet. Datum Nygaard d. 12.april 1669. Las Christensen egen hånd.
Og befandtes nu forne fuldmagt nu trende gange her for retten at være læst og påskrevet. Ved ed og oprakte fingre, efter recessen, vidnede Anders Jensen i Nygaard og Laurids Jensen i Linde, at de i dag måned var i Nygaard og lovlig varsel gav Jacob Lassen med sin lavværge. Nok samme dag i Linde og varsel gav Niels Christensen og Else Christensdatter med deres lavværge for den laugbudsvidne her i dag at tage beskrevet.
- HIDS HERREDS TINGBØGER 1657 - 1687. - CD købt af:Bjarne og Kirstin Nørgaard
16/6 1663.
** Las Christensen i Tollund. Tomas Jacobsen i Tollund på sine egne og sin hustru Maren Andersdatters vegne og med fuldmagt af sin svoger Christen Lassen i Nygård på hans og hans hustru Inger Jacobsdatters vegne, og Mogens Andersen i Hvam på sin hustru Volborg Pedersdatters vegne og Jep Nielsen i Torning på sin hustru Mette Pedersdatters vegne og Jacob Pedersen i Løgager på sine egne og sine umyndige søskendes vegne, nemlig Peder Pedersen, Baltser Pedersen og Anne Pedersdatter deres vegne, samt efter fuldmagt af Peder Pedersen i Engesvang på hans hustru Anne Pedersdatters vegne og af Peder Sørensen i Virklund på hans hustru Maren Pedersdatters vegne, Peder Sørensen i Pårup på sine søskende Morten Eriksen, Anne Eriksdatters og Peder Sørensen Big sin brors og på sine egne vegne, Svend Jensen i Pårup på hustru Kirsten Eriksdatters vegne og med fuldmagt af Christen Christensen i Tulstrup på hustru Mette Sørensdatters vegne solgte og skødede fra dem og til Las Christensen i Tollund og hustru Anne Nielsdatter, den del og part, som enhver kan være arveligt tilfalden og tilberettiget enten ved arv pant eller køb efter fader moder slægt eller frænder i den selvejer bondegård Tollund, som er i den halve part af samme gård, som Tomas Jacobsen hidindtil har besiddet
- Hids herreds tingbog den 16/6 1663, side 15ff:
For dom stod Thomis Jacobsen i Thorlund på sin egen og sin hustrus Maren Andersdatter's vegne. Så og med fuldmagt af sin svoger Christen Lassen i Nygaard på hans og hans hustru Inger Jacobsdatter og på deres vegne.
Dernæst for retten fremstod Mogens Andersen i Hvam på sin hustrus Voldborg Persdatter hendes vegne. Endnu Jep Nielsen i Thorning på sin hustrus Mette Persdatter hendes vegne. Nok endnu fremstod Jacob Persen i Løgager på sin egen, og sine umyndige søskendes vegne, nemlig på Per Persen, Balser Persen og Anne Pedersdatter deres vegne, som han er lavværge for.
Nok endnu, efter fuldmagt af Peder Persen i Engesvang, på hans hustrus An Persdatters vegne. Dernæst efter fuldmagt af Per Sørensen i Vanneslang? på hans hustru Maren Persdatters vegne. Mads Jensen, Peder Sørensen i Pårup på sine søskende Morten Erichsen, An Erichsdatter og Peder Sørensen (Bigh) sin broders og på sin egen vegne.
Nok efter fuldmagt af Svend Jensen i Paarup på sin hustrus Kirsten Erichsdatters vegne. Nok med fuldmagt af Christen Christensen i Thulstrup på hans hustrus Mette Erichsdatters vegne; og endnu samtligen ....... udi hånd tog ...... efter anden Christen Lassen i Thollund skødte, solgte og aldeles afhændede fra dem og bemeldte personer og deres arvinger, og til forbemeldte Las Christensen i Thollund og hans hustru Anne Nielsdatter og deres arvinger al den lod, del og part, som enhver af bemeldte personer kan være arveligen tilfalden (or- det borte) og tilberettiget enten ved arvepart eller køb efter fader, moder, slægt eller frænder for dem eller moderen, udi den selvejerbondegård Taalund, som er udi den halve part af samme gård, som Thomas Jacobsen til dette udi brug besat og nydt haver. (Herefter følger det sædvanlige hus, indbo, ager og eng o.s.v.)
- Christen Lassen køber en selvejergård i Ejstrup
Vrads herreds tingbog. - CD købt af:Bjarne og Kirstin Nørgaard
Den 6/1 1661: Las Christensen i Tollund esket på sin fader Christen Lassen i Nygaard hans vegne.
Fremstod for retten erlig velagte mand Anders Thomsen i Sejl, kongl. majsts. delefoged i Vrads herred på sin egen og hæderlig og høylærd mand M: Niels Jørgensen (Seerup), forrige sognepræst til Them hans vegne, og med hans underskrevne fuldmagt, som i dag for dom blev læst og påskrevet, og med begge deres villie og velberåd hu og samtykke solgte, skødede og aldeles afhændede fra dem og deres arvinger og til Christen Lassen i Nygaard og hans arvinger, en deres halve jordegne bondegård i Eystrup by, som Christen Ibsen nu påbor, med al dets tilliggende ejendom, som der nu tilligger, og af Arilds tid tilligget haver, som er udi gård, grund, huse og jord, ager og eng, tofte og enghaver,skov og mark, fiskevand og fægang, tørvegrøft og engslet, forte og fælled, vådt og tørt o.s.v. Og derhos bekendte og tilstod forne Anders Thomsen på sin og bemeldte M: Niels Jørgensens vegne, at have annammet, opbåret og bekommet af forne Christen Lassen sølv, penge, fyllest og fuld værd, rigtig og nøjagtig betaling for alt i forne halve bondegård o.s.v.
*******
Vrads Tingbog:
9. januar 1661, snapseonsdag
76 - fol.64 - afkald
Afkald af 3.11.1659 til Las Sørensen i Ejstrup fra Morten Ibsen, hattemager i Horsens for arv efter søster Anne Ibsdatter i Ejstrup
- Hammerum Herred : RE: Lassen slægten - en udredning Ole Bech Knudsen og Feldborg
eg har nu set på matriklen 1688 for Ejstrup sogn, Vrads herred, Silkeborg amt.
Der findes kun en selvejergård i sognet, nemlig matr. nr. 2.
Som proprietarius (ejer) står anført Claus Christensen Nygaard.
(Mon ikke det er en fejl for Las Christensen Nygaard ?), eller kender nogen den ovennævnte Claus ?
Som beboere af gården anføres Niels Troelsen og Søren Pedersen.
Nyt hartkorn er 6 tdr. 7 skp. 1 fjk. 1 alb.
Gammelt hartkorn (1664) er 9 tdr. 1 skp. 1 fjk. 1 alb.
Går vi nu til matrikelekstrakten 1680 (ekstrakt af 1664 med ændringer) er beboerne anført som Christen Ebbesen og Niels Troelsen.
Selvejerretten (dvs. bondeskylden) ansættes til 2 tdr. 4 skp.
Herlighedsretten, som er udlagt til rytter, ansættes til 6 tdr. 5 skp. 1 fjk. 1 alb.
Altså i alt 9 - 1 - 1 - 1, som i 1688 matriklen.
Som anmærkning er tilføjet: Disse 6 - 5 - 1 - 1 er ej udlagt til rytter, mens Kongl. Majst. reserveret.
Kongen (kronen) ejer altså herlighedsretten.
Men vi får intet oplyst om ejeren af bondeskylden.
Fra tingsvidnerne ved vi dog, at det er Christen Lassens arvinger, som sælger til Las Christensen 1680.
Landgilde Matriklen 1664 anfører, at gården er jordegen (dvs. selvejergods)
Som beboere anføres Christen Ebbesen og Peder Pedersen, som svarer 3 ørte rug af bondeskylden. Bondeskylden er ikke omregnet til hartkorn.
Lige neden under anføres gårdens herlighedsret, som tilhørende Kongl. Majst, og liggende til Silkeborg amt.
Som beboere anføres Peder Andersen og Peder Ibsen.
Landgilden er 1 skp. havre, 1 svin, 1 fjd. smør, 2 skl. leding, 1 høne, 2 mk. 10 skl. 2 alb. gæsteri, 6 rdl. cammer og arbejdspenge, 2 ørte byg.
Denne landgilde er blevet beregnet til hartkorn 6½ tdr. 1 skp. 1 fjk. 1 alb. (altså 6 - 5 - 1 - 1) som ovenfor.
I marginen er anført: Officer. (Det må betyde, at gården har været udlagt til underhold af en officer).
Jeg er lidt i tvivl om, hvordan teksten skal forstås.
Ejer Christen Ebbesen og Peder Pedersen bondeskylden, eller bruger de bare hartkornet for en landgilde af 3 ørte rug.
Jeg er mest tilbøjelig til at tro det sidste. Men så får vi altså ikke oplyst noget om ejeren af bondeskylden. Hvilket dog ikke er usædvanligt i matriklerne.
Jordebogs matriklen 1662.
Som brugere anføres Christen Ebbesen og Peder Pedersen.
Landgilden: 3 tdr. byg gæsteri, 6 rdl. cammer og arbejdspenge, 1 fjd. smør,1 brændsvin, 1 rdl. gæsteri, 2 skl. leding, 1 skp. havre gæsteri, 1 høne.
Omregnet til hartkorn anføres det som 7 tdr. 2 skp. 3 1/3 fjk.
Til bondeskyld : 3 ørte rug.
End videre oplyses, at der til gården kan sås 3 tdr. rug, 12 skp. byg, og indkøres 7 læs hø.
Vi fik altså identificeret selvejergården i Ejstrup, men det er vanskeligt at finde ud af, hvem der har selvejerretten.
- Kilde http://www.hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=327&rowstart=20
Dømt fredløs for meddelagtighed i manddrabet på skovrider Frederik Jørgensen På Hids herredsting lød dommen: »svoret åråd over og fra deres fred«, det er, dømt for meddelagtighed til fredløshed.
1641: Blev dommen kendt magtesløs Ingen børn
- Kilde: http://www.familiesporet.dk/pgv/individual.php?pid=I1115&ged=friismose.ged
Drabet på kongelig skovrider Frederik Jørgensen:
Tre af børnene, sønnerne Thomas , Anders og Søren blev i 1639 dømt for at have forvoldt skovridder Frederik Jørgensens død.
Frederik Jørgensen var kongelig skovrider eller dyrvogter, som det dengang kaldtes, i Abildskov, Funder sogn. Han var gift med Dorthe Sørensdatter. Frederik Jørgensen dræbtes i 1639 af 3 brødre, som var hans naboer og boede på Tollund. Man ved intet om den uenighed, der var mellem skovrideren og hans naboer, men ud fra mange andre kendte uoverensstemmelser mellem skovridere og bønder kan man gætte sig til, hvad det har drejet sig om.
Skovrideren, som var kongens mand, var ansat til at vogte de kongelige skove. Han havde ikke nogen egentlig forstlig uddannelse på den tid, men var oftest skytte. Hans opgave bestod blandt andet i at deltage i kongens jagter og være med til at nedlægge de dyr, som kongen behøvede, samt vogte kongens vildt, som ingen andre måtte forgribe sig på. Desuden skulle skovrideren værne skovene mod ulovlig skovhugst, og dette skaffede ham fjender blandt bønderne, for alle ville hente træ i skovene, og trods forbud derimod anså man det dengang ikke for tyveri.
Skovrideren bar hofdragt, havde sabel, bøsse og hest. Hans løn var beskeden set med nutidens øjne, men den og udstyret hævede ham over de jævne bønder. Overfor de 3 naboer i Tollund var Frederik Jørgensen, da han blev skovrider, med et blevet en mand, der havde myndighed og magt til at gå i rette med dem om de forseelser, som han måtte vide så god besked med, og dette var vel en vægtig grund til, at de var vrede på ham.
af selve drabet på skovrideren findes der en summarisk gennemgang i justitsprotokollerne, og herom fortæller lektor Asta Paulsen i en artikel i "Fra Viborg Amt", 1962, følgende:
Skovrideren var med et par ledsagere på vej op mod Tollund, da Søren Jacobsen, der åbenbart havde set dem komme, for ud imod dem med en fork i hånden, som om han ville jage dem bort med den. Hans broder Thomas kom til, tog den fra ham og lovede, at der ikke skulle blive mere ballade med den. Søren løb imidlertid ind i gården og kom nu tilbage med et draget værge i hånden. Mens han råbte, at djævelen skulle fare på dem, slog han til Frederik med værget. Broderen Anders, som også var dukket op, holdt ham tilbage, men benyttede dog selv lejligheden til at give Frederik et slag. Skovrideren spurgte, hvi de slog ham, han syndede intet imod dem; han og hans ledsagere stod med tomme hænder, de var ikke kommen for at gøre klammeri og heller ikke for at gøre ondt. Men Søren slog igen til Frederik med værget. Da holdt Thomas sin broder tilbage med forken, og skovriderens folk bad nu brødrene om at skille dem af med Søren, så de kunne komme hjem for ham. De tog også værget fra ham, men hindrede ham ikke i igen at fare på Frederik, der stødte ham fra sig med hånden. Her mente vidnerne, at også de to andre brødre tabte besindelsen, så alle tre gik løs på offeret med forken, værget og et stort stykke træ fra et gærde, mens de råbte: "Nu skal de få en ufærd både for det ene og det andet, hvis vi dig tilforn lovet haver!" Anders, der havde værget, huggede Frederik i hånden; men da dukkede søsteren Inger Jacobsdatter frem og fik endelig trukket den sårede mand bort fra brødrene, desværre for sent! Skovrideren blev bragt hjem, og da han lå på sit yderste, var præsten, Hr. Laurids Andersen, hos ham sammen med Baltzer Pedersen fra Sejl. Præsten spurgte den døende, "hvem han klagede for sin bane", og han svarede: "På de tre karle i Tollund."
Ligsynsmændene vidnede, at han havde forskellige småskrammer foruden et hug i hånden, som de mente måtte være hans banesår. Senere blev hans lig "optaget af jorden" og synet igen, uden der dog kunne kastes mere lys over sagen. Man må tænke sig, at døden skyldes blodtab eller blodforgiftning som følge af infektion i såret.
På Viborg landsting udlagde sandemænd Anders Jacobsen, der jo havde givet Frederik Jørgensen hugget i hånden, som banemand og "svor ham manddød over og fra hans fred". Det var den 23/10 1639. Den 19/11 samme år dømtes brødrene ved Hids Herreds ting for meddelagtighed. Et årådsnævn udtaget blandt stokkemændene "svor dem åråd over og fra deres fred" (Åråd: af ældre dansk "gøre anslag mod", i ældre retssprog voldeligt overfald, jf. Christian 5.s Danske Lov 6-12-2 om den, der har lagt sig i "Veje og Lave" for at gøre en anden "Skade med Aaraad").
Frederik Jørgensens enke, Dorthe Sørensdatter, noteredes i lensregnskabet for 8 måneders løn, den nye skovrider, Bjørn Andersen, for de resterende 4. Hun fik til sit underhold fra en gård i Funder by i fæste, og da Bjørn Skovrider umiddelbart efter findes i jordebogen som fæster af samme gård, kan man nok gå ud fra, at han efter tidens skik har ægtet enken. Det hørte også til skik og brug dengang, at en søn eller svigersøn fulgte en mand i hans bestalling. En anden skovrider i Funder sogn, Mads Ebbesen, var gift med en søster til den myrdede, hun hed Sophie Jørgensdatter, og skovriderslægten fortsatte derefter over et kvindeled, indtil skovrider Christian Jørgensen højtbedaget lukkede sine øjne i Them 1778.
Stokkemænd:
Et udendørs tingsted bestod af fire tykke bjælker i en firkant. På disse "stokke" sad de 8 stokkemænd, der skulle bevidne, hvad der skete på tinget. De anklagede og vidnerne, der blev udspurgt, befandt sig under handlingen inden for de fire tingstokke.
- Skåphus 1622
1622 anlagde Gert Rantzau til Herningsholm denne Sædegaard, som fra først af kaldtes Nygaard, og hvorover han lod tage Syn 2o . Aug? 1625 . Da befandtes en stor Rugsæd, som Rugen var afhøstet Byg og Boghvede på Marken er stor, bred Sæd, stod på Marker., dernæst have de beset en ganske Hob gammel Hedejord, som var afbrændt . 12 Fag Ladehus med Indkøren langs igennem, deri 3 Gulve Hø, et Gulv Rug . Blev i forskrevne Gaard forevist Fæhuse, Stalde, Kælder, Køkken, Fruerstue, Borgestue og adskillige andre Kamre . Tin, Kobber, Messing og adskilligt andet Boskab og Sengetøj, med velb . Hr . Gert Ranzaus eget Vaaben og Navn påstukket . Derhos i Gaarden fandtes 5o Nød med Hr . Gert Rantzaus Brynde paabrændt . Det vidnedes ogsaa, at der paa 3 Aars Tid havde været bragt Avl til Nygaard og holdt Hus der med Fogder og Folk .
Dette Syn blev taget, fordi Bønderne i Sognet, der tilhørte Gert Rantzau, havde beklaget sig over, at der var blevet dem paalagt Kgl.skatter, uagtet de vare daglige Ugedagstjenere til Nygaard og maatte trælle, pløje, saa og gøre Dagsgerning dertil . De vidnede ogsaa, at de altid havde været skattefri i den Tid Kvalsholm var bygget, og de gjorde Tjeneste dertil .
De Bønder, der da hørte under Nygaard vare :
5 Gaarde og 1 Inderste i Thorup, Jep Smed i Kvalsholm, 5 Gaarde, 1 Inderste i Linde, 7 Gaarde, 2 Inderster, 2 Bolsmænd i Sunds, Sunds Mølle, 1 Gaard 2 Inderster i Sønder Voes, 2 Gaarde, 2 Inderster i Hollingholt,
1 Gaard, I Inderster i Kjærgaard, 1 Bolsmand i Kølbæk?, 1 Bolsmand, 1 Inderste i Tværmose . (Lensregnskabet 1625)
Som det synes, har det vist sig, at de opdyrkede Hedejorder ikke kunde drives efter holstensk Skik, hvorfor Gert Ranzau har forandret Driften til Faarehold . Da han holdt tyske Folk, der kaldte Faar Schaaf, blev dette Ord paa Jydsk til Skaap, og gaarden fik deraf Navnet Skaaphuset . Gaarden blev ved at høre under Herningsholm med særlig Hovedgaardstaxt . 1705 siges det i en Skatteliste, at den var frakommen den forrige Beboer Niels Lassen, der nu bor paa Ørregaard(Ørnhoved), og i hans Sted drives Gaarden af en Gæstgiver Niels Mathiesen(Madsen), da den ligger paa en"strygen Landevej" . Den solgtes fra Herningsholm og kom til Peder Abel i Skive, der solgte Gaarden med komplet Bøndergods 1779 til Jens Christian Holmarch fra Estruplund for 94oo Rdl . . Amtsforvalteren vilde da have Gaarden betragtet som Bondegaard og paastod, at den ikke havde været adelig Sædegaard siden 1661, men at Obel af egen Magtfuldkommenhed havde lagt Bøndergods derunder, idet han havde skilt dette fra Kjærgaardsholm, som han havde ejet . Amtsforvalteren fik dog ikke Medhold og Holmarch averterede 178o Gaarden til Salg med 22o Tdr . Htkr . Bøndergods, Kroholdsprivilegium og Jagt i Overflødighed, saavel Hjorte, Hinde og Daadyr som Harer, Urhøns og andet smaa Vildt, samt Fiskeri i Sunds Sø. - Holmarch frasolgte imidlertid Bøndergodset huse enkeltvis og solgte Skaaphuset til Lave Nissen, der døde 13 . Sept . 1791 som Borger i Ringkøbing, der 1785 solgte den til Chr . Hale, , der 1795 bekendtgør, at han vil sælge Gaarden enten samlet eller i parceller paa 2-4 Skpr . Htkr . Da var Udsæden 3o-32 Tdr Rug, 5-6 Tdr . Byg, 4-5 tdr . Boghvede, 8-lo Tdr- Havre . Den halve Agermark hvilede, og den halve var i Brug . Der avledes 25o Læs Hø , og Engene kunde indbringes til mere . Da en Del af Engene havde været bortlejede, holdtes der for Tiden 5o Fæhøveder, 6 Bæster, 2oo-25o Faar . Bygningerne vare opførte for 5o Aar siden
1799 bekendtgør Chr . Hale, at han vil sælge 5-6 Parceller, hver paa 2-4 Skpr . Htkr ., og at dette skete ses af, at Gaarden 18o4 kun havde 9 Tdr . 2 Skpr Htkr ., medens den fra gammel Tid havde haft 12½ tdr.
18o2 bekendtgør den næste Ejer, Klavs Laasbye, at han havde faaet Bevilling under 1 . Maj til at holde Værtshus, men 18o9 sattes Gaarden til Auktion . Da var Besætningen 8o Stude, 8 Køer, 4 Heste, loo Faar, 5o Geder . Da avledes kun 8o Læs Hø .
|
1626 - 1692 (66 år)
