Kong Christian IV., af Danmark & Norge[1]
1577 - 1648 (70 år)-
Navn Christian IV. Titel Kong Suffiks af Danmark & Norge Født 12 apr. 1577 Frederiksborg Slotssogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark 
- Frederiksborg Slot
Døbt 2 jun. 1577 Køn Mand Død 28 feb. 1648 Rosenborg Slot, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Begravet Roskilde Domsogn, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark - Roskilde Domkirke
Person-ID I11076 My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen Sidst ændret 4 apr. 2019
Far Kong Frederik II., af Danmark og Norge, f. 11 jul. 1534, Haderslev Vor Frue Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark , d. 4 apr. 1588, Antvorskov Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark (Alder 53 år) Mor Hertuginde Sophie, af Mecklenburg-Schwerin, f. 14 sep. 1557, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland , d. 4 okt. 1631, Nykøbing Sogn, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark (Alder 74 år) Familie-ID F3158 Gruppeskema | Familietavle
Familie 1 Kirsten Munk, Lange, f. 6 jul. 1598, Ravnkilde Sogn, Aars Herred, Aalborg Amt, Danmark , d. 19 apr. 1658, Uth Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark (Alder 59 år) Gift 31 dec. 1615 Skilt Ja, dato ukendt Børn 1. Grevinde Anna Kathrine, af Slesvig og Holsten, f. 10 aug. 1618, Frederiksborg Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 20 aug. 1633, Frederiksborg Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark (Alder 15 år)2. Grevinde Sophie Elisabeth, af Slesvig og Holsten, f. 20 sep. 1619, Skanderborg Sogn, Hjelmslev Herred, Skanderborg Amt, Danmark , d. 29 apr. 1657, Uth Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark (Alder 37 år)+ 3. Grevinde Leonora Christine, af Slesvig og Holsten, f. 8 jul. 1621, Frederiksborg Slotssogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 16 mar. 1698, Maribo Kloster, Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark (Alder 76 år)4. Greve Valdemar Christian, af Slesvig og Holsten, f. 26 jun. 1622, Frederiksborg Slotssogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 26 feb. 1656, Polen (Alder 33 år)5. Grevinde Elisabeth Augusta Munk, af Slesvig og Holsten, f. 28 dec. 1623, Helsingør Skt. Mariæ Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 9 aug. 1677, Aalborg-, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark (Alder 53 år)6. Greve Frederik Christian, af Slesvig og Holsten, f. 26 apr. 1625, Frederiksborg Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 17 jul. 1627, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark (Alder 2 år)7. Grevinde Hedevig, af Slesvig-Holsten, f. 15 jul. 1626, Haderslev Vor Frue Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark , d. 5 okt. 1678, Kristianstads län, Skåne, Sverige (Alder 52 år)+ 8. Grevinde Christiane, af Slesvig og Holsten, f. 15 jul. 1626, Haderslev Vor Frue Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark , d. 5 maj 1670, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 43 år)9. Grevinde Marie Cathrine, af Slesvig og Holsten, f. 29 maj 1628, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 1 sep. 1628, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 0 år)10. Grevinde Dorothea Elisabeth, af Slesvig og Holsten, f. 1 sep. 1629, Helsingør Skt. Mariæ Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 18 mar. 1687, Köln, Nordrhein-Westfalen, Tyskland (Alder 57 år)Sidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F3154 Gruppeskema | Familietavle
Familie 2 Karen Andersdatter von Plate, f. 1580, d. 1673, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 93 år) Børn 1. Greve Hans Ulrich Gyldenløve, f. 10 mar. 1615, Helsingør Skt. Mariæ Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 31 jan. 1645, Helsingør Skt. Mariæ Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark (Alder 29 år)Sidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F3159 Gruppeskema | Familietavle
Familie 3 Karen Madsdatter, d. 1629 Sidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F3160 Gruppeskema | Familietavle
Familie 4 Dronning Anna Katharina, af Danmark, Markgrevinde af Brandenburg, f. 26 jun. 1575, Sachsen, Tyskland , d. 29 mar. 1612, Københavns Slot, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 36 år) Gift 27 nov. 1597 Haderslev Vor Frue Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark Børn 1. Arveprins Frederik, af Danmark & Norge, f. 15 aug. 1599, Frederiksborg Slotssogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 9 sep. 1599, Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark (Alder 0 år)2. Arveprins Christian, af Danmark & Norge, f. 10 apr. 1603, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 2 jun. 1647, Cotta, Dresden, Sachsen, Tyskland (Alder 44 år)3. Prinsesse Sophie, af Danmark og Norge, f. 4 jan. 1605, Helsingør Skt. Mariæ Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 7 sep. 1605, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 0 år)4. Prinsesse Elisabeth, af Danmark & Norge, f. 16 mar. 1606, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 24 okt. 1608, Skanderborg Sogn, Hjelmslev Herred, Skanderborg Amt, Danmark (Alder 2 år)+ 5. Kong Frederik III., af Danmark & Norge, f. 18 mar. 1609, Haderslev Vor Frue Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark , d. 9 feb. 1670, Københavns Slot, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 60 år)6. Prins Ulric, af Danmark og Norge, f. 2 feb. 1611, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 11 aug. 1633, Polen (Alder 22 år)Sidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F3161 Gruppeskema | Familietavle
Familie 5 Vibeke Kruse, f. 1609, d. 26 apr. 1648, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 39 år) Børn 1. Greve Ulrik Christian Gyldenløve, f. 7 apr. 1630, Jægersborg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 11 dec. 1658, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 28 år)2. Elisabeth Sophie Gyldenløve, f. 1633, d. 20 jan. 1654 (Alder 21 år) Sidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F3162 Gruppeskema | Familietavle
-
Heraldik 
Kongehuset
-
Notater - Konge af Danmark-Norge (1588-1648) af den oldenborgske slægt. Ved faderens død i 1588 blev en formynderregering bestaaende af 4 rigsraadsmedlemmer indsat af Rigsraadet til at regere for den mindreaarige konge. Først den 29. august 1596 blev Christian kronet til konge efter at have underskrevet sin haandfæstning. Det følgende aar den 27. november 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg (1575-1612). Det er formentlig ikke afklaret, hvor mange elskerinder, han havde og hvor mange børn, han var far til, men der kendes til ca. 23 børn. Med dronningen fik han seks børn, deriblandt den valgte tronfølger prins Christian (1603-47) (hyldet som "udvalgt prins" 15. marts 1610) og den senere kong Frederik 3.
Allerede inden dronnningens død i 1612 havde kongen indledt et forhold til Kirsten Madsdatter og faaet sønnen Christian Ulrik Gyldenløve. Med Karen Andersdatter fik han to (maaske tre) børn, hvoraf kun Hans Ulrik Gyldenløve naaede voksenalder. Med Kirsten Munk, som han iflg. egen dagbogsoptegnelse giftede sig med til venstre haand 31. december 1615, blev han far til 11 eller 12 børn (den yngste, Dorothea Elisabeth ("den kasserede frøken"), ville han ikke vedkende sig faderskabet til). Blandt de øvrige børn af Kirsten Munk er bl.a. Leonora Christina, der som 15 aarig blev gift med hofjunker, senere rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Kongens og Kirstens mangeaarige, stormfulde forhold endte med skilsmisse i 1628 i gensidig bitterhed og med anklager om utroskab. Sit livs længste forhold havde kongen til Vibeke Kruse, som han levede sammen med fra 1629 og til sin død. De fik sammen to børn, Ulrik Christian Gyldenløve og Elisabeth Sofie.
Økonomisk fører Christian 4. en merkantilistisk politik. Han tildeler købstæder handelsmonopoler, opretter det islandske, det grønlandske og det ostindiske handelskompagni, og i 1616 erhverver han kolonien Trankebar. Men kongen har ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men har store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne fører en kraftig ekspansionspolitik. Flaaden bliver kraftigt udbygget, men Danmark opnaar aldrig at faa en bondehær som kan staa maal med den svenske. Kalmarkrigen fra 1611-1613, som maa føres med dyrt betalte lejetropper, fører ikke til noget resultat, da de to lande er meget jævnbyrdige.
I 1619 sender kongen Jens Munk af sted med fregatten Enhjørningen og jagten Lamprenen for at finde søvejen til Indien og Kina nord om Canada. Inden afrejsen talte kongen selv, under en gudstjeneste i Holmens Kirke, til de 64 mand der skulle rejse.
I starten af 1620'erne forsøger kongen at drage Danmark ind i hvad der senere skulle blive kendt som Trediveaarskrigen. Gentagende gange afslaar rigsraadet dette, bl.a. med henvisning til at den tyske kejser er for mægtigt til, at det danske rige har raad til en saadan krig. Rigsraadet er desuden betænkelige ved svenskernes position i sagen og frygter at de kan finde paa at angribe landet, hvis det kommer til at gaa Danmark skidt i den tyske religionskrig. I marts 1625 vælger kongen at gaa uden om rigsraadet; hans position som hertug af Holsten er uafhængig af den danske krone og dermed rigsraadet, og i kraft af dette bliver han d. 26. marts valgt til kredsoberst (militær øverstkommanderende) for den niedersachsiske kreds. Efter et aars kamp frem og tilbage ender eventyret brat d. 17. august 1626, da kongens hær næsten bliver udslettet i et slag uden for Lutter am Barenberg. Kongens foretagende ender dermed i fiasko og medfører at Danmark officelt drages ind i Trediveaarskrigen da kejserens tropper, under general Wallenstein, aaret efter indvaderer og udplyndrer Jylland. Efter at have narret den tyske kejser til at tro at Danmark er paa vej ind i en alliance med Sverige, lykkes det i maj 1629 i Lübeck at faa forhandlet sig frem til fred og tilbagegivelse af Jylland til Danmark, samt Slesvig og Holsten til kongen, mod at han lover aldrig igen at blande sig i tyske anliggender. Kongen fik i samme forbindelse én million rigsdaler af rigsraadet for at skrive under paa fredsaftalen. De saa det som en bedre investering end at risikere at kongen ville føre krigen videre.
I 1643 forsøger svenskerne gennem en knibtangsmanøvre at rette et dødsstød mod Danmark, og uden krigserklæring rykker den svenske feltmarskal Lennart Torstenson sydfra ind i Jylland, og feltmarskal Gustav Horn nordfra ind i Skaanelandene - Torstenson-Krigen og Horns krig, hvor den 67-aarige Christian 4. i 1644 leder et søslag paa Kolberger Heide. Det er under dette søslag, at kongen mister synet paa sit ene øje, da en svensk kugle rammer en kanon paa det danske flagskib Trefoldigheden.
Krigen ender atter med et nederlag, og med freden ved Brømsebro ophører den danske dominans i Norden, og Christian 4. maa herefter i større udstrækning rette sig efter Rigsraadet.
Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstaar Christian 4. som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde i sin tid: Christianshavn, Christianstad i Skaane og Christianopel i Blekinge, Christiania (Oslo), Kongsberg og Christianssand (Kristiansand) i Norge, og Glückstadt i Holsten. Byerne er anlagt efter renæssancetidens idealer, hvor gaderne ligger vinkelret paa hinanden. I København efterlader han mange smukke bygningsværker som Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg slot, Regensen, Trinitatis Kirke med Rundetaarn, der skal tjene som observatorium, Nyboder, Proviantgaarden og Tøjhuset. Desuden ombygger han Frederiksborg Slot ved Hillerød til et smukt renæssanceslot. Utvivlsomt den største bygherre, der har været i Norden.
Christian 4. døde den 28. februar 1648 paa sit elskede Rosenborg Slot og blev gravsat i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin næstældste søn Frederik 3.
- Konge af Danmark-Norge (1588-1648) af den oldenborgske slægt. Ved faderens død i 1588 blev en formynderregering bestaaende af 4 rigsraadsmedlemmer indsat af Rigsraadet til at regere for den mindreaarige konge. Først den 29. august 1596 blev Christian kronet til konge efter at have underskrevet sin haandfæstning. Det følgende aar den 27. november 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg (1575-1612). Det er formentlig ikke afklaret, hvor mange elskerinder, han havde og hvor mange børn, han var far til, men der kendes til ca. 23 børn. Med dronningen fik han seks børn, deriblandt den valgte tronfølger prins Christian (1603-47) (hyldet som "udvalgt prins" 15. marts 1610) og den senere kong Frederik 3.
-
Kilder - [S999] www.finnholbek.dk, Finn Holbek, Christian IV Konge af Danmark og Norge (Troværdighed: 3), 16 okt. 2010.
Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match
- [S999] www.finnholbek.dk, Finn Holbek, Christian IV Konge af Danmark og Norge (Troværdighed: 3), 16 okt. 2010.