Hun kendes kun fra folketællingen 1801.

 Solgte 1843 Stovgård til sin bror og flyttede til Vejle

1 Feb 1890 - Folketælling
Nylarsker Bornholm
Bornholm, Vester, Nylarsker, Nylars, , 86, FT-1890, B7436
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Kristian Jensen Sonne 54 Gift Husfader Jordbruger Nylarsker
Karen Marie Sonne 53 Gift Husmoder  Nylarsker
Olivia Elisebeth Sonne 53 Ugift Barn  Nylarsker
Kristian Marius Sonne 9 Ugift Barn  Nylarsker

5 Nov 1925 - Folketælling
København Guldbergsgade
FT 1925 København Guldbergsgade 127, 1
Sonne Christian Marius, M, 17/7-1880 Nylars Bornholm, dansk, G, Husfader, Sporvognskonduktør
Sonne Ruth Bodil Marie, K, 16/10-1907 Hellerup, dansk, datter Syerske
Sonne Mogens Christian Emanuel, M, 16/10-1907 Hellerup, dansk, Søn, malerlærling
Sonne Herman, M, 14/12-1910 Hellerup, dansk, Søn, Stenhuggerlærling
Sonne tove, K, 18/2-1912 Hellerup, dansk, datter, skoleelev
Bop. 5/11-1924 guldbergsgade 127, 1
kilde: AO FT 1925 København Guldberggade opslag 1078

død ugift opslag 234, 1901-1910, Rønne, 70 år gammel, Silkegade 8

Polly Culmsée var nyskild när hon kom till Sverige från Danmark i mars 1878 tillsammans med sin älskare Holger Drachmann (1846-1908, författare). Med sig hade de sitt gemensamma knappt årsgamla barn Gerda. De flydde från den sociala skandal de skapat i Köpenhamn och avsåg att vigas samman i Paris när Drachmann blivit skild från sin hustru. I Lund insjuknade Polly i ”ett inre lidande”. Drachmann var bekant med stadsläkaren Alphons Theorin och bad om hjälp med vård. Det bar sig inte bättre än att Pollys affektion för Drachmann kom att överföras på Theorin som i sin tur blev passionerat förälskad i sin patient. Ny skandal. Nu i Lund. Theorin övergav sin hustru och deras tre gemensamma barn och flydde med Polly till Sveg där han lyckats ordna en provinsialläkartjänst. Drachmanns och Pollys dotter Gerda fick Drachmann ta hand om. Han hade fått äktenskapsförbud på grund av omoraliskt leverne men detta hävdes och han gifte sig 1879 med Pollys syster Emmy Culmsée (1854-1928). De tog hand om Gerda Polly och Alphons anlände till Sveg 1/1 1879 och levde samman i Svegs kyrkby utan att bli äkta makar. Han skildes aldrig från hustrun i Lund. Polly födde två oäkta barn. Charles Holger Waldemar Alphons 23/9 1879 och Signe 12/1 1881. Endast två veckor efter dotterns födelse dog Theorin 40 år gammal. Han avled 27/1 1881 och begravdes i Sveg. (Dödsorsaken är okänd. Skulle gärna vilja veta. Likaså dödsorsaken för hustrun i Lund som dog kort efter maken.) Polly lämnade bort nyfödda dottern Signe till det barnlösa kyrkoherdeparet Bergner i Lillhärdal och lovade att aldrig försöka kontakta henne. Polly och sonen Waldemar reste sedan omedelbart till föräldrafamiljen, som nu bodde i Norge. Polly återkom till Sverige och gifte sig i Stockholm 2/2 1885 med dåvarande skeppsklareraren Isak Gårdlund. De fick fyra söner; Erik Ivar 19/8 1885, Helge Franklin 12/8 1887, Eskil Herbert 17/9 1888 och Göte Runo 16/4 1892. När sista sonen föddes hade Polly bara åtta år kvar att leva, Hon dog av kronisk njurinflammation 8/5 1900 bara 50 år gammal. Hur gick det för Alphons Theorins och Polly Culmsées oäkta barn? Sonen Waldemar adopterades av Gårdlund och växte upp i Stockholm. Dottern Signe adopterades av prästparet Bergner och växte först upp i Lillhärdal och senare i Arnäs strax utanför Örnsköldsvik. Trots det stora geografiska avståndet mellan syskonen kom de i ungdomen att lära känna varandra utan att veta om sitt släktskap. Waldemar blev sedermera framgångsrik läkare. Gift tre gånger. Fem barn. Död 1959. Signe fick bara ett barn. En dotter som föddes i hennes första äktenskap med professor Johan Gunnar Andersson (Kina-Gunnar; 1874 -1960; Grundare av Östasiatiska museet). Hon hade ytterligare två äktenskap. Hon dog i Rättvik 8/5 1945. Kilde : http://www.genealogi.se/portratt/comment.php?id=31165 Jan-Peter Holmström

Skal iflg. Helgelands-Holsterne have være præst i København, men det er næppe troligt. I 1693 sælger han et par gårde i Stokke og benævnes da 'Isak Jørgenssøn Coldevin i Tunsberg'.

fuldmægtig ved Tyrsting og Vrads Herreder 1847 med bopæl i Brædstrup; kasserer og økonomiforvalter ved Horsens Straffeanstalt 1853, inspektør ved Horsens Tugthus 1859-85. Blev i 1849 under Treårskrigen taget med som vejviser af en hessisk styrke men fik sendt bud til en dansk hærafdeling, som derved kunne tilfangetage 63 husarer i Nørre Snede. Begivenheden fik N. F. S. Grundtvig til at digte visen "I Aftes kom den jydske Post med nyt fra Nørre Snede". Mazanti var "Nørre Snede-affærens helt" og fra 1856 ridder af Dannebrog men blev senere offentligt ydmyget. Som inspektør i Horsens havde han et ansvar for tyverier i fængslet, og Højesteret idømte ham 1885 tre måneders fængsel for grov skødesløshed og pligtforsømmelse i embedsførelsen, hvorefter han blev afskediget.

Fødsel: Døbt 20.4.1908 af Provst A.H. Petersen. Søndergade

Faddere: Forældrene, Farmer Jens Jensen og hustru Kristine f. Christensen, alle af Ringkøbing. Bemærkn.: i.h.t. skrivelse fra RIngkøbing amt af 23.6.1911 har dette barn IKKE fødehjemstedsret i Ringkøbing. Skr. Rkbg Fattigudvalg af 27.6.1911.

Født Rasmussen (Rønlev efter 1914)

Født. og Døbt i Skt Knuds sogn i Odense

Folketælling i 1845. En gård i Brund Bye, husstand.

Berthel Munk, 69 år. Else Jensdatter, 38 år hans kone.

Fire Børn: Maren Cathrine Berthelsdatter, 15 år. Jens Chr. Berthelsen, 12 år. Peder Berthelsen, 9 år og Peder Oddershede Berthelsen, 7 år.

Jørgen Munk, 28 år, ugift, tjenestekarl.

Else Christensdatter, 24 år, ugift, tjenestepige.

Jens Pedersen, 70 år, ugift, mandens broder, der af ham forsørges.

I følge slægstræ af Jürgen Schwedas er Aage blevet gift 7-11-1951 i Svendborg med Grethe A. L. Schiøtz.

Da kirkebøger ikke er tilgængelige kan det ikke kontrolleres om vielsesdatoen er 19-11-1950 som angivet af mig eller 7-11-1951.

Kendes kun fra Broderen Laurids Hansens omtale af ham i den nu tabte Fejø kirkebog. Hans levede 1675, da Datteren Pernille blev døbt i Fejø kirke 26/12. Hun blev begravet der 19/3 1676. ( 1 barn)

kirkebog 1856-1868 Øster Larsker

Peder Vibe var tre år i franske kongens tjeneste og ble adlet i 1634 av kong Lugvig XIII. Han ble i 1627 dansk diplomatisk agent og i 1629 resident i Frankrike.

Wedel (Jarlsberg), Frederik Anton (II) Greve, 1748-1811, Diplomat, Søn af nedennævnte Grev Fr. Chr. O. W. J., var født 26. Juni 1748 paa Jarlsberg. Som Yngling studerede han 3 Aar ved Universitetet i Leipzig og blev derefter ansat ved Livgarden til Fods, hvor han avancerede til Kapitajn. Paa Grund af svageligt Helbred afbrød han 1779 sin militære Løbebane og traadte over i Diplomatiet. Fra 1779 til 1784 var han Gesandt ved det neapolitanske Hof og forflyttedes sidstnævnte Aar til Haag, hvor han forblev til 1788. I det følgende Aar erholdt han Gesandtskabsposten i London, hvor han siden, alene med en Afbrydelse under en længere Permission 1802-1803, forblev indtil 1807. I 1809 gik han atter ud som Gesandt, denne Gang til Kejserhoffet i Wien. I denne Stad døde han 7. April 1811. Grev Wedel var næppe en Mand uden Duelighed. Men som den indgroede Aristokrat og som den yderliggaaende Reaktions Ven havde han i sine forskjellige Stillinger vanskelig for at komme til rette med sine Omgivelser. Hans sygelige Tilstand synes til sine Tider at have gjort ham næsten utilregnelig. Hans Økonomi udartede til Gjerrighed, og for sin Familie var han en Tyran, hvis Færd foranledigede de mest uhyggelige Optrin.

Han ægtede 1. (1772) i Christiania Cathrine Storm (f. 1756 d. 1802), Datter af Stiftamtmand C. H. Storm (XVI, 465); 2. (1803) i Traventhal Komtesse Nicoline Wilhelmine v. Luckner (f. 1780 d. 1873), Datter af Grev Nicolaus v. L. og Grevinde Adamine Gottlobine f. Wedell (-Wedellsborg).

Personalhist. Tidsskr. IV, 155 ff.

Yngvar Nielsen

&1 med ukendt

Jep Pedersen is first known to have lived at Lille Loftsgård, 25' Vdg. in Åker parish. In 1625 he moved to Store Loftsgård, 28' Slg. also in Åker parish. He is known to have still been living there in 1662. Both farms are in an area known as Strandby; which is a region along the parish's beach-front, it was relatively densely populated with farms- hense the name: strand=beach, by=town. Jep Pedersen held the office of Reeve (Sandemand) for the Søndre district.

Burial record from the Åker-Åkirkeby kirkebog:
April 8, 1649: Daab, #14, 5 Qvad. Jep Pedersens søn Jens.

June 15, 1651: Daab, #28, 3 Trin. Jep Pedersens datter Boel.

December 11, 1653: Daab, #44, 2 Advent. Jep Pedersens søn Rasmus.

May 28, 1654: Liig Begrafen, #173, (Fer. 3 Pent.) og Jep Pedersens søn Rasmus i Aaen.

May 20, 1655: Daab, #21, Rogate, Jep Pedersens dat. Ane i Aaen.

August 21, 1676: Liig Begrafen, #40, Jep Pedersen i Strandby, æt. 84.

Marriage record for daughter Karen Ibsdatter:
January 20, 1667: Brudepar, #1, 2 Epiph. Dirik Pedersen fra Leensgaard og Karen Ibsdatter.

Marriage record for daughter Boel Ibsdatter:
April 11, 1675: Brudepar, 3 Judica, Hans Hansen, Boel Ibsdatter.

Marriage record for daughter Anne Ibsdatter:
December 10, 1676: Brudebar, #8, 1 Adv. Jep Hansen af Nexø, Ane Ibsdatter.

Note: the years 1683 through 1686 are missing from parish register, so no burial record for Karen Jensdatter can be found.

Extracted from probate record for Karen Jensdatter held on April 26, 1684, page 23:
Karen Jensdatter som var salig Jep Persens hustru som boede og døde paa 25 Worned i Aaecher Sogn. . . hendes efterlatte børn sin er 4 døttre og 2 døttre børn. Nemblig dend eldste daatter Maren Hans Koefoeds paa Laaegaarden i Clemmedsker Sogn, dend anden daatter Else Olle Nielsens i Aaekircher Sogn, dend tredie daatter Karen Dirich Persens i Aaeker Sogn, dend fierde daatter Boehl Hans Hansens i Perskier Sogn, og dend 5' daatter var salig Anne Jep Hansens i Nexøe, efter hende. . . . en søn og en daatter, sønnen Hans Ibsen (space left blank) gammel, for hamen værge Dirich Persen i Aachier Sogn, daatteren Chirstine Ibsdaatter (space left blank) gammel, for hende værge ogsaa Dirich Persen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, copyright 1990-1999.

- OCCU handelsmand

Mads Jensen Kofoed of Hasle is the earliest recorded Kofoed on Bornholm.

Giessing (published 1786) relates in his pedigree of the "Family Kofoed" that the danish Noblemen with the Koefoed coat-of-arms were of mingled blood with the Normans, those people who had occupied Normandy. He relates further back: to when King William 1st the Conqueror, in 1066, went from Normandy to England, there was among the Norman nobility who followed him, one man with the name of Arnfred Kofod. Also, on an English monastery list are several Danish names: Erik, Oluf, Svend of Essex, Ospern and Arnfred Kofod.

It is related that the Scottish king, Macbeth, agreed to hide Ospern in Scotland, and that Svend became part of his royal staff. Arnfred Kofod became a faithul servant of King Edward. However, it would be impossible to establish any link between this man and the Bornholmer family of the same name. The surname Kofoed stems from "KoFod" which means "Cow's Foot".

The origin of the name is not known, however the hypothosis has been put forward that the original Kofod had some sort of physical deformity, such as a club-foot.

It seems that the old Bornholm Kofoed families used the cow-foot as their coat-of-arms; from obvious association with their name, rather than through their connection to the Duchy of Holstein. There are many myths and errors concerning the oldest Kofoed's on Bornholm.

The book "På spor af de første Kofod'er" by Jørn Klindt (published 1979) is a scholarly examination, which tries to clear up the many errors surrounding this families genealogy. Jørn Klindt relates that it is thought that the immediately preceding ancestors to the Kofoed'er of Bornholm originated from the area around Hamburg, in the Duchy of Holstein. In 1286 there is mention of a knight, Albertus Koefoed; the Holstein'er family attained the right to be armigerous and held various titles of knighthood.
Every couple of generations the family rose in status to near nobility, only to then descend the social ladder; they never broke into, and then maintained noble status. The Kofoed'er spread east from the Hamburg area to Lübeck, Wismar, etc. along the north Baltic coast-line of present day Germany and Poland. They also spread up the Jylland peninsula into Schleswig and Danmark.
Kofod/Kofoed/Koefoed is a family-name that has spread all over Danmark.
There are numerous Kofoeds listed in the book of Danish Knights.
The Kofoed'er who settled in Bornholm had attained the status of "Frimænd", this meant that they were "free men" and had no overlord except the King of Danmark, and thus were of the lower nobility. It should be noted here that such "frimænd" would have were not of the social class of the true titled nobility, and in fact would have been snubbed by that rarified class of people. As freemen the Kofoeds were one of the leading families of Bornholm, with the right to own property, to engage in business and trade, to hunt the forests and make use of the beaches, and were among the island's brew-masters.

They had the right to exact labour and duties from the peasant farmers who lived and worked on their farms. Of course, over the succeeding years not all Kofoed descendants stayed amongst the social elite, and they gradually fell to lower social classes.

To this day on Bornholm the surname Kofoed remains a prestigious family-name.

He lived at Lille Haslegård, and was a "borger" (citizen) of Hasle township.
As a citizen he was licensed to engage in business and commerce, what the Danes call a "Handelsmand".

According to Giessing, Mads Jensen Kofoed of Hasle is the father of Jens Kofoed (1481-1519). And that Jens Kofoed is the father of Mads Kofoed, mayor of Rønne, and Oluf Kofoed, also mayor of Rønne. Further, that Mayor Mads Kofoed is the father of Hans Kofoed of Kyndegård; and that Mayor Oluf Kofoed is the father of Jens Kofoed (died 1625) of Kyndegård.

According to Jørn Klindt it was the so-called "Østermarie branch" (aka Julius Bidstrup's "Family B") of the Kofoed-family that adopted the image of the cow-foot around the year 1590 - it is displayed on a tombstone in Østermarie Church, as well as in the seal of Mayor Esbern Kofoed, and later used by Mayor Poul Madsen Kofoed of Svaneke. But the cow-foot was not the preferred coat-of-arms for the Kofoeds, but rather a very old armorial image - the chevron (sparre) was the most widely used. Notably by the so-called "Rønne branch" (aka Julius Bidstrup's "Family A"). First used by Chief Justice Jens Madsen Kofoed (c.1541-1625) of Rønne. Followed by his half-brother Hans Madsen Kofoed (c.1550-1623) of Blykobbegård, who used the chevron in his seal from 1595. Hans Madsen Kofoed's oldest son Mads Hansen Kofoed (c.1588-1646) used the chevron from 1608, and thus on down through the family.

Jørn Klindt states that in Holstein in the late-1200s and early-1300s there can be found record of a number of Kofoed men: Albertus (. . .1286.. .), Henrik, Didrik, and Bertold. In the mid-1300s: Hasse, Johannes and his son Markvard (. . .1370. . .1378. . .), Frederik, Conrad, Michael of Lübeck, and two other Johannes. In the mid-1400s there were a number of Hanseatic traders: Henrik (. . .1466-1515) and Hans (. . .-1481) - both of Lübeck, Hans (. . .1484. . .) of Wismar, and Jesper (. . .1526. . .).
The Hans Kofoed who died in 1481 is known to have had five children:
Joakim, Grete, Engel, Anna, and Hans (born 1481).
In the early-1500s one of the Kofoed Hansa traders is known to settled on Bornholm: Peder (. ..1510. . .1532. . .) of Rønne.

In 1931 Dr. M.K. Zahrtmann wrote down his on theories on the Kofoed-family roots. According to Jørn Klindt the findings of Dr. Zahrtmann are always correct - however his interpretations can bediffered with! His interpretation presumes that the given names Peder and Hans in the 1600's often change from father to son, and that you therefore can extend this custom down into the dark 1500 - a period in which there is no documentation to speak of.
Using this method Zahrtmann concluded that Hans Kofoed (died 1623) of Blykobbegård, was the son of a Peder Kofoed, who was the son of a Hans Kofoed, the son of the Hansa trader Peder Kofoed of 1510.
Jørn Klindt states that this idea is too perfect, for at least 2 out of 3 children died before reaching adulthood in those days; so it was impossible to guarantee that a Hans or a Peder would carry on the familyname.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto,Ontario

Betegner sig selv som frimand i 1608 og førte det kofoedske våben i sit segl.
1637 skænkede han 50 Sld. til Rønne Hospital i taknemmelighed over at være blevet frelst fra havsnød. Var med til at overgive Bornholm til general Wrangel i 1645, hvorfor han blev dømt til at rømme riget.
Efter hans død fik enken kongelig tilgivelse for mandens begåede forbrydelse.

Mads Hansen Kofoed is thought to have been born sometime between 1580-90. He was the "Proprietær" of Vellensgård in Nyker and Eskildsgård in Pedersker parish, both of which he got through marriage with Karen Jørgensdatter. He purchased the rights to Eskildsgård on January 30, 1608 from his brother-in-law Esbern Kofoed. Vellensgård and Eskildsgård are both classified as "friegårds", later called "proprietair" farms, which is the highest of the three farm classifications.

Mads obtained permission to use the Kofoed coat-of-arms; later, in 1608, he known to have used the title of "Free-man" (Frimand). On February 5, 1629 he obtained the commission as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm. In 1637 he presented 50 Silverdalers to Rønne Hospital in gratitude for their having nursed him back to health after he survived a storm at sea.

Was involved in the surrender of Bornholm to the Swedish General Wrangel in 1645, after which he was judged a traitor to Bornholm and Danmark.
After he died his widow was given a royal pardon for her husband's crime. I do not know of the place and circumstances of his death, he possibly died on Bornholm; however, he might have gone into exile with his brother Peder and like him died in Lübeck.

In 1629 King Christian IV had Mads Kofoed, as Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm, swear his allegiance to the new Commander at Hammershus fortress: Holger Rosenkrans; in return he received, like other county judges before him, the rights to a number of farms "to enjoy and keep freely, as long as he is Chief Justice." These farms were: three (3) farms in Klemensker parish (one of them Duebjerggård); one (1) farm, Bjergegård, in Vestermarie parish; one (1) farm in Rutsker parish; five (5) farms in Østermarie parish (one of them Lyrsbygård); and one (1) farm, Klintebygård, in Ibsker parish.

A judge had to be well educated, and economically independent, in order to pass fair and unbiased judgement. In return the King offered him total support: contempt for the judge's office was nothing less than an insult against His Majesty, and could bring on the death penalty. Chief Justice Mads Kofoed performed his task cleverly and with care. Many of his cases went to the Highest Court in København, and most of them were upheld. He enjoyed the well-deserved honour of being described as: "Our fellow, servant, and Chief Justice upon our land - Bornholm".

In "På spor af de første Kofod'er" we are told of a case that Mads Kofoed presided over, along with a 14 man jury: it seems that an Ingeborg, wife of Peder Møller, was sentenced to leave her home and country because of her "witchcraft". The case suggests that she must have been a most disagreeable woman, who caused great uproar in Pedersker parish.

When in 1636 Mads received yet another farm in Vestermarie - meant as a rest-stop along the way to the Bornholm Council meetings - you cannot help but become a bit suspicious that maybe he was suffering from farm collecting mania!

The life of a Chief Justice was not always easy - during on of the many required sea-voyages to København he nearly drowned. Luckily, King Christian IV issued an open decree in 1638 to the effect that during winter-time no county judge could be summoned to attend High Court in København, with special note that on "the land of Bornholm" you could encounter dangerous sea-voyages! As a thank you gift for being rescued, he donated a bond worth 50 Rigsdalers to the Hospital for the Poor in Rønne, which returned an interest of 10 Marks per year, for "as long as the money stays in my name." You would think that those funds were secure, but when Mads Kofoed went broke eight years later the hospital had to go to court in 1644 to secure the money and interest from the bond from his heirs.

Sadly, his debt grew again after his wife's death, as he had to pay out their inheritance to his children. After his death around 1646 the farm buildings were very run-down and the total value of the property was not more than 700 Silverdalers. Those who have studied his judgements have come away with the impression that he, as far as possible, supported the lower-courts, and often was swayed by them. Also, it is noted that many of the officials for the lower-court seemed to gradually become members of the Kofoed-family!

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, copyright 1990-1999.

Einar Ranfft Barfod kom efter konfirmationen til søs. Han foretog fire jordomsejlinger med danske, norske og tyske skibe. På sin sidste rejse ombord på det tyske skib Steinbeck af Hamburg, der skulle fra Java til USA med sukker, udbrød der - mens de var i Det indiske Ocean syd for Mauritius - Beri Beri ombord blandt hele besætningen. Efterhånden blev mandskabets forhold så elendige, at de intet kunne foretage sig ombord, og i syv måneder drev det 2.000 tons store stålskib om uden at man kunne ændre sejlføringen. Da man passerede Kap Det gode Håb søgte man at komme så nær land, at man kunne signalere efter hjælp, men vinden øgede til storm med regn, sne og tykt vejr, så forsøget mislykkedes. Skibet drev ind i Atlanterhavet og det var uden styring indtil den engelske damper Britania tog det på slæb ind til Bermudaøerne. Herfra nåede besætningen som passagerer videre til Philadelphia. Af den 24 mand store besætning var der 11 overlevende, hvoraf 9 blev helbredte.

Han kom på Det tyske hospital i Philadelphia den 15. august 1898 og lægerne forbød ham at stå til søs igen, idet et nyt tilfælde af Beri-Beri ville betyde døden. Han blev derfor på hospitalet som sygeplejer, da der netop i 1899 udbrød en tyfusepidemi i Philadelphia. Samtidig med at han plejede tyfuspatienter, havde han indskrevet sig som studerende ved Drexel Institute og den 30/4 1902 fik han sin eksamen herfra som årets æresstudent med 400 punkter af 400 mulige og desuden en tredjepræmie for en trækulskitse i kunstklassernes udstilling. 1902 fik han straks stilling som journalist ved The Philadelphia Times, der blev slået sammen med The Public Ledger og kom siden til The Record, The Press og The North American. Han specialiserede sig i artikler om bekæmpelsen af svindel og afslørede herved bedragerierne i The Honduras Lottery, hvor alle 32 anklagede blev dømte. For sin deltagelse i opklaringen tilkendte kongressen ham 35.000 dollars i 1907. I 1909 afslørede han en kommissions svindel og sløseri i 11 år med 2 milioner dollars og året efter, i 1910, afslørede han svindel foretaget af det republikanske partis kandidat i The National Public Utilities Corporation.

I 1912 deltog han i organiseringen af det nye Roosevelt Party i Pennsylvania, og han blev en personlig ven af Theodor Roosevelt og støttede ham under hans kampagner i 1914 og 1915. I den forbindelse hjalp Roosevelt Barfod, da hans modstandere udsendte et smædeskrift mod ham. Da han blev renset ved en dom den 21. maj 1915, sendte Roosevelt ham et billede med teksten: "To Einar Barfod on his mothers birthday May 21 1915 from his friend Theodor Roosevelt". Samtidig bekæmpede han aktiebedragerier og fremlagde i 1912 beviser mod International Lumber and Development Company, der havde svindlet for 6 millioner dollars, og trods stærk politisk støtte belv alle de anklagede sendt i fængsel i 1915.

Under 1. verdenskrig var han i flådens hemmelige efterretningsvæsens tjeneste på grund af sit kendskab til de skandinaviske sprog og tysk. Han arbejdede en tid ved den mexikanske grænse, men det meste af tiden i Philadelphia, New York og Washington.

Efter krigen blev han i 1919 finansiel rådgiver for The Asociated Advertising Clubs of the World, men efter et par måneder organiserede han The Investors protective Service med sig selv som formand, og han havde en stor del i opklaringen af de store mæglerbedragerier i 1922. Denne sag forårsagede en Securities Act of Pensylvania, der blev undertegnet i 1923, og Einar R. Barfod blev en af de to tilforordnede sekretærer, der bl.a. skulle undersøge alle værdipapirer, aktier og obligationer m.v. I løbet af det første år granskede de 1346 mænds ansøgninger om tilladelse til at handle med for 625 millioner dollars af værdipapirer. De forkastede for 400 millioner dollars, godkendte for 150 millioner dollars, mens de resterende 75 millioner skulle til nærmere undersøgelse ved årets slutning. De undersøgte 6469 agenter for retten til at handle med værdipapirer i løbet af det første år og godkendte 2807. Desuden medvirkede han ved udformningen af statens forsikringslove.

I 1927 sendte Clifford Pinchot, der var guvernor of the Commenwelth of Pennsylvania et brev til Barfod, hvori der bl.a. stod: "Det er ikke tilstrækkeligt blot at sige, at De var absolut frygtesløs og absolut umulig at bestikke. Disse store kvaliteter ville være intet, hvis ikke de var blevet forenet med Deres klare intelligens, Deres iver efter retfærdighed, Deres nægtelse af at være slået og Deres helhjertede hengivenhed for samfundet. Under de vanskeligste forhold, under forfølgelse af the Dauphin County Court og under konstant ild fra utallige mænd med den yderste hensynsløshed og stor magt stod De som en klippe."

I 1928 gik Einar R. Barfod over i privat virksomhed og sad i forskellige forsikringsselskabers bestyrelser, indtil han i 1943 blev alvorligt syg og måtte holde sengen til sin død i 1957. De havde fem børn.

Gift med Niels Hansen, 33 'Slg. Kuregård i Åker og herredsfoged. 3 børn.
Gift anden gang med Niels Nielsen (død 1653), bonde på samme Kuregård. Også han var herredsfoged i Sønderherred. 3 børn.
Gift tredie gang med Peder Ibsen (1624 - 1687) 33' og 28' Slg. i Åker. 3 børn.
Der blev skiftet efter hende 23.11.1670.
_____________________________________________________________________________

From the Åker-Åkirkeby kirkebog:
March 4, 1649: Daab, #12, Qvadr. Nils Hansens søn Niels i Strandby.

June 29, 1651: Daab, #30, 5 Trin. Nils Hansens søn Hans.

December 23, 1652: Liig Begrafen, #21, død Nils Nilsens Hans.

(A plague struck Åker parish in 1653 and 1654, killing 108 and 480 people respectively, among them were Mariche's husband and three of her children: her son Niels and two daughters, all three children were buried on the same day.)

April 18, 1653: Funus, #25, Nils Nilsen i Strandbyen, æt 43 aar.

November 20, 1653: Ægte Børn, #42, 24 Trin. Mareke Nils Nilsens d. Johane.

April 23, 1654: #136, 137, 138, Cantate, Mariche Nils Nilsens udi Strandby, hendis søn Nils og 2 døttre.

January 7, 1655: Brudevielse, #2, 1' Epip, Peder Ibsen og Mariche sal. Nils Nilsens.

December 16, 1655: Ægte Børn, #49, 2' Adv. Peder Ibsen Sandemands datter Christine.

November 14, 1658: Ægte Børn, #40, 23' Trin. Peder Ibsen Sandemands søn Niels.

March 24, 1661: Ægte Børn, #9, Lætare, Peder Ibsen Sandemands søn Peder.

April 9, 1670: #8, Funus, Mariche Peder Ibsens Sandemands, 53 aar.

Child from Peder Ibsen's second marriage to Karen Henningsdatter Bohn:
December 5, 1673: #43, Døbt 2' Advent, Peder Ibsen Sandemands datter Mariche.

July 9, 1687: Funus, Peder Ibsen Sandemand, død 2 Julij æt 63 aar.

Extracted from the probate for Peder Ibsen, September 28, 1687, page 59:
Peder Ibsen fordum Sandeman udi Aaeker Sogn, som boede, og ved døden afgich paa dend 28 gaard i Jordebog kalled ligende i bemelte Aaeker Sogn. Imellem dend sahlig mands efterlatte hustru, dydige Matrona Karne Henning Bohnis daatter med hendis tilordnede laug verge velfornehene handelsmand udi Rønne Olluf Nielsen paa eene, og paa anden side, dend sahlig mands igien lefuende børn som er 4 sønner og 2 døttre, med dend sahlig mands forrige sahlig hustru aufled 2 sønner, og en daatter nemblig dend eldste søn Niels Persen, sin egen verge, dend anden søn Per Persen og sin egen verge, daatteren Chirstene Persdaatter, for hende laug verge Olluf Nielsen i Grødbye udi Aaeker Sogn, dend sahlig mands børn aufled med denne nu efter lefuende hustru, erog 2 sønner, og en daatter, nemblig dend eldste søn Claus Persen paa 16 aar gammel, for hannem verge Hans Siguartsen i Rønne, dend anden søn Henning Persen paa 5 aar gammel, for hannem verger Herman Henningsen Bohne i Rønne, daatteren Marne Persdaatter paa 10 aar gammel, for hende verger, og moeder broderen Henning Henningsen Bohne i Rønne.

According to "Marike Kofoed", Louise Skovgaard's pedigree book, Mariche Olufsdatter Kofoed was married three times. First to district-bailiff Niels Hansen of Kuregård, 33' Slg. Åker, they had three children. Second to Niels Nielsen, also bailiff for the south district and "bonde" at Kuregård, they too had three children. Last in 1655 to Peder Ibsen of Kuregård and Store Loftsgård, 28' Slg., and Reeve (Sandemand) for South District (Sondre Herred); they had three more children.

It must be noted that in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt", by Edvard Fabricius Sonne Skovgaard (pub. 1989), there is no mention of Mariche being married to a Niels Hansen; he attributes Niels Nielsen as being the father of Mariche's first six children. Uncertain upon what evidence Louise Skovgaard makes the assurtion that Mariche Olufsdatter Kofoed had been married first to a Niels Hansen, who must have died before 1653; as we know that Mariche was married to Niels Nielsen before his death in April during the plague year of 1653. Probate for Mariche Kofoed was held on November 23, 1670. Possibly the evidence that Mariche's first husband was Niels Hansen comes from the 1670 probate?

The evidence to be found in the Åker-Åkirkeby parish register (which begins in 1648) seems contradict the assertion that Mariche's first husband Niels Hansen must have died circa 1648. The register tells us that on March 4, 1649 was baptized "Nils Hansens søn Niels i Strandby".
Further, on June 29, 1651 was baptized "Nils Hansens søn Hans"; whom we apparantly find later being buried on December 23, 1652 as "Nils Nilsens Hans". This would seem to indicate that Niels Hansen must have died between June of 1651 and December of 1652. Yet no burial record for Niels Hansen, nor for that matter can a marriage record for Mariche and Niels Nielsen, can be found in the register between 1648 and 1652. Niels Nielsen died in April of 1653, and their daughter Johanne was born 7 months later in November.

To further confuse matters, after the death of Niels Nielsen in 1653 we find mention of a Mariche, widow of a "Nils Hansen"(!), in the burial record of two servants working at her farm. It is not conclusive that this "Mareke Nils Hansens" is the same as person as Mariche Olufsdatter Kofoed: 1) 1654, #316: "Funus, Mareche Nils Hansens dreng Peder."; 2) 1654, #363: "Funus, August 14, Jens Nilsen hos Mareke Nils Hansen."
However, the name Mariche/Mareke is not a common one and it is doubtful their were two Mariche, both widows of a Niels Hansen, in Åker parish at that time. If this is so, then why was Mariche, then the widow of Niels Nielsen, not refered to as "Mareke Niels Nielsens"?

Kuregård, 33' Slg., is in an area known as Strandby; which is a region along Åker parish's beach-front, it was densely populated - hense the name: strand=beach, by=town.

The church for Åkirkeby township and Åker parish is located just outside of the township of Åkirkeby proper, so paradoxically enough the town that draws its name from the "River Church" (Aae Kirke) does not actually have a church within its municipal boundries at all. Åkirkeby was the traditional seat of Bornholm's judiciary authority, its "Landsting" (Parliament), and the Aae Kirke was used as their meeting place.

gik først i skole i Grenå, siden i Vor Frue skole i Kbh. hvorfra han blev student 1645. Senere var han i fire år hører i Sorø og derefter hofmester for Falk Gøyes børn på Hvidkilde, indtil han 1652 blev rektor i Sorø.

1653 tog han magistergraden sst., og 1656 blev han sognepræst i Ringe og Herringe på Fyn. Under svenskekrigen blev hans præstegård udplyndret, og selv måtte han ved vintertid flygte bort og en tid gemme sig i skovene sammen med sin hustru. 1668 blev han kgl. konfessionarius efter Torkild Tuesen, og både hos Frederik III og Christian V stod han højt i gunst. Christian V måtte han ofte ledsage på hans rejser, således var han 1675 med i felttoget i Mecklenburg. S.å. blev han dr. teol. Hans høje stilling ikke mindre end den tillid, han personlig nød, gjorde ham selvskreven til sammen med andre af rigets første gejstlige at afgive responsa ved forskellige lejligheder. Ud fra sit strengt ortodoks-lutherske standpunkt stod han stejlt over for reformerte og katolikker, og han ønskede at konkordieformelen skulle gøres til symbolsk bog i Danmark.

Hans holdning fremgår også af to ligprædikener han har udgivet over Axel Urup (1672) og over Vincents Hahn (1680). De er affattet i tidens sædvanlige stil, men udmærker sig ved et trohjertet, kernefuldt sprog. L. var en handlekraftig og virkelysten natur, vel skikket til praktiske forretninger. Han interesserede sig levende for skolevæsenet, var en behjertet talsmand for de små skoler og har som tilsynsførende for Fr.borg skole indlagt sig væsentlige fortjenester. Ved sin tiltrædelse forefandt han den i en hensygnende tilstand, men det lykkedes ham ved en energisk konsolideringspolitik gennem tyve år at genrejse dens økonomi.

til Westenbrügge (-1336-) - 1336 (11. juli) m. brødrene Conrad og Henneke, måske ham, der 1342 i Roskilde af kong Valdemar Atterdag blev forlenet m. Dronningholm i Kregme S., derefter høvedsmand sst., vist den Albrecht Moltke, der 1367 (16. juni) og 1370 (5. juni) som væbner var vidne ved broderen (?) Everts enke, fru Helenes godskøb.

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian Fenger, f. 1773, 7.1.1773-21.10.1845, kirurg. Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). F. blev student 1791, privat dimitteret, og tog kirurgisk eksamen 1798 hvorefter han var reservekirurg i søværnet og derpå 1801-05 reservekirurg ved Kirurgisk akademi og Frederiks hospital. Her vakte han tidligt opmærksomhed ved sin dygtighed og blev 1805 2. adjunkt ved akademiet hvor han navnlig holdt forelæsninger over fødselsvidenskab, men allerede s.å. blev han antaget til midlertidig tjeneste som regimentskirurg ved kronprinsens regiment i Holsten, okt. 1806 blev han regimentskirurg ved samme regiment, men kom tilbage til Kbh. 1807 og vedblev at være regimentskirurg til 1811. Han begyndte straks sine forelæsninger og blev 1. adjunkt 1808, professor extraordinarius 1810 og s.å. medlem af akademiets direktion og samtidig livkirurg hvad han vedblev at være til 1838. Han blev professor ordinarius og medlem af sundhedskollegiet 1813, var som 2. professor hofkirurg 1824-30, generaldirektør for kirurgien 1830-42. – F. blev den sidste generaldirektør for kirurgien og forsvarede kirurgisk akademis uafhængighed til det sidste, men tiden var omsider blevet moden til en sammensmeltning af den medicinske og den kirurgiske læreanstalt, og dette skete 1.1.1842 da kirurgisk akademi gik op i universitetet og sammen med det medicinske fakultet dannede et lægevidenskabeligt fakultet. Året inden havde han opnået fritagelse for at holde forelæsninger. Medens de fleste af de kirurgiske professorer blev professorer ved universitetet tog F. sin afsked. -

F. var en vel anset lærer særlig i fødselsvidenskab, men han har kun skrevet ubetydelige afhandlinger. Mest opmærksomhed vakte en afhandling i Bibliotek for læger, 1818 hvori han forsvarede en kvaksalverske som akademiet seksten år tidligere havde taget stærk afstand fra. – Kongen satte stor pris på F. som livkirurg og tog ham med til Wien under fredsforhandlingerne 1814-15. – Æresmedlem af Det kgl. medicinske Selskab 1833. – Etatsråd 1826. Konferensråd 1840.

Christian Crone, Ulrik Christian Crone, 1.2.1926-2.8.1990, fysiolog. Efter matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen fra Østre Borgerdydskole 1944 studerede Christian Crone medicin. I studietiden nåede han foruden 1950-51 at være redaktør af "Studenterbladet" og medlem af Foreningen af yngre lægers repræsentantskab også ophold i Cambridge (1946) og Paris (1948-49) hvor han fulgte den kliniske undervisning. 1954 fik han Kbh.s univ.s guldmedalje for besvarelsen af en teoretisk medicinsk opgave om Virkningen af nogle farmaka på urinsyrens renale udskillelsesmekanisme. Efter turnustjeneste på Kbh.s kommunehospital knyttedes han 1953 til dettes III afd. hvor han medvirkede ved professor Poul Iversens afdelings skelsættende arbejder vedrørende udviklingen af den kunstige nyre. 1957 blev han videnskabelig assistent ved Kbh.s univ.s medicinskfysiologiske institut hvor han de følgende år, indtil sin udnævnelse til professor i fysiologi og bestyrer af med.-fysiol. institut A 1967, var beskæftiget med undervisning og videnskabeligt arbejde.

Med en videreudbygning af Aug. Kroghs arbejder tilvejebragte Christian Crone som led i studier over blodkapillærernes funktion det formale grundlag for indikator-diffusionsteknikken til belysningen af kapillærernes transportfunktion og udviklede herunder metoder til undersøgelse af enkeltkapillærers permeabilitet. 1961 blev han dr. med. ved Kbh.s univ. på en afhandling Om diffusionen af nogle organiske non-elektrolyter fra blod til hjernevæv hvor han kunne vise at glukosetransporten til hjernen sker ved enzym-kinetiske processer og ikke blot ved simpel diffusion som i andre kapillærområder. Disputatsen tilegnede han sin bror neurologen Henrik C. (1913-1956) "hvis utraditionelle livssyn" havde påvirket ham. 1961-62 havde Christian Crone et étårigt studieophold ved The Physiological Laboratory i Cambridge, 1970 og 1973 ved Mayo Foundation i Rochester, Minn., USA, og han fortsatte de følgende år sine studier inden for mikrocirkulationen, resulterende i prægnante værker som Capillary Permeability, 1970 hvis redaktør han var, ogTræk af kapillærfysiologiens udvikling (universitetets festskrift 1974, i anledning af 100-året for Aug. Kroghs fødsel). 1984-85 var han gæsteprofessor ved Université Paris VII.

Med sine kredsløbsstudier var Christian Crone en inspirerende igangsætter for en række af yngre forskere, og hans virke inden for Carlsbergfondet skabte en videnskabelig grundforskning gode arbejdsmuligheder i Danmark. 1968 blev han medlem af Videnskabernes selskab, 1980-85 sekretær i selskabet, og 1971-80 var han et meget aktivt medlem af Carlsbergfondets direktion, fra 1972 formand for Carlsberglaboratoriets bestyrelse. 1954-56 var Christian Crone medredaktør af tidsskriftet Dialog, 1963 modtog han Christian Bohrs mindelegat, 1966 Thorvald Madsens hæderspris, 1983 Novo-prisen.

(Den Store Danske)

Jacob Hardenberg, d. 13.7.1542, rigsråd. Begravet i Skt. Hans k. i Odense. H. nævnes 1522 som kongelig hofsinde. I begyndelsen af 1523 forlenede Christian II ham med Nyborg og Hagenskov og gjorde ham tit en af sine høvedsmænd på Fyn. 25.4., altså først efter kongens bortrejse, overgav han Nyborg til Frederik Is folk. Under denne konges regering kom han ikke til at spille nogen fremtrædende rolle; 1525–27 var han forlenet med Nr. og Ø. Horne hrd. 1527 forlenedes han med Fåborg by og 1532 med Helligåndsklostret sst., da brødrene selv, formodentlig for at sikre sig beskyttelse under de urolige tider, havde overdraget ham forsvaret af klostret og dets gods. Under grevefejden var han blandt de adelsmænd som i juli 1534 erklærede sig for hertug Christian (III); men da grev Christoffers folk besatte Fyn, blev han nødt til at sværge denne troskabsed. Dette hindrede dog ikke at han – sandsynligvis jan. 1535 da man frygtede den fynske adels frafald – førtes som fange til Kbh. Sine kostbarheder havde han betroet præsten Hans Madsen i Svanninge der som bekendt måtte udstå mishandlinger i den anledning. Efter i nogen tid at have siddet fangen i Malmø førtes H. i begyndelsen af 1536 sammen med en del rigsråder og andre adelsmænd til Mecklenburg og udleveredes først efter Kbh.s overgivelse, men fik ikke Christian IIIs nåde og fuldstændig frihed, før han 28.10.1536 havde udstedt en hård revers om at være denne konge tro og finde sig i reformationen. Først 1540 kom han atter til at spille en rolle idet han optoges i rigsrådet og forlenedes med Vordingborg; n.å. blev han tillige lensmand på Næsbyhoved ved Odense samt stiftslensmand på Fyn. S.å. købte han Holme kloster (Brahetrolleborg) af kongen for 42 000 mark lybsk; da han efter faderen havde arvet Hvedholm og ved sit første ægteskab havde erhvervet Arreskov og Sandholt, hvortil han oftest skrev sig, ejede han nu et usædvanlig stort godskompleks på Fåborgegnen og syntes i det hele godt på vej til at opnå en førende stilling blandt sine fynske standsfæller da han – endnu forholdsvis ung og tilsyneladende ret pludseligt – afgik ved døden.

Elev af kunstmaler Hanne Hansen, Jægerspris siden 1980.

Deltaget i kurser på Skolen for Kunst og Kunstterapi/Rüdiger Mövens. 2005

Thorstedlund Kunsthøjskole (Hanne Linde & Pia Fonsbech).  2005

Gerlesborg Kunstskole/Sverige (Arne Isacsson 2005/2006, Hasse Karlsson 2005 og Morten Paulsen 2009).  

Akvarelmuseet/Sverige(Åse Prøjts 2003 og Anders Wallin 2007).

Udstillinger:
Fotoudstilling på "Hånd i Hanke" Kbh. N. 1989

Akvarel-malerier, Langes magasin, Frederiksund 1991 sammen med kunstmaler Hanne Hansen og scenograf Palle Årestrup.

Akvarel-, collager og installationer, Langes magasin, Frederiksund 1993 sammen med kunstmaler Hanne Hansen og scenograf Palle Årestrup.

Torup Landsbycenter, Hundested 1996:Lokal fællesudstilling i anledning af kulturbyåret.

Torup Landsbycenter, Hundested 2001: Lokal fællesudstilling.

Torup Landsbycenter, Hundested 2002: Separat udstilling.

Akvarel og akryl malerier i Atelier Bro, Kbh. K. 2004 sammen med Mette Philipsen, keramik.

Akvarel og akryl malerier på Kirsten Kjærs Museum, Frøstrup 2005 sammen med Mette Philipsen, keramik.

Akvarel og akryl malerier i Kældergalleriet/Torup sammen med Ann Bjerg, keramik.

Akryl malerier på Torup Kunst og Bogfestival/Torup 2006

Akryl malerier i Andelsbanken Fælleskassen/Kbh. 2007

Akryl og akvarelmalerier i MERKUR bank/Kbh. 2007

Deltaget i temaudstillingen ”Sammenlægning” - en kunstudstilling om Kommunesammenlægningen i Kældergalleriet/Torup, Indenrigs-og Sundhedsministeret/Kbh. og Statsstyrelsen/Kbh. og Fr.værk Kommunes Rådhus.

Div. fælles og solo-udstillinger 2006 - 2010 i ”Kældergalleriet” i Torup, et galleri, som jeg er medstifter af og medarbejder ved som presseansvarlig. 

Akavrel i Galleri 9 i Brevik, Norge 2010. Fælles sommerudstilling med Norske malere.

Fællesudstilling ”GJETHUSET” i Frederiksværk. Arr. Dansk Handicap. 2009

Medstifter af kunstnersammenslutningen ”KUNST I TORUP”.

Solgt til private, Halsnæs kommune, Kulturhuset Gjethuset i Frederiksværk, Permobil /Allerød.

Øvrige oplysninger

Kørestolsbruger som 15-årig.

Uddannelse: Student 69.  San Fransisco State University 1976-77. Hovedfag i litt. historie 1982. 

Arbejde: Radioproducer på DR mm. 1970-76. Undervisningsassistent KUA 81-82.

Socialpædagogisk skibsprojekt i Middelhavet og på kanaler i Europa 1986-91. 

Førtidspensionist 1991

I øvrigt frivilligt arbejde: Formand for »Handicapsejlads Udvalget« i Dansk Sejlunion, 1986 – 93. Bor i dag i Den Økologiske Landsby i Torup. Startede og ledede aftenskolen Torup Kultur 1999 - 005.  Medstifter af kunstnersammenslutningen ”Kunst I Torup” 2006.

Udgivelser: 

Div. udgivelser på Institut for Literatur Videnskab KUA, bl.a.:
"Dansktoppen i Modlys" - en ideologikritisk anlyse af tekst og markedsføring af dansk pop. 1974
"TOMA" - en amerikansk TV-serie. 1975

»Fremtidens TV« med Morten Giersing, Politiken 79. 

”Musiksociolgi” v. Finn Gravesen et al.  Gyldendal 1978

”Poppen af Toppen” undervisningshefte + div. materiale DR 1980

»Modvind er til for sejle i«,  en rapport om sejlsport for fysisk handicappede.  Socialstyrelsen 1985.

”Fudark - et socialpædagogisk eksperiment«, Borgen 92. 

”Odins Øje - at miste for at vinde”.  Borgen 98.

1897 Obituary

ARTHUR GRAEME OGILVIE, second son of Mr. Alexander Ogilvie, of Sizewell House, Leiston, Suffolk, was born on the 31st January, 1851.

He was educated at Rugby School and at Trinity College, Cambridge, where he graduated in the Natural Science Tripos in 1873.

He then served a pupilage of three years to Sir George Elliot, Bart., during which time he was occupied at the Powell Duffryn, Horncastle, Usworth and Buldick Collieries. Mr. Ogilvie obtained the Government certificate for competency to manage mines, and was for a time Assistant Engineer at the Pensher Colliery.

In 1878 Mr. Ogilvie took an office at No. 4 Great George Street, Westminster, and from that date practised as a Mining Engineer.

He was for some years, and at the time of his death, Chairman of the Powell Duffryn Steam Coal Co and a Director of the New Russia Co.

In 1892 he contested the Sudbury division of Suffolk in the Liberal interest, but failed to secure the seat.

Mr. Ogilvie died at his residence, 5 Grove End Road, St. John’s Wood, on the 29th July, 1897.

He was elected an Associate on the 6th March, 1877, and was subsequently placed in the class of Associate Members.

1897 Obituary

ARTHUR GRAEME OGILVIE died at his residence in St. John's Wood, London, on July 29, 1897, at the age of forty-seven. He was educated at Rugby and at Trinity College, Cambridge, graduating in the Natural Science tripos of that University in 1873. He then served a pupillage of three years to Sir George Elliot, Bart., and passed the examination qualifying him for a colliery manager's certificate.

From 1878 he practised as a mining engineer in Westminster. He held a leading position in the South Wales district, having been chairman of the Powell-Duffryn Steam Coal Company for several years past, and in 1893 he was chairman of the South Wales and Monmouthshire Coal Owners' Association. He was an Associate Member of the Institution of Civil Engineers and a Fellow of the Geological Society.

He was elected a member of the Iron and Steel Institute in 1883.

Studied at Cambridge University

1871 Living with his parents in Dunwich, a student

1878 Married Mary Caroline Agnew in Manchester

1879 Birth of son Douglas Graeme Ogilvie

1881 Birth of daughter Mary

1882 Birth of son Alexander

1887 Joined Inst of Civil Engineers

1888 Death of his wife Mary

1896 Registered as elector in London, of 8 Grove end road, St Johns Wood, and offices at 4 Great George St, City of Westminster

1897 Died at Wimpole St, London

1900 Death of his son Douglas as the result of an accidental explosion in a laboratory.

• Folketælling, 1 Feb. 1921. ³ kontorist, i sine forældres hushold Malmøgade 7, st.th., København - opslag 10

• Gift: med Svend Oluf Heiberg. ² Forester & Teacher, born in Copenhagen Denmark 22/7 1900, died in Syracuse New York Death: Feb. 5, 1965 

• Fadder, 1930. til sin bror Kaj Johans søn - professorinde Aase Heiberg f. Gerlach, Syracue, USA

1. Folketælling: Bor hjemme hos forældrene, 1 Feb. 1901, København, Helgolandsgade 9, 1.sal. Alder ved denne begivenhed:14

2. Folketælling: Bor hjemme hos forældrene, 1 Feb. 1906, København, Helgolandsgade 9, 2.sal. Alder ved denne begivenhed:19

3. Folketælling: Bor hjemme hos forældrene, 1 Feb. 1911, København, Helgolandsgade 9, 1.sal. Alder ved denne begivenhed:24

4. Folketælling: Bor hjemme hos forældrene, 1 Feb. 1916, København, Helgolandsgade 9. Alder ved denne begivenhed:29

5. Folketælling: Bor hos moderen, 1 Feb. 1921, København, Helgolandsgade 9. Alder ved denne begivenhed:34

6. Folketælling: Bor hos moderen, 5 Nov. 1925, København, Helgolandsgade 9, 3.sal tv. Alder ved denne begivenhed:39

7. Folketælling: Bor hos moderen, 5 Nov. 1930, København, Helgolandsgade 9, 3. sal th. Alder ved denne begivenhed:44

8. Folketælling: Husejer, 5 Nov. 1940, København, Helgolandsgade 9, 3 th. Alder ved denne begivenhed:54

Folketælling, 1 Feb. 1921. ² kontorist, i sine forældres hushold Malmøgade 7, st.th., København. opslag 10

• Gift: med Carl Conrad Reisz, 15 Jun. 1927, København, Holmens kirke. ³ (13/12 1897 - ) født i Viborg Domsogn, søn af amtsfuldmægtig Emil Vilhelm Reisz og hustru Dagmar Emilie. Garnisons kirkebog, KM 1921-1934 folio 172, opslag 175.

• Erhverv, 1927. ægtefællen er revisor i Århus

Begravet: 10 november 1889, Dragør Kirkegård
Døbt: 12 maj 1889, Dragør Kirke
Dødsanmeldelse: 06 november 1889, Amager Birk 327a/1889
Medicinsk information: Levede 7 måneder

1 Kirkebog Vester Vandet Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt 1814-1836, Opslag 117. Side 134. Nr. 2 i 1823. 
Enkemand Thomas Jespersen. Gaardmand i Hinding Bye i Nors Sogn, 42 Aar gammel.

Pigen Inger Christensdatter Nordentoft, Datter af Skipper Christen Nordentoft i Klitmøller, 20 Aar gammel.

Forlovere: Brudens Fader Skipper Christen Nordentoft af Klitmøller, og Brudgommens Stiffader Peder Nørregrd, Gaardmand i Kaastrup.

2 Kirkebog Kaastrup Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt, 1745-1808.
Opslag 315/161. Side 191. Nr. 4. 
4. Thomas.

d: 5 Marti Midfaste Søndag Jesper Thomesen og Hustru Kiersten Oddershede en Søn døbt kaldet Thomes. Fadderne: Peder Frøekier, ? Pedersen, Christen Kudskgaard, ? ? Kone i Silstrup og Christen ---gaards Kone 
.

3 Kirkebog Vester Vandet Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt 1837-1857/63, Opslag 177. Side 187. Nr. 10. 
Thomas Jespersen
Gaardmand, Gift, St. Skaarup. 69 Aar.

4 Kirkebog Vester Vandet Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt 1793-1814, Opslag 22. Side 41. Nr. 4. 
No 4 1803 dend 13 April fødde Christen Nordentofts kone Maren Nielsdatter Møller ved Klitmøller en Datter, døbt og kaldet Inger hendes Daab confirmeret d. 15 Maj.
Fadderne: Bodil Kierstine Nielsdatter Møller, Jørgen Larsens kone, Christen Neergaard fra Kaastrup, Christen Kiergaard fra Hinding, Lars Pedersen fra Nors.

.

5 Kirkebog Vester Vandet Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt 1881-1891, Opslag 43. Side 253. Nr. 0. 
Inger Kristensdatter Nordentoft
Enke efter Th. Jespersen. Boede paa Thorup Strand. 81 Aar.

6 Folketælling 1834, Side 124. 
Thisted, Hillerslev, Vester Vandet, Agerholm Bye, Skaarupgrd, 3, FT-1834, C5910
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: 
Thomas Jespersen 55 Gift Gaardmand Inger Nordentoft 31 Gift hans Kone 
Christen Thomsen 20 Ugift deres Børn 
Anders Thomsen 19 Ugift deres Børn 
Christen Nordentoft Thomsen 7 Ugift deres Børn 
Peder Thomsen 1 Ugift deres Børn 
Christiane Thomasdatter 26 Ugift deres Børn 
Kirsten Thomasdatter 17 Ugift deres Børn 
Maren Cathrine Thomasdatter 8 Ugift deres Børn 
Kirsten Marie Thomasdatter 4 Ugift deres Børn 
Peder Frøekjer 19 Ugift Tjenestefolk 
Jens Christian Pettersen 19 Ugift Tjenestefolk 
Ane Marie Nielsdatter 23 Ugift Tjenestefolk
.

7 Folketælling 1840, Opslag 2. Side 113. 
Thisted, Hillerslev, Vester Vandet, Agerholm, Skaarupgrd., 3, FT-1840, C6235
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: 
Thomas Jespersen 60 Gift Gaardmand 
Inger Nordentoft 36 Gift hans Kone 
Anders Thomsen 24 Ugift deres* Børn 
Christen Nordentoft 12 Ugift deres Børn 
Peder Thomsen 6 Ugift deres Børn 
Petrus Thomsen 3 Ugift deres Børn 
Martinus Thomsen 1 Ugift deres Børn 
Maren C. Thomsen 14 Ugift deres Børn 
Kjersten M. Thomsen 10 Ugift deres Børn 
Christian P. Thomsen 5 Ugift deres Børn 
Christen Nielsen 37 Ugift Tjenestefolk 
Christen Jensen 19 Ugift Tjenestefolk 
Karen M. Andersdatter 24 Ugift Tjenestefolk
. 
*Kun hans Barn.

8 Folketælling 1845, Opslag 11. Side 244. Nr. 30. 
Thisted, Hillerslev, Øster Vandet, Øster Vandet, Nye Tøfting, Schaarupgaard, 30, FT-1845, C1409

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: 
Thomas Jespersen 67 Gift Gaardmand Hillerslev
Inger Christensen 48 Gift Hans kone Klitmøller
Christen Nordentoft Thomsen 18 Ugift Deres børn Vester Vand:
Kirsten Maria Thomsen 15 - Deres børn Vester Vand:
Christian Peter Thomsen 10 - Deres børn Vester Vand:
Petrus Thomsen 8 - Deres børn Vester Vand:
Martinus Thomsen 6 - Deres børn Vester Vand:
Anders Thomsen 4 - Deres børn Vester Vand:
Johanne Christensen 34 - Konens søster, der af dem forsørges Klitmøller 
Else Pedersdatter 37 - Deres tjenestefolk Vester Vandet
Ingerborg Jacobsdatter 26 - Deres tjenestefolk Nors
Peder Justensen 25 - Deres tjenestefolk Hillerslev
Søren Jepsen 27 - Deres tjenestefolk Nors
Christen Olesen 39 Enkemand Almisselem og omganger i sognet Hansted
Niels Christian Svenning 15 Ugift Tjenestedreng

ægtefællerne oprettede 26. marts 1779 testamente på St. Croix.

Ægtefællerne oprettede 8. maj 1675 testamente, konfirmeret 24 aug. 

  (tidl. Sand Galsgaard 1891)

  til Rønninge Søgård

             1843    Store Kannikestræde 11

             1844    Grønnegade 16

1845 – 1852    Lavendelstræde 14

1853 – 1854    Rahbeks Allé 21-33 (uden for voldene)

1855 – 1856    Vesterbrogade 122 (uden for voldene)

1857 – 1859    Haraldsgade 61 (uden for voldene)

             1860    Løgstørgade 26 (uden for voldene)

1860 – 1872    Rønnebæk ved Næstved

1873 – 1875    Gammel Strand 46, 1.sal

1876 – 1879    Strandgade 26, st.

       1880 – 1882    Vester Voldgade 89, 1.sal

1883 – 1887    Nørre Voldgade 7, 2.sal (uden for voldene)

1888 – 1889    Vodroffsvej 53 (uden for voldene)

Lilli von Kohl

Gravsten over ham og hans to Koner i Taarnby Kirke.

Hun betegnes i Kbg. som en skikkelig og brav Kone. 

arveprins

Peter Hersleb Classen den ældre - første borgerlige dansker

1779 – 1787     Frederiksholms Kanal 12

1788 – 1809    Kongens Nytorv 1