Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.
Match 7,651 til 7,700 fra 50,196
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 7651 | Avernakø Kirke | Familie: Jørgen Rasmussen / Trine Magdalene Falk (F12947)
|
| 7652 | Avernakø Kirke | Familie: Lars Gabriel Falk / Anne Hansen Jensen (F12948)
|
| 7653 | Avernakø Kirke | Barfoed, Christen (I16104)
|
| 7654 | Avernakø Kirkegaard | Falk, Lars Gabriel (I46335)
|
| 7655 | Avernakø Kirkegaard | Clausen, Magdalene Lusie (I46352)
|
| 7656 | Avernakø Kirkegaard | Falk, Sophie Frederikke (I46354)
|
| 7657 | Avernakø Kirkegaard | Falk, Hans Hansen (I46366)
|
| 7658 | Avernakø Kirkegaard | Falk, Christian Ludvig (I46368)
|
| 7659 | Avernakø Kirkegaard | Falk, Hans Hansen (I46370)
|
| 7660 | Aversi Kirke | Kofod, Hans e (I13392)
|
| 7661 | Aversi Kirke | Kofod, Bertine Charlotte ee (I130015)
|
| 7662 | avled på sjöresa hem, nedsänkt i havet | Svensen, Hjalmar (I83633)
|
| 7663 | Avlsbruger | Ipsen, Andreas Kristian (I94762)
|
| 7664 | Avlsbruger i Nyker Sogn | Madvig, Georg Mathias (I504927)
|
| 7665 | Avlsgaarden Bellahøj | Nissen, Vilhelmine Cecilie (I72936)
|
| 7666 | Avninge Kirke | Lund, Ida (I89388940)
|
| 7667 | Avnslev Kirke | Barfoed, Dødfødt (I125162)
|
| 7668 | Avnslev Kirke | Juel, Sophie Hedevig (I106946)
|
| 7669 | Avnslev Kirke | Anderdatter, Anna (I86620)
|
| 7670 | Avnslev Kirke | Eliasen, Christian (I86632)
|
| 7671 | Avnslev Kirke | Eliasen, Peder (I86633)
|
| 7672 | Avnslev Kirke | Kisbye, Clara Christfriede (I15100)
|
| 7673 | Avnslev Kirkegaard | Kisby, Jens Brandt (I15095)
|
| 7674 | Avnslev Kirkegaard | Knuth, Komtesse Frederikke Christiane Knuthenborg (I11873)
|
| 7675 | Avnslev Kirkegaard | von Krogh, Georg Friderich (I74668)
|
| 7676 | Avnslev Kirkegaard | von Krogh, Niels Krabbe (I74659)
|
| 7677 | Avnslev Kirkegaard | Juel, Knud Frederik (I11874)
|
| 7678 | Avnsø Kirkegaard | Knokgaard, Johannes (I123805)
|
| 7679 | Avnsø Kirke||Båren af Sr Jacobsens kjerreste af Aunsøgaard, faddere: Olle Jensen, Niels Jensen, Johan Ipsen smeds hustru Ellen Jensdatter, Johan Ulricks hustru Mariane og Peder Madsens hustru alle af Svebølle. | Jappe, Peder (I12997)
|
| 7680 | Avon | Reynolds, Sarah Ann (I3693)
|
| 7681 | Avon | Reynolds, Caroline (I3694)
|
| 7682 | Avon | Reynolds, William (I3695)
|
| 7683 | Avon | Reynolds, Charles Douglas (I3696)
|
| 7684 | Avon | Reynolds, Esther (I3697)
|
| 7685 | Avon | Reynolds, Maria E. (I3698)
|
| 7686 | Avon | Reynolds, Warren Ford (I3535)
|
| 7687 | Avon Cem. | Harrod, Penuel (I16951)
|
| 7688 | Axel blev begravet fra Ribe Domkirke. | Sørensen, Axel Mixen Weber (I78795)
|
| 7689 | Axel Max Jensen Forældre: Murer Frits Vilhelm Jensen og Sofie Karoline f. Holm, Frederik d. VII Gade 16 kj Døbt Skt. Stefan Kirken, Sjællandsgades kommune Skole | Jensen, Axel Max (I185)
|
| 7690 | Axel N. Eliasen, 97, of Wheaton, died on Feb. 18, 2015. He was born in Saskatchewan, Canada, and later became a U.S. citizen, served in the U.S. Army and was a veteran of WWII. Axel graduated from the University of Minnesota and worked at Sargent and Lundy | Eliasen, Axel Nels Bernhardt (I37768)
|
| 7691 | Axel og Lis boede mange år i Hillerød, hvor de begge arbejdede med keramik. Vejen hvor de boede blev siden opkaldt efter dem, så den i dag hedder Pottemagerbakken. | Familie: Axel Brüel / Tove Elisabeth Leidersdorff (F11711)
|
| 7692 | Axeltorvet 2 | Schjørring, Caspar Peter Charles (I116611)
|
| 7693 | Ayr, Lancaster County | Harrod, Levi (I102537)
|
| 7694 | B&W (Kilde Ottos fødsel) | Burmeister, Aage Anders Christian (I95901)
|
| 7695 | B. nød i sin Opvæxt Undervisning af den fortrinlige Skolemand M. Niels Jensen Aars og afgik 1635 Universitetet fra Viborg Skole. Professor Jesper Brochmand blev hans Privatpræceptor, og derved kom han i nærmere Forhold til denne fremragende Mand, der fik ham meget kjær og siden ved flere Lejligheder støttede ham ved sin formaaende Anbefaling, da han i V. B. havde erkjendt en ung Mand, ikke blot af et elskværdigt Væsen, men ogsaa af en sjælden Begavelse. Det var som smagfuld latinsk Digter, at B. først ret henledte Opmærksomheden paa sig. Støttet ved det kgl. Rejsestipendium drog han 1639 til Leiden, hvor han navnlig dyrkede den gamle Historie og Veltalenhedslæren. Senere dvælede han en Tid i Frankrig, hvis Natur og Kulturliv i høj Grad tiltalte ham. Imidlertid blev han 1641 hjemkaldt for at overtage en Plads som Hovmester for den bekjendte Skaanske Magnat Hr. Tage Thotts Søn, Ove T., under dennes Ophold ved Sorø Akademi og i Udlandet. Denne Stilling beklædte han i 8 Aar, af hvilke de 7 sidste tilbragtes ved fremmede Lærdomssæder, navnlig Leiden, Paris, Rom, Padua og Strasburg. Paa disse Rejser gjorde B. mange lærde Bekjendtskaber, dyrkede Historie og Rhetorik og forøgede ved sine latinske Poesier den Berømmelse, han alt havde vundet som heldig Digter. Efter Hjemkomsten blev han derfor designeret til Professor poeseos, tog 1649 Magistergraden og tiltraadte 1650 det nævnte Professorat. Kong Frederik III, hvis Yndest B. siden fik mange Prøver paa, bivaanede den akademiske Akt, hvorved B. overtog sin Lærerstilling, der særlig synes at være oprettet for ham, da Universitetet ikke tidligere havde haft nogen særlig Professor i Poesi. Saa passende denne Plads end maatte synes for B., blev han dog kun kort Tid i den, da han endnu samme Aar blev beskikket til Professor i Historien ved Sorø Akademi og til kgl. Historiograf, skjønt der ikke forelaa noget, der vidnede om, at B. i dybere Forstand var kaldet til denne Gjerning, uden for saa vidt han fuldkomment beherskede det latinske Sprog og skrev en elegant Stil. Den trættende og beskedne Lærervirksomhed laa heller ikke for hans højt Stræbende Aand, hvorfor han allerede i Slutningen af 1651 søgte og fik Tilladelse til at opgive Professoratet for ganske at kunne hellige sig til den historiske Forfattervirksomhed. Hans Velynder Hr. Tage Thott anviste ham Bolig paa sit Herresæde Skabersø i Skaane, og Kongen sørgede ikke blot for, at han kunde have anstændige Indkomster, men forærede ham endog senere de gamle ærkebispers, ved Reformationen under Kronen inddragne, Residens, Lundegaard. Krigen med Sverige og Skaanes Afstaaelse i den ulykkelige Roskildefred gjorde B. til svensk Undersaat. Da Kong Carl Gustav i Marts 1658 opholdt sig i Lund, boede han under Tag med B. paa Lundegaard. Værtens urbane Væsen og Lærdom maa have tildraget sig den høje Gjæsts Opmærksomhed, siden han tilbød ham at blive kgl. svensk Historiograf. Det var jo et fristende Tilbud, men B. veg dog tilbage for Tanken om mulig at faa den Opgave at skildre sit Fædrelands Ydmygelse. Kunde hans Hverv derimod blive indskrænket til at fremstille andre Partier af Sveriges Historie, og den svenske Konge vilde tillægge ham fornødent Underhold, da var han ikke utilbøjelig til at træde i den Herres Tjeneste, hvem Krigslykken havde tilsmilet. Hvad der bidrog til at gjøre B. tvivlraadig om, til hvilken Side han skulde slutte sig, var, at han i Lundegaard havde en Ejendom, som han nødig vilde opgive, men som han utvivlsomt vilde miste uden Erstatning, dersom han forlod Skaane og gik over Sundet for at stille sig til den danske Konges Raadighed. Da han imidlertid efter Freden 1660 var saa heldig at faa Biskop Vinstrup i Lund til at kjøbe Gaarden, betænkte han sig ikke paa at sige Skaane Farvel, skjønt Carl Gustav 1658 havde tillagt ham et Kanonikat og et Vikariat i Lund. I Danmark modtog man ham med Glæde, og han fik strax en Plads i den nye Forvaltning, der skulde afløse den ældre Regeringsform, i det han nemlig allerede i Nov. 1660 blev Medlem af Skatkammerkollegiet og nogen Tid efter tillige Assessor i Højesteret. Ved Siden af disse høje Embedsstillinger beholdt han sit Hverv som kgl. Historieskriver, og med Digtekunsten syslede han ikke mindre flittig end tidligere, om han end indskrænkede sig til Lejlighedsdigte. I historisk Henseende stilledes der ham efterhaanden forskjellige Opgaver, saasom en almindelig Skildring af Folkets og Rigets Historie fra de ældste Tider,m Christian IV's Historie samt endelig den allernyeste Tids Begivenheder, saasom Kjøbenhavns Belejring og Enevældens Indførelse. Men skjønt han vistnok efterhaanden tog de forskjellige Opgaver op og arbejdede paa deres Løsning, gik det dog sent fra Haanden, dels fordi de næppe alle interesserede ham, dels fordi han var optagen af meget andet, og endelig fordi han stillede saa store Krav til Form og Fremstilling, at Arbejdet nødvendig maatte skride langsomt frem. Af B.s betydeligere Skrifter udkom i hans Levetid egentlig kun et psevdonymt publicistisk Indlæg: «Orosii Annilonis dissertatio de bello Dano-Anglico» (1667). Men store Forventninger knyttede sig til, hvad han havde under Hænder, og Christian V, der yndede ham ikke mindre, end Frederik III havde gjort, skjænkede ham en Landejendom i Nærheden af Kjøbenhavn, for at han uforstyrret af Hovedstadens Selskabsliv kunde i Ro føre sine historiske Arbejder til Ende. Men efter nogen Tids Svagelighed døde han 20. Maj 1675, uden at Maalet var naaet. -- Senere udkom dog hans latinske Skildring af Kjøbenhavns Belejring («Obsidio Hafniensis», 1676) og efter mange Fataliteter endelig ogsaa hans Hovedværk, «Florus Danicus» (Odense 1698, Fol.), en i stilistisk Henseende glimrende, men historisk Henseende ikke videre betydningsfuld Skildring af den danske Historie fra de ældste Tider indtil Christoffer af Bajerns Død. Saa store Lovtaler end Samtiden har holdt over B.s historiske Stil, saa blev han dog ingen fremragende Historiker. Det var ikke af Mangel paa Evner, thi Fantasi, Fremstillingsevne og Vid stode i høj Grad til hans Raadighed; men paa den ene Side var han en Søn af sin servile og formalistiske Tid, paa den anden Side var hans Begavelse nærmest af digterisk Art. Hans Kritik holdt sig paa Overfladen og trængte ikke ind i Historiens Dybder. I bunden som i ubunden Stil foretrak han det latinske Sprog, og vi have kun faa Digte af ham paa Dansk. Dog vise disse, at han var en Aandsfrænde af Bording og Kingo, der ogsaa vare hans personlige Venner. V. B. var to Gange gift, 1. 1652 med Anne, Datter af Professor, Dr. Niels Pedersen Aurilesius, 2. 1663 med Gjertrud, Datter af Renteskriver Jørgen Hansen. Af begge ægteskaber var der Børn. Hist. Tidsskrift 5. R. I, 1 ff. 639 ff. VI, 851 ff. H. F. Rørdam. | Bering, Vitus Pedersen (I43135)
|
| 7696 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I5410)
|
| 7697 | B.S. Ingemann var dansk salmedigter og forfatter af historiske romaner. Han var søn af Birgitte Laursdatter Svane (1751-1809) & Provst, Severin Sørensen Ingemann (1735-99). Han er født i Torkildstrup Præstegård på Falster og er 4xtip oldebarn af Hans Svaning (1501) og Marine Severinsdatter Stage (1539) Bernhard var yngst af 8 søskende, og kun 10 år gammel døde faderens i 1799. Familien flyttede til Slagelse, hvor han kom i latinskole, blev student 1806 og tog herunder filosofisk eksamen ved Københavns universitet. Som ung student i København var Ingemann optaget af tidens skræklitteratur og skrev bl.a. selv flere spændende eventyr og fortællinger. Byen var for Ingemann en kontrast til den gamle præstegård på Falster, hvor han var vokset op. Miljøet herfra tog han senere med sig ind i sin digtning om blomster der "titte til hinanden" og "muntre fugle kalde på hverandre" i sine Morgensange for Børn. Under englændernes bombardement af København 1807 blev hans bosted, bøger og ejendele lagt i aske, hvilket resulterede i at han tog tilbage til Slagelse. Moderen døde i 1809 og hans digtning begyndte i en stemning af døds vished og melankoli. 1812 forlovede han sig med Lucie Marie Mandix, og udgav endnu en digtsamling: ‘Procne’. I 1816 udløb hans friplads på Valkendorfs kollegium men sikrede sig et toårigt rejsestipendium, som 1818-19 tillod ham tidens obligate dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig og især Italien. Hans hjemkomst blev fejret med digte af Blicher og Grundtvig – Ingemann var blevet en af samtidens fremtrædende litterære personligheder. Efter sin studierejse til Rom, hvor han bl.a. omgik billedhuggeren H.E. Freund og også mødte Bertel Thorvaldsen, blev han lektor i dansk ved Sorø Akademi. Her skrev han en række historiske digte og romaner, som blev meget læste. Bøgerne var levende og muntre og holdt fast ved den historiske ide, at Danmark var i fremgang, når konge og folk holdt fast ved gud. Ingemann virkede ved Sorø Akademi, hvor han var lektor i dansk sprog og litteratur. Bl.a. skrev han: Morgensalmer til Brug for Eleverne i Sorøe Academies Skole (1822) og Morgensange for Børn (1837). Hans mange salmer for børn gjorde ham især kendt, bl.a. Nu titte til hinanden,I Østen stiger solen op og Julen har bragt velsignet bud. Kritikeren Georg Brandes sagde herom: "Hans morgen- og aftensange er uforgængelige ..." Ingemann skrev også nogle af de smukkeste danske salmer. Deilig er Jorden, Glade Jul og Lysets Engel gaar med Glands giver alle en følelse af tilværelsens rigdom og dybde. Endvidere blev Ingemann blev berømt i sin samtid for en lang række historiske romaner om store skikkelser i Danmarkshistorien. Romanerne var spændende og letlæselige og henvendte sig dermed til et bredt publikum. De var inspireret af Walter Scotts historiske romaner og kom til at spille en stor rolle i den nationalromantiske vækkelse der for gennem landet i midten af 1800-tallet. | Ingemann, Bernhard Severin (I107257)
|
| 7698 | Baagø | Lauritzen, Hans Jørgen (I125515)
|
| 7699 | Baaren af Maren Rasmusdatter , Festes. Maren Pedersd. Peder Rasmusen , Lars Rasmussen, Johan Christian Due. | Romsøe, Peder Rasmussen (I90673)
|
| 7700 | Baaren af Madam Schou i Kalundborg. Faddere: Jomfru Emilie Ostermann, Katheket Hansen og Købm. Lund af Kalundborg, Forvalter Fonnesbeck paa Saltoftegaard. | Ostermann, Edvard Pheifer (I117836)
|
Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.
