Notater

Match 7,151 til 7,200 fra 50,197

#	Notater	Knyttet til
7151	Arveprins Frederik	Bielke, Henrik Christoffer Frederik (I10414)
7152	Arveprins Frederik (11. oktober 1753-7. december 1805), søn af Frederik 5. af Danmark-Norge og dronning Juliane Marie, som det eneste af deres fælles børn. Arveprinsen var dansk-norsk tronfølger 1766-1768. I 1772-´84 var han regent for sin sindssyge halvbroder Christian 7. Som regent stod den unge prins i skyggen af sin mor enkedronning Juliane Marie og sin tidligere lærer stats- og gehejmekabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg. Gift med Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Der var fire børn i ægteskabet: Juliane Sofie, Christian 8., Louise Charlotte og arveprins Ferdinand. Opvækst For at skaffe ham en fystelig stilling blev han allerede i en alder af 3 år valgt til koadjutor i bispedømmet Lybek, hvor han med tiden vilde efterfølge den daværende fyrstbiskop. Imidlertid blev det ved mageskiftetraktaterne af 1767 og 1773 fastslået, at prinsen skulle give afkald på denne værdighed. Den opdragelse, han imidlertid havde fået, var ingenlunde blevet anlagt, som om han skulle være fyrste i en lille tysk stat. Han var tværtimod siden enevældets indførelse den første danske prins, der udvikledes til at opfatte dansk som sit rette modersmål, så begavede danske videnskabsmænd som Jens Schielderup Sneedorff og efter ham Ove Høegh-Guldberg var hans vigtigste lærere. Men uheldigvis fattedes den godmodige prins alt for meget evner til at den undervisning, som han havde fået, kunne bære rige frugter. Endnu mindre syntes der at være sunget for hans vugge, at han skulle komme til at stå i spidsen for staten. Men dog førte den struenseeske katastrofe hertil. Det hørte med til de ukloge taktløsheder, hvoraf Struensee begik alt for mange, at han lod tilføje prinsen såvel som hans moder, enkedronning Juliane Marie, flere fornærmelser. Også levede han og moderen en tid på Fredensborg som forviste fra hoffet. Hvor fuldstændigt prinsen end fattedes mod og ydre personlighed til selv at ville træde op imod magthaverne, var hans navn dog et godt samlingsmærke for dem, der ville Struensee til livs, og da januarnatten 1772 havde bragt Struensee og dronninng Caroline Mathilde med deres venner det dybe fald fra deres magt, blev det arveprinsen, der kom til at stå som midtpunktet for regeringen. Men i virkeligheden var han kun et navn, det er velbekendt, at han ganske beherskedes af sin moder, og at de begge med hensyn til statsstyreisen nøje fulgte Guldbergs råd. Regent Hvor lidet betydelig han end viste sig på alle de områder, hvor han fik noget at gøre, stod han dog afgjort som den ypperste mand i staten. Så meget mere kan man forstå, at han blev ilde tilfreds, da den unge kronprins Frederik 14. april 1784 gjorde ende på det guldbergske styre. Han protesterede derfor heftigt, da kronprinsen i det afgørende statsrådsmøde hin dag forelagde den sindssvage konge til godkendelse det forslag, hvorefter statsrådet skulle sammensættes af helt andre personligheder end dem, der gjaldt for arveprinsens og enkedronningens kårne mænd. Det synes endog bagefter noget nær at være kommet til håndgribeligheder mellem ham og kronprinsen, da det gjaldt om, hvem der kunne sikre sig kongens person. Med denne begivenhed var arveprinsens politiske rolle udspillet. Forholdet imellem ham og kronprinsen bevarede en vis ydre høflig karakter, men kunne ikke blive varmt, og arveprinsen sank hen i et ganske betydningsløst privatliv. Ægteskab og børn I en alder af 21 år var arveprinsen (21. oktober 1774) blevet gift med prinsesse Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (1758-1794). Han var imidlertid ude af stand til at besvangre sin hustru, og hun søgte trøst hos kammerjunker Frederik von Blücher. Således kom der efterhånden fire børn i ægteskabet: Christian 8. (1786-1848) Juliane Sofie (1788-1858), gift 1812 med prins Frederik Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philippsthal-Barchfeldt (1786-1834) Louise Charlotte (1789-1844) Arveprins Ferdinand (1792-1863) Han døde efter længere tids svagelighed 7. december 1805 på Amalienborg. Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Arveprins_Frederik"	Arveprins Frederik af Danmark & Norge (I11185)
7153	Arveprinsesse Caroline-Mathilde var datter af Prins Harald og Prinsesse Helena af Glücksborg og blev i 1933 gift med sin fætter, den senere Arveprins Knud. Størstedelen af deres liv boede de på Sorgenfri Slot udenfor Kongens Lyngby.	Arveprinsesse Caroline-Mathilde Louise Dagmar Christiane Maud Ingeborg Thyra Adelheid af Danmark (I92798)
7154	arver Jernit	Parsberg, Anna Catharina (I73244)
7155	Arving til det Zeuthen-Neergaardske F. C.	Bruun de Neergaard, Johan Andreas Laurentius (I79084)
7156	Arving til det Zeuthen-Neergaardske F. C.	Bruun de Neergaard, Kai Vilhelm Peter Christian (I79085)
7157	Arving til Familiegodset Svenstrup	Bruun de Neergaard, Louise Elise Henriette (I92155)
7158	Arvinger: Enken Børn af 1. ægteskab efter Johanne Thomasdatter Anne Nielsdatter, 8 år (se skifte Fol. 186b) Børn af 2. ægteskab med enken Johanne Nielsdatter, 4½ år Kirsten Nielsdatter, 3 år Nille Nielsdatter, 4 uger	Pedersen, Oluf (I71739)
7159	As a child of the people in St. Steensen Blichers "A Murder Burns History"	Hartmann, Ida Hedvig (I43225)
7160	As Kirke	Familie: Henrik Bille-Brahe / Mette Johanne Lagesdatter Arenfeldt (F8098)
7161	As Kirke	Reedtz, Dorthe Cathrine (I10050)
7162	As Kirke	von Lasson, Johan Peiter (I124973)
7163	As Kirke	Reedtz, Grevinde Birthe Kirstine Juel (I21512)
7164	As Kirke	Familie: Axel Thor Meelbye / Anna Frederikke Mathilde Emilie Crone (F33744)
7165	As Kirke	Juel, Baronesse Birte Christine (I10016)
7166	As Kirke	Reedtz, Jens Juel (I10051)
7167	As Kirkegaard	Zeuthen, Elisabeth Jensdatter (I118869)
7168	as the result of an accidental explosion in a laboratory.	Ogilvie, Douglas Graeme (I128804)
7169	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Familie: Nulevende / Nulevende (F3873)
7170	Asberg	Mikkelsen, Knud Asbjerg (I7582)
7171	Asbjerg	Knudsdatter, Anna Kirstine (I635205)
7172	Asbo By	Fuglsang, Maria Kiestine Pederdatter (I84365)
7173	Asbo Mark	Lauridsen, Ane Dorthea (I100826)
7174	Asbo Mark	Lauridsen, Ane Dorthea (I100826)
7175	Ascheberg, Plön	Ahlefeldt, Marie Elisabeth (I21849)
7176	Ascheberg, Plön	von Brockdorff, Dorothea (I108154)
7177	Ascheberg, Plön	von Brockdorff, Dorothea (I108154)
7178	Asger Halfdan Pagh Barfod blev i 1933 student fra Metropolitanskolen, nysproglig linie. Fra 1933 til 36 var han i tømrerlære om sommeren og gik på Teknisk Skole om vinteren, hvorfra han tog afgangseksamen. 1936 til 40 gik han på Kunstakademiets arkitektskole med afgangseksamen september 1940 og var 1939 til 41 ansat hos arkitekt Fritz Schlegel. Fra 1941 til udgangen af 1945 var han ansat i Byggenævnet, men deltog samtidig i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse dels ved tegningsoplysninger til sabotører om fabrikker, der arbejdede for tyskerne og dels ved tegning til de illegale blade og tryksager. Han var medstifter af det illegale vittighedsblad "Muldvarpen" sammen med Halfdan Lefevre og Holger Philipsen. Fra efteråret 1943 blev han tilsluttet sabotageorganisationen Holger Danske. Han arresteredes 5/2 1945 af Gestapo og sad i Vestre Fængsel til den 27. april 1945. Efter befrielsen var han medlem af bestyrelsen af Frit Danmarks arkitektgruppe. Fra den 1/1 til 1/4 1946 var han ansat hos arkitekterne Chr., Erik og Aage Holst. Efter at have vundet en arkitektkonkurrence etablerede han den 1/4 1946 sin egen tegnestue i kompagni med sin fætter Carl Kann. Dette kompagniskab varede til april 1954. Fra 1947 har han for arkitekt og kgl. bygningsinspektør Thomas Havning administreret konsulentvirksomheden for Socialministeriet vedr. børneforsorg og for Undervisningsministeriet vedr. højskoler, landbrugsskoler, efterskoler og andre frie skoler. Endvidere blev han i 1948 forretningsfører for "Foreningen for Erhvervelsen af Kunstnerboliger m.v. for ubemidlede kunstnere og kunstneres enker" med tegnestue i dennes ejendom i Gothersgade. Han organiserde foreningens medlemsliste og var initiativtager til foreningens køb af ejendommen Bartholinsgade 7. I 1967 overtog han kgl. bygningsinspektør Havnings konsulentvirksomhed for Undervisningsministeriet indtil 1965, da ministeriets byggeadministration oprettedes, og for Socialministeriet indtil 1972, hvor dette ministeriums byggeadministration oprettedes. Som selvstændig arkitekt har han bl.a. tegnet skovtofte Pigehjem på Frederiksberg, Nødebo Behandlingshjem og behandlingshjemmet Stutgården i Hillerød samt flere daginstitutioner. Blandt andre vuggestue og børnehave på Høgevej i St. Magleby, i Asminderød og på Ahornsvej i Hørsholm, hvor han også byggede et fritidshjem. For Red Barnet i Danmark, Norge, Sverige og Canada har han tegnet børnehave, seminarium og kollegium samt personaleboliger i Zeytinburnu, Istanbul, Tyrkiet. For Dansk UNICEF har han tegnet børnehave og familiecenter i lagos, Nigeria, for Spejderhjælpen en børnehave i Megalopolis i Grækenland, men denne blev dog stoppet af oberstkuppet i 1967. for Red Barnet og Danida har han tegnet børnehave og familicenter i Erzerum i Tyrkiet. Han har sammen med arkitekt Helmer Remark og Tutti Lütken omkring 1963 udarbejdet en type-børnehave, som er blevet brugt i de københavnske omegnskommuner. Der er opført 200 af denne 120m2 store typehus-institution, som i høj grad vidner om sans for barnets skala (Ning de Coninck-Smith i "Barndom og arkitektur, Rum til danske børn gennem 300 år"). Desuden forestået opførelsen heraf i Ålborg, Odense, Roskilde og Hørsholm. I øvrigt har han tegnet Skovtofte Seminarium, der blev præmieret af Lyngby-Tårbæk kommune. Han har Hjemmeværnets 25- og 40 årstegn. Fra 1972, da han opgav sin selvstændige arkitektvirksomhed, indtil 79 var han ansat i Socialstyrelsens byggeadministration som souschef i arkitektafdelingen. I 1979 blev han af stadsarkitekt Børge T. Lorentzen hentet til Rødovre kommunes arkitektafdeling, hvor han arbejdede som souschef indtil sin pensionering den 30/9 1984. Siden har han helliget sig maling og tegning. Han har haft flere udstillinger (med salg) af malerier og tegninger bl.a. i New York, København, Cortona, Hørsholm, Julianehåb i Sydgrønland m.fl. ligesom han illustrerede flere bøger under besættelsen: "Digte af Nordahl Grieg", hvoraf de fleste dog blev beslaglagt af Gestapo, samt "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og efter krigen bl.a. "Christian IV's Nyboder" m.fl. Hans kunstneriske evner har også givet sig udslag i poesien, og han har skrevet et utal af digte og versificerede taler. Et udsnit af hans tale til hans mors 75-års dag den 5/9 1964 kan give et indtryk. Her beskriver han hjemmet i Nyboder: Hvordan skal man beskrive solens punktlys på Nyboder igennem grå forrevne sprækker i en sky. Dens fejen over røde tage, lave gule længer, hvor skrå, blå skygger tegner mønstre på facaden? dens forårskåde smut på våde pigsten hen ad gaden? Hvordan kan man med nutids-sprog få skik på versets roder så man - blot i en brøkdel af et glimt - er barn påny? Hvordan beskrives vindens muntre leg i lindens lokker? Dens dyk imod syrenens våde duft, så blomsten taber dråber ned på tørresnorens sokker? Hvor hentes mindet om harmonikaens himlen fra de små muntre haver mellem vaskehus og das? Hvor høres hjulets skrumplen, mælkeklokkens bimlen og spurves leg i solen, når de slås om plads? Hvor høres det vel bedre, så det aldrig går i glemme end i mindet om din moders blide stemme. Jeg mindes vores dagligstues aftenmørke hygge, den ring på gulv og vægge som et silhuet-klips skygge fra kredsen omkring bordet under lampens solsystem. De sammenbundne kæmper - og den gamle Polyfem, hvis skulpturelle drama lissom faldt til ro ved te'en, når vor familie bytted dagens sværd med skeen. Og når jeg ser tilbage på mindets gamle mur og følger den stykke for stykke - og lytter til tidernes fuglesang og - klatter til stenenes stemmer af gråd og af latter - jeg nyder den vekslen i moll og i dur og føler - far og mor - et glimt af lykke.	Barfod, Asger Halfdan Pagh (I39358)
7179	ASGER LUND-SØRENSEN (FARBROR TIL RIGMOR SØRENSEN - F. SALLING) Asger Lund-Sørensen, Sognepræst. Født den 3. April 1897 i U.S.A., Kimballton, Iowa Søn af Sognepræst Carl Christian Sørensen og hustru Ingeborg Lund. Gift 27. Juli 1923 med Gudrun Ilsøe, som er født den 23. April 1899 i Sæby. Cand. theol. 1921 1921-27 seminarielærer i Vordingborg. 1924-27 sognepræst i Kastrup v. Vordingborg. 1927 sognepræst ved Grundtvigs mindekirke. Formand for menighedsrådet i Bispebjerg sogn. 1927 medlem af kommissionen til fuldførelse af Grundtvigs mindekirke. 1931 formand for Det Grundtv. Præstekonvent i København. (kilde: Dansk Kirke-Stat / bind 1 - 1932)	Lund-Sørensen, Asger (I9279)
7180	Asheda	Hakansson, Maria (I3423)
7181	Ashes put in Wife's grave in Port Pirie	Smith, Charles Thomas (I85747)
7182	Ashford	Goatley, Mary (I500480)
7183	Ashford	Osborne, Joseph (I500481)
7184	Ashford	Osborne, Thomas (I500485)
7185	Ashford	Osborne, John (I500488)
7186	Ashford	Wilmeth, Elizabeth (I500504)
7187	Ashford	Wilmeth, Elizabeth (I500504)
7188	Ashland Cemetery	Miranda, Isaac (I127306)
7189	Ashton-under-Lyne, Greater Manchester	Quarmby, Ann (I2856)
7190	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nulevende (I81602)
7191	Asistens Kirkegaard	Hübbe, Chresten Niels (I88082)
7192	Asistens Kirkegaard	Thomsen, Anna (I88089)
7193	Askefællesgrav, ukendt sted	Petersen, Ove Wendelboe Sprogøe (I93813)
7194	Askim	Brodin, Elsa Matilda Charlotta (I113139)
7195	Askov kirkegaard	la Cour, Dan Barfod (I25500)
7196	Askov Mark	Buch, Helga Amalie (I615425)
7197	Askov valgmenighedskirke	Familie: Aage Brummer Maybom / Marie Kirstine Lund (F28056)
7198	Askvad	Sørensen, Vilhelmine Georgine (I9262)
7199	Askvad Skole	Sørensen, Vilhelmine Georgine (I9262)
7200	Askvad Skole	Sørensen, Georg Wilhelm (I9263)

Notater

Knyttet til

7151

Arveprins Frederik

Bielke, Henrik Christoffer Frederik (I10414)

7152

Arveprins Frederik (11. oktober 1753-7. december 1805), søn af Frederik 5. af Danmark-Norge og dronning Juliane Marie, som det eneste af deres fælles børn. Arveprinsen var dansk-norsk tronfølger 1766-1768. I 1772-´84 var han regent for sin sindssyge halvbroder Christian 7. Som regent stod den unge prins i skyggen af sin mor enkedronning Juliane Marie og sin tidligere lærer stats- og gehejmekabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg. Gift med Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Der var fire børn i ægteskabet: Juliane Sofie, Christian 8., Louise Charlotte og arveprins Ferdinand.

Opvækst
For at skaffe ham en fystelig stilling blev han allerede i en alder af 3 år valgt til koadjutor i bispedømmet Lybek, hvor han med tiden vilde efterfølge den daværende fyrstbiskop.
Imidlertid blev det ved mageskiftetraktaterne af 1767 og 1773 fastslået, at prinsen skulle give afkald på denne værdighed. Den opdragelse, han imidlertid havde fået, var ingenlunde blevet anlagt, som om han skulle være fyrste i en lille tysk stat. Han var tværtimod siden enevældets indførelse den første danske prins, der udvikledes til at opfatte dansk som sit rette modersmål, så begavede danske videnskabsmænd som Jens Schielderup Sneedorff og efter ham Ove Høegh-Guldberg var hans vigtigste lærere.
Men uheldigvis fattedes den godmodige prins alt for meget evner til at den undervisning, som han havde fået, kunne bære rige frugter. Endnu mindre syntes der at være sunget for hans vugge, at han skulle komme til at stå i spidsen for staten. Men dog førte den struenseeske katastrofe hertil. Det hørte med til de ukloge taktløsheder, hvoraf Struensee begik alt for mange, at han lod tilføje prinsen såvel som hans moder, enkedronning Juliane Marie, flere fornærmelser. Også levede han og moderen en tid på Fredensborg som forviste fra hoffet.
Hvor fuldstændigt prinsen end fattedes mod og ydre personlighed til selv at ville træde op imod magthaverne, var hans navn dog et godt samlingsmærke for dem, der ville Struensee til livs, og da januarnatten 1772 havde bragt Struensee og dronninng Caroline Mathilde med deres venner det dybe fald fra deres magt, blev det arveprinsen, der kom til at stå som midtpunktet for regeringen. Men i virkeligheden var han kun et navn, det er velbekendt, at han ganske beherskedes af sin moder, og at de begge med hensyn til statsstyreisen nøje fulgte Guldbergs råd.

Regent
Hvor lidet betydelig han end viste sig på alle de områder, hvor han fik noget at gøre, stod han dog afgjort som den ypperste mand i staten. Så meget mere kan man forstå, at han blev ilde tilfreds, da den unge kronprins Frederik 14. april 1784 gjorde ende på det guldbergske styre. Han protesterede derfor heftigt, da kronprinsen i det afgørende statsrådsmøde hin dag forelagde den sindssvage konge til godkendelse det forslag, hvorefter statsrådet skulle sammensættes af helt andre personligheder end dem, der gjaldt for arveprinsens og enkedronningens kårne mænd. Det synes endog bagefter noget nær at være kommet til håndgribeligheder mellem ham og kronprinsen, da det gjaldt om, hvem der kunne sikre sig kongens person.
Med denne begivenhed var arveprinsens politiske rolle udspillet. Forholdet imellem ham og kronprinsen bevarede en vis ydre høflig karakter, men kunne ikke blive varmt, og arveprinsen sank hen i et ganske betydningsløst privatliv.

Ægteskab og børn
I en alder af 21 år var arveprinsen (21. oktober 1774) blevet gift med prinsesse Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (1758-1794). Han var imidlertid ude af stand til at besvangre sin hustru, og hun søgte trøst hos kammerjunker Frederik von Blücher. Således kom der efterhånden fire børn i ægteskabet:
Christian 8. (1786-1848)
Juliane Sofie (1788-1858), gift 1812 med prins Frederik Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philippsthal-Barchfeldt (1786-1834)
Louise Charlotte (1789-1844)
Arveprins Ferdinand (1792-1863)
Han døde efter længere tids svagelighed 7. december 1805 på Amalienborg.

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Arveprins_Frederik"

Arveprins Frederik af Danmark & Norge (I11185)

7153

Arveprinsesse Caroline-Mathilde var datter af Prins Harald og Prinsesse Helena af Glücksborg og blev i 1933 gift med sin fætter, den senere Arveprins Knud. Størstedelen af deres liv boede de på Sorgenfri Slot udenfor Kongens Lyngby.

Arveprinsesse Caroline-Mathilde Louise Dagmar Christiane Maud Ingeborg Thyra Adelheid af Danmark (I92798)

7154

arver Jernit

Parsberg, Anna Catharina (I73244)

7155

Arving til det Zeuthen-Neergaardske F. C.

Bruun de Neergaard, Johan Andreas Laurentius (I79084)

7156

Arving til det Zeuthen-Neergaardske F. C.

Bruun de Neergaard, Kai Vilhelm Peter Christian (I79085)

7157

Arving til Familiegodset Svenstrup

Bruun de Neergaard, Louise Elise Henriette (I92155)

7158

Arvinger:
Enken
Børn af 1. ægteskab efter Johanne Thomasdatter
Anne Nielsdatter, 8 år (se skifte Fol. 186b)

Børn af 2. ægteskab med enken
Johanne Nielsdatter, 4½ år
Kirsten Nielsdatter, 3 år
Nille Nielsdatter, 4 uger

Pedersen, Oluf (I71739)

7159

As a child of the people in St. Steensen Blichers "A Murder Burns History"

Hartmann, Ida Hedvig (I43225)

7160

As Kirke

Familie: Henrik Bille-Brahe / Mette Johanne Lagesdatter Arenfeldt (F8098)

7161

As Kirke

Reedtz, Dorthe Cathrine (I10050)

7162

As Kirke

von Lasson, Johan Peiter (I124973)

7163

As Kirke

Reedtz, Grevinde Birthe Kirstine Juel (I21512)

7164

As Kirke

Familie: Axel Thor Meelbye / Anna Frederikke Mathilde Emilie Crone (F33744)

7165

As Kirke

Juel, Baronesse Birte Christine (I10016)

7166

As Kirke

Reedtz, Jens Juel (I10051)

7167

As Kirkegaard

Zeuthen, Elisabeth Jensdatter (I118869)

7168

as the result of an accidental explosion in a laboratory.

Ogilvie, Douglas Graeme (I128804)

7169

Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.

Familie: Nulevende / Nulevende (F3873)

7170

Asberg

Mikkelsen, Knud Asbjerg (I7582)

7171

Asbjerg

Knudsdatter, Anna Kirstine (I635205)

7172

Asbo By

Fuglsang, Maria Kiestine Pederdatter (I84365)

7173

Asbo Mark

Lauridsen, Ane Dorthea (I100826)

7174

Asbo Mark

Lauridsen, Ane Dorthea (I100826)

7175

Ascheberg, Plön

Ahlefeldt, Marie Elisabeth (I21849)

7176

Ascheberg, Plön

von Brockdorff, Dorothea (I108154)

7177

Ascheberg, Plön

von Brockdorff, Dorothea (I108154)

7178

Asger Halfdan Pagh Barfod blev i 1933 student fra Metropolitanskolen, nysproglig linie. Fra 1933 til 36 var han i tømrerlære om sommeren og gik på Teknisk Skole om vinteren, hvorfra han tog afgangseksamen. 1936 til 40 gik han på Kunstakademiets arkitektskole med afgangseksamen september 1940 og var 1939 til 41 ansat hos arkitekt Fritz Schlegel.

Fra 1941 til udgangen af 1945 var han ansat i Byggenævnet, men deltog samtidig i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse dels ved tegningsoplysninger til sabotører om fabrikker, der arbejdede for tyskerne og dels ved tegning til de illegale blade og tryksager. Han var medstifter af det illegale vittighedsblad "Muldvarpen" sammen med Halfdan Lefevre og Holger Philipsen. Fra efteråret 1943 blev han tilsluttet sabotageorganisationen Holger Danske. Han arresteredes 5/2 1945 af Gestapo og sad i Vestre Fængsel til den 27. april 1945. Efter befrielsen var han medlem af bestyrelsen af Frit Danmarks arkitektgruppe.

Fra den 1/1 til 1/4 1946 var han ansat hos arkitekterne Chr., Erik og Aage Holst. Efter at have vundet en arkitektkonkurrence etablerede han den 1/4 1946 sin egen tegnestue i kompagni med sin fætter Carl Kann. Dette kompagniskab varede til april 1954. Fra 1947 har han for arkitekt og kgl. bygningsinspektør Thomas Havning administreret konsulentvirksomheden for Socialministeriet vedr. børneforsorg og for Undervisningsministeriet vedr. højskoler, landbrugsskoler, efterskoler og andre frie skoler. Endvidere blev han i 1948 forretningsfører for "Foreningen for Erhvervelsen af Kunstnerboliger m.v. for ubemidlede kunstnere og kunstneres enker" med tegnestue i dennes ejendom i Gothersgade. Han organiserde foreningens medlemsliste og var initiativtager til foreningens køb af ejendommen Bartholinsgade 7. I 1967 overtog han kgl. bygningsinspektør Havnings konsulentvirksomhed for Undervisningsministeriet indtil 1965, da ministeriets byggeadministration oprettedes, og for Socialministeriet indtil 1972, hvor dette ministeriums byggeadministration oprettedes.

Som selvstændig arkitekt har han bl.a. tegnet skovtofte Pigehjem på Frederiksberg, Nødebo Behandlingshjem og behandlingshjemmet Stutgården i Hillerød samt flere daginstitutioner. Blandt andre vuggestue og børnehave på Høgevej i St. Magleby, i Asminderød og på Ahornsvej i Hørsholm, hvor han også byggede et fritidshjem. For Red Barnet i Danmark, Norge, Sverige og Canada har han tegnet børnehave, seminarium og kollegium samt personaleboliger i Zeytinburnu, Istanbul, Tyrkiet. For Dansk UNICEF har han tegnet børnehave og familiecenter i lagos, Nigeria, for Spejderhjælpen en børnehave i Megalopolis i Grækenland, men denne blev dog stoppet af oberstkuppet i 1967. for Red Barnet og Danida har han tegnet børnehave og familicenter i Erzerum i Tyrkiet. Han har sammen med arkitekt Helmer Remark og Tutti Lütken omkring 1963 udarbejdet en type-børnehave, som er blevet brugt i de københavnske omegnskommuner. Der er opført 200 af denne 120m2 store typehus-institution, som i høj grad vidner om sans for barnets skala (Ning de Coninck-Smith i "Barndom og arkitektur, Rum til danske børn gennem 300 år"). Desuden forestået opførelsen heraf i Ålborg, Odense, Roskilde og Hørsholm. I øvrigt har han tegnet Skovtofte Seminarium, der blev præmieret af Lyngby-Tårbæk kommune. Han har Hjemmeværnets 25- og 40 årstegn.

Fra 1972, da han opgav sin selvstændige arkitektvirksomhed, indtil 79 var han ansat i Socialstyrelsens byggeadministration som souschef i arkitektafdelingen. I 1979 blev han af stadsarkitekt Børge T. Lorentzen hentet til Rødovre kommunes arkitektafdeling, hvor han arbejdede som souschef indtil sin pensionering den 30/9 1984. Siden har han helliget sig maling og tegning. Han har haft flere udstillinger (med salg) af malerier og tegninger bl.a. i New York, København, Cortona, Hørsholm, Julianehåb i Sydgrønland m.fl. ligesom han illustrerede flere bøger under besættelsen: "Digte af Nordahl Grieg", hvoraf de fleste dog blev beslaglagt af Gestapo, samt "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og efter krigen bl.a. "Christian IV's Nyboder" m.fl. Hans kunstneriske evner har også givet sig udslag i poesien, og han har skrevet et utal af digte og versificerede taler. Et udsnit af hans tale til hans mors 75-års dag den 5/9 1964 kan give et indtryk. Her beskriver han hjemmet i Nyboder:

Hvordan skal man beskrive solens punktlys på Nyboder
igennem grå forrevne sprækker i en sky.
Dens fejen over røde tage, lave gule længer,
hvor skrå, blå skygger tegner mønstre på facaden?
dens forårskåde smut på våde pigsten hen ad gaden?
Hvordan kan man med nutids-sprog få skik på versets roder
så man - blot i en brøkdel af et glimt - er barn påny?
Hvordan beskrives vindens muntre leg i lindens lokker?
Dens dyk imod syrenens våde duft,
så blomsten taber dråber ned på tørresnorens sokker?
Hvor hentes mindet om harmonikaens himlen
fra de små muntre haver mellem vaskehus og das?
Hvor høres hjulets skrumplen, mælkeklokkens bimlen
og spurves leg i solen, når de slås om plads?
Hvor høres det vel bedre, så det aldrig går i glemme
end i mindet om din moders blide stemme.

Jeg mindes vores dagligstues aftenmørke hygge,
den ring på gulv og vægge som et silhuet-klips skygge
fra kredsen omkring bordet under lampens solsystem.
De sammenbundne kæmper - og den gamle Polyfem,
hvis skulpturelle drama lissom faldt til ro ved te'en,
når vor familie bytted dagens sværd med skeen.
Og når jeg ser tilbage på mindets gamle mur
og følger den stykke for stykke
- og lytter til tidernes fuglesang og - klatter
til stenenes stemmer af gråd og af latter -
jeg nyder den vekslen i moll og i dur
og føler - far og mor - et glimt af lykke.

Barfod, Asger Halfdan Pagh (I39358)

7179

ASGER LUND-SØRENSEN (FARBROR TIL RIGMOR SØRENSEN - F. SALLING)
Asger Lund-Sørensen, Sognepræst.
Født den 3. April 1897 i U.S.A., Kimballton, Iowa
Søn af Sognepræst Carl Christian Sørensen og hustru Ingeborg Lund.
Gift 27. Juli 1923 med Gudrun Ilsøe, som er født den 23. April 1899 i Sæby.

Cand. theol. 1921
1921-27 seminarielærer i Vordingborg.
1924-27 sognepræst i Kastrup v. Vordingborg.
1927 sognepræst ved Grundtvigs mindekirke.
Formand for menighedsrådet i Bispebjerg sogn.
1927 medlem af kommissionen til fuldførelse af Grundtvigs mindekirke.
1931 formand for Det Grundtv. Præstekonvent i København.
(kilde: Dansk Kirke-Stat / bind 1 - 1932)

Lund-Sørensen, Asger (I9279)

7180

Asheda

Hakansson, Maria (I3423)

7181

Ashes put in Wife's grave in Port Pirie

Smith, Charles Thomas (I85747)

7182

Ashford

Goatley, Mary (I500480)

7183

Ashford