Notater


Match 6,701 til 6,750 fra 50,249

      «Forrige «1 ... 131 132 133 134 135 136 137 138 139 ... 1005» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
6701 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I15699)
 
6702 Amtsygehuset Pihl, Sigrid Agnete (I120837)
 
6703 Amtsygehuset i Herning Cristensen, Andreas (I127149)
 
6704 Amtsygehuset i Tarm Nyland, Henrik Julsgaard (I104677)
 
6705 Amtsygehuset i Tarm Raunkiær, Nanna (I4614)
 
6706 Amtsygehuset i Tarm, 2½ time gammel Nyland, Henrik Julsgaard (I104677)
 
6707 Amtsygehuset i Varde Isaksen, Niels Kristian Sørensen (I694)
 
6708 Amtsygehuset Roskilde. Bopæl Byvolden, Roskilde Culmsee, Emmy (I119441)
 
6709 Amtsygehuset Skanderborg
bor Østergade 3 
Agger, Ejnar Valdemar (I89389631)
 
6710 an var gift tre gange. Første gang med barnebruden Vilhelmine Erichsen (1852-1935), som han traf på Bornholm. De blev gift 3. november 1871 i Gentofte. Drachmann var meget betaget af sin unge muse, men endte alligevel med at svigte hende, da hun ventede deres første barn, datteren Eva Drachmann. De blev skilt 1878. Han havde i mellemtiden kastet sine øjne på en gammel flamme fra studentertiden, en datter af familien Culmsee på Havreholm. Det var en velhavende familie, der ejede en papirfabrik. Polly Culmsee var i mellemtiden var blevet gift og havde fået to børn, men kedede sig i sit ægteskab. Hun muntrede sig nu med Drachmann. De blev begge skilt, og forholdet fik følger, en lille pige. Drachmann havde da også regnet med, at de skulle giftes, men hun endte med at stikke af med sin læge, som hun i stedet giftede sig med.

Til gengæld trøstede Drachmann sig med hendes lillesøster, Emmy Culmsee, der ernærede sig som lærerinde. De blev gift den 17. maj 1879 i København. Emmy havde ikke søsterens erotiske udstråling, men gav ham i stedet familieliv og først og fremmest ro til at skrive i de næste 8 år, indtil den urolige herre igen søgte nye erotiske udfordringer.

Emmys forældre var begge født og opvokset i Roskilde, så familien havde en forbindelse til domkirkebyen. Drachmann kendte naturligvis også Roskilde. Efter Stændertiden var 1. sal i Palæet blevet indrettet til en stor lejlighed. Her havde marinemaleren Martin Melby boet sidst, men han var død i 1882. Med hjælp fra forlæggeren, direktør Frederik Hegel fra Gyldendal, der kendte Melbys enke, lykkedes for familien Drachmann at overtage den store lejlighed. Det var længe uafklaret, om de kunne få den. I den tid boede de på ”Hotel Prindsen”. Det var i november måned, hvor de var kommet fra et koldt og ubehageligt ophold på Skagen. Det var jo et barsk sted at opholde sig uden for sommersæsonen. Endnu den 3. december 1882 skriver Drachmann i et brev: ”Paa ”Palaiet” kommer vi nu ikke. Det viser sig dog at jeg havde en fin Sans. Snobberne har været på Spil, og jeg skulde naturligvis enten være ydmyget (paa Grund af min Naivitet) eller maaske indstillet til særlig ”Naade”. Nej, nu søger jeg om en mere borgerlig Bolig.” Han trøster sig med, at lejligheden ville have slugt en masse penge. Men ti dage efter afsendelsen af dette brev var familien – far og mor samt børnene Gerda, Kaj og Svend, i fuld gang med at flytte ind i gemakkerne i den store lejlighed. 3. juledag var der gæster til middag, nemlig forlæggeren Frederik Hegel, kollegerne Sophus Schandorph og Otto Borchsenius, alle med fruer. Den store herskabslejlighed indbød ligefrem til selskabelighed. Men den krævede også store møbler. Den 9. januar bebrejdede han sig selv i et brev, at han på ny havde måttet stifte gæld i forbindelse med indflytningen. Nu havde han lige glædet sig til at få arbejdsro, og så blev han overfaldet af regninger, husleje og lignende besværligheder. Han var også utilfreds med, at Det Gyldendal’ske Forlag ikke ville yde ham et tilstrækkeligt stort lån til at klare de midlertidige, pekuniære problemer. Brevet er også interessant, fordi det viser, hvilke litterære opgaver, han var i gang med. Dels var han lige begyndt på et stort anlagt nytårsrequiem i anledning af den franske politiker Léon Gambettas dødsfald. Han havde været det store nationale samlingsmærke for Frankrig i 1870 under krigen med Tyskland. Endvidere arbejdede Drachmann på en ny fri digtning, inspireret af det persisk-arabiske eventyr om ”Aladdin”, som skulle være færdig til efteråret.

 
Drachmann, Holger Henrik Herholt (I119454)
 
6711 Anasat i Overformynderiet 1912,Sekretær 1920 Kampmann, Else (I79479)
 
6712 Ancestral File Number: 1BQX-G8
Sources: Submitter, Mildred S. Millett
Sarah E. S. Francom records, and Salt Lake Genealogical Records 
Sabin, David (I16212)
 
6713 ANCI Fairfield, Conn.

Alt Birth: 1660 Wethersfield, Hartford, Conn

 
Morehouse, Thomas (I4271)
 
6714 Anden Revisionsdepartement i Finansministeriet Gad, Jacob Marius Elieser Christian (I110286)
 
6715 Anders - forældrenes første barn - blev 22 oktober 1837 døbt i Västra Vram kirke. Anders' far, Lars, var da skolemester. Anders fik som 3 årig en broder, Jøns, og som 8 årig en lillesøster, Ingrid. Familien flyttede noget frem og tilbage mellem Västre Vram og Tollarp. Faderen ophørte ca. 1840 med skolemesterarbejdet og blev husmand. Anders kom allerede som dre Larson, Anders (I12586)
 
6716 Anders Bille til Rosendal
1578-1633

Anders Bille bliver valgt som en af "de små herremænd" der opdroges sammen med Hertug Christian,(den senere Christan 4 og broderen Hertug Ulrich. Blandt de små herremænd var også hans to fætre Henning Bille og Tygo Brahe, sønner af henholdvis hans fars broder og søster.

Han bliver Hofjunker og senere sendt til Nederland, hvor han blandt andet skal lære latin,tysk og fransk. Han kommer atter ud at rejse denne gang til England i 1606, hvor han er med i Christian den 4's følge, da Christian overrasker sin søster og hendes mand kong James den I af England.

Han bliver lensmand på det vigtige Helsingborg len og da hans mor dør, på Herresvad len. Han bliver trolovet med jomfru Anne Rosenkrands, ulykkeligvis dør hun i forlovelsestiden, år 1610. Lige før hun dør, besøger hun ham på Rosendal, hvor det fortælles at skulle have bedt ham om at skåne en stakkels bonde fra træhesten. Det nægtede hendes forlovede og hun skal være rejst hjem til Jylland i protest.

Under Kalmarkrigen bliver han syg men bliver igen rask og påtager sig forsvaret af Skånes nordgrænse og tilbringer lang tid på hesteryg og i fuld harnisk, lykkedes det næsten for ham at fange den unge Carl Gustav sveriges konge, og det kun med nød og næppe, at den svenske konge bliver reddet. Som belønning for dette dengang så berømmede togt mod svenskerne, udnævnes han til det danske rigsråd, trods sin unge alder i 1616.

Ved mageskifter og køb får han samlet sig et sammenhængende gods Rosendal, opkalt efter hans trolovede Anna Rosenkrands. Bygningerne til dette gods påbegyndes i maj 1615, han sælger det fædrene gods Råbeløv i 1616. Omkring Rosendal lå en række fiskedamme og moser som ved hjælp af et sindrigt vandsystem kunne sættes under vand, man kunne således få et beskyttende bælte på omkring 3 km fra gården, hvilket var meget vigtigt som forsvar mod det panserede rytteri, tidens mest frygtede våben.

Tæt på godset ligger det gamle magasin,eller Billehuset som det kaldes, her skulle onde Anders have installeret sine elskerinder, et andet sagn fortæller at her boede Anders med Karen Henriksdatter med hvem han havde flere børn, hvoraf den ældste Steen Bille senere bliver adlet med de billers navn og våben.

Et andet sagn fortæller at Anders Bille kommer kørende på en karet ud ad Billevejen, med sine fire sorte heste for vognen.

Rosendal har mange antikviteter der er knyttet til Anders Bille, man har således hans seng, en pragtfuld udskåren egetræsseng, som man indtil 1821 redte op hver nat, man troede han kom og sov i den.

Det mest berømte sagn er det om en nedgravet skat. Det giver nogen mening, han kunne jo ikke efterlade sit adelige gods til sin søn, så derfor skal han have gemt en skat til sin ældste søn. Sønnen kan således ikke arve Rosendal og får ikke tid til fjerne skatten ved faderens pludselige død, han var kun 53 år da han døde. Anders Bille sælger således i 1616 sit gods Råbeløv og året før byggeriet af sit nye gods Rosendal. Der foreligger ikke nogen viden om hvad han gjorde med salgssummen som skulle have ret betragtelig. På Råbeløv opbevarer man det originale brev, hvori han sælger Råbeløv.

 
Bille, Anders (I79205)
 
6717 Anders fik den nordre del af det oprindelige Onsgaard i 1824. Dens areal er opgivet til 40 tdr. land. Han opførte her i 1826 gaarden Onsgård (paa vestsiden af Strandvejen ud for arealet mellem Lemchesvej og Lille Strandvej. Anders var først i 1826 gift med Sophie Pedersdatter (1807-1831) og efter hendes død med Sidsel Kirstine. Han testamenterer hende Nordre Onsgaard, og hun sælger saa Nordre Svejgaard. Anders død allerede 2 aar efter! Hun sagde om sine mænd at den første og den sidste var fordrukne, men nr. 2 var værst, for han var gnaven. Nielsen, Anders (I22116)
 
6718 Anders Friis af Haraldskær[1]
1440 - 1507

Fødsel ca. 1440
Død ml. 1507 og 1512

Far Niels Friis af Haraldskær, d. eft. 1448
Mor Eline Moltke

Familie 1 Agathe Clausdatter Krummedige

Børn
> 1. Niels Friis af Haraldskær, f. 1475, Kærsgaard Gods (Brenderup, Vends H.) , d. 06 nov. 1557


Familie 2 Bodil Christensdatter Steen (Steenfeld), f. ca. 1470, d. eft. 1543

Børn

1. Christiern Friis af Haraldskær, d. 11 apr. 1561, Ovegaard
> 2. Iver Friis af Haraldskær, f. ca. 1495, d. 03 aug. 1557
3. Anne Andersdatter Friis af Haraldskær, d. eft. 1567


Notater

Lensmand på Lundenæs, Ridder 1468


Kilder
[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1942:II:84.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1533&tree=2


 
Friis, Anders Nielsen (I74185)
 
6719 Anders gik i skole i Øsløs.

Som ung landmand, tjente Anders forskellige steder på Hannæs. En tid var han på en gård ved Langå og tjente også på Fyn. Da Thisted-Fjerritslevbanen blev by

gget fik han arbejde der. I 1912 købte han en ejendom i Hjardemål og havde den indtil 1918, hvorefter den solgtes til udstykning. Han købte derpå Kildegaarden ved Thisted, som han havde i 6 år, h

vorefter han overtog Søndergaard i Randrup. denne ejendom havde han i 5 år, hvorpå han overtog Overballegaard i Skovsted, som han drev i 18 år. Agteparret bosatte sig derpå i Thisted, hvor han bl

.a. en tid havde grøntforretning.

 
Pedersen, Anders Kristjan (I72238)
 
6720 Anders Hansen gik i Arnitlund Skole, og havde derefter forskellige pladser ved landbruget i Sønderjylland og Danmark. I 1901 blev han ansat som bryggeriarbejder ved Bryggeriet Fuglsang i Haderslev, men senere kom han til Centralmejeriet i Haderslev, hvor han kørte mælketur indtil 1914. I 1914 blev han indkaldt til tysk krigstjeneste og fik sin militære uddannelse i Altona. Da han senere skulle sendes til fronten, flygtede han over grænsen til Danmark, hvor han en tid boede hos sin broder i Andst. I 1918 besatte familien sig i Kolding og han fik her arbejde ved Kolding Andelsmejeri, hvor han kørte mælketur i Kolding By indtil 1938. Drev egen vognmandsforretning i Kolding 1938/1948. Hansen, Anders (I29173)
 
6721 Anders Husted var guldsmed og drev forretning i sin fødeby, Ringkøbing. 11. dec. 1841 overtog han Ulfkær kro og flyttede med sin familie til Ulfborg. I kroen, til hvilken der hørte et landeri, dreves der købmandshandel, og her blev han en ret velstående mand. Husted, Anders (I110623)
 
6722 Anders Husted var guldsmed og drev forretning i sin fødeby, Ringkøbing. 11. dec. 1841 overtog han Ulfkær kro og flyttede med sin familie til Ulfborg. I kroen, til hvilken der hørte et landeri, dreves der købmandshandel, og her blev han en ret velstående mand. Husted, Anders (I110623)
 
6723 Anders Markvardsen solgte 1490 til Hr. Poul Laxmand Gods i Torne og Rønnebjerg Herreder, hvilket Gods hans Morfader Henneke Limbek af Nebbe pantsatte Hr. Iver Axelsen (Thott). Markvardsen, Anders (I31576)
 
6724 Anders Rømer rose to the rank of Captain. Store Hallegård is classified as a "proprietair" farm.

On Bornholm there were three classes of farms:

1) Proprietairgård (Propr.): a freehold estate (thus also called a Frigård), which could only be owned by a freeman (frimand) or a member of the nobility (adelsmand).
2) Selvejergård (Slg.): meaning a farm owned independently, free of obligations to an estate owner - it could be occupied by its owner or leased to a peasant farmer (bonde).
3) Vornedegård (Vdg.), two types: a) the first type was part of an estate (i.e. connected to a proprietairgård), the peasants who lived on them were tenants and were obliged to provide labor, known as the "Herlighedsright" (Glory-right), to the owner of the estate; b) the other type was referred to as a "Fri Vornedegård", this type of farm was not connected to an estate and was free of the labor obligation - could be owned by a freeman and leased to a peasant.

A map drawn in 1851 shows 17 estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of Åker, Ibsker and Nyker parishes; 2 each in Østermarie and Klemensker; and 1 each in Pedersker, Bodilsker, Østerlars, and Olsker. There were hundreds of farms comprising the other two classifications. The typical farm is arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and utility-shed all built around a cobble-stone courtyard.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, copyright 1990-2001. 
Kofod, Anne Marie e (I100709)
 
6725 Anders Sørensen Vedel (9. november 1542 i Vejle (deraf tilnavnet) – 13. februar 1616 i Ribe) var en dansk historiker og forfatter til en lang række værker.

Efter skolegang i Vejle og Ribe kom Vedel til København i 1561. I perioden 1562-65 ledsagede han Tycho Brahe som hovmester til Leipzig og Wittenberg.

Efter at have erhvervet magistergraden ved Wittenbergs universitet i 1566 blev han i 1568 slotsprædikant ved Københavns Slot, et embede han beklædte, indtil han i 1581 flyttede til Ribe.

I de tidlige 1570'ere oversatte han Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk. Værket udkom i København i 1575: Den Danske Krønicke som Saxo Grammaticus screff nu først aff Latinen udsæt, flittelige offuerseet oc forbedret aff Anders Søffrinssøn Vedel.

Fire år senere, i 1579, udsendte han den første trykte udgave af Adam af Bremens kirkehistorie, som er skrevet omkring 1070 og handler om biskopperne af Hamburg-Bremen i perioden fra omkring 800 frem til Adams egen tid omkring 1070. Værket er en væsentlig kilde til Danmarks tidlige historie. Vedels udgave bærer den lange titel: Historia ecclesiastica continens Religionis propagatæ gesta, quæ a temporibus Caroli Magni usque ad Imp. Henricum IIII acciderunt in Ecclesia, non tam Bremensi quam vicina Septentionali ferme universa nunc recèns mendis vindicata et e tenebris in lucem vocata, studio & opera Andreæ Severini Vellei.

Et tredje hovedværk i Vedels litterære produktion er hans udgave af danske folkeviser fra 1591, Hundredvisebogen - eller som den hedder på titelbladet: It Hundrede vduaalde Danske Viser, om allehaande merckelige Krigs Bedrifft, oc anden seldsom Euentyr, som sig her vdi Riget, ved gamle Kemper, naffnkundige Konger oc ellers forneme Personer begiffuet haffuer, aff arilds Tid indtil denne neruærendis Dag. Bogen er tilegnet Frederik 2.s dronning Sophie og trykt på Vedels eget trykkeri i Ribe, Liljebjerg.

Da Vedel i 1581 slog sig ned i Ribe, var det for at hellige sig sit største litterære projekt, en ny danmarkshistorie der skulle dække hele perioden fra de ældste tider op til hans egen tid. Det var et arbejde han påtog sig efter aftale med den danske regering, nærmere bestemt kansleren Niels Kaas. Imidlertid lykkedes det ikke Vedel at fuldføre opgaven, og i 1594 tabte regeringen tålmodigheden. Vedel fik besked på at aflevere hvad han havde både af egne udkast og af dokumenter til regeringen i København. I hans sted blev en ny mand, Niels Krag, professor ved Københavns universitet, udset til at tage sig opgaven at skrive en ny Danmarkshistorie. Krag fik, i modsætning til Vedel, officielt titel som kongelig historiograf.

Vedel nåede efter alt at dømme ikke at skrive meget af den store danmarkshistorie. I dag kendes kun en udførlig indholdsfortegnelse samt et enkelt afsnit, nemlig Svend Tveskægs historie. Den er affattet på dansk (og blev trykt længe efter Vedels død, i 1705). Men tanken har givetvis været, i hvert i udgangspunktet, at Vedel skulle skrive sit store værk på latin.

Imidlertid kender vi en del til Vedels visioner for en ny Danmarkshistorie. Han skrev nemlig en slags 'ansøgning' til at komme i betragtning som regeringsudpeget historieskriver. Det er et lille essay med betragtninger over hvordan opgaven at skrive Danmarks historie bedst gribes an. Bl.a. hævder han her det synspunkt - der i samtiden var ganske radikalt - at en danmarkshistorie først bør begynde ved tiden omkring år 700. Vedel afviste dermed at man kunne fæstne lid til Saxos beretning om de ældste tider.

Vedel skrev denne 'ansøgning' på latin i 1578 og bearbejdede den et par år senere, i 1581, på dansk. Den latinske version er bevaret i Vedels eget manuskript (i dag på Det Kongelige Bibliotek, GKS 2437 4to), og den danske version kendes også i dag i et håndskrift der formentlig er skrevet af en af Vedels medhjælpere (Det Kongelige Bibliotek, GKS 2435 4to). Ingen af dem blev trykt i Vedels egen tid.

Der er en statue af ham på Kirketorvet foran Skt. Nikolaj Kirke i Vejle.

Wikipedia

 
Vedel, Anders Sørensen (I21318)
 
6726 Andersløv Bøving, Poul Bernhard (I90088)
 
6727 Andet navn: Jens Ulrik Lilleris Bojer Bojer, Jens Ulrik Rysgaard (I76788)
 
6728 Andet ægteskab. årstallet er ca. da jeg ikke kan finde kirken Familie: Søren Andreasen Eriksen / Anna Catharina Elisabeth Schøn (F1105860)
 
6729 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I71532)
 
6730 Andre steder angivet, at hun døde 1716 Sode, Margrethe Jørgensdatter (I96135)
 
6731 Andreas Charles de Teilmann (1723-1790) forblev ugift og havde ingen afkom, og besluttede sig for at stamhuset Nørholm samt Lunderup skulle arves af "den kvindelige descendent paa spindesiden af mine forældre", dvs. "den alene, som nedstammer fra min moder (Christine Marie Reenberg) som datter af datter, saasom hendes datter, datters datter, datters-datters-datter og saa framledes". Derved blev den første stamherrinde Ingeborg Christiane Teilmann (1720-1785)'s datter, Christine Marie de Wormskjold (1752-1817). Stamhuset blev ophævet i 1921 af den sidste stamherrinde Ingeborg Kristiane v.Rosenørn-Teilmann (1852-1929), og arvedes efter hende af Frederik Marcus von Rosenørn-Lehn (1867-1951) til Rössjöholm, tip-oldebarn til Henrik Christian v.Rosenørn-Lehn (1782-1847), søn af Christine Marie de Wormskjold (1752-1817) og Christian v.Rosenørn-Teilmann (1741-1812). Ejendommen Nørholm gik ud af familjen's eje først i 1979. de Teilmann, Andreas Carl (I104564)
 
6732 Andreas er døbt den 8. juni 1845 i kirken. Faddere:

Kilde: KB. 1836-1872, Torup Sogn, Vester Han herred, Thisted Amt, OP.8.

 
Sand, Andreas Larsen (I72522)
 
6733 Andreas kirke på Assistens kgd. Kolthoff, Julie Christiane (I30869)
 
6734 Andreas Peter Buhl købte omkring 1870 properitærgaarden Hoed Gaard. Buhl, Andreas Peter (I106521)
 
6735 Andreas Trier Mørch blev uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1974. Han havde derpå over 20 års virke som freelance-fotograf, indtil han i 1987 blev ansat på Arkitektskolen som dokumentalist og fotograf på Byggeriets Studiearkiv, nu Biblioteket for Arkitektur, Design, Scenekunst og Konservering. Mørch, Andreas Trier (I85125)
 
6736 Andreas Valeur blev født 18. Maj 1733. Det er et trist Billede, der gennem Københavns Magistrats Referatsprotokoller gives af denne Søn, der efter Faderens Død overtog Nebbegaard i Bloustrød Sogn. I »Hørsholm Historie 1305-1875« af Chr. Christensen findes Billede og Beskrivelse af denne Gaard, som oprindelig tilhørte en Bonde, men i 1740 overtoges af Etatsraad Johannes Valeur, der i nogle Aar forud havde haft Sommerbolig der i det af ham selv opførte Stuehus. Han har derefter ombygget hele Gaarden og efterhaanden forbedret og forskønnet den, saa den er bleven, hvad der senere siges om den, da den udbydes til Auktion: »en Gaard passende for et Herskab«. »Den er smukt beliggende ved Sjælsø, omgiven af Skov, har gode velindrettede Huse, indhegnede Haver med Frugttræer og vedlagte Aspargeslande, Fiskedamme m. m.« Al denne Herlighed vogtede Andreas Valeur kun daarligt. Allerede 1780 blev han paa sin Svoger, Grosserer Hansens Foranstaltning umyndiggjort paa Grund af Drik og Ødselhed, og i December udbyder hans Formynder Gaarden til Salg. Den afhændedes dog først i 1782 til Md. Kyhner. Senere ejede Kammerherre, Staldmester Roepstorff Gaarden og under en Jagt, denne Mand lod afholde, nedbrændte den 1799.

Samme Aar, som Andreas Valeur blev umyndiggjort, giftede han sig, rimeligvis med sin Husholderske. Hun nævnes i al Fald i Indskrivningsbogen som værende paa Nebbegaard. Senere og indtil Gaardens Salg har han været indlagt som Patient paa St. Hans Hospital, men hvor de saa har taget Bolig, vides ikke. I Slutningen af Aaret 1782 har han et Anfald af Raseri, som giver Anledning til, at Ægtefællerne enes om at bo adskilte, og det bestemmes, at af Renterne af den i Overformynderiet indsatte Kapital skal hun have 2/3, han 1/3. Hvorlænge denne Adskillelse varede, vides ikke, maaske til 1787; da ansøger han nemlig om Penge til dermed at begynde »en liden Landhandel«. Der foreligger intet om, at Ansøgningen blev bevilget. Efter mange trange Aar med jævnlige Ansøgninger om Tilskud af Kapitalen, da Renterne var utilstrækkelige til deres Fornødenheder, tillades det ham 1796 at købe sig et lille Hus med Jordtilliggende i Esbønderup Sogn, og til Istandsættelse og afrydning af Marken faar han udbetalt 200 Rdl. med hvis rette Brug Regimentsskriveren skal føre Tilsyn. Aaret 1806 finder vi Andreas Valeur og hans Hustru boende i Nyhuse ved Hillerød. De opretter her et Gavebrev, hvorved der tillægges Hillerød Hospital 1500 Rdl. mod at deres Plejesøn, Hans Peter, »indtages« i Hospitalet. Plejesønnen døde her 1834, 45 Aar gammel og nævnes i Kirkebogen Peter Valeur. Ogsaa i de efter Gavebrevets Udstedelse følgende Aar ansøger Andreas Valeur om at faa udbetalt af Kapitalen, da han »er meget fattig og trængende, og Hustruen værkbruden og sengeliggende«.

En sørgelig Alderdom afmales gennem disse Ord uden andet Lyspunkt end at Ægtefællerne dog holdt sammen Aarene igennem. Ved Skiftet efter hans Død 19. Jan. 1811 mødte som Arvingernes Repræsentanter en Brodersøn fra Langholt og en Brodersøn fra Norge. Til hver af disse Sider faldt en Arv paa 123 Rdl., 3 Mark, 8 Skilling, Søsteren Mariane, Enke efter Grosserer Hansen, arvede 61 Rdl., 4 Mark, 12 Skilling.

Hermed er Andreas Valeurs Saga endt. Hans Færd havde plettet det Navn, han bar, det er vel Grunden til, at han aldrig blev omtalt i Slægten.

 
Valeur, Andreas (I45621)
 
6737 Andreas var korporal i 1862, blev overført til Den kongelige Livgarde Zimmermann, Andreas Viggo (I12990)
 
6738 Andreas von Holck Lieutenant af det Danske Liw Regiment
Født: 1767-05-28 Død: 1846-10-24

Stand, håndtering og opholdssted: Pensioneret Major.
Alder: 79 3/4.
Anmærkninger: gift: 2. gange
2) Anmeldt for skifteretten: 26 okt.
3) Lægeattest: Allerdom - ? 27/10.
Kalundborg Kirkebog side 177 nr. 32.


 
Holck, Andreas (I94267)
 
6739 Andreas. Parent. Andreas Holck Lieutenant ? Artilleree und Anna Catharina Schandrup ????+

General-Lieutenant v. Haulh und ? v. Moltke.

Sct. Maria Kirkebog side 140b nr. 4. 1733-1814 Helsing Skt. Mariæ, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt.

Kaptain i Kronprinsens Reg. F.F., 13 marts 1801 afskedet som Major.

Vilh. Richter, Den Danske Landmilitæretat 1801 - 1894, Dansk Historisk Håndbogsforlag, København 177.

Søn af en Officer ( RgN 427/1787)Underofficer, Fændrik á la suite i danske Liv Regiment 23/11 1787 - v ? ? ? ? 21/12 samme år. - fuld gage 29/10 1790 - forsat til de Kronborgske Garnisions Artillerist kompagni som Premierløjtnant 2/12 1796 ved bytte med ? F. J. Rode, Afspasering med 96 Rds. pension. 1/1 1800 ifølge Kgl. Resulotion af 8/11 1799 tilstået et pensionstillæg på 24 Rds. 11/7 1800 - atter ansat som Kaptain og kompagnichef i nordsjællands Landeværnsregiment? ?, 4/1 1800 ? Kaptains ? fra samme dato - ekstraordinær gage 17/5 1805 - forsat til Danske Liv Regiment ? bataljon i 1805 - Kommendør for en sammensted Batteri i Regimentet 17/3 1814, afsked med 600 Rds pension 1/2 1816.

K. Hirsch, Dansk og Norske Officerer 16648 - 1814, V,2 side 200 nr. 2.

Af hans egen optegnelser i Familiebogen: "Den 1. juni 1800 tog jeg min afsked med Captains Caracter, fordi den Cronborgske Garnisons Art. Comp. indgik, og fik i Pension 96 Rigsdaler aarligt. Den 24. Marts 1801 blev jeg ansat ved det Siellandske Landeværns regiment som companichef ved den 8de Batt. og fik det 4de Comp. i Slangerup. 15. februar 1808 indgik Landeværnet og deraf oprettedes den annecterede VBatallion, ved hvilken lejlighed jeg blev ansat ved Danske Livregiments 4. Batt. som chef for dets 3die comp. - 17de marts 1814 blev jeg allernådigst udnævnt til Major og Commandeur for nævnte Batt. - Den 25. januar 1816 er jeg i nåde afskediget med 600 Rigsdaler i Pension aarligt."

På grund af englændernes tilsynekomst i forterrænet nord for København i august 1807 fik 5. Nordre Sjællandske Ladeværnsbataljon á ca. 600 mand ( Frederiksborg) 1) ikke nogle geværer, patroner og flintesten samt dennes 3-pd. kanoner med tilbehør og ammunition udleveret. det stod færdigpakket på arsenalet, men intet af dette nåede uden for Københavns fæstningens vold 2.)

Om natten den 28 august 1807 var Nordre Sjællandske Landeværnsregiment 5. bataljon i kantonnement i Lellinge, før slaget ved Køge.3). Om morgenden den 29. august 1807 efter alarmeringen var den beordreds til at inddrage sine forposter, afbryde Lillingebroen og sammen med 6. bataljon opmarchere vest for Køge, hvor Generalløjtnant Castenschiold selv anviste standpladsen. Derfra trak bataljonen sig "med orden" mod landsbyen Herfølge ca. 5 km sydvest for Køge, men da von Linsinges flankeangreb her førtes ind fra vest, splittedes mandskabet til alle sider. Bataljonschefen meldte sig næste dag i Næstved med ca. 350 mand fra de forskellige afdelinger.4)

Omend modstanden var spret og planløs, omtaler engelske kilder den dog med en vis respek, idet der anføres, at "en del af disse rå rekutter løb ind i husene og fyrede herfra modig på vores tropper og lod sig støde ned af disse"5)

1) side 49.
2) side 58 -59.
3) side 80.
4) side 96.
5) side 97.

Kilde: Krigen på Sjælland 1807, Poul A. Andersens Forlag, Helsingør 1970.

Herefter var han måler og vejer i Kalundborg.

 
Holck, Andreas (I94267)
 
6740 Andreaskirken  Familie: Carl Emil Holte / Anna Marie Frederikke Kirstine Madsen (F5664)
 
6741 Andst Kirke Familie: Hans Peder Johansen Baagøe / Anna Maria Kristiansen (F8188)
 
6742 Andst Kirkegaard Baagøe, Karen Margrethe Johansen (I518934)
 
6743 Andst Kirkegaard Bennetsen, Karen Marie (I89389560)
 
6744 Andst Kirkegaard Jensen, Julius Løvendahl (I89389180)
 
6745 Andst Kirkegaard Jensen, Vagn Løvendahl (I89389563)
 
6746 Andst Kirkegaard Ahrendsen, Marie Jørgine (I610832)
 
6747 Andst Kirkegaard Jensen, Karen Løvendahl (I22079)
 
6748 Ane Agathe Kjeldsen, født 8 aug. 1810, på Mølgård, død 1 apr. 1897, på Thulstrup, begr. på Fræer kirkegård.

Far – Peder Kieldsen
Mor – Abelone Faurschou
Farfar – Kield Jensen
Farmor – Dorte Nielsdatter
Morfar – Christian Sørensen (Faurschou)
Mormor – Mette Johanne Rasmusdatter

Gift 20 okt. 1832, i Havbro kirke, med Jens Christian Hjorth, født 10 apr. 1805, Rold, død 16 feb. 1869, på Thulstrup, begr. 22 feb. 1869 på Fræer kirkegård.

Børn:
1. Jakob Peder Hjorth f. 19 aug. 1833
2. Jens Hjorth f. 25 jan. 1835
3. Ane Kirstine Hjorth f. 22 jan 1836
4. Anders Steensen Hjorth, f. 27 aug. 1837
5. Abelone Hjorth, f. 7 okt. 1838, død 30 dec. 1838
6. Marius Hjorth, f. 19 apr. 1840
7. Abelone Kathrine Hjorth f. 1 jan. 1841
8. Theodor Emil Hjorth f. 24 feb. 1843
9. Jens Lausen Hjorth f. 26 okt. 1844
10. Viktoria Kristiane Agathe Hjorth, f. 24 feb. 1846, død 15 dec. 1858
11. Thyggo Nikolai Hjorth f. 7 jan. 1848
12. Oktavius Duodecimus Hjorth f. 20 nov. 1849
13. Christian Gotfred Hjorth, f. 2 mar. 1851, død 26 maj 1854
14. Niels Christian Ibsen Hjorth, f. 9 jan. 1854, død 8 mar. 1856
15. Niels Christian Gotfred Hjorth f. 18 juli 1857 
Kjeldsen, Ane Agathe (I77319)
 
6749 Ane and her husband had two children. He was a minister. Obel, Ane Dorthea Kirstine (I95798)
 
6750 Ane blev gift med Niels Sørensen Udsen, søn af Søren Pedersen Udsen og Mette Nielsdatter. (Niels Sørensen Udsen blev født den 13-12-1813 i Sangstrup, døde den 16-7-1852 i Voldby Sogn og blev begravet den 22-7-1852 i Voldby Sogn.) Pedersdatter, Ane Kirstine (I77894)
 

      «Forrige «1 ... 131 132 133 134 135 136 137 138 139 ... 1005» Næste»



Quick Links

Kontakt

Kontakt os
Vores efternavne
Our Stories

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.