Kapellan Jacob Frederik Engberg
25.2. 1850 - 20.8. 1855. [Åge Dahls præstehistorie. LAO, hvori henvises til biografi under Tostrup-Uggerløse]
Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.
Match 4,951 til 5,000 fra 50,258
| # | Notater | Knyttet til | ||
|---|---|---|---|---|
| 4951 | {geni:comment} Hej Susi Velkommen i den fælles slægtsbog og God Jul Knus Tom | Smidth, Susanne Gredsted (I73383)
| ||
| 4952 | {geni:comment} Kæreste Hanne. Dette er en ny måde at sige "til lykke" på! Lige lovlig teknisk for min årgang, men altså: Alt godt ønsker jeg dig oprigtigt. Du har holdt ved mig gennem alle årene, og det har jeg sat pris på. Det er et gevaldigt familienetværk, vi har fået med "Geni". Det var Tom, som fik hægtet mig på. "Ha' en go' da'", som det hedder på nudansk. Stor hilsen også til Bent fra Tove. Carl Wilhelm ville sikkert hægte sig på, hvis han vidste, at jeg skriver detteher, så jeg tør godt sende gode ønsker og hilsner også fra ham. Jeres Tove
| Smidth, Hanne Gredsted (I73382)
| ||
| 4953 | {geni:comment} Kæreste Hanne. Jeg prøver lige en gang til. Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen. Vejret er skønt, hvilke jo betyder at du har været sød, omgengelig m.m. det sidste år, ikke dårligt. Du vil uden tvivl blive fejret af din nærmeste familie i dag og ikke mindst at din opmærksomme mand. Masser af kærlige knus fra Finn og Lone. | Smidth, Hanne Gredsted (I73382)
| ||
| 4954 | {\rtf1\ansi\ansicpg1252\deff0\deflang1030{\fonttbl{\f0\fnil\fcharset0 Arial;}{\f1\fnil Arial;}} {\colortbl ;\red0\green0\blue0;}\viewkind4\uc1\pard\cf1\fs24 Der fort\'e6lles af Provst B\'f8g at det ikke er usansynligt at det var en Henrik Ecklef af holstensk adel som tidligere skulle v\'e6re page og siden kammerjunker hos Kong Frederik den anden, og som skulle have f\'e5et Sprog\'f8 som gave sammen med flere sm\'e5 \'f8er i storeb\'e6lt. B\'f8gh skriver dog at man ikke kan v\'e6re helt sikker p\'e5 denne beretning, da mennesker jo har det med at huske forkert eller som han skriver hukommelsen kan let fejle, han skriver ogs\'e5 at det muligvisvar for at sikre at der var mulighed for at afholde g\'e6stgiveri p\'e5 \'f8en ved den lange og vanskelige overfart der var dengang. \par \par Kilde: Ski\'f8nne efterretninger af Provst B\'f8gh, Kerteminde 1770, Udgivet af Landbohistorisk Selskab 1995\f1 \par } | Eckleff, Henrich (I81715)
| ||
| 4955 | {\rtf1\ansi\ansicpg1252\deff0\deflang1030{\fonttbl{\f0\fnil\fcharset0 Arial;}{\f1\froman\fcharset0 Times New Roman;}{\f2\fnil Arial;}} {\colortbl ;\red0\green0\blue0;\red0\green0\blue255;}\viewkind4\uc1\pard\cf1\fs24 Historisk starter det med at Kong Frederik den anden fors\'f8gte at k\'f8re over isen p\'e5 Storeb\'e6lt. Men vognen gik igennem og Kongen m\'e5tte opholde sig otte dage p\'e5 den folketomme \'d8. M\'e5ske var dette ophold ubelejligt, men det viste jo ogs\'e5 at der manglede noget p\'e5 Storeb\'e6lt, nemlig et sted at overnatte og f\'e5 mad. \par \pard\sb100\sa100\cf0\b\f1 Hieronymus Henricksen Ecklef\b0 , ogs\'e5 kendt som Hieronymus Henricksen Ecklef / Spoumand, * ca 1605, \'86 1672. \par F\'e6ster af G\'e5rden p\'e5 Sprog\'f8 fra 1636 \par han er nok ikke begravet i Nyborg.\par Holl\'e6nder: her betyder det en g\'e5rd drevet som Holl\'e6nderne havde for vane. Det bet\'f8d blandt andet at der blev produkseret ganske fremragende sm\'f8r. Og man holdt af den grund, ogs\'e5 flere k\'f8er end det var normalt p\'e5 g\'e5rdene. Han blev gift med \b Mette Christoffersdatter\b0 , gift 1635, * ca 1610,\cf2\ul\super [4]\cf0\ulnone osupersub \'86 1687 p\'e5 Egholm, begravet 14 nov 1687 Agers\'f8 Kirke. \b Mette\b0 : d\'f8r hos datteren Giedske p\'e5 Egho lm, der kendes 7 b\'f8rn. \par \pard\cf1\f2 \par } | Eckleff, Hieronymus Henricksen (I81714)
| ||
| 4956 | {\rtf1\ansi\ansicpg1252\deff0\deflang1030{\fonttbl{\f0\froman\fcharset0 Times New Roman;}{\f1\fnil Arial;}} {\colortbl ;\red0\green0\blue0;}\viewkind4\uc1\pard\sb100\sa100\b\f0\fs24 Marie Hieronymidatter Ecklef\b0 , * 1645,\super 2 osupersub \'86 1718, begravet 24 nov 1718 i Nyborg. Som n\'e6vnt andet sted, er der p\'e5lagt g\'e6stgiveri ved kongelig resolution p\'e5 Sprog\'f 8.\par I Januar 1698 kommer der folk til \'f8en, skibsvejen har sikkert v\'e6ret besv\'e6rlig, det fremg\'e5r af Kirkebogen i Nyborg sidst i januar samme \'e5r. at et barn bliver f\'f8dt p\'e5 Sprog\'f8 Og at Marie er vidne til til dette. Her en afskrift fra kirkebogen.\par 24 januar 1698 lod Christen Christens\'f8n Krag Hjemstedet Ki\'f8benhafen , en s\'f8n d\'f8be paa Sprog \'f8e, Kaldet Christian Ernst Faddere Hannem holdt, Anne Hornemann, Mag. Claus Mule Overv\'e6rdigen Christopher Sprog, Anders N\'f8 res\'f8n. Gaardmand Rasmus Christens\'f8n og Marie Hieronymus Datter . \par Rasmus Christensen er f\'e6ster p\'e5 Sprog\'f8 og gift med Marie Hieronymusdatter , Christopher er hendes Broder og samtidigt er han Skipper p\'e5 overfarten . \par Claus Mule er m\'e5ske p\'e5 vej for at blive ordineret til pr\'e6st i Nyborg. , der er ogs\'e5 en antydning af familieskab med Krag. Jeg har dog ikke efterforsket ham endnu.\par Flere af de personer optr\'e6der ved kirkelige handlinger i Nyborg efter denne rejse. Hun blev gift med (1) \b Ole Knudsen Sproumand\b0 , ogs\'e5 kendt som Oluff Knudsen, gift 1672, *\super 2 osupersub \'86 1695, begravet 1 jul 1695 i Nyborg. Hun blev gift med (2) \b Rasmus Christensen\b0 , gift 9 okt 1696, *\super 2 osupersub begravet 16 apr 1716 i Nyborg. \par \pard\cf1\f1 \par } | Eckleff, Marie Hieronymidatter (I81717)
| ||
| 4957 | “Bosatt Christianopel, Blekinge, Skåne (?), død i København.”
“Denne Slekt Nobel har navn etter byen Christianopel i Skåne. Landsdelene Skåne-Blekinge-Halland i sør-Sverige var dansk land frem til freden etter den dansk-svenske krig 1658-1660, da Sverige erobret disse landsdelene. Ved ny krig ”Den skånske krig” 1679, forsøkte Danmark å erobre tilbake tapt land. Mange borgere fra disse landsdelene som ikke ønsket å leve under svensk styre, flyttet til Danmark og den nyanlagte byen Christianshavn ved København. Slik kom denne Nobelfamilien til Danmark. HANS MORTENSEN (dca. 1698) G.m. SOPHIA CASPARSDTR. EGGERS (dca. 1693). Begge døde i bydelen Christianshavn ved København. Hans Mortensen var tidligere borger i byen Christianopel i Skåne. Etter krigen 1679 flyttet familien til Danmark da han i 1680 fikk kongelig bevilling til ”at slaa sig ned i Kongens Riger og Lande.” Hans Mortensen fikk skipperborgerskap i Christianshavn / København. Etterslekten tok slektsnavnet Nobel – avledet av bynavnet Christianopel.” | Nobel, Hans Mortensen (I89868)
| ||
| 4958 | ”Ida er død i nat!” ”Det var mig, som om hele Verden var styrtet sammen over mig. Med et vildt Skrig faldt jeg over mit Leie og blev liggende som bedøvet af Smerte...” Just Mathias Thiele: Af mit Livs Aarbøger Ida døde af mæslinger d. 10. dec. 1820, netop fyldt 17 år. Den elskelige Sophie Holten Just Mathias Thiele blev den 18. marts 1829 gift med Ida Holtens 3 år yngre søster Sophie Holten. Allerede 1835 døde hun fra mand og to små børn. ”I begyndelsen af April 1835 faldt min elskede Sophie i en sygdom, som med hver Dag forøgede vore Ængstelser for hendes Liv, og da jeg erfarede, at det var en Skarlagenfeber… imødesaa jeg med stor Smerte Opfyldelsen af min elskede Kones Forudsigelse... [om at lykken måtte ende]. Natten mellem Onsdagen og Skjærtorsdag forlod hun dette liv og gik til sit rette salige Hjem...” Just Mathias Thiele: Af mit Livs Aarbøger | Thiele, Just Mathias (I92438)
| ||
| 4959 | • Folketælling, 1880. Boede i Skovly,på Valbyvej,Frederiksberg • Beskæftigelse: Bogholder. Bogholder og medejer af D.C.Clements Eftf. • Religion: Metodistkirken, 1855. Søren blev gift med Johanne Marie Buhl, datter af Lars Peter Buhl og Caroline Frederikke Feldmann, den 13-9-1870 i Grenå. (Johanne Marie Buhl blev født den 22-1-1844 i Præstegården, Karleby og døde den 12-9-1930 i København.) Kilder1: Niels Katholm, Grenå og Omegn Før og Nu 2000. | Udsen, Søren Nielsen (I77887)
| ||
| 4960 | •Född år 1588 •Död den 5 januari 1657 - Birkerød , livslängd: 69 år
26. April 1614 Sognepræst til Birkerød, ord. 28. s. M., - Epitafium i Birkerød Kirke.Dansk Biografisk Lexicon - (1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka - Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis / 292 | Hermansen, Jens (I76285)
| ||
| 4961 | •Född år 1593 •Död den 27 december 1680 - Birkerød Præstegaard , livslängd: 87 år | Jacobsdatter, Maren (I76286)
| ||
| 4962 | •ID: I213542 •Name: Georgina Helen Crompton ECKLEY •Given Name: Georgina Helen Crompton •Surname: Eckley •Sex: F •Birth: 30 May 1856 •Death: 1942 in Narrandera, Father: Father: George Harley ECKLEY b: 1819 in Hertfordshire, England Mother: Mary Helen Murray CRAMPTON Marriage 1 Carl Wilhelm Rudolph MEYER b: 10 Oct 1839 in Denmark•Married: 1874 in Broulee, NSW 3 Children1.Has No Children Frederick George R. MEYER b: 1876 in Broulee, NSW 2.Has No Children Carl P. R. MEYER b: 1877 in Albury, NSW 3.Has No Children Ida Camilla Rose MEYER b: 1879 in Wentworth, NSW 4.Has No Children Henry Wentworth Rudolph MEYER b: 1880 in Wentworth, NSW 5.Has No Children Herbert B. R. MEYER b: 1883 in Albury, NSW 6.Has No Children Stanley F. MEYER b: 1885 in Forbes, NSW 7.Has No Children Ellen Louisa M. MEYER b: 1888 in Balmain, NSW 8.Has No Children Nina G. D. MEYER b: 1890 in Paddington, NSW 9.Has No Children Stella Edith May MEYER b: 12 Aug 1892 in Sydney, NSW 10.Has No Children Gladys I. M. MEYER b: 1894 in Glebe, NSW 11.Has No Children Ernest Sidney Rudolph MEYER b: 1897 in Glebe, NSW 12.Has No Children Norman Alexander R. MEYER b: 1899 in Glebe, NSW b: 1819 in Hertfordshire, England Mother: Mary Helen Murray CRAMPTON Marriage 1 Carl Wilhelm Rudolph MEYER b: 10 Oct 1839 in Denmark•Married: 1874 in Broulee, NSW 3 Children1.Has No Children Frederick George R. MEYER b: 1876 in Broulee, NSW 2.Has No Children Carl P. R. MEYER b: 1877 in Albury, NSW 3.Has No Children Ida Camilla Rose MEYER b: 1879 in Wentworth, NSW 4.Has No Children Henry Wentworth Rudolph MEYER b: 1880 in Wentworth, NSW 5.Has No Children Herbert B. R. MEYER b: 1883 in Albury, NSW 6.Has No Children Stanley F. MEYER b: 1885 in Forbes, NSW 7.Has No Children Ellen Louisa M. MEYER b: 1888 in Balmain, NSW 8.Has No Children Nina G. D. MEYER b: 1890 in Paddington, NSW 9.Has No Children Stella Edith May MEYER b: 12 Aug 1892 in Sydney, NSW 10.Has No Children Gladys I. M. MEYER b: 1894 in Glebe, NSW 11.Has No Children Ernest Sidney Rudolph MEYER b: 1897 in Glebe, NSW 12.Has No Children Norman Alexander R. MEYER b: 1899 in Glebe, NSW | Eckley, Georgina Helen Crompton (I112325)
| ||
| 4963 | «b»Ribes 1. Apoteker, 1612. Indvandret fra Westphalen. Epitafium i Ribe domkirke. Tillige købmand«/b» | Pouch, Johan (I99770)
| ||
| 4964 | ø Frederik 2. blev født på Haderslevhus i 1534 og døde i 1588. Han var søn af den senere Kong Christian 3. og hans hustru Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Efter Christian 3.s sejr i Grevens Fejde blev han i 1536 valgt som tronfølger med titlen Prins af Danmark, og da faderen døde i 1559 kunne Frederik underskrive håndfæstningen og sætte sig på tronen. Frederik voksede op på Haderslevhus og fik fra 1554 lov til at holde hof på Malmøhus. Det var i disse år at prinsen forelskede sig i sin hofmesters niece, Anne Hardenberg, og først i 1572 giftede han sig med sin 15-årige kusine Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. Trods en aldersforskel på 23 år, blev Frederik 2.s ægteskab tilsyneladende meget lykkeligt. Frederik 2. erobrede i 1559 Ditmarsken sammen med farbroderen Hertug Adolf af Gottorp. Til gengæld magtede han ikke at realisere sine militære planer under den Nordiske Syvårskrig 1563-70. Baggrunden for krigen var kampen om magten i Østersøen. Frederik 2. havde regnet med, at han med hjælp fra tyske lejetropper hurtigt kunne vinde den forestående krig mod svenskerne. Med kongen i spidsen, satte hæren i 1563 op gennem Halland, mod fæstningen Älvsborg, der faldt efter kun seks timers beskydning. Derefter var planen at støde frem mod Stockholm; men på grund af et dårligt organiseret forsyningsvæsen måtte hæren gå i vinterkvarter i Skåne. Dermed faldt kongens planer, da en lejehær var alt for dyr til en langvarig krig. I begyndelsen af 1564 var det svenskerne der havde initiativet. De trængte ind i Norge flere steder og hærgede i både Halland og Blekinge. Først hen på sommeren rejste Frederik 2. et lån, der gik til at finansiere den danske hærs plan om et stort anlagt angreb på Sverige med Stockholm som mål. Angrebet blev en fuldstændig fiasko. Efter nogle uger måtte hæren, som følge af vanskeligheder med provianteringen, vende tilbage til Halland. Da et nyt forsøg i oktober led samme skæbne, var Rigsrådet ved at miste tålmodigheden. Året efter overtog Daniel Rantzau hærledelsen – men også han måtte kæmpe mod mangel på penge og forsyninger, og ydermere udbrød der pest i hæren. Det lykkedes endelig at få en dansk sejr ved Axtorna – men vinteren forhindrede yderligere fremrygning. Flåden klarede sig heller ikke for godt. I 1566 blev en ny spærring af Øresund en fiasko, og sidst i juli gik det meste af flåden ned under en storm ved Gotland. For at råde bod på den militære og økonomiske elendighed så Frederik 2. sig nødsaget til at hjemkalde sin gamle uven, Peder Oxe . Det lykkedes rigshofmester Peder Oxe at få styr på landets økonomi, hvorefter det i realiteten blev adelsmænd som han selv, Johan Friis og Niels Kaas, der styrede landet. Peder Oxe fik adelen overtalt til at bære en større del af de økonomiske byrder, desuden omlagde han Øresundstolden så toldindtægterne tredobledes. Derved lykkedes det at bringe Danmark nogenlunde frelst ud af krigen, og landet stod stadig som den mest magtfulde stat i Norden efter fredsslutningen i Stettin i 1570. Peder Oxe må dog dele æren med de militære ledere Daniel Rantzau og Frants Brockenhuus, og det hører også med, at Sverige i krigens sidste år var svækket af indre strid omkring Erik 14.s afsættelse i 1568. Efter krigen var en af de lidenskaber kongen dyrkede slotsbyggeri. Blandt nybyggerierne må især fremhæves renæssanceslottet Kronborg, der blev bygget i årene 1574-84 for indtægterne fra den forhøjede Øresundstold. Frederik 2. havde tilsyneladende en selvtillid, der rakte ud over egne evner og var ofte i tider med modgang uretfærdig og urimelig overfor omgivelserne, men en anden side af ham var hans livsglæde – han holdt af at gå på jagt, feste og se glade mennesker omkring sig. Frederik 2. døde kun 54 år gammel på Antvorskov Slot den 4. april 1588, og blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn Christian 4. | Eckleff, Henrich (I81715)
| ||
| 4965 | Øsløs, mat 26a. 1. Jens Mathias Jensen, husfader, gårdejer. Ane Marie Boesen, husmoder. Børn: Juliane Jensen Bonnerup, f. 16. februar 1889. Kristen jensen Bonnerup, f. 5. november 1891. Inger Jensen Bonnerup, 2. marts 1893. Ane Jensen Bonnerup, 18. maj 1894. Tiende Jensen Bonnerup, f. 9. april 1896. Jens Jensen Bonnerup, f. 8. marts 1898. Karen Jensen Bonnerup, 20. december 1899. Peter Jensen Bonnerup, f. 28. februar 1901. Niels Jensen Bonneruo, f. 9. marts 1902. Kilde: FT. Øsløs 1906. OP.31. | Jensen, Jens Mathias (I76742)
| ||
| 4966 | Øverst i skibet herskabsstole med låger for Anders Skram og Mette Fasti, med indskåret årstal 1614, våben og valgsprog: "SI DEVS PRO NOBIS QVIS CONTRA NOS 1614" (Er Gud for os, hvem er da imod os?).
Om hendes forældre er ovenstående:
Henrik Christensen Lange (-1650)
Søn af Christen Nielsen Lange, Bramming Hovedgård. Gift 1619 med Ellen Andersdatter Skram, datter af Anders Hartvigsen Skram, Dejbjerglund. [5] [6]
Studerede 1601 i Padova, var 1605-1615 sekretær i kancelliet, fik 1606 brev på et kannikedømme i Ribe og 1612 på et prælatur i Århus og fik befaling at sidde i Admiralitetsretten på Københavns Slot.
Havde Oldager og Dejbjerglund, hvor han opførte en 4-længet bygning omgivet af voldgrav. Efterlod ved sin død 1.500 td. hartkorn. Christen Henriksen Lange, Dejbjerglund
Anders Hartvigsen Skram (-1619)
Gift med enken Mette Iversdatter Skram, enke efter Jørgen Olufsen Munk (-1589) til Volstrup. Hun var datter af Iver Skram og Ellen Jensdatter Spend til Voldbjerg ved Hee og Strandbjerggård.
Som enkemand gift med Ellen Clausdatter Hundermark.
Hans og hustruen Mette's navne står sammen med årstallet 1614 på endestykkerne af de gamle herskabsstole i Dejbjerg Kirke. 1. Ellen Skram, g. 1619 med Henrik Christensen Lange | Skram, Ellen Andersdatter (I92753)
| ||
| 4967 | øåØåSamtlige personer i husstanden holbaek, Merløse, Holbæk Købstad, Holbæk Kiøbstad, , Ahlgaden, No. 23 og 24, F1, FT-1840 Der vises flg. felter: Navn, Alder, Civilstand , Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Carl Nehammer, 64, Enkemand, , Farver og Brandcapitain, Frantz Nehammer, 27, Ugift, , Hans Søn Farversvend, Catrine Nehammer, 24, Ugift, , (Hans) Datter, Teresia Nehammer, 20, Ugift, , (Hans) Do (Datter), Niculine Nehammer, 14, Ugift, , (Hans) Do (Datter), Lovise Nehammer, 12, Ugift, , (Hans) Do (Datter), Frede rikke Larsen, 22, Ugift, , Hans Tjenstepige, Ane Jensdatter, 25, Ugift, , Do (Hans Tjenstepige), Niels Nelson, 24, Ugift, , Farversvend, Mathias Sonne, 18, Ugift, , Lærling, P eder Jørgensen, 25, Ugift, , Tjenstekarl, Niels Clausen, 36, Ugift, , Do (Tjenstekarl), Frederik Nielsen, 23, Ugift, , Do (Tjenstekarl), Hans Pedersen, 24, Ugift, , Do (Tjenstekarl) , Abraham Hansen, 36, Ugift, , Do (Tjenstekarl), | Nehammer, Carl (I43939)
| ||
| 4968 | Fru apoteker Mette Maria Jacobsen, 1767- Gift med apoteker Johan Georg Wilhelm Bøving (B). Datter af Poul "Kinafarer" Jacobsen og Mette Marie Hansdatter Strom. | Jacobsen, Mette Maria (I87044)
| ||
| 4969 | Hans far Johan Ernst var født i Birstein (1651-1723). Han blev gift med Anna Dorothea Krus fra Mysunde (f.1657). AWH kom, 6 år gammel, i 1701 med sine forældre fra Nordborg på Als til Hamburg, og studerede medicin ved universitetet i Halle under professor Stahl, der var kyndig i kemi og, ligesom August Wilhelms fader, Johan Ernst, især tiltrukket af alkymien. Stahl endte dog selv med at tage stærk afstand fra guldmagerkunstens ødelæggende galskab, og det har sandsynligvis også påvirket August Vilhelm, der havde set sin faders formue forsvinde. AWH's kendskab til kemiske forsøg har gavnet hans lægevirksomhed. I 1717 vender AWH tilbage til Hamburg, hvor hans sandsynligvis studerer videre. Han har måske allerede da praktiseret som læge (det melder hans egen dagbog ikke noget om), I 1722 nedsætter han sig som læge i Haderslev, og hans praksis omfatter snart også Aabenraa. Den 31. maj 1732 blev hans bestalling som Land-og stiftsfysikus i Haderslev udfærdiget, og 8. juni udnævnes han til sekretær i konsistoriet. Byen havde et par tusinde indbyggere, men han har vel også haft en betydelig landpraksis. Tyve år levede han i Haderslev, og han må have nydt en vis berømmelse og har sikkert også været anset som en god pietist, idet han i 1742 forlægger sin praksis til Århus på opfordring fra den jyske adel (især enkedronning Anna Sofie Rewentlov på Clausholm og hendes forbundsfæller Rosenkrantz, Frijs, Skeel og v.Plessen). Desværre døde enkedronningen få måneder senere. Det årlige salær, som Heilmann var stillet i udsigt bortfaldt da, idet det ikke var kgl. confirmeret. Heldigvis kunne han selv arbejde sig frem. A.W. Heilmann har været en god praktiker og samarbejdet i nogen grad med to andre læger i Århus, Crevecoeur og Hahn. Han efterlod sig en række mindre afhandlinger om bl. a epilepsi, orm og skørbug og et vellykket kiriurgisk indgreb. Man må huske, at datidens lægevidenskab ikke var særlig vel udviklet, undervisningen teoretisk og uden hverken fysiologi eller praktiske øvelser i anatomi. Kirurgi hørte under bartskærerne, og der var mange kvaksalvere. (Holberg har bl.a. i Barselstuen givet et samtidigt billede). Hjemmet i Århus har været lykkeligt og fornøjeligt; sønnen skriver i et afskedsdigt til sin far: "Musik og Dands og latter vare Foreent til vores Tidsfordriv". Nogen from pietistisk ånd har der således ikke hersket. | Heilmann, August Wilhelm (I630077)
| ||
| 4970 | il Udstrup? (-1473-) og Rammegård (-1491- -1498-). Mon den Jens Spend, væbner, der 1466 (8. marts) var medbesegler af vidne for Per Høg over »alle Klitboo« i Ulfborg Herred. Mon den Jens Spend, der senest 1472 [?] medbeseglede Albrecht Skeels og søskendes afkald og skøde til Peder Mogensen [Glob] på en gård i Junget (Junget S., Nørre H). Er måske den Jens Spend til Udstrup, som 1473 (2. feb.) af Iver Andersen fik opladt al den del i en gård i Husby (Husby S., Ulfborg H.), som Iver A. havde købt af sin søster Maye Andersdatter og dennes mand Jens Andersen. Fik 1491 (7. feb.) (af Rammegård) vidne af Skodborg herredsting, at fru Bendit af Bækmark på tinge tilstod, at hun havde sat Jens Spend fire gårde i pant. Mon den Jens Spend, der 1492 med Peder Skram havde fået et vidne af Vrads herredsting på lavhævd af Eske Puge på »Lousgaard« (Lønsgård, Linnerup S.). Havde 1493 (28. okt.) (i Rammegård) en gård i Vandborg Sogn (Vandfuld H.) i pant for 60 rhinske gylden af Palle Kirt, hvilken gård denne på nævnte dag solgte til Oluf Pedersen af Vellumgård, som skulle indløse den af Jens Spend. Er måske den Jens Spend, væbner, der 1496 (14. maj) beseglede et vidne af Ulfborg herredsting taget af fogeden på Tim; han nævnes som nr. 3 efter herredsfogeden og Palle Juel til Udstrup. Fik 1497 (19. juni) (i Rammegård) en gård i Tørring (Tørring S., Skodborg H.) i pant af Jes Eysen af Skovgård for 6 rhinske gylden og 20 mark. Oplod 1497 (31. dec.) (1498? Nytårsaften) (i Rammegård) det pant og pantebrev, som hans far Anders Spend havde af Simon Spend på en gård i Vejrum Sogn og en i Gimsing (Gimsing S., Hjerm H.) til Niels Clementsen. 1498 (8. aug.) kendte Jes Eysen af Skovgård sig at have modtaget 10 mark og en rhinsk gylden af Jens Spend i Rammegård, for hvilke han forhøjede pantet på gården i Tørring. Solgte 1500? med Ide Eskilsdatter [Høeg (Banner)] og dennes søskende deres del i Eskilstrup (Lynge-Eskilstrup, Lynge S., Alsted H.) til deres frænke, fru Kirsten Eriksdatter [Banner], hr. [Poul] Laxmands hustru, dog skulle hun selv indløse det af Per Rud. Er måske den Jens Spend, der 1500 (1. aug.) fik vidne afViborg landsting, at sandemænd hørte og så, at Per Poulsen i Hjerk (Harre H.) tilstod, at den tid tyven slap, da gemte han sit gods. Levede måske endnu 1506 (28. marts), da Niels Spend [af Kvistgård] af Trabjerggård (Gudum S., Skodborg H.) nævner, at han (Niels Spend) havde pantsat ham (Jens Spend) 14 læs enge for syvsindstyve (140) mark danske penning. Var ifølge ligprædiken over Thomas Dyre (1605-50) gift med Ide Eskils-datter [Høeg (Banner)] (DAA 1949, 22). | Spend, Jens Pedersen Kruse (I548925)
| ||
| 4971 | Niels Hansen og Mette F:Daninelsens førstefødte søn fik efternavnet Dons Hansen. Hvorfor Dons er kommet ind i navnet vides ikke bestemt. Inspirationen kunne komme fra faren der er født i Hesselager, der jo er kendt i sammenhæng med Dons. Gudme Lokalhistoriske Arkiv skriver om en arkivpakke: “Husmand Niels Hansen Hesselager Niels Hansen Dons – antagelig søn afgodsejer Andreas Dons, Hesselagergård Født i Vormark Har boet i Kirkeby, Hesselager og Lundeborg” Catharina Hansdatter (Thrine) Hjemmedøbt den 15. november og fremstillet i kirke den 18. december 1814. Hun var datter af husmand og væver i Wormark Hans Rasmussen og Henrike Nielsdatter. Faddere; Magdalene Andreasdatter, Gdm. Niels Christensen, gdm. Hans Rasmussen i Wormark, gmd Rasmus Larsen i Wormark, husmand Rasmus Beck i Wormark. Konfirmeret 1 søndag efter påske 1829, i Hesselager og fået i karakterer: Meget gode kundskaber og opførsel. Catharina Hansdatter blev gift den 19. november 1842 i Hesselager til ugift fæster af et hus på hesselager Mark under Broholm, der er født den 2. november 1807 i Gudme. Han døde den 23. januar 1876 i Hesselager. | Hansdatter, Carharina (I99340)
| ||
| 4972 | Skrevet af Hans Nørgaard, 12 December, 2007 - 21:35 Kapellan Jacob Frederik Engberg 25.2. 1850 - 20.8. 1855. [Åge Dahls præstehistorie. LAO, hvori henvises til biografi under Tostrup-Uggerløse] » | Engberg, Jacob Frederik (I83219)
| ||
| 4973 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr.4 1702-1724 B 72 - 161: 324 Jens Nielsen Finger i Fredericia. 17.8.1716, fol.348B. Enke: Karen Poulsdatter. Lavværge: Niels Madsen Pagh, den ældre, Købmand i Fredericia. Børn: Poul 14, Kirsten 8, Anne 6. Formynder: mosters mand Hans Jacobsen. Første ægteskab med Kirsten Lauridsdatter, [skifte 29.1.1700 lbnr.170]. Børn: 1) Sidsel Jensdatter Finger g.m. Peder Cronersen, hattemager 2) Niels Jensen Finger i Aarhus. | Fenger, Jens Nielsen (I115973)
| ||
| 4974 | Slægtens sidste mand til Gunderslevholm (Flakkebjerg H.), Kammerjunker, 1684 Kaptain ved Marine-Reg., 1693 ved Fodgarden, 1695 Oberstløitnant ved Marine-Reg., 1700 Oberst for et af ham selv hvervet Dragon-Reg., s. A. Chef for holst. Dragon-Reg. i Sachsen, 1701 atter Chef for sit Dragon-Reg., nu i kejserlig Tjeneste, 1702 saaret ved Mantua, 1703 Chef for vestsjællandske nation. Inf.-Reg., 1706 Brigader, 1707 Chef for Livreg. Dragoner, 1709 Generalmajor, deltog i Felttoget i Skaane, 1710 Interimskommandant paa Kronborg, 1711 Generalløjtnant over Kavalleriet i Norge, 1714 Kommandant i Rendsborg, død 20 Dec. 1728 smst. som sidste Mand af Slægten. | Rodsteen, Christian (I129355)
| ||
| 4975 |
| de Bretton, Baron Lucas Uytendale (I121109)
| ||
| 4976 | Erik af Slite, Dampskib.Strandet 24.12.1909 kl. ca. 20.00 mellem Duehullet og Hvidekløven ved Jons Kapel i hård storm og tåget vejr, på rejse fra Landskrona til Oskarshamn i ballast. Kaptajn Andersson -4 mand omkom i udsat båd. 6 mand reddet ved at hage sig fast i klipperevnerne.146 netto tons, bygget af jern 1877 og var ikke assureret. Grundstødningen var så voldsom, at dampkedelen havde skubbet sig og et rør var sprunget, så dampen strømmede ud med voldsom kraft og indhyllede alt under dæk med damp. Dampfløjten kunne derved ikke fungere, så ingen i land havde observeret strandingen. 2 mand var på ufattelig måde kravlet op ad den lodrette klippevæg og skaffede derved hjælp. Skibet sank i løbet af natten og var ved daggry helt forsvundet og er aldrig blevet hævet. Vraget solgtes på vragauktion den 5.1.1910 til fisker Christian P. Vang Helligpeder for 2040 kr. Kilde: Erik Pedersen; Bornholmske Strandinger s. 195-196. | Vang, Christian Pedersen (I20942)
| ||
| 4977 | Ikke fundet i KB | Olsen, Ole Peder (I31653)
| ||
| 4978 |
| Holstein-Holsteinborg, Komtesse Fritze Othilde Elisabeth (I128994)
| ||
| 4979 |
| Wichmann, Cecilie Martha (I105355)
| ||
| 4980 |
| Anchersen, Ancher (I586025)
| ||
| 4981 |
| von Levetzau, Joachim Godske (I128705)
| ||
| 4982 |
| Lerche, Jacob Frederik Ferdinand (I128394)
| ||
| 4983 |
| Lerche, Carl Georg Frederik (I126968)
| ||
| 4984 |
| Lerche, Louise Sophie (I128398)
| ||
| 4985 |
| Lerche, Emma (I128424)
| ||
| 4986 |
| Lerche, Georg Flemming Henrik (I128390)
| ||
| 4987 |
| von Levetzau, Werner Carl Julius Gottlob (I128708)
| ||
| 4988 |
| Lerche, Fritz Nicolin Georg Ferdinand (I128405)
| ||
| 4989 |
| Castenschiold, Christian af Hagested (I10336)
| ||
| 4990 |
| Lerche, Marie Louise Henriette (I92132)
| ||
| 4991 |
| Lerche, Christian Diederich (I128407)
| ||
| 4992 |
| Bille-Brahe, Baron Erik (I129848)
| ||
| 4993 |
| Wedell-Wedellsborg, Baronesse Esther Marie (I128388)
| ||
| 4994 |
| Bomøve, Peder Nielsen Lange (I128682)
| ||
| 4995 |
| Høeg Banner, Elisabeth (I103838)
| ||
| 4996 |
| Brahe, Sophie Axelsdatter (I128868)
| ||
| 4997 |
| Crone, Elisabeth (I98380)
| ||
| 4998 |
| von Qualen, Catharine (I108386)
| ||
| 4999 |
| Sehested, Sophie (I10021)
| ||
| 5000 |
| Holstein-Holsteinborg, Greve Erik Frederik Adolf Joachim (I128995)
| ||
Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.