Notater

til Torstedlund

Kancelliråd

til Torstedlund

Statholder i Norge, rigsråd

til Trolholm, Ryegård, Gavnø

Snedinge & Pallisbjerg

Statholder i Norge

Rigsråd og admiral

til Ugerup, tog efter 1526 Navn efter sin fædrende Gaard, forekommer tidligst jan. 1521 da han allerede var Ridder og nævnes somErkebispen af Lunds Fodermarsk paa Lundegaard, optoges 1530 i Rigens R

aad, beseglede 1536 Recessen

til Ugerup, var 1480 til Vitterlighed m. Erik Nielsen Rotfeld, 1483 med Jens Bille (i Ugorp), nævnes 1499 i Hr. Iver Bings skillesmissedom (de Ugorp), Sendebud for Jens Holgersen Ulfstand, fik 1503 a

f Erkebisp Børge Forleningsbrev paa en Lunde Bispesædes Gaard, som var Skarhults Præstegaard, tilskødede 1505 Lunde Kapitel som sin ejendom i Duberup (Osby S.).

til Ullerup (Nr. hrd. Mors), Skaregaard (Mors) og Sebberkloster —, død før 30. nov. 1685, formentlig begr. i Galtrup k., hvor han 1654 søgte tilladelse til at indrette et kapel. — Var 1634 og 1636 edelknabe hos Christian IV, tjente 1639 i Holland, 1639-46 hofjunker, fik 1646 brev paa 800 rdl. aarlig af Romsdals len, var 1658 kommandant i Citadellet i København, skulle s. a. sørge for den brandenborgske armés underhold paa Mors, underskrev 1661 suverænitetsakten.

til Ulriksholm og Ørnfeldt, Bjerge H. (1863—) og Rydhave, Ginding H. (1873—1911), født 16 Sept. 1837 i Kbhvn., hjd. i Dec. (G.), købte 1863 af Ritmester Gustav Alexander Berner Schilden de ved Kertinge Nor beliggende Ejendomme, Hoved-gaarden Ulriksholm med Avlsgaarden Ørnfeldt, og 1873 af Hofjægermester Lensgreve Gregers Christian Raben Hovedgaarden Rydhave, blev 12 April 1878 R*, 13 Marts 1882 kongevalgt Landstingsmand, 1869 Hofjægermester.

til Valdemars Slot (1697-) - født 30. oktober 1665, døbt 1. november 1665, død 10. januar 1709 i København, bisat 15. januar 1709 i Holmens kirkes Juelske kapel. - 1. sept. 1688 kammerjunker hos dronning Charlotte Amalie, 24. januar 1699 amtmand over Københavns amt, 14. februar samme år etatsråd, havde 1700 kommandoen over kystbevogtningen i Københavns amt, tilbageslog 22. juli 1700 svenskernes landgangsforsøg ved Gyldenlund og Skovshoved, rostes af slotsloven for personlig tapperhed og var 4. aug. samme år til stede ved svenskernes landgang ved Humlebæk, 24. marts 1700 - 24 december 1708 tilforordnet i Højesteret, voterede af og til, 1703 patron for Roskilde adelige jomfrukloster, bestemte testamentarisk at Valdemars Slot skulle oprettes til stamhus.

til Vejlevgaard (Salling H.) (1658-67), Lundegaard (Salling H.) (1658?64, mageskiftet mod Iversnæs, Vends H.) og Tybrind (1658) ? (F.: Kong Christian IV og Fru Kirsten Munk), f. 15 Juli 1626 paa Hade

rslevhus død 1670, før 6 Maj. Skal have samlet et Bind Folkeviser (nu i Det kgl. Bibliotek).

til Visborg, Ovegaard, Stenalt (Rougsø H.), Vaar (Slet H.) og Øland (Hassing H), f. 17. Dec. 1606 paa Skjærvad, studerede 1618 i Rostock og Wittenberg, 1619 i Leipzig, 1623 i Leyden, 1630-32 og 1633-37 Hofjunker, 1637-48 Lensmand paa Hald, taxeredes 1638 til 245 Td. Hk., 1640 Løjtnant ved Rostjenesten, 1641 Ritmester, 1646 Kommissarius ved de jyske Landfolksregimenter, 1648-51 forlenet med Nedenæs, 1651-53 Lensmand paa Koldinghus, 1653-57 paa Holbæk, 1657-63 paa Dueholm, underskrev 1661 Suverænitetsakten, død 1666, før 10. April, da Tilladelse gives til Opsættelse af Begravelsen.

Tit. Professor.

Kgl. Teaterlæge i København.

TITEL: comtesse

Asta Tugenreich Adelheid Krag-Juel-Vind-Frijs Reedz

Til stor overraskelse for sine omgivelser giftede Grundtvig sig tredie gang i en alder af 75 r. Den udk rne var Asta Reedz, der ligesom Marie var en ung enke af adelig herkomst. gteskabet vakte almindelig forargelse, hvilket - tiden taget i betragtning - vel ikke var s mµrkeligt, eftersom Asta nµrmest var ung nok til at vµre hans barnebarn. (Hun var 43 r yngre end ham.) Biskop Martensen udtrykker nok den almindelige reaktion p alliancen, n r han skriver: "...det er lidet opbyggeligt at se prµster som h°jt bedagede oldinge indg et andet eller tredie µgteskab."

Der har vµret en tendens til at opfatte Asta som en af de mere ligegyldige personer i Grundtvigs liv; men if°lge A.M. Allchins bog N.F.S. Grundtvig. An Introduction to his Life and Work kan denne karakteristik sagtens vµre helt forkert. Han skriver derimod, at hun var: "...en modig og foretagsom kvinde, som tog sig af en stor og kompliceret familie og husholdning, og °jensynlig p en temmelig vellykket facon." gteskabet varede i 14 r, d.v.s. indtil 1872, hvor Grundtvig d°de kort f°r sin 89 rs f°dselsdag. Derefter levede Asta i yderligere 18 r. De fik en datter sammen, som fik navn efter alle Grundtvigs tre koner: Asta Marie Elisabeth. Om Asta skrev Grundtvig i 1865:

Som en Guds engel s °m og blid

lµsked du gubben i trµngsels tid,

derfor velsigned dig Gud.

Tjente den 3. oktober af ? ? ? af Fruetimmer Ellen Jepsdatter. I Kirken den 27. December.

Faddernes Navne, Stand, Håndtering og Opholdssted:

Båret af Indf. Jens Chr, Godsks kone Karen ? af Auning. Fadr. ? Jens Chr. Godsk, ? Jens ? Fisker ? ? Chr. Rasmussen ? ? Fisker Pigen Mette Marie Sørensen.

Anmærkninger:

Vaksineret 26. juli 69 af Finsen.

Auning Kirkebog side 90 nr. 12. Opslag 91 1854-1872.

Konfirmeret: 1882 1. oktober - 17 Søndag efter Hellig Tre Konger* i Auning Kirke.

Dom angående Kundskab og Opførelse:

g+ - mg.

Når og af hvem vacceineret:

Auning Skole 12. april 82.

Auning Kirkebog side 123 nr. 3/1882. *= skal være trinitatis, præsten har skrevet forkert.

Gift 29. Oktober 1898 til Gårdejer Jens Nielsen Skou i Ørsted Sogn i Randers Amt.

Tjente fra 28 sep 1655 som nederste residerende kappelan under sin far. "en lærd mand, endog forfaren i kemi", tillige poet og kyndig i biavl.

Tobaksspinder og købmand i København.

Torsdag den 19. november 1970, blev den 80 årige forhenværende ambassadør Peter Oluf Treschow myrdet af flere knivstik i sin lejlighed, på 3. sal i Stockholmsgade 43 i København.

Husbestyrerinden Elle Stangerup så drabsmanden i lejligheden, og hun tilkaldte hjælp fra de andre beboerne i ejendommen. Flere vidner så den unge mand flygte fra lejligheden, hvorefter han løb over i parken og forsvandt sporløst.

Til trods for en intens efterforskning af politiet blev han aldrig fundet.

Kriminalpolitiet under ledelse af kriminalkommisær Hornslet, manglede også et motiv til det bestialske drab på Peter Oluf Treschow.

Trolovet 19.maj. 1766 med Jomfru CATRINE KIRSTINE JACOBSDATTER, LIDENBORG. Allernådigst bevilget Copulation den 29. juni 1766.

Copuleret i Fensmark Kirke, Præstø Amt. Forlovere: Albrecht Abel og J. Maahr.

Stod fadder til flere børn i perioden 1766-73 i Hillerød.

Flyttet fra Hillerød 1772-73

Træk af Sundby sogns historie side 63 - 64

1814 - 21 Peder Mikkelsen Rold f. 1752 - død 22/11 1826 , var søn af fæstebonden Mikkel Rold i Storarden. Han havde været forvalter og forpakter på Randrup , og blev i 1781 fuldmægtig hos by- og herredsfoged Gunde Meldahl i Sæby , hvis datter, Dorthea Marie Meldahl f. 1761, død 1835 , han et par år efter ægtede . Hun havde før sit ægteskabfen datter , Babara , F.o 1780 , død 1816 , som Rold adopterede , og i deres ægteskab fik de 1 søn og 4 døtre . Rold havde i 1783 købt Nør Ravnstrup i Ørum , for 9,933 Rdl. med tilhøernde bøndergods , som han i 1803 solgte til sin svigersøn , landmåler Jens Mogensen Lundbye , f. 1769 , død i 1849 , gift med Babara Rold . Deres søn Canceliråd Peder Rold Mogensen , f. 1813 død i 1864 , ejede Nør Ravnstrup , og var gift med Ide Kristine Illum fra Attrup . datter ad Peder Marquard Illum , fætter til ovennævnte P. Illum . Cancelirådet døde i 1864 , og 1867 ægtede Ide , Hans Holm Bredstrup af Vadsholdt ,som havde været gift med Ideþs svigerinde , Helene Doethea Lundbye.

Det synes som om Rold i de for landbruget så vanskelige år , døjede en del med økonomien , og i 1820 måtte han gøre opbud , erklære sig ude af stand til at fyldestgøre sine kreditorer ( Borchs avis 2 august 1820 ) ; men kort efter siger "jydske Efterretninger " :Da hr. Propritær Rold til Vorbjerggård er blevet forenet (enig ) med sine kreditorer er hans boe ham igen blevet extraderet og overgivet til fri disposition .

Nørresundby den 24 december 1829 .

Spies Møller.

23 juni 1821 solgte Rold Vorbjerggård til forvalter Lund på Rødslet ; men han blev boede på gården , men som bestyrre ; og her døde han i 1826 og hustruen Dorthea Marie Rold Døde 9 år senere .

Tvilling (en søster Kirstine). Hjemmedøbt af Møborg sogns præst den 4. februar. Fremstillet i kirken den 13-6-1909.

Konfirmeret i Møborg Kirke, April 8, 1923

Tvilling.

Test: Madame Madame Rye. Jomfrue Ester Tÿgesen, Hr. Peder Andersen

Tvilling

Type: Book

Author: Bøttiger, L.J.

Periodical: Stamtavle over Slaegten Wolf fra Slesvig

Publication: Trykt Hos O.C. Olsen and Co

Date: 1912

Type: Book

Author: Wolf, Johannes

Periodical: Stamtavle over Slaegten Wolf fra Slesvig

Publication: Alb. Andersens Bogtr., Murup

Uddannet 1889-91 som gartner hos C.V.L. Brun i Svendborg. Gartnerelev på Rosenborg i København 1891-93. Bosatte sig i den forbindelse på Østerbrogade 403, 2.sal. Blev senere gartnerassistent på Rosenborg og deltog i blomsterudsmykningen ved fejringen af kongeparrets guldbryllup i 1892. Var 1893-95 undergartner på Frijsensborg gods og efteruddannede sig 1895-97 i Magdeburg i Tyskland. Grundlagde i 1897-98 et Staudegartneri i Frederikssund omkring ejendommen Stat-i-vejs-huset på Færgevej. Staudegartneriet som fyldte 10 tønder land, skulle senere blive Nordens største af slagsen. Modtog flere diplomer og anderkendelser på blomsterudstillinger, som han deltog i. Fungerede samtidig som bankrådsmedlem i Frederikssund. Måtte grundet det økonomisk krise, som herskede efter kraket på Wallstreet i 1929, sælge gartneriet. Var herefter ansat som slotsgartner på Wedelsborg på Vestfyn 1.3.1929-1.4.1938. Blev 18.november 1936 udnævnt til Ridder af Dannebrog. Gift 18.november 1905 med Fanny Louise Ipsen i Brønshøj kirke. Flyttede som enkemand 1940 til Gyldenlundsvej 12 i Charlottenlund. Gift for 2.gang, 23.november 1945, med Johanne Louise Didrichsen (23.11.1890-16.7.1974).

uddannet lærer fra Tønder seminarium 1811, huslærer på "Pamhul", derefter på Viufgård nord for Kolding, hvor han var huslærer, studeopkøber og forvalter. Giftede sig med den forrige ejers datter, Pouline,

I 1816 døde hans ugifte bror Niels, og han overtog og videredrev fædrendegården, samtidig med at han (til 1849) var degn og lærer på skolen i Rurup

Uddannet som skomager på faderens værksted Stjernegade 16 i Helsingør, men startede siden egen skotøjsvirksomhed i en del år sammen med broderen Tage i den nedlagte brandstation i St. Annagade i Helsingør. Senere skotøjsfabrik i Lyngby.

Sommerhus på Nykøbing Sjælland: Lærkelodden 2, Nyrup, Nykøbing Sj. 

Uddrag af Rasmus Nielsens erindringer.

Rasmus blev født på Lolland 1872, samme år som den store flodbølge den 13 november omdannede hele Sydlolland til en frådende sø, hvor mange mennesker mistede livet og hvor store værdier gik tabt.

Rasmus' far gik på arbejde i ordets rette betydning, nogle gange en spadseretur på 1-1¢ mil.

Efter det sjette barns fødsel blev moderen syg og var sengeliggende i en lang periode. Hun døde da Rasmus var 10 år.

Forinden var den lille fyr blevet tjenestedreng i præstegården. Om det fortæller han:

"I foråret 1882 kom Jacob ud at tjene. Han fik plads hos Hans Verner i Lundegaarde på den anden side af Rødby, og i løbet af sommeren havde sognepræsten nogle gange besøgt mor, og samtalen var da falden på mig.

Mor har måske givet udtryk for, hvor svært det var at skaffe føde og klæder til os børn.Resultatet blev da, at præsten ville komme igen nogle dage efter for at træffe aftale med mor om, at jeg skulle ned i præstegården som tjenestdreng. Da dagen kom og pastor Ammentorp var i farvandet, krøb jeg i skjul mellem to kartoffelrækker ude i haven. Her i ly og skjul af de høje kartoffeltoppe holdt jeg stand, indtil præsten var ude af døren og et godt stykke hen ad vejen. Inde hos mor fik jeg derefter bekræftet, at om få dage skulle pladsen tiltrædes som dreng i Rubbelykke præstegård. Løn var der ikke tale om, men jeg skulle dog have kost og nødtørftigt tøj. Dette at skulle være i en præstegård, måtte da betyde noget helt andet end at skulle have tjeneste i en bondegård. I fantasien fablede jeg om fin mad og så meget andet forunderligt godt, jeg ikke kendte til derhjemme.

De kommende to år belærte mig om, at en tiårs drengs fantasi ikke er helt ud til at stole på Omkring 1. sept. 1882 drog jeg så hjemmefra. Al min habengut bestod af en ganske lille bundt tøj i et klæde. Med dette under armen og fulgt af mine to søstre Marie og Mathilde, henholdsvis 8 og 6 år, holdt jeg så mit indtog i præstegården. Her blev jeg straks stillet overfor en opgave, der nær havde taget pippet fra mig. Vi fik nemlig hver en mad med sildesalat på. Det tog grumme lang tid, at få den mellemad sat til livs, men ned måtte den, om end det kneb.

Den meget store præstegård med den mægtige gårdsplads gjorde et overvældende indtryk på mig, men det faldt mig ikke svært at blive fortrolig med alt det nye. Kusken, Kristian Thomsen, var en udmærket ung mand, der på en god måde evnede at sætte mig ind i de mange mysterier, jeg mødtes med for første gang. Vi skulle dele seng og kammer. Karlekammeret lå i den vestre længe med hestestald til den ene side, fåresti og kohus til den anden. Desuden benyttedes karlekammeret til lagerrum for seletøj og meget andet.Ved hovedenden af den fasttømrede seng hængte en lygte, som kokkepigen Marie skulle bruge, når hun malkede. Hver morgen mødte hun altså for at få lygten tændt, og det for mig helt uforståelige skete da jævnlig, at Kristian under Maries protest halede hende ind i sengen til sig. Nu og da kom han så bagefter og holdt lygten lige ind for ansiget af mig, for at overbevise sig om, at jeg ikke var vågen, men selvfølgelig sov jeg de uskyldiges søvn, fuldstændig uberørt af, hvad Kristian og Marie foretog sig. Til gengæld fik jeg lov til at blive i sengen, til han var færdig i stalden.

Maden vi fik, var ofte i en forfærdelig forfatning. Det skete ikke sjældent, at kødet var fordærvet, ligesom der jævnligt fandtes store maddiker i det. I en del af året fik jeg mellemmad med i skolen, og da vi skulle have den liggende på et underbord ved vor plads, skete det ofte, at mine mellemmadder lugtede så slemt, at de andre børn talte om det.....

Det er måske lidt for stærkt at sige det således, at jeg kun to gange om året, præstens fødselsdag og juleaften kunne spise mig mæt. Jeg har båret mange spande vand og meget brænde og løbet mange ærinder for pigerne, når de til gengæld bød mig en mellemmad med fedt på. Kusken og jeg spiste i borgerstuen. Det skete, at vi til selskab havde rugehøns eller en høne med kyllinger. Vi langede til samme fad med vore træskeer, der efter brugen aftørredes med hånden eller frakkeskødet for atter at indtage deres plads bag ved vindueshaspen....

Uddrag fra:

HELSINGØRS

EMBEDSOGBESTILLINGSMÆND

GENEALOGISKE EFTERRETNINGER

V. HOSTRUP SCHULTZ

J. H. SCHULTZ'S UNIVERSITETSBOGTRYKKERI

MCMVI

64. Bjørnsen, Berthel, f. 2/10 1749, Byfoged 3/7 1776,

Viceraadmand 28/8 1776, Borgmester 24/10 1800, Justitsraad, død 20/4 1820.

Faderen: Bjørn Berthelsen B., Højesteretsassessor.

Moderen: Marie Dorothea Esmarck.

G. m. Petræa Catharine Regersen, f. 1755, død 26/10 1833.

Faderen: Kontreadmiral Fredrik R.

Moderen: Bolette Christine Wium.

Børn: Frederice, f. 28/7 1778, g. 8/3 1801 m. Grosserer Eric Holm.

Dorothea Bartheline Petrea, f. 28/11 1780, g. 29/2 1804 m. CapL Engelbrecht Waager Knoph.

Bjørn Berthelsen Christian, f. 30/2 1783, død 7/10 1783.

Fredrik Anton, f. 21/10 1784. Krigsass., død 31/10 1823.

Udgav i Bergen 1794-95 ugeskriftet "Provinzial-blade" 52 numre på 8 sider. Spillede skuespil og skrev værker til Bergens teater.

Fødte 23 børn - en om året.

Flyttede efter Carls død til Assens til sønnen Søren Anthon.

udsendt som missionær til Trankebar- senere præst i Kirchtimke.

Bøving er ogsaa stavet Bøvingh

Udskrift af

Viborg landsstings skøde- og panteprotokol, nr. 51, 1793-99, A, folio 61a

SKIØDE

For bemelte Lieldsener paa Lerchenfeld Hovedgaard med underliggende.

Dat. 24. Junij 1793

Jeg Christian Cæsar von Lüttichau til Ørndrup, Deris Kongelig Majestæts Major af Cavalleriet tilstaar hermed at vitterliggjør, at jeg haver solgt, som jeg og hermed sælger, skiøder og aldeles fra mig og mine Arvinger afhænder til brødrene Sieurs Jens Kieldsen, forpagter paa Himmestrup Michel og Peder Kieldsøner paa Lerchenfeld, den mig tilhørende Hovedgaard Lerchenfeld, beliggende i Wiborg Stift, Halds amt og Westerbølle Sogn, Hovedgaards Taxt 35 – 3 – 2 – 1 alb., hvoraf Lerchenfelds Møller har i Fæste 10 Td. 3 Skp. Med alle paa Hovedgaarden og Møllen staaende Bygninger og Mølleværk, Tilliggende og med rette tilhørende Eiendomme af Agger, Eng, Heede og Kiær, Fiskevand og Fæegang, som efter Skiøder og Ankomster der tilligger og saaledes som ieg samme eiet og haft haver, tilligemed nu til og under Lerchenfeld liggende og hørende Bøndergoeds Hartkorn 367 – 6 – 1 – 1 1/40 alb. med derpaa staaende og hørende Bygninger, Huuse og Huuspladser, besætning paa Goedset efter Loven, saaledes som den herved hæftede Jordbog formelder, med dertil hørende Eiendomme af Agger og Eng, Heede, Kiær, Forte og fællig Fiskevand og Fæegang, Landgilde og Herligheder, intet mig forbeholden af hvad dertil hører, tillige bør og med samme Ret ieg det eiet haver.

Saa skal nuværende og Efterkommende Lerchenfelds Eiere være forbunden bemelte 3de første prioriterede Summer, ligeledes at staa u-forandrede i Lerchenfeld og Mølles Hovedgaards Taxt, og da mig i Dag er betalt den i Kiøbe Contracten for indbemelte Gaard, Goeds og Tiender ect. Af 19 Marti 1792 ommeldte Summa af Halffierdesindstyve og tre Tusinde Rdl., ieg og har opfyldt hvad mig ifølge bemelte Contract paaligger, saa meddeeles gerved bemelte Brødre denne min Skiøde med fuldkommen Hiemmel for det solgte, og hvorved ieg som meldt bortskiøder al den Ret ieg og Arvinger dertil har haft, fri for ald hvis Tilkrav, som derpaa med Rette kunde tale, og ifald nogen af foranførte formedelst min Vanhiemmel ved Dom skulle blive nyværende Eiere fravunden, da skal ieg og Arvinger efter fornuftige og u-villige Mænds Sigende og den Taxt samme sættes for, i rede Penge erstatte saadan 6 Ugger derefter.

Til Stadfæstelse haver ieg ei alleene egenhændig underskrevet og forseglet denne min Skiøde, men endog ombedet mine Herrer Svogre Hr. Major von Bülow til Mølgaard og Hr. Lieutenant Kaalund til Hessel dette med mig til Vitterlighed ville underskrive og forseigle.

Wiborg, den 24. Junij 1793. C. Lüttichau (LS).

Til Witterlighed underskriver og forseigler efter Begæring:

Bülow (LS), Kaalund (LS).

Udskrift af protokol for

enkefru Laura Pinds Legat

”Da det ærede Sogneråd på min anmodning i skrivelse af 12. januar d.a. om at modtage en sparekassebog på 200 kr. og med renten deraf at besørge det Pindske Begravelsessted på Gjesing Kirkegård årlig renholdt og Bogstaverne på Grav-Monumenterne med nogle Års mellemrum opmalede i et tidsrum af 50 År fra Fru Pinds Begravelsesdag 16. April 1890, efter hvilken Tid de 200 kr. kunne tillægges Legat Kapitalen, hvis det ikke forinden til Øjemedets Opnåelse gjøres nødvendigt at træffe anden Bestemmelse dermed, hvilket er overladt Sognerådet i Skrivelse af 12. Februar 1891 har tilkjendegivet, at det er villig til at overtage sådan Besørgelse, så sender jeg endvidere hermed Contrabog med Randers Discontobank- og Lånebank nr. 10236 på disse 200 kr., hvis rente kan hæves 14 dage efter hver 1. Januar eller 1. Juli.

For modtagelsen af Fundatsen, Creditforenings Obligationen med Cupons og Sparekassebogen samt Protocollen, tør jeg imødese det ærede Sogneråds Tilståelse.”

Randers, den 15. Mai 1891

Ærbødigst

Ulæslig underskrift

Skolens Historie

Artiklen på denne side er skrevet af Sally Jacobsen og Niels Andersen, Randers Lokalhistoriske Arkiv.

Oust Mølle, der er beliggende vest for Randers, nævnes ifølge opslagsværket Trap Danmark første gang i år 1608, hvilket dog ikke er helt rigtigt, da møllen allerede i 1489 nævnes i et tingsvidne, og det også er en kendsgerning, at den daværende møller, Jens Møller, i hvad der da benævntes Offwerst Mølle, i 1535 stævner Hans Kampen for et overfald i Randers under Skipper Clemens - Fejden.

Oust Mølle hørte oprindeligt under Graabrødre kloster men kom derefter til at høre under Dronningborg slotsgods, og det er da også herefter, at historien bliver mere håndgribelig. I 1630 bortfæster lensmanden på Dronningborg, Otto Marsvin, møllen til Mogens Nielsen, der var tolder i Randers. Mogens Nielsen og hustru skulle have lov at være på møllen på livstid, og en del forhold nævnes i dokumentet, ligesom de stilles under lensmandens beskyttelse. Dokumentet bærer påtegningen: Actum Dronningborg 24 November 1630. O. Marsvin, egen hånd.

Af det næste dokument, som foreligger, fremgår det, at Kong Frederik d. 3. sælger og tilskøder møllen til Carl Rosenmeyer, borger i København. Skødet er dateret 13. februar 1662. Mogens Nielsen er stadig fæstemand på møllen.

Den sidste i slægten

Rosenmeyer beholder dog ikke møllen ret længe, da matrikeloptegnelser viser, at den i 1664 ejes af Oberst Mathias Numsen (1648-1731) til Brusgaard m. m., der i parentes bemærket tilhørte en slægt, der egentlig først gjorde sig bemærket ved ham, men som i generationer derefter gjorde sig gældende i det offentlige liv og ikke mindst i militæret. Slægten uddøde med Christian Frederik Numsen i 1811.

I 1695 sælger Mathias Numsen, iflg. skøde tinglyst i 1696, Oust Mølle med tilliggender til Thomas Pedersen Karmark (1652-1711) .rådmand i Randers, bekikket 1687. Pedersen Karmark begyndte som forvalter og ridefoged på Ulstrup og Clausholm godser og var ved sin død tillige købmand i Randers.

I 1718 fremgår det, at rådmand Jørgen Steen (eller Steenz/Stenz), født o. 1690 ejer møllen.

Det fortælles, at der på en ladebygning, sikkert opført af Steenz selv i 1716 var opsat en vindfløj med årstallet 1716, og navnene Søren Stenz og Maren Mikkelsdatter var udhugget.

Vindfløjen skulle vist nu findes i privat eje et, sted syd for Randers.

Ifølge grundtakstation ejes møllen af Lars Pedersen i 1737. Da han dør, overtages den af hans søn Peder Larsen Borup i 1751, hvorom der findes dokument underskrevet af Frederik d. 5 d. 13. august 1751 på Fredensborg. Dokumentet indeholder flere bestemmelser, bl.a. om at Peder Larsen skal tage sig af sine "uforsørgede" søskende. Efter Peder Larsens død i 1776 gifter hans enke sig igen i 1678 med møllens næste ejer Lars Ploug (født 6/2 1741 i Fåborg - død 18/2 1809 i Oust Mølle).

En holden mand

Lars Ploug køber for øvrigt Borup kirke med tilliggender ved auktion i 1785 (se Historisk Aarbog fra Randers Amt 1916). At Lars Ploug er en holden mand fremgår også af, at han, efter at englænderne havde ødelagt vores flåde efter Københavns bombardement i 1807, ved en indsamling i 1808 giver et ret stort bidrag til, at Danmark kan få en ny flåde. Lars Ploug når at få kone nummer to, inden han dør i 1809, og denne kone gifter sig med møllens næste ejer, som er ritmester Hans Georg Faith, der sad på ejendommen til sin død i 1831. Derefter overtog sønnen, der også var officer, og havde samme fornavne som faderen, Hans Georg (1810-1875) ejendommen. Det var Hans Georg Faith junior, der byg­gede Frøvadsholm i 1858, li­gesom han byggede en vejrmølle ved Oust Mølle.

Hans Georg Faith var en virksom mand, også mere virksom end økonomien kunne holde til, og måske levede han også, som nogle kilder antyder, over evne. Det gik sådan, at han i 1864 måtte overlade ejendommen til sin søster, fru Laura Pind til Løvenholm, men blev boende i et hus på ejendommen med sin familie, hvor hans kone oprettede en syskole for omegnens unge piger.

Under Laura Pinds ejerskab sker der en del ændringer på ejendommen, ligesom hun frasælger en del jord, bl.a. til etablering af Egegården i Helsted, og selve hovedbygningen, Frøvadsholm, lejer hun ud til den engelske ingeniør, der forestod anlægget af jernbanen Randers-Hobro.

Resten af ejendommen, landbrugsjorden, møllerne m.m forpagtes væk. Alene landbrugsjorden udgjorde 160 tdr.land.

Vand, vind og damp

Alt i alt ser det ud til, at det ikke har været rentabelt for Laura Pind at have ejendommen. Om det har været rentabelt for forpagteren er svært at afgøre. Meget var prøvet, man havde både vand-, vind- og dampmølle.

Vandmøllen var en overfaldsmølle, der havde sit fald vest for møllen. To vandhjul drev to møllekværne til henholdsvis mel og malt. Det var vandet fra Svejstrup Bæk, man udnyttede. Der var også blevet etableret et teglværk, men det fik heller ikke nogen økonomisk betydning. Leret var dårligt med for mange sten, hvilket gav dårlige produkter.

Det er imidlertid en kendsgerning, at Laura Pind i lang tid havde ejendommen til salg uden resultat, hvilket bl.a. ses af en annonce i Randers Amtsavis d. 7. april 1870 og igen en, næsten enslydende, d. l. februar 1872.

Først i maj 1873 lykkedes det at finde en køber, nemlig Randers Kommune, der giver 70.000 Rdl. for hele herligheden. I skødet er anført, at Ritmester Faith og hustru skal have fri bolig i et af gårdens huse resten af deres liv, og at de, hvis de skal flytte, skal have et vist beløb i underhold hvert år. Desuden skal de nyde nogle naturalier fra gården.

Grunden til kommunens interesse for gården var, at man i lang tid havde haft planer om at etablere et nyt vandværk i byens nærhed, og undersøgelser havde vist, at området havde store ressourcer af vand i undergrunden.

Efter at kommunen havde frataget den jord, som skulle bruges til vandværket, solgtes ejendommen til proprietær C.G. Neckelmann, som ejede Egegården, der som tidligere nævnt var udstykket fra Frøvadsholm. Dermed var næsten al jorden igen samlet under en mand.

Neckelmann fik ikke mange år som ejer af ejendommen. I 1881 overdrager hans enke den til sønnen M.J.A. Neckelmann for 151.000 kr.

Det gik åbenbart ikke for godt med driften af ejendommen, for efter M.J.A Neckelmanns død, blev den i 1902 solgt på tvangsauktion for 115.000 kr. Køberne var tre bankdirektører og en købmand, som antageligt har haft penge "i klemme". Året efter købte købmanden de andre ud for 65.000 kr. og var således, eneejer. Købmanden beholdt ejendommen en halv snes år, og efter ham følger der fire ejere på seks år og denne handlen med ejendommen fortsætter helt op til vor tid.

Vi kan hermed konstatere, at Oust Mølle og Frøvads­holm har haft adskillige ejere og beboere.

Bevarinqsværdiqe

Bygningerne er gennem tiden blevet vedligeholdt og fremstår i dag som bevaringsværdige. Hovedbygningen, laden og den østre sidelænge på Oust Mølle er fredede. Selv om der i tidens løb er blevet frasolgt megen jord, er den tilbageværende jord landbrugspligtig. Ejeren har bopælspligt. Nuværende ejer er proprietær Jens Jacob Øster.

Hovedbygningen Frøvads­holm blev på et tidspunkt fra­solgt og sidst i 1940'eme blev den indrettet til lærlingehjem. I 1965 blev Frøvads­holm omdannet til ungdomspension.

Siden 1989 har der været kommunal heldagsskole for børn med adfærdsvanskeligheder eller psykiske problemer i alderen 6 til 12 år.

Anders Lerche var leder af Oust Mølleskolen fra 1989 til 2005 og blev afløst af nuværende leder Finn Almind.

Udvandret i marts 1927

Immigration Records 1925-1935 - National archives of Canada.

Sophus Frederik Kristensen rejste indirekte til Canada med sin familie den 12 marts fra Liverpool med ankomst til Halifax, Nova Scotia med skibet s/s Alaunia, Cunard den 21 marts 1927.

udvandret til USA ???

Name: Djvind Bennike

Event: Census

Event Date: 1930

Event Place: San Francisco, California

Gender: Male

Age: 35

Marital Status: Single

Race: White

Ship: West Mahwah

War or Expedition:

Birthplace: Denmark

Estimated Birth Year: 1895

Enumeration District: 14-1599

Page: 62A

NARA Publication Title: 1930 U.S. Census of Merchant Seamen

NARA Publication Number: M1932

NARA Roll Number: 1

Film Number: 2342410

Digital Folder Number: 4547594

Image Number: 00155

ugift 1840. jfr. FT; skanderborg, Nim, Horsens Købstad, Søndergade, , , 26 F1, FT-1840

ugift fruentimmer- FT 1834 bor hun med sin mor som er værtshusholderske

Ugift og hjemmeboende ved FT-1890 C6372

ugift ved FT 1890. opslag ? Hjemmeboende søn og 21 år gl.

Ikke fundet ham under fødsler i kirkebogen. Måske fødselsår er forkert?

Ikke med i FT-1880, opslag 11. Måske ude at tjene?

ugift- var lærerinde

Ugift

Hjemmeboende ved FT-1890 C6372, opslag 11. Hjemmeboende og 33 år.

Er ikke døbt Bek

Ugift

Hjemmeboende ved FT-1890 C6372

Er ikke døbt Bek

Ugift

Hjemmeboende ved FT-1890 C6372

Er ikke døbt Bek

Ulrik Christian Gyldenløve (1630 - 11. december 1659) var uægte barn af Christian 4. og dennes kammerpige Vibeke Kruse. Han er omtalt i J.P. Jacobsens bog Fru Marie Grubbe.

Ulrik fik i febr

uar 1645 overdraget Skinnerup gård af sin fader kong Christian 4., men Ulrik var ikke tilfreds med dets navn og gården var meget faldefærdig. Ulrik byggede gården om til et gods og navngav godset

for Ulriksholm, og med Ulriksholm blev Ulrik givet titlen Greve.

Ulrik Christian Gyldenløve var Rigsgeneral og havde den totale kommando over Danmarks hær under Karl Gustav-krigen. Ulrik red i

spidsen for den danske hær af studenter der i 1659 gjorde udfaldet mod de svenske hære der gemte sig i skyttegravene. Da svenskerne stormede Kallebodstrand i København, hvor Ulrik havde sit hovedk

varter blev der udkæmpet en kæmpe blodig kamp mellem den dansk-hollandske hær og den svensk-tyske hær. Ulrik blev dræbt af adskillige skud fra fjenden.

Gyldenløvesgade er opkaldt efter ham. U

lrik blev husket blandt adelen såvel som blandt folket som en af Danmarks største feltherrer.

Under første verdenskrig aflagde George V flere besøg ved fronten. Under et af disse besøg i 1917 faldt han af hesten og kom så hårdt til skade, at han led under det resten af sit liv.

Samme år frasagde han sig alle tyske titler både for sig selv og for resten af familien og ændrede slægtsnavnet fra Sachsen-Coburg-Gotha til Windsor.

Under ophold i Spanien modte Troels Trier og blev gift, døde ung.

underviste i håndgerning ved den eenkl. skole i Mommark før 1930.

Flyttede til Sønderborg 1952 ; senere Ulkebøl Plejehjem.

Ungkarl Holger Nikolaj Pedersen af Rødding, Slesvig, Søn af Husmand Peder Pedersen og Hustru Mette Kristensen, Lundø By, født i Lundø Sogn 28 Januar 1885 og døbt 23 Marts s. A.

Pige Met

te Katrine Schwensen af Maltbækmose, Malt Sogn, Datter af Teglbrænder Frits Schwensen og Hustru Sisse Dorthea Pedersdatter f. i Malt Sogn 26 August 1891, hiemmedøbt 18 September, i Kirke 8 November

s.A.

Vidner: Rasmus Johansen og Niels Vilhelmsen, Husmænd i Maltbækmose.

Lyst: 12 + 13 + 20 + 27 okt.

Viet 1912 - 2 November af Sognepræsten i Malt Kirke.

[Lone_Lau_2008-05

-07.FTW]

Ungkarl Holger Nikolaj Pedersen af Rødding, Slesvig, Søn af Husmand Peder Pedersen og Hustru Mette Kristensen, Lundø By, født i Lundø Sogn 28 Januar 1885 og døbt 23 Ma

rts s. A.

Pige Mette Katrine Schwensen af Maltbækmose, Malt Sogn, Datter af Teglbrænder Frits Schwensen og Hustru Sisse Dorthea Pedersdatter f. i Malt Sogn 26 August 1891, hiemmedøbt 18 Septe

mber, i Kirke 8 November s.A.

Vidner: Rasmus Johansen og Niels Vilhelmsen, Husmænd i Maltbækmose.

Lyst: 12 + 13 + 20 + 27 okt.

Viet 1912 - 2 November af Sognepræsten i Malt Kirke.

Ungkarl Holger Nikolaj Pedersen af Rødding, Slesvig, Søn af Husmand Peder Pedersen og Hustru Mette Kristensen,år 29 Lundø By, født i Lundø Sogn 28 Januar 1885 og hjemmedøbt 2

3 Marts s. i kirken den 3 Apr. 1885

Vidner: Rasmus Johansen og Niels Vilhelmsen, Husmænd i Maltbækmose.

Lyst: 12 + 13 + 20 + 27 okt.

Viet 1912 - 2 November af Sognepræ

sten i Malt Kirke.

1885

Nr:

# 1

Aar og Datum:

28 januar 1885

Barnets fulde Navn :

Holger Nicolaj Pedersen

Dåbens Datum enten ni Kirken eller Hiemme:

Hjemmedøbt den 23 Marts Fremstillet i Kirken 3 April 1885 ( lang fredag)

Forældrenes Navn,Stand,Haandtering og Bopæl:

Hus

mand Peder Pedersen og Hustru Mette Christensen 29 Aar , Lindø

Fadderenes Navn, Stand og Opholdssted:

Husmand Lauritz Nielsens Hustru af Svendstrup

Husmand Niels Thomsen

s Hustru, Lundø

Ungkarl Jens Christensen, Lundø.

Husmand Christian Pedersen, Lundø

Indsidder Peter Christensen, Lundø

Alm. Jevnfør register :

124

&

nbsp

Anmærkninger:

Moderen holdt sin Kirkegang d. 15 Marts 1885 (Midfarts? Søndag )

VIELSE :

1875:

#1

Ungkarl Peder Pedersen, søn af Gaarsmand Pede

r Jenden i Hald, tjenende !!! Lundø, 29 år.

Ungpigen Mette Christensen, Datter af Husmand Christen Pedersen af Lundø, 19 Aar

Jens Baadsgaard - Christen Peter Ped

ersen

31 Juli

I Kirken

120

Her er lige noget til det vielse af Holgers forældre V Ægteskabs Attest set. Hejlskov

Præstegaard d 27 J

uni 1875

Underskrift

begge ere vaccinerede.Tillys

ningen skeete 6-8 og 9 S.e.T. (Søndag efter Trinitatis)

Utah Death Index, 1905-1951 (Ancestry.com)

Name: Alveretta Wilson Erickson

Death Date: 6 Mar 1912

State file number: 1912000759

Gender: Female

Age: 38

County of Death: Sevier

Source Information:

Uægte barn, født på Den kongelige Stiftelses fødeklinik.

I udsættelsespapirerne er Martine Due noteret som moderen.

Uægte. Udlagt som fader Jørgen Jørgensen Beengaard

Ankommet til Vejstrup sogn 5 nov 1867, tjenestepige hos B. Juhl Grønningehoved