Notater

Thustrup - Tustrup

Fra bladet ”Slægten” 1. maj 1918, (nr. 12)

Hovedgården Thustrup I Fræer sogn, Hellum herred, Ålborg amt, har den. 1. maj 1918 været 100 år i familien Hjorth’s eje gennem 3 generationer, og de fleste tidligere besiddere kendes gennem næsten 400 år.

Navnets oprindelse stammer fra mandsnavnet Thue og deraf Thue’storp. Det vides at Thustrup ejedes 1422 af Jep Jensen (Bendrup)

Første gang navnet Thustrup nævnes er 28. sep. 1462, da Thustrup Møllested, nævnes i et lavstedsbrev og senere 1477 i en skjeltrætte.

Omtrent i midten af det 16. århundrede beboedes Thustrup af Poul Jensen og Mikkel, senere boende i Fræer; de blev på en meget tvetydig måde tvunget fra gården af herredsfogden Anders Skriver, som imidlertid beviste, at han af daværende Lehnsmand Oluf Munk havde fået fæste på Thustrup for 24 mark dansk. - I den retstrætte, som derom opstod mellem Anders Skriver kontra Poul Jensen og Mikkel, fældede Kong Christian III endelig dom, som er dateret Kolding 1554 og blandt andet undertegnet af de bekendte mænd Peder Oxe og Otte Krumpen.

Den 20. februar 1566 pantsættes Thustrup tillige med Fræer og Blenstrup sogn’s kirketiende for 200 daler til Palle Gris, som var slotsfoged på Ålborghus.

1573 var Thustrup beboet af bønder og 1575 blev den bortmageskiftet til Niels Mouritsen, der gjorde den til en adelig Sædegård. - Han var gift med Maren Høgh.

Niels Mouritsen beboede ikke selv Thustrup, som var overladt 2 bønder, Knud Christensen og Niels Poulsen, der årlig gav - 2 ørtuger rug, 2 ørtuger byg, 1 ørtug havre, 1 skovsvin, gæsteri og 12 Pd. Mel af møllen.

Maren Høgh døde 1600 og Niels Mouritsen 1605 – af deres 3 døtre blev Else fastelavnssøndag 1580 gift med Kristoffer Lauridsen Seefeld til Revsnæs, som døde 1612. de to andre døtre Johanne og Abild besad Thustrup 1627.

Ved ansættelse af Rostjenesten 1624 bestemtes det, at Revsnæs og Thustrup skulle holde 2 heste - Else døde 1646 og de 2 andre døtre noget før. Efter moderens (Else) død blev Viffert Seefeld ejer af Thustrup og var som sådan med til 1646 at kalde en præst til Skjørping. - For øvrigt boede han på Revsnæs og lod Thustrup drive ved sine folk - Han afstod den senere til broderen Jørgen Seefeld, der 1652 lader Gammelvads Mølles jord til gården, som da stod for 8 tdr. 1½ skp. Hartkorn, der således 6 tdr. rug, 10 tdr. byg og 30 tdr. havre og avledes 30 læs hø. - Gården havde 2 skovparter i Rebbild skov til 160 svin og i Skindbjerglund til 20 svin. Den daværende ridefoged på Lindenborg Mads Jensen boede en tid på Gammelgården(i Askildrup), men flyttede senere til Thustrup, hvor han måtte udholde 1% med Mogens Jensen på Teglegården, idet denne ville gøre gældende, at Thustrup var en ufri gård, og som sådan skulle svare ham Konge- og kirketiende, som han havde i fæste. Men Mads Jensen godtgjorde ved en mængde vidner fra Lindenborg og gods, at Thustrup anses for en adelig sædegård og altid havde været det, og ved dommen af 10 februar 1663 frikendes gården for at svare tiende.

Jørgen Seefeld døde ugift i København 1662. på skiftet efter ham tilfaldt Thustrup hr. Hans Frandsen, ”Sognepræst og Kannik udi Roskilde” og Hans Poulsen, ”Borgmester udi Ringsted”. - De solgte imidlertid snart gården til hans ”kgl. Majestæts, Kammerråd og assessor udi collegiel status” Peter Bülche, som var kgl. Livlæge og borgmester i København fra 1667.

Ifl. Skøde af 1. marts 1664 overdrog han gården til Mads Jensen ”baade udi vaadt og tørt” og frafalder alle fordringer for sig og sine arvinger ”saavel ufødte som fødte”. Bygningerne blev da takserede til 100 Rbd. Af møllen skulle årlig svares 12 pd. Mel og en ålekiste. Gården havde ca. 100 tdr. land i brug delt i 10 vange, foruden ca. 20 tdr. land hedejord, noget fædrift i heden syd for gården ansat til kunne græsse 10 kreaturer, lidt lyngslæt og hedetørv, men for øvrigt ingen brændsel. Engen ansloges til 14 læs hø og 16 læs mosefoder. Ved bækkeløbet øst for gården drev en feltberider fra Ålborg en stampemølle, hvoraf der i kgl. Kontribution årlig svaredes 4 mark, som imidlertid senere eftergaves.

Møllen havde da 2 kværne og overfaldshjul, men omtales da allerede som manglende vand i tørre år, der bevirkede, at der ingen tilløb var fra Madum sø.

Efter Mads Jensen overtoges gården af hans søn Jens Madsen født 1667, og denne havde en søn Mads Jensen, som i en alder af 16 år druknede i mølledammen 1712. af J. Madsens mange børn blev datteren Maren 1734 gift med Kristoffer Stahl, som derefter i nogle år boede på Thustrup

År 1701 anlagde velædle hr. Kommerceråd Hans Bendsen til Sohngårdsholm sag imod Thustrup, fordi der i 9 år ikke var betalt brokorn til Haals bro og under denne proces optrådte ”altid vel agtbare” mand Knud Jensen af Fræer på Thustrup vegne, og det lykkedes ham at skaffe nogle dokumenter frem fra hans bedstefaders tid hvorved det blev godtgjort, at Thustrup altid havde været anset for én fri Hovedgård; Brokornet faldt da bort.

Jens Madsen døde 1730 og 1743 solgte enken med hendes lavværge Thøger Hjorth af Ejstrup mølle, Thustrup, Stampemøllen, en smedie, 1 gård i Fræer, en ødelagt husplads, Skindbjerg, Brøndum sognes kirketiende og en begravelse i Fræer kirke til forpagter Mads Vognsen Hvass på Nørlund.

Ved skøde af 15 sep. 1754 overdrog Mads Hvass atter Thustrup med gods, hvilket var forøget med 1 gård og nogle huse i Fræer, der var købte af Thyge Fuhrs enke ved Haals bro, til Nikolaj Bøje på Dronninglund, der atter solgte den til Jesper Østergaard af Ålborg ved skøde af 21. jan. 1758. denne forøgede godset med 2 gårde og 1 hus i Fræer, 1 i Fløe og 1 i Ellidshøj, ligesom han også tilkøbte Siem sogne kirketiende. Han solgte 1761 bevilling til at drive en vejrmølle i en afstand af 800 alen fra vandmøllen, men gjorde ikke brug af bevillingen - han førte atter i 1764 en sag om tiendefriheden.

1775 blev gården og gods atter solgt til Lehnsgreve H.C. v. Schimmelmann for 19.000 Rdr. Dansk kurant samt 100 dukater. Godset bestod af 4 gårde og 9 huse i Fræer, 4 gårde i Skindbjerg og nogle huse i Fløe, i Gravlev sogn i alt med hartkorn 36 tdr. 6 skpr. 1 fdk. og 1 ald. Og skovskyld 4 skpr. 1 fdk. og 1 ald. Den årlige afgift var 82 rbd. 5 mk. 4 tdr. rug, 8 tdr. bug og ½ td. Smør.

I de følgende 20 år, gården var i grevens eje, beboedes den af en af hans tyske jægere, senere skovridder Christoffer Ahrens, som var gift med Karen Hjorth – vistnok en datter af Thøger Hjorth til Ejstrup. Ahrens døde 1805 i Jægersborg.

Da gårdens drift gav greven tab, ansøgte han om og fik tilladelse til at bortarvefæste den i forening med Tulsted og Thoruphedegård. Tilladelsen meddeltes af Christian VII i skrivelse af 20. nov. 1795, og ved den senere derom på Lindenborg afholdte auktion blev Mads Olesen af Tiendegård højestbydende med 540 Rbd. i årlig afgift, og 10 Rbd. til hver gang gården skifter ejer. Han fik skøde den 4 maj 1796 men døde den 8 aug. Samme år og blev begravet på Fræer kirkegård.

Efter Mads Olesens testamente af 6. aug. 1796 var Thustrup solgt til hr. Markus Acrhon af Øxholm, som overtog gården den 3. okt. 17906. han døde 1805 og hans enke Erika Marie, f. Jørgensen bortforpagtede derefter gården ifl. kontrakt af 10 juli 1806 fra 1 maj 1807 til 1 maj 1812 til fæstebonde Peder Jensen (Bossen), udflytter fra Fræer. Ejerinden forbeholdt sig den største del af våningshuset. I årlig afgift skulle forpagteren betale 600 Rbd. samt foder og græsse for ejerinden 2 bæster, 5 køer og 8 får med deres ”afgrøde” ligesom hun også havde frihed til at have gående i og ved gården 1 galt, 1 gris samt hvad hun af høns, gæs, ænder og kalkuner anser for nødvendig at tillægge til brug i sin husholdning. Til tagenes vedligeholdelse skulle forpagteren årlig levere 24 traver rugtag (á 20 kjærve á 12 pd.), men hvis der af gårdens avl kunne leveres mere, da skulle han præstere dette.

Med hensyn til driften bestemtes, at forpagteren årlig skulle indtage og om muligt gøde 1 af de 10 store vange, som i det højeste ikke måtte bruges til sæd længere end 5 år. I de 10 mindre vange måtte kun tages et par kjærve uden gøde, med mindre ham måtte finde for godt at anskaffe og med sidste kjærve at beså af det i Vensyssel med held dyrkede havregræs til vinterfoder og gødningens forøgelse.

Erika Marie Acthon døde den 16 okt. 1811 altså forinden 6 maj 1812, da Jensens forpagtningstid var udløbet og ved den af hendes arvinger foranstaltede auktion over Thustrup den 31 aug. 1812 blev brødrene købmand Selgen Bjerring i Ålborg og Rasmus Bjerring af Støvring mølle, højstbydende med 30.010 Rbd. danske kurant, hvilket bud approberedes.

R. Bjerring tog ophold på gården, men solgte senere sin part til broderen 1815 for 18.0005 Rbd., som atter 1818 solgte hele ejendommen til forpagter Jakob Hjorth af Hovedgården Albeck i Suldrup sogn for 21.666 Rbd. 4 Mk., sølvværdi svarede til 27.082 Rbd. 2 Mk., navneværdi, hvoraf 13.500 Rbd., var kapitalbeløbet af arveforpagtningsafgiften, der var 540 Rbd. årlig.

Forinden Thustrup i slægten Hjorths eje omtales, bør nævnes ejendommens størrelse m.m. ved denne periodes begyndelse - som tidligere anført er ejendommen arveforpagtning under Grevskabet Lindenborg, men med ret for ejeren til at sælge og pantsætte, men ikke til at udstykke. Ejendommen er fri hovedgård, tiendefri uden særlige byrder. Gården havde 1818 ca. 18 tdr. hartkorn, og det samlede areal udgjorde ca. 300 tdr. land foruden vandareal, veje m.m., men dette areal var langt fra opdyrket på denne tid, men meget henlå i hede og tuer.

Til gården hørte en vandmølle beliggende ved denne og en stampemølle, kaldet Gammelvad mølle noget øst for gården. Gammelvad kaldtes Stampemøllen efter at den tidligere noget mere østlige liggende melmølle af dette navn var nedlagt. De to møller var utvivlsom et ganske godt aktiv for ejeren af den i mange henseender tarvelige og forsømte gård, hvis foregående ejere havde siddet i armod – og i de år, gården var bortforpagtet til nabogårdmanden, blev den ikke fredet.

Bygningerne var meget tarvelige, indskrænkede og dårlig vedligeholdt. Besætningens størrelse var kun 25 – 30 større og mindre kreaturer, som det ofte kneb med at skaffe foder til, samt 16 dårlige heste.

Slægten Hjorth på Tustrup

Jakob Hjorth overtog Thustrup 1 maj 1818 og var født den 9 april 1772 i Als – havde fra 1800 til 1806 Villestrup Vandmølle i forpagtning og var derefter indtil 1818 forpagter af Albeck. Han ægtede 21 maj 1802 Else Marie Haubro af Gerding præstegård – hun døde 1807.

Han blev gift 2. gang med Ane Kirstine Ibsen af Annerup (senere Raakildegård) født 20 aug. 1785.

Jakob Hjorth var en særdeles dygtig og virksom landmand. Han opførte 1825 det nuværende efter datiden meget store stuehus på Thustrup og havde 1840 opført dampbrænderiet der.

Jakob Hjorth solgte gården 15 nov. 1825 til sønnen Jens Christian Hjorth for 10.000 Rbd. + arveforpagtningsafgiften, men denne overtog først gården i 1842. Jakob Hjorth var derefter ejer af Fjelleradgård, hvor han døde 20 aug. 1846.

Jens Chr. Hjorth, slægtede faderen på som en dygtig og energisk landmand og var et mønster for egnens landmænd. Han var først forpagter på Lindeborg fra 1831 til 1842 og drev samtidig Fjelleradgård og Henriksdal tildels ved Hoveri, indtil han overtog Thustrup – Her udfoldede han en meget betydelig virksomhed. Brænderiet var opført, forinden han overtog gården. 1846 byggedes vejrmøllen og 1860 byggedes ny vandmølle – der plantedes meget omkring gården ligesom en mindre granplantage på ca. 15 tdr. land anlagdes. 1866 nedlagdes brænderiet formedelst konkurrencen fra de nye spritfabrikker, der bevirkede at driften ikke kunne betale sig, men det havde da også opfyldt sin mission, nemlig gennem brændefodring af 200 store kreaturer årlig at sætte markerne i en fortrinlig gødningstilstand og fremkaldt rige afgrøder.

( se mere ovenfor)

Den 3. besidder i Hjorthslægten af Thustrup er Jens Laursen Hjorth (se denne)

Den 4. besidder er Knud Bierberg Hjorth fra 1921 (se denne)

Tidl. apoteker i Kongsvinger, toldkontrollør i Christiania

Tidl. tjenestepige for Peter Henning Andreas Kofod (1867) & hans familie i Klemensker, hvor Andreas to brødre Christian Alfred Sonne & min tipoldefar, Jørgen Jensen Sonne var henholdsvis tjenestekarl og røgter (ifølge folketællingen i 1890) 

til Aker (Vangs præstegæld), Disen (sst.) og Samsal (Ringsaker præstegæld), ? Drog 1681 til Holland, kadet i prinsen af Oraniens garde, 1683 gefreiterkorporal, vendte hjem 1684, 1685 ansat i Draba

ntgarden, s. a. (8. aug.) sekondløjtnant i Wedells jyske infanteriregiment, 1687 (29. april) kaptajnløjtnant ved Palle Krags geworbne infanteriregiment i Norge, 1688 (16. okt.) kaptajn og kompagnich

ef, 1698 (23. april) sekondmajor, 1700 (8. maj) major og forsat til 1. oplandske nationale infanteriregiment, 1704 (18. aug.) karakteriseret oberstløjtnant, 1707 (14. maj) virk]. oberstløjtnant, 171

1 (17. okt.) oberst og chef for regimentet, deltog med hæder i krigen med Norge, var 1715 næstkommanderende søndenfjelds.

Til Arreskov, Broholm & Vindumnovergaard. Godsejer af Arreskov & Broholm . Katholm: hovedgaard 6 km. S for Grenaa, fredet. Kendes side n 14. aarhundrede; den nuværende øst- og midtfløj stammer fra slutningen af 16 . aarhundrede;

vestfløjen fra begyndelsen af 17. aarhundrede.

til Bækmark (Skodborg H.) (1558) og Tanderup (Hammerum H.) (1595) - 20. Dec. 1579 tilsagt Hyldingen i Odense 1. Maj 1580, 15. Juli 1581 indkaldt til Krigstjeneste, 29. Nov. 1582 tilsagt til Henrik Belows Bryllup paa Koldinghus, 1. Jan. 1583 tilsagt til at ledsage Kongen udenlands, 1587-88 Hofjunker, 12 Jan. 1591 til nogle Hofsinders Bryllup paa Dronningborg og 28. Nov. 1592 til Preben Bilds Bryllup paa Københavns Slot, beseglede 1602 Orfejden om Niels Juels Død, nævnt ved Hyldingen 1608 - Altertavle i Snebjerg Kirke med hans og Hustrus Vaabener.

til Baroniet Løvenborg (1807) -, 1790 (15 Okt.) Kornet á la suite ved sjællandske Rytterrgmt., 1800 (25 Jan.) Kammerjunker og (11 Juli) kar. Sekondløjtnant, 1802 udenlands, 1804 (4 Maj) á la suit

e ved Husar Rgmt., 1806 (26 Sept.) i Nummer, 1807 (22 April) Afsked, 1812 (23 Jan.) Kammerherre, 1816 (6 Juli) Hofjægermester.

til Baroniet Løvenborg (1831), til Gislingegaard (Tudse Hrd.) (1843-73) og Holbæk Ladegaard (Merløse Hrd) (1866) -, 1824 Student, 1830 (14 April) cand. jur., 1835 Hofjægermester, 1845 Kammerherre,

1861 (12 Marts) R*.

til Bjørnholm, Møgelkær (Bjerre H.) og Skjern (Middelsom H.), 1449 Ridder, 1452 Rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 Rigshofmester, begr. Mariager Kloster, senere I 1589 overført til Hornslet Kirke.

til Bregentved. Begravet i Ringsted under den største ligsten i Danmark. Lehnsmand

til Bregentved. Lensmand over Helsingborg (1571-1573), Rigsraadsmedlem (1572-1573)

til Clausholm, Krenkerup og Torbenfeld, Lensmand

til Clausholm

Til Engelsholm - hofsinde, fik 1465 brev på alle 40 marks bøder på sit gods og af sine vornede, 1511 holdt sammen med sin hustru, Margrethe, skifte m. dennes døtre af første ægteskab, fru Anne Lykke og Jjomfru Johanne Lykke

Til Fortegnelse:

Paa Døde og Fødte, med videre i Utterslev Sogn fra Aar 1682,

Anført af forefundne Ministerial Bøger er denne Protocol af

Peter Rhode Sogne Præst her paa Stedet, samt Proust i Nørre Herred,

1781 foræret og der udi som følger:

Dette den 1 Junii 1781 Paategnet efter Proustens Forlangende tilført.

Pag. 431, opslag 222

Cop. 1806 den 31 October

Viet Hr. Kiøbmand Jens Christian Krøger og Jomfrue Jocumbine Mariane Just.

Til Fortegnelse:

Paa Døde og Fødte, med videre i Utterslev Sogn fra Aar 1682,

Anført af forefundne Ministerial Bøger er denne Protocol af

Peter Rhode Sogne Præst her paa Stedet, samt Proust i Nørre Herred,

1781 foræret og der udi som følger:

Dette den 1 Junii 1781 Paategnet efter Proustens Forlangende tilført.

Pag. 431, opslag 222

Cop. 1806 den 31 October

Viet Hr. Kiøbmand Jens Christian Krøger og Jomfrue Jocumbine Mariane Just.

til Grundet & Ullerup

Kantor i Ribe, Lensmand Bergenhus,

Lensmand Lyse Kloster, Norge 1612 - 13

Til Hegnet (Harre H.) (1506 og 52), Raastrup (Hundborg H.) (oprettet 1537) og Jungetgaard (Nr. Lyng H.) (1538). Fik 1506 Brev på at måtte indløse Smerupgaard (Revs H.), solgte 1511 med sine søskende Restrup til Niels Clementsen, havde 1515 og endnu 1547 Smerupgaard i Forlening, 1515 Livsbrev for sig og sin Hustru på Amtofte Len, frasagde sig 1517 med Brødrene Lars (Nr. 31) og Søren (Nr. 32) al ret til Gunderstedgaard.

til Hjermeslevgaard (Børglum H.), som han 1587 fik af Fru Mette Mortensdatter, Ryumgaard (Sønderhald H.), Svendstrup, Kabbel (Skodborg H.), købt 1602 af Fru Anne Grøn, og Stenalt. Rentemester, Kan

nik i Oslo, Statholder i Norge og Høvedsmand paa Akershus, Lehnsmand paa Tranekjær.

Alt. fødselsdag: 7 Nov 1554

til Hjortholm og Løvenborg

Til Hogsted

til Holbækgaard og Ørumgaard

• til Holbækgård, Ørumgård, Holbækgård (Rougsø h.), købt 1727, Stenalt (Rougsø h.), som han købte af sin svoger, Mogens Seefeld, og Fårupgård (Tørrild h.) -, kancelliråd, 1702 justitsråd, 1731 etatsråd.

til Holsegaard, Stenalt og Søbysøgaard

Løjtnant

• til Holsegaard, Vends H. og Søbysøgaard, Aasum H. (1820); 1803 Kadet i Søetaten, 1812 Maanedsltnt., afsk. 1816.

til Høgholm, Tirstrup, Randers

Til Juellund, solgt 1717 for 43.000 Rdlr., 1718 erhvervet Visborggaard, Hindsted Herred, Visborg sogn ved giftermål. Købte Havnø i samme sogn 1719 for 25.000 Rdl, og Mariager Kloster, Onsild Her

red, Mariager Landsogn 1724. Opholdt sig ved sin faders død i Sachsen; blev 1716 Kancelliraad. Nobiliteret 1717 med sine søskende Thøger til Sohngaardsholm, Johannes, Elisabeth, Karen, Marie

og Joh

anne Marie, 1723 virk. Justitsraad.Han skænkede i henhold til faderens "Løfte og Legatum" Til Zeabaoths Kirke (Garnisons Kirke) det 1724 opsatte alter af marmor, udført af Didr. Gerck

en og Just Wie

dewelt. "Han var af stor forstand og begavet med et særdeles hurtig Begreb, saa han kunne gjort Kongen og Fædrenelandet Tjeneste, om de bleven brugt."

til Katholm, Officer

Deltog i slagene ved Lund og Gadebusch

til Krenkerup, Kjærstrup og Lungholm, plantede kongens fane på volden under stormen på Kalmar 1611. Hårdt såret under belejringen af Älvsborg. Derpå diplomat. Skoleherre Herlufsholm 1620-30. Befalingsmand på Nykjøbing og Aalholm Slotte. Lensmand, Rigsraad, Ridder.

til Krenkerup, Skjærsø (Mols herred), arvet efter moderen, Avnsbjerg (Lysgaard herred), købt 1529, og Torsø, var 1492 hofsinde, lensmand på Stegehus, var 1501 ridder, 1502-44 forlenet med Torup, var 1503 rigsråd, 1505-16 lensmand på Aalborghus, deltog fra nu af i alle vigtigere statshandlinger, stod 1514 i spidsen for det gesandtskab, som kongen sendte til kejseren for at fri til frøken Elisabeth, til hvem han på kongens vegne viedes, 1516-44 lensmand på Skanderborg, var 1518 rigsmarsk, sluttede sig 1523 kun nødig til kong Frederik I., der straks udnævnte ham til rigshofmester og gav ham livsbrev på Gavnø Kloster, gik få år efter over til lutheranismen og deltog ivrig i dennes indførelse, fik 1532 livsbrev på Ring Kloster, 1533—35 lensmand på Kalundborg, spillede atter den mest fremragende rolle under grevens fejde og ved Hertug Christians kongevalg, 1534 statholder i Jylland og senere s. å. i Sjælland.

til Lindved (Odense H.) (1798 - †), 1745 Student (privat dimm.), 1746 Baccalaureus, 1749 Alumne paa Elers Kollegium, senere paa Borchs Kollegium, Inspector her indtil 1754, 29. April 1752 cand. jur., Fuldmægtig hos Amtmand W. V. C. von Reitzenstein i Sorø, 1. December 1769 Herredsfoged og Herredsskriver i Ravnebjerg H., 3. November 1774 Kancelliraad, 3. Juni 1785 Vicelandsdommer paa Fyn og Langeland

til Lynderup og Eskjær

til Melbek, Bülck, Knoop, Saxtorp, Eskilsmark og Onum.

Til Overgaard og Charlottendal, hvoraf han erigerede et Fidieikommis.
Folketælling 1834 Randers Amt, Gjerlev Herred, Udbyneder sogn, En Hovedgård. 

Til Overgaard og Fuglsø.

til Overgaard.

til Petersgaard, Kammerherre, Hofjægermester, Cand.phil.

Til Ringkloster og Dronninggaard.

til Rosendal som han opførte, og Raabelev - f. 1580, kom 1592 i Sorø skole, 27. dec. 1598 - 27 dec 1599 i Heidelberg m. Poul Mortensen Aastrup som præceptor, 1600 i Basel, 4. maj 1601- 25 jan 1602 i Orleans, s.aa. i Wittenberg, 28. sept. 1603 - 1610 hofjunker, 1606 m. kongen i England, 1607-08 med Jacob Ulfeldt i Nederlandene, 1608 rimester ved skaanske fane, tjente med udmµrkelse som oberst i kalmar krigene, 1610 - 28 lensmand paa Helsingborg, hvortil Christian den 4 forviste Kirstin Munk, 1612 - 33 paa Herrisvad Kloster, 1616 rigsraad og ridder, brugtes nogle gange til politiske udsendelser,, skrives 1617 til Rosendal, 1619 til Skien m. Christian Holck for at holde norsk retterting, 1622 skænkede han store donationer til Helsingborgs lærdomsskole og hospital, 1624 og 31 rettertingsrejse til Gotland og Bornholm, deltog 1619 i grænsmødet ved Ulvsb ck, 1625 krigskommisær i Skaane, ledsagede 1629 Christian 4 til dennes møde m. Gustav Adolf i Ulvsb ck, tilhørte sammen med Tage Thott og Claus Daa den kreds af rigsraader, der efterhaanden fik en skeptisk holdning til Christian 4., og som 1628 gennemtvang oprettelsen af kontrolorganet generalkrigszahlkommisariatet. Død i okt 1633- var forlovet med Anne Ottesdatter Rosenkrantz, efter hendes død levede han sammen med den uadelige Cathrine Henriksdatter, m. hvem han havde flere børn bl.a. Steen Andersen Bille.

til Rårup

Ridder, Rigsråd, Rigsstaldmester, Geheimeråd

til Samsøe

til Schorssow, Bülow, Tessenow og Ziddorf, 1705 (22. april) immatr. ved univ. i Rostock, 1709 (28.okt.) kornet i Württembergs gevorbne Rytterreg. i engelsk-hollandsk sold i Braband, hvorfra reg. 1714 vendte hjem, 1712 (25. juli) karakt, løjtn., 1718 (20. juli) afsk. fra hæren, württemb. kammerjunker og oberstløjtn. ved Garde du Corps.

til Sebbekloster (Slet H.) (-1697), Hovindsholm, Tjerne og Skridshol, 13. februar 1671 immatrikuleret ved universitetet i Leyden, 1672 kornet ved norske rytterregiment, 1673 løjtnant, 17. august 1675

tillige generaladjudant, 1. oktober samme år ritmester, 1. september 1676 oberstløjtnant, ... 13. marts 1711 afsked med generalmajors karakter

til Sebberkloster (Slet H.) og Rynkebygaard (Gudme H.), kancellisekretær, 1602 forlenet med Assens provsti, 1606-34 med Halsnø kloster og Hardanger, fik 1. maj 1606 sammen med konsorter privilegium på 15 år på besejling af Island og indkøb af svovljord og -erts

til Sebberkloster og Hindels (Refs hrd.)

1639-43 hofjunker

1651 kannik i Oslo

22 maj 1657 oberstløjtnant i broderens regiment

1658 lensmand på Tønsberg

1658 oberst til hest

afslog at bliv stiftamtsmand i Aarhus

7. maj 1667 afsked som oberst

10. marts 1668 ansat påny.

til Serridslevgaard (Vor H.), hvortil han skrives 1615, da han med sine to Brødre skjødede en dem efter deres afg. Fader Peder Munk til Vesterris tilfalden Gaard i Hornum Herred til Iver Juul, kom 1599 i Sorø Skole, var 1633 Løjtnant og havde Bolig paa Hovedgaard, 1639 Kaptain og boede paa Rosborg (Fjends H.), laa ved denne Tid i stor Proces og skaffede adskillige Mennesker paa Baalet ved Beskyldninger mod dem for at have forgjort ham og hans Familie, fik 1640 Brev paa en Gaard i Borup, men mistede denne endnu s. A. og blev kasseret som Kaptain paa Grund af sine Trolddomssager, var 1642 Forlover for den menederske Niels Arenfeldt og maatte desaarsag rømme Landet, hvorfor Søren Munk til Mølgaard og senere deres Sødskendebarn Peder Mund beskikkedes til Værge for hans Børn (37), holdt s. A. Skifte paa sin Gaard Allesvraa (Vends H.) efter sin anden Hustru, var 1647 kommen tilbage og skulde i den Anledning arresteres, død før 21 Juli 1650, da Søren Munk til Mølgaard som nærmeste født Værge efter Loven beskikkedes til Formynder for hans efterladte 5 Sønner og 2 Døtre, nævnes dog endnu i Adelens Mandtal 1655 som levende og Ejer af Allesvraa.

Niels var 1637 Løjtnant ved Oberst Jesper Friis' Reg. i Gluckstadt (Afregn. 18 Juni 1637).

til Slettegaard. Jægermester, Proprietær

til Snedinge, Vognserup, Eriksholm (nu Trolleholm) og Udsteen Kloster

til Stamhuset Egeskov m. Fjællebo, indskr. i Vallø

til Stamhuset Egeskov, Kammerherre, Hofjægermester, Cand.phil.

til Stamhuset Rønninge Søgaard (1895, subst. 1906, afløst 1922), Det Mylius'ke Fideikommis og Stamhuset Benzon (1901, afløst 1924), 8. Oktober 1895 Sek.lt. ved 3. Dragonrgmt., 1. Januar 1902 Løjtnant af Forstærkningen

Fik 6 sep. 1905 konglig tilladelse til at føre Navnet Benzon-Mylius og et dertil svarende Vaaben.

til Svansø (Hindborg hrd.) (1678) —, f. 1642, død 1745 103 år gammel.