Notater

Svendborg, Sallinge, Lyø, Lyø By og Lyø sogn, gaard, 12, FT-1880, b0236

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Sofus Ferdinand von Haven 40 Gift husfader og sognepræst Tommerby sogn, Thisted Amt

Helga Kristine Charlotte v. Haven født Fugmann 30 Gift hans hustru Kjøbenhavn

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev, en gaard, 73, FT-1834, c0439

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Hans Nielsen 40 Gift gaardmand

Ane Marie Nielsdatter 31 Gift hans kone

Niels Hanssen 9 Ugift deres børn

Peder Hanssen 7 Ugift deres børn

Anders Hanssen 3 Ugift deres børn

Maren Hansdatter 1 Ugift deres børn

Peder Eliassen 29 Ugift tjenestefolk

Anders Pedersen 25 Ugift tjenestefolk

Maren Nielsdatter 26 Ugift tjenestefolk

Ane Maria Johansdatter 15 Ugift tjenestefolk

Ane Pedersdatter 48 Ugift omgaaende almisselem

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev, Aunslev Udflytter, 50 Kirkehuset, FT-1840, B5786

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Ane Kirstine Pedersdatter 65 Enke(mand) lever af sin Jordlod

Peder Eliassen 35 Gift hendes søn,Dagleier

Maren Pedersdatter 37 Gift hans Kone

Peder Pedersen 3 Ugift deres Børn

Elias Pedersen 1 Ugift deres Børn

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev Udflyttere, Et huus, 16, FT-1845, B7110

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Peter Eliassen 40 Gift Lever tildels af sin jord do [Aunslev]

Maren Pedersdatter 42 Gift Hans kone Ullerslev sogn, Svendborg Amt

Peder Pedersen 8 Ugift Deres børn Her i sognet [Aunslev]

Elias Pedersen 6 Ugift Deres børn do [Aunslev]

Ane Pedersdatter 4 Ugift Deres børn do [Aunslev]

Anders Pedersen 1 Ugift Deres børn do [Aunslev]

Ane Kirstine Pedersdatter 70 Enke(mand) Huusfaders moder, som af ham forsørges do [Aunslev]

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Avnslev By, Kirkehuset, 58, FT-1850, C4293

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Peder Eliasen 45 Gift Gmd. Husfader, lever af sin Jordlod Her i Sognet

Maren Pedersdatter 47 Gift hans Kone Ullerslev, Svendborg amt

Peder Pedersen 13 Ugift deres Børn Her i Sognet

Elias Pedersen 11 Ugift deres Børn Her i Sognet

Anna Pedersen 9 Ugift deres Børn Her i Sognet

Anders Pedersen 6 Ugift deres Børn Her i Sognet

Anna Kirstine Pedersen 75 Enke Husfaders Moder der af ham forsørges Her i Sognet

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev, et huus, 109, FT-1860, B0417

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Peder Eliassen 54 Gift huusmand, lever af sin jord, huusfader do [Aunslev]

Maren Pedersen 57 Gift hans kone Ullerslev sogn

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev sogn og bye, et hus, 5, FT-1880, B0150

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Christian Pedersen 62 Gift husfader, lever af sin jordlod do [Aunslev]

Else Pedersen 45 Gift hans kone do [Aunslev]

Anna Jacobine Nielsen 19 Ugift deres pleiedatter Rynkeby sogn, Odense Amt

Peder Pedersen 42 Gift husfader, lever af sin jordlod her i sognet [Aunslev]

Gjertrud Marie Pedersen 35 Gift hans hustru Rynkeby sogn, Odense Amt

Mette Caroline Marie Pedersen 1 Ugift deres barn her i sognet [Aunslev]

Peder Eliassen 74 Enke(mand) husfaderens fader, som af ham forsørges her i sognet [Aunslev]

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev, Kirkehuset, 75, FT-1834, c0439

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Ane Kirstine Pedersdatter 59 Enke(mand) lever af sin jordlod

Christian Eliassen 26 Ugift hendes sønner, vævere

Lars Eliassen 22 Ugift hendes sønner, vævere

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev Bye, Et huus, 54, FT-1845, B7110

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Lars Eliassen 32 Gift Væver Her i sognet [Aunslev]

Gjertrud Nielsdatter 38 Gift Hans kone Bovense sogn, Svendborg Amt

Kirsten Pedersdatter 7 Ugift Deres børn do [Bovense sogn, Svendborg Amt]

Elias Larsen 1 Ugift Deres børn Her i sognet [Aunslev]

Casperine Johansen 40 Gift Gaaer i dagleie, inderste Odense

Thomas Andersen 12 Ugift Hendes søn Her i sognet [Aunslev]

Hans Johansen 45 Gift Inderste og skoflikker do [Aunslev]

Birte Olesdatter 47 Gift Hans kone Gudbjerg sogn, Svendborg Amt

Ane Kirstine Hansdatter 12 Ugift Deres børn Her i sognet [Aunslev]

Karen Hansdatter 11 Ugift Deres børn do [Aunslev]

Johan Hansen 3 Ugift Deres børn do [Aunslev]

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Avnslev By, Et Huus, 20, FT-1850, C4293

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Lars Eliasen 37 Gift wæver og Huusfader Her i Sognet

Gjertrud Nielsdatter 43 Gift hans Kone Bovense s. Svendborg amt

Kirsten Pedersen 12 Ugift deres Børn Her i Sognet

Elias Larsen 6 Ugift deres Børn Her i Sognet

Niels Larsen 4 Ugift deres Børn Her i Sognet

Hans Johansen 50 Enkemand Inderste og Skræder Her i Sognet

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev Bye, et huus, 91 F1, FT-1860, B0417

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Lars Eliassen 47 Gift huusmand, væver, huusfader do [Aunslev]

Gjertrud Nielsen 53 Gift hans kone Bovense sogn

Elias Larsen 16 Ugift deres søn, væver her i sognet [Aunslev]

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev, Kirkehuset, 75, FT-1834, c0439

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Ane Kirstine Pedersdatter 59 Enke(mand) lever af sin jordlod

Christian Eliassen 26 Ugift hendes sønner, vævere

Lars Eliassen 22 Ugift hendes sønner, vævere

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev, Aunslev Bye, 12 et Huus, FT-1840, B5786

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Anders Larsen 83 Enke(mand) lever af sin Jordlod

Christian Eliassen 32 Gift Væver

Ane Marie Andersdatter 38 Gift hans Kone

Ane Kirstine Christiansdatter 5 Ugift deres Børn

Margrete Christiansdatter 2 Ugift deres Børn

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev Bye, Et huus, 10, FT-1845, B7110

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Christian Eliassen 37 Gift Væver Her i sognet [Aunslev]

Ane Marie Andersdatter 43 Gift Hans kone do [Aunslev]

Ane Kirstine Christiansen 10 Ugift Deres børn do [Aunslev]

Ane Margrete Christiansen 7 Ugift Deres børn do [Aunslev]

Anders Larsen 88 Enke(mand) Huusmoders fader, som af dem forsørges do [Aunslev]

Hans Rasmussen 50 Gift Indsidder, dagleier Paarup sogn, Odense Amt

Elisabeth Andersdatter 51 Gift Hans kone Her i sognet [Aunslev]

Hans Hansen 13 Ugift Deres børn, almisselemmer do [Aunslev]

Ane Margrete Hansen 11 Ugift Deres børn, almisselemmer do [Aunslev]

Jørgen Hansen 8 Ugift Deres børn, almisselemmer do [Aunslev]

Ane Margrethe Rasmusdatter 49 Gift Indsidder, almisselem do [Aunslev]

Rasmus Jensen 15 Ugift Hendes søn do [Aunslev]

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev Bye, et huus, 52 F1, FT-1860, B0417

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Christian Eliassen 52 Gift huusmand, væver, huusfader do [Aunslev]

Ane Marie Christensen 40 Gift hans kone do [Aunslev]

Ane Kirstine Christiansen 20 Ugift deres datter, syerske do [Aunslev

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev sogn og bye, et hus, 6, FT-1880, B0150

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Christian Eliassen 71 Gift husfader, sognefoged, væver do [Aunslev]

Ane Marie Christensen 59 Gift hans kone do [Aunslev]

Jørgen Hansen 39 Gift tømrer Haarby sogn, Odense Amt

Ane Margrethe Christiansen 41 Gift hans kone her i sognet [Aunslev]

Hans Christian Hansen 6 Ugift deres børn Dreslette sogn, Odense Amt

Karen Marie Hansen 1 Ugift deres børn her i sognet [Aunslev]

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev Nederby, Hus, 5, FT-1890, C0307

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Kristian Eliasen 81 Gift Husfader Væver Aunslev

Ane Marie Kristensdatter 69 Gift Husmoder Aunslev

Jørgen Hansen 49 Gift Svigersøn Tømrer Haarby

Ane Margrethe Kristiansen 51 Gift Husmoder Aunslev

Karl Marius Hansen 6 Ugift Barn Aunslev

Rasmus Danielsen 68 Gift Husfader Jordbruger Aunslev

Ane Andersdatter 66 Gift Husmoder Aunslev

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev, Kirkehuset, 75, FT-1834, c0439

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Ane Kirstine Pedersdatter 59 Enke(mand) lever af sin jordlod

Christian Eliassen 26 Ugift hendes sønner, vævere

Lars Eliassen 22 Ugift hendes sønner, vævere

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev, Aunslev Udflytter, 50 Kirkehuset, FT-1840, B5786

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Ane Kirstine Pedersdatter 65 Enke(mand) lever af sin Jordlod

Peder Eliassen 35 Gift hendes søn,Dagleier

Maren Pedersdatter 37 Gift hans Kone

Peder Pedersen 3 Ugift deres Børn

Elias Pedersen 1 Ugift deres Børn

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Aunslev, Aunslev Udflytter, 50 Kirkehuset, FT-1840, B5786

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Ane Kirstine Pedersdatter 65 Enke(mand) lever af sin Jordlod

Peder Eliassen 35 Gift hendes søn,Dagleier

Maren Pedersdatter 37 Gift hans Kone

Peder Pedersen 3 Ugift deres Børn

Elias Pedersen 1 Ugift deres Børn

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Avnslev By, Kirkehuset, 58, FT-1850, C4293

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Peder Eliasen 45 Gift Gmd. Husfader, lever af sin Jordlod Her i Sognet

Maren Pedersdatter 47 Gift hans Kone Ullerslev, Svendborg amt

Peder Pedersen 13 Ugift deres Børn Her i Sognet

Elias Pedersen 11 Ugift deres Børn Her i Sognet

Anna Pedersen 9 Ugift deres Børn Her i Sognet

Anders Pedersen 6 Ugift deres Børn Her i Sognet

Anna Kirstine Pedersen 75 Enke Husfaders Moder der af ham forsørges Her i Sognet

Svendborg, Vindinge, Avnslev, Avnslev Bye, , 44, FT-1787, B5683

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Christian Eliasen 56 Gift Madfader Huusfæster,Dagleier

Anna Andersdatter 54 Gift Hustrue

Ved FT 1787 er han husfæster og daglejer i Aunslev, ved FT 1801 husmand med jord (Kirkehuset, Aalykke). Gift med Anna Andersdatter, ved FT 1801 bor sønnerne Elias f. 1762 og Anders f. 1767 hos forældrene - de er begge vævere.

Svenn Poulsen, født Svend (6. september 1872 i København – 17. marts 1937) var en dansk jurist og redaktør.

Han var søn af professor Emil Poulsen og Anna Poulsen, blev student fra Lyceum 1890 og cand.jur. 1902. Han var medarbejder ved Berlingske Tidende fra 1902, sagførerfuldmægtig 1903-07, sekretær for Danmarks Fiskehandler- og Havfiskeriforening til 1909 og chefssekretær ved Berlingske Tidende fra 1909. 1912 blev han overretssagfører og året efter medredaktør på Berlingske Tidende.

Svenn Poulsen var knyttet til bladet som politireporter og indførte som redaktør en lang række nydannelser i det journalistiske stof med indførelse af en række nye rubrikker som f.eks. Kirken og Samfundet og Litteratur og Kunst. Hertil føjede sig i 1909 en række Feuilletoner, som var begyndelsen til det, der meget senere blev benævnt kronik (et begreb, som Henrik Cavling på Politiken stod bag).

Han var formand for Studenternes Afholdsforening, Ridder af Dannebrog, medlem af Kædeordenen og havde forbindelser til Island, hvor han ejede gården Bræthratunga. Han forfattede bøgerne Islandsfarten (med H. Rosenberg) og Kjædeordenen og Blindesagen i 100 Aar.

I 1913 lod han arkitekten Carl Petersen tegne sig et hus på Vestagervej 27 i Ryvangen (nu helt ombygget). Han var gift med kunstmaleren Margrethe Svenn Poulsen, født Tuxen-Meyer, datter af læge Vilhelm Meyer og hustru Augusta f. Barfred-Petersen.

Svensdotter, Bengta Viola (1:15). Född 1848 i Härlunda Förs. G län (F.-bok). Döpt 1848. Anteckning i födelsebok; Oäkta dotter af Pigan Christina Johannesdott- er enl.uppgift från Stensmåla (hemmansnr.116 i Asarums förs.),men uppehållande sig för nuvarande på Allarnåla utskift i Wirestads socken Faddrar; Torparen Sune Bengtsson och hustrun Britta-Stina Månsdotter på Lilje--- under Allamåla. Drängen Lars Svensson på Bokedal under Häradsbäck i Härlunda socken, och Pigan Maria Månsdotter i Backstuga på Allarnåla utskift. Dopet förrättades av comminister Johan Risling i Härlunda,men dopattesten aflemnades här först den 11 augusti.Modern 25 år.. Anteckning i inflyttningslängd för Katarina förs. Sthlm. den 11 maj 1871. Enligt ingången anmälan från Hudiksvall, har Bengta Svensdotter den 3 maj 1872 framfött oäkta gossebarn Erik Berthold. (se även Hudiks- vall S C B födda 1870-1874).Bengta Hoffman utflyttade den 3 november 1915, tillsammans med dottern Klara Selma Kristina, från Katarina förs. 17 roteln 19 kvarteret Bergslagsgatan ( Kungsholmen) , till Kristine förs. Göteborg och vidare till Örgryte förs. Göteborg den 11 november 1919, därhon vistades till sin död 9 juli 1933. Dödsorsak: Myocardit ehron ( Enl. uppgift från Rosa Hoffman är Bengta begravd i samma grav som Flora Stollberg, och att gravstenen står lutad mot kyrkogårdsmuren på Örgryte Gamla kyrkogård ). Sthlms.Stadsarkiv 1873:44 lysningsbok. Notering i Katarina förs. E: 11 vo1.18 No.44 ; Ang.familjen i övrigt, se den s.k.slarvboken. Död 1933 i Örgryte Förs.Göteborg O län (Begr.bok). Begravd 1933 i Örgryte nya begravningsplats Göteborg.

Hoffman f. Svensdotter, Bengta

Adolfsberg 5, Gårda

Död 9/7 1933.

Kyrkobokförd i Örgryte, Göteborgs stad (Göteborgs och Bohus län, Västergötland).

Född 30/6 1848 i Härlunda (Skaraborgs län, Västergötland).

Änka (28/2 1894).

Motsvarande kyrkobokföringsförsamling(ar) 1/1 2010:

Härlanda, Göteborgs kn (Västra Götalands län, Västergötland)

Örgryte, Göteborgs kn (Västra Götalands län, Västergötland)

Björkekärr, Göteborgs kn (Västra Götalands län, Västergötland)

Födelseförsamling i källan:

Härlunda (Skaraborgs län)

Källor:

DB, FS

Syerske hos Valdemar Smith i Thisted, Damefrisør i Hillerslev

Søkrigskommissær og Mønsterskriver i Lolland-Falsters Stift

Søn af Christen Nielsen Lange og Barbara Iversdatter Vind, Bramming Hovedgård. [12]

Købte 1608 Hesselmed af Peder Vincentsen Juel.

Gift 1637 med Margrethe Jørgensdatter Worm. [13]

Kæmpede under Torstenson-krigen. Overtog 1646-1647 pant i Bramming Hovedgård fra broderen Iver Christensen Lange og købte 1652 Lydumgård.

Død ca. 1657. De 4 børn arvede faderens gods i fællesskab.

Barbara Christensdatter Lange, g. med Christoffer Philip Kurtzer von Reichelsdorff til Mølby i Ansager sogn

Christen Christensen Lange (-1681)

Anne Christensdatter Lange, g. med Jørgen Gundesen Rostrup til Vrågård og Lydumgård.

Ida Christensdatter Lange (-1684)

--------------------

Søn af Christen Nielsen Lange og Barbara Iversdatter Vind, Bramming Hovedgård. [12]

Købte 1608 Hesselmed af Peder Vincentsen Juel.

Gift 1637 med Margrethe Jørgensdatter Worm. [13]

Kæmpede under Torstenson-krigen. Overtog 1646-1647 pant i Bramming Hovedgård fra broderen Iver Christensen Lange og købte 1652 Lydumgård.

Død ca. 1657. De 4 børn arvede faderens gods i fællesskab.

Barbara Christensdatter Lange, g. med Christoffer Philip Kurtzer von Reichelsdorff til Mølby i Ansager sogn

Christen Christensen Lange (-1681)

Anne Christensdatter Lange, g. med Jørgen Gundesen Rostrup til Vrågård og Lydumgård.

Ida Christensdatter Lange (-1684)

Er rigtig glad for få respons tilbage,det havde jeg ikke troet.

Margrethe Worm er datter af Georg Ernst Worm og Margrethe Bjørnsdatter Bjørn

de for 2 børn ; Georg Ernst (Jørgen) Worm født 1591

Margrethe Worm født 1592

Georg Ernst Worm,er Hofmarshall i Danmark,født i Tyskland Thuringen,er adelig, slægt,det må være højadelig,har ikke været istand til at finde ham,han dør 1592

Margrethe Worm gifter sig med Christen Christensen Lange

De for 2 børn : Barbara Christendatter Lange--gift Christoffer Philip Kurtzer von Reichelsdorff,er tysker og har bevist sine adelige aner,hvad så end det betyder,han er ihvertifald en meget mystisk herrer,han var gift 1 gang med en Ide Heiderdorf,han er der hvor der penge,har set et sted at han er kaptain

Nr 2 datter er Anne Christendatter Lange---gift Jørgen Gundersen Rostrup

Barbara Christensdatter Lange og Christoffer Philip Kurtzer von Reichelsdorff

Deres datter gifter sig Bhie,og deres datter gifter sig Ulsøe,

Søn af konsistorialråd Rasmus Balslev og Anna Salome Lautrup, Hårslev på Nordfyn, og dermed lillebror til biskop Carl Frederik Balslev, Ribe.Gift 1851 med Salome Cathrine Leth (1827-), vistnok datter af præsten i Lille Heddinge, Stevns.Fra 1869 præst i Strø ved Hillerød [16]Stiftede vistnok et legat for Kalvslund sogn. [17]

Sørbymagle ligger mellem Slagelse og Fuglebjerg,Sjælland,Danmark

Søren ble født på Inderøy. I hans dåp var følgende faddere: Christian Weldingh, Hr. Ole Høier, Hr. Constitueret Foged Berg, Madame Høier, Madame Wittrup. Han ble konfirmert i Røros 1788.

Søren kom i tjeneste ca. 1789. Korporal ved Trondheimske nasjonale dragon regiment til 14. mars 1794, da han ble kornett ved samme regiment. Sekond løytnant 19. februar 1802. Sekond løytnant ved Værdalske kompani 30. april 1802. Premiær løytnant ved samme regiments Melhusske kompani 9 .mai 1806, men forflyttet til Strindske kompani 23. juni 1808. Komandør for 2. Trondheimske nasjonale artilleri kompani 8. mai 1811. Ansatt som landvern divisjons sjef. Kaptein ved 1. Trondheimske nasjonale infanteri regiment og sjef for Stod skiløperkompani 3. juli 1813. Bodde i Stod, og døde 2. januar 1822 på Indbryn i Stod. Gift med Anna Ursille Klüwer, datter av Christian Wilhelm Klüwer og Aber Dass. Han solgte Rørosgaard som var arv etter hans far.

(Kilde: Ovenstad, Millitær biografier.)

Søren ble født på Inderøy. I hans dåp var følgende faddere: Christian Weldingh, Hr. Ole Høier, Hr. Constitueret Foged Berg, Madame Høier, Madame Wittrup. Han ble konfirmert i Røros 1788.

Søren kom i tjeneste ca. 1789. Korporal ved Trondheimske nasjonale dragon regiment til 14. mars 1794, da han ble kornett ved samme regiment. Sekond løytnant 19. februar 1802. Sekond løytnant ved Værdalske kompani 30. april 1802. Premiær løytnant ved samme regiments Melhusske kompani 9 .mai 1806, men forflyttet til Strindske kompani 23. juni 1808. Komandør for 2. Trondheimske nasjonale artilleri kompani 8. mai 1811. Ansatt som landvern divisjons sjef. Kaptein ved 1. Trondheimske nasjonale infanteri regiment og sjef for Stod skiløperkompani 3. juli 1813. Bodde i Stod, og døde 2. januar 1822 på Indbryn i Stod. Gift med Anna Ursille Klüwer, datter av Christian Wilhelm Klüwer og Aber Dass. Han solgte Rørosgaard som var arv etter hans far.(Kilde: Ovenstad, Millitær biografier.)

Søren er døbt den 14 november 1897. Faddere: Husmand Jens Larsen Sands hustru, Gårdbestyrer Niels Hellnius, begge Thorup Strand. Husmand Anton Nielsen, Thorup Klit. Ungkarl Anton Jensen Sand, Th

orup Strand. Husmand Søren Theodosiussen, Klimstrand.

KB. 1892-1901, Vester Thorup Sogn, Vester han Herred, Thisted Amt, OP.18.

Tømmerhandler i Roskilde. Grundlagde sin tømmerhandel i 1905 og overgav den til sønnen 1943.

Tage og Bitten var ifølge Frb.Amts avis og Helsingør dagblad 22.8.1966 ude for en forbrændingsulykke i Tages hjem på Ryesvej 16, hvor de var ved at isolere et værelse. En gnist fra Bittens nylonkittel antændte cellulosedampene og fremkaldte en eksplosion. Begge pådrog sig forbrændinger af 2. grad. Tage uddannet som skomager på faderesn værksted og åbnede senere selvforretning højere oppe i Stjernegade.

Siden startede han skofabrik sammen med broderen Hans i Helsingørs tidligere brandstation i St. Annagade.

Ansat på Helsingør skibsværft for at tage sig af ansættelsen af fremmedarbejder.(omtale i Frb.A.Avis. 21.9.71) Personalechef (Frb.A.A.31.1.73 og 16.6.73) Tage har taget eksamen som statsaut. ejendomsmælger. 1.5.1980 gik Tage efter eget ønske på efterløn. 

Tager Navnet Svanum i 1912

Var uddannet lærer fra Skaarup Seminarium. Sit første faste embede fik han ved Volsted Skole. Senere blev han lærer ved Hostruphuse Skole, hvor han også blev sk

oleinspektør - eller overlærer, som det hed dengang. Efter forhandlinger med kommunen fik han lov til at drive skolen, både som alm. folkeskole og som privat kostskole. Anton og Anine havde en del

elever boende. Elever, som det var gået lidt skævt for i den almindelige skole, men som hos Anton fik opbygget deres selvværd og samtidig fik tilegnet sig så meget lærdom, at de kunne bestå en r

ealeksamen. Anton var meget begejstret for nogle franske pædagoger, hvis motto var at undervisning skulle være spændende og ikke være udenadslære. En pædagogik, som mange tog afstand fra. System

et havde ikke tillid til ham de første år. Derfor krævede ministeriet, at han sendte sine elever til eksamen på en skole i Aalborg. Efter to år fik han selv eksamensret.

Anton og Anine havde

Tante af præst Christian Richardt

Tatere og Rejsende

Av Anders Enevig, 1965.

Tyskarna spärrade in alla zigenare i koncentrationsläger, där de systematiskt dräpte tusentals, medan andra blev kastrerade och steriliserade.

De resande kom till Danmark, före 1864, då hertigdömet ännu var en del av riket. De reste på giltiga pass, som var utskrivna i hertigdömet, och senare blev de förnyade på Danska byfogdekontoren, och blev då betraktade som Danska stadsborgare.

Med vagnen som ram runt familjelivet inleddes en ny area för resandefolket. De körde de rullande hemmen från by till by; handlade, slipade och spelade, där de kom fram. Flera av de resande hade en någorlunda fast rutt, och blev efterhand kända av den lokala befolkningen; man väntade dem vid olika årstider, då man visste att de brukade komma.

Vid 1890-talet införskaffade de mest initiativrika, en bovagn och en häst. Därmed blev tillvaron till skillnad från deras tidigare liv, helt herskaplig. Särskilt för kvinnorna, 10-12 barn var inget ovanligt bland de resande. –Spädbarnspassning, familjens tvätt och matlagning under mycket primitiva former.

Ett exempel; Spädbarnens underkläder, de som i regel blev tvättade i en förbipasserande sjö eller bäck, måste modern under vintern lägga på sitt bara bröst, för att de skulle torka av hennes kroppsvärme. Resultatet var att många kvinnor och spädbarn dog av bla. Tuberkulos.

Dronninglund, Storskov i Vendsyssel

Om vintern sökte sig många av de resandefamiljerna från åren omkring 1860 till några primitiva baracker, de hade byggt i utkanten av Dronninglund, Storskov i Vendsyssel. De betraktade stället som deras hemstad och knöt sig till stället, och därmed till landet i motsättning till de europeiska zigenarfamiljer, som vid samma tid också vandrade här i landet; de hade överhuvudtaget ingen hemstad –internationella vagabonder som de var.

Husmannen och diktaren Anders Christensen´s berättelse ur boken ”En mand och hans næste” från ca. 1890;

– Så kom också den gamle Hertzberg. Han hade skaffat sig ett riktigt människohus ute i Hørfrødam, i närheten av där ”vanligt” folk bor, ett ställe i dalen mellan Ulvsgård och Bjørnjlund. Han hade behov av husrum nu, Hertzberg. Det hade blivit en stor familj. Barn, svågrar och barnbarn. En svärm av pratande och stojande, glänsande svarthåriga och mörkögda människor i alla åldrar.

Allt detta omisskänneliga prat och underfundighet, som stämplade dem som en helt annan typ än de bofasta med deras trångsinta synfält. Det var en främmande stam, en klan. En ras som icke lät sig absorberas i bondebefolkningen.

Bovagnen krängde och svängde ut och in, upp och ned längs vägen mellan barackerna. Det gick sakta, man var på hemväg och det var 2 rätt stora och välnärda hästar som drog vagnen. Det hade också 2 till för avlösning, bakpå. Under vagnen, var det ditsatt en ståltrådsbur med förskrämda höns i. Hönsen och 2-3 hästar var att betrakta som ett levande vinterförråd, när det blev smått om mat och foder. Det var pengar och välstånd hos den gamle och gott humör i ungdomen.

Inne i vagnen fanns hon, gamla mor Hertzberg, och de yngsta ungarna. Ja, också han som styrde fyrspannet, genom en lucka frampå vagnen.

I nne i vagnen fanns också alla dessa kända och sällsynta djur. Färgglada papegojor, som dinglade i burar som hängde i taken. En tam Alika, och råttliknande små djur på golvet. Marssvin var det visst. Detta var truppens högt älskade husdjur.

Den långa, krängande släpvagnen bakefter vagnen, var heller inte utan börda; Hjulborr, barnvagn, kläder och bylten, dyrbara musikinstrument är icke att förglömma. Inte en av folket var märkt av hårt slit och arbete med grep och plog. De bar alla en aristokratisk smidighet och vighet i axlar och leder. Det var ett arv från deras förfäder. De var mycket vackra människor, tränade till uthållighet. De hade inte något överflödigt fett alls. Snabba och säkra. Det var fina akrobater bland dem.

Man hörde ofta; ” Så, nu har vi dem här igen, det lusiga packet. De lever zigenarliv på vanligt folks bekostnad”.

Hertzberg var känd som hederligheten själv, över ängens folk och grannar. Ham Hans Peter Olsen i Hørfrødam, som är en väl ansedd och betrodd man i socknen, var inte ”brydd” att låna ut pengar till honom, på våren när det var kallt och barnen svalt. Sådana pengar var säkra som amen i kyrkan, när Hertzberg kom hem från sina resor.

Men, misstänksamhet fanns bland de bofasta. Tyskar kallade de dem. Deras tal var ju inte heller Vendsyssel-mål.Tyskar var ett skällsord efter 1864.

Ljuset släcktes, när far på aftonen gick ut från hästarna. Mor stickar sakta i mörkret, och lappar syddes på mannens hemvävda byxor. Har man någonsin sett tyskarna i ordentliga vadmalskläder och skinnärmar? De frös och de svalt, men gud vad de bar sina färgglada kläder med stil och värdighet, och det överallt!

L. Mylins Erichsen, Den Jydske Hede förr och nu;

Äntligen var de på Skagen! Skärsliparfamiljen var ankomna till byn, deras vagn hade de placerat bakom fattig-gården, och många badgäster skulle naturligtvis ner och betrakta fenomenet. Det ryktades på hotellet att 2 av gästerna, ett par nyfikna svenska damer, hade retat upp skärsliparfamiljen med ett försök att fotograferat vagnen.

Madam Hertzberg, med sin äldsta dotter, hade blivit rasande. De krävde att få filmen och när detta nekades, förföljde de skrikande och med kniven i handen, de svenska damerna ned till stranden, där de flydde in i en fiskebod. Där var emellertid ingen hemma, och nu satt de stackars högförnäma damerna ensamma i den usla boden höll emot dörren av all sin kraft, den som zigenarkvinnorna försökte spränga. Till slut kapitulerade damerna, och för att rädda sitt eget liv, lovade och gav de bort plåtarna. –Inte blott den tagna plåten, utan alla de 6 plåtar som fanns.

I det hänseendet att hälsa på hos dessa praktfulla representanter med detta hetsiga teaterblod, gick jag ner till skärsliparvagnen. Jag ledsagades med en man med en kamera, en ung svensk författare och de Hertzberska barnen, då en 14-årig sprang emot oss, grep sina järnbeklädda träskor och ropade; ”Om du inte sticker härifrån din svenske satan, med din fotograferingsapparat, är jag inte bangen att slå ihjäl dig”. Då hände det något; hela vagnens innehåll av vuxna och barn störtade ut med skrik och raseri, fann svensken det klokast att snabbt avsluta arbetet och jag bytte ut min visit mot en lugnare tillvaro.

Först aftonen därpå närmade jag mig åter den gröna vagnen, bakom fattig-gården. Jag ledsagades av en väl ansedd Skagensborger, som gamle Hertzberg kände från sina tidigare besök i Danmarks Nordkap, som nu skulle ha en kniv slipad. När jag hade presenterat mig, fick jag lov att vara familjen Hertzberg en hel afton.

– Här satt den brunbrända skärsliparfamiljen på golvet och i stolar fastsatta i taket, i en tryckande värme och i halvmörker. De minsta barnen föll i sömn efterhand.

Taufbuch Stuhlfelden 4_033

geboren wurde 1825 am 12. Februar um 3/4 auf 2 Uhr in der früh und getauft am selben Tag um 1/2 8 Uhr vormittag ----Pirtendorf Nr. 4 -----Anna-- des

Johann Altenberger, Bauer am Zehenthof und Maria, geborene Innerhoferin, Bäckerstochter in Mühlbach der Pfarre Bramberg

Taufpatin: Maria Enzinger, geborene Wallner, Wirtin an der Flatschertafern.

Sterbebuch Uttendorf S4_114 gestorben ist

1879 am 3. Jänner um 9 Uhr morgens in Uttendorf, Beitich Nr. 25 (Bäckenwirt)

Anna Haitzmann, geb. Altenberger, verwit. Bäckenwirtin von Stuhlfelden bebürtig,

TeilmannFra Wikipedia, den frie encyklopædiTeilman(n) er en dansk slægt, der har en borgerlig og en adelig gren.

Præsteslægten Teilmann, som skal være af hollandsk oprindelse, menes at stamme fra Christen Teglmester eller Teglmand i Ribe, der antages at være bedstefader (måske oldefader) til brødrene Hans Nielsen Teilman og Christen Nielsen Teilman (1645-1728), der begge var købmænd sammesteds. Af disse var den førstnævnte fader til amtmand over Lundenæs og Bøvling Amter, etatsråd Christian Hansen Teilman (1689-1749) til Skrumsager, Endrupholm og Nørholm m.m., af hvis børn skal nævnes Magdalene Teilman (1717-1742), gift med konsistorialråd Thomas Just Jermiin (1711-1778), adlet 1750, og Ingeborg Christiane Teilman (1720-1785), der ægtede kancellisekretær Henrik Christian Wormskiold (1726-1760), der adledes 1757, samt de tre sønner, der 1751 blev optaget i adelstanden med navnet Teilman, etatsråd Thøger Reenberg Teilman (1721-1788) til Endrupholm, landøkonom Andreas Charles Teilman (1723-1790) til Nørholm, hvoraf han erigerede stamhuset Nørholm, og Morten Teilman (1725-1781) til Skrumstrup og Ristrup, hvis datter Margrethe Mette Teilman (1757-1837) var gift med sin fætter, konferensråd Peder Wormskiold (1750-1824). Thøger Reenberg Teilman var fader til ornitolog Andreas Charles Teilman (1786-1852) til Kærsgård og til Thøger Teilman (1776-1827) til Endrupholm og Hennegård, fra hvem den nulevende adelige linje stammer; hans sønnesøn Proprietær, Landbrugskandidat Tøger Hans Teilman (1850-1936) var fader til Edele Margrethe Krag Reenberg Teilman (1888-1942), der var gift med overlæge Albert Marius Hald (1878-1935), og til Sophie Amalie Gersdorff Reenberg Teilman (1890-?), der ægtede translatør Carl Georg Valdemar Bratli (1871-1957).

Ovennævnte købmand i Ribe Christen Nielsen Teilman (1645-1728) var fader til sognepræst i Drammen Hans Teilman (1704-1765), hvis descendens endnu lever i Norge — hans søn var frugtavleren, sognepræst i Modum Christian Teilman (1743-1821) — og til amtsforvalter, kammerråd Andreas Teilman (1699-1772), der var fader til sognepræsterne Peter Teilman (1745-1816) i Tøstrup og Ugerløse og Hans Teilman (1746-1822) i Tølløse og Ågerup; sidstnævnte var fader til sognepræst i Ormslev og Kolt Andreas Peter Johan Teilmann (1797-1883) — hvis søn, valgmenighedspræst Jørgen Teilmann (1835-1919) var fader til gymnastikdirektør Kåre Teilmann (1870-1934) — til Cathrine Georgia Teilman (1777-1842), gift med provst Thomas Schatt Rørdam (1776-1831), til Mette Margrethe Teilmann (1783-1877) og Cathrine Margrethe Samsøe Teilmann (1787-1869), der ægtede sin fætter, sognepræst i Jystrup og Valsølille Andreas Teilmann (1780-1811).

Ovennævnte pastor Peter Teilman (1745-1816) havde foruden sønnen Andreas Teilman (1780-1811) en søn, konsistorialråd Johan Christian (Christen) Teilman (1783-1866), sognepræst i Tostrup og Ugerløse, som i ægteskab med sin kusine Mette Margrethe Teilman var fader til genealog, sognepræst i Bredsten Andreas Teilmann (1812-1869) og til skolelærer på Frydendal Frands Jørgen Harald Teilmann (1814-1881), hvis søn var legatstifteren, vingrosserer, generalkonsul Johan Christian Teilmann (1845-1929).

[redigér] Kilder Albert Fabritius, "Teilman(n)", i: Povl Engelstoft & Svend Dahl (red.), Dansk Biografisk Leksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1932-44.

Teolog; præst i Aarby sogn ved Kalundborg.

Han var af Maren Holst's slægt (# ) ??? fætter og kusine

Ved et bryllup den 29/12 1869 i St. Fuglede kirke, med Elisabeth (Lisa) Ostermann

fra Kjelleklinte og gdr. Frederik Holst, er pastor Holst i Magleby på Langeland forlover.

FT 1834 Ølsted sogn: Sognepræst.

1842-44 var Holst formand for Årby sogneforstanderskab.

Enkekassenr. 19015; pensionspolice oprettet 3/4 1829.

TEORI

Ved FT i Århus 1787 ses denne CHRISTIAN SØRENSEN FAUERSCHOU og hans hustru som forældre til 7 børn, Hvoraf der ses en Søren Christiansen som 16 årig.

D.v.s. han skulle være født i 1771, og det stemmer ikke med "vores SCB". Der kan jo dog være fejl i skrivningerne. Det er set før.

Derfor må det blive en teori, at det er SCBþs far

Ved børnenes dåb ses i kirkebogen ofte faderens navn som Christian Sørensen Faurschou Ladefoged Bach.

Test . Peder rasmussens kone, Jacob Bødkers kone, Niels Sprogøe. Jacob Bødker og Rasmus Nielsen

test: Anna Rasmusdatter Sproeøe, Elisabeth Christophersdatter, Drejer, Skipper Rasmus Sproeøe. Jørgen Bernsen, og Peder Nielsen Dyrehauge

Test: Dorthea Jonsdatter, Johanne Margrethe Jørgensdatter, Christen Sprogøe, Rasmus Nielsen og Jacob Jensen.

test: Madame Schønning, Madame Mygind, ??mester Hetting, Raadmand Hornemand og mosieur Peder Lemming

Testes copol., Jep Andersen, Jørgen Truelsen gmd. i Røi,

Er ved giftemål i 1789 enkemand.

testes:

Peder Rasmussens kone., Jens Jensen Skibsmands kone., Hans Rasmussen, og Jens Jensen

The Borcher family is listed in the 1921 Cencus for Godthaabsgade 8 (Bagstuen) in Aarhus. August was a Taylor Journeyman (Skraeddersvend)

www.sa.dk

data/folketaelling FT1921

Opslag 43

THE FOURTH CHILD OF EDWARD DALTON AND ELIZABETH MEEKS WAS BORN SEPTEMBER, 1854 IN PAROWAN, UTAH. THIS WAS THREE YEARS AFTER THE PIONEER ARRIVAL TO THAT AREA. THEY NAMED THIS SON JOSEPH PRIDDY DALTON.

JOSEPH PRIDDY ATTENDED SCHOOL IN A LITTLE LOG SCHOOL HOUSE AND WAS TAUGHT BY HIS MOTHER, WHO WAS THE SCHOOL TEACHER FOR THE PAROWAN AREA AT THAT TIME.

AT THE AGE OF EIGHT, IN 1862, JOSEPH WAS BAPTIZED AND THEN AT THE AGE OF TWELVE, HE RECEIVED THE PRIESTHOOD.

AS JOSEPH PRIDDY GREW UP, HE BECAME A VERY HANDSOME AND INDUSTRIOUS MAN, DESIRED BY MANY FOR HIS FINE QUALITIES.

HE MARRIED SARAH ELIZABETH THORNTON ON DECENMER 25, 1877, IN PAROWAN, UTA H. SARAH WAS A VERY BEAUTIFUL WOMAN AND THE DAUGHTER OF STEPHEN G. THORNTON AND NANCY CURTIS, WHO WERE ALSO PIONEERS WITH A GREAT HERITAGE.

J0SEPH AND ELIZABETH RAISED NINE CHILDREN. THEY HAD A NICE HOME ON THE SAME LOT AS THE OLD RANBOLET BARN, WHICH IS ON THE SOUTH END OF TOWN. PART OF THIS AREA STILL BELONGS TO A DALTON FAMILY.

JOSEPH HAD A NUMBER OF FINE HORSES. ONE HORSE WHOSE NAME WAS RED MAN, WAS THE ONE THAT EDWARD MEEKS DALTON, JOSEPH'S BROTHER WAS RIDING WHEN HE WAS SHOT IN THE BACK, WHILE RIDING THE HORSE DOWN MAIN STREET. HE WAS SHOT FOR POLYGAMY, BECAUSE HE DIDN'T WANT TO PART WITH ONE OF HIS TWO BELOVED WIVES.

IN JOSEPH'S YOUNGER YEARS HE WAS QUITE PROSPEROUS AS A SHEEP MAN. HE OWNED LAND IN THE NORTH FIELDS AND SOME MOUNTAIN LAND. HE ALSO OWNED LA ND IN THE CHIMNEY MEADOWS, WHICH IS NORTH OF PAROWAN.

BEING MEDICALLY MINDED, JOSEPH DECIDED THAT HE WANTED TO GO INTO THE MEDICAL FIELD AND BECOME A DOCTOR SO HE PACKED UP A FEW THINGS AND WENT TO CHICAGO, ILLINOIS TO STUDY FOR A DEGREE IN MEDICINE. IN TIME HE RECEIVED HIS LICENSE AND PRACTICED AS A DOCTOR IN PAROWAN.

THERE WAS A MAN IN TOWN, NAMED CLAYTON NATCHELL, WHO WAS RIDING A HORSE, AS HE WAS RIDING THE HORSE IT BECAME OUT OF CONTROL AND RAN ALONG A BAR BED WIRE FENCE TEARING THE MANS LEG SO BAD THAT MANY PEOPLE THOUGHT THAT HE WOULD HAVE TO HAVE THE LEG AMPUTATED, IF HE SURVIVED. HE HAD LOST SO MUCH BLOOD BECAUSE OF IT. BECAUSE OF JOSEPH PRIDDY'S EXPERTISE AND FAITH HE WAS ABLE TO SAVE THE MANS LIFE AND HIS LEG.

AUNT FLORENCE HAD COMMENTED, AT ONE TIME, THAT SHE REMKMBERED HER FATHER GOING OUT IN THE MIDDLE OF THE NIGHT, AT ALL HOURS AND IN ALL KINDS OF WEA HER TO GO TO SOME PERSONS HOME TO HELP THEM IN THEIR TIMES OF SICKNE SS OR WITH OTHER MEDICAL NEEDS THAT NEEDED MEDICAL ATTENTION, NOT COMPLAINING BUT INSTEAD TRULY SHOWING THE LOVE OF HELPING AND HEALING OTHERS.

GRANDFATHER AND GRANDMOTHER WERE A WONDERFUL COUPLE HELPING ANYONE IN NEED AND WERE HONORED BY MANY PEOPLE IN THE COMMUNITY WHO LOVED THEM FOR THE KIND OF PEOPLE THAT THEY WERE. AT THE TIME OF JOSEPH'S DEATH THERE WERE MANY PEOPLE WHO STILL OWED HIM MONEY FOR HIS MEDICAL SERVICES WHICH THE FAMILY MEMBERS, AT THAT TIME CANCELLED, PAID IN FULL, WHICH SHOWS THE

TYPE OF FAMILY THAT THEY WERE AND THAT WE COME FROM. JOSEPH AND ELIZABETH WERE SEALED IN THE ST. GEORGE TEMPLE A FEW YEARS LATER, AFTER THEY WERE MARRIED, THEY WERE VERY ACTIVE IN THE L.D.S. CHURCH, ALL OF THEIR LIVES AND THEY LOVED THE LORD, ALWAYS.

SARA ELIZABETH THORNTON OUR GRANDMOTHER DIED AT A VERY EARLY AGE AT THE AGE OF 45, JOSEPH PRIDDY DALTON DIED A YEAR LATER AT THE AGE OF 49, LEAVING A VERY YOUNG FAMILY. UNCLE CLAUDE DALTON WAS ONLY ABOUT I YEAR OLD AND UNCLE WILLIAM KARLYLE DALTON WAS ABOUT 3 YEARS OLD.

UNCLE CLAUDE DALTON LIVED WITH AUNT DENA WHITNEY, SHE WAS ABOUT 23 YEARS O LD AND HAD MARRIED WILLIAM FRANCES WHITNEY. HE LIVED WITH THEM UNTIL HE MARRIED THELMA WOOLEY AND THEN BUILT A HONE ON THE NORTHEMT SIDE OF DENA'S H OME. LATER ON WHEN UNCLE CLAUDE DIED OF A GUN SHOT, WHILE HERDING SHEEP, UNCLE KARLYLE MOVED INTO THE HOME THAT UNCLE CLAUDE HAD BUILT AND RAISED HIS CHILDREN IN THE HOME WHERE IT STILL STANDS TODAY.

THE REST OF JOSEPH AND SARA'S CHILDREN WERE PUT INTO DIFFERENT HOMES AROUND PAROWAN, WHERE THEY WERE LOVED AND CARED FOR AND GREW UP, MARRIED, RAISED CHILDREN OF THEIR OWN AND HAD A GREAT POSTERITY WHICH THEY COULD BE VERY PROUD OF.

The record for his son's christening in 1824 states he and his wife lived "paa Bjergegaarden" the 26 Slg. in Olsker parish. In 1830 he took over Maegård, 25 Slg. in Rø parish, with the deed for 1,420 Rigsdaler.

From the Olsker kirkebog:

1819: Copulerede, Nr. 4, Mads Kofod Hansen, Møller og Ungkarl af Olsker, 31 aar. Brudepige Kistine Magrete Jensdtr. Sonne af Skovgaard i Olsker Sogn, 34 aar. Hvem forloverne ere: Capit. And: K. Rømmer, Lieut. Peer Kof: Rømmer af Olsker. Vielses Dagen: 25 April, 1819 i Kirken.

1822: No. 3; Aar og datum: 1822 den 2 August; Barnets fulde navn: Hansmine Maria Cathrine; Daabens datum: den 18 August, s. a. i Kirke; Forældrenes navn, stand, haandtering og boepæl: Mads Kofoed paa Bjerregaarden og H. Kirstine Margretha Jensdatter; Faddernes navn, stand og opholdsted: Capit. Jens Hillebrandts H. fra Kjøbenhavn, Jomfrue Anna Doretha Hansdatter Schou, Capitainen Lind og kone, Lieutenant Lind, alle af Sognet.

1825: No. 1; Aar og datum: 1824 den 21 November; Barnets fulde navn: Jens Michael Sonne; Daabens datum: den 26 December s. a. i Kirken; Forældrenes navn, stand, haandtering og boepæl: Mads Kofoed og H. Magrethe Kierstine Sonne paa Bjergegaarden; Faddernes navn, stand og opholdsted: Fru Anna Maria Rømer, Anna Margrethe Hansd:, Jørgen Kofoed, Christian Rømmer, Andreas Christian Rømer, alle af Olsker Sogn; Anmærkninger: 1825 en tvilling.

1825: No. 1; Aar og datum: 1824 den 21 November; Barnets fulde navn: Marne Kierstine; Daabens datum: den 26 December s. a. i Kirken; Forældrenes navn, stand, haandtering og boepæl: Mads Kofoed og H. Margrethe Kierstine Sonne paa Bjergegaarden; Faddernes navn, stand og opholdsted: Fru Marne Cathrine Rømer, Adriane Hansd: fra Rutsker, Andreas Grønbech ligeledes fra Rutsker, Hans Conrad, Diderich Pedersen, alle af Sognet; Anmærkninger: En tvillinger.

From 1834 census of Rø parish:

En Gaard, 104' Familie: Mads Kofoed, 45, gift, Gaardmand; Stine Margrethe, 47, gift, hans kone; Jens Michal, 10, ugift, deres barn; Hansmine Marie Kofoed, 12, ugift, deres barn; Marie Kirstine Kofoed, 10, ugift, deres barn; Hans Andersen, 21, ugift, Tjenestefolk, Maren Catharine Larsdatter, 26, ugift, Tjenestefolk.

From the Rø kirkebog:

1839: 1' Søndag efter Paaske, Nr. 1, Jens Michal Sonne. Forældre: Grdmd. Mads Koefoed og hustrue Margrethe Sonne, døbt i St. Ols Kirke den 26 Decbr. 1824. Ypperlig Kundskab saa vel som Opførsel.

1839: 1' Søndag efter Paaske, Nr. 1, Margret Kirstine Sonne. Forældre: Grdmd. Mads Koefoed og hustrue Marg. K. Sonne, døbt i St. Ols Kirke den 26 Decbr. 1824. Ypperlig Kundskab saa vel som Opførsel.

From 1840 census of Rø parish:

En Gaard: Mads Kofoed, 52, Gift, Gaardmand; Kirstine Jensdatter, 52, Gift, hans Hustru; Jens Michal, 15, Ugift, deres Søn; Hansmine, 17, Ugift, deres Datter; Maren Kirstine, 15, Ugift, deres Datter.

From the Rø kirkebog:

1844: Nr. 6, Dødsdagen: 7 August; Begravelsesdagen: 12 August; Navn: Mads Koefoed. Gaardmand paa 25' Selveiergaard her i Sognet, gift mand; Alder: 56; Anmærkninger: Drunkned sig i en Brønd.

1844: Afgangsliste, Nr. 19, Margretha Sonne, 59, Enke eft. Grdmd. M. Koefoed, Hvorhen bortreist: Allinge; Nr. 20, Jens Michael Sonne, 20, hendes søn, Hvorhen bortreist: Allinge; Nr. 21, Margretha Kjerstine Koefoed, 20, hendes datter, Hvorhen bortreist: Allinge.

The above burial record for Mads Kofoed tells us that he died by drowning in a well. His probate in 1844 states: "Kirstine Margrethe Koefoed født Sonne enke efter Mads Koefoed af 25 Selveiergaard i Rø Sogn".

From the Allinge-Sandvig kirkebog:

November 10, 1844: Tilganglister, page 122, Nr. 79, Margrethe Sonne, enken, 59 aar, Gaardmand Mads Koefoeds enke, Ankom fra: Røe Sogn; Nr. 80, Jens Michael Sonne, 20 aar, hendes børn, Ankom fra: Røe Sogn; Nr. 81, Margrethe Kirstine Koefoed, 20 aar, hendes børn, Ankom fra: Røe Sogn.

From 1845 census of Allinge-Sandvig township:

Allinge købstad, 22/17, 1' Familie: Kirstine Margrethe Sonne, 59, enke, Olsker Sogn, Avlsbruger; Jens Michael Sonne Koefoed, 21, ugift, Olsker Sogn, hendes søn; Maren Kirstine Koefoed, 21, ugift, Olsker Sogn, hendes datter.

From 1850 census of Allinge township:

Matre No. 17, Litra A, 1' Familie: Kirstine Margrethe Sonne, 63, enke, Olsker S., Lever af sin midler, Huusmoder; Jens Michal Sonne Koefoed, 26, ugift, Olsker S., hendes søn, Fisker; Bodel Kirstine Hansen, 31, ugift, Allinge, Logeren, Ernærer sig med Haandarbiede; Jens Michal Nielsen, 31, gift, Olsker S., Snedker, Huusfader; Margrethe Marie Jørgensen, 34, gift, Clemmensker S., hans kone.

From the Rø kirkebog:

1852: Tilgangsliste, Nr. 10, Margrethe Sonne, den 2 Junii 1852, 66 aar, Undentagskone, Enke efter Gaardmand Mads Koefoed; Hvor fra ankommen: Allinge, den 28 December 1851.

1852: Nr. 4, Dødsdagen: den 27 November 1852; Begravelsesdagen: den 4 December; Navn: Margrethe Kirstine Sonne; Undentagskone paa 21 og 22 Selveiergaards grund; Alder: 66; Anmærkninger: Klemnicke.

The Strong family tree has her in Bodlisker on Bornholm in 1907. So I am not sure if this is the same person who is shown lin the 1906 census living in Copenhagen in a household that included her younger sister, Christine, then 18, and other people with different last names. Perhaps it was a boarding house and perhaps these sisters are part of a different family. 

The swedish King Karl Gustav X ordered his forces, headed by General Wrangel, to invad Jylland from the south early in 1658. They took Frederiksodde fortress and from there marched across the ice (an unprecedented feat, possible only because of the unusual cold) to the island of Fyn, and hence on to Lolland and then Sjaelland. That meant that Koebenhavn was open to attack; which forced the Danish government to sue for peace, and in the resulting "Peace of Roskilde" (February 1658) Danmark lost its provinces Skaane (Scania) and Blekinge, the district of Bohus, Trondheim (in Norge/Norway), and the island of Bornholm. As the sea-ice prevented any communication with Bornholm, no one there knew of this incredible turn of events. Not until April 16, when the ice broke and a fishing-boat from Skaane brought the news did the Bornholmers realize that they, without being asked, had been made Swedish by the stroke of a feather-quill!

On April 29 the new Swedish Colonel (Oberst) & Commandant, Johan Printzenskioeld, landed with 120 Musketeers and began exploring their new province; all the while preparing the Bornholmers for their

new nationality. By May 18, 1658, delegates had been chosen to make a journey to Malmoe and stand before Corfitz Ulfeldt and swear allegiance to the Swedish King. The delegates included Hans Pedersen Kofoed and his cousins: Mads Madsen Kofoed (c.1616-before 1665) of Eskildsgaard, Hans Olufsen Kofoed (1625- 1694) of Blykobbegaard, and Peder Madsen Kofoed (c.1622-1688) of Svaneke. When the Swedes, despite the recently signed peace treaty, renewed their attach on Danmark a group of Bornholmer decided that now was the best chance for rebellion. Due to their quick and decisive actions on December 8, 1658, they succeeded - for more detailed information on the uprising see the entry for Hans' brother Jens Pedersen Kofoed (1628-1691).

After the rebellion Hans Pedersen Kofoed was instrumental in the writing of Bornholm's declaration of fidelity to Danmark, which was sent to King Frederik 3. on January 19, 1659 after the uprising against Sverige/Sweden.

Theodora Josephine NISSEN (known as Josephine Elsa or Josie) (daughter of Hans Johannes Trules NISSEN and Josephine ROLLINSON) was born 29 October 1904, Sydney, NSW. She was about 6 when her mother died and was sent with her brother, Colin, to live in Adelaide with a family named Trudinger. After some years there she returned with Colin to NSW to live with two maiden aunts in the Ebenezer, Pitt Town area. This was not a real happy time in her life. While there she lived next door to Rev David Russel BAIRD, a Presbyterian minister, and his wife Margaret nee Kennedy. They had a son, Keith Kennedy BAIRD, who had been born in 1898 at Dungog, NSW. When Josie grew up she moved to Charters Towers, Qld, near her sister and worked as a nurse. Eventually she met Keith again on a boat on Carillion harbour in Qld. They married on 26 May 1921 in Herberton, Qld. The Queensland register shows her as Josephine Elsa NISSER. Keith had studied chemistry at Sydney University. They had four children and adopted another one. The family moved to NSW living in various locations – Parramatta, Griffith, Moss Vale and Liverpool. Their oldest daughter, Joyce, was born in Atherton, Qld, where her father worked as a poultry farmer. She lives (2004) in a little village called Illabo and has six daughters. Josie and Keith’s daughter, Mrilwin, worked with the US Air Force during the war. Their son, David, died in 2002 of emphysema. He and his wife, Val, were bringing up some of their grandchildren at the time and he is sadly missed. Josie and Keith’s son, Keith, was a very good singer. He was killed as a result of a car accident, travelling home from a work trip for the P.M.G. in country NSW, leaving a pregnant wife. Josie’s adopted son, Eric JAMES, was accidentally drowned in a water channel while working for the Sydney Water Board. Ruth JONES nee CALDWELL met her aunt Josie in about 1960 in Parramatta while holidaying in Sydney. Josephine Elsa BAIRD, late of Moorebank, died at Liverpool, NSW, aged 75, on 3 July 1979 and was buried at Pine Grove cemetery, Eastern Creek. Her husband, Keith, died in 1983.

Theodorus ble hjemmedøpt "af Hr. Højer", hans hjemmedaap ble confirmered den 27 Febr." Faddere i dåpen var Lars Schjelven, Anders Hegstad, Zacharias Len, Birgitta Schjelven, Inger Poulsdatter. "Theodor Theodors. Holst" ble konfirmert i Røros kirke 1793 (Dom:L. Trinit.)

Theodor kom i tjeneste ca. 1798. Fenrik 1. desember 1800. Fenr. á la suite ved Nordenfjeldske skiløperbataljon 9. januar 1802. Sekondløytnatn ved Sønnenfjeldske skiløperbataljons Elverumske kompani fra den 10. juni 1803. Bataljonen stod under N. Jegerkorps. Han ble premierløytnant ved bataljonens Hoffske kompani 27. juni 1806. (Ovenstad, Militærbiografier)

Theodorus fikk skjøte på Gjørv for 2800 rdl. i 1772. Om han noen gang bodde på garden er uvisst. Mulig var det hans halvbror Claus Holst som var oppsitter, siden han er i matriklene gjennom 1770-åra og 1780 førd for Gjørv. Theodorus gir skjøtet til Claus i 1793 for 3298 rdl. Theodorus eide også gården Jugle på Inderøy. I 1776 kjøper Holst Henning og Skei annekskirke i Sparbu. For Skei gir han 2080 rdl. Mulig han kom i pengeknipe senere, for i 1786 blir begge kirkene solgt på auksjon.

Theologisk:

2/12-1803: Professor thologiæ

1813: Mdl af Missionskollegiet “med Sæde, Stemme og Underskrift".

23/3-1818: titel af biskop og rang med Sjællands Biskop-

23/3-1818: Dr thologiæ honoris causa

Videnskabelig:

1782: Mdl af “Die Gesellschaft naturforschender Freunde", Berlin

1788: Mdl af Det physiographiske Selskab i Lund

Udnævnt til én af direktørerne i Naturhistorieselskabet i Kbhvn

Berømt som sprogforsker, etnograf og naturforsker.

Litterær:

1780: “Fauna Groenlandica" på latin ?(Kbhvn 1780)?

1782-83: “Bidrag til Bibel-Kundksab ved oplysende Anmærninger over vigtige og vanskelige Steder i den hellige Skrift" bd I

1784-87: samme værk, bd II

1787: “Fem Taler til Erindring af den kongelige Stiftelse for fader- og moderløse Børn, holdne i Waysenhuus-Kirken i Aarene 1783-87" ?(Kbhvn 1787)?

1790: “Cathekismi Forklaring med tilføjet Salighedsorden"

1790: Oversættelse til grønlandsk af Luthers Kathekismus

1790-91: “Udførlig Beskrivelse af de Grønlandske Sæle" i “Skrivter af Naturhistorie-Selskabet"

1791: “Forsøg til en forbedret Grønlandsk Grammatica"

1793: “Om den pukkelnakkede Edderfugl ?(Anas Spectabilis)? og Grønlændernes Edderfugle-Fangst" i “Skrivter af Naturhistorie-Selskabet"

1799: Oversættelse til grønlandsk af Det nye Testamente

1804 udg: “Grønlandsk Salmebog med tilhørende Bønner" og “Den Grønlandske Ordbog, forbedret og forøget"

1810: Noiagtig Beskrivelse over alle Grønlændernes Fangst-Redskaber til Sælhunde-Fangsten, hvoraf vil ses deres mechaniske og ret hensigtsfulde Indretning" - og i samme serie:

1818: “Noiaftig Beskrivelse over Grønlændernes Landdyr-, Fugle- og Fiskefangst med dertil hørende Redskaber"

1818: “Jubel-Prædiken, holden af Otho Fabricius paa hans 50-aarige Embedsdag, Paaskedag den 23. Marts 1818"

1818: “Bibelimguak. Bibelsprrog med Opmuntringer for Børn"

1819: “Ritual for den Grønlandske Kirke" med kgl approbation af 3/11-1819

1820: “Bibelhistorie for Børn" på grønlandsk

1822: Oversættelse til grønlandsk af Første Mosebog.

This Carl Ibsen only lived 8 years, but I recall mention of an uncle Carl who, like his brother Christen, emigrated from Denmark to the US. My father and uncle had no idea where he might have gone.

This is the information held on the Ellis Island On-Line database for Kirsten Hofman-Bang who entered the U.S. via Ellis Island on 2 October 1923, aged 37. She arrived on the vessel Celtic from the port of Liverpool in England. Her husband, Johannes Hansen, age 51 and last residence in Holth, Denmark, was travelling with her to America. Further information about the couple is not known but Kirsten died in 1973.

Denmark - Danish

London, England

October 02, 1923

37y

F

S

Celtic

Liverpool, England, UK

Thisted, Hassing, Hassing, Hassing By, Præstegaarden, , FT-1845, B2428

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 39 Gift Sognepræst Odden sogn, Holbæk amt

Ane Marie Reinsholm 39 Gift Hans kone Vinderød sogn, Frederiksborg amt

Sophus Ferdinand von Haven 6 - Deres barn Tømmerby sogn, Thisted amt

Ida Birgitte Georgia von Haven 4 - Deres barn Do. [Tømmerby sogn, Thisted amt]

Charlotte Amalia von Haven 2 - Deres barn Her i sognet

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Aalborg, Hindsted, Vive, Marienborg, præstegaarden, 1, FT-1855, C6673

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 48 Gift sognepræst huusfader Odden Sogn Holbek Amt

Ane Marie f. Reinsholm 49 Gift hans kone Vinderød Sogn Frederiksborg Amt

Ida Birgitte Georgia von Haven 14 Ugift deres børn Tømmerbye Sogn Thisted Amt

Charlotte Amalia von Haven 12 Ugift deres børn Hadsing Sogn Thidsted Amt

Marie Helene von Haven 10 Ugift deres børn Hadsing Sogn Thidsted Amt

Lambert Christian von Haven 9 Ugift deres børn Hadsing Sogn Thidsted Amt

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

København, København (Staden), Nørrebrogade (lige numre), Nørrebrogade, lige numre, Nørrebrogade 94, quisten, , FT-1880, C9463

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jens Andersen Holmberg 37 Gift Gartner, Husfader Sverrig

Mette Kirstine Holmberg 32 Gift Hans Hustru Smidstrup, Veile Amt

Anders ?? Holmberg 2 - Deres Søn Kjøbenhavn

Harald Christian Øgaard 45 Ugift Garversvend Kjøbenhavn

Anna Marie von Haven født Raineholm 73 Enke ??, Husmoder Frederiksværk, Frederiksborg Amt

Ida Birgitte Georgia von Haven 38 Ugift Hendes Datter ?? Aalborg Amt

Thisted, Hassing, Hassing, Hassing By, Præstegaarden, , FT-1845, B2428

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 39 Gift Sognepræst Odden sogn, Holbæk amt

Ane Marie Reinsholm 39 Gift Hans kone Vinderød sogn, Frederiksborg amt

Sophus Ferdinand von Haven 6 - Deres barn Tømmerby sogn, Thisted amt

Ida Birgitte Georgia von Haven 4 - Deres barn Do. [Tømmerby sogn, Thisted amt]

Charlotte Amalia von Haven 2 - Deres barn Her i sognet

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Aalborg, Hindsted, Vive, Marienborg, præstegaarden, 1, FT-1855, C6673

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 48 Gift sognepræst huusfader Odden Sogn Holbek Amt

Ane Marie f. Reinsholm 49 Gift hans kone Vinderød Sogn Frederiksborg Amt

Ida Birgitte Georgia von Haven 14 Ugift deres børn Tømmerbye Sogn Thisted Amt

Charlotte Amalia von Haven 12 Ugift deres børn Hadsing Sogn Thidsted Amt

Marie Helene von Haven 10 Ugift deres børn Hadsing Sogn Thidsted Amt

Thisted, Vester Han, Tømmerby, Kjerup Bye, Præstegaarden, 1-F1, FT-1840, A7265

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 34 gift Sognepræst

Ane Marie Reinsholm von Haven 34 gift Hans kone

Sophus Ferdinand von Haven 1 ugift Deres barn

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Thisted, Hassing, Hassing, Hassing By, Præstegaarden, , FT-1845, B2428

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 39 Gift Sognepræst Odden sogn, Holbæk amt

Ane Marie Reinsholm 39 Gift Hans kone Vinderød sogn, Frederiksborg amt

Sophus Ferdinand von Haven 6 - Deres barn Tømmerby sogn, Thisted amt

Ida Birgitte Georgia von Haven 4 - Deres barn Do. [Tømmerby sogn, Thisted amt]

Charlotte Amalia von Haven 2 - Deres barn Her i sognet

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Thisted, Vester Han, Tømmerby, Kjerup Bye, Præstegaarden, 1-F1, FT-1840, A7265

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 34 gift Sognepræst

Ane Marie Reinsholm von Haven 34 gift Hans kone

Sophus Ferdinand von Haven 1 ugift Deres barn

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Thisted, Hassing, Hassing, Hassing By, Præstegaarden, , FT-1845, B2428

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 39 Gift Sognepræst Odden sogn, Holbæk amt

Ane Marie Reinsholm 39 Gift Hans kone Vinderød sogn, Frederiksborg amt

Sophus Ferdinand von Haven 6 - Deres barn Tømmerby sogn, Thisted amt

Ida Birgitte Georgia von Haven 4 - Deres barn Do. [Tømmerby sogn, Thisted amt]

Charlotte Amalia von Haven 2 - Deres barn Her i sognet

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Aalborg, Hindsted, Vive, Marienborg, præstegaarden, 1, FT-1855, C6673

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 48 Gift sognepræst huusfader Odden Sogn Holbek Amt

Ane Marie f. Reinsholm 49 Gift hans kone Vinderød Sogn Frederiksborg Amt

Ida Birgitte Georgia von Haven 14 Ugift deres børn Tømmerbye Sogn Thisted Amt

Charlotte Amalia von Haven 12 Ugift deres børn Hadsing Sogn Thidsted Amt

Marie Helene von Haven 10 Ugift deres børn Hadsing Sogn Thidsted Amt

Lambert Christian von Haven 9 Ugift deres børn Hadsing Sogn Thidsted Amt

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

København, København (Staden), Nørrebrogade (lige numre), Nørrebrogade, lige numre, Nørrebrogade 94, quisten, , FT-1880, C9463

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jens Andersen Holmberg 37 Gift Gartner, Husfader Sverrig

Mette Kirstine Holmberg 32 Gift Hans Hustru Smidstrup, Veile Amt

Anders ?? Holmberg 2 - Deres Søn Kjøbenhavn

Harald Christian Øgaard 45 Ugift Garversvend Kjøbenhavn

Anna Marie von Haven født Raineholm 73 Enke ??, Husmoder Frederiksværk, Frederiksborg Amt

Thomas med familie boede i Hesselholt Huse, Vejerholt nr. 1 i Storarden, Ved folketælling i 1911 boede han sammen med sin hustru Mette og børnene Thorvald og Emma. Han var da pensioneret. Mette havde forskelligt ude arbejde.

Ved folketælling i 1916 boede de samme sted. Han var da enkemand og havde mistet venstre arm.

Sammen med ham boede børnene Thorvald, Emma og Anna.

Ved folketælling i 1921 boede de samme sted. Thomas sammen med sine 2 børn, Anna og Emma.

Thomas var tilflyttet kommunen fra Rold i 1898.

Thomas Secher slog sig ligesom sine brødre på landvæsenet. Han arvede penge efter sin far og sin faster, Edel Sicher, da de døde i 1768. Dertil kom, at hans kone arvede penge efter sine forældre. Herved blev han temmelig holden, og i 1771 købte han gården Hjortshøjlund. Han levede på gården lige til sin død i 1811, selvom han inden da, 1808, havde overdraget skødet til sin yngste søn, Ole Olsen Secher, født den 27. februar 1786.

Thora gik i skole i Brenderup.