Notater

Skrev sig til H²iris og Hersomgaard som hun solgte 1602 til Peder Munk, men

sk²det blev d²mt ugyldigt. Siden mistede hun den ved Indf²dsret til Iver Munk,

som solgte den til B²rge Trolle. Hun boede pêa Thisted Bispegaard og skrives

Skrev sig til Jungetgaard og studerede i Wittenberg. 1538 blev han forlehnet

med et kanniked²mme i Roskilde og var 1542 Sekretµr i Kancelliet og var 1542-

56 forlehnet med Irup.Til 1553 var han Kannik i Viborg og 1543 Kanotor i Ribe,

Skrev sig til Skovgaard og Rugaard. Han kvitterede 1550 sin broder Hans for

sit vµrgemêal og havde 1559-66 ¢-Kloster i pant. 1563 var han proviantmester i

Vensyssel og 1564 skibsh²vedsmand pêa "Jµgeren" og deltog i slagene ved Gulland

og ¢land. Han skulle dog sidst pêa êaret tjene ved det danske rytteri i Skêane og

1565 var han atter skibschef.

1571-80 trµffer vi ham som Lehnsmand pêa Riberhus og 1580-82 pêa Aarhusgaard.

Skrev sig til Skovgaard, Bollerup og Gersnµs. Han siges at have tjent 20 êar i

fremmed krigstjeneste, pêa den engelske flêade og ved den spanske hµr. Han

beseglede 1609 med moderen og tjente i Kalmarkrigen. 1612-25 var han Lehnsmand

pêa Christianopel og 1625 Oberst over det skêanske regiment. Han blev samme

takseret til 755 Td.Hk og var 1625-27 Lehnsmand pêa Gulland og 1627-50 pêa St.

Peters Kloster i Lund. Han fik 1627 bestalling som Oberst over det skêanske

regiment. 1628 var han Landkommisµr i Skêane og tjente under krigen 1643-45.

skrevet som Riborg KRistine Voigt istedet for KIRSTINE

Skriftlig Tilladelse fra Barnefaderen til Efternavnet Nyboe

Bornholm, Nørre, Olsker, , [82 f], [9], FT-1921, C5545Navn: ÙCtabÙDAlder: ÙCtabÙDCivilstand: ÙCtabÙDStilling i husstanden: ÙCtabÙDErhverv: ÙCtabÙDFødested:

Jane JensenÙCtabÙD5/1 1890ÙCtabÙDEnkeÙCtabÙDHusmoderÙCtabÙD-ÙCtabÙDOlsker

Ellen IpsenÙCtabÙD15/3 1911ÙCtabÙD-ÙCtabÙDBarnÙCtabÙD-ÙCtabÙDOlsker

Paul NyboÙCtabÙD12/1 1906ÙCtabÙD-ÙCtabÙDTyendeÙCtabÙD-ÙCtabÙDAllinge

skrivemaskineforhandler i København- har en datter udenfor ægteskabet: Gerda Ellida Petersen f. 12 okt 1914, moderen: Mary Vilhelmine Petersen( betaler børnepenge)-Odense

Skudsmål af pastor Bentzen.

1845 afgang til Holbæk.

Forlovere ved bryllupet: Gårdmand Niels Hansen og snedkermester Johannes

Skudsmål af pastor Bentzen.

1845 afgang til Holbæk.

Forlovere ved bryllupet: Gårdmand Niels Hansen og snedkermester Johannes Peter Rønne, Stenmagle.

Slægten Binau har deres helt egen slægtstavle, det er en spændende Slægt der kan føres tilbage til omkring år 800.

Slagtermester først i Holstebro og fra 1918 i Aulum

Slaves of Jacob Worm (c1757- 1793):

• Mary was born in about 1770 and was listed as a black woman.
• In November 1788, she was living with the Worm's at 8 Hill Street, Christiansted.
• Zera was born in about 1785 and was listed as a black girl.
• In November 1788, she was living with the Worm's at 8 Hill Street, Christiansted.

Slægt:

Slægt:

Slægt:

Slægt:

Slægt:

Slægt:

Slægt:

Slægten Roed fra Bølling (Egtved sogn): om Hans Jensen Roed, født 1802, og hustru, deres forfædre og efterkommere.

Skals. Nordisk slægtsforskning,. 1992.. 263 p., [31] p. of plates.

Redningsstation Stevns

http://www.rstgrenaa.dk/gamlhist/stevns/station_stevns.htm

Opsynsmænd.

Stationens første opsynsmand var Bernhard Rosen fra 1/7-1901 til 1/1-1927. Fra samme dato ansættes Fyrmester Hans Roed som opsynsmand. Han beklæder dog kun stillingen til 1/11-1927.

http://hjem.get2net.dk/louisekoch/koch/Download/Errindlevhavn.doc

Der findes en bemandingsliste over de ansatte ved Hyllekrog fyr (sydspidsen af Lolland), da det blev tændt i 1905:

Slægtsskab via ægteskab: 15 led

Dig

Kaja Amanda Schön Johansen

din mor

Kaj Knud Iver Johansen

hendes far

Amanda Theodora Gustava Petersen

hans mor

Christian Iver Petersen, 12

hendes far

Iver Petersen, 22

hans far

Anna Maria Schÿtt, 43

hans mor

Maria Gottlob, 85

hendes mor

Anna Jensdatter, 136

hendes mor

Abild Maria Jensdatter

hendes søster

Birthe Maria Sidenius

hendes datter

Dines Børgesen Pontoppidan

hendes mand

Børge Dinesen Pontoppidan

hans far

Dines Hansen Langeland

hans far

Pernille Hansdatter

hans mor

Jørgen Hansen

hendes bror

Små minder om Mathias Kjeldsen de Fine Licht

En sommerdag på Lerkenfeldt i året 1878 – 79 var flaget hejst i gården og alle mennesker var i festlig forventning ”Kadetten kommer hjem”, lød det, og glade øjne stirrede ud over gården gennem den løvtakte bro over graven – og så tilbage igen op mod Dannebrog.

Så, nu høres den slæbende lyd gennem sandet, nu ruller vognen op gennem Ladegården, kører over broen og op foran Tårntrappen.

Bedsteforældrene og alle onkler og tanter er ude på trappen for at tage imod ham ”Søulken”, - men først og sidst mor. Mor med de strålende, brune øjne og det varme hjerte, hun står og tager med stolthed imod sin førstefødte søn, som nu står for hende som Kadet i den smukke, noble, mørke uniform ”med de blanke knapper”.

Målet er nået – han var Kadet og vendte hjem fra et ærefuldt togt.

--------------------------

Af middelhøjde med brede skuldre, fint, smalt ansigt, mørkeblondt krøllet hår, smukt buede øjenbryn og klare, livlige, blå øjne – og absolut sømand helt igennem – sådan var Mathias Licht den gang.

Han var så fuldt ud sømand, at han engang sagde: ”Aa, sådan en lille fint bygget kutter, malet indvendigt og udvendigt og i enhver henseende som den skal være. Kan man tænke sig noget bedre end at fare ud på sundet i sådan én? Jeg siger, at jeg kunne aldrig blive så forelsket i en ung pige, som i sådan en lille båd.”

Mathias Licht var på en dansk søofficers sædvanlige togter. Med Korvetten ”Dagmar” til Grønland, med ”Diana” til Island og med Fregatten ”Jylland” på dens sidste togt til Vestindien.

-----------------

Den 22. oktober 1887 var der sølvbryllup på Restrup, en meget stor og smuk fest. Henrik Kjeldsen tog en af de unge damer ved hånden og førte hende ind i den lille stue bagved dagligstuen. Dér stod en ung herre i søofficersuniform, fuld galla.

”Må jeg præsentere jer to for hinanden, det er Premierløjtnant de Fine Licht, og det er Frøken X, som skal være din borddame”.

”Kommer Laura Kabell ikke med?” spurgte han kort.

”Nej”

”Ja, så bryder jeg mig ……. Fløjte mig ikke en døjt om det hele”

”Kan du så godt lide Laura Kabell?”, spurgte onkel Henrik sagtmodigt. ”Ja, hun er en køn pige, men der er vel meget af hende. Hun kommer til Lerkenfeldt i morgen og bliver der i tre dage

Det lettede svært på ”Søulkens” humør, og han dansede og morede sig.

Men næste dag på Lerkenfeldt – da gjaldt det om at komme en tur ud i plantagen med Laura Kabell.

Sådan var Mathias, åben og ærlig i hele sin færd, måske vel ærlig.

Den 1. april 1892 holdt Mathias Licht og Laura Kabell bryllup og bosatte sig i Zinnsgade ved Sortedamssøen. De havde ikke stor gage, men forstod at tage forholdene med humør. Og det er en stor ting, det er næsten det allerstørste. Jeg husker, da Mathias Licht som så mange andre dygtige danske officerer måtte falde for aldersgrænsen i en alder af 42 år. Som et plaster på såret blev han udnævnt til Lodsoldermand i Hals, et ansvarsfuldt og ærefuldt hverv, som han beholdt til sin død. jeg gik op til Laura, fordi jeg tænkte mig, at hun var nedbøjet af sorg over, at Mathias ikke var blevet Kaptajn, og jeg ville gerne trøste hende. Men hun stod dér i gangen, stor og anselig, tog mig i sine arme og sagde med strålende øjne og inderlig glæde, ”Aa du, nu kan jeg beholde Thia hjemme hos mig altid – altid, nu skal han aldrig mere ud at sejle mere.”

Lodsoldermandensgården i Hals var som en stor gammeldags præstegård med have om og tæt ved fjorden. Og som en præstegård var det hjem, som Mathias og Laura dannede for deres fem børn.

De var gennem bekendtskab med Dr. Ingerslev i Hals blevet stærkt religiøst påvirket. For Mathias var det noget nyt som kom til ham, og som helt tog magten over ham, så han blev et ”nyt menneske”.

Og dog den samme, for han havde altid haft gode interesser, kun gav han sig nu bedre tid til at pleje dem. Han skænkede årligt store summer til Guds Riges arbejde og blev medstifter af Sudanmissionen, hvis formand Pastor Anton Pedersen i Ålborg var hans gode ven.

Da krigen kom i 1914, fik Mathias lange og anstrængende vagter, særligt om natten, og i løbet af 1½ år nedslog det hans hidtil gode helbred.

Den 15. marts 1916, ved hans moders begravelse, kunne vi alle se, at han var meget syg. Han stod oppe på jordbunken som lå ved siden af graven og takkede os alle, der var samlet for at følge hans morder til jorden, og tilsidst sagde han så indeligt og kærligt ”Gud velsigne jer alle sammen”

Imellem de mange mennesker på kirkegården var der én som hørte han sige: ”Jeg har ikke langt tilbage”. Hun ville trøste ham med nogle opmuntrende ord, men han vendte sig mod hende og sagde ”Nej, jeg ved det, det er snart forbi. Men når det kommer så ved jeg hvem der kalder, og så skal jeg også lystre ordre” – Og så stod den djærve Søofficer ret som et lys og så op imod himlen, som om han ventede på ”Ordre” fra chefen deroppe.

Den kom knapt et år efter. Ved juletid 1916 havde han haft en meget anstrengende tur i åben båd og kom stærkt medtaget hjem.

Han kom i sengen mellem jul og nytår og man håbede, at han skulle blive bedre, men den 18. februar stødte der lungebetændelse til. – der blev lige tid til at sende bud efter de tre store børn i København. De kom alle børnene og samledes ved deres faders seng og nød nadveren sammen med deres fader og moder.

Mathias Licht døde den 23. februar 1917.

Jelma Olsen.

M.L. blev begravet den 27. februar et stort følge fulgte og en mængde signerede kranse blev sendt, bl.a. fra hans to overordnede og fra Kadetkammeraterne. Venner af Indre Mission satte en smuk marmorplade på hans grav med navn ovs. Og med ordet: ”Det være langt fra mig at rose mig uden af Vor Herre Jesu Kristi Kors” (Gal.6.14)

Social Security Death Index:

Ural BUSHNELL

Birth Date: 19 Feb 1912

Death Date: Sep 1975

Social Security Number: 722-18-4166

State or Territory Where Number Was Issued: Railroad Board

Death Residence Localities ZIP Code: 84644

Localities: Meadow, Millard, Utah

Sofie blev gift med bronzestøber Hans Bertel Jacobsen, søn af formand Søren Jacobsen og Sofie Bolette Toxværd, den 22 Apr. 1910. (bronzestøber Hans Bertel Jacobsen blev født den 13 Jul. 1876 i København by, Sokkelund h., Københavns a., Danmark og døbt i København (Vor Frelser).)

Sogn: Århus Vor Frue Sogn Amt: Århus

Brudgom: Fredrik Pontoppidan Opholdssted: Århus

Brud: Edele Maria Hedevig Bech Opholdssted: Århus

Vielsesdato: 7. Juni 1849

Kirkebogens vielsesdata:

Sognepræst i Jerne

Sognepræst i Middelfart. Tidligere præst i Vestindien, i Eskris i Flensborg Provsti samt i Starup-Grarup i Haderslev Provsti.

Sognepræst i Ore

Sognepræst til Østerlars og Gudhjem

sognepræst, mag.

Sognepræst, sidst i Stokkemarke

Sognepræst: Hørby, Holbæk.

Sognepræst i Sct. Ols og Allinge menighed 1760-1786)

Bornholm, Sønder, Aaker, , Præstegaarden, 1, FT 1787, A7707Navn: ÙCtabÙD

Alder: ÙCtabÙDCivilstand: ÙCtabÙDStilling i husstanden: ÙCtabÙDErhverv: ÙCtabÙDFødested:

Las Hansen MahlerÙCtabÙD 59 ÙCtabÙDgiftÙCtabÙDHosbondeÙCtabÙDSognepræstÙCtabÙD

Johane Larsdatter RandersÙCtabÙD45 ÙCtabÙDgiftÙCtabÙDMadmoderÙCtabÙDÙCtabÙD

Lars Peter MahlerÙCtabÙD 21 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres børn af 1. ægteskabÙCtabÙDCorporal ved DragonerneÙCtabÙD

Niels Henrik Mahler ÙCtabÙD17 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres børn af 1. ægteskabÙCtabÙDSnikerÙCtabÙD

Constantin Barly MahlerÙCtabÙD14 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres børn af 1. ægteskabÙCtabÙDÙCtabÙD

Anna Cathr: Mahler ÙCtabÙD13 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres børn af 1. ægteskabÙCtabÙDÙCtabÙD

Jens Soelgaard MahlerÙCtabÙD8 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres børn af 1. ægteskabÙCtabÙDÙCtabÙD

Las Johan MahlerÙCtabÙD 7 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres børn af 1. ægteskabÙCtabÙDÙCtabÙD

Niels RasmussenÙCtabÙD 30 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres tjenestefolkÙCtabÙDÙCtabÙD

Hans HansenÙCtabÙD 19 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres tjenestefolkÙCtabÙDÙCtabÙD

Ole JensenÙCtabÙD 16 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres tjenestefolkÙCtabÙDÙCtabÙD

Karen HansdatterÙCtabÙD 22 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres tjenestefolkÙCtabÙDÙCtabÙD

Anna MonsdatterÙCtabÙD 21 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres tjenestefolkÙCtabÙDÙCtabÙD

Kirstine Giertsdatter 20 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres tjenestefolkÙCtabÙDÙCtabÙD

Christense Fridrichsdatter 13 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDDeres tjenestefolkÙCtabÙD

Sognepræst til Sct.Knuds kirke i Odense

Søn af Præsten Laurids Sørensen i Søften (Seuften) og Foldby i Aarhus Stift. Han gik i Aarhus Latinskole, hvor han fik sit latinske Tilnavn «Zeuthennius» efter sin Hjemstavn.

Han blev Student o. 1593, lod sig 1598 indskrive ved Universitetet i Rostock og studerede 1599-1600 i Wittenberg, hvor han tog Magistergraden.

1602 blev han Rektor ved Aarhus Skole og 1603 Huspræst paa Rosenholm hos den lærde Holg. Rosenkrantz.

1614 var han en af Protokolførerne paa Mødet i Kolding og Oplæser af Præsten Kocks Indlæg imod Biskop H. P. Resen (XIV, 2).

1617 blev han Præst ved St. Knuds Kirke i Odense og 1618 tillige Præst for Albani Menighed.

Han døde 9. Febr. 1628.

Han ægtede 1. (o. 1604) Sidsel Rasmusdatter (d. 1606),

2. en Abel, ved hvem han blev Stamfader til den bekjendte Slægt Zeuthen.

Foruden en latinsk Afskedstale i Wittenberg 1600 har han udgivet 5 Ligprædikener over Rosenkrantzer og en Forklaring over Davids 23. Salme.

Sognepræst ved Bogø Kirke 1809 - 1821 Børge Pontoppidan

Som 18 årig, Ca. 1814 tog Gephard til søs og forlod senere Danmark.

I året 1824 var han vistnok hjemme og var da allerede en rig mand,

med eget skib. Som Skibsfører og Skibsreder skal han have samlet sig

en meget stor formue.

Han forlod atter Danmark, tog til Amerika og har aldrig ladet høre

fra sig siden.

I 1855 eller 1856 lod broderen Niels Jørgen, professor Rothe i

Sorø, Gephard efterlyse. Man fik oplyst at Gephard havde bosat

Som apoteker i Fåborg boede familien på sine gamle dage (1787) i Vestergade 29, hvr også sønnen Johan Georg Wilhelm boede en Thomas Povelsen som var apoteker (30 år) boede også der.

Som Barn - Egnhavevej 25

Som forældre boede de Degnmose alle 41 - Brønshøj

Som enkemand kom han på et plejehjem ved Vils.

Som fireårig flyttede IT med sin moder, fader og en ti år ældre søster til Kbh., hvor hun kom i kontakt med et frodigt kulturelt og politisk liv. Ved sit ægteskab med fætteren Conrad Lorentz Møller i 1874 flyttede hun som lægefrue til Thisted, dengang en afsides og tilbagestående afkrog af landet. Efter hans tidlige død giftede hun sig for anden gang med en læge, Julius T., og blev boende i byen. Hun forblev barnløs i begge ægteskaber og brugte i stedet sin vitalitet og åndelige energi på kulturelle og politiske aktiviteter. I hendes hjem samledes byens førende skikkelser, og her grundlagdes forskellige foreninger og arrangeredes koncerter og møder. Især kvinders selvstændiggørelse og oplysning lå hende på sinde, og hun holdt oplæsningsaftener i hjemmet, hvor hun bl.a. læste Dickens højt for unge piger. Hun optrådte også offentligt med foredrag om litteratur og historiske kvinder, og fx hendes foredrag om ?•Leonora Christina samlede let flere hundrede tilhørere.

Han var en dygtig pianist, og kæmpede for at bringe musikken til alle.

Som nævnt andet sted, er der pålagt gæstgiveri ved kongelig resolution på Sprogø.

I Januar 1698 kommer der folk til øen, skibsvejen har sikkert været besværlig, det fremgår af Kirkebogen i Nyborg sidst i januar samme år. at et barn bliver født på Sprogø Og at Marie er vidne til til dette. Her en afskrift fra kirkebogen.

24 januar 1698 lod Christen Christensøn Krag Hjemstedet Kiøbenhafen , en søn døbe paa Sprog øe, Kaldet Christian Ernst Faddere Hannem holdt, Anne Hornemann, Mag. Claus Mule Overværdigen Christopher Sprog, Anders Nøresøn. Gaardmand Rasmus Christensøn og Marie Hieronymus Datter .

Rasmus Christensen er fæster på Sprogø og gift med Marie Hieronymusdatter , Christopher er hendes Broder og samtidigt er han Skipper på overfarten .

Claus Mule er måske på vej for at blive ordineret til præst i Nyborg. , der er også en antydning af familieskab med Krag. Jeg har dog ikke efterforsket ham endnu.

Sophie Friederike Mathilde Semmendinger (datter af gæstgiver i Urach Johann Jakob Semmendinger og Friederike Katharine Reichert) ,* 20/7 1829 i Urach + 1/11 1857 i Stuttgart:12/9 1848 i Urach i Würtemberg 13e Carl Anthon Blædel * 18/4 1815 i København (Helliggejst sogn) + 15/3 1887 i København (Sct. Jacobs sogn), begravet Garnisons kgd.5º Femte son. 3. slægtled. Efterkommer fra Sognepræst, konsistorialassessor Werner Ludvig Blædels 11 børn med Anna Elisabeth Dons I snedkerlære i Odense, instrumentmager, fik kgl. rejsestipendium, fabrikant i Stuttgart. Tildelt medaille på Verdensudstillingen i London 1851. Vendte hjem til Danmark 1872, pianofabrikant has Hornung & Møller. 3 børn (48-50).

Sophie Jørgensdatter Friis, af Haraldskær

1576 - 1611

Father Jørgen Friis, af Haraldskær, d. 1616

Mother Anne Pallesdatter Juel, d. 19 Dec 1576, Ørbæk

Married 1573 Krastrup

Family Tage Mogensen Krabbe, b. 09 Feb 1553, Vegholm i Skaane , d. 19 Sep 1612, Øvids Kloster

Children

1. Karen Tagesdatter Krabbe, b. 29 Apr 1597, Øvids Kloster , d. 14 May 1662

> 2. Iver Tagesen Krabbe, b. 22 Mar 1602, Øvids Kloster , d. 30 Oct 1666, Gunderslevholm Gods

> 3. Niels Tagesen Krabbe, b. 04 Nov 1603, Øvids Kloster , d. 16 Apr 1663, Bälteberga i Skaane

> 4. Else Tagesdatter Krabbe, b. 02 Jan 1608, d. 1655

Last Modified 06 Mar 2008

Family ID F2511 Group Sheet

Coat of Arms

Friis af Haraldskær II coat of arms

rosenkrantz old type and friis of haraldskær

Sophie var gift med sin fetter.

spend

Spillede i Papa Ranthes jazzband i 50èrne, bandet blev i forbindelse med en indspilning for Smash Records, omdøbt til Ranthe-Birchs Smash Band. de indspillede 2 singleplader i Metronome studio på Vibevej i københanv.

Titlerne var: en lille pige i flade sko og jeg vil bygge en verden, jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes, Maru don`t you weep.. 

Stamfader til den ældre norske gren af familien Worsøe