Notater

Samtlige personer i husstanden

Bornholm, Nørre, Allinge Købstad, Havnegade, 75, Forhus, 1, FT-1921, C9778

Navn: ÙCtabÙDAlder: ÙCtabÙDCivilstand: ÙCtabÙDStilling i husstanden: ÙCtabÙDErhverv: ÙCtabÙDFødested:

Jørgen Berthias LarsenÙCtabÙD30/8 1867ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDHusfaderÙCtabÙDKøbmandÙCtabÙDVestermarie

Jenny LarsenÙCtabÙD17/11 1868ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDHusmoderÙCtabÙDHusgerningÙCtabÙDKorsør

Samtlige personer i husstanden

Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Helsingør Købstad, Steengaden 404, , F4-76, FT-1801, B8876

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Bertel Biørnsen 50 Gift Husbonde Justitsraad

Petrede Cathrine (Biørnsen) 44 Gift Hans kone

Fredereche (Biørnsen) 23 Ugift Deres barn

Dorthea Berdeline (Biørnsen) 21 Ugift Deres barn

Anne Chrestine 30 Ugift Tienestefolk Tienstepige

Susanne Dorthea 32 Ugift Tienestefolk Tienstepige

Hans Madsen 32 Ugift Tienestefolk Kudsk

Niels Nielsen 23 Ugift Tienestefolk Tiener

Samtlige personer i husstanden

Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Helsingør Købstad, Strandgade, 1Hus, 126, FT-1850, C6046

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Peter L. Holm 48 Gift Købmand Helsingør

Nicoline Sophie Faber 38 Gift Hans hustru Æreskøbing

Caroline Frederikke Holm 17 Ugift Deres barn Helsingør

Louise Sophie Holm 9 Ugift Deres barn Helsingør

Frederikke Wilhelmine Emilie Holm 8 Ugift Deres barn Helsingør

Frederikke Bjørnsen 72 Enke Hans mor Helsingør

Emilie Cathrine Knopp 44 Ugift Husjomfru Norge

Lars Peter Brandt 32 Ugift Tjenestefolk Rønne, Bornholm

Marie Sophie Jensen 21 Ugift Tjenestefolk Helsingør

Herman Anderson 29 Ugift Tjenestefolk Sverige

Margrethe Jensen 25 Ugift Tjenestefolk Helsingør

Niels Hansen 30 Ugift Tjenestefolk Asminderød Sogn, Frb. Amt

Peter Christian Schierbeck 43 Enkemand Skibsklarerer Helsingør

Louis Christian Schierbeck 10 Ugift Hans søn Helsingør

Caroline Andrea Siersted 35 Ugift Husjomfru København

Ane Christine Arentsen 43 Enke Tjenestefolk Nykøbing Mors

Johanne Madsen 27 Ugift Tjenestefolk Stege

Christine Marie Petersen 33 Ugift Tjenestefolk Blovstrød Sogn, Frb. Amt

Christine Hansen 28 Ugift Tjenestefolk Helsingør

Adolph Engel 37 Ugift Kontorbetjent København

August Peter Ludvig Schmidt 24 Ugift Kontorbetjent Gentofte, Kbh.

Peter Frederik Westenberg 28 Ugift Kontorbetjent Helsingør

Johan Frederik Christian 15 Ugift Lærling Helsingør

Christian Julius Andresen 29 Gift Skomagermester Odense

Frederikke Frandsen 29 Gift Hans hustru Odense

Wilhelmine Sophie Moberg 15 Ugift Tjenestefolk Helsingør

Samtlige personer i husstanden

Bornholm, Vester, Nylarsker, Nylarsker sogn, et Hus, 76, FT-1880, C3589

Navn: Alder Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Adolph Sonne 54 Gift Husfader Daglejer Vestermarie sogn

Johanne Marie Sonne F. Jespersen 45 Gift Hans Hustru Nylarsker sogn

Hans Herman Sonne 13 Ugift Deres Søn, nyder Fattigunderstøttelse Nylarsker sogn

Hanne Cathrine Sonne 10 Ugift Deres Datter, nyder Fattigunderstøttelse Nylarsker sogn

Caroline Sonne 2 Ugift Deres Datter, nyder Fattigunderstøttelse Nylarsker sogn

Samtlige personer i husstanden

Bornholm, Sønder, Povlsker, , en Gård (9. Vornedegård), 66, FT-1845, A0597Navn: ÙCtabÙDAlder: ÙCtabÙDCivilstand: ÙCtabÙDStilling i husstanden: ÙCtabÙDErhverv: ÙCtabÙDFødested:

Jens JørgensenÙCtabÙD51 ÙCtabÙDgiftÙCtabÙDÙCtabÙDGårdejerÙCtabÙDPovlsker Sogn - Bornholms Amt

Johanne Fredrikke MahlerÙCtabÙD50 ÙCtabÙDgiftÙCtabÙDÙCtabÙDhans kone [Jens Jørgensen]ÙCtabÙDVestermarie Sogn - Bornholms Amt

Kirstine Hansine JensenÙCtabÙD21 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDÙCtabÙDderes barnÙCtabÙDPovlsker Sogn - Bornholms Amt

Niels Constantin JensenÙCtabÙD19 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDÙCtabÙDderes barnÙCtabÙDPovlsker Sogn - Bornholms Amt

Peter JensenÙCtabÙD17 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDÙCtabÙDderes barnÙCtabÙDPovlsker Sogn - Bornholms Amt

Carl Julius JensenÙCtabÙD16 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDÙCtabÙDderes barnÙCtabÙDPovlsker Sogn - Bornholms Amt

Jørgen Sasenias JensenÙCtabÙD24 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDÙCtabÙDderes barnÙCtabÙDPovlsker Sogn - Bornholms Amt

Laurits Otto JensenÙCtabÙD14 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDÙCtabÙDderes barnÙCtabÙDPovlsker Sogn - Bornholms Amt

Johannes Elisar JensenÙCtabÙD9 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDÙCtabÙDderes barnÙCtabÙDPovlsker Sogn - Bornholms Amt

Gjertrud Kirstine JosefsenÙCtabÙD20 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDÙCtabÙDTjenestepigeÙCtabÙDNeksø Købstad - Bornholms Amt

Samtlige personer i husstanden

Bornholm, Sønder, Povlsker, 8. ark, En Gaard, 18, FT-1860, C3275Navn:

ÙCtabÙDAlder: ÙCtabÙDCivilstand: ÙCtabÙDStilling i husstanden: ÙCtabÙDErhverv: ÙCtabÙDFødested:

Johannes Elisar JensenÙCtabÙD24 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDGaardmandÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Jens JørgensenÙCtabÙD65 ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDhans ForældreÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Johanne Fred.[ Frederikke] f. MahlerÙCtabÙD66 ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDhans ForældreÙCtabÙDÙCtabÙDVestermarie Sogn

Kirstine Hansine JensenÙCtabÙD33 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDhans SødskendeÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Julius Carl JensenÙCtabÙD29 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDhans SødskendeÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Laurits Otto JensenÙCtabÙD26 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDhans SødskendeÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Kirstine Margrethe HolmÙCtabÙD19 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDTjenestepigeÙCtabÙDÙCtabÙDPedersker Sogn

Samtlige personer i husstanden

Bornholm, Sønder, Povlsker, , en Gaard, 3, FT-1850, B7594Navn: ÙCtabÙDAlder: ÙCtabÙDCivilstand: ÙCtabÙDStilling i husstanden: ÙCtabÙDErhverv: ÙCtabÙDFødested:

Jens JørgensenÙCtabÙD56 ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDÙCtabÙDGaardeier, HuusfaderÙCtabÙDPoulsker

Johanne Fredrikke MahlerÙCtabÙD55 ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDÙCtabÙDhans KoneÙCtabÙDVestermarie

Fredrikke Mathilde JensenÙCtabÙD26 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDÙCtabÙDDeres BørnÙCtabÙDPoulsker

Karen Kirstine JensenÙCtabÙD24 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDÙCtabÙDDeres BørnÙCtabÙDPoulsker

Niels Christian JensenÙCtabÙD23 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDÙCtabÙDDeres BørnÙCtabÙDPoulsker

Peter Constantin JensenÙCtabÙD21 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDÙCtabÙDDeres BørnÙCtabÙDPoulsker

Carl Julius JensenÙCtabÙD19 ÙCtabÙDÙCtabÙDÙCtabÙDDeres BørnÙCtabÙDPoulsker

Laurits Otto JensenÙCtabÙD17 ÙCtabÙDÙCtabÙDÙCtabÙDDeres BørnÙCtabÙDPoulsker

Johannes Elisar JensenÙCtabÙD14 ÙCtabÙDÙCtabÙDÙCtabÙDDeres BørnÙCtabÙDPoulskerJohanne Kirstine SonneÙCtabÙD27 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDÙCtabÙDTjenestepigeÙCtabÙDNexø

Samtlige personer i husstanden

Bornholm, Sønder, Povlsker, , 9. Vornedgaard, 50, FT-1855, C3274Navn: ÙCtabÙDAlder: ÙCtabÙDCivilstand: ÙCtabÙDStilling i husstanden: ÙCtabÙDErhverv: ÙCtabÙDFødested:

Jens JørgensenÙCtabÙD61 ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDGaardmand. HuusfaderÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Johanne Freder. MahlerÙCtabÙD60 ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDhans KoneÙCtabÙDÙCtabÙDVestermarie Sogn

Mathilde Freder. JensenÙCtabÙD31 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDderes BørnÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Kirstine Hansine JensenÙCtabÙD29 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDderes BørnÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Niels Christ. Solegaard JensenÙCtabÙD27 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDderes Børn, MedhjælperÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Peter Constantin JensenÙCtabÙD25 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDderes Børn, MedhjælperÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Carl Julius JensenÙCtabÙD24 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDderes Børn, MedhjælperÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Lauritz Otto JensenÙCtabÙD22 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDderes Børn, MedhjælperÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Johannes Elazar JensenÙCtabÙD19 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDderes Børn, MedhjælperÙCtabÙDÙCtabÙDPoulsker Sogn

Sandholmgaard i Frederiksborg Amt

Skovsgaard i Kirkerup ved Slagelse

Sandsynligvis søn af...

Alias Casper Hansen

satte 1714 Kronen paa Værket ved Oprettelsen af Grevskabet Knuthenborg,

Se Berlingske Tidende.

Død som følge af fødsel.

1812.

Navn:

Ritmester Wittrogs Kone Sophie Frederikke Arenstorff

Alder:

35 Aar.

Sankt Mortens Kirkebog side

Se mere på :

http://kajj.dk/pages/person.php?person=20973

Se om Rotfeld og Bratskov i:

Se rettelser til de trykte slægtsbøger http://jvo.dk/Trabjerg/Rettelser.htm, der omtaler, at kildeværket "Abildtrupgaard og dens beboere 1498-1925" af Jens Abildtrup sammenblander to personer, nemlig vores Anders Jepsen i Trabjerg og Anders Hvid i Abildtrupgaard.

Christen Ibsen hører til Trabjergslægten og ikke til Abildtrupslægten. Dette betyder, at Hvid-navnet skal slettes.

"Slægtsbog for efterkommere efter Niels Sørensen født 1852" udarbejdet 1960 af Dansk Slægtsforskning, Fredericia skrev følgende om Christen Ibsen:

Christen Jepsen (Hvid) eller Christen Ibsen (Hvid) er født før 1430.

Navnet på hans hustru er ukendt, men det vides, at hun var søster til adelsmanden Jes Qvie, som fra 1476 til 1486 var lensmand på Riberhus. Deres far antages at være Povl Qvie, som 1439 pantsatte Kvisgaard i Fabjerg Sogn til søstersønnen Peder Arstsen. Povl Qvies far var Niels Qwigh, der 1388 pantsatte sit arvegods i Nebel. Slægtens våben forestiller 2 parallelle bjælker i et skjold.

Christen Jepsen (Hvid) nævnes 1464 som Sandemand i Hjerm Herred, hvilken stilling han bestred i mange år.

see http://en.wikipedia.org/wiki/Frederic_Charles_Dreyer and http://www.halhed.com/t4r/getperson.php?personID=I17143&tree=tree1 and http://www.hmshood.com/crew/biography/dreyer_bio.htm and http://janus.lib.cam.ac.uk/db/node.xsp?id=EAD%2FGBR%2F0014%2FDRYR and http://www.dreadnoughtproject.org/tfs/index.php/Frederic_Charles_Dreyer

Sejlede med tyske klippere til østen efter krydderier.

Gift med en Holdt som havde ca. 4 brødre, der rejste ud i verden. En blev guvenør på Cylon, en anden var kaperkaptejn (sørøver) og en tredie var hotelkonge i USA.

Frantz står ved folketælling 1901 som tilflyttet Sønder Bjert fra Raagø i 1900, men vi ved jo at de tidligere har boet i Sønder Bjert skriver Jens Eggert, Skagen i sine optegnelser, samt at Frantz på et tidspunkt boede i Dreslette sogn på Fyn.

Skrift på gravsen Sdr. Bjert kirkegård:

Jeg vil tro paa min Jesus

og elske ham thi saa bliver

Sekondløjtnant i Husarerne og 1804 Kammerjunker, 1811 premierløjtnant og var

1817 Ritmester. I 1825 blev han Kammerherre og 1825 udnævt til major og fik 22 nov. 1816 bevilling til at føre grevelig tittel og rang.

sekretær i danske kancelli, 1741 assessor i højesteret, 1747 justitsråd, ejede gården Amagertorv nr. 6 og lystgården Ulrikkenborg (opkaldt efter hustruen) i Lyngby.

Selv hvis Emil Bønnelycke (1893-1953) ikke havde skrevet én eneste mindeværdig verslinie, så havde han alligevel, rent bogstaveligt, skudt sig ind i litteraturhistorien. Den 4. februar 1919 affyrede han nemlig en pistol under et oplæsningsarrangement, hvor han fremførte sit digt, "Rosa Luxemburg." De tre pistolskud, der blev affyret i luften, skulle understrege digtets dramatik og effekten udeblev da heller ikke: folk gik i panik og Bønnelycke blev berømt og berygtet for episoden.

Begivenheden siger både noget om Bønnelyckes sans for iscenesættelse og hans impulsive, intensive natur. Forfatterskabet er rastløst eksperimenterende og dækker alt fra poetisk prosa til digte, romaner og skuespil og en tematisk bevægelse, der går fra ungdommelig letsindighed til religiøs alvor. En bevægelse, der træder tydeligt frem, hvis man sammenligner debuten Ild og Ungdom (1917) med Kristussonetter (1940).

Som digter var Bønnelycke selvlært og uden nogen form for akademisk træning i modsætning til vennen, Tom Kristensen (1893-1974), der havde læst Dansk og Engelsk ved universitetet. Rollen som den fattige digter med et naturtalent for at skrive var noget han dyrkede og et billede, der både skulle berige og forfølge ham. Det gjorde, at han let kunne identificeres som en digter af folket, men også, at han kunne anklages for amatørisme af det litterære parnas. Bønnelycke var imidlertid i bevidst opposition mod den lærde digtning. Han ville en skrift, der byggede på livet og ikke på en tradition af støvede bøger.

Vendingen mod livet selv ses klart i hans mest berømte bog, Asfaltens Sange (1918), der kom til at blive et skoleeksempel på den futuriske tidsånd og optimisme. Særligt har prosastykket "Aarhundredet" indskrevet sig i den litterære kanon og citeres ofte, når man skal forklare futurismens idé om den ubetingede fremtids- og fremskridtsbegejstring, bejaelsen af hastighed, maskiner, mekanik og sågar krigens destruktion. Her hedder det i stykkets åbning:

"Jeg elsker dig, du gaadefulde Tid, du Seklernes Sekel, der er rig paa aldrig før anede Omskiftelser, rig paa Kaos, Forvirringens Skønhed, Hastighedens Pragt, rig paa halsløse Fremskridt, rig paa Rædsel, paa en svulmende morderisk Ouverture, krigen, hvis Basuner, Kanonerne, og Trommer, Mitrailløserne, forkynder Verdensrevolutionen."

Når man læser en passage som denne, kan man med rette få det indtryk, at bogen udgør et samlet manifest med sin pompøse, deklamerende tone, hvor det moderne livs flygtighed afspejles i en rytmisk flydende og dog huggende ordstrøm båret af bogstavrim ("rig paa Rædsel", "aldrig før anede") og glæde ved ord. Paradoksalt sidestilles skønhed og rædsel uden nogen form for moralske betænkeligheder. Det er tydeligt, at det er skrevet af en fantast, der aldrig selv oplevede første verdenskrigs rædsler på første hånd, men derimod er i stand til at forestille sig krigens idealitet gennem sit subjektive temperament.

Netop subjektiviteten, vægten lagt på det oplevende, reflekterende og fantaserende jeg, kendetegner bogen, der bærer betegnelsen "prosafragmenter." Dette svarer godt til den moderne virkelighed der beskrives i skriften, hvor indtryk efter indtryk glider forbi jeget i en stadig strøm af mennesker og steder. For eksempel i stykket Raadhuspladsen hvor jeget kan beskrive miljøet omkring fortovscaféerne i København:

"Fortovscaféernes Milieu af Mennesker tiltaler mig rent artistisk, deres Bevægelser, deres Lydes Sammensætning, Farvernes Vekslen og Uro. Jeg slænger min lange Krop i en umærkelig rytmisk Takt til disse Stemmers og Bevægelsers Musik. Jeg læser interesseret i Ansigter og Øjne, og nyder denne Følelse af et Blik, der hviler paa mig."

Der er værd at bemærke, at selve iagttagelsen får form af en poetik, hvor det der ses får kunstneriske kvaliteter via jegets blik, der samler lyde, farver

og former i en bevægelig komposition. Det er voyeurens æstetiske blik der slippes løs i en dobbelt glæde, hvor fryden lige så meget består i at blive set som det at se ("nyder denne Følelse af et Blik, der hviler paa mig.") Karakteristisk er det dog også, at sansningen hele tiden foregår på afstand og meget sjældent med real fysisk berøring. Alligevel kan sansningerne andetsteds beskrives som en fysisk realitet, som "en Række af vidunderlige, kærkomne Overfald." Det moderne jeg er med andre ord yderst følsomt for byens indtryk, der ophedes i en fantasifuld bevidsthed, der ofte får erotiske toner i mødet med en kvinde: "jeg ser hen paa hende. Det træffer sig saadan, at jeg maa betragte hende."

Ligesom jeget kan oplades af at betragte de forbipasserende kvinder, så skyldes de små dryp af mismod også ofte en fejlslagen gestus i forhold til en kvinde. Det er dog langt fra melankolien, der præger teksterne. Man finder ikke, som hos den franske modernistiske digter, Charles Baudelaire (1821-1867), den konstante vekselvirkning mellem lyst og lede. Snarere læner Bønnelycke sig op af den amerikanske modernisme med Walt Whitmans (1819-1892) ekstatiske, subjektivistiske digtning, der i Danmark først blev formidlet af Johannes V. Jensen (1873-1950). Ligesom Whitman er Bønnelycke ikke bange for synge sangen om sig selv, men denne subjektivisme er ikke en gold narcissisme, hvor jeget folder sig ind i sig selv. Snarere bruges det oplevende jeg som et spejl for verden, hvor den moderne verdens indtryk tages ind, bearbejdes og projiceres ud igen.

Grænsen mellem indre og ydre liv bliver flydende, og dette ses også i teksternes komposition der bæres af jegets associerende logik. I opbygning og længde mimer Asfaltens Sange romanens form, men der er ikke tale om nogen form for fortællende sammenhæng. Det er fragmenter, brudstykker, hvis eneste forankring er det oplevende jeg. Stilen kan beskrives som en bevidsthedsstrøm, hvor man som læser rives med af jegets tanker og indtryk. Det er ikke det, der ses, men måden, hvorpå det ses, der er det vigtigste. Som jeget selv formulerer det siddende i en sporvogn: "Jeg vil gøre denne Dags Udbytte rigere ved at fordybe mig i alle Enkelthederne ved de Mennesker, som sidder overfor mig."

Udbyttet for læseren er i den forstand det samme som hos jeget: en skærpet opmærksomhed overfor detaljerne i hverdagen. En modernistisk digtning, hvis primære formål er at fremme sansningens logik og hvis grundtone er positiv, fordi det moderne livs hektiske omskiftelighed ikke ses som en udløser af angst og ensomhed, men snarere bekræfter livets mirakel: "Jeg hører den levende og glade Dag. Dens Larm strømmer ind ad min Rude. Det blaa Vand henrykker mig, og al den sommerlige Grønhed er jo selve den hjemlige Lykke. Solen, Mildheden, Livet, selve den ny Følelse af at være til." 

Selvom de er tre om købet af godset så kom den ældste Jens Kjeldsen aldrig til at bo på Lerkenfeldt, og den yngste Peder Kjeldsen, boede der kun i ca. 10 år så købte han godset Mølgård. ( Peders 3 ældste børn er født på Lerkenfeldt, de andre på Mølgård )

Det blev ikke et liv uden torne Mikkel kom til at leve på Lerkenfeldt, han havde mange konflikter med sine fæstebønder.

Om alle de genvordigheder de nye godsejer kom ud for, kan man læse meget mere udførlig om i bogen

"Kjeldsen på Lerkenfeldt", som De danske Landboforeninger og Landbrugsraadet, udgav i 1992, i anledning af, at Landbrugsrådets præsident, H.O.A.Kjeldsen fyldte 50 år.

Her skal kun følge en beskrivelse af hvordan hovedgården så ud i 1798. Beskrivelsen er til brug for en ny brandforsikring. ( også fra ovennævnte bog. )

" Hovedbygningen var et langt øst-vest vendt hus på 80 3/4 alen i længten og 20 1/8 alen i højten fra jorden til tagryggen. Det bestod af to etager over en hvælvet grundmuret kælder. Ydermurenes indre var bindingsværk af stærk egetømmer, men havde en halvstens mur uden over tømmeret. Taget var af tegl. Fra denne hovedlænge udgik der ikke mindre end fem sidefløje - tre mod nord og to mod syd. De var af forskellig længte, men havde alle to etager - fløjene mod syd og den midterste mod nord dog over en hvælvet kælder. På nordsiden var der desuden et rundt grundmuret tårn, der i modsætning til den øvrige hovedbygning var blydækket. Tårnet ragede næsten 2 alen op over de øvrige hovedbygninger. Desuden var der to murede trapper, men det siges desværre ikke, hvor de var anbragt.

Der er ikke givet mange oplysninger om, hvordan der så ud inden døre.

I den nederste etage i hovedhuset var der to stuer og fire kamre foruden svendestuen, fadebur, køkken og gang.

I den næste etage lå den store sal og to kamre. Stuerne og kamrene havde dels paneler dels betræk på væggene. Lofterne var malede.

I to af fløjene har der været indrettet selvstændig lejligheder med køkkener, men ellers omtales der kun kamre og stuer i fløjene”.

Mikkel Kjeldsen, ( som dog i ældre dokumenter skriver Kieldsen )

sen. lærer i Svenstrup, Hornum h. Ved sin død var han instrumentmager i Aalborg

Senare omgift med kapten Gabriel Rosenschöld.

Sergeant ved Christiansværn, Christiansted, mindst til 1787.

Gik falit 1786.

1788, ansat af Byfoged Bruun.

November 1788 boede de Hill Street 8, Christiansted

Ses i KB for hans datter Ingeborg's død med navnet, Christen Bruun.

Med sin første kone Mette fik han 8 børn og med sin anden kone Karen 7 børn. Peder er 65 da han og Karen får deres sidste barn, Leopold.

Peder Bruun døde 83 år gl af alderdom. Han var da aftægtsmand hos sin datter Ingeborg og svigersøn i Orten, Varde.

----------------------------------------------------------------------------------

Samtlige personer i husstanden

Ribe, Vester Horne, Varde Landsogn, Orten, 7, en Gaard, 41-F2, FT-1840, C8421

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Peder Christensen Bruun 77 Gift Aftægtsmand

Karen Pedersen 57 Gift Hans Kone

Christen Gundelef Pedersen Bruun 13 Ugift Deres Børn

Severin Brønsdorph blev adlet, se DAA 1919. Den adelige linje uddøde med døtrene, idet ingen af sønnerne blev voksne.

Severin Brønsdorph var ejer af Randrup og Raakildegaard

Severine Elisabeth Ingerslev (Elise) 

Født 5/11 1835 i Århus, døbt 1/4 1836

Død 6/5 1871 efter operation på professor Howitz's klinik i København

Gift 22/5 1857 med 1 Iver Peter Theodor Qvistgaard.  

Hun døde kort efter at hendes yngste barn Marie (Mitte) blev født. På grund af en underlivslidelse rejste hun til København for at lade sig operere på professor Howitz's klinik, men operationer af denne art var denne gang endnu ret uprøvede og højst usikre. 

Side 132. 1752. 5. Maj.

Kirsten Mogensdatter, 2. Sg. Rutsker.

Michel Jensen.

1 dat.

A: Margrethe Michelsdatter, f. 1752. ( 10 uger.). Værge: Far.

Tilsynsv: Morfar, Mons Pedersen, 2. Sg. Rutsker.

Side 147. 1748. 13. Sep.

Hans Clausen.

Anne Pedersdatter. Laugv: Mons Pedersen, Klemensker.

2 søn. 2 døt.

A: Erland Hansen Sode, Østermarie.

B: Peder Hansen Sode.

C: Johanne ?, gift m/ Jens Jensen, Hasle.

D: Anne ?, gift m/ Lars Hansen, Nyker.

Side 1b. 1773. 2. Dec.

Anna Larsdatter, 4. Sg. Klemensker.

Anders Pedersen Kure.

1 søn.

A: Peder Andersen Kure. Værge: Far. Tilsynsv: Mons Larsen, 33 Sg.

Rutsker, ej mødt, i hans sted: Sønnen, Wefst

Monsen.

Side 324. 1849. 2. Jan.

Anmeldelse.

Side 328. Nr. 96. 1765. 17. April.

Bendte Hansdatter, Svaneke.

Side 329b. 1731. 7. Juni.

Jørgen Pedersen, Kirkeboe, Olsker.

Martha Engelbretsdatter. Laugv: Lars Nielsen, qvartermester.

1 søn.

A: Peder Jørgensen, bor hjemme hos moderen.

Side 417b. 1756. 5. Marts.

Margrethe Andersdatter, 31. Sg. Vestermarie.

Peder Jensen Kjøller.

5 søn.

A: Jørgen Hansen, 4. Sg. Nyker.

B: Hans Hansen, møller, Nordre Arnager Mølle, Nylars.

C: Niels Hansen, Kong. Tj. Holbæk. Curator: Bror, Anders Hansen.

D: Anders Hansen, 11. Sg. Nylars.

E: Jens Hansen, Arnager.

Side 438. 1733. 18. Maj. Skifte nr. 27.

Jens Monsen, 38. Sg. Rutsker.

Dorthe Hansdatter. Laugv: Søstermand, Peder Jensen, Rosendalle,

Rutsker.

3 søn. 2 døt.

A: Mons Jensen, f. 1714, udenlans for 3 år siden. Værge: Søsk.barns

mand, Lasse Jørgensen, Frigård, Rutsker.

B: Hans Jensen, f. 1725. Værge: Farbror, Anders Monsen, Klemensker.

C: Mikel Jensen, f. 1728. Værge: Farbror søn, Morten Monsen,

Lensgård, Østerlars.

D: Margrethe Jensdatter, f. 1720. Værge: Farbror, Rasmus Monsen,

Klemensker.

E: Sidsele Jensdatter, f. 1722. Værge: Faders søsk.barn, Jep Larsen,

Olsker.

Side 449. 1736. 19. Marts. Skifte nr. 20.

Niels Andersen, 20. Sg. Klemensker.

Karen Jacobsdatter. Laugv: Lars Hansen, Klemensker.

1 søn.

A: Jacob Kofod Nielsen, f. 1735. ( 5 mdr.). Værge: Farbror, Peder

Andersen, Bodilsker.

Sille Diederichsdatter af Spielbeck? (Per Engelsted Johansen, Hovedvejen 56 b,

2600 Glostrup. Tlf 43454575).

Sjællands biskop

Gjorde meget ud af undervisning, men blev også kritiseret for, at han lod sig nøje med udenadslære hos eleverne.

Han var huslærer for "det ædle grevepar" brødrene Christian Ditlev frederik Reventlow og Johan Ludvig Reventlow

Sjef for firmaet Carl. E. Rønneberg & Søn i Ålesund. Han ble 1895 ridder av St. Olavs Orden for almennyttig virksomhet.

Residence: Ålesund (Apothekergade 22) Tok Handlesskole i Stuttgart

1871-1872; i 1872-1875 i England of Frankrike. Ansatti i sin farsforretning fra 1875. Medlem av Ålesundsrepresentantskap 1884-1885 Viseordfører i 1893. Ordfører i Ålesund 1896,stifter av Aalesund

Kreditbank. Ridder av St.Olafs orden.(Knight of St. Olav's Order.) Brukte sin morfarsgård Fredsberg i Borgund som landsted.

Han var ordfører i Ålesund for Høyre i 1896.

Skærsliber Christian Adolf Andreas Mundeling byggede i 1875 en hytte i skrænten ved Sømosen - et ugæstfrit sted i Dronninglund storskov. Det var en lille beskeden hytte med stue, køkken, gang og røghul i taget. Denne hytte var den børnerige families vinterkvarter i en del år. Familien ernærede sig foruden ved slibning også ved musik og dans.

skanderborg, Nim, Horsens Købstad, Søndergade, , , 26 F1, FT-1840

Der vises flg. felter:

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Ane Magrethe Madsen,

61 , Enke, , Tobaksfabrikation,

Maren Bønnelycke, 37 , Ugift, , hendes Børn,

Cathrine Bønnelycke, 27 , Ugift, , hendes Børn,

Hansine Bønnelycke, 32 , Ugift, , hendes Børn,

Esebius Valdemaar Bruun, 9 , Ugift, , Pleiesøn,

(Jepsen Boidsen, 25 , Ugift, , Tobaksspindersvend,

Poul Andersen, 22 , Ugift, , Handelsbetjent,

Ole Sørensen, 34 , Ugift, , Tjene

stefolk,

Peter Sørensen, 36 , Ugift, , Tjenestefolk,

Niels Jørgen Jensen, 18 , Ugift, , Tjenestefolk,

Jacob Mechelsen, 19 , Ugift, , Tjenestefolk,

Elise Christensen, 23 , Ugi

ft, , Tjenestefolk,

Mette Olesen, 27 , Ugift, , Tjenestefolk,

Inger Pedersen, 28 , Ugift, , Tjenestefolk,

Ane Nielsen, 18 , Ugift, , Tjenestefolk)

Samtlige personer i husstande

n

skanderborg, Nim, Horsens Købstad, Horsens Købstad, , Syndergade No. 26, 1, FT-1834

Der vises flg. felter:

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Ane Magarethe sl. Bønnelyckes, 55 , Enke, , Tobaksfabrik,

Maren Bønnelycke, 30 , Ugift, , Enkens Døttre,

Juliane Bønnelycke, 29 , Ugift, , Enkens Døttre,

Hansine Bønnelycke,

26 , Ugift, , Enkens Døttre,

(Johanne Maria Christensdatter, 30 , Ugift, , Tjenestepiger,

Ane Kjerstine Pedersdatter, 26 , Ugift, , Tjenestepiger,

Christen Sinning, 24 ?? , Ugift,

, Arbeidere i Tobaksfabriken,

Carl Schmidt, 21 , Ugift, , Arbeidere i Tobaksfabriken,

Christian Naabsen ??, 17 , Ugift, , Arbeidere i Tobaksfabriken,

Peter Petersen, 33 , Ugift, , Tj

enestefolk,

Christen Christensen, 23 , Ugift, , Tjenestefolk,

Søren Larsen, 33 , Ugift, , Tjenestefolk,

Lauritz Christian Krøl, 21 , Ugift, , Bouteksvend.)

Skibsfører og senere Kroejer i Gredstedbro.

Skibsreder og Kromand

Side 135b. (nr. 9) 1796. 19. dec.

Rasmus Caspersen, købmand.

Anne Catrine Rasmusdatter. Laugv. Herman Larsen Bohn, købmand.

1 søn, 1 dat.

A: Casper Hansen, f. d. 6. maj 1791. Værge: Farbror, Jens Caspersen,

købmand.

B: Kirstine Caspersdatter, f. d. 24. nov. 1786. Værge: Hans Peter

Rasmusen, købmand.

Skifte ifm. Cathrine Iversen til Rask. 4.2.1764

Helena Bjørns forældre:

Marie Kirstine Thygesen g.m. kancelliråd Andreas Bjørn til Thestrup ved Horsens

Andreas Bjørn, Kancell

iråd - 1768

29. juli 1768 fik han kg. bevilling på at nyde skoven fra den ham tilhørende bondegård nr. 1 i Borup by

jordsk. 9-6-1-1-, .... 1 fk. på lige måde som ejer af komplet s

ædegård.

Andreas Bjørn, Kancelliråd - 1768:

5. oktober 1768 fik han koncession på den kgl. jagt i Ørridslev by i 20 år. Årlig afgift 6 rdlr.

Andreas Bjørn, Kancelliråd - 17

68:

21. oktober 1768 fik han koncession p den kgl. jagt på Ustrup, Grumstrup, Borup og Møballe? byers

marker i 20 år. Årlig afgift 40 rdlr 80 S.

Andreas Bjørn og hustru Marie

Kirstine Thygesen til Rask. 27.7.1787. Bevilling til uskiftet bo.

Bjørn, Andreas Emanuel (1759-1810), til Rask,

Fra: "Breve til Amtmanden i Skanderborg Aakier amter 1661 - 1799

7.

januar 1778

"Fra U C Tolstrup, Skanderborg. Den 27 December da Lars Rasmussen, Lars Espensen og Christen Andersen alle af Skanderborg, sammen med Controllør Schmidt af Tolstrup var udsendt for

, at foretage undersøgelse om ulovlig Brændevinsbrænden på steder under Justitsråd Thygesens Gods Mattrup, og på hans Svoger Cancelliråd Biørns Gods Rask, hvor Brændingen især skal være udb

redt, blev de udsendte fra Vorvadsbro og til Voerladegård, forfulgt af 4 ridende Personer fra Vilholt, der med pryglen ville have lemlæstet dem, hvis de ikke havde været så godt kørende, at de re

ddede sig. I går den 6 Januar, da han igen ville lade foretage undersøgelse på Mattrup, blev hans Folk angrebet af 18 - 20 Karle i Hulen ved Vorvadsbro, som med pryglen og Plejle, ikke alene slog B

æsterne for hans Vogn, som han havde lejet, så skammeligt i Hovedet, at de var færdige til at styrte, men desuden overfaldt de udsendte med hug og slag, rev Lars Rasmussen ned af Vognen, behandlet

dem så voldsomt, at de er både blå og blodige, og Lauritz Rasmussen så ynkværdig, at han må ligge i Sengen, uden man kan vide, hvorledes det vil blive med ham, da man, efter han var kommet i Sen

g, frygtede, at han ikke kunne leve. Med henvisning til forordningen af 26 April, bedes beskikkes en Actor, hvortil foreslåes Sr Andreas Kiær i Hede Mølle, som derefter kan påtale sagen. 7 Januar

1778.

Notat: Dat 10 Januar fra Woyda, at Anders Kiær, efter forlangende constitueres til, at anlægge sag."

Fra: "Breve til Amtmanden i Skanderborg Aakier amter 1661 - 1799

1 Febru

ar 1779.

Fra N Biørn, Rask. [Se forrige]. Henviser til modtagne, ang Skoleholder Daniel Been i Underups klage, hvoraf fremgår, at Hans Pedersen har nægtet ham sin løn. Biørn har pålagt den

ne, at betale hvad Skoleholderen kan tilkomme, hvorpå denne, eftersom han var syg og sengeliggende, skriftligt har svaret, hvorfor han har tilbageholdt Lønnen. Da han samtidig meddeler, at han intet

har imod, at betale, regner Biørn med, at sagen ordnes i mindelighed. [Se følgende].

Bilag:

Dat 15 Februar fra H Schytte, Nim Præstegård, hvori denne nævner, at al den misfornøjel

se Hans Pedersen fremkommer med, må skyldes trætten om Hundene, thi Præsten kan ikke sige ham noget ondt på, engang har det vel været noget med et Barn han havde revset, hvortil han vel havde år

sag og, hvis han ikke i det mindste må røre dem, så ved man nok, han aldrig kunne komme nogensteds med dem. Så man må bekende, at det er et ondt arbejde, at være Skolemester, og give det gamle o

rd bifald:"qvem Jupiter odit, facit præceptorem".

Breve til amtmanden.

Fortegnelse over Protocoller og Documenter foreviste fra Godserne.

14 December 1780.

Fra N Biørn, Rask.

Ved Godset findes: 1 Fæsteprotokol 1 Skifte do og 1 Hovedbog. Desuden Fæstebrev, Revers og Kvitteringsbog for Jens Christensen.

21 December 1781.

Fra N Biørn, Rask. Angiver, at der pÃ

¥ Godset er en Fæste og en Skifteprotocol, samt en Hovedbog. Desuden Fæstebrev, Revers og Kvitteringsbog til Peder Nielsen og Søren Madsen, udstedt i 1781.

30 November 1784.

Fra A Biø

rn, Rask. Ved Godset findes: en Fæste og en Skifte Protocol, samt en Hovedbog. Udstedte original Fæstebreve i dette år til: Fæstehusmand Chresten Sørensen, Overkodallund, Fæstegårdmand Chresten

Mikkelsen, Honum By, Fæstehusmand Frantz Sørensen i Boring By, do Jep Clausen i Kalhauge By, do Niels Mikkelsen i Haurum By og do Niels Sørensen i Kalhauge By.

6 Oktober 1785.

Fra A

Biørn, Rask. Indberetning om Hør og Hampeavlen, jvnf vedlagte bilag, hvoraf fremgår, at der i alt i Honum, Boring, Hornborg, Haurum og Kallehauge er sået, Hørfrø: 51 skp 10 fc, avlet 61 lispund

20 pund. Hamp sået 14 skp 8 fc avlet 18 lispund 22 pund.

25 Oktober 1785.

Fra A Biørn, Rask. Ved Godset findes en Fæste og en Skifte Protokol samt en Hoved kasse Bog. Nævner videre FÃ

¦stebrev, Revers og Kvitteringsbog for Fæstegårdmand Jens Nielsen, Hornum, Fæstehusmand Hans Jørgensen, Boring By, do Chresten Pedersen i Hornborg By.

skolegang: 1 Mommark- 2 Sønderborg Statsskole, student 1945- 3 Jonstrup sem.

lærer i Kastrup 50-58, skoleinsp.Grevinge 58-88, -

værnepligt v. Livgarden 1951-52.

pens. 01 08 1988

udgiver "Skolehistorie for Grevinge sogn i 300 år" i 1994.-

Skoleholder og degn.

Var fra 1785 tjener forskellige steder, bl.a. 1788-91 hos biskop Bloch i Odense. Dimitteret fra Jonstrup Seminarium 1795 og blev straks efter skoleholder på Fyn. Fik 25. j

uli 1795 kollats som degn for Hillested og 27. juni 1799 kollats som degn i Radsted. Ved bispevisitatserne bemærkedes: 1796, 1799 og 1802 at han katekiserede vel. I 1806, 1812, 1815 vel undervist, 18

17 ret godt undervist, 1821 vel undervist, 1822 meget godt, 1827 ret godt.

skolelærer og degn i Hesselager (Fyn) gfra 1855

g.m. Louise Augusta Thornoe 30/5-1855 (Assens) - (1/5-1831 - 29/11-1891)

Børn : Louise Augusta Hörlyck (30/5-1857 - 16/6-1859)

Pouline Dons Hörlyck (16/6-1858)

Henriette Marie Hörlyck (3/5-1862)

Hans Jørgen Hörlyck (13/12-1862)

Louise Augusta Hörlyck (21/1-1867)

Kristine Magdalene Hörlyck (23/4-1870)

Skolens Historie

Artiklen på denne side er skrevet af Sally Jacobsen og Niels Andersen, Randers Lokalhistoriske Arkiv.

Oust Mølle, der er beliggende vest for Randers, nævnes ifølge opslagsværket Trap Danmark første gang i år 1608, hvilket dog ikke er helt rigtigt, da møllen allerede i 1489 nævnes i et tingsvidne, og det også er en kendsgerning, at den daværende møller, Jens Møller, i hvad der da benævntes Offwerst Mølle, i 1535 stævner Hans Kampen for et overfald i Randers under Skipper Clemens - Fejden.

Oust Mølle hørte oprindeligt under Graabrødre kloster men kom derefter til at høre under Dronningborg slotsgods, og det er da også herefter, at historien bliver mere håndgribelig. I 1630 bortfæster lensmanden på Dronningborg, Otto Marsvin, møllen til Mogens Nielsen, der var tolder i Randers. Mogens Nielsen og hustru skulle have lov at være på møllen på livstid, og en del forhold nævnes i dokumentet, ligesom de stilles under lensmandens beskyttelse. Dokumentet bærer påtegningen: Actum Dronningborg 24 November 1630. O. Marsvin, egen hånd.

Af det næste dokument, som foreligger, fremgår det, at Kong Frederik d. 3. sælger og tilskøder møllen til Carl Rosenmeyer, borger i København. Skødet er dateret 13. februar 1662. Mogens Nielsen er stadig fæstemand på møllen.

Den sidste i slægten

Rosenmeyer beholder dog ikke møllen ret længe, da matrikeloptegnelser viser, at den i 1664 ejes af Oberst Mathias Numsen (1648-1731) til Brusgaard m. m., der i parentes bemærket tilhørte en slægt, der egentlig først gjorde sig bemærket ved ham, men som i generationer derefter gjorde sig gældende i det offentlige liv og ikke mindst i militæret. Slægten uddøde med Christian Frederik Numsen i 1811.

I 1695 sælger Mathias Numsen, iflg. skøde tinglyst i 1696, Oust Mølle med tilliggender til Thomas Pedersen Karmark (1652-1711) .rådmand i Randers, bekikket 1687. Pedersen Karmark begyndte som forvalter og ridefoged på Ulstrup og Clausholm godser og var ved sin død tillige købmand i Randers.

I 1718 fremgår det, at rådmand Jørgen Steen (eller Steenz/Stenz), født o. 1690 ejer møllen.

Det fortælles, at der på en ladebygning, sikkert opført af Steenz selv i 1716 var opsat en vindfløj med årstallet 1716, og navnene Søren Stenz og Maren Mikkelsdatter var udhugget.

Vindfløjen skulle vist nu findes i privat eje et, sted syd for Randers.

Ifølge grundtakstation ejes møllen af Lars Pedersen i 1737. Da han dør, overtages den af hans søn Peder Larsen Borup i 1751, hvorom der findes dokument underskrevet af Frederik d. 5 d. 13. august 1751 på Fredensborg. Dokumentet indeholder flere bestemmelser, bl.a. om at Peder Larsen skal tage sig af sine "uforsørgede" søskende. Efter Peder Larsens død i 1776 gifter hans enke sig igen i 1678 med møllens næste ejer Lars Ploug (født 6/2 1741 i Fåborg - død 18/2 1809 i Oust Mølle).

En holden mand

Lars Ploug køber for øvrigt Borup kirke med tilliggender ved auktion i 1785 (se Historisk Aarbog fra Randers Amt 1916). At Lars Ploug er en holden mand fremgår også af, at han, efter at englænderne havde ødelagt vores flåde efter Københavns bombardement i 1807, ved en indsamling i 1808 giver et ret stort bidrag til, at Danmark kan få en ny flåde. Lars Ploug når at få kone nummer to, inden han dør i 1809, og denne kone gifter sig med møllens næste ejer, som er ritmester Hans Georg Faith, der sad på ejendommen til sin død i 1831. Derefter overtog sønnen, der også var officer, og havde samme fornavne som faderen, Hans Georg (1810-1875) ejendommen. Det var Hans Georg Faith junior, der byg­gede Frøvadsholm i 1858, li­gesom han byggede en vejrmølle ved Oust Mølle.

Hans Georg Faith var en virksom mand, også mere virksom end økonomien kunne holde til, og måske levede han også, som nogle kilder antyder, over evne. Det gik sådan, at han i 1864 måtte overlade ejendommen til sin søster, fru Laura Pind til Løvenholm, men blev boende i et hus på ejendommen med sin familie, hvor hans kone oprettede en syskole for omegnens unge piger.

Under Laura Pinds ejerskab sker der en del ændringer på ejendommen, ligesom hun frasælger en del jord, bl.a. til etablering af Egegården i Helsted, og selve hovedbygningen, Frøvadsholm, lejer hun ud til den engelske ingeniør, der forestod anlægget af jernbanen Randers-Hobro.

Resten af ejendommen, landbrugsjorden, møllerne m.m forpagtes væk. Alene landbrugsjorden udgjorde 160 tdr.land.

Vand, vind og damp

Alt i alt ser det ud til, at det ikke har været rentabelt for Laura Pind at have ejendommen. Om det har været rentabelt for forpagteren er svært at afgøre. Meget var prøvet, man havde både vand-, vind- og dampmølle.

Vandmøllen var en overfaldsmølle, der havde sit fald vest for møllen. To vandhjul drev to møllekværne til henholdsvis mel og malt. Det var vandet fra Svejstrup Bæk, man udnyttede. Der var også blevet etableret et teglværk, men det fik heller ikke nogen økonomisk betydning. Leret var dårligt med for mange sten, hvilket gav dårlige produkter.

Det er imidlertid en kendsgerning, at Laura Pind i lang tid havde ejendommen til salg uden resultat, hvilket bl.a. ses af en annonce i Randers Amtsavis d. 7. april 1870 og igen en, næsten enslydende, d. l. februar 1872.

Først i maj 1873 lykkedes det at finde en køber, nemlig Randers Kommune, der giver 70.000 Rdl. for hele herligheden. I skødet er anført, at Ritmester Faith og hustru skal have fri bolig i et af gårdens huse resten af deres liv, og at de, hvis de skal flytte, skal have et vist beløb i underhold hvert år. Desuden skal de nyde nogle naturalier fra gården.

Grunden til kommunens interesse for gården var, at man i lang tid havde haft planer om at etablere et nyt vandværk i byens nærhed, og undersøgelser havde vist, at området havde store ressourcer af vand i undergrunden.

Efter at kommunen havde frataget den jord, som skulle bruges til vandværket, solgtes ejendommen til proprietær C.G. Neckelmann, som ejede Egegården, der som tidligere nævnt var udstykket fra Frøvadsholm. Dermed var næsten al jorden igen samlet under en mand.

Neckelmann fik ikke mange år som ejer af ejendommen. I 1881 overdrager hans enke den til sønnen M.J.A. Neckelmann for 151.000 kr.

Det gik åbenbart ikke for godt med driften af ejendommen, for efter M.J.A Neckelmanns død, blev den i 1902 solgt på tvangsauktion for 115.000 kr. Køberne var tre bankdirektører og en købmand, som antageligt har haft penge "i klemme". Året efter købte købmanden de andre ud for 65.000 kr. og var således, eneejer. Købmanden beholdt ejendommen en halv snes år, og efter ham følger der fire ejere på seks år og denne handlen med ejendommen fortsætter helt op til vor tid.

Vi kan hermed konstatere, at Oust Mølle og Frøvads­holm har haft adskillige ejere og beboere.

Bevarinqsværdiqe

Bygningerne er gennem tiden blevet vedligeholdt og fremstår i dag som bevaringsværdige. Hovedbygningen, laden og den østre sidelænge på Oust Mølle er fredede. Selv om der i tidens løb er blevet frasolgt megen jord, er den tilbageværende jord landbrugspligtig. Ejeren har bopælspligt. Nuværende ejer er proprietær Jens Jacob Øster.

Hovedbygningen Frøvads­holm blev på et tidspunkt fra­solgt og sidst i 1940'eme blev den indrettet til lærlingehjem. I 1965 blev Frøvads­holm omdannet til ungdomspension.

Siden 1989 har der været kommunal heldagsskole for børn med adfærdsvanskeligheder eller psykiske problemer i alderen 6 til 12 år.

Anders Lerche var leder af Oust Mølleskolen fra 1989 til 2005 og blev afløst af nuværende leder Finn Almind.

Skovfoged, arbejdede forskellige steder på Sjælland og Lolland, senere på Baggesvogn i Vendsyssel. Var senest værkmester på Kragskovhede Statsfængsel

Skrædder hos Engelsk Beklædnings magasin (Ft.1921)

Skrev sig til Hegnet og Rostrup i Hundborg herred som blev oprettet i 1537 og

Jungetgaard i N²rre Herred, Salling som han arvede 1538 efter broderen Lars

Skeel, der nµvnes 1506 og solgte 1511 sammen med sine s²skende Restrup i Rinds

Herred til Niels Clementss²n og havde 1515 og endnu 1547 Smerupgaard i

forlehning og fik 1515 livsbrev for sig og sin hustru pêa Amtofte Lehn. Han

frasagde sig 1517 med sine br²dre Lars og S²ren Skeel al ret til

Gunderstedgaard og nµvnes 1536 i den store recens og var 1538-43 lehnsmand pêa