Notater

Match 4,401 til 4,450 fra 50,276

#	Notater	Knyttet til
4401	Protokol over Kongelige Resolutioner Søe Etaten angående i året 1853. Udnævnt til Dannebrogsmand 04-10-1853. Skipper i Holmens tjeneste Henrich Møller Aaris, en særdeles flink sømand der siden 1836, har været i Marinens tjeneste og stedse har udmærket sig ved drivt og virksomhed, og med hurtige og heldige rejser med Holmens transportfartøjer.	Aaris, Henrich Møller (I93698)
4402	provst (1709-1760). Provst i København (Garnisonskirken). Sognepræst i Gladsaxe/Herlev, siden provst i Garnisonskirken. 6 børn. Efterslægt Fogh, Tybring, Knap, Stuckenberg (bl.a. digteren Viggo Stuckenberg). --------------------	Lemvig, Søren Christensen (I94919)
4403	Provst i Holmen og senere Biskop over Sjællands Stift, Ordensbiskop (Hoffet) Kom, 9 Aar gammel, i Fredericia Skole, fra hvilken han blev dimitteret 1848. Efter at have taget 2. Examen tilbragte han iVs Aar i Hjemmet for under sin Faders Vejledning at begynde det theologiske Studium, og da han 1851 vendte tilbage til Universitetet, kastede han sig ikke alene over Theologien, men ogsaa over de østerlandske Sprog, i hvilke især Professor C. Hermansen var hans Lærer. 1855 blev han theologisk Kandidat, og derpaa fik han Bolig paa Borchs Kollegium. 1857 foretog han med offentlig Understøttelse en Rejse til England for at studere de syriske Haandskrifter, der kort i Forvejen vare erhvervede i de nitriske Klostre. Han undersøgte navnlig Biskop Paulus fra Tellas syriske Oversættelse af den hexaplariske Septua-gintatext (fra 616 eller 617), og af den udgav han Dommernes og Ruths Bog med græsk Oversættelse og en Afhandling om Paulus fra Telia som Oversætter (1859-61). Ved dette lærde Arbejde, der nyder stor Anseelse blandt Syriologer, vandt han (1859) den filosofiske Doktorgrad. Efter sin Hjemkomst fra England ægtede han (19. Maj 1858) Ovine Marie Frederikke Hauch (f. 13. Juni 1834), Datter af Digteren Johannes Carsten H. (Vil, 143), og i de følgende Aar opholdt han sig i Kjøbenhavn, sysselsat dels med Studier, dels med Manu-duktion til theologisk Embedsexamen og Undervisning paa Blaagaard Seminarium. Samtidig øvede han som Leder af "Theologisk Samfund" en ikke ubetydelig Indflydelse paa mange theologiske studerende, og en kort Tid (i. Maj 1862 til i. Nov. 1863) var han Forstander for Missionsskolen i Kjøbenhavn (om Grunden til hans Fratræden fra denne Stilling s. "Dansk Kirketid." 1863, Nr. 52). 1866 tog han Del i Konkurrencen om en theologisk Docentpost i Ethik ("Af handlinger ved den theologiske Konkurrence", 1867), og s. A. udgav han "Historisk Oplysning om den hellige Skrift" (3. Opl. 1884). Næste Aar fulgte "Den kristelige Lære, fremstillet i Sammenhæng" (6. Opl. 1892), der var en Frugt af hans theologiske Manuduktion og Undervisningen paa Blaagaard Seminarium. Denne populære Dogmatik bærer helt igjennem et stærkt Præg af hans orthodox-lutherske Grundanskuelse, paa enkelte Punkter ogsaa af Paavirkningen fra Grundtvig; den indviklede ham i en Fejde med Biskop P. G. Brammer ("Forsvar mod Biskop P. G. Brammers Angreb paa "Den kristelige Lære"", 1869). Da der ikke syntes at skulle aabne sig Udsigt for ham til en Ansættelse ved Universitetet, søgte han Præstekald paa Landet. 1869 blev han Præst i Sønderup og Nordrup, Sjællands Stift, og 1873 blev han C. J. Brandts Efterfølger i Rønnebæk og Olstrup i samme Stift. 1871 blev han Medlem af det første Censorhold ved den theologiske Examen, og dette Hverv varetog han til 1886. I de sjællandske Præstegaarde fortsatte han ogsaa Studierne og fulgte med Opmærksomhed de theologiske Forhandlinger. Ofte gav han sit Ord med i Laget, snart ved Artikler i "Dansk Kirketidende", snart ved mindre Skrifter og Foredrag ("Grundtvig og Luthers lille Katekismus", 1873; "Tidens Alvor", 1876; "Ret og Frihed", 1877; "Det er godt at haabe", 1879), og han var i mange kristelig vakte Kredse paa Sjælland en meget paaskjønnet Foredragsholder, som i de politisk bevægede Tider jævnlig fik Lejlighed til at tale et besindigt og beroligende Ord og at indskærpe sine Tilhørere "Tidens Alvor". Han tog ogsaa Del i de grundtvigske Vennemøder, altid med Stade paa Retningens højre Fløj, og paa Vennemødet 1879 (s- Beretningen om dette Møde) hævdede han, at Trosbekjendelsen "ikke er et udvortes Bogstav, men et aandeligt Grænseskjel, givet Menigheden ikke til at dømme med, men til at leve ved" - en Udtalelse, der fremkaldte Modsigelse fra adskillige af Grundtvigs Disciple. At den gamle Kjærlighed til det syriske Sprog og den syriske Litteratur ikke var rustet, viste han ved en fortrinlig Oversættelse af nogle af Afrem Syrers "Aandelige Digte" (1879). Det var ikke underligt, at efterhaanden flere og flere kom til den Overbevisning, at Hovedstaden vilde være den rette Virkeplads for en Mand med R.s Gaver og aandelige Overlegenhed, og at han ogsaa selv kunde ønske at faa en Gjerning der inde. I Foraaret 1880, da Helligaandskirken efter den omfattende Restavration igjen blev aabnet, blev han dens Sognepræst, og han samlede hurtig en stor Menighed, der helt fyldte det gamle Kirkehus. Det var ikke bestikkende ydre Gaver, der droge de mange, indbyrdes højst forskjellige Tilhørere, navnlig mange Mænd af de dannede Klasser og studerende, til hans Kirke, men hans ægte bibelske, jævne og dog saa indtrængende Forkyndelse. Som Prædikant forstaar R. af den hellige Skrifts Skatkammer at fremtage ikke blot gammelt, men ogsaa nyt, og uden at forfalde til Journalistik paa Prædikestolen har han en ejendommelig Evne til at kaste Kristendommens Lys over de Spørgsmaal, der røre sig i hans nærmeste Kreds, og at virke baade direkte og indirekte apologetisk. Aandelig -Sundhed, grundigt Kjendskab til det sjælelige Liv og en medfødt Logik aabenbare sig i hans Forkyndelse, og denne bæres frem af en Personlighed, der i en sjælden Grad forstaar at give sine Ord Vægt som "en troværdig Tale". En Samling Prædikener fra hans første Præstetid foreligger trykt i "Kirkeaaret, en Aargang Prædikener" (2. Opl. 1890), og den har siden fundet en Fortsættelse i en ny Samling over de nye Texter ("Naadens Aar", 1899). Kort efter at R. var kommen til Hovedstaden, fik han i det lille Skrift "De kirkelige Frihedskrav" (2. Opl. 1881) Lejlighed til at fremsætte og begrunde forskjellige besindige kirkelige Reformforslag og til at hævde de folkekirkelige Synspunkter over for de frikirkelige Tendenser i visse Dele af den grundtvigske Kreds; og da Rigsdagen 1884 aabnedes, holdt han, med Christiansborg Slots rygende Brandtomt som Baggrund, en indtrængende Prædiken om Tidens Alvor. 1886 ombyttede han Helligaandskirkens Prædikestol med Holmens Kirkes, og som Holmens Provst kom han tillige til at indtage en ledende Stilling blandt Hovedstadens Præsteskab og over for mange af Kjøbenhavns kirkelige Anliggender. De fleste af Byens Præster sloge Kreds omkring ham, og paa Bethesdamøderne stod han som en sikker Talsmand for aandelig Sundhed og kirkelig Besindighed. Og trods den store og anstrængende Præstegjer-ning fik han Tid til at fuldende en ny Oversættelse af det nye Testamente, ledsaget af korte Indledninger og Anmærkninger (1887 -92; 2. Opl. 1894-95; en Textudgave alene udkom 1896). Dette Værk hviler paa et betydeligt videnskabeligt Forarbejde baade i Retning af Textkritik og Exegese. Oversættelsen vidner helt igjennem om stor Troskab over for Grundtexten, og uden helt at bryde med det overleverede Bibelmaal har R., i højere Grad end de tidligere Oversættelser, søgt at forene Hensynet til Modersmaalets Renhed med Troskaben mod Græsken. Det var navnlig med Henblik paa dette fremragende Arbejde, at det theologiske Fakultet 1894, ved Kronprinseparrets Sølvbryllup, tildelte ham den theologiske Æresdoktorgrad. Da Fog 1895 nedlagde den sjællandske Hyrdestav, blev R. hans Efterfølger, efter at der forud fra en meget stor Del af Stiftets Præster var udtalt et Ønske om at se ham paa denne Plads. Det første, der her ventede ham, var Fortsættelsen og Fuldendelsen af det Arbejde for Opførelsen af nye Kirkebygninger og Sognedeling i Hovedstaden, som et Lægmandsudvalg i flere Aar med Iver og Energi havde holdt i Gang. Kort efter sin Overtagelse af Bispeembedet dannede han "det kjøbenhavnske Kirkefond". Derved blev Kirkesagen knæsat af den kirkelige Øvrighed, og Arbejdet for den blev knyttet fastere til den folkekirkelige Ordning. Kirke har rejst sig ved Kirke i Hovedstadens folkerige Sogne, og R. er derved kommet til at foretage en usædvanlig stor Mængde Kirkeindvielser. Under hans Forsæde har det kirkelige Raad tilendebragt Revisionen af Ritualerne og ført Salmebogssagen til en Afslutning. Som Holmens Provst havde han, sammen med Professor Fr. Nielsen,udgivet et Forslag til et lempeligt Gjennemsyn af Ritualerne for Daab og Nadver; nu er det overdraget ham, paa Grundlag af de af det kirkelige Raad reviderede Ritualer, at tilvejebringe en ny Udgave af Alterbogen. Han var Medlem af det private Udvalg, der fremlagde Forslaget til "Salmebog for Kirke og Hjem" i dets forskjellige Skikkelser, og en af dem, der udarbejdede det sidste "Tillæg" til Roskilde Konvents Salmebog. Som Sjællands Biskop faldt det i hans Lod at have Tilsyn med den endelige Redaktion af "Salmebog for Kirke og Hjem" og med Udarbejdelsen af "Hjælpetillægget" til denne. 1894, ved sit 25 Aars Jubilæum som Præst, fik R. Kommandørkorset af 2. Grad; 1898 blev han Kommandør af 1. Grad, 1900 Ordensbiskop. Universitetsprogrammer til Reformationsfesterne 1859 og 1894. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 275. Illustr. Tid. XXXVI, Nr. 23. Erhvervede sig ved sin »Libri Judicum et Ruth secundum versionem Syrico-HexaplaremDen christelige LæreDe kirkelige FrihedskravKirkeaaretDet ny Testament, oversat med Anmærkninger til Oplysning for kristne LægfolkLibri Judicum et Ruth secundum uersionem syriaco-hexaplarem en ikke ubetydelig indflydelse på mange teologiske studerende, og en kort tid (1. maj 1862 til 1. november 1863) var han forstander for Missionsskolen i København. (Om grunden til hans fratræden fra denne stilling se Dansk Kirketidende 1863, nr. 52). Eleverne var af en kulturløs pietismes observans. Rørdam ville ikke vide af den pietistiske sammenblanding af kirke og skole; der måtte vælges: skulle skolen være evangelisk-luthersk eller pietistisk. Konflikten er typisk for brydningerne inden for datidens vakte kredse: modsætningen mellem lægmandens rent religiøst forståede kaldsbevidsthed og det akademiske krav om almendannende og teologiske kundskaber. (Lindhardt, s 19) 1866 tog han del i konkurrencen om en teologisk docentpost i etik (Afhandlinger ved den theologiske Konkurrence, 1867), og samme år udgav han Historisk Oplysning om den hellige Skrift (3. oplag 1884). Næste år fulgte Den kristelige Lære, fremstillet i Sammenhæng (6. oplag 1892), der var en frugt af hans teologiske manuduktion og undervisningen på Blaagaard Seminarium. Denne populære dogmatik bærer helt igennem et stærkt præg af hans ortodoks-lutherske grundanskuelse, på enkelte punkter også af påvirkningen fra Grundtvig; den indviklede ham i en fejde med biskop Gerhard Peter Brammer (II, 627). (Forsvar imod Biskop, Dr. theol. G.P. Brammers Angreb paa "Den kristelige Lære". 1869. 37 s. ) Præst på landet 1869-1880 Da der ikke syntes at skulle åbne sig udsigt for ham til en ansættelse ved universitetet, søgte han præstekald på landet. 1869 blev han præst i Sønderup og Nordrup, Sjællands stift, og 1873 blev han Carl Joakim Brandts (III, 3) efterfølger i Rønnebæk og Olstrup ved Næstved. Brandt blev 1872 Grundtvigs efterfølger i Vartov. 1871 blev han medlem af det første censorhold ved den teologiske eksamen, og dette hverv varetog han til 1886. I de sjællandske præstegårde fortsatte han også studierne og fulgte med opmærksomhed de teologiske forhandlinger. Ofte gav han sit ord med i laget, snart ved artikler i , snart ved mindre skrifter og foredrag (, 1873; , 1876; , 1877; , 1879), og han var i mange kristelig vakte kredse på Sjælland en meget påskønnet foredragsholder, som i de politisk bevægede tider jævnlig fik lejlighed til at tale et besindigt og beroligende ord og at indskærpe sine tilhørere . Han tog også del i de grundtvigske vennemøder, altid med stade på retningens højre fløj, og på vennemødet 1879 (se beretningen om dette møde) hævdede han, at trosbekendelsen - en udtalelse, der fremkaldte modsigelse fra adskillige af Grundtvigs disciple. At den gamle kærlighed til det syriske sprog og den syriske litteratur ikke var rustet, viste han ved en fortrinlig oversættelse af nogle af Afrem Syrers (1879).(Efraim Syreren [1]) Præst ved Helligåndskirken 1880-1886 Det var ikke underligt, at efterhånden flere og flere kom til den overbevisning, at hovedstaden ville være den rette virkeplads for en mand med Rørdams gaver og åndelige overlegenhed, og at han også selv kunne ønske at få en gerning derinde. I foråret 1880, da Helligåndskirken efter den omfattende restaurering igen blev åbnet, blev han dens sognepræst, og han samlede hurtigt en stor menighed, der helt fyldte det gamle kirkehus. Det var ikke bestikkende ydre gaver, der drog de mange, indbyrdes højst forskellige tilhørere, navnlig mange mænd af de dannede klasser og studerende, til hans kirke, men hans ægte bibelske, jævne og dog så indtrængende forkyndelse. Som prædikant forstår Rørdam af den hellige skrifts skatkammer at fremtage ikke blot gammelt, men også nyt, og uden at forfalde til journalistik på prædikestolen har han en ejendommelig evne til at kaste kristendommens lys over de spørgsmål, der rører sig i hans nærmeste kreds, og at virke både direkte og indirekte apologetisk. Åndelig sundhed, grundigt kendskab til det sjælelige liv og en medfødt logik åbenbarer sig i hans forkyndelse, og denne bæres frem af en personlighed, der i en sjælden grad forstår at give sine ord vægt som . En samling prædikener fra hans første præstetid foreligger trykt i (2. oplag 1890), og den har siden fundet en fortsættelse i en ny samling over de nye tekster (, 1899). Kort efter at Rørdam var kommet til hovedstaden, fik han i det lille skrift (2. oplag 1881) lejlighed til at fremsætte og begrunde forskellige besindige kirkelige reformforslag og til at hævde de folkekirkelige synspunkter over for de frikirkelige tendenser i visse dele af den grundtvigske kreds; og da Rigsdagen 1884 åbnedes, holdt han, med Christiansborg Slots rygende brandtomt som baggrund, en indtrængende prædiken om tidens alvor. Holmens Provst 1886-1895 1886 ombyttede han Helligåndskirkens prædikestol med Holmens Kirkes, og som Holmens provst kom han tillige til at indtage en ledende stilling blandt hovedstadens præsteskab og over for mange af Københavns kirkelige anliggender. De fleste af byens præster slog kreds omkring ham, og på Bethesdamøderne stod han som en sikker talsmand for åndelig sundhed og kirkelig besindighed. Og trods den store og anstrengende præstegerning fik han tid til at fuldende en ny oversættelse af Det Ny Testamente, ledsaget af korte indledninger og anmærkninger (1887-92; 2. oplag 1894-95; en tekstudgave alene udkom 1896). Dette værk hviler på et betydeligt videnskabeligt forarbejde både i retning af tekstkritik og eksegese. Oversættelsen vidner helt igennem om stor troskab over for grundteksten, og uden helt at bryde med det overleverede bibelmål har Rørdam, i højere grad end de tidligere oversættelser, søgt at forene hensynet til modersmålets renhed med troskaben mod det græske sprog. Det var navnlig med henblik på dette fremragende arbejde, at det teologiske fakultet 1894, ved kronprinseparrets sølvbryllup, tildelte ham den teologiske æresdoktorgrad. Rørdams oversættelse blev dog aldrig autoriseret (Lindhardt, s. 177). Fredrik Nielsen havde siden 1879 søgt at få sin ven gjort til æresdoktor, men især på grund af modstand fra Carl Henrik Scharling (XV, 71) lykkedes det hverken da eller ved andet forsøg i 1891. (Lindhardt, s. 155ff). Det ser ud til at Rørdam kun blev biskop fordi biskop over Fyens_Stift Harald August Edvard Stein afslog tilbudet (XVI, 364) Biskop 1895 Da Bruun_Juul_Fog 1895 nedlagde den sjællandske hyrdestav, blev Rørdam hans efterfølger, efter at der forud fra en meget stor del af stiftets præster var udtalt et ønske om at se ham på denne plads. Det første, der her ventede ham, var fortsættelsen og fuldendelsen af det arbejde for opførelsen af nye kirkebygninger og sognedeling i hovedstaden, som et lægmandsudvalg i flere år med iver og energi havde holdt i gang. Kort efter sin overtagelse af bispeembedet dannede han . Derved blev kirkesagen knæsat af den kirkelige øvrighed, og arbejdet for den blev knyttet fastere til den folkekirkelige ordning. Kirke har rejst sig ved kirke i hovedstadens folkerige sogne, og Rørdam er derved kommet til at foretage en usædvanlig stor mængde kirkeindvielser. Under hans forsæde har det kirkelige råd tilendebragt revisionen af ritualerne og ført salmebogssagen til en afslutning. Som Holmens provst havde han, sammen med professor Fredrik Nielsen (XII, 227) - 1846-1907, denne artikels forfatter i Dansk biografisk leksikon og ven af Rørdam, biskop i Aarhus 1905-1907 - udgivet et forslag til et lempeligt gennemsyn af ritualerne for dåb og nadver. Nu blev det overdraget ham, på grundlag af de af det kirkelige råd reviderede ritualer, at tilvejebringe en ny udgave af alterbogen. Han var medlem af det private udvalg, der fremlagde forslaget til i dets forskellige skikkelser, og en af dem, der udarbejdede det sidste til Roskilde Konvents salmebog. Som Sjællands biskop faldt det i hans lod at have tilsyn med den endelige redaktion af og med udarbejdelsen af til denne. 1894, ved sit 25 års jubilæum som præst, fik Rørdam Kommandørkorset af 2. grad; 1898 blev han Kommandør af 1. grad, 1900 Ordensbiskop. Universitetsprogrammer til Reformationsfesterne 1859 og 1894. Elvius: Danmarks Præstehistorie. 1869-84 S. 275. Illustreret Tidende. XXXVI, Nr. 23. Fr. Nielsen.	Rørdam, Thomas Skat (I82806)
4404	Provst i Toten og Valders Provsti Sognepræst i Nordre Aurdal	Helt, Hans Jørgen (I119134)
4405	PRÆST ANDERS AMMENTORP blev født december 4, 1809 i Dalum præstegaard ,Dalum s,Odense H,Odense A., og døde marts 20, 1886 i 76 år,Margrethevej1,Hellerup, københavn. Han giftede sig med (1) IDA LOUISE BRANDT oktober 31, 1834 i Trinitatis,Johannes s,Kbh., datter af MUREMESTER BRANDT og MARIE GROSS. Hun blev født februar 12, 1810 i Kbh., og døde juli 30, 1843 i Kobberup. Han giftede sig med (2) KAREN ANDERSDATTER september 29, 1850 i Vaalse kirke, datter af SMED NIELSEN og NIELSDATTER. Hun blev født februar 12, 1812 i Volling s,Hindenborg H,Viborg A., og døde april 26, 1892 i 80 år,H.C.Ørstedsvej 22A,Frederiksberg,Kbh..	Ammentorp, Anders (I124511)
4406	PRÆST - CHRISTIAN DITLEV AMMENTORP blev født december 27, 1759 i Skørringe s,Fugelse H,Maribo A., og døde oktober 18, 1820 i 61år, blodforgiftning, Dalum præstegaard, Dalum s, Odense H,Odense A.. Han giftede sig med (1) BERTHE MARIE MEYER NIELSEN december 8, 1785 i Sct. Knud kirke Odense, datter af RYTTER SAMUEL DECKMEYER og ANE CHRISTENSDATTER. Hun blev født december 30, 1749, og døde marts 26, 1801 i Dalum. Han giftede sig med (2) CHRISTIANE LORENTINE DREYER november 27, 1801 i Østrup kirke Hadstrup, datter af DREYER og ØSTRUP. Hun blev født maj 15, 1779 i Hjadstrup s, Lunde H, Odense, og døde maj 6, 1844 i 65år, Dalum præstegaard, Dalum s, Odense H, Odense A..	Nielsen, Berthe Marie Meyer (I124541)
4407	PRÆST AMMENTORP og BERTHE NIELSEN er: DØDFØDT BARN AMMENTORP, f. Omk. 1801.	Nielsen, Berthe Marie Meyer (I124541)
4408	PRÆST ANDERS NIELSEN AMMENTORP blev født januar 2, 1723/24 i Kompagnistræde, Helligaands,Vor Frue,Kbh., og døde 23.05.1797, 74 år, Rubbelykke præstegaard, Tirsted ,Fuglse, Maribo.. Han giftede sig med INGER MARGRETHE JØRGENSDATTER ANCHER 06.08.1748 i Ølstykke, Frederiksborg, Sjælland, datter ANCHER og BAROHN. Hun blev født 04.02.1721/22 i Hesselager, Strib, Røjleskov, Vends, Odense, og døde af sygdom 28.03.1789, 67år, Tirsted ,Fuglse, Maribo.	Ancher, Inger Margrethe Jørgensdatter (I124531)
4409	præst Asylbestyrer http://www.nicoline1852.dk/phpgedview/family.php?famid=F877	Boisen, Peter Outzen (I86016)
4410	Præst i Frørup, Vinding Herred., Svendborg a.20/6 1796 Ordineret., (Hører Odense 1788 ) Rasmus Høyberg født Amdrup Aarhus Stift, 8/1 - 1759 Plejesøn af peder Højberg på Bubelgård på Fyn, Student Odense 1781, Cand theol 4/10 1785 ~Øster Skjerninge 24/6 1797	Høyberg, Rasmus (I90692)
4411	Præst i Ikast, siden Karby-Hvidbjerg og Redsted, Mors, provst 1712. (En broder adlet under navnet de Lasson). 1685 Dimitteres sammen med sin broder Peder 1687 Cand. Theol 1689 Arver sammen med sin bror Peder Thøgersen Lasson Rødslet 1692 Peder Thøgersen Lasson køber ham ud af Rødslet 1695 Sognepræst i Ikast 1708 Sognepræst til Karby-Hvidbjerg-Redsted 1712 Provst i Ikast ?	Lassen, Lars Thøgersen (I43206)
4412	Præst i Kippinge-Brarup 16. juni 1694 - nov 1729. Wibergs præstehistorie angiver: indsat 16 juni 1694 (ses også i kirkebogen), født i København 1665, far Jens Snistorph, borgmester, gift med Cathrine Willumsdatter (far W. Boesen til Lekkende gård gift med Bennike). I pjecen om kirken står blandt andet, at præstegården brændte, mens Sigvard C. J. S. var præst. Skifte fundet: Død november 1729. Meget grundig og fyldig boopgørelse. Efterlader sig, tilsyneladende ikke en hustru, men fællesbørn: Jens 21 år student og ...., Willum 14, jomfru Margrethe 31, Engelke Magdalene 26, Veniche 22, Inger Margrethe 12. Om kirken, fra "Danske Kirker" http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Maribo_1216-1243.pdf Den ene klokke: Omstøbt 1699 af Jacob Jeremisen. Om halsen indskrift mellem palmetborter: »Støfte mig Jacob Jermisen kierke vergerne Morten Nelsen og Rasmus Nelsen«. På siden læses: »Anno 1699 er denne Klocke omstøbt, da werrende stigtsbefalingsmand ofver Laaland og Falster Henning Uldrich von Ludzow til Søeholdt og biscov ofver Fyens stigt doctor Thomas Kingo til Fravdegaard item sognepresten her Sigwardt Snistrup og kierckeschrifveren Povel Andersen udi Marieboe«. På slagringen et bomærkelignende støbermærke mellem to tynde palmegrene. Tvm. 113 cm. Har tænkt lidt over familiens livsforløb på præstegården i Kippinge -pudsigt, at der kun er en datter gift ad gangen, og at de herved blev gift ret sent. Det ser ud til, at alle børnene boede med faderen på præstegården til faderen døde (ikke til at vide, hvornår moderen døde, men jo i hvert fald ikke før sidste barns fødsel). Kort efter faderens død giftede ældste datter, Magrethe, sig med kapelanen, der så efterfulgte som præst i Kippinge (mon ikke at de øvrige søskene er blevet boende). Da Magrethes mand døde, giftede hun sig ikke igen (hun må have været rig), men flyttede til Sakskøbing med sine børn. Mens næstældste søster, Engelke, giftede sig med en præst i Majbølle (hun blev nr 2 ud af 3 koner), og mon ikke at søstrene fulgte med hende? I hvert fald ser det ud til, at den sindsyge bror Willum flyttede med Engelke. Da Engelke døde (uden at have fået børn), giftede næste søster, Wenneke, sig med degnen i Vålse, og da han døde med degnen i Idestrup (her boede Willum også til han døde). Den yngste søster var ugift ved Willums død i 1758. I betragtning af at provsten fik 9 børn, er det ikke mange børnebørn, som det blev til - Wenneke fik en søn (vores Søren), og Magrethe fik 4 børn, hvoraf mindst en døde som lille. Spørgsmål: - der må være et skifte efter Willum, siden oplysningen om yngste søsters opholdssted i 1758 er bevaret. - mon det er almindeligt, at kun en datter er gift, og at de andre må vente? - hvad mon yngste datter, Inger Magrete, lavede på Farø (Faxø, ikke Farø) i 1758? - den ældste datters, Magrethes, mand, Henrik Flindt ser ud til at være ud af en rig købmandsfamilie, blandt andet med forretninger i Nysted. Mon det er sådan, at vores Søren er blevet sat igang som bager her?	Snistorph, Sigvard Christian Jensen (I548825)
4413	Præst i Krummerup Omtales i kilde Max Müller som: Johannes Nikolas Max Müller: De Genvordigheder og ligefremme Slagsmaal med deraf følgende Henvendelser til den gejstlige Øvrighed , som Johannes maatte gennemgaa med denne højst temperamentsfulde Dame er ret udgaaende beskrevet i ovennævnte lille Skrift (Vincent Hostrup Schultz: Mads Jensen Proms Historie KBH.1900)	Prom, Johannes Nikolaj (I44924)
4414	Præst i Krummerup Omtales i kilde Max Müller som: Johannes Nikolas Max Müller: De Genvordigheder og ligefremme Slagsmaal med deraf følgende Henvendelser til den gejstlige Øvrighed , som Johannes maatte gennemgaa med denne højst temperamentsfulde Dame er ret udgaaende beskrevet i ovennævnte lille Skrift (Vincent Hostrup Schultz: Mads Jensen Proms Historie KBH.1900)	Prom, Johannes Nikolaj (I44924)
4415	præst i Ulsø, Frerslev, Vester-Hæsinge, Sandholt-Lyndelse 5 sønner og 5 døtre	Nøragger, Jacob Christensen (I90562)
4416	Præstedatter fra Kippinge, nævnes i faderens skifte nov 1729, Wenneche 22 år. Fadder ved søsterens 1 barns dån i 1734 i Kippinge 1733 og gudmoder i Kippinge et par år senere, jomfru Veniche Snidstorf. Gift først med en degn fra Vålse (2 børn, hvoraf den ene dør som spæd). 2. gang med en degn fra Idestrup og fik formodentlig ingen børn i dette ægteskab.	Snistorph, Veniche (I548827)
4417	Præsterne i Skjoldborg og deres Tid. - Af S. C. Sortfeldt Børge Pontoppidan (Fætter til Jens Kraft Pontoppidan), han var Præst i Damsholte paa Møn og var gift med Mette Marie Jansen, en Datter af Biskop Jansen, Aalborg, hvis Hustru var Datter af den berømte Regnemester H. C. Cramer.	Pontoppidan, Børge Dinesen (I83504)
4418	Præsterne i Skjoldborg og deres Tid. Af S. C. Sortfeldt En af Børge Pontoppidans Sønner var Præsten Dines Pontoppidan i Randers, gift med Birgitte Christine Marie Oxenbøll. I dette Ægteskab var der 10 Sønner og 6 Døtre, og af disse Børn skal nævnes to af vore mest berømte Læger, nemlig Erik og Knud Pontoppidan, Præsten Morten Oxenbøll Pontoppidan og Forfatteren Henrik Pontoppidan, der lever endnu.	Pontoppidan, Dines (I79504)
4419	Præsterne i Skjoldborg og deres Tid. Af S. C. Sortfeldt Mette Marie Jansen, en Datter af Biskop Jansen, Aalborg, hvis Hustru var Datter af den berømte Regnemester H. C. Cramer.	Jansen, Mette Marie (I83505)
4420	Præstø Skøde- og panteprotokol 1739-1798 (fortsat fra E604) E604 TYPE: SKØDE SIDE NR: 363A I PRÆSTØ BYFOGEDS SKØDE- OG PANTEPROTOKOL 1739-1798 DATO: 12-06-1779 SÆLGER: 647 ARNOLDUS VON FALCHENSCHIOLD, MAJOR V.DET SJÆLL.CAVALLERIREG. I PRÆSTØ? KØBER: 680 JOHAN GOTFRIED KRØYER, KIØB OG HANDELSMAND I NYKØBING FALSTER PRIS RIGSD: 1100 PRIS SLETD: 0 EJENDOMSNR: 76 EJENDOM: GAARD PÅ ADELGADE STRAX INDEN FOR KIØBSTA- DENS PORT PÅ SØNDRE SIDE OG OVERDREVSMARK JVF 3SKØDER OG KØBEKONTRAKT AF 9/1-79	Krøyer, Johan Gotfred (I77853)
4421	På grund af svaghed blev han straks døbt af førstemoderen Anna Jens Laudsens hustru i Aitrup. Han boede hos sin datter, Anne Elisabeth og Niels Andersen efter hustruens død. Han fik understøttelse af fattikassen ved sin død. Præsten skriver at han han var næsten blind i flere år før sin død, og at han døde af alderdomssvaghed. Fik ligtale	Sivert, Johan Christian (I94074)
4422	På Københavns Landsarkiv er der et skifte efter Henrik Møller Aaris det findes i: Københavns Skiftekommision. Eksekutorboer, 1892, 75/40, det fylder 70 sider. Kopi af dette skifte er sendt til Sjana Barcroft, Oregon, USA, 2002.	Aaris, Henrich Møller (I93698)
4423	På prædikestolen i Nim kirke ses våbenerne for Christopher Holgersen og Marine Pederdatter. Som søn af Holger Ottesen Rosenkrantz til Boller og en ufri kvinde havde Christopher Holgersen ikke ret til at føre Rosenkranz-våben. Det gjorde han da heller ikke. Men han havde konstrueret et vå ben som tog sit udgangspunkt i Rosenkrantz-våbenet's farver og motiver: over den sort/hvide skaktavl, som horizontalt deler våbenet i en blå og en rød halvdel, ses en løve, mens der under skaktav len ses en konstruktion med bl.a. en pil, som formentlig har været Christopher Holgersens bomærke, og som han måske - måske ikke - har tilegnet sig efter sin mor Kirsten Nielsdatter på Egebjerggg ård i Hansted sogn. Til højre for Christopher Rosenkrantz våben på prædikestolen ses våbenet for Marine Pedersdatter: en stjerne og en stående halvmåne på en rød bundfarve. Halvmånens spidser peger mod venstre. I al fald 3 danske adelsslægter fører en halvmåne og stjerne i deres våben: Abildgård fra Viborg, Jude af Rejsby og Schoneweder fra Malmø.	Rosenkrantz, Christopher Holgersen (I119666)
4424	På prædikestolen i Nim kirke ses våbenerne for Christopher Holgersen og Marine Pederdatter. Som søn af Holger Ottesen Rosenkrantz til Boller og en ufri kvinde havde Christopher Holgersen ikke ret til at føre Rosenkranz-våben. Det gjorde han da heller ikke. Men han havde konstrueret et våben som tog sit udgangspunkt i Rosenkrantz-våbenet's farver og motiver: over den sort/hvide skaktavl, som horizontalt deler våbenet i en blå og en rød halvdel, ses en løve, mens der under skaktavlen ses en konstruktion med bl.a. en pil, som formentlig har været Christopher Holgersens bomærke, og som han måske - måske ikke - har tilegnet sig efter sin mor Kirsten Nielsdatter på Egebjergggård i Hansted sogn. Til højre for Christopher Rosenkrantz våben på prædikestolen ses våbenet for Marine Pedersdatter: en stjerne og en stående halvmåne på en rød bundfarve. Halvmånens spidser peger mod venstre. I al fald 3 danske adelsslægter fører en halvmåne og stjerne i deres våben: Abildgård fra Viborg, Jude af Rejsby og Schoneweder fra Malmø.	Rosenkrantz, Christopher Holgersen (I119666)
4425	På prædikestolen i Nim kirke ses våbenerne for Christopher Holgersen og Marine Pederdatter. Som søn af Holger Ottesen Rosenkrantz til Boller og en ufri kvinde havde Christopher Holgersen ikke ret til at føre Rosenkranz-våben. Det gjorde han da heller ikke. Men han havde konstrueret et våben som tog sit udgangspunkt i Rosenkrantz-våbenet's farver og motiver: over den sort/hvide skaktavl, som horizontalt deler våbenet i en blå og en rød halvdel, ses en løve, mens der under skaktavlen ses en konstruktion med bl.a. en pil, som formentlig har været Christopher Holgersens bomærke, og som han måske - måske ikke - har tilegnet sig efter sin mor Kirsten Nielsdatter på Egebjergggård i Hansted sogn. Til højre for Christopher Rosenkrantz våben på prædikestolen ses våbenet for Marine Pedersdatter: en stjerne og en stående halvmåne på en rød bundfarve. Halvmånens spidser peger mod venstre. I al fald 3 danske adelsslægter fører en halvmåne og stjerne i deres våben: Abildgård fra Viborg, Jude af Rejsby og Schoneweder fra Malmø.	Rosenkrantz, Christopher Holgersen (I119666)
4426	På vielsesattesten står: af Vejle. Født kl 4 om morgenen i Skrydstrup FT 1911 Esbjerg Vor Frelser sg. Kongensgade 30. Carl Hansen 31-8-1879 Slesvig Bogbinder Anna Margrethe Hansen 26-8-1882 Lerdrup skov Vejle a. Børn: Ejlif Hansen 17-1-1903 Uldum sg. Vejle a. Villy Hansen 24-5-1904 Uldum sg. Vejle a. Kamma Hansen 10-5-1905 Vor Frelser sg. Esbjerg Kaja Hansen 14-7-1907 " " Dreng. 5- 1- 1910 " " FT. 1916 Norgesgade 34 Vor Frelser sg. Esbjerg. Carl Hansen Dato bogbinder indkomst 1900 kroner ingen formue skat til staten 7.50., Kommuneskat 63.08 kr. Anna Margrethe Hansen Ejlif Hansen Villy Hansen Kamma Hansen Kaja Hansen Eli Hansen Etel Hansen Dreng. Indkomst 1900 kr. ingen formue, skat til staten 7, 50 kommuneskat 63,08. 1921 bor man på Exnersgade 12 det må være et hus, for der opgøres kun 1 lejlighed. ved FT 1925 er familien flyttet.	Hansen, Carl (I93716)
4427	Rørdam, Marie (født Hauch) - Tilbageblik paa et langt Liv. Minder af Marie Rørdam. G. E. C. Gads Forlag, København 1911. Tredie Oplag. 399 sider, indbundet, brugsspor og navnetræk. Pris: kr. 120,- Igennem et langt Liv, hvor jeg har færdedes i forskellige Kredse, har jeg haft Lejlighed til at se og høre adskilligt og til at lære ikke faa betydelige Personligheder at kende. Naar jeg nu prøver paa at nedskrive, hvad jeg kan huske, maa jeg forudskikke, at det ikke er en fast Række af Erindringer, men snarere som en Række Billeder fra min Barndom og Ungdom og fra mit lange Samliv med min Mand, Thomas Skat Rørdam, jeg ønsker at drage frem.	von Hauch, Ovine Marie Frederikke (I82973)
4428	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nulevende (I77258)
4429	Ragnhild er født i Torrendrup (Odsherred) De flyttede senere til Nykøæbing SJ, hvor hun afsluttede sin skolegang. Hun blev uddannet broderieske i Nykøbinbg. Familien flyttede til København, men hun flyttede ud til Glostrup, hvor hun boede mens hun gjorde sin læreplads færdig. Hun har arbejdet som syerske og servitrice. Jeg kan huske at hun arbejde i Skindbuksen og på Løvekroen. Mor og far købte Sletten Kro, hvor vi flyttede op, jeg tror det var i 1954. Senere havde de Motel Hesselhøj, men ikke i særlig lang tid. Mens vi boede der købte de Sankt Peders Kro, som de havde lige til hun blev syg, og som derefter blev solgt. Hun fik først menigistisk, derefter en hjerneblødning, hvilket gjorde at hun blev lam i venstre side. Hun boede de sidste par år på Kirsebærhavens Plejehjem.	Nielsen, Ragnhild (I112898)
4430	Randers Købstads Vejviser: 1903/04 - Kuhlmann, H.A., Blikkenslager, Lille Torv 2 1906/07 - Kuhlmann, H., Blikkenslager, Ridehusvej 1907/09 - Kuhlmann, H.A.O., Blikkenslager, Ridehusvej 4 1912/15 - Kuhlmann, Hans A.O., Carl Metzgade 9	Kuhlmann, Hans Andreas Otto (I91873)
4431	Randers, Mols, Tved, Tved Sogn, , Tved Præstegaard, 2, FT-1834 Der vises flg. felter: Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Andreas Biørn Marcus sen, 52, Gift, , Sognepræst, Hagar Marie Marcussen, 44, Gift, , hans Kone, Caroline Johanne Marcussen, 17, Ugift, , deres Børn, Ole Severin Marcussen, 14, Ugift, , deres Børn, Hansine Kirstine Marie Marcussen, 12, Ugift, , deres Børn, Henrich Martin Severin Marcussen, 7, Ugift, , deres Børn, Søren Amnitzbøll Marcussen, 5, Ugift, , deres Børn, Ernst Peter Marcussen, 1, Ugift, , deres Børn, Sara Gosine Elisabeth Seuner, 26, Ugift, , Lærerinde, Jørgen Clausen, 62, Enke, , Tienestefolk, Erich Jensen, 30, Ugift, , Tien estefolk, Juchum Henrich Madsen, 65, Gift, , Tienestefolk, Christen Jensen Lund, 16, Ugift, , Tienestefolk, Mette Cathrine Nielsdatter, 26, Ugift, , Tienestefolk, Ane Lisbe th Nielsdatter, 22, Ugift, , Tienestefolk,	Marcussen, Andreas Bjørn (I15912)
4432	Rebslager Faldbye Hustru, i Aarhus, Lokomativfører Hansens hustru i Aarhus Rebslager O. Poulsen Vinfabrikken, Lokomativfører M. Hansen i Aarhus, Rebslager Faldbye i Aarhus	Sprogøe, Ludvig Emil (I95196)
4433	Rec'd widows pension starting Feb.25,1905 - Three children under the age of 16 at this time according to original cert. Bessie Gilpin to be 16 on Jan.6,1907 - Robert I. Gilpin age 16 on July 30,1909 - Roberta Gilpin age 16 on Dec.23,1913.	New, Mary Ellen (I78175)
4434	Regnskabschef i et forsikringsselskab, drev også købmandsforretning sammen med Sigrid.	Bøving, Poul (I89598)
4435	Reinier Bernardus Nauta f. i Holland (Friesland Leeuwarden)den 17-06-1805 død den 9-5-1877 Jylland Nykøbing mors arbejder på jernstøberi Bliver den 13-4-1846 gift i Hundborg Kirke med Indiana Kirstine Marie Booregaard f.den2-8-1822 i Vejle by og sogn Jylland Dør den 10-12-1871. De for en datter: Christiane Fettie Jeanette Cathrine Geertruda (Reiniersdatter) Nauta Født den 5-7-1847 døbt i Skt. Nicolai kirke Jylland Bliver som 17½ år mor til Louise Bernardine Mortensen født uden for ægteskab bliver født den 22-2-1865 døbt 5-4-1865 i Thisted Kirke Bliver i 1865,17 ½ år gammel gift med udlagt barnefader Michael Johan Mortensen 23 år. Bliver skilt den 22-7-1879 hvor Christiane Fettie Jeanette Cathrine Geertruda får tilladelse til at kalde sig Nauta Flytter til København sammen med datteren Louise Bernardine Mortensen der kommer i huset i Silkegade Christiane bliver mor til to drenge ingen oplysninger om eventuelt fader til dem Julius Bernardus Nauta f. den 16-11-1879 på Frederiksberg Københavndøbt den 13-2-1880 i fredriksberg kirke dør i 1955-1956? Gift eller fraskilt?Julius har en søn i Belgien Rene Nauta Jens Wilhelm Georg Nauta f. den 1-8-1883 i kongens Lyngby København Døbt den 18-1-1884 i Mathæus kirkedør den 30-5-1951 i Nørre Asmindrup sogn Kildehusene Dør den 30-5-1951 Bliver gift med Hansine Sofie født den 20-11-1875 i Trengsle Mark født Pedersen Dør i København år 1962 Louise Bernardine Mortensen bliver gift den 11-11-1887 i Skt. Johannes kirke med Lars Martinus Larsen Arbejder som Farver Flytter til Silkeborg år? Ved folketælling 1916 bor de i Silkeborg Søgade 30 Christiane Nauta flytter til Silkeborg Søgade nr. 17. 2 sal er utilfreds med sønnens ægteskab, havde regnet med at bo hos Jens Wilhelm Georg Nauta Christiane Nauta er død den 24-7-1923 i Silkeborg	Nauta, Christiane Jettie Janette Cathrine Gertruda (I114772)
4436	Rejst til Nebraska, sammen med sin far og søn(er). Hun forlod sin mand og tog til Nebraska med sin søn i 1916. Var ked af det bagefter. Ingen børn født i Brenderup sogn 1910-1925.	Kastrup, Karla Laurina Kirstine (I118490)
4437	Rejste til Canada, Fort assinsiborne, Alta Canada	Møller, Hans Oluf (I567536)
4438	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nulevende (I76803)
4439	res. kap. Mariæ Kirke, Helsingør, Præst , Frue Kirke, Århus, professor theol. Sorø akademi, Provst i Alsted herred, Stiftprovst v. st. Knuds kirke Odense. Afskediget 1775 pga. Usædelighed.	Pingel, Jacob Casper Christian (I81695)
4440	Res. kap. Mariæ Kirke, Helsingør, præst, Frue Kirke, Århus, professor theol. Sorø Akademi, provst i Alsted herred, stiftprovst v. St. Knuds Kirke, Odense. Afskediget 1775 pga usædelighed.	Pingel, Jacob Casper Christian (I81695)
4441	RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Christian Frederik von /Holstein/, RIN 11959. RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Christian Frederik /Holstein/, RIN 13334.	Holstein-Holsteinborg, Christian Frederik (I99471)
4442	Restauratør	Burmeister, Carl Christian Frederik (I85042)
4443	Restaurationsinspektør i England	Storm-Olsen, Marius Christian (I87313)
4444	Resurection Cemetery Romeoville http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=40d8a63a-d6ef-4a22-bb7f-d6f28d4c218e&tid=856564&pid=-1127609580	Peterson, Ellen (I74327)
4445	Reventlow., Christian Ditlev, lensgreve, 1775-1851. godsejer, stµnderdeputeret. f. 28.4.177 5 i Kbh. (Slotsk.), d°d 30.1.1851 p Pederstrup, begr. i Theophili skov ved Vesterborg. Forµldre: lensgreve Christian Ditlev Reventlow (l748-1827) og Sophie F. L. C v. Beulwitz (1747-1822). Gift 24 .6.1800 i Sk°rringe med Margrethe Benedicte v. Qualen, f°dt 4.11.1774 p Vindeby, d°d 18.4.1813 p Pederstrup, datter af gehejmer d Frederik Christian v. Qualen til Vindeby (1724-92) og komtesse Hilleborg Margrethe Holck (1739-1817). Bror til Frederik Reventlow. Reventlow blev student 1796, tog latinsk-juridisk eksamen s. . i Kbh. og studerede derefter nogle r i Kiel. 1800 bosatte han sig som forpagter p Frihedsminde og 1804 p Pederstrup under grevskabet Christianssµde, arvede 1827 efter sin far dette og grevskabet Reventlow i S°nderjylland. Han var stµrkt prµget af faderen, hvem han lignede i human f°lelse og glµdede ved sin sµrlige interesse for bondebefolkningens lavere lag, husmµnd og indsiddere. Han gjorde sig ved sin fµrd afholdt og p sk°nnet, men selv om han tog del i offentlig virksomhed n ede han ikke at yde en indsats der p nogen m de kan t le sammenligning med faderens. 1832 var han en af "de oplyste mµnd" der skulle udtale sig om stµnderforfatningen, 1835-36, 1838 og 1840 havde han som sine standsfµllers reprµsentant sµde i stifternes Stµnderforsamling, 1836 og 1838 som kongevalgt deputeret for Ridderskabet i Den Slesvigske Stµnderforsamling. Hans politiske standpunkt var ikke meget udprµget, men kan nµrmest bestemmes som moderat - konservativt. Han udtalte sig i Roskilde stµnder stµrkt mod hoveri og naturaltiende ("med Hoveri er intet h°jere Jordbrug forenbart"); men ville s lidt som andre godsejere en afl°sning ved tvangsbud og prµgede ikke i sµrlig grad forhandlingerne. Stµrkt optaget synes Reventlow at have vµret af religi°se interesser, og han udgav 1840 et skrift, Til Medkristne, i hvilket han bekµmpede lµren om helvedes-straffens evighed og djµvelens personlighed. Religi°se og moraliserende synspunkter prµger ogs et "fors°g" han 1844 udgav til besvarelse af sp°rgsm let om forbedring i husmandsklassens k r og nogle "betragtninger" fra 1848 (men f°rst udgivne efter hans d°d) over de sidste politiske tidsbegivenheder. Kammerherre 1811.	Reventlow, Christian Detlev (I103313)
4446	Rhuman, Arnold, 1633-82, Professor, Søn af ndfr. anførte Professor Wolfgang R., var født i Kjøbenhavn, dimitteredes 1650 fra Herlufsholm, hvortil han 1654 vendte tilbage som Hører, men som han atter forlod 1655, blev 1661 Rektor ved den lille Skole i Slangerup, hvorfra han 1662 forflyttedes til det indbringende Konrektorat i Roskilde, tog 1663 Magistergraden og fik 1669 tillige Bestalling som Vicelektor i Theologien ved Byens Gymnasium. 1672 rykkede han op til virkelig Lektor og Professor. Død 6. Jan. 1682. Gift (i Dec. 1673 ell. Begyndelsen af 1674) med Bodil Danclef, Enke efter Rektor, Mag. Hans Pedersen Kalundborg (IX, 91); hun boede senere i Vendsyssel og døde paa en «Lystgaard» i Vraa 17. Marts 1700, 77 Aar gammel. Som Resultat af sine filologiske Studier havde R. forberedt et Værk om Romernes Afhængighed af Grækerne paa Lærdommens Omraade, men fik kun udgivet Begyndelsen: «Romæ Atticæ suburbium» (1679), der handler om Bogstaverne; det er dediceret Forfatterens Mæcen Ove Juul til Villestrup. Nyerup, Lit. Lex. Bloch, Roskilde Domskoles Hist. II, 14 f. Wad, Dimitt. fra Herlufsholm II, 136 ff. /G. L. Wad.	Rhumann, Arnold (I94911)
4447	ribe, Øster Horne, Ølgod, -, Et Huus paa Agersnap Mark, 108, FT-1845, B3806 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Mads Abrahamsen 41 Gift Grøftekaster, Dagleier Qvong Sogn, Ribe Amt Mette Kirstine Jeppesdatter 42 Gift hans Kone Ølgod Sogn Christen Meedum Madsen 16 Ugift Deres Barn Ølgod Sogn Ingeborg Madsen 10 Ugift Deres Barn Ølgod Sogn Abraham Madsen 8 Ugift Deres Barn Ølgod Sogn Johanne Kirstine Madsen 6 Ugift Deres Barn Ølgod Sogn Hans Christian Madsen 4 Ugift Deres Barn Ølgod Sogn	Abrahamsen, Mads (I74685)
4448	ribe, Øster Horne, Ølgod, Agersnap By, Et Hus, 352, FT-1880, D3767 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Mads Peder Madsen 25 Gift Husfader, Husmand Ansager Sogn, Ribe Amt Abelone Madsen 34 Gift Hans Hustru Ølgod Sogn, Ribe Amt Mads Abrahamsen 76 Gift Nyder aftægt Kvong Sogn, Ribe Amt Mette Kirstine Jeppesdatter 77 Gift Hans Hustru Ølgod Sogn, Ribe Amt	Madsen, Mads Peder (I90955)
4449	ribe, Øster Horne, Ølgod, Agersnap, Et Huus, 173, FT-1840, C8651 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Mads Abrahamsen 36 Gift Huusmand og Dagleier Mette Kirstine Jepsdatter 38 Gift Hans Kone Christen Madsen 11 Ugift Deres Børn Abraham Madsen 3 Ugift Deres Børn Ingeborg Madsen 5 Ugift Deres Børn Johanne Kirstine Madsen 1 Ugift Deres Børn	Abrahamsen, Mads (I74685)
4450	Richard gik i skole i Brenderup. han arbejdede en tid ved landbruget og var elev på Fyns Stifts Husmandsskole, hvorefter han virkede som kontrolassisistent ved polkitiet i 2 år, hvorefter han begyndte som murerarbejdsmand. Efter mester afgik ved døden, så overtog Richard forretningen. Han er formand for den lokale sygekasse, sidder i bestyrelsen for FDF og for Fjeldsted Vandværk. Han er desuden formand for Sundhedskommisionen. Bosat Fjeldsted ved Harndrup 1970. Kilde: Slægtsbog "Slægten Vigsø fra Øsløs Sogn" og afdøde.dk	Vigsø, Richard (I72191)

Notater

Knyttet til

4401

Protokol over Kongelige Resolutioner Søe Etaten angående i året 1853.

Udnævnt til Dannebrogsmand 04-10-1853.

Skipper i Holmens tjeneste Henrich Møller Aaris, en særdeles flink sømand der siden 1836,

har været i Marinens tjeneste og stedse har udmærket sig ved drivt og virksomhed, og med

hurtige og heldige rejser med Holmens transportfartøjer.

Aaris, Henrich Møller (I93698)

4402

provst (1709-1760). Provst i København (Garnisonskirken). Sognepræst i Gladsaxe/Herlev, siden provst i Garnisonskirken. 6 børn. Efterslægt Fogh, Tybring, Knap, Stuckenberg (bl.a. digteren Viggo Stuckenberg).

--------------------

Lemvig, Søren Christensen (I94919)

4403

Provst i Holmen og senere Biskop over Sjællands Stift, Ordensbiskop (Hoffet)

Kom, 9 Aar gammel, i Fredericia Skole, fra hvilken han blev dimitteret 1848. Efter at have taget 2. Examen tilbragte han iVs Aar i Hjemmet for under sin Faders Vejledning at begynde det theologiske Studium, og da han 1851 vendte tilbage til Universitetet, kastede han sig ikke alene over Theologien, men ogsaa over de østerlandske Sprog, i hvilke især Professor C. Hermansen var hans Lærer. 1855 blev han theologisk Kandidat, og derpaa fik han Bolig paa Borchs Kollegium. 1857 foretog han med offentlig Understøttelse en Rejse til England for at studere de syriske Haandskrifter, der kort i Forvejen vare erhvervede i de nitriske Klostre. Han undersøgte navnlig Biskop Paulus fra Tellas syriske Oversættelse af den hexaplariske Septua-gintatext (fra 616 eller 617), og af den udgav han Dommernes og Ruths Bog med græsk Oversættelse og en Afhandling om Paulus fra Telia som Oversætter (1859-61). Ved dette lærde Arbejde, der nyder stor Anseelse blandt Syriologer, vandt han (1859) den filosofiske Doktorgrad. Efter sin Hjemkomst fra England ægtede han (19. Maj 1858) Ovine Marie Frederikke Hauch (f. 13. Juni 1834), Datter af Digteren Johannes Carsten H. (Vil, 143), og i de følgende Aar opholdt han sig i Kjøbenhavn, sysselsat dels med Studier, dels med Manu-duktion til theologisk Embedsexamen og Undervisning paa Blaagaard Seminarium. Samtidig øvede han som Leder af "Theologisk Samfund" en ikke ubetydelig Indflydelse paa mange theologiske studerende, og en kort Tid (i. Maj 1862 til i. Nov. 1863) var han Forstander for Missionsskolen i Kjøbenhavn (om Grunden til hans Fratræden fra denne Stilling s. "Dansk Kirketid." 1863, Nr. 52). 1866 tog han Del i Konkurrencen om en theologisk Docentpost i Ethik ("Af handlinger ved den theologiske Konkurrence", 1867), og s. A. udgav han "Historisk Oplysning om den hellige Skrift" (3. Opl. 1884). Næste Aar fulgte "Den kristelige Lære, fremstillet i Sammenhæng" (6. Opl. 1892), der var en Frugt af hans theologiske Manuduktion og Undervisningen paa Blaagaard Seminarium. Denne populære Dogmatik bærer helt igjennem et stærkt Præg af hans orthodox-lutherske Grundanskuelse, paa enkelte Punkter ogsaa af Paavirkningen fra Grundtvig; den indviklede ham i en Fejde med Biskop P. G. Brammer ("Forsvar mod Biskop P. G. Brammers Angreb paa "Den kristelige Lære"", 1869). Da der ikke syntes at skulle aabne sig Udsigt for ham til en Ansættelse ved Universitetet, søgte han Præstekald paa Landet. 1869 blev han Præst i Sønderup og Nordrup, Sjællands Stift, og 1873 blev han C. J. Brandts Efterfølger i Rønnebæk og Olstrup i samme Stift. 1871 blev han Medlem af det første Censorhold ved den theologiske Examen, og dette Hverv varetog han til 1886. I de sjællandske Præstegaarde fortsatte han ogsaa Studierne og fulgte med Opmærksomhed de theologiske Forhandlinger. Ofte gav han sit Ord med i Laget, snart ved Artikler i "Dansk Kirketidende", snart ved mindre Skrifter og Foredrag ("Grundtvig og Luthers lille Katekismus", 1873; "Tidens Alvor", 1876; "Ret og Frihed", 1877; "Det er godt at haabe", 1879), og han var i mange kristelig vakte Kredse paa Sjælland en meget paaskjønnet Foredragsholder, som i de politisk bevægede Tider jævnlig fik Lejlighed til at tale et besindigt og beroligende Ord og at indskærpe sine Tilhørere "Tidens Alvor". Han tog ogsaa Del i de grundtvigske Vennemøder, altid med Stade paa Retningens højre Fløj, og paa Vennemødet 1879 (s- Beretningen om dette Møde) hævdede han, at Trosbekjendelsen "ikke er et udvortes Bogstav, men et aandeligt Grænseskjel, givet Menigheden ikke til at dømme med, men til at leve ved" - en Udtalelse, der fremkaldte Modsigelse fra adskillige af Grundtvigs Disciple. At den gamle Kjærlighed til det syriske Sprog og den syriske Litteratur ikke var rustet, viste han ved en fortrinlig Oversættelse af nogle af Afrem Syrers "Aandelige Digte" (1879). Det var ikke underligt, at efterhaanden flere og flere kom til den Overbevisning, at Hovedstaden vilde være den rette Virkeplads for en Mand med R.s Gaver og aandelige Overlegenhed, og at han ogsaa selv kunde ønske at faa en Gjerning der inde. I Foraaret 1880, da Helligaandskirken efter den omfattende Restavration igjen blev aabnet, blev han dens Sognepræst, og han samlede hurtig en stor Menighed, der helt fyldte det gamle Kirkehus. Det var ikke bestikkende ydre Gaver, der droge de mange, indbyrdes højst forskjellige Tilhørere, navnlig mange Mænd af de dannede Klasser og studerende, til hans Kirke, men hans ægte bibelske, jævne og dog saa indtrængende Forkyndelse. Som Prædikant forstaar R. af den hellige Skrifts Skatkammer at fremtage ikke blot gammelt, men ogsaa nyt, og uden at forfalde til Journalistik paa Prædikestolen har han en ejendommelig Evne til at kaste Kristendommens Lys over de Spørgsmaal, der røre sig i hans nærmeste Kreds, og at virke baade direkte og indirekte apologetisk. Aandelig -Sundhed, grundigt Kjendskab til det sjælelige Liv og en medfødt Logik aabenbare sig i hans Forkyndelse, og denne bæres frem af en Personlighed, der i en sjælden Grad forstaar at give sine Ord Vægt som "en troværdig Tale". En Samling Prædikener fra hans første Præstetid foreligger trykt i "Kirkeaaret, en Aargang Prædikener" (2. Opl. 1890), og den har siden fundet en Fortsættelse i en ny Samling over de nye Texter ("Naadens Aar", 1899). Kort efter at R. var kommen til Hovedstaden, fik han i det lille Skrift "De kirkelige Frihedskrav" (2. Opl. 1881) Lejlighed til at fremsætte og begrunde forskjellige besindige kirkelige Reformforslag og til at hævde de folkekirkelige Synspunkter over for de frikirkelige Tendenser i visse Dele af den grundtvigske Kreds; og da Rigsdagen 1884 aabnedes, holdt han, med Christiansborg Slots rygende Brandtomt som Baggrund, en indtrængende Prædiken om Tidens Alvor. 1886 ombyttede han Helligaandskirkens Prædikestol med Holmens Kirkes, og som Holmens Provst kom han tillige til at indtage en ledende Stilling blandt Hovedstadens Præsteskab og over for mange af Kjøbenhavns kirkelige Anliggender. De fleste af Byens Præster sloge Kreds omkring ham, og paa Bethesdamøderne stod han som en sikker Talsmand for aandelig Sundhed og kirkelig Besindighed. Og trods den store og anstrængende Præstegjer-ning fik han Tid til at fuldende en ny Oversættelse af det nye Testamente, ledsaget af korte Indledninger og Anmærkninger (1887 -92; 2. Opl. 1894-95; en Textudgave alene udkom 1896). Dette Værk hviler paa et betydeligt videnskabeligt Forarbejde baade i Retning af Textkritik og Exegese. Oversættelsen vidner helt igjennem om stor Troskab over for Grundtexten, og uden helt at bryde med det overleverede Bibelmaal har R., i højere Grad end de tidligere Oversættelser, søgt at forene Hensynet til Modersmaalets Renhed med Troskaben mod Græsken. Det var navnlig med Henblik paa dette fremragende Arbejde, at det theologiske Fakultet 1894, ved Kronprinseparrets Sølvbryllup, tildelte ham den theologiske Æresdoktorgrad. Da Fog 1895 nedlagde den sjællandske Hyrdestav, blev R. hans Efterfølger, efter at der forud fra en meget stor Del af Stiftets Præster var udtalt et Ønske om at se ham paa denne Plads. Det første, der her ventede ham, var Fortsættelsen og Fuldendelsen af det Arbejde for Opførelsen af nye Kirkebygninger og Sognedeling i Hovedstaden, som et Lægmandsudvalg i flere Aar med Iver og Energi havde holdt i Gang. Kort efter sin Overtagelse af Bispeembedet dannede han "det kjøbenhavnske Kirkefond". Derved blev Kirkesagen knæsat af den kirkelige Øvrighed, og Arbejdet for den blev knyttet fastere til den folkekirkelige Ordning. Kirke har rejst sig ved Kirke i Hovedstadens folkerige Sogne, og R. er derved kommet til at foretage en usædvanlig stor Mængde Kirkeindvielser. Under hans Forsæde har det kirkelige Raad tilendebragt Revisionen af Ritualerne og ført Salmebogssagen til en Afslutning. Som Holmens Provst havde han, sammen med Professor Fr. Nielsen,udgivet et Forslag til et lempeligt Gjennemsyn af Ritualerne for Daab og Nadver; nu er det overdraget ham, paa Grundlag af de af det kirkelige Raad reviderede Ritualer, at tilvejebringe en ny Udgave af Alterbogen. Han var Medlem af det private Udvalg, der fremlagde Forslaget til "Salmebog for Kirke og Hjem" i dets forskjellige Skikkelser, og en af dem, der udarbejdede det sidste "Tillæg" til Roskilde Konvents Salmebog. Som Sjællands Biskop faldt det i hans Lod at have Tilsyn med den endelige Redaktion af "Salmebog for Kirke og Hjem" og med Udarbejdelsen af "Hjælpetillægget" til denne. 1894, ved sit 25 Aars Jubilæum som Præst, fik R. Kommandørkorset af 2. Grad; 1898 blev han Kommandør af 1. Grad, 1900 Ordensbiskop. Universitetsprogrammer til Reformationsfesterne 1859 og 1894. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 275. Illustr. Tid. XXXVI, Nr. 23. Erhvervede sig ved sin »Libri Judicum et Ruth secundum versionem Syrico-HexaplaremDen christelige LæreDe kirkelige FrihedskravKirkeaaretDet ny Testament, oversat med Anmærkninger til Oplysning for kristne LægfolkLibri Judicum et Ruth secundum uersionem syriaco-hexaplarem en ikke ubetydelig indflydelse på mange teologiske studerende, og en kort tid (1. maj 1862 til 1. november 1863) var han forstander for Missionsskolen i København. (Om grunden til hans fratræden fra denne stilling se Dansk Kirketidende 1863, nr. 52). Eleverne var af en kulturløs pietismes observans. Rørdam ville ikke vide af den pietistiske sammenblanding af kirke og skole; der måtte vælges: skulle skolen være evangelisk-luthersk eller pietistisk. Konflikten er typisk for brydningerne inden for datidens vakte kredse: modsætningen mellem lægmandens rent religiøst forståede kaldsbevidsthed og det akademiske krav om almendannende og teologiske kundskaber. (Lindhardt, s 19) 1866 tog han del i konkurrencen om en teologisk docentpost i etik (Afhandlinger ved den theologiske Konkurrence, 1867), og samme år udgav han Historisk Oplysning om den hellige Skrift (3. oplag 1884). Næste år fulgte Den kristelige Lære, fremstillet i Sammenhæng (6. oplag 1892), der var en frugt af hans teologiske manuduktion og undervisningen på Blaagaard Seminarium. Denne populære dogmatik bærer helt igennem et stærkt præg af hans ortodoks-lutherske grundanskuelse, på enkelte punkter også af påvirkningen fra Grundtvig; den indviklede ham i en fejde med biskop Gerhard Peter Brammer (II, 627). (Forsvar imod Biskop, Dr. theol. G.P. Brammers Angreb paa "Den kristelige Lære". 1869. 37 s. ) Præst på landet 1869-1880 Da der ikke syntes at skulle åbne sig udsigt for ham til en ansættelse ved universitetet, søgte han præstekald på landet. 1869 blev han præst i Sønderup og Nordrup, Sjællands stift, og 1873 blev han Carl Joakim Brandts (III, 3) efterfølger i Rønnebæk og Olstrup ved Næstved. Brandt blev 1872 Grundtvigs efterfølger i Vartov. 1871 blev han medlem af det første censorhold ved den teologiske eksamen, og dette hverv varetog han til 1886. I de sjællandske præstegårde fortsatte han også studierne og fulgte med opmærksomhed de teologiske forhandlinger. Ofte gav han sit ord med i laget, snart ved artikler i , snart ved mindre skrifter og foredrag (, 1873; , 1876; , 1877; , 1879), og han var i mange kristelig vakte kredse på Sjælland en meget påskønnet foredragsholder, som i de politisk bevægede tider jævnlig fik lejlighed til at tale et besindigt og beroligende ord og at indskærpe sine tilhørere . Han tog også del i de grundtvigske vennemøder, altid med stade på retningens højre fløj, og på vennemødet 1879 (se beretningen om dette møde) hævdede han, at trosbekendelsen - en udtalelse, der fremkaldte modsigelse fra adskillige af Grundtvigs disciple. At den gamle kærlighed til det syriske sprog og den syriske litteratur ikke var rustet, viste han ved en fortrinlig oversættelse af nogle af Afrem Syrers (1879).(Efraim Syreren [1]) Præst ved Helligåndskirken 1880-1886 Det var ikke underligt, at efterhånden flere og flere kom til den overbevisning, at hovedstaden ville være den rette virkeplads for en mand med Rørdams gaver og åndelige overlegenhed, og at han også selv kunne ønske at få en gerning derinde. I foråret 1880, da Helligåndskirken efter den omfattende restaurering igen blev åbnet, blev han dens sognepræst, og han samlede hurtigt en stor menighed, der helt fyldte det gamle kirkehus. Det var ikke bestikkende ydre gaver, der drog de mange, indbyrdes højst forskellige tilhørere, navnlig mange mænd af de dannede klasser og studerende, til hans kirke, men hans ægte bibelske, jævne og dog så indtrængende forkyndelse. Som prædikant forstår Rørdam af den hellige skrifts skatkammer at fremtage ikke blot gammelt, men også nyt, og uden at forfalde til journalistik på prædikestolen har han en ejendommelig evne til at kaste kristendommens lys over de spørgsmål, der rører sig i hans nærmeste kreds, og at virke både direkte og indirekte apologetisk. Åndelig sundhed, grundigt kendskab til det sjælelige liv og en medfødt logik åbenbarer sig i hans forkyndelse, og denne bæres frem af en personlighed, der i en sjælden grad forstår at give sine ord vægt som . En samling prædikener fra hans første præstetid foreligger trykt i (2. oplag 1890), og den har siden fundet en fortsættelse i en ny samling over de nye tekster (, 1899). Kort efter at Rørdam var kommet til hovedstaden, fik han i det lille skrift (2. oplag 1881) lejlighed til at fremsætte og begrunde forskellige besindige kirkelige reformforslag og til at hævde de folkekirkelige synspunkter over for de frikirkelige tendenser i visse dele af den grundtvigske kreds; og da Rigsdagen 1884 åbnedes, holdt han, med Christiansborg Slots rygende brandtomt som baggrund, en indtrængende prædiken om tidens alvor. Holmens Provst 1886-1895 1886 ombyttede han Helligåndskirkens prædikestol med Holmens Kirkes, og som Holmens provst kom han tillige til at indtage en ledende stilling blandt hovedstadens præsteskab og over for mange af Københavns kirkelige anliggender. De fleste af byens præster slog kreds omkring ham, og på Bethesdamøderne stod han som en sikker talsmand for åndelig sundhed og kirkelig besindighed. Og trods den store og anstrengende præstegerning fik han tid til at fuldende en ny oversættelse af Det Ny Testamente, ledsaget af korte indledninger og anmærkninger (1887-92; 2. oplag 1894-95; en tekstudgave alene udkom 1896). Dette værk hviler på et betydeligt videnskabeligt forarbejde både i retning af tekstkritik og eksegese. Oversættelsen vidner helt igennem om stor troskab over for grundteksten, og uden helt at bryde med det overleverede bibelmål har Rørdam, i højere grad end de tidligere oversættelser, søgt at forene hensynet til modersmålets renhed med troskaben mod det græske sprog. Det var navnlig med henblik på dette fremragende arbejde, at det teologiske fakultet 1894, ved kronprinseparrets sølvbryllup, tildelte ham den teologiske æresdoktorgrad. Rørdams oversættelse blev dog aldrig autoriseret (Lindhardt, s. 177). Fredrik Nielsen havde siden 1879 søgt at få sin ven gjort til æresdoktor, men især på grund af modstand fra Carl Henrik Scharling (XV, 71) lykkedes det hverken da eller ved andet forsøg i 1891. (Lindhardt, s. 155ff). Det ser ud til at Rørdam kun blev biskop fordi biskop over Fyens_Stift Harald August Edvard Stein afslog tilbudet (XVI, 364) Biskop 1895 Da Bruun_Juul_Fog 1895 nedlagde den sjællandske hyrdestav, blev Rørdam hans efterfølger, efter at der forud fra en meget stor del af stiftets præster var udtalt et ønske om at se ham på denne plads. Det første, der her ventede ham, var fortsættelsen og fuldendelsen af det arbejde for opførelsen af nye kirkebygninger og sognedeling i hovedstaden, som et lægmandsudvalg i flere år med iver og energi havde holdt i gang. Kort efter sin overtagelse af bispeembedet dannede han . Derved blev kirkesagen knæsat af den kirkelige øvrighed, og arbejdet for den blev knyttet fastere til den folkekirkelige ordning. Kirke har rejst sig ved kirke i hovedstadens folkerige sogne, og Rørdam er derved kommet til at foretage en usædvanlig stor mængde kirkeindvielser. Under hans forsæde har det kirkelige råd tilendebragt revisionen af ritualerne og ført salmebogssagen til en afslutning. Som Holmens provst havde han, sammen med professor Fredrik Nielsen (XII, 227) - 1846-1907, denne artikels forfatter i Dansk biografisk leksikon og ven af Rørdam, biskop i Aarhus 1905-1907 - udgivet et forslag til et lempeligt gennemsyn af ritualerne for dåb og nadver. Nu blev det overdraget ham, på grundlag af de af det kirkelige råd reviderede ritualer, at tilvejebringe en ny udgave af alterbogen. Han var medlem af det private udvalg, der fremlagde forslaget til i dets forskellige skikkelser, og en af dem, der udarbejdede det sidste til Roskilde Konvents salmebog. Som Sjællands biskop faldt det i hans lod at have tilsyn med den endelige redaktion af og med udarbejdelsen af til denne. 1894, ved sit 25 års jubilæum som præst, fik Rørdam Kommandørkorset af 2. grad; 1898 blev han Kommandør af 1. grad, 1900 Ordensbiskop. Universitetsprogrammer til Reformationsfesterne 1859 og 1894. Elvius: Danmarks Præstehistorie. 1869-84 S. 275. Illustreret Tidende. XXXVI, Nr. 23. Fr. Nielsen.

Rørdam, Thomas Skat (I82806)

4404

Provst i Toten og Valders Provsti

Sognepræst i Nordre Aurdal

Helt, Hans Jørgen (I119134)

4405

PRÆST ANDERS AMMENTORP blev født december 4, 1809 i Dalum præstegaard ,Dalum s,Odense H,Odense A., og døde marts 20, 1886 i 76 år,Margrethevej1,Hellerup, københavn.

Han giftede sig med (1) IDA LOUISE BRANDT oktober 31, 1834 i Trinitatis,Johannes s,Kbh., datter af MUREMESTER BRANDT og MARIE GROSS. Hun blev født februar 12, 1810 i Kbh., og døde juli 30, 1843 i Kobberup.

Han giftede sig med (2) KAREN ANDERSDATTER september 29, 1850 i Vaalse kirke, datter af SMED NIELSEN og NIELSDATTER. Hun blev født februar 12, 1812 i Volling s,Hindenborg H,Viborg A., og døde april 26, 1892 i 80 år,H.C.Ørstedsvej 22A,Frederiksberg,Kbh..

Ammentorp, Anders (I124511)

4406

PRÆST - CHRISTIAN DITLEV AMMENTORP blev født december 27, 1759 i Skørringe s,Fugelse H,Maribo A., og døde oktober 18, 1820 i 61år, blodforgiftning, Dalum præstegaard, Dalum s, Odense H,Odense A..

Han giftede sig med (1) BERTHE MARIE MEYER NIELSEN december 8, 1785 i Sct. Knud kirke Odense, datter af RYTTER SAMUEL DECKMEYER og ANE CHRISTENSDATTER. Hun blev født december 30, 1749, og døde marts 26, 1801 i Dalum.

Han giftede sig med (2) CHRISTIANE LORENTINE DREYER november 27, 1801 i Østrup kirke Hadstrup, datter af DREYER og ØSTRUP. Hun blev født maj 15, 1779 i Hjadstrup s, Lunde H, Odense, og døde maj 6, 1844 i 65år, Dalum præstegaard, Dalum s, Odense H, Odense A..

Nielsen, Berthe Marie Meyer (I124541)

4407

PRÆST AMMENTORP og BERTHE NIELSEN er:

DØDFØDT BARN AMMENTORP, f. Omk. 1801.

Nielsen, Berthe Marie Meyer (I124541)

4408

PRÆST ANDERS NIELSEN AMMENTORP blev født januar 2, 1723/24 i Kompagnistræde, Helligaands,Vor Frue,Kbh., og døde 23.05.1797, 74 år, Rubbelykke præstegaard, Tirsted ,Fuglse, Maribo..

Han giftede sig med INGER MARGRETHE JØRGENSDATTER ANCHER 06.08.1748 i Ølstykke, Frederiksborg, Sjælland, datter ANCHER og BAROHN. Hun blev født 04.02.1721/22 i Hesselager, Strib, Røjleskov, Vends, Odense, og døde af sygdom 28.03.1789, 67år, Tirsted ,Fuglse, Maribo.

Ancher, Inger Margrethe Jørgensdatter (I124531)

4409

præst Asylbestyrer

http://www.nicoline1852.dk/phpgedview/family.php?famid=F877

Boisen, Peter Outzen (I86016)

4410

Præst i Frørup, Vinding Herred., Svendborg a.20/6 1796 Ordineret., (Hører Odense 1788 )

Rasmus Høyberg født Amdrup Aarhus Stift, 8/1 - 1759 Plejesøn af peder Højberg på Bubelgård på Fyn, Student Odense 1781, Cand theol 4/10 1785 ~Øster Skjerninge 24/6 1797

Høyberg, Rasmus (I90692)

4411

Præst i Ikast, siden Karby-Hvidbjerg og Redsted, Mors, provst 1712. (En broder adlet under navnet de Lasson).

1685 Dimitteres sammen med sin broder Peder

1687 Cand. Theol

1689 Arver sammen med sin bror Peder Thøgersen Lasson Rødslet

1692 Peder Thøgersen Lasson køber ham ud af Rødslet

1695 Sognepræst i Ikast

1708 Sognepræst til Karby-Hvidbjerg-Redsted

1712 Provst i Ikast ?

Lassen, Lars Thøgersen (I43206)

4412

Præst i Kippinge-Brarup 16. juni 1694 - nov 1729.

Wibergs præstehistorie angiver: indsat 16 juni 1694 (ses også i kirkebogen), født i København 1665, far Jens Snistorph, borgmester, gift med Cathrine Willumsdatter (far W. Boesen til Lekkende gård gift med Bennike).

I pjecen om kirken står blandt andet, at præstegården brændte, mens Sigvard C. J. S. var præst.

Skifte fundet: Død november 1729. Meget grundig og fyldig boopgørelse. Efterlader sig, tilsyneladende ikke en hustru, men fællesbørn: Jens 21 år student og ...., Willum 14, jomfru Margrethe 31, Engelke Magdalene 26, Veniche 22, Inger Margrethe 12.

Om kirken, fra "Danske Kirker" http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Maribo_1216-1243.pdf

Den ene klokke: Omstøbt 1699 af Jacob Jeremisen. Om halsen indskrift mellem palmetborter: »Støfte mig Jacob Jermisen kierke vergerne Morten Nelsen og Rasmus Nelsen«. På siden læses: »Anno 1699 er denne Klocke omstøbt, da werrende stigtsbefalingsmand ofver Laaland og Falster Henning Uldrich von Ludzow til Søeholdt og biscov ofver Fyens stigt doctor Thomas Kingo til Fravdegaard item sognepresten her Sigwardt Snistrup og kierckeschrifveren Povel Andersen udi Marieboe«. På slagringen et bomærkelignende støbermærke mellem to tynde palmegrene. Tvm. 113 cm.

Har tænkt lidt over familiens livsforløb på præstegården i Kippinge -pudsigt, at der kun er en datter gift ad gangen, og at de herved blev gift ret sent.

Det ser ud til, at alle børnene boede med faderen på præstegården til faderen døde (ikke til at vide, hvornår moderen døde, men jo i hvert fald ikke før sidste barns fødsel).

Kort efter faderens død giftede ældste datter, Magrethe, sig med kapelanen, der så efterfulgte som præst i Kippinge (mon ikke at de øvrige søskene er blevet boende).

Da Magrethes mand døde, giftede hun sig ikke igen (hun må have været rig), men flyttede til Sakskøbing med sine børn. Mens næstældste søster, Engelke, giftede sig med en præst i Majbølle (hun blev nr 2 ud af 3 koner), og mon ikke at søstrene fulgte med hende? I hvert fald ser det ud til, at den sindsyge bror Willum flyttede med Engelke.

Da Engelke døde (uden at have fået børn), giftede næste søster, Wenneke, sig med degnen i Vålse, og da han døde med degnen i Idestrup (her boede Willum også til han døde). Den yngste søster var ugift ved Willums død i 1758.

I betragtning af at provsten fik 9 børn, er det ikke mange børnebørn, som det blev til - Wenneke fik en søn (vores Søren), og Magrethe fik 4 børn, hvoraf mindst en døde som lille.

Spørgsmål:

- der må være et skifte efter Willum, siden oplysningen om yngste søsters opholdssted i 1758 er bevaret.

- mon det er almindeligt, at kun en datter er gift, og at de andre må vente?

- hvad mon yngste datter, Inger Magrete, lavede på Farø (Faxø, ikke Farø) i 1758?

- den ældste datters, Magrethes, mand, Henrik Flindt ser ud til at være ud af en rig købmandsfamilie, blandt andet med forretninger i Nysted. Mon det er sådan, at vores Søren er blevet sat igang som bager her?

Snistorph, Sigvard Christian Jensen (I548825)

4413

Præst i Krummerup

Omtales i kilde Max Müller som: Johannes Nikolas

Max Müller:

De Genvordigheder og ligefremme Slagsmaal med deraf følgende Henvendelser til den gejstlige Øvrighed , som Johannes maatte gennemgaa med denne højst temperamentsfulde Dame er ret udgaaende beskrevet i ovennævnte lille Skrift (Vincent Hostrup Schultz: Mads Jensen Proms Historie KBH.1900)

Prom, Johannes Nikolaj (I44924)

4414

Præst i Krummerup

Omtales i kilde Max Müller som: Johannes Nikolas

Max Müller:

Prom, Johannes Nikolaj (I44924)

4415

præst i Ulsø, Frerslev, Vester-Hæsinge, Sandholt-Lyndelse

5 sønner og 5 døtre

Nøragger, Jacob Christensen (I90562)

4416

Præstedatter fra Kippinge, nævnes i faderens skifte nov 1729, Wenneche 22 år.

Fadder ved søsterens 1 barns dån i 1734 i Kippinge 1733 og gudmoder i Kippinge et par år senere, jomfru Veniche Snidstorf.

Gift først med en degn fra Vålse (2 børn, hvoraf den ene dør som spæd). 2. gang med en degn fra Idestrup og fik formodentlig ingen børn i dette ægteskab.

Snistorph, Veniche (I548827)

4417

Præsterne i Skjoldborg og deres Tid. - Af S. C. Sortfeldt

Børge Pontoppidan (Fætter til Jens Kraft Pontoppidan), han var Præst i Damsholte paa Møn og var gift med Mette Marie Jansen, en Datter af Biskop Jansen, Aalborg, hvis Hustru var Datter af den berømte Regnemester H. C. Cramer.

Pontoppidan, Børge Dinesen (I83504)

4418

Præsterne i Skjoldborg og deres Tid.

Af S. C. Sortfeldt

En af Børge Pontoppidans Sønner var Præsten Dines Pontoppidan i Randers, gift med Birgitte Christine Marie Oxenbøll. I dette Ægteskab var der 10 Sønner og 6 Døtre, og af disse Børn skal nævnes to af vore mest berømte Læger, nemlig Erik og Knud Pontoppidan, Præsten Morten Oxenbøll Pontoppidan og Forfatteren Henrik Pontoppidan, der lever endnu.

Pontoppidan, Dines (I79504)

4419

Præsterne i Skjoldborg og deres Tid.

Af S. C. Sortfeldt

Mette Marie Jansen, en Datter af Biskop Jansen, Aalborg, hvis Hustru var Datter af den berømte Regnemester H. C. Cramer.

Jansen, Mette Marie (I83505)

4420

Præstø Skøde- og panteprotokol 1739-1798 (fortsat fra E604)

E604 TYPE: SKØDE

SIDE NR: 363A I PRÆSTØ BYFOGEDS SKØDE- OG PANTEPROTOKOL

1739-1798

DATO: 12-06-1779

SÆLGER: 647 ARNOLDUS VON FALCHENSCHIOLD, MAJOR V.DET

SJÆLL.CAVALLERIREG. I PRÆSTØ?

KØBER: 680 JOHAN GOTFRIED KRØYER, KIØB OG HANDELSMAND

I NYKØBING FALSTER

PRIS RIGSD: 1100

PRIS SLETD: 0

EJENDOMSNR: 76

EJENDOM: GAARD PÅ ADELGADE STRAX INDEN FOR KIØBSTA-

DENS PORT PÅ SØNDRE SIDE OG OVERDREVSMARK JVF

3SKØDER OG KØBEKONTRAKT AF 9/1-79

Krøyer, Johan Gotfred (I77853)

4421

På grund af svaghed blev han straks døbt af førstemoderen Anna Jens Laudsens hustru i Aitrup.

Han boede hos sin datter, Anne Elisabeth og Niels Andersen efter hustruens død. Han fik understøttelse af fattikassen ved sin død.

Præsten skriver at han han var næsten blind i flere år før sin død, og at han døde af alderdomssvaghed. Fik ligtale

Sivert, Johan Christian (I94074)

4422

På Københavns Landsarkiv er der et skifte efter Henrik Møller Aaris det findes i:

Københavns Skiftekommision.

Eksekutorboer, 1892, 75/40, det fylder 70 sider.

Kopi af dette skifte er sendt til Sjana Barcroft, Oregon, USA, 2002.

Aaris, Henrich Møller (I93698)

4423

På prædikestolen i Nim kirke ses våbenerne for Christopher Holgersen og Marine Pederdatter.

ben som tog sit udgangspunkt i Rosenkrantz-våbenet's farver og motiver: over den sort/hvide skaktavl, som horizontalt deler våbenet i en blå og en rød halvdel, ses en løve, mens der under skaktav

len ses en konstruktion med bl.a. en pil, som formentlig har været Christopher Holgersens bomærke, og som han måske - måske ikke - har tilegnet sig efter sin mor Kirsten Nielsdatter på Egebjerggg

ård i Hansted sogn.

I al fald 3 danske adelsslægter fører en halvmåne og stjerne i deres våben: Abildgård fra Viborg, Jude af Rejsby og Schoneweder fra Malmø.

Rosenkrantz, Christopher Holgersen (I119666)

4424

På prædikestolen i Nim kirke ses våbenerne for Christopher Holgersen og Marine Pederdatter.

Som søn af Holger Ottesen Rosenkrantz til Boller og en ufri kvinde havde Christopher Holgersen ikke ret til at føre Rosenkranz-våben. Det gjorde han da heller ikke. Men han havde konstrueret et våben som tog sit udgangspunkt i Rosenkrantz-våbenet's farver og motiver: over den sort/hvide skaktavl, som horizontalt deler våbenet i en blå og en rød halvdel, ses en løve, mens der under skaktavlen ses en konstruktion med bl.a. en pil, som formentlig har været Christopher Holgersens bomærke, og som han måske - måske ikke - har tilegnet sig efter sin mor Kirsten Nielsdatter på Egebjergggård i Hansted sogn.

I al fald 3 danske adelsslægter fører en halvmåne og stjerne i deres våben: Abildgård fra Viborg, Jude af Rejsby og Schoneweder fra Malmø.

Rosenkrantz, Christopher Holgersen (I119666)

4425

På prædikestolen i Nim kirke ses våbenerne for Christopher Holgersen og Marine Pederdatter.

Til højre for Christopher Rosenkrantz våben på prædikestolen ses våbenet for Marine Pedersdatter: en stjerne og en stående halvmåne på en rød bundfarve. Halvmånens spidser peger mod venstre. I al fald 3 danske adelsslægter fører en halvmåne og stjerne i deres våben: Abildgård fra Viborg, Jude af Rejsby og Schoneweder fra Malmø.

Rosenkrantz, Christopher Holgersen (I119666)

4426

På vielsesattesten står: af Vejle. Født kl 4 om morgenen i Skrydstrup

FT 1911 Esbjerg Vor Frelser sg. Kongensgade 30.

Carl Hansen 31-8-1879 Slesvig Bogbinder

Anna Margrethe Hansen 26-8-1882 Lerdrup skov Vejle a.

Børn:

Ejlif Hansen 17-1-1903 Uldum sg. Vejle a.

Villy Hansen 24-5-1904 Uldum sg. Vejle a.

Kamma Hansen 10-5-1905 Vor Frelser sg. Esbjerg

Kaja Hansen 14-7-1907 " "

Dreng. 5- 1- 1910 " "

FT. 1916 Norgesgade 34 Vor Frelser sg. Esbjerg.

Carl Hansen Dato bogbinder indkomst 1900 kroner ingen formue skat til staten 7.50., Kommuneskat 63.08 kr.

Anna Margrethe Hansen

Ejlif Hansen

Villy Hansen

Kamma Hansen

Kaja Hansen

Eli Hansen

Etel Hansen

Dreng.

Indkomst 1900 kr. ingen formue, skat til staten 7, 50 kommuneskat 63,08.

1921 bor man på Exnersgade 12 det må være et hus, for der opgøres kun 1 lejlighed.

ved FT 1925 er familien flyttet.

Hansen, Carl (I93716)

4427

Rørdam, Marie (født Hauch) - Tilbageblik paa et langt Liv. Minder af Marie Rørdam. G. E. C. Gads Forlag, København 1911. Tredie Oplag. 399 sider, indbundet, brugsspor og navnetræk. Pris: kr. 120,- Igennem et langt Liv, hvor jeg har færdedes i forskellige Kredse, har jeg haft Lejlighed til at se og høre adskilligt og til at lære ikke faa betydelige Personligheder at kende. Naar jeg nu prøver paa at nedskrive, hvad jeg kan huske, maa jeg forudskikke, at det ikke er en fast Række af Erindringer, men snarere som en Række Billeder fra min Barndom og Ungdom og fra mit lange Samliv med min Mand, Thomas Skat Rørdam, jeg ønsker at drage frem.

von Hauch, Ovine Marie Frederikke (I82973)

4428

Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.

Nulevende (I77258)

4429

Ragnhild er født i Torrendrup (Odsherred) De flyttede senere til Nykøæbing SJ, hvor hun afsluttede sin skolegang. Hun blev uddannet broderieske i Nykøbinbg. Familien flyttede til København, men hun flyttede ud til Glostrup, hvor hun boede mens hun gjorde sin læreplads færdig.

Hun har arbejdet som syerske og servitrice. Jeg kan huske at hun arbejde i Skindbuksen og på Løvekroen. Mor og far købte Sletten Kro, hvor vi flyttede op, jeg tror det var i 1954. Senere havde de Motel Hesselhøj, men ikke i særlig lang tid. Mens vi boede der købte de Sankt Peders Kro, som de havde lige til hun blev syg, og som derefter blev solgt. Hun fik først menigistisk, derefter en hjerneblødning, hvilket gjorde at hun blev lam i venstre side. Hun boede de sidste par år på Kirsebærhavens Plejehjem.

Nielsen, Ragnhild (I112898)

4430

Randers Købstads Vejviser:

1903/04 - Kuhlmann, H.A., Blikkenslager, Lille Torv 2

1906/07 - Kuhlmann, H., Blikkenslager, Ridehusvej

1907/09 - Kuhlmann, H.A.O., Blikkenslager, Ridehusvej 4

1912/15 - Kuhlmann, Hans A.O., Carl Metzgade 9

Kuhlmann, Hans Andreas Otto (I91873)

4431

Randers, Mols, Tved, Tved Sogn, , Tved Præstegaard, 2, FT-1834

Der vises flg. felter:

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Andreas Biørn Marcus

sen, 52, Gift, , Sognepræst,

Hagar Marie Marcussen, 44, Gift, , hans Kone,

Caroline Johanne Marcussen, 17, Ugift, , deres Børn,

Ole Severin Marcussen, 14, Ugift, , deres Børn,

Hansine Kirstine Marie Marcussen, 12, Ugift, , deres Børn,

Henrich Martin Severin Marcussen, 7, Ugift, , deres Børn,

Søren Amnitzbøll Marcussen, 5, Ugift, , deres Børn,

Ernst Peter Marcussen, 1, Ugift, , deres Børn,

Sara Gosine Elisabeth Seuner, 26, Ugift, , Lærerinde,

Jørgen Clausen, 62, Enke, , Tienestefolk,

Erich Jensen, 30, Ugift, , Tien

estefolk,

Juchum Henrich Madsen, 65, Gift, , Tienestefolk,

Christen Jensen Lund, 16, Ugift, , Tienestefolk,

Mette Cathrine Nielsdatter, 26, Ugift, , Tienestefolk,

Ane Lisbe

th Nielsdatter, 22, Ugift, , Tienestefolk,

Marcussen, Andreas Bjørn (I15912)

4432

Rebslager Faldbye Hustru, i Aarhus, Lokomativfører Hansens hustru i Aarhus

Rebslager O. Poulsen Vinfabrikken, Lokomativfører M. Hansen i Aarhus, Rebslager Faldbye i Aarhus

Sprogøe, Ludvig Emil (I95196)

4433

Rec'd widows pension starting Feb.25,1905 - Three children under the age of

16 at this time according to original cert. Bessie Gilpin to be 16 on

Jan.6,1907 - Robert I. Gilpin age 16 on July 30,1909 - Roberta Gilpin age

16 on Dec.23,1913.

New, Mary Ellen (I78175)

4434

Regnskabschef i et forsikringsselskab, drev også købmandsforretning sammen med Sigrid.

Bøving, Poul (I89598)

4435

Reinier Bernardus Nauta f. i Holland (Friesland Leeuwarden)den 17-06-1805 død den 9-5-1877 Jylland Nykøbing mors arbejder på jernstøberi

Bliver den 13-4-1846 gift i Hundborg Kirke med

Indiana Kirstine Marie Booregaard f.den2-8-1822 i Vejle by og sogn Jylland Dør den 10-12-1871.

De for en datter:

Christiane Fettie Jeanette Cathrine Geertruda (Reiniersdatter) Nauta

Født den 5-7-1847 døbt i Skt. Nicolai kirke Jylland

Bliver som 17½ år mor til Louise Bernardine Mortensen født uden for ægteskab bliver født den 22-2-1865 døbt 5-4-1865 i Thisted Kirke

Bliver i 1865,17 ½ år gammel gift med udlagt barnefader Michael Johan Mortensen 23 år.

Bliver skilt den 22-7-1879 hvor Christiane Fettie Jeanette Cathrine Geertruda får tilladelse til at kalde sig Nauta

Flytter til København sammen med datteren Louise Bernardine Mortensen der kommer i huset i Silkegade

Christiane bliver mor til to drenge ingen oplysninger om eventuelt fader til dem

Julius Bernardus Nauta f. den 16-11-1879 på Frederiksberg Københavndøbt den 13-2-1880 i fredriksberg kirke dør i 1955-1956? Gift eller fraskilt?Julius har en søn i Belgien Rene Nauta

Jens Wilhelm Georg Nauta f. den 1-8-1883 i kongens Lyngby København

Døbt den 18-1-1884 i Mathæus kirkedør den 30-5-1951 i Nørre Asmindrup sogn Kildehusene Dør den 30-5-1951

Bliver gift med

Hansine Sofie født den 20-11-1875 i Trengsle Mark født Pedersen Dør i København år 1962

Louise Bernardine Mortensen bliver gift den 11-11-1887 i Skt. Johannes kirke med Lars Martinus Larsen Arbejder som Farver

Flytter til Silkeborg år? Ved folketælling 1916 bor de i Silkeborg Søgade 30

Christiane Nauta flytter til Silkeborg Søgade nr. 17. 2 sal er utilfreds med sønnens ægteskab, havde regnet med at bo hos Jens Wilhelm Georg Nauta

Christiane Nauta er død den 24-7-1923 i Silkeborg

Nauta, Christiane Jettie Janette Cathrine Gertruda (I114772)

4436

Rejst til Nebraska, sammen med sin far og søn(er). Hun forlod sin mand og tog til Nebraska med sin søn i 1916. Var ked af det bagefter. Ingen børn født i Brenderup sogn 1910-1925.

Kastrup, Karla Laurina Kirstine (I118490)

4437

Rejste til Canada, Fort assinsiborne, Alta Canada

Møller, Hans Oluf (I567536)

4438

Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.

Nulevende (I76803)

4439

res. kap. Mariæ Kirke, Helsingør, Præst , Frue Kirke, Århus, professor theol. Sorø akademi, Provst i Alsted herred, Stiftprovst v. st. Knuds kirke Odense. Afskediget 1775 pga. Usædelighed.

Pingel, Jacob Casper Christian (I81695)

4440

Res. kap. Mariæ Kirke, Helsingør, præst, Frue Kirke, Århus, professor theol.

Sorø Akademi, provst i Alsted herred, stiftprovst v. St. Knuds Kirke, Odense.

Afskediget 1775 pga usædelighed.

Pingel, Jacob Casper Christian (I81695)

4441

RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Christian Frederik von /Holstein/, RIN 11959.

RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Christian Frederik /Holstein/, RIN 13334.

Holstein-Holsteinborg, Christian Frederik (I99471)

4442

Restauratør

Burmeister, Carl Christian Frederik (I85042)

4443

Restaurationsinspektør i England

Storm-Olsen, Marius Christian (I87313)

4444

Resurection Cemetery Romeoville

http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=40d8a63a-d6ef-4a22-bb7f-d6f28d4c218e&tid=856564&pid=-1127609580

Peterson, Ellen (I74327)

4445

Reventlow., Christian Ditlev, lensgreve, 1775-1851. godsejer, stµnderdeputeret. f. 28.4.177 5 i Kbh. (Slotsk.), d°d 30.1.1851 p Pederstrup, begr. i Theophili skov ved Vesterborg.

Forµldre: lensgreve Christian Ditlev Reventlow (l748-1827) og Sophie F. L. C v. Beulwitz (1747-1822).

Gift 24 .6.1800 i Sk°rringe med Margrethe Benedicte v. Qualen, f°dt 4.11.1774 p Vindeby, d°d 18.4.1813 p Pederstrup, datter af gehejmer d Frederik Christian v. Qualen til Vindeby (1724-92) og komtesse Hilleborg Margrethe Holck (1739-1817). Bror til Frederik Reventlow.

Reventlow blev student 1796, tog latinsk-juridisk eksamen s. . i Kbh. og studerede derefter nogle r i Kiel. 1800 bosatte han sig som forpagter p Frihedsminde og 1804 p Pederstrup under grevskabet Christianssµde, arvede 1827 efter sin far dette og grevskabet Reventlow i S°nderjylland. Han var stµrkt prµget af faderen, hvem han lignede i human f°lelse og glµdede ved sin sµrlige interesse for bondebefolkningens lavere lag, husmµnd og indsiddere. Han gjorde sig ved sin fµrd afholdt og p sk°nnet, men selv om han tog del i offentlig virksomhed n ede han ikke at yde en indsats der p nogen m de kan t le sammenligning med faderens. 1832 var han en af "de oplyste mµnd" der skulle udtale sig om stµnderforfatningen, 1835-36, 1838 og 1840 havde han som sine standsfµllers reprµsentant sµde i stifternes Stµnderforsamling, 1836 og 1838 som kongevalgt deputeret for Ridderskabet i Den Slesvigske Stµnderforsamling.

Hans politiske standpunkt var ikke meget udprµget, men kan nµrmest bestemmes som moderat - konservativt. Han udtalte sig i Roskilde stµnder stµrkt mod hoveri og naturaltiende ("med Hoveri er intet h°jere Jordbrug forenbart"); men ville s lidt som andre godsejere en afl°sning ved tvangsbud og prµgede ikke i sµrlig grad forhandlingerne. Stµrkt optaget synes Reventlow at have vµret af religi°se interesser, og han udgav 1840 et skrift, Til Medkristne, i hvilket han bekµmpede lµren om helvedes-straffens evighed og djµvelens personlighed. Religi°se og moraliserende synspunkter prµger ogs et "fors°g" han 1844 udgav til besvarelse af sp°rgsm let om forbedring i husmandsklassens k r og nogle "betragtninger" fra 1848 (men f°rst udgivne efter hans d°d) over de sidste politiske tidsbegivenheder.

Kammerherre 1811.

Reventlow, Christian Detlev (I103313)

4446

Rhuman, Arnold, 1633-82, Professor, Søn af ndfr. anførte Professor Wolfgang R., var født i Kjøbenhavn, dimitteredes 1650 fra Herlufsholm, hvortil han 1654 vendte tilbage som Hører, men som han atter forlod 1655, blev 1661 Rektor ved den lille Skole i Slangerup, hvorfra han 1662 forflyttedes til det indbringende Konrektorat i Roskilde, tog 1663 Magistergraden og fik 1669 tillige Bestalling som Vicelektor i Theologien ved Byens Gymnasium. 1672 rykkede han op til virkelig Lektor og Professor. Død 6. Jan. 1682. Gift (i Dec. 1673 ell. Begyndelsen af 1674) med Bodil Danclef, Enke efter Rektor, Mag. Hans Pedersen Kalundborg (IX, 91); hun boede senere i Vendsyssel og døde paa en «Lystgaard» i Vraa 17. Marts 1700, 77 Aar gammel. Som Resultat af sine filologiske Studier havde R. forberedt et Værk om Romernes Afhængighed af Grækerne paa Lærdommens Omraade, men fik kun udgivet Begyndelsen: «Romæ Atticæ suburbium» (1679), der handler om Bogstaverne; det er dediceret Forfatterens Mæcen Ove Juul til Villestrup.

Nyerup, Lit. Lex.

Bloch, Roskilde Domskoles Hist. II, 14 f.

Wad, Dimitt. fra Herlufsholm II, 136 ff. /G. L. Wad.

Rhumann, Arnold (I94911)

4447

ribe, Øster Horne, Ølgod, -, Et Huus paa Agersnap Mark, 108, FT-1845, B3806

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Mads Abrahamsen 41 Gift Grøftekaster, Dagleier Qvong Sogn, Ribe Amt

Mette Kirstine Jeppesdatter 42 Gift hans Kone Ølgod Sogn

Christen Meedum Madsen 16 Ugift Deres Barn Ølgod Sogn

Ingeborg Madsen 10 Ugift Deres Barn Ølgod Sogn

Abraham Madsen 8 Ugift Deres Barn Ølgod Sogn

Johanne Kirstine Madsen 6 Ugift Deres Barn Ølgod Sogn

Hans Christian Madsen 4 Ugift Deres Barn Ølgod Sogn

Abrahamsen, Mads (I74685)

4448

ribe, Øster Horne, Ølgod, Agersnap By, Et Hus, 352, FT-1880, D3767

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Mads Peder Madsen 25 Gift Husfader, Husmand Ansager Sogn, Ribe Amt

Abelone Madsen 34 Gift Hans Hustru Ølgod Sogn, Ribe Amt

Mads Abrahamsen 76 Gift Nyder aftægt Kvong Sogn, Ribe Amt

Mette Kirstine Jeppesdatter 77 Gift Hans Hustru Ølgod Sogn, Ribe Amt

Madsen, Mads Peder (I90955)

4449

ribe, Øster Horne, Ølgod, Agersnap, Et Huus, 173, FT-1840, C8651

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Mads Abrahamsen 36 Gift Huusmand og Dagleier

Mette Kirstine Jepsdatter 38 Gift Hans Kone

Christen Madsen 11 Ugift Deres Børn

Abraham Madsen 3 Ugift Deres Børn

Ingeborg Madsen 5 Ugift Deres Børn

Johanne Kirstine Madsen 1 Ugift Deres Børn

Abrahamsen, Mads (I74685)

4450

Richard gik i skole i Brenderup. han arbejdede en tid ved landbruget og var elev på Fyns Stifts Husmandsskole, hvorefter han virkede som kontrolassisistent ved polkitiet i 2 år, hvorefter han begyndte som murerarbejdsmand. Efter mester afgik ved døden, så overtog Richard forretningen.

Han er formand for den lokale sygekasse, sidder i bestyrelsen for FDF og for Fjeldsted Vandværk. Han er desuden formand for Sundhedskommisionen.

Bosat Fjeldsted ved Harndrup 1970.

Kilde: Slægtsbog "Slægten Vigsø fra Øsløs Sogn" og afdøde.dk

Vigsø, Richard (I72191)

Webmaster Besked

Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.

Notater

Quick Links

Kontakt

Webmaster Besked