Notater

Pate 1683 als Bruder des Daniel Schunck, ebenso bei Patenschaft der Ehefrau 1684 als Bruder des Daniel Schunck bezeichnet.

Pate: 1672, 1677 (2x), 1678, 1679, 1681, 1684, 1686 und 1687.

Anfang eines Heiratseintrags Mitte 1671.

Paul ble "hjemmedøpt af Hr. Ole Højer, og hands Daap i Kirken confirmeret den 14 Juli". Faddere var Hr. Lieutenant Lorens Nicolaj Brun, og hans Hustrue, Hr. Lieutenant Hans Ogeman Grøn, og hans Hustrue, Hr. Lieutenant Frideric Christian Mejer.

Poul Irgens Holst ble konfirmert i Røros kirke 1795 (Dom 3 p Trinit.)

Paul René Gauguin

Portaler: Litteratur, Kunst

Paul René Gauguin (født 27. januar 1911 i København, død i Spania 14. februar 1976) var en norsk maler og grafiker, som var sentral innenfor den retningen innen norsk grafikk som er blitt kjent som den norske fargetresnittskolen. Han ble særlig kjent for sine fabeldyr.[1]

Paul René Gauguin flyttet med familien til Provence 1924, senere til Rouen der han tok examen artium ved det norske Lycée Pierre Corneille 1930. Han ble fisker på Mallorca og Ibiza, der han lærte tresnitt 1930-35. Med Jacob Brinchmann og Leif Borthen bodde han i Erling Winsnes' jordhytte i Alcúdia. Selv om han debuterte på Høstutstillingen 1936 ble han Dagbladet-journalist i Spania 1938, og begynte sitt Barcelona som stod ferdig 1942. Etter den andre verdenskrig ble det Friheten av NKP, og Gauguins Masken var en protest mot NATO i 1949. Våren 1947 stilte han sammen med Frithjof Tidemand-Johannessen ut i Galleri Per i Oslo, og denne utstillingen samt illustrasjonene til Inger Hagerups Så rart i 1950, bidro til at navnet hans ble kjent for det norske publikum.

I tiden 1939-45 laget han teaterdekorasjoner for Unge Trøndelag Teater, noe han senere også gjorde for Nationaltheatret i 1951. Han dramatiserte ved Folketeatret 1954[2] og dekorerte med Knut Rumohr på OL-bygget Hotel Viking 1952, samt hurtigruteskipet MS «Nordstjernen» 1956. Men da han hadde vært i Hellas 1955 begynte han med emalje og jernskulpturer, utover 60-tallet med skrapjern.

Det ble også endel oversettelser fra fransk, Gauguin behersket også russisk, italiensk, engelsk og katalansk, som brukte mot Pablo Picasso i dennes pottemakeri. Alt i alt var han inspirert av Max Ernst, Vincent van Gogh og Georges Braque.

Paul René Gauguin var sønnen til maleren Pola Gauguin og sønnesønnen til den franske impresjonisten Paul Gauguin. Han ble gift første gang i 1934 med Emmy Paasche Aasen (ekteskapet oppløst), annen gang i 1941 med skuespiller Bonne Winther-Hjelm Jelstrup (ekteskapet oppløst) og tredje gang i 1951 med Martha Poulsen. Så flyttet de tilbake til Danmark, men han døde i Spania 1976, samtidig med maleren Georg Jacobsen. Hans første norske separatutstilling ble av Martha gjennomført i 1981 da 107 objekt ble vist ved Nationalmuseet, der det i 2003 var over 250 av Gauguins verk opphengt. Samme år ble 70 verk auksjonert av Vera Olson ved Galleri Vera til inntekt for sykehus i Irak.[3]

Utgivelser [rediger]

Et annet land i sikte (Aschehoug, 1976). Førti dikt og illustrasjoner, tilrettelagt posthumt av Inger Hagerup og Jan Bull

Referanser [rediger]

^ Paul René Gauguin i Store norske leksikon

^ Odd Eidem, Gauguin dramatiserer "Et Forargelsens hus" av Gabriel Chevallier i VG (10.2.1954)

^ 'Gauguin' sale aids Iraq hospital fra BBC (21.3.2003)

Kilder [rediger]

Askeland, Jan: «Gauguin», i Jesper Engelstofr (Red.): Gyldendals leksikon over moderne nordisk kunst, Gyldendal norsk forlag Oslo 1958, s. 69-70.

Flor, Harald: «Linjer i nyere norsk grafikk», i Dag Fyri (Red.): Norske grafikere i dag, Oslo, Tanum-Norli forlag 1979, s. 7-32.

Helliesen, Sidsel: «Fargetresnittskolen», i Norsk grafikk gjennom 100 år, Aschehoug forlag 2000, s. 169-182.

Nasjonalgalleriet: Norsk kunstnerleksikon, Oslo, Universitetsforlaget 1986.

Rude, Rolf: «Fargetresnitt», i Kunsten idag 1947-48, vol. 1, nr. 3, s. 20-29.

Østby, Leif: Ung norsk malerkunst, Oslo, Mittet & Co forlag 1949, s. 265.

Peder blev student i Viborg 1913 og tog medicinsk embedseksamen 1921, hvorefter han gjorde hospitalstjeneste forskellige steder til 1927, da han overtog en praksis. I 1949 blev han desuden skolelæge og i 1954 læge ved Hovedgård børnehjem.

Bosat: Hovedgård.

Peder Jappe blev født d. 4 april 1770 i Svebølle, Aunsø sogn. Året efter flyttede hans far til Sorø som fisker ved academiet. Peder overtog jobbet som fisker efter sin far og i perioden 1819 -

1822 var han også fisker for godsejer Nyegaard på Frederikskilde ved Tystrup sø.

Han giftede sig d. 28 maj 1800 med Marianne Bierring, 17/4 1778 - 14/10 1865 , der kom fra Holbæ

k. Sammen fik de 12 børn. Nr 9 i denne børnerække er min tipoldefar Jens Nicolai.

Efter Peders død boede Marianne først hos deres søn Ditlev Henrich i Sorø og senere hos en anden søn, Lars

Peter, der var møller i Kongskilde. Her døde hun i 1865 og blev begravet i Sorø. /Ib Ellegaard

Peder K. Dalsgaard var gårdmand i Vilsted. Der blev ikke født flere børn i dette ægteskab.

Peder Kragelund var

1628-50 Sognepræst i Faarevejle, 1650-81 Biskop i Ribe, og blev

dr. theol. 1653. Han var retlinjet og nidkær, havde studeret orientalske

Sprog, Theologi, Medicin, Jura og Matematik. Han blev 1628

viet til Bodil Nielsdatter, død 27. April 1634, og havde i dette Ægteskab

3 Sønner. Anden Gang viet 1634 til Lene Thomasdatter, født

paa Brejnholm 1. December 1613, død 7. April 1697, i dette Ægteskab

Peder overtog sin fødegård 24. august 1833. I folketællingen kan man se, at familien har to børn og Johanne Christensdatter fortsat nød aftægt i gården. Gården havde også en tjenestekarl, Peder Andersen Hillerslev, der var 34 år. Peder Hoxer Nielsen solgte gården i 1844 til Niels Pedersen Munk.

Peder Turesson Bielke, född troligen på1460-talet

riksråd

ägde Kråkerum på Öland, och ifrån 1503 Bildingsholm i Värend

gift på Älvsborg 1495 11 22

Personbeskrivelse:

Maren Sofie Olsen blev født den 19 april 1867 i Asmindrup i Værslev sogn. Datter af husmand Jens Olsen og Ane Cathrine Rasmussen. Hun blev gift med Lars Peder Christensen den 23 nov 1888 i Værslev kirke. De boede nogle år i Asmindrup, hvorefter de flyttede til Svallerup. Omkring 1901 flyttede de til Kjærby i Rørby sogn, hvor Lars Peder døde d.3. januar 1903. Hun blev enke med 7 ukonfirmerede børn. Allerede året efter den 19 marts 1904 fik hun en søn Lars Peter, og Kristen Kristiansen fra Kaastrup i Tømmerup sogn blev udlagt som barnefader. Umiddelbart efter fødselen flyttede hun til Munkesøgade 8 i Kalundborg, hvor barnet blev hjemmedøbt af sognepræsten. Hun flyttede derfra til Lundevej 10, hvor hun fik endnu 2 børn, nemlig tvillingerne Augusta og Amanda i 1909. Faderen er ukendt.

Det er fortalt, at hun ernærede sig ved at sy sække på akkord for Import kompagniet. Herved tjente hun 20 kr. pr.uge, hvad kuskene i kompagniet var sure over,da de kun tjente 12 kr. pr. uge.

På et tidspunkt blev hun husbestyrerinde hos enkemand Lars Poulsen, der havde en ejendom i Pedersborg udenfor Sorø.

De blev viet i Pedersborg kirke 26. jan. 1918.

Derfra flyttede de til ejendommen i Skovsø ved Slagelse lystskov.

Da Maren Sofie blev enke for anden gang, overtog sønnen Lars Peder gården i Skovsø.

Personenstand

* Geboren am 18. März 1904 - St. Ingbert/Saar

* Getauft am 25. März 1904 - St. Ingbert

* Verstorben im Jahre 1981 - St. Ingbert/Saar , alter: 77 Jahre alt

* Glasschneider,Fabrikant

Eltern

* Konrad Brill 1858-1936

* Elisabetha Braun 1871-1962

Eheschließungen und Kinder

* Verheiratet im Jahre 1927, St. Ingbert, mit Philippine Lenhardt 1906, mit

o Richard Josef Brill

o Robert Brill

o Josef Brill

Geschwister

* Jakob Brill

* Hermann Brill

* Klara Brill

* Elisabeth Gen. Elise Brill

* Robert Brill

* Richard Brill

Notizen

Religion: prot

Quellenangaben:

Personnummer 10 02 10-1250

Peter arbejde ved landbruget 1921.

Peter Frederik Suhm Heering (19. oktober 1792 i Roskilde – 6. december 1875 i København) var en dansk købmand og likørproducent, som i 1818 grundlagde likørfirmaet Heering.

Peter F. Heering blev født i Roskilde, hvor faderen, Otto Carl Heering, var konsumtionsforvalter. Moderen, Christiane Petrine Beate Margrethe f. Wineken, der alt 1795 blev enke, kunne på grund af tidens vanskelige økonomiske forhold ikke holde sønnen i Roskilde Skole. Han blev taget ud, og 1. januar 1807 kom han i urtekræmmerlære i København. Efter 7 års forløb blev han svend, og 1818 åbnede han her ved et par venners hjælp en beskeden urtekrambutik. Det følgende år begyndte han i meget lille målestok at fabrikere kirsebærlikør efter en opskrift som han havde fået af sin læremester Johan Carstensens enke. Denne fabrikation blev for en væsentlig del hans fremtid. Lidt efter lidt blev hans likør (Cherry brandy, Cherry cordial) kendt over hele verden, Bestillinger strømmede ind, og for stadig at have tilstrækkelig plads til udvidelse købte han i 1838 ejendommen nr. 11 i Overgaden neden Vandet på Christianshavn, hvorhen han flyttede i 1839. Sit borgerskab som interessent i Urtekræmmerlavet ombyttede han 1841 med et "groshandler"-borgerskab, thi foruden at være Cherry-cordial-fabrikant havde han 1833 påbegyndt en rederiforretning med en i Svaneke på Bornholm bygget skonnert. Og også denne virksomhed voksede. Indtil 1858 lod han i Svaneke bygge ikke færre end 10 skibe, som han beskæftigede bl.a. i fragtfart på Mellem- og Sydamerika, Middelhavet osv., et par af dem drev i nogle år havkalfiskeri under Island. Den opkommende dampskibsdrift gjorde imidlertid skår i denne forretning, skibene bortsolgtes derfor efterhånden, og ved sin død, 6. december 1875, havde han kun 2 brigger tilbage, men likørfabrikationen trivedes, og den blev fortsat af hans søn, grosserer Peter Nicolai Heering (f. 16. december 1838). Han er begravet på Holmens Kirkegård.[1]

19. januar 1831 havde han ægtet Karen Nicoline Mørch (19. februar 1805 – 2. februar 1872), datter af havnefoged, fhv. skibsfører Niels Mørch i Helsingør og Karen f. Ferslew.

Peter Hans blev uddannet revisor og flyttede til København. Han blev den 1. september 1917 gift med Estrid Marie Andersen i Hellig Kors Kirke i København. På det tidspunkt boede han i Willemoesgade 56, 5., medens hun boede hos sin mor, der var enke, i Vævergade 3, 5.

Parret flyttede i lejlighed i Strandgade 23, 2.sal og her kom Arne til verden den 22. september 1918. To måneder senere blev han døbt i Vor Frelsers Kirke. Farfar og farmor stod faddere sammen med ekspedient Krag-Petersen, Ole Suhrsgade.

I 1921 står P.H. Severinsen i Krak som Gross. på Runebergs Alle 12 i Søborg, tlf. Søb. 479 og her boede familien også ved Ib’s fødsel i 1921 og Inges ankomst i 1923. Ib og Inge er begge kommet til verden på en klinik beliggende Bakkegaards Alle 18, Frederiksberg og de blev døbt i Søborg Kirke. Ved Ibs dåb er der tilsyneladende ikke familiemedlemmer blandt fadderne, men da Inge blev døbt stod Estrid Maries storebror tømrermester Harald Andersen og Peters lillebror Hans Severinsen faddere.

Peter har taget navnet Bonefeld i 1777.

&nbsp

Ved sin død står skrevet i kirkebogen, at han var en sindig, fornuftig, blid, tjensagtig, retskaffen mand en god ægtefæller og fader.

Han efterlader sig syv børn. 6 sønner og en datter.

Peter Vilhelm Kisbye

Overhornblaeser i Nyborg , R.a.B.

Petrea Lilleris Jensen.

Parret havde landbrug i Hundborg, siden kom hun på asylet i Hundborg.

Petrine boede i 1845 i et hus i Lindholm , hun for blev ugift.

FT - 1834 - Aalborg , Kær , Nørresundby , Voerberggaard , Gård.

Petrine Rold , 34 år , Ugift , Dorthea Rold`s datter,

Dorthea Marie Bach , 7 år , Ugift , Petrine`s datter.

FT - 1840 - Aalborg , Kær , Nørresundby , Lindholm by , et hus ,2,

Petrine Birgithe Marie Rold , 39 år , Ugift , Inderste , lever sine hænders gerning .

Dorthe Marie Bak , 13 år , Ugift , hendes datter.

PHT 9 rk.1.bd. s 36: Danske og norske studerende i Padua: 1590 30.Okt. Albertus Schielius, Danus-Eqauratus og R.D.Senator. DAA 1901 s 415-16 Kopi af artikel (uden kildeangivelse) Hans Mikkelsens dagb°ger 1626-1641 s.34, 44

Skeel, Albert, 1572-1639, til Fussing°, Rigsadmiral, S°n af Rigsraad Christen S. (f 1595), blev f°dt paa Fussing° 23. Nov. 1572. Fra sit n. Aar kom han i Viborg Skole, sendtes derefter 1585 paa en lµngere Udenlandsrejse, hvor han

studerede i Strasburg, Padua og Siena, og drog hjem over Frankrig og England, uden at dog i alt Fald hans klassiske Uddannelse bar videre Frugter. Efter sin Hjemkomst til Danmark blev han 1594 Hof junker hos Christian IV, fulgte i denne Egenskab 1597 Kongen paa hans Brudefµrd til Brandenborg og ledsagede det f°lgende Aar Kongens Broder Hertug Ulrik paa en Rejse til Frankrig, England og Skotland som hans Hofmester; ved denne Lejlighed var det vel, at han indskreves ved Universitetet i Orl ans.

1599 blev han Hofskjµnk, var med paa Kongens Rejse til Nordkap og udnµvntes til Skibsh°vedsmand over en ved denne Lejlighed taget engelsk Prise. Det f°lgende Aar ledsagede han Kongen som dennes nµstkommanderende over Skibet ½Victor paa en dog ikke fuldf°rt Rejse til Akershus. Efter sit Bryllup 5. Juli 1601 i Nyborg med Birte Friis, Datter af Niels Friis til Hesselager, forlod han Hoftjenesten, og han, der allerede tidligere havde vµret forlenet med Mariµ Klosters Provsti i Oslo (til 1603), fik nu det store Riberhus Len. Han vedblev dog ved forskjellige Lejligheder at vµre ved Kongens Side, saaledes 1603 ved hans Hylding i Hamborg og 1606 paa hans Rejse til England, hvor S. fungerede

som Marskal. 1608 var han en af den jyske Adels befuldmµgtigede ved Prins Christians Valg.

1609 blev han udnµvnt til Ritmester for Riberfanen, den saakaldte gule, af den jyske Rostjeneste og deltog med den i Kalmarkrigen. Han var under hele Krigen knyttet til Vesthtil han endelig fik Hjµlp.

I Dec. 1616 fik han Bel°nningen for sin tapre Fµrd og tillige store Beviser paa Kongens Gunst, i det han ikke alene blev Ridder af den vµbnede Arm, men ogsaa Rigsraad og Rigsadmiral. I disse Egenskaber overdroges der ham i de nµrmest f°lgende Aar forskjellige Hverv. Baade 1618 og 1619 sendtes han til Gottorp, 1620 til Bremen, og 1622 var han med ved Herredagen i Bergen; desuden synes han 1620 at have krydset i Nords°en med en Eskadre.

Da skete det mµrkelige, at han paa Raadsm°det i Horsens i Jan. 1623 traadte tilbage fra sin Rigsadmiralsstilling. Ligprµdikenen over ham fortµller det som bevirket ved Svagelighed; en Tradition, der vel ikke er fuldt paalidelig hjemlet og har forskjellige Former, men dog ikke rent kan afvises, vil derimod vide, at Grunden var et heftigt personligt Sammenst°d mellem ham og Kongen; i en af Formerne, hvor Sammenst°det dog henlµgges til 1627, hedder det, at han endog trak sit Svµrd imod Kongen; tvivlsomt bliver det imidlertid, om der ikke foreligger en i alt Fald delvis Sammenblanding med Christian IV's Strid med Broderen J°rgen S. i det sidstnµvnte Aar. Hvorom alting er, Rigs- admiral var han ikke lµngere, men hans Anseelse og Anvendelse som Rigsraad blev ikke formindskede ved det skete.

Pigen hjemmedøbt og den 24 i Kirken. (Dato for hjemmedåben ikke nævnt i Kirkebogen)

Faddere til Dåben :

Madame Wendelboe,Hans Michelsen Wendelboe Handskemager, Nielsine Schøtth, Otto Christophersen, Enevold Hansen

Død som Lem. (Fattig)

Pigen Woldborg Lauritsdatter af Væhr bar barnet, Soldat Jens Jørgen Lauritzen, Søren Lauritzen og Jens Møller af Serridslev samt Pigen Mette R. Andersen af Aars.

Moderens introductiod dato:

02 oktober.

Nebel Kirkebog side 93 nr. 6.

&nbsp

&nbsp

Dom angående kundskab og opførelse:

???? meget god.

Vaksineret:

År 1834 af ?

Nebel Kirkebog side 136 nr. 2.

&nbsp

&nbsp

Far: Husmand og Væver Hans Andersen født ca. 1791 og Mor Johanne Lauritsdatter født ca. 1794.

Pioneers September 1852, John Higby company.

Meadow Ward records, baptism and confirmation Feb 1849.

Ordained High Priest.

Some sources list Greenend as birthplace of all children

.

Family tradition states they were married in the home where she was working as a maid prior to leaving for Utah.

Plejedatter af P. Heise efter 1867.

adopteret som barn efter begge forældrenes død af komponist Peter Arnold Heise og Vilhelmine Hage

Plejedatter i Haarlev præstegård 1845 (Præstø)

Frøken på Lindegården 1866

Diakonisse

Bestyrer på Hjortebjerg,Karlebo sogn (Maribo) opdragelsesanstalt for unge piger i 1880

Politietsregister:

1-5-1892: Gammel Mønt 26 , 1.
17-1-1893: Vognmagergade 16 , 2.
1-11-1898: Vognmagergade 16 , 2.
1-5-1901: Vognmagergade 16 , 2
1-11-1902: Til gaden, Vognmagergade 14 , 2
1-5-1905: Gammel Mønt 25 , 1.
1-11-1905: Klareboderne 14 , 2.
11-4-1908: Gammel Mønt 25 , 1
1-5-1908: Gammel Mønt 25 , 1

Pontoppidan, Henrik, f. 1857, Forfatter. P. er født i Fredericia 24. Juli 1857, Søn af ovfr. nævnte Sognepræst Dines P.

Faderen forflyttedes 1863 til Randers, og P. kom 1866 i den lærde Skole der. 1873 tog han Realafgangsexamen, 1874 Adgangsexamen til Polyteknisk Læreanstalt. Her som i Skolen holdt han af visse Lærere og deres Fag, andre hadede han. Mod Studiefællerne viste han ofte en stærk Tilbageholdenhed, der pludselig kunde slaa om til kaad Lystighed og aaben Fortrolighed. Der var svært Humør i ham den Gang, han levede sorgløst og nød Verden. 1876 gjorde han en Rejse langs Rhinen til Schweits. 1877 tog han Ingeniørexamens 1. Del, i 1880 indstillede han sig til 2. Del, men forlod Examen. Dette Uheld virkede stærkt paa ham, hans Livssyn ændredes; nu vaagnede der vistnok en Trang i ham til at søge ud blandt Bondefolk. S. A. kom han til Broderen Morten P.s Højskole i Hjørlunde og blev Lærer i Naturfag og Landmaaling.

2. Dec. 1881 ægtede han Mette Marie Hansen (f. 17. Nov. 1855), Datter af Gaardejer Hans Nielsen i Østby, Horns Herred. Efter en Rejse til Italien opholdt han sig endnu et Par Aar i Hjørlunde, men flyttede o. 1884 til Østby. I Egnen her skal han have fundet Modeller til mange af sine Bondefigurer.

Han havde begyndt at skrive Fortællinger, allerede før han opgav sit Studium. Det første, han fik trykt, var Bondehistorien «Et Endeligt» (i «Ude og hjemme», Sept. 1881). Men forinden havde han skrevet «Kirkeskuden», en «22aarigs første Penneprøve» (2. Udg. 1898). Disse Fortællinger og et Par Skitser af kjøbenhavnsk Selskabsliv samledes i hans første Bog, «Stækkede Vinger» (1881). P. havde aldrig været Grundtvigianer, og paa Højskolen blev han led ved meget af Grundtvigianernes Væsen. «Sandinge Menighed» (1883) præges af denne Uvilje. Men Bønderne tiltrak ham. Fra deres Liv tog han Æmner til et Par af sine bedste Bøger fra 80erne: «Landsbybilleder» (1883), «Fra Hytterne» (1887).

Ringere Værd have gjennemgaaende hans smaa Romaner «Ung Elskov» (1885; i «Ude og hjemme» 1884), «Mimoser» (1886), «Isbjørnen» (1887), «Spøgelser» (1888).

P. bosatte sig o. 1886 i Havreholm ved Hornbæk og flyttede sidst i Soerne der fra til Kjøbenhavn. Siden har han næppe haft blivende Sted. Der er en rastløs Vandretrang i ham. Snart gjemmer han sig i Byen, snart i en Afkrog paa Landet, snart rejser han bort, til Tyrol eller Sverige eller Tyskland (i 1890 for det Anckerske Legat). Han søger ikke til Udlandet for at studere Folk og Sæder; han er for ærlig til at ville skildre fremmede Forhold. Han rejser for at komme til nye Steder og for at skrive i Ro. Han har maattet arbejde meget. I 1890 udgav han 3 Bøger («Skyer», «Krønniker» og «Natur») og skrev desuden en Del i «Børstiden de», mest under Mærket «Urbanus». For 2 af hans Artikler blev Bladets Redaktør tiltalt. Den ene (i «Børstid.» 12. Dec. 1889) ansaas ved Højesteretsdom af 10. Dec. 1891 for at indeholde en Forhaanelse af den kristne Kirkes Troslærdomme. Redaktøren idømtes 300 Kr.s Bøde; det kunde efter Dommen ikke fri ham for Ansvar, at «en anden i Forventning af, at Ansvaret derved skulde komme til at paahvile ham, under Sagen havde angivet sig som Forfatter til Artiklen». Paa Grund af denne Sag og nogle andre Artikler i «Børstidende» nægtede Kultusministeren i 1892 P.

Fornyelse af den Forfatterunderstøttelse, han havde faaet fra Finansaaret 1889-90; et Par Aar efter skaffede Folketinget ham den igjen.

P.s Ægteskab opløstes ved kongl. Bevilling af 8. April 1892; d. 9.s. M. ægtede han Antoinette Caroline Elise Kofoed (f. 25. Juni 1862), Datter af Justitsraad, Kontorchef Hans Peter K.

P.s Hovedværk er Romanen «Det forjættede Land» («Muld», 1891, «Det forjættede Land», 1892, «Dommens Dag», 1895); den vil skildre de demokratiske Strømninger paa Landet fra 70erne til 90erne (2. gjennemsete Udg. 1898). Samtidig med dette Værk kom «Minder» (fra Randers) 1893, «Nattevagt» og «Den gamle Adam» 1894, i 1896 «Højsang». Derefter paabegyndtes «Lykke-Per », en Roman i 6 Bind (de 2 første udkom 1898, 3. 1899).

Et Par Scener i 1. Bind ere tagne fra «Folkelivsskildringer» (1888). Lykke-Per er en, der ikke tør gribe Lykken fat, gamle Minder og Lærdomme gjøre hans Haand valen. Romanen er ingen Selvbiografi, men den giver i fri Omdigtning noget af P. og hans Oplevelser. – P. har sin Families voldsomme Selvstændighedstrang.

Den sande og eneste paalidelige Lykke er for ham den absolute Uafhængighed af andre. Herfra hans Sky for at gro fast og hans Tilbageholdenhed. Han gaar ikke i Flok, men har ikke nødigt at maje sig ud med Særheder for at hævde sin Selvstændighed. Den har fra Barnsben gjort ham til en stor Oprører, hans Haand er mod Mængdens eller Modens gængse Fraser og helligede Billeder og navnlig mod, hvad han kalder Lyrik, det Skum af store Ord og Følelser, der lægges om Tingene og forvrænger dem og gjør Folk rusende, saa de ikke kunne staa fast.

Han elsker Tankens Klarhed og Sindets maskuline Ligevægt. Han har Jydens aarvaagne Forstandighed og dermed en Karakter, som ikke svinger for Stemningernes Vindstød. Dog er han selv et Stykke af en Fantast. Der er en god Del Romantik i hans Bøger.

Hverken hans Personer eller hans Landskaber ere nøjagtige Naturbilleder. Stundum springer han ud over al Virkelighed (som i «Arv»). Hændelserne og Figurerne hos ham kunne være helt gammeldags romanagtige (som i «Mimoser» eller «Spøgelsers). P. er ikke bedst som Sjæleskildrer eller Karakterskaber. Men han er blev en ypperlig Fortæller, hans Sprog er smukt og sundt og klart, han har et skalkagtigt og skrapt Lune og ser og husker godt. Hans Tanke er solid og bred, maaske ikke synderlig sleben eller dyb, han er en uforsagt Livskritiker og til Tider Poet.

Niels Møller

Porcelænsmalerinde

datter af Grosserer Sophus Christian Preisler og anna Louise Steen

2 døtre

Portræt i Friis : Generalkonsul P.A.Lehmann....p.51

Død Nørrevold 46 af tyfus.

Poul blev gift med Hansine Christine Juhl, datter af gårdmand Christen Hansen Juhl og Kirstine Sophia Hansen, den 28 Apr. 1869 i Vester Nebel Kirke. (Hansine Christine Juhl blev født den 22 Apr. 1840 på Nagbølgård i Skanderup sogn, Anst h., Ribe a., Danmark, døbt den 21 Jun. 1840 i Skanderup Kirke (Anst h.) og døde den 20 Aug. 1924 i Frederiksberg by, Sokkelund h., Københavns a., Danmark.)

Poul Christian von Stemann (14. april 1764 i København - 25. november 1855) var den førende minister i de sidste år af den danske enevælde. Han var af en embedsmandsslægt, der oprindeligt kom fra Westfalen og far til Christian Ludvig von Stemann.

I 1781 tog han juridisk embedseksamen og blev udnævnt til kammerjunker.

Han blev i 1788 gift med Cathrine Elisabeth Wasserfall (1767-1850), en datter af grosserer Peter Wasserfall. Det gode ægteskab gav ham mulighed for at blive godsejer på Sjælland; først ved køb af Benzonlund ved Jyllinge og derefter i 1805 Valbygård ved Slagelse, efter at Bezonlund var solgt. Valbygård blev solgt i 1846.

I 1798 blev han udnævnt til amtmand i Sorø Amt, hvor han udmærkede sig som embedsmand.

I 1827 blev han gehejmestatsminister, præsident for Danske Kancelli, justitsminister og kongelig bankkommissær. Som præsident for kancelliet blev han også direktør for Herlufsholms Stiftelse. Han forlod embedet som amtmand med "Amtet og dets Kjøbstæder i den fortrinligste Orden med alle Kasser fyldte".

Stemann var præsident for kancelliet i 21 år og satte dermed et afgørende præg på lovgivning og reformer i den sidste del af enevælden.

Han var medvirkende til kommunalreformen i 1837, hvorved borgerne i købstæderne fik et vist folkestyre gennem en borgerrepræsentation. Frem til 1841 indførtes også sogneråd og amtsråd. En anden vigtig reform var arveloven fra 1845, der gjorde den efterladte ægtefælle til tvangsarving.

I 1831 fungerede han kortvarigt som udenrigsminister.

Stemann fik en afgørende rolle at spille under det pres, der fra 1830 var fra den franske juli-revolution og den tyske nationale frihedsbevægelse. Mange tyskere, særligt i Holsten, ønskede en selvstændig, fri forfatning for hertugdømmerne og kun "konge og fjende fælles" med Danmark. Stemann var i opposition til denne bevægelse, og mens han accepterede en stænderforsamling for Holsten, var han mod de rådgivende stænder i Danmark. Da dette ikke kunne undgås, satte han i opposition til A.S. Ørsted ved stænderforordningen i 1834 igennem, at kun grundejere fik valgret og blev valgbare, idet han mente, at fast ejendom gav en tilknytning til staten. Ørsted havde ment, at også uddannede mænd, som lærere og præster burde kunne stemme.

Efter Christian 8.s død i 1848 proklamerede Stemann Frederik 7.s tronbestigelse fra Christiansborg Slotsaltan og blev kort herefter afskediget.

Dansk Biografisk Leksikon, vol. 14, 1983.

Salmonsens Konversationsleksikon, vol. XXII, 1927.

Svend Thorsen: De danske ministerier, vol 1., Copenh. 1967.

 

Poul Tuxen, 1880-1955, dansk indolog, 1928-50 professor i indisk-østerlandsk filologi ved Københavns Universitet. Tuxens forskning omfattede især indisk filosofi og litteratur. Han skrev bl.a. Kvin

den i det gamle Indien (1905, udg. 1944), standardværket Yoga (1911) samt Buddha. Hans Lære, dens Overlevering og dens Liv i Nutiden (1928).

Præst i Sønderborg

Immatrikuleret 1566 i Rostock, magister 1572 herfra.

1572 præst i Sønderborg.

Kaldes skiftevis Vaget, Voget og Prætorius.

Kilde: Dahls præstehistorie. RA Håndskr.saml. 14.N.8.

T O Achelis: Matrikel der schleswigschen Studenten 1517-1864. 1966.

O F Arends: Gejstligheden i Slesvig og Holsten. 1932.

Det er Langholz der mener han er gift med hr Eriks datter fra Sønderborg.

Ifølge en hollandsk slægtsbog var han gift med 'Catharina Kaffmeisters'

Kilde: HP Jensen, Vamdrup. Brev 10 sep 98.

Det sidste lyder troligt, datteren Anna opkalder en datter Catarina.

Kilde: Fra Steen Thomsens database apr 2001.

Præst i Sønderborg

Immatrikuleret 1566 i Rostock, magister 1572 herfra.

1572 præst i Sønderborg.

Kaldes skiftevis Vaget, Voget og Prætorius.

Kilde: Dahls præstehistorie. RA Håndskr.saml. 14.N.8.

T O Achelis: Matrikel der schleswigschen Studenten 1517-1864. 1966.

O F Arends: Gejstligheden i Slesvig og Holsten. 1932.

Det er Langholz der mener han er gift med hr Eriks datter fra Sønderborg.

Ifølge en hollandsk slægtsbog var han gift med 'Catharina Kaffmeisters'

Kilde: HP Jensen, Vamdrup. Brev 10 sep 98.

Det sidste lyder troligt, datteren Anna opkalder en datter Catarina.

Kilde: Fra Steen Thomsens database apr 2001.

Præst i Sorterup

Præst. Student fra Slagelse, sognepræst til Fiurendal og Kvislemark, til Haarslev og Tingjellinge.

præst

præst

præst

præst

Præstedatter fra Errindlev sogn

Præstedatter fra Herrested

Præsterne i Skjoldborg og deres Tid.

Af S. C. Sortfeldt

der 10 Sønner og 6 Døtre, og af disse Børn skal nævnes to af vore mest berømte Læger, nemlig Erik og Knud Pontoppidan, Præsten Morten Oxenbøll Pontoppidan og Forfatteren Henrik Pontoppidan, der lever endnu.

Preben Willy Hans Benedict Ahlefeldt-Laurvig.

Professor mathesos ved Sorø Akademi. Student 1644, udenlands 1647-57, Professor mathesos ved Sorø Akademi 1663-65, magister 1664, informator i geografi og matematik for de kongelige pager og landmåler ved opmålingen af Sjælland, professor i matematik ved det riderlige Akademi i København 1692. Dør som 66-årig.

Profilfoto: Rigsadmral Henrik Bielke.

Kilde: Danmarks største feltherrer:

http://www.bredalsparken.dk/~soren-kretzschmer/danmarks_storste_feltherrer_-_1.html

&nbsp

RIGSADMIRAL HENRIK BIELKE I 1660.

&nbsp

Den engelsk-hollandske krig 1652-1654:

&nbsp

Udddrag fra artiklen:

Under søslaget ved Falsterbo i efteråret 1657, hvor den svenske admiral Bjelkenstjernas flåde kæmpede mod den danske rigsadmiral Henrik Bielke’s ( 1615 - 1683) flåde, kom Niels Juel med sin egen flåde på 11 krigsskibe som støtte. Søslaget endte uafgjort, men den svenske flåde trak sig tilbage, og Danmark jublede over denne såkaldte sejr over svenskerne.

&nbsp

&nbsp

Men krigen var jo kun lige begyndt.

Under Københavns belejring 1658-1660, deltog Niels Juel ikke ret meget, fordi han var sendt ud sammen med en eskadre for at udslette resterne af den svenske flåde, der var blevet slået af den hollandske flåde, under søslaget ved Kronborg Slot den 29. oktober 1658.

Efter søslaget ved Rødsand i april 1659, havde Niels Juel under rigsadmiral Bielke slået den svenske flåde fuldstændig, og som tak for denne flotte sejr over svenskerne, blev Niels Juel udnævnt af kong Frederik 3. til kontreadmiral i den danske flåde.

Efter krigen var slut blev Niels Juel medlem af Admiralitetet, hvor han var en anerkendt søofficer både i Danmark og i resten af Europa.

Profilfoto: Rigsadmral Henrik Bielke.Kilde: Danmarks største feltherrer:http://www.bredalsparken.dk/~soren-kretzschmer/danmarks_storste_feltherrer_-_1.html

RIGSADMIRAL HENRIK BIELKE I 1660.

Den engelsk-hollandske krig 1652-1654:

Udddrag fra artiklen:Under søslaget ved Falsterbo i efteråret 1657, hvor den svenske admiral Bjelkenstjernas flåde kæmpede mod den danske rigsadmiral Henrik Bielke’s ( 1615 - 1683) flåde, kom Niels Juel med sin egen flåde på 11 krigsskibe som støtte. Søslaget endte uafgjort, men den svenske flåde trak sig tilbage, og Danmark jublede over denne såkaldte sejr over svenskerne.

Men krigen var jo kun lige begyndt.

Under Københavns belejring 1658-1660, deltog Niels Juel ikke ret meget, fordi han var sendt ud sammen med en eskadre for at udslette resterne af den svenske flåde, der var blevet slået af den hollandske flåde, under søslaget ved Kronborg Slot den 29. oktober 1658.

Efter søslaget ved Rødsand i april 1659, havde Niels Juel under rigsadmiral Bielke slået den svenske flåde fuldstændig, og som tak for denne flotte sejr over svenskerne, blev Niels Juel udnævnt af kong Frederik 3. til kontreadmiral i den danske flåde.

Efter krigen var slut blev Niels Juel medlem af Admiralitetet, hvor han var en anerkendt søofficer både i Danmark og i resten af Europa.