Notater

Medicinsk information: Tvilling

Noter for Charlotte Dreyer:

Mere om Johan Christopher Dreyer:

Erhverv: Bogholder, Købmand

Valgt til: 1819, Formand for Taksèrborgerne

Kilde.: http://www.bricksite.com/User_files/0262d72ffefae0ef6ddcde676770f3b7.pdf

_______________________________________________________________________________

12 Børn med Anna Dorothea Otto.:

Ida Lovise Dreyer f.1813-1852

Emma Emilie Dreyer f.1816

Julie Fridericke Dreyer f.1817-1818

Theodor Dines Gottlob Dreyer f.1827-1890

Christian Henrich Dreyer

Johanne Henriette Dreyer

Johan Christian Dreyer

Christian Otto Dreyer - død Nov 5 1859

Carl Frederik August Dreyer

Ludwig Wilhelm Dreyer

Charlotte Amalie Dreyer

Betzy Christine Magdalene Dreyer

_________________________________________________________________________________

Ved Emma Emilie Frederikke`s dåb.:

døbt 13. April 1816 i kirken

Sankt Olai Kirke, Helsingør

Fadder.: Mdm. Goltze [herefter en ulæselig titel] Golzes hustru fra Kjøbenhavn,

frøken Hanna Fischer i byen, hr. T. A. Møller, hr. J. Kornerup, hr. Golze,

alle kjøbmænd her i byen

Mere om Marie Henriette Krabbe:

Bopæl: 1803, Rendsburg, Königstrasse 490 (Kilde: FT 1803, Holsten.)

Stilling: Lever af Pension

Mere om Dines Dreyer og Marie Krabbe:

Ægteskab: 07 nov 1780, Ribe

FT 1803: Holsten, Rendsburg Købstad, Königgstrasse 490,,, 609 Husstanden:

Marie Henriette Dreyer, født Krabbe Enke, Husfrue, lever af pension

Anna Mina Henriette Dreyer, 21. ugift datter

Sophie Frederikke Albertina Dreyer, 18. ugift datter

Gerhard Anthon Dreyer, 12. søn

Heinrich Dreyer, 6. søn ( Er dette mon ikke den Heinrich, der født 2 sept 1795 ?)

Georg Sophus Frederik Dreyer, 3. søn

Der mangler altså sønnerne:

Christopher Friderich, 19 ( Han er i Kbh., som Korporal ved Landkadet Kompagniet)

Johan Christopher, 20 og Hans Henrich, 17

Meta flytter til Sydhavsøerne og bliver gift 06.05.1904 i Stubbekøbing Kirke med Jens Rasmus Hansen. De får 4 børn

i FT 1921 og 1930 bor familien i Møllegade 18.

De har huset indtil 1964

Inger kirsten Hansen 19.02.1905 - døbt 16.04.1905 i Stubbekøbing Kirke.

Faddere: Tømmer J. Petersens enke Kirsten. Glasmester V. hansens hustru Kristine. Tj.Karl Georg Valdemar Hansen. Snedkerlæring Ludvig Hansen.

Hun bliver gift 05.11.1933 med Arv Georg Kejs Nielsen I Stubberup kirke.

FT 1921 er hun bogholderske

Cal Marius Hsnsen.

Født 22.05.1906 - døbt 27.05.1906 i Hjemmet. han dør under dåbsprækdikation.

Helene Rasmine Hansen.

Født 26.05.1907 - døbt 30.06.1907 i Stubbekøbing Kirke

Faddere: Gårdbestyrer Theodor Hansen og hustruy af Bogø. Glasmester Hansen og fru Kirstine og vægter Rasmus Hansen.

FT 1921 er Helene husassistent.

Helge Holstebro Hansen.

Født 25.07.1916 - døbt 09.07.1916 i Stubbekøbing Kirke.

Mette er døbt den 24. juli i Thorup Kirke. Faddere: Pigen Ane Larsdatter Sand, Thorup Strand. Husmand Jakob Pedersens Hustru. Ungkarl, skrædder Peder Jakobsen, begge af Skræm. Ungkarl Chresten Larsen Sand. Husmand Søren Væver, begge fra Thorup Strand.

Mette Kirstine Speitzer ?(I998)?

Født 1745 34 20 -- Aggersborggaard, Aggersborg sogn, Øster Han herred, Hjørring amt

Død juli 1786 ?(Alder 41)? -- Sebber sogn, Slet herred, Ålborg am

Mette Marie Rose (1745 - 1819)

Rose, Mette Marie

1745-1819, skuespiller.

*1745 i Kbh., †20.3.1819 smst.

Forældre: skuespiller Christopher Pauli R. (1723-84) og Gertrud Christensdatter (1722-75) .

~1774 med kapelmusicus Niels Schiørring, *1743 i Sabro sg., †6.2.1798 i Kbh., s. af gårdejer Christen Nielsen S. og Gertrud Marie Christiane Giørup.

Børn: Christen (1774), Maria Paulina (1775), Christine (1776), Johannes (1777), Niels (1778), Sophie Frederica (1780), Engel Carl Ernst (1781), Lucie Emerentze (1783), Christopher Pauli (1784), Herman (1786), Christopher Pauli (1787).

MMR var 16 år, da hun i 1761 optrådte første gang på Den danske Skueplads som Mélite i den franske komedie Den gifte Filosof eller Ægtemanden, der blues ved at være det. Tre dage efter blev hun antaget som skuespillerinde. Hendes uddannelse kender man intet til, dog er det rimeligt at antage, at hendes fader, teatrets stjerneskuespiller Christopher Pauli R. har forberedt hende på faget. Meget tyder på, at moderen og faderen på dette tidspunkt ikke boede sammen mere. Af samtidige vidnesbyrd fremgår det, at hun ikke valgte sin faders mangeårige veninde •L.C.A. R. og dermed den franske tradition som sit forbillede. Vores første teaterkritiker Peder Rosenstand-Goiske oplevede hende på teatret som ganske ung, og hun indgav ham håb om en fornyelse i skuespilkunsten. Den var for ham uløseligt forbundet med det stik modsatte af, hvad L.C.A. R. repræsenterede. Da MMR trådte ind i truppen, var det med henblik på at erstatte tabet af både •Anna Catharina von Passow og •Caroline Thielo. Hendes rollefag var elskerinderne, fx Ludvig Holbergs Leonora.

Desværre nåede det håb, som MMR gav om fremtiden, ikke at blive indfriet. En mærkelig affære kom nemlig til at sætte en stopper for hendes scenekarriere. Hun blev bortført fra teatret på foranledning af Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig og bragt til hans palæ, da hun i 1765 havde spillet rollen som Bélise i den franske komedie Vulcani Kjæp. Hendes fader blev samtidig opholdt af greven i et selskab, hvorunder han blev underrettet om bortførelsen. Faderen var resolut og meget ihærdig i sine klager over det skete. Frederik 5. følte sig presset af situationen, ikke mindst fordi affæren satte den enevældige monark i den helt uacceptable situation, at et medlem af adelen satte sig ud over hans autoritet. Dermed skete det besynderlige, at en aktør, som blot var at betragte som en af kongens tjenere, vandt over den mægtige greve. Danneskiold-Laurvig måtte udlevere pigen, han blev for en kort tid forvist til sine norske besiddelser og dømt til at betale MMR erstatning. Hun fik en årlig pension på 200 rigsdaler og en stor engangssum, hvis og når hun giftede sig. Efter sagens udredning blev hun sendt på landet for at leve i opbyggelige omgivelser hos en præst, der hvert kvartal skulle rapportere om hendes anger.

Historien er symptomatisk for synet på skuespillerstanden i 1700-tallet og for standens egen selvforståelse og livsførelse. Ifølge en samtidig kilde var både MMR og hendes moder indforståede med bortførelsen. Den var altså iscenesat. Faderen, der ikke havde medvirket, var dog selv klar over sagens rette sammenhæng. I et brev til Danneskiold-Laurvig, skrevet to dage efter bortførelsen, skriver han om datteren: “Saa uværdig, som hun end er, til at bære mit Navn, saa forlanger jeg dog at have hende tilbage.” Mærkværdigt nok er denne del af historien blevet overset i mange år. I de fleste personalhistoriske skildringer omtales bortførelsen som en skammelig voldtægt af en pæn og ordentlig pige. Greven var i øvrigt en helt igennem skidt karakter, der var voldsomt gældsat. Om MMRs motiver til at lade sig bortføre kan kun gisnes. Hun kan have været stærkt fristet af stormandens tilsyneladende rigdom eller have været grebet af den stemning, hun blev bragt i af den store hyldest på scenen. På grund af sin offentlige optræden på scenen var hun sat i en dobbeltrolle. Hun blev feteret og beundret, men tidens kvindelige skuespillere blev samtidig også anset for at være netop “offentlige”, dvs. kvinder, der falbød seksuelle ydelser uden for scenen. Tidens dobbeltmoral kom fx til udtryk ved, at teatret ikke havde moralske skrupler over at lade skuespillerinderne varte op ved et bal på Komediehuset i 1751. Uden tvivl for at lokke “husarerne”. Næsten samtidig revsede Holberg flere af truppens skuespillere for deres udsvævende liv og betegnede netop Christopher Pauli R.s livsførelse som en kæde af uordentligheder. Hans datter har dermed ikke haft de bedste forudsætninger for at forfølge drømmen om et såkaldt ordentligt borgerligt liv.

MMR kom aldrig mere til at stå på scenen. I 1774 giftede hun sig med cembalist og akkompagnatør ved teatrets syngeskole Niels Schiørring, med hvem hun fik 11 børn. Hun blev tidligt enke og levede af sin mands pension med den talrige børneflok af næsten voksne børn omkring sig.

Tegn. fra ca. 1774 af Hartman Beeken i Teatermus.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lisbet Jørgensen

mg? mg

Michael Christian Rold .

FT - 1834 - Aalborg , Fleskum , Nørre Tranders , Nørretranders Bye , Skolen , 40 .

Michael Christian Rold , 38 år , Gift , Skolelærer og kirkesanger , Ørum ,Dronninglund , Hjørring .

Dorthea Kierstine Sahl , 39 år , Hans kone .

Jacobine Dorthea Christensdatter Rold , 12 år ,Ugift , Deres barn.

Rasmine Rold , 5 år , Ugift , Deres barn .

Hans Christian Cramer Rold , 5 år Ugift , Deres barn .

FT - !840 - Aalborg , Fleskum , Nørre Tranders , Øster Sundbye , Skolen .

Michael Christian Rold , 44 år , Gift , Kirkesanger og skolelærer ,

Dorthea Kirstine Sahl , 45 år , Gift , hans kone .

Hans Christian Cramer Rold , 11 år , Ugift , Deres søn.

Kirkebog : C152 B 20 Kort 1/7 side 22 :

22/6 1827 Peter Rold . F. Mic.chr. Rold - M. D .K. Sahl - Hjemmedøbt samme dag - Død før Pub. i kirken .

Kirkebog : C 152 B 20 Kort 1/7 side 28 :

26/2 1829 Hans Christian Cramer Rold . F. Mic. Chr. Rold - M. D. K. Sahl - Hjemmedøbt 2/3 1829 - Døbt i kirken 12/4 1829 - NørreTranders kirke - Fadder Madam Mari Jomfru Stokholm af Aalborg , Hr. Erik Møller til Mariendal , Skomager Marie og Jens Pejlstrup af Aalborg . 

Michael Jacobsen Ahlmann var skibskaptajn og skaffer i Sønderborg Skibslaug. Han besad et hus med stald, pakhus og kulgård i Sønderborg bys 2. kvarter. Han blev i 1688 taget til fange af sørøvere

i Middelhavet, hvor han blev holdt som slave i 2 år, indtil Sønderborg Skibslaug indfriede ham med løsepenge. Deutsche Geschlechterbuch 91 side 4-5.

Michael Kjeldsen fik først undervisning hjemme, (sammen med Mathias Peter Richter Spliid, som var på samme alder, de to drenge forblev, nærer venner resten af livet ), af lærer Kjeld Nielsen. Michael kom derefter til Århus latinskole, hvorfra han blev student. Derfra til København hvor han læste jura, og efter endt eksamen kom han i Indenrigsministeriet. I en kort tid var han konstitueret amtmand i Sorø, og kom derefter, fra 1. april 1871, til Øster- og Vester Hanherred som Herredsfoged, og han var lykkelig over at komme til Skerpinggård.

I 1864 fik Michael et brev med det sørgelige hverv at gå hen til gamle Fru. de Fine Licht og fortælle hende, at hendes søn, Kaptajnen, var faldet i Krigen. Han gav sig langsomt på vej, det var en tung gang. Da mødte han en vogn fuld af sårede, - og hvem sidder der lyslevende, men med bind om panden, Ham, hvis død Michael skulle hen at melde.

Der blev glæde i stedet for sorg - Det var sandt nok, at Kaptajnen var faldet om, ramt af en kugle, men det blev da ikke døden heldigvis.

Min plejefars daglige liv forløb i største regelmæssighed. Han stod op om sommeren kl. halv 5, drak et glas iskoldt vand og gik ned og gravede i ”Trekanten” indtil kl. var ca. 8, så spiste han og var på kontoret fra kl. 8 til 6, så gik turen på ny til ”Trekanten”. Dernede voksede jordbær og grønsager i stor frugtbarhed. Han drev det til en sådan fuldkommenhed, at hans jordbærhøst oversteg de dristigste forventninger. I sommeren 1885, efter Sølvbryllupsrejsen til Paris, inviterede han alle sine søskende over, for at de skulle smage på jordbærrene. De kom også og blev først af ”Møtte” ført ud i Fadburet for at se de fyldte kurve. Det virkede så stærkt på Tante Elise Bunde, at hun slet ikke kunne spise, da de kom til bords. Og Herredsfogden var glad, han delte ud til slægt og venner og til hvert skolebarn der gik forbi ”Trekanten”. Undertiden tog han en skovl I hånden og gik ud for at samle " Guld på marken ". Han samlede både fra vejen og marken og bar det ned I ”Trekanten” til planterne, som blev stærke og kraftige af ”Guldet”.

Kl. 7 spiste vi til aften, og så gik tiden med højtlæsning af klassikerne. Herredsfogeden kunne lave alle Phisters ansigter efter og læste Holberg fortrinligt. Moster læste Svend Dyrings hus, navnlig Ragnhilds rolle, aldeles gribende. Vi glædede os altid til aftenen, det var det bedste ved hele tilværelsen.

Han var en mand med humor, en aften ved borderet sagde han: " Nu har jeg her i huset 8 kvinder, 1 kone, 1 svigerinde, 1 datter, 1 plejedatter, 1 husbestyrerinde, 1 lærerinde, 1 kokkepige og 1 stuepige, og ikke én kan gå ud og hjælpe mig med at få mine roer renset. Og fremmed hjælp kan jeg ikke få ".

" Søde ”Micho”, vi vil hjælpe dig alle sammen ". sagde Lone, og efter bordet gik fogden i spidsen for alle sine damer ud i roerne. Det var lige ved vejen vest for gården. Solen var ved at gå ned, det var en dejlig sommeraften. Da kom Mette Toft forbi, " Kan De se, vi er flittige ", sagde Fru Lone. Men vaskekonen satte hænderne i siden, stor og bred stod hun ved grøften og råbte med skingrende stemme, " Skal I rige folk ligge her og tage brødet ud af munden på fattigfolk. I skulle skamme Jer, skulle I " - Det var første og sidste gang, at herredsfogden var i marken med damer."

Sommerferiens to store begivenheder var vennen Spliids regelmæssige besøg og Amtmandsmiddagen. Kammerherre Unsgaard tog hustru og barn med og blev i tre dage, det var så fornøjeligt, og en dag var vi ved havet. - Det var I de gode gamle dage; senere kom der en lov om, at Amtmanden skulle komme uanmeldt. Det var ikke nær så morsomt og hyggeligt.

I 1902 tog Michael sin afsked og bosatte sig i Ålborg. Og i 1910 holdt ægteparret Guldbryllup. Mens vi sad ved bordet, stod fløjdørene åbne til dagligstuen og inde på gulvet, på et lille tæppe lige ved fløjdøren, sad to lyshårede, hvidklædte små piger med lyseblå silkebånd I håret og om livet. Det var Maries tvillinger, bedsteforældrenes stolthed og glæde. De to større børnebørn Margrethe og Kjeld, var med til bords.

D. 23. juli blev Michael 78 år, han havde den dag besøg af (nogle) af sine søskende, Henrik Kjeldsen, Hilmar Kjeldsen og Thea de Fine Licht. Han var rask og glad, men tre dage efter blev han pludselig syg og døde d. 30. juli.

Michael sagde ofte, at hans højeste ønske var at få et lille hus på Vesterbølle hede, det fik han ikke, men han har hjulpet mangfoldige mennesker til at danne et hjem både på heden og andre steder.

( fra " Slægten nr. 21, 1919, af plejedatteren Selma. )

Lone har fortalt os om den første gang, hun fra Kjærbygård kom til Lerkenfeldt, som hun havde hørt så meget om. Hun løb ned i haven og så sig om - og dér, på et hjørne af de lange gange, stødte hun lige mod en dreng, som galopperede af sted i fuld fart på en kæphest. Han blev så forfærdet over sammenstødet, at han var lige ved at tabe hesten, men sige noget kunne han ikke straks. Lone satte hænderne i siden og sagde:

" Maj hedder None. Hvad hedder du? ”

” Maj hedder Michael. ”,

" Nopne vil ha’ din træhest ”.

" Nej ", sagde Michael og griber fastere om sit eje.

" None vil ha´ din træhest ".

Michael er meget betænkelig ved situationen, men pludselig slår Lone en drillende latter op og løber sin vej. - Sådan var deres første møde.

Lone kom som 18 årrig til Pastor Møller i Gedsted og blev meget betaget af det grundviske åndsliv. Da hun i 1860 kom til København, søgte hun til Vartov menighed og sluttede sig helt til kredsen der. Hun hørte Grundtvig i 11 år omtrent hver søndag. Michael gik lige så trofast til Frue kirke.

Et par fortællinger fra tiden i København, (skrevet af Selma Olsen, plejedatter på Skerpinggård.).

Lone holdt ikke af at sy knapper i sin mands tøj; hun ”glemte” det næsten altid. En dag kom hun hjem fra byen, og idet hun lukkede døren op, ser hun en mand hænge i lysekronen. Hun blev så forfærdet, at hun nær var dånet, men ved nærmere eftersyn viste det sig at være Michaels knapløse jakke og benklæder, som han havde anbragt dér for at hjælpe på sin kones hukommelse. Siden den dag glemte hun det aldrig.

En gang var Hanne Søndergård (Lones søster) kommet på besøg, og de to søstre tænkte, at de ville finde på en rigtig god spøg til at narre Michael med. De var begge høje og slanke, og så klædte de sig i Michaels tøj, tog hans hat og overfrakke og stok, - og så af sted op på Volden, gamle Nørrevold. Dér gik de længe og spadserede. Til sidst kom Michael, og de troede, at han skulle give sig til at le - men han blev meget vred og forskrækket, sagde, at forklædningen var forbudt ved Lov, og at de kunne have risikeret, at politiet havde ført dem I arrest. - Han var ikke rolig, før han havde dem godt og vel hjemme igen.

Michael var lykkelig over at komme til Skerpinggård, men Lone syntes, at det var en frygtelig overgang fra København. Tilmed var hun ikke rask og meget nedtrykt i sindet. De første år var svære at komme over. Da moderen, kom derop fra Hobro på besøg, sagde hun på sin ejendommelige måde:

" Hvad har dog de sølle Mennesker gjort Vor Herre, at de skal leve på så grim en Egn? ".

Min moder, Johanne Christine Schwarzkopff, var datter af sognepræsten i Kregme i Sjælland, nordmanden provst Isach Schwarzkopff, født i Vardø (eller Verdi) 1686, død 1754, - hendes moder Hedevig Christine Bruun, født 1718, død 1762, hørte til den bekendte Bruunske slægt i Jylland, hvoraf mange descendenter endnu existere. Som barn mistede hun sin fader ved døden, hvorefter moderen tilbragte sin enkestand hos et medlem af familien i Sjælland, men da hendes kaar var ringe, og hun havde en stor børneflok, saa formaaede hun en beslægtet, krigsraad Willumsen, i Sorø til at modtage min moder til pleje og opdragelse. I hans hus forblev hun til sit 16. aar, hvorefter hun fik tjeneste hos førstnævnte grev Moltke som første kammerjomfru, her var hun vidne til Struenses fald og til Moltkes afsked af statstjenesten. Da min moder under sin 15 aars tjeneste hos Moltke var blevet forlovet med min fader, og han ved sin herres formaaende indflydelse var blevet beskikket til tolder i Nykjøbing paa Falster, traadte de i ægteskab sammen. I dette fødtes der 5 børn, nemlig Adam Gottlob født 1778, død 5 aar gammel, - Olaus, fortælleren af nærværende optegnelser, født 1780, Sofie Vilhelmine født 1782, gift med Jens Brandt Kisbye, sognepræst for Aunslev og Bovense i Fyen, død 1846, - Isach Schwarzkopff født 1783 død 1827 som justitsraad og assessor i finanskassedirektionen, - Adam Gottlob, døde 6 aar gammel. Jeg er saaledes den eneste overlevende af mine søskende.

Mine erindringer. Carl Eli)

Det må have været en svær tid da de ankom til Hovedstaden, og det har sikkert også været svært at få arbejde. Hvorfor far valgte at blive murerarbejdsmand ved jeg ikke, og der var meget arbejdsløshed dengang i 30verne . En bolig har det sikkert også været svær at skaffe. for de boede det første årstid hos mors bror Villy i Vanløse. Senere da vi når den tid hvor jeg kan huske, er vi flyttet til Islev, dengang en lille landsogn hørende under Rødovre kommune. Vi var kun ganske få børn i skolen, Men her fik far sit gartneri som han havde drømt og.

Her gjaldt det om at passe to job, først arbejdet som murerarbejdsmand der var hovedindtægten, og så passe gartneriet, her var det nok mest mor der måtte passe jorden, skære Salathoveder af og trække radisser op til at sende på Grønttorvet, da far havde sit arbejde, var det nødvendigt med en Komisær til at tage varene med på torvet, Det var en gartner i nærheden, Jeg tror at far følte sig snydt mange gange, men der var jo også det at han jo solgte sine egne vare først og så kom fars vare i anden række. og det skete tit at de ikke blev solg, så var de lige til at kassere.

Moderen Anna Beathe boede til sidst i Nustrup præstegård hos Anna Catharina og Balthazar Giørtz og døde der i april 1810.

Moderen introduceret 9 marts ? ? ? 5 april.

Faddernes Navn, Stand og Opholdssted:

Båret af Gårdbestyrer Søren B? ? Caroline Sørensen af Thorsager ? ?jurist på ? ? Claus Eriksen af Thorsager.

Anmærkninger:

vaccin. 29 juli 1848 af Te?.

Thorsager Kirkebog side 34 nr. 1. Opslag 36, 1834-1853.

Konfirmation:

Tilgangssiste

Ankommet til Sognet:

Nr: 1 Navn: Jens Wikhelm Møller Alder: 20Aar Håndtering: ? Hvorfra ankommet: KjøbenhavnHvor anført i det almindelige Jævnførelses Register: 268-28 Anmærkninger: p. 11 Januar 1868.

Fausing Kirkebog side 160 nr. 1. Opslag 147, 1862-1877.

Modern dog två veckor efter att Helmida fötts

Mogens elskede hende voldsomt.

Hans sidste kone blev begravet ved siden af ??hende.

Mons Andersen, a prominent Elder of the Lehi Ward, Utah County, Utah, was born 8 February 1829, at Ringsager, Hedemarken, Norway, and emigrated to American in 1848, locating in Wisconsin.

In 1852, he started for California, and on the journey, in passing through Salt Lake City, he was converted to "Mormonism" through hearing Orson Pratt preach, and was baptized by Robert T. Burton 9 Ju

ly 1852. He remained in Utah and married Christine Bendtsen, 3 July 1854.

In 1870-72, he filled a mission to Norway, laboring as traveling Elder and also as President of the Christiania conference. He filled a mission to the United States in 1882-83, laboring principally

Mor: Ide Bolene AAGAARD

Far: Wulf HANSEN

Søster: Johanne Marie WOLFSEN

Søsken: Nicolina Sophia Petrea ARFF • Cicilie Magalene WOLFSEN

Søster: Anne Kierstine WOLFSEN • Christiane Frideriche WOLFSEN

Søster:Wulfdine WOLFSEN (Hansen)

Halvbror: Peter Christian ARFF

Mand: Martin WANDLER

Moses migrated to Sweden in 1777.

INSERT LEIMG.JPG

Gravestone of Moses Leidesdorf

Moses Leidesdorf of Kopenhagen

Here lies an innocent and honest man.

A supporter and leader of the community.

Our comrad? Rabbi Aharon Moshe

the son of Rabbi Nathan Leidesdorf

An no one stood like Moshe to execute justice and judgement

all his life,

and Moshe went up to God when he died Wednesday night and was buried

Wednesday, the 4th day of Kislev, ????

mosteren fra Romsø stod Fadder

Muligvis konfirmeret i Thyregod kirke 1777.

Bliver 1. gang enkemand i 1811??, Bliver i 1812 så viet til Maren, der er en del yngre end han.

Fæstehusmand med jord i Dørken, Thyregod sogn.

murer i København- boede Engdraget 14,Kbhvn,- og enkemand ved sin død- murersvend hjemme i Nyborg

Måske datter af præsten på Læsø, Søren Bjørn.

nævnes fra 1278 oftere med Broderen, senest 1284, maa vel være den Ærfardius dictus Moltik, der 1295 bekræfter et af Kong Erik i Slangerup udstedt Skøde, forekommer endnu 1306 som Medbesegler for Præsten i Neuburg.

Naissance vue 53. Baptisé le 29.

Name: Christen Brøndum

Sex: M

Birth: 1739 in Skive

Christening: 29 SEP 1739 Skive købstad

Father: Jens Jørgensen Brøndum b: 21 DEC 1706 in Kobberup sogn, Søby c: 22 DEC 1706 in hjemmedøbt

Mother: Birthe Christensdatter

Marriage 1 Spouse Unknown

* Married: 1769

Children1. Christen Christensen Brøndum b: EST 1770 in Skive c: EST 1770 in Skive købstad, Danmark

Nancy Cynthia Allred Black

http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=b880cba5-1bac-4d6b-bdf5-f9c37e16d3e7&tid=13361990&pid=120904230

Nathalie Beckmann[1]

1897 - 1976

Fødsel 05 sep. 1897 Krakau, Kronhetman, Poland

Køn Kvinde

Død 15 mar. 1976

Sidst ændret 12 jan. 2010

Familie Christen Skeel, f. 28 maj 1903, København (Copenhagen) , d. 27 jun. 1981

Gift 09 mar. 1933 København (Copenhagen)

Skilt *

Sidst ændret 12 jan. 2010

Gift - 09 mar. 1933 - København (Copenhagen)

Notater

(F.: Grosserer Alexander Beckmann og Bertha Wachtel).

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., (DAA 1943:II:133).

NATHANSON, MENDEL LEVIN (1780–1868), Danish merchant and editor. Born in Altona, Nathanson went to Copenhagen at the age of 12 to join relatives. In 1798 he settled down as a wholesale draper and until 1831 was a prosperous businessman. Later on he wrote works on economics and in 1838 became editor of the Berlingske Tidende, making it the leading newspaper in Denmark. Nathanson was a tireless exponent of the emancipation of Danish Jews. Through his initiative the Jewish Free School for boys was founded in Copenhagen in 1805 and five years later a similar school for girls. He organized the administration of the Jewish community, favoring the religious Reform movement, and had a large share in the Danish government's edict of March 29, 1814 which gave the Jews equal rights. His writings on economics are still studied, especially his historical and statistical presentation of Denmark's administration of public revenues up to 1836. Of special Jewish interest is his history of the Jews in Denmark, Historisk Fremstilling af Jødernes Forhold og Stilling i Danmark (1860). Nathanson's children all converted to Christianity.

BIBLIOGRAPHY:

G. Siesby, Mendel Levin Nathanson: En biographisk Skizze (1845); I. Luplan Janssen, Mendel Levin Nathanson og hans Slaegt (1960).

[Julius Margolinsky]

Se även Wikipedia

Navn: Anna Carita Gregoria Schaarup

Køn: K

Civilstand: Ugift

Erhverv: Uden selvstændigt erhverv

Navn: Caroline Josefine Schaarup, f. Blichfeldt

Køn: K Civilstand: Enke

Erhverv: Pensioneret Præsteenke

Navn: Caroline Josephine Blichfeldt

Køn: K Alder: 36

Civilstand: Ugift

Navn: Frankine Frederikke Blickfeldt

Køn: K

Alder: 21

Civilstand: Ugift

Navn: Gustav Emil Conrad Schaarup

Køn: M

Civilstand: Ugift

Erhverv: Student

Navn: Hanne Antonette Emilie Blickfeldt Køn: K Alder: 12 Civilstand: Ugift

Navn: Hanne Antonette Jacobsen Køn: K Alder: 28 Civilstand: Enke

Navn: Hermeline Hansen

Køn: K

Alder: 70

Civilstand: Enke

Navn: Jacob Blichfeldt

Køn: M

Alder: 56

Civilstand: Gift

Erhverv: Kongelig Chalouperer

Navn: Jacob Blickfeldt

Køn: M

Alder: 51

Civilstand: Gift

Navn: Karen Blickfeldt Nielsen

Køn: K

Alder: 50

Civilstand: Gift

Navn: Karen Nielsen

Køn: K

Alder: 56

Civilstand: Gift

Erhverv: Hans kone

Navn: Ludevig August Emil Blickfeldt

Køn: M

Alder: 14

Civilstand: Ugift

Navn: Ludvig August Blichfeldt

Køn: M Alder: 29

Civilstand: Ugift

Navn: Ludvig Blichfeldt

Køn: M

Alder: 18

Erhverv: Deres søn, tømmermandslærling

Navn: Ludvig Blichfeldt

Køn: M Alder: 24

Civilstand: Ugift

Erhverv: tømmermand n. 198

Navn: Nyboe, Hansine Stilling: Frøken

Alder: 23 Bestemmelsessted: New York

Kontrakt nr.: 30700 Forevisningsdato: 4/28/1873

Sidste oph.sogn: Rønne Sidste oph. amt: Bornholm

Sidste oph.sted: Rønne Bestemmelses land: USA

Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State

Skibsnavn: E.M. Arndt

IDkode: D7181N1203

Navn: Petrine Olivia Blichfeldt

Køn: K Alder: 31

Civilstand: Gift