Notater

Kyndby Kirkebøger 1860-1889 opslag 65

Født 28-3-1871

Døbt 4-6-1871.

Folketælling Kyndby 1880 opslag 5

København, København (Staden), Frimand Kvarter, Frimands Kvarter, Skindergade 32, stueetagen, 216, FT-1850, C1436

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Joh. Frdr. Fugmann 45 Gift kobbersmed, huusfader Kjøbenhavn

Ida Mathilde v Haven 37 Gift hans kone Oden paa Sjælland

Ida Caroline Due 14 Ugift deres datter Kjøbenhavn

Ana Mathilde Fugmann 5 Ugift do. Kjøbenhavn

Fred. M. Thorvald Fugmann 3 Ugift deres søn Kjøbenhavn

København, København (Staden), Frimand Kvarter, Skindergade No 32, Stue=Etagen, 1, FT-1845, C2733

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Johan Fred: Fingmann 40 Gift Kobbersmedemester Kbh:

Ida Mathilde v: Haven 34 Gift Hans Kone Oden

Peter Christian Due 11 Ugift Deres Søn Kbh:

Ida Caroline Due 9 Ugift [Deres] Datter Kbh:

København, København (Staden), Nørrebrogade (ulige numre), Nørrebrogade, ulige numre, Nørrebrogade 11, forhus, 3. sal, , FT-1880, C9462

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Ida Mathilde Ingemann født von Haven 68 Enke Husmoder, Enke efter Fabrikant Ingemann Aa?? paa Sjælland

Anna Mathilde Frederikke Ingemann 34 Ugift Børn Kjøbenhavn

København, København (Staden), Vester Kvarter, , Frederiksberggade 200, 971, FT-1787, C2170

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Gabriel Ørslef 53 Enkemand Huusbonde Farver

Nicolai Lambrechts 30 Ugift Stedsøn Kopiist i Rente Kammeret

Carl Jesper Ørslef 21 Ugift Søn af 1.Ægteskab Studiosus Theologiæ

Johanne Brun 21 Ugift Tienestepige

Eleonore Abrahamsen 18 Ugift Tienestepige

Nicolai Hass 30 Ugift Farversvend

Elias von Haven 32 Ugift Logerende Magister Philologiæ

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Holbæk, Ods, Odden, Overbye, , 1, FT-1801, B4678

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Elias Christian von Haven 47 Gift Huusbonde Doctor Philosophiæ og Sognepræst paa Odden

Maria Elisabeth Lunn 23 Gift Hans kone

København, København (Staden), Vester Kvarter, Nye Torv, Huus, Nr. 2, 2. Sal, 2 F4, FT-1840, C9481

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Carl Iver Due 52 Gift Toldbetjent

Ida Mathilde Due født von Haven 29 Gift hans Kone

Peter Christian Due 6 Ugift fornævntes Børn

Ida Caroline Due 4 Ugift fornævntes Børn

Københavns Skiftekommision indtil 1919

Navneregister: Generalregister. 1814 - 1815

Opslag 193. side 90. Ude i højre margen står der. 2/145 under hinanden. 

Købmand i Nykøbing S.

FKT 1850: Nykøbing Sj., 73. fam.

Købte 1804 Ingvorstrup af sin Svoger O.K.Mønsted.Solgte denne ejendom senere, da han i 1807 af en anden svoger,Stiftprovst Secher havde købt Trudsholm.Her døde han 18/6-1831begr. 27/6.

Gift med sin niece.

IAarhus Stifttidende for 2.Juli lod en N.S. (Maaske hans Broder Niels Secher) trykke nogl temmelig poesiløse,rimede

" Tanker ved hr. Proprietær Sechers Grav" der først får lidt større Flugt i Slutningen, som her meddeles:

Men er Arbejdsomhed en dyd

og Ærlighed den sande Adel

Var elsket Børn og Mages Fryd

og ingen sanddru Stemmes Dadel

Det Kæreste, som her du nød

Og hvori at du satte al din Lykke

Da var det ingen under Tåren flød

lærerinde i København, Frederiksberg -døde ugift

Lærerinde ved Ulrich Bluhme nr. 42 i Øster Hassing i 1870

__________________________________________________________

&nbsp

Navn: Elisabeth Margarethe Bluhme Køn: K Alder: 22 Civilstand: ugift

Erhverv: Slægtning. Fødested: Nimtofte sogn, Randers amt.

Kilde: FT-1870 Amt: Aalborg Herred: Kær Sogn: Øster Hassing Stednavn: Øster Hassing sogn

Matr.nr/adresse: Høelund Husstands-/familienr: 48 Indtastningsnr: A1663 Løbenr.: 284

__________________________________________________________

&nbsp

Husbestyrerinde hos Vingrosser Simon Larsen Langhoff i 1885

__________________________________________________________

&nbsp

Navn: Elisabeth Margrethe Bluhme Køn: K Alder: 36 Civilstand: Ugift

Fødested: Grenaa

Kilde: FT-1885 Amt: København Herred: København (Staden) Sogn: Niels Juels Gade (Ulige numre) Stednavn: Øster Kvarter

Matr.nr/adresse: Niels Juelsgade 7 Matr. 335 Forhus 2. Sal Husstands-/familienr: 4 Indtastningsnr: C7092 Løbenr.: 72

Læs: "Henvisned er de blomster" af Tove Kjærboe

Løste borgerskab i Fåborg dec. 1709

Lage Jepsen Saltensee af Linde

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I18812&tree=2

Død Ett 1438

til Starupgaard, gjorde 1434 Mageskifte med Vestervig kloster om en Gaard i Odby (Refs H.), beseglede 1438 et Vidne af Hjerm Herredsthing og fører Mursnittet, mødte s. A. paa Fjends Herredsthing paa Niels Eriksen Banners vegne

--

landmand-nord for Birkerød ( Lillerød), startede som brødkusk- huset hvor de boede blev kaldt "Gersholt"- var en festlig herre, men drev det ikke til noget med landbrug.Lyngevej 23,Lillerød

Landsarkivets løbenr.: B 3015

Ludvig August Emil Blichfeldt

skibsbygger

Født: 02-12-1826 Fødested: København

Død: 05-11-1916 Adresse ved død: Fakse Tværgade (Faxe Tværgade) 6, 1

Landsarkivets løbenr.: H 4025

Hermeline Vilhelmine Hansen

enke

Født: 13-05-1814 Fødested: København

Død: 08-08-1908 Adresse ved død: Hollands Allé 18, 1

Landsarkivets løbenr.: H 4653

Johanne Antonette Emilie Hansen

enke

Født: 24-01-1828 Fødested: København

Død: 18-01-1917 Adresse ved død: Overbyes Allé 7, 1

Landsarkivets løbenr.: S 541

Anna Carita Gregorea Schaarup

lærerinde

Født: 24-08-1856 Fødested: København

Død: 30-04-1923 Adresse ved død: Dosseringen 18, 2

Landsdommer.

Lars er døbt d.19. december 1958 i Thorup kirke. Faddere: Forbjerger og handelsmand Lars Chr. Holms hustru Juliane Marie Holm i Thorup Strandgaard. Husmand Christien Kjær Thorups hustru Mette Margrethe Jensdatter af Thorup Strand. Husmand Lars Sands søn Christian af Thorup Strand. Husmand Niels Christian Høgh ved Thorup Strand. Ungkarl Peder Christian Thomsen Manstrup af Thorup.

Kilde: KB. 1836-1872, Torup Sogn, Vester Han herred, Thisted Amt, OP.32.

Lars er døbt den 2. marts i hjemmet, fremstillet i kirken den 8. maj. Faddere: Husmand og fisker Jens Sands hustru, Thorupstrand. Husmand Søren Theodocinusensm hustru, Klimstrand. Ungkarl Peder K

anstrup Sand, ungkarl Anton Jensen Sand begge af Thorupstrand og snedker Kristen Thorhave af Thorup.

KB. 1892-1901, Vester Thorup Sogn, Vester han Herred, Thisted Amt, OP.4.

Død

og begravet den 28. august. KB. 1892-1901, Vester Thorup Sogn, Vester han Herred, Thisted Amt, OP. 90.

Lars er hjemmedøbt den 22. april, dåben foretages i kirken d.8.november 1857.

Lars Kragh var klokker, kordegn og skolelærer??? i Kalundborg.

Lars Kragh chordegn 8 Sep 1827 pg 114 116

WIFE: Ulriche Sophie .. ?( Sophie Kragh )?

CH: Peter Oluf Kragh 5

Cathrine Christiane Kragh 3

Eriche Sophie Kragh 1 ?(surnames assumed)?

?[Kalundborg Byfoged; Book 13 1823-1832; film 49357]?

Last name could be O'Roarke

CHRISMAN HELEN M 0 2/04/1880 F KANSAS SAN BERNARDINO

08/26/1970 487-12-5263 90 yrs

AKA could be Helen M

double marker for John & "Lie

usita M" shows her dates

as: 1876-1940--

CHRISMAN LIEUSETA 07/27/1875 WILLIAMSON RORK F INDIAN A SAN

BERNARDINO 06/07/1940 64 yrs

I am now hot on her trail. Won

der where they were living from 1928-her death & him from then til after 1944? The city directory only covers SB,Highland, Colton...so they might have gone up to Big Bear area or...?

maybe her o

bit will shed light on that.

Willia m Harrison Rork and Harriet Luisa Williamson.

I have her born 7/20/1875 in Gr eensburg, Decatur, Co. Indiana.

Hi Sheryl,

Great t

o hear from you. I just knew there was a connection. I came across

your Rork family while searching the 1 900 census of Coffey county Kansas.

I came across a Harriet Rork that matched the

DOB of my Harriet

Williamson but was not able to prove it until I purcha sed the book,

"Angie Lives" through the Coffey County historical society. Thi s book

list family lines who li

ved in the township of strawn in Coffey County .

There was quite a bit of info on the Rork Family. The town no longer

exis t so dont get confused the city, "New Strawn." A dam was built in

that area a nd it is now under water. There is also another book titled

"Yesterdays tomor row." This book list events and newspaper articles on

the people of Strawn. M any of your R

orks are also listed in that book. I

would love to hear what you have on your family. I am sending an

attachment of what I have on the Rork F amily. Have you heard any stories

on whe

re Harriet's mother died? She is one person I cannot find. Take

care.

Oscar P.S. Sorry I didnt get back to you sooner. I was in

Sacramento and just returned home this evening.

book 80 page 362

Lieuseta Chrisman

dod: Jun 7, 1940 @ 9:07 pm

pl of d: San Bernardi no County Hspt, San Bdno

res: 1064 E 5th, San Bdno

occ: housewife

age: 64/10 /10

female

white

married

spouse: John Pearl Chrisman, age: 64

dob: Jul 27, 1875

bplace: Indiana

fa: William Rork - Indiana

mo: Lydia Will

iamson - Indi ana

length of stay in place of d: 6 days

years in county & state: 31

cause o f d: broncho pneumonia - since 6/2/40

diabetes mellitus

physician: D Rey MD, Sa

n Bdno

burial Jun 10, 1940

Mt View Cemetery

inf: hospital records

fun dir : Mark B Shaw Co, San Bdno

----------------

Daily Sun, San Bernardino, Sun, J un 9, 1940 p

23

LIEUSETA M. CHRISMAN

Mrs. Lieuseta M. Chrisman, 63 years old, died Friday night at a local

hospital. She was a native of Indiana and had resided in California 35

years.

Surviving are her husband, John P. Chrisman, of San Bernardino; two

daughters, Mrs. Elsie Reynolds and Mrs. Pearl Ashton, both of San

Bernardino; four sons, Glenn Chrisman of Kelso, Wa

sh., George, J ames and

Leonard Chrisman, all of San Bernardino; and 13 grandchildren.

Fune ral services will be held Monday at 3:30 p.m. at the Mark B. Shaw

Memorial ch apel. Buria

l will be made at Mountain View cemetery

-------------------

Dail y Sun, Tues., Jun 11, 1940

LIEUSETA M. CHRISMAN

Final rites for Lieuseta M. C hrisman were held at 3:30 p.m. y

esterday

from

the Mark B. Shaw Memorial cha pel with the Rev. A. W. Wright of the First

Christian church in charge.

Pall bearers were Paul Brannen, Howard Kaltenborn, Stone She

ddox, L. Lord,

W.

D. Mickles, and J. Goodman. Burial followed in Mountain View cemetery.

Lauge er døbt d.26. marts 1937. Faddere: Pige Anna Jensen, Mammen. Pige Ellen Kristensen, Bjerring. Gårdejer Mads Jensen, Mammen og Tjenestekarl Jens Laugesen, Hjermind.Bemærkning: d.2. juli 1937 Jensen til Pedersen iflg kgl. beviling 6-4-51.

Laurits har gået i Vindumskov Skole. Han var en aktiv gymnast. I perioden 1940-1944 havde Laurits en 11 Tdr. land stor ejendom i Hallum. Han flyttede siden hen til Ravnstrup, hvor han var beskæftiget på Ravnstrup Mølle og savværk.

Kilde: Slægtsbog for efterkommere efter Niels Jensen Lyngsø & Marie Katrine Andersen. Dansk Slægtsforskning, Fredericia 1956-1959.

Døbt 20. juni 1909. Laurits var elev på Ollerup Gymnastikhøjskole 1934.

Laurits Tuxen Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Laurits Tuxen

Laurits (eller Lauritz) Regner Tuxen (9. december 1853 i København – 21. november 1927 i København) var en dansk maler, billedhugger og professor ved Kunstakademiet.

Laurits Tuxen voksede op i København. Faderen, Nicolai Elias Tuxen, var søofficer og direktør for Orlogsværftet, og Tuxen ville egentlig helst være marinemaler. På Kunstakademiet blev han og P.S. Krøyer betragtet som de dygtigste elever, og derfor blev han opfordret til at beskæftige sig mere med figurmaleriet, som regnedes for den fornemste genre.

Tuxen kom første gang til Skagen i 1870, og han besøgte byen flere gange i løbet af 1870'erne. Det skulle imidlertid gå mere end 20 år, før han i 1901 igen kom til Skagen. I de mellemliggende år videreuddannede han og Krøyer sig i Paris, og han var initiativtager til oprettelsen af Kunstnernes Frie Studieskoler i København.

Desuden rejste han meget rundt på store bestillingsopgaver fra Europas konge- og fyrstehoffer.

Han malede bl.a. kæmpestore familieportrætter af kong Christian 9. og dronning Louise med deres familie, af den engelske dronning Victoria med hendes familie og af den russiske tsarfamilie.

Tuxens første hustru, den belgiske Ursule de Baisieux, døde af tuberkulose i 1899.

I 1901 giftede han sig med den norske Frederikke Treschow, og de bosatte sig i København sammen med Tuxens to døtre, Yvonne og Nina. Samme år købte parret Madam Bendsens hus i Skagen, som de byggede om til en herskabelig sommerbolig og døbte den Dagminne.

I de følgende år malede Tuxen en lang række billeder i Skagen. Det var nu især de nære motiver, der optog ham: familien, vennerne, landskabet, havet og havens blomster. Desuden engagerede han sig stærkt i oprettelsen af Skagens Museum.

Tuxen rejste i 1879 til Nymindegab, hvor han blandt andet malede de lokale fiskere og trankogersker. Enkelte af hans værker fra dette fremmede, vestjyske land kan i dag ses på Nymindegab Museum.

Der findes malerier af Tuxen i samlingerne: Hermitage (Skt. Petersborg, Rusland), The Royal Collection (London, UK), Ny Carlsberg Glyptotek (København, Danmark), Statens Museum for Kunst (København, Danmark), Skagens Museum (Skagen, Danmark) og Den Hirschsprungske Samling (København, Danmark).

Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Lauritz Peter Larsen kaldes "Listedmorderen"

Lene Holgersdatter Ulfstand

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2102&tree=2

http://www.dahlenett.org/tng/getperson.php?personID=I13726&tree=Tree1

Fødsel 1530

Død 1564 Mølleberg

Gravlagt Igeløsa

--

Lene stoppede på arbejdsmarkedet i 1996 (fra DSB, hvor hun var kontorfunktionær)

Lenes nærmeste ven igennem 20 år var Bjarne Benzon ( har nr. 4981 i slægsttavlen). Han var hendes støtte gennem de sidste års sygdom.

Lene døde af "organ-svigt". Hun led af familiær "Charcut-Maine Tooth", en muskelsygdom. I de sidste leveår fik hun en ukendt leversygdom af ukendt genese og kronisk anæmi, der gjorde at hun konstant måtte akut indlægges for at få blodtransfusioner. Hun orkede tilsidst ikke flere indlæggelser og fik derfor øget morfin under indlæggelsen pga smerter, indtil hun stille sov ind. 

lensbaron Christian Frederik Zeuthen (1794-1850), der 1843 blev optaget i adelstanden og samtidig (28. juni) oprettede baroniet Zeuthen af de fædrene godser.

Christian Frederik Zeuthen døde 1850 uden mandligt afkom, og baroniet tilfaldt derfor hans hustrus broder, grev Christian Frederik Schulin (1822-1873), som antog navnet Schulin-Zeuthen.

Lensfriherrepatent (25-05-1671)

Baroniet Rosendal (00-00-1676 - 1. Besidder) (Hjemfaldet, 1682)

Nedlagt efter frad?lse af charge, nyt erigeret til Ludvig lensbaron Rosenkrantz

Lensmand Thisted Bispegård & Salten,

Leonora Christina blev født på Frederiksborg slot den 8. juli 1621 som tredje barn af Christian IV og hans hustru til venstre hånd, Kirsten Munk. Sine første seks leveår tilbragte hun hos sin

mormor, men i krigsårene 1628-29 lod kongen af sikkerhedsgrunde sine børn opfostre i Friesland. Kort efter deres hjemkomst blev moderen forvist fra hoffet på grund af en skandaløs kærlighedsaffæ

re, som Christian IV aldrig tilgav hende. Det var mod hans udtrykkelige vilje, at der siden opstod kontakt mellem børnene og deres mor.

Til gengæld påtog han sig med sin vanlige energi at sÃ

¸rge for børnenes videre opdragelse. Den var omfattende og grundig, også for pigernes vedkommende. Ikke bare traditionelle kvindelige sysler som håndarbejde, dans og passende offentlig optræden sk

ulle de beherske. Undervisningen omfattede også læsning, skrivning, regning, musik, tegning og af sprog dansk, tysk og fransk - foruden naturligvis det fag, samtiden anså for det allernødvendigste

: religion. Leonora Christina viste sig tidligt meget lærenem, dygtig til både boglige og praktiske færdigheder.

Kirsten Munks børn fødtes til en vanskelig placering. Da deres mor kun var

af adelig, ikke fyrstelig byrd, blev pigerne ikke prinsesser, men fik af kongen tillagt titel af grevinder til Slesvig og Holsten. Dermed markeredes deres særrang: under de kongelige, men over den ø

vrige adel.

Christian IV's ambition om at spille en ledende rolle i det protestantiske Nordeuropa bragte ham i modsætningsforhold til rigsrådet, den kreds af magtfulde højadelige, der sammen

med kongen udgjorde landets officielle styrelse, og som var dybt betænkelige ved kongens aggressive udenrigspolitik. I den situation søgte han at skabe sig forbundsfæller i højadelen ved at forlo

ve sine og Kirsten Munks døtre med lovende unge mænd af de fornemste slægter. Det lykkedes ham faktisk at skille svigersønnernes interesser fra deres standsfællers ved at give dem en hurtig, strÃ

¥lende karriere i statsadministrationen.

Til Leonora Christina valgte kongen den fattige, men internationalt uddannede og højt begavede Corfitz Ulfeldt, der var 15 år ældre end sin udkårne.

Da hun var 9 år, blev de trolovet, og som 15-årig blev hun gift. Kort efter brylluppet udnævntes Ulfeldt til statholder i København, og i deres overdådigt udstyrede gård på Gråbrødretorv udf

oldede parret en elegance af internationalt tilsnit. For at skabe den livsstil måtte Ulfeldt sætte sig i gæld, hvad der ikke hindrede, at han i løbet af få år blev en af Europas rigeste aristokr

ater. Det var en udbredt opfattelse, at hans velstand byggede på korruption i stor skala, hvad også Christian IV formodede. Men på grund af hans ubestridelige dygtighed og loyalitet over for kongen

fik han betroet vigtige diplomatiske opgaver i udlandet, ligesom han i 1643 blev udnævnt til rigshofmester, dvs. rigets øverste embedsmand, der havde overopsyn med regeringen og fungerede som konge

ns stedfortræder.

Leonora Christina varetog rollen som rigets faktiske førstedame med værdighed og ynde. Ud over sine repræsentative opgaver dyrkede hun tegning, maling, håndarbejde, musik

, læsning, italiensk og latin, foruden jagt og boldspil - altsammen jævnsides med graviditeter og børnefødsler; på 14 år fødte hun ti børn, hvis opvækst hun tog sig mere af, end det var almin

deligt i overklassen. Højdepunktet i hendes offentlige liv blev en rejse til Nederlandene og Frankrig i 1646-47, hvor Ulfeldtparret som Danmark-Norges officielle udsendinge vakte beundrende opsigt, s

elv ved det kræsne franske hof. I Paris charmerede hun fuldstændigt enkedronningen ved sin ynde, stilfuldhed, intelligens og naturlige selvfølelse.

Hjemme i København blev parret imidlertid

mødt af den gamle konges vrede. Foruden mistilliden til Ulfeldts omgang med offentlige midler nærede Christian IV en dyb uvilje mod Ulfeldts udenrigspolitik, som i de senere år var kommet i åbenl

ys opposition til kongens synspunkter. At Ulfeldtparret sammen med Kirsten Munks andre børn og svigerbørn arbejdede for en forsoning mellem Christian IV og hans hustru, øgede kongens bitterhed. I h

ans sidste dage på Rosenborg var Leonora Christina og Ulfeldt hos ham, men den rene familieidyl har det næppe været; umiddelbart efter kongens død den 28. februar 1648 jog Ulfeldtparret kongens ma

ngeårige elskerinde, Vibeke Kruse, på porten, selvom hun var dødssyg.

Med valget af Frederik III til faderens efterfølger forringedes Ulfeldts position. Ganske vist foretog han og Leonora C

hristina en vigtig diplomatisk rejse til Nederlandene i 1649, men hans politiske ideal, et aristokratisk styre, lå langt fra Frederik III's ønske om en stærkere kongemagt, og rigshofmesterens indfl

ydelse dalede. Forholdet mellem hans hustru og dronningen, Sophie Amalie, var rent ud hadsk. Som sine søstre måtte Leonora Christina opleve den tort at blive frataget sin titel af grevinde til Slesv

ig og Holsten. I 1650 indledtes undersøgelser af Ulfeldts embedsførelse, og snart efter beskyldtes han og hustruen af en kendt demimonde, Dina Vinhofvers, for at planlægge et giftmord på kongen. D

e frikendtes, men selvom Dina blev henrettet, var sagen efter deres opfattelse ikke blevet undersøgt tilbundsgående; Dinas elsker Jørgen Walter var knyttet til hoffet, som hindrede en klarlægning

af de mulige forbindelser til kredse nær kongeparret.

Fra hele dette klima af mistænkeliggørelse og ydmygelse flygtede de i 1651. De drog til Stockholm, hvor han takket være sin diplomatisk

e erfaring og sine betydelige lån til statskassen opnåede en position ved hoffet. Efter bedste evne modarbejdede han danske interesser, selvom han også for alle tilfældes skyld søgte at opnå for

lig med Frederik III. Med det formål sendte han i 1656 Leonora Christina til København. Hun rejste via Jylland, hvor hun besøgte sin mor, men blev standset i Korsør af kongens udsending, Vibeke Kr

uses søn Ulrik Christian Gyldenløve, og hun måtte vende hjem med uforrettet sag.

Ved den danske krigserklæring i 1657 gjorde den svenske konge, Karl X Gustav, Ulfeldt til sin betroede rådg

iver. Der er ingen tvivl om, at Ulfeldtparret oplevede det sejrrige svenske felttog som en sød hævn over deres personlige fjender og utaknemmelige fædreland. En total udslettelse af Danmark-Norge v

ar dog ikke i deres interesse. Derimod var det Ulfeldts drøm at omskabe Skåne til en aristokratisk republik, og da han ikke lagde skjul på sine hensigter, fattede Karl Gustav dyb mistillid til ham.

Han deltog ikke i det fornyede angreb på Danmark, og da det gik galt, blev han anklaget for forræderisk kontakt til den danske konge. På grund af hans alvorlige sygdom blev det Leonora Christina,

der førte forsvaret i sagen, og det gjorde hun overlegent, intelligent og veltalende, om end ikke altid i nøje overensstemmelse med sandheden. Under processen var parret i husarrest i Malmø, hvorfr

a de undslap ved en koldblodig flugt, da Ulfeldt var nogenlunde restitueret.

Med forbløffende naivitet drog han til København for at søge nåde hos Frederik III, som imidlertid greb chancen

for endelig at få uskadeliggjort sin argeste modstander. Han og Leonora Christina førtes til Bornholm, hvor de halvandet år sad i hårdt fængsel på Hammershus. Drevet af desperation over vogteren

Adolph Fuchs' rå brutalitet og udspekulerede ondskabsfuldheder forsøgte de en martsnat 1661 en hasarderet flugt, kun fulgt af en enkelt tjener. Ene kvinde trak Leonora Christina tjeneren op fra afg

runden og mere bar end støttede sin svækkede mand ned ad de stejle klipper uden at kunne se en hånd for sig. På grund af hans svaghed mislykkedes forsøget, hvorefter forholdene skærpedes yderlig

ere, indtil parret i december gav afkald på stort set alle deres ejendomme i Danmark-Norge. Under ydmygende former måtte Ulfeldt aflægge troskabsed til Frederik III.

Baggrunden for den hård

e behandling var ikke kun hævntørst, men også den nyindførte enevældes frygt for oprørstendenser i adelskredse. Derfor ønskede man at isolere Ulfeldt, og han fik anvist ophold på Ellensborg (d

et nuværende Holckenhavn), som Leonora Christina havde fået i arv efter Kirsten Munk. Da regeringen anså ham for effektivt stækket, fik han tilladelse til sammen med sin familie at foretage en kur

rejse i 1662. Dårligt var de uden for landet, før han begyndte at intrigere mod Frederik III. Skæbnesvangert blev det, at han tilbød kurfyrsten af Brandenburg at rejse et oprør i Danmark, som sku

lle gøre kurfyrsten til dansk konge. Fra Brandenburg gik alle oplysninger videre til København, hvor højesteret den 24. juli 1663 dømte Ulfeldt til døden in absentia; familien opholdt sig imens i

Brügge.

Inden domfældelsen var Leonora Christina rejst til London for at indkræve en betydelig pengesum, som den engelske konge havde lånt af parret. Den danske regering udvirkede, at hun

blev arresteret og sendt til København, hvor hun ankom den 8. august 1663 og straks indsattes i fængslet på Københavns slot, Blåtårn, mistænkt for meddelagtighed i mandens forræderi. Under de

opslidende forhør fastholdt hun urokkeligt parrets uskyld; kun da hun fik Ulfeldts dødsdom forkyndt, brød hun sammen, men samlede sig straks. Skønt hun aldrig blev sigtet, endsige dømt, forblev h

un fængslet. Også andre personer fra den ulfeldtske kreds blev anholdt; den mest prominente, familiens huslæge og ven Otto Sperling (den Ældre), indsattes 1664 i Blåtårn, hvor han døde i 1681.

Efter domfældelsen af Ulfeldt eftersøgtes han over hele Europa. I København foretog man den 13. november 1663 en henrettelse in effigie, på en træfigur, som maltrakteredes offentligt. Går

den på Gråbrødretorv blev jævnet med jorden og en skamstøtte opsat på grunden. Først i 1842 var hadet mod Danmarkshistoriens usleste landsforræder kølnet så meget, at støtten blev fjernet;

i dag står den på Nationalmuseet. Ulfeldt selv døde under falsk identitet på en båd på Rhinen i februar 1664. Umiddelbart efter blev han begravet i Neuenburg, men af frygt for fjendernes hævn o

gså efter døden fjernede hans sønner liget. Hans grav er ukendt.

Efter Ulfeldts død kunne Leonora Christina politisk set ikke udgøre nogen trussel for den danske konge. I hans og især dro

nningens øjne var hun imidlertid ikke mindre skyldig end sin mand. Så længe Frederik III levede, var hendes vilkår i fængslet hårde, selvom der fra udlandet øvedes pres på det danske kongepar

for at få den celebre fange frigivet. Ved Christian V's tronbestigelse i 1670 intensiveredes disse bestræbelser, men forgæves. Dog bedredes hendes forhold væsentligt under den nye konge. Først da

hendes uforsonligste fjende, enkedronning Sophie Amalie, var død i 1685, blev hun løsladt.

Da Leonora Christina den 19. maj 1685 forlod Blåtårn, havde hun ikke været udenfor i fri luft i

21 år, 9 måneder og 11 dage. Hvad friheden nærmere indebar, vidste hun ikke, da hun den majaften kom ud på slotspladsen, men hun havde forestillet sig en større triumf end den, regeringen undte h

ende. Hun fik ikke foretræde for hverken Christian V eller dronningen, og efter ganske kort tid i København drog hun til Husum, dengang en lille flække uden for hovedstaden, indtil man i september

fik gjort en fløj af det gamle birgittinerkloster i Maribo klar til hende. Takket være en kongelig understøttelse kunne hun føre en nogenlunde standsmæssig tilværelse i den stille provinsby. Hun

var beskæftiget med litterære sysler og håndarbejde, foruden utrættelige forsøg på at generhverve slægtens tabte rigdomme til fordel for de tre overlevende børn. Hendes ældste datter, Anne C

athrine, boede på Maribo kloster fra 1688, og af den yngste, Leonora Sophie, som var gift i Skåne, modtog hun jævnligt besøg. Sønnen Leo, der var ved at skabe sig en strålende karriere i Østrig

, hvor hans efterkommere forblev, fik allernådigst lov at besøge hende to gange. Første gang, i 1691, var han 40 år. Hans mor havde ikke set ham, siden han var 12. Med egnens honoratiores havde hu

n ikke alverden at gøre, men når stiftets gejstlige mødtes til landemode, modtog hun stiftamtmanden og biskoppen, Thomas Kingo, hvis værker hun værdsatte. Hun døde den 16. marts 1698 og er begra

vet i Maribo domkirke.

1621 Født 8/7 1621 på Frederiksborg, datter af Christian IV og Kirsten Munk

1636 Gift 9/10 1636 med Corfitz Ulfeldt

1663-85 Fange i Blåtårn p

å Københavns slot

1698

Lerkenfeldt 24 Juli 1820

Kiere Sön

Ieg vil hobe at Du ved Guds hjælp er frisk, her leve vi Gud være Æret vel og er alle friske po Bustruup ere Di og Friske Dun bæste Fader untagen, som er soome tider meget Svag men naar Tilfældene er overstaade er hans Homör gaat igen, Grete sige efter ham han sagde at hans Hagner fik ikke nogle Penge af ham föer han kom op at besöge ham, det kan vel næst Guds Hielp lade sig göre moske til Höst -- ieg var i Vibaarig at Hente Din Farbroder, ieg sÿntes Du dog skulle have lidet I Snapsting, ieg köbte noget gaat Sort Selke Töi til Dig til en Væst, og en til Mogens Kieldsen, er Du for at vel have den syet kan Du foe med, naar bare Din Skræder ei skulle Stiele Dig en Strebel fra, da ieg Köbte fulkommen til eder Begge, thi det er gaat og det skal da ei Slides op po Stedet, Vere nu mange gange hilset fra os alle og især fra Din altiid oprigtige Moder D. H. Kieldsen fra Skutte ? po Mölgaar skal ieg hilse Dig hun er her i disse dage

( skrevet i margien )

lad mig vide om Du troer at ville haver flere -------- tekinger I sommer -- ligesom Du höre noget til Din Prensipal og sin Kone vill være saa god at besöge mig da lag mig det vide. Hils Din Prensipal og sin Kone mange gange fra mig.

Lerkenfeldt den 25 . Feb. 1818

Dersom det er muligt at foe en pysk skal den naak komme til Hobro, det have været saa meget syssel dette Sommer med frugt ogsaa er gæster Bierne og saa den forskrækkelige Törne Skyl i fra Dine Söskende skal ieg hilse, hils Kristian og Taarst.

Kiere Sön

Gud lad Dig være frisk, og sette det faste hob til Herren, saa kome Du gaat igennem, mit helbred er gudsketak efter omstendighederne ganske gaat, og ieg bede til den almægtige Gud at han vil give mig forstan og Taalmodighed at gennemgaa Livets byrder, og saa i mine kiere Börn maa nyde den Glæde at foe løkke i livet til alle eders foretagender, nu med fölge Dine bogser, væst og nogle strömper, der er engen Navn po strömperne da ieg ved ei hvormange Du behöver, der er 2 par ude at bank til Dig af det Slags Du skrev om som skulle naa til Dine Knære, saasnart ieg foe dem hiem skal Du have dem, dem Du ei selv vel have af disse hær som nu med fölge kan Du give en eller 2 af Dine Söskende börn lige som Du syntes, Paasten med brenge 2 hvide Törklæder med sig til Dig, er der saa nogen ting mere Du have skrevet om, saa erendre ieg der ei saa foe at lade mig det vide igen, medfölgende lam beds at Madammen ei forsmoe tillige med en lille fÿsk jeg ber undskylt at den ei er större, da de ere sandelig foe og some som fanges vil Gud sende en staar fÿsk skal Madammen foe den det kan Du hilse hende, dersom det er muelig da foe mig endelig 1000 gode Grönkols planter med vor Carl, da vi er medet forbyen nu ved ieg ei mere at skrive om denne gang ieg haver naak i tanke at villet været i Rörbæk saagor en Sögnedag men det skee ei for 7 Sovedage 8 Dage om Gud vil - vær nu mange gange hilset fra Dine Söskende og Din altie oprigtige kiere Moder D. H. Kieldsen - hils Din Prensipal og sin gode Kone fra mig Lerkenfeldt 16 Juni 1819.

Levede i 1921, ved folketællingen hos sin søn og svigerdatter. Er noteret som enkemand på daværende tidspunkt.

levede sammen med sin mand FT 1840, hvor manden var aftægtsgaardmand på

Raagaarden. if FT 1850 lever hun stadig i 1850 som aftægtskone hos sønnen

Crilles.

hollænderby side 159.

link: http://www.yrjarheimbygdslag.no/bebyggelse/60_storfosna/eiere/e_001_hans_nannestad.htm

Det var kanselliråd Hans Larssen Nannestad, født ca.1733, som kjøpte Storfosen-godset av Daniel Thams i 1775. Han var sønn av den tidligere godseier Lars Nannestad og hustru Elisabeth f. Engelhart (tidligere eier).

Hans Nannestad ble gift 16.3.1774 med Hedvig Marie Johansen Brøcker. Hun var født 1750 som datter av krigskommisær Johan Brøcker (- 1799), som døde på Saksegård i Oslo, og Marie de Vauvert (Wowart, Vauvart) (- 1776), som døde på Fredriksvern (Stavern) i Vestfold.

Hegvig Brøcker og Hans Nannestad fikk en sønn:

Fredrik (4.1.1775 - 17.1.1856). Han ble en seinere eier av Storfosen-godset.

Livshistorie - Link: http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/ERRITSOE/biografier/Walther_Christmas.html

LOG/NOTES:

!B Calc from age at death of father in his will, FHL 41,179.

D Braby par rec: FHL 50,811.

Bur same.

LOG/NOTES:

!B Trostrup Korup 1855 census, FHL 39,422; Kongens Lynby par rec, FHL 48,309,

p. 112.

Chr same

M Found on FHL 312,342, p. 105, Graabroedre Hospital, Odense,Odense, Denmark, parish records. She was actually married in Valsoelille, Soro, Denmark. She lived in Skjoldenaesholm, 2 k north of there.

Lorents Lange Pedersen var søn af murermester Peder Frandsen Knudsøn og Johanne Margrethe Lorentzdatter Lange. Som den eneste af sine ni søskende fik Lorents sin mors efternavn som døbenavn, og skønt det var tænkt som et mellemnavn, endte det med at blive hans efternavn, hvilket betød, at han førte morens slægtsnavn videre. Lorents var én ud af kun tre børn i familien, der overlevede barndommen, og den eneste dreng. Moderen Maren Hansen var i 1799 blevet gift med en Mads Andresen, med hvem hun fik tre sønner, men allerede i 1805 døde Mads Andresen, og senere samme år giftede Maren sig med Lorents Lange. Hun havde arvet et værtshus og en landhandel som Lorents, der oprindeligt var udlært murermester, overtog og drev videre.

Lorents Lange var medlem af Langelands borgervæbning og deltog indirekte i Englandskrigene, og han havde også i perioden 1812–13 mellem en og fire spanske soldater indkvarteret. For det sidste fik han 4 rigsdalere om måneden. Det betød dog samtidig, at der i familiens hus var op mod 14-15 personer, og det har nok været en medvirkende årsag til, at familien i 1816 købte en ny ejendom i Østergade 12-14. Lorents Lange etablerede endvidere en transportvirksomhed og havde således i 1822 en postvogn med to heste, hvilket ikke var unormalt for købmænd på den tid. Samtidig var Lorents' svoger færgemand og forvalter af færgedriften, og dette må have været en fordel for Lorents. Lorents døde i 1828, og Maren giftede sig igen med avlsbruger Mads Hansen

Louis har været sjællandsmester i boksning.

Bosat Gymnasievej 157, Køge.

Fra bogen "Slægten Vigsø fra Øsløs sogn", opdateret til 1970.

--------

Ludvig August Blichfeldt 29 Ugift tømmermand Kjøbenhavn

Ludvig August Blichfeldt 29 Ugift tømmermand Kjøbenhavn