Notater

Kitty La France NISSEN (daughter of Hans Johannes Trules NISSEN and Florence Harriet SWARZES/MATTHEWS) was born 14 July 1917 Petersham, NSW. At the age of 13 she was allowed to leave school to be her mother’s helper. Eventually she began work in a local boarding house with her sister Joy. She was married twice. When she was 16 she married Albert James HUMPHRIES (QUIGLEY) on 2 March 1934 in Glebe. Kitty and Alby had eight children – John, Margaret, Fay, Ronald, Phillip, Gregory, Michael and Gail - and lived in Gosford. After seven years of fairly rough living Alby eventually found a job on the railways which he kept for the rest of his life. His first job was helping build the Hawkesbury River railway bridge. They then rented a new fibro house on the waterfront at East Gosford. Life was not real easy for Kitty and she needed to work to supplement the family income, which included working at Gosford railway refreshment room and in various hotels in the Gosford area. She was divorced in 1965.

Her second marriage was to (Henry) Allen HUGHES, on 9 September 1965 in Sydney, and she and Allen managed a range of hotels. She had thirty-one grandchildren, and was very close to her family. She was also very interested in the family tree and was a prolific poet, often using the pen-name ‘La France’. She put her family history into verse and also wrote a history of the family, which she called ‘Nothing is Forever’. In this history she changed all the people’s names but kept the place names and dates accurate. This history is the source of much of the information in this story of her father. Allen and Kitty moved back to Gosford when they retired and Allen died there in 1995. Kitty died on her 85th birthday, Bastille Day, 14 July 2002, in Berkeley Vale, NSW, and was buried in Palmdale cemetery.

Kitty married Albert Humphries in a Registry Office in Glebe. Harry did not get around to signing the

permission for marriage so Alby’s father forged his signature on the form. Joy married Arthur

Smythe in Marrickville. Harry would not attend Joy’s wedding because it was in the Catholic

Klassisk filolog, skolemand

Klosterfrøken i Vemmetofte adelige Jomfrukloster

Knud A.L.Brendstrup

Knud Leonard Schritzmeier, født i København, død 15 februar 1726 i Errindlev, Lolland, stilling kapellan, Errindlev. Knud Leonard blev indsat den 5 Aug 1712, som den 9.ende kapellan (hjælpepræst) i Errindlev sogn, hvor han blev til sin død i 1726. I "En Almindelig Dansk Præstehistorie" , en biografi over danske præster siden 1500 tallet, (Udgivet 1870, med gotiske bogstaver), står der følgende om Knud Leonard: Gift (1) med foremandens (foregående præsts) datter, hvem han havde besvangret, hvorfor "Denne Ærværdige Mand" 1703 erholdt Kgl. Benådning. Med andre ord fik Knud kongelig bevilling til at blive skilt fra sin første hustru. Gift (2) med Anna Birgitte Gregersdatter Zimmer af Nykøbing. Han blev gift med Anna Birgitte Gregersdatter Zimmer, 3 september 1720, født ca. 1693 i Nykøbing Falster, (datter af Gregers Hansen Zimmer og Ane Cathrine Frederiksdatter Brandt) død 1728 i Errindlev, Lolland.

Vistnok, iflg. Wibergs Præstehistorie livlæge for Dronning Sophie Amalie i Nykøbing

Iflg Wibergs: Gift 1. gang med formanden, Jacob Poulsen Prip`s datter Sidsel Cathrine Jacobsdatter Prip, som han havde besvangret.

Derfor erholdt "denne ærværdige mand" 1703 Kgl. Benådning.

Se i "Wibergs" under Errindlev sogn side 323

Hans svigerfar Prip havde vist ikke noget at sige ynglingen på: Han måtte selv søge oprejsning, idet han blev far nogle uger for tidligt iflg. kalenderen, og dette også med HANS formands datter, som han så også giftede sig med.

Sognepræst: 05 aug 1712, Errindlev- Olstrup<<<< 

Knuddine opholder sig i 1880 ved søsteren Margrethe Catrine som har bosat sig i Vester Flakkebjerg ved Sorø

&nbsp

Navn: Knuddine Wilhelmine Bluhme Køn: K Alder: 29 Civilstand: Ugift

Fødested: Nimtofte sogn, Randers amt

Kilde: FT-1880 Amt: Sorø Herred: Vester Flakkebjerg Sogn: Kirkerup Stednavn: Gyldenmolm Kirkeup sogn

Matr.nr/adresse: Forpagterbolig Husstands-/familienr: 1 Indtastningsnr: C4925 Løbenr.: 698

Koebmand i Nexoe, formand og direktoer for Det OEstbornholmske

Damskibsselskab.

Koefoed-stamtavle A side 62. Loejtnant F.M. ejede buskegaard, oestermarie, 1855-61, koebte derefter J. L. Balles koebmandsforretning i AAkirkeby.

Kokkedal

St John's

Colstoun

From Gwen Broun:

kom 1642 i Sorø skole, 1648-51 hofjunker, 1633 ritmester over det nye rytteri i Københavns, Kronborg og Frederiksborg len, opføres 1655 blandt hofofficererne, 1657 oberstvagtmester, s. a. (1. maj) oberstløjtnant, tjente i broderens regiment og førte de to kompagnier, som efter freden blev afstaaet til fjenden, arresteret 1659 (5. juli) paa grund af hans duel med Christen Skeel, deltog i slaget ved Nyborg 14. nov. s. a., aftakket, 1661 (1. maj) ? 1664 (27. nov.) paany oberstløjtnant, ununderskrev 1661 suverænitetsakten, 1671 (4. marts) oberstløjtnant paa pension og chef for rostjenesten i Norge til 1677, 1674 (3. jan.) paa pension, 1675 (22. aug.) paany chef for en eskadron kavalleri, blev s. a. saaret for Malmö, 1677 (1. juni) dimitteret.

Kom fra Stenmagle.

Sophie vaccineret af dr. Wendelbo i Sorø.

Tidligere tjenestepige i København.

Kom fra Stenmagle.

Forlover: Gårdejer Jens Ortman af Stenmagle og gårdejer Jens Kristoffersen

af Ondløse.

Kom til Norge i 1801 som skriverdreng hos sin farbror Lauritz Bentzen Thrap i Egersund. Var fullmektig hos amtmannn Ulrik Vilhelm Koren i Stavanger 1805-1806,reiste så til Kjøbenhavn hvor han tok juridisk eksamen i 1807 og gjorde tjeneste i livkorpset under Kjøbenhavns beleiring.Han mistet alle sine eiendeler under bomardementet.Etter å ha vært prøveprøveprokurator en tid,nedsatte han seg som sakfører i Egersund.Fra 1814 bodde han i Kristiansand som sakfører og fullmektig hos stiftsamtmannn O.R.Schouboe.1820 ble han rådhusskriver i Bergen.

Kommentar skrevet af Hans Henrik Kjeldsen 1996.

Mors manuskript lå i den ene af hendes Sverigebøger. Det er dateret 12/1 1944, men da er det ikke skrevet, eller i alt fald ikke i sin helhed, hvilket klart fremgår af teksten, bl.a. at de rejste hjem til Danmark den 30 maj 1945. Beretningen virker som om den er skrevet til et eller andet. Jeg ved ikke til hvad.

Forhistorien til flugten til Sverige var i korthed følgende: En faldskærnsmand Jacob Jensen blev taget i Århus engang i begyndelsen af december 1943. da han boede hos far og mor, og havde deres gadedørsnøgle i lommen, var der nogen uro; men vi tog på juleferie på Nøragergård som sædvanlig. Min kusine Vibeke var da i huset hos en læge Clan ? i nærheden af Randers, og jeg fulgte hende til stationen. Lige før toget gik, sagde hun noget i retningen af : ”Ved du for resten at der går rygter i Randers, om at der har været husundersøgelse hos jer?”. Mer fik jeg ikke at vide, men jeg rapporterede straks til far og mor, og da vi kom hjem, gik far straks op til A.P. = farvehandlet Anders Petersen, der dengang havde forretning i Vestergade. A.P. gik videre med sagen og fik via kontakter til politiet at vide, at Gestapo var i byen for at lede efter det sted, hvor Jacob havde boet. Med disse oplysninger gik A.P. videre op i systemet – det illegale – og næste led, vistnok oberstløjtnant Wøhlk sagde efter sigende: ”Ud til højre med Kjeldsens”

Jeg rejste næste dag tilbage til København, idet jeg havde færgebillet, og familien skulle så følge efter dagen efter. Christian blev sendt med tog til Nørager med familiens sølvtøj og hund Fobbe, og far og mor og Chr. Mødtes så på Viborg banegård, som nævnt i beretningen.

Færgebilletter: Uden at have færgebilletter, som blev købt hos DSB kunne man ikke få adgang til færgerne og altså ikke komme over Storebælt. Den visitation, der nævnes var på daværende tidspunkt ret så lemfældig.

Mor nævner, at vi havde boet hos familie og venner i København. Det bestod i, at mor boede hos Erik og Ellen (hendes broder og svigerinde) på Svejagervej, far hos sine gamle venner (og mine senere svigerforældre, men dengang kendte jeg dem kun af navn) Gerda og Jens Hostrup-Schultz på Sofievej i Hellerup og Chr. Og Hans Henrik hos fars Ellen på Hermann Triers plads 4,2.tv., hvor jeg boede i forvejen. Hvem de mennesker var som mor og far sov hos de sidste to nætter, erindrer jeg ikke, men når deres værtsfolk gik til natbridge om aftenen, så skyldtes det spærretiden, man måtte ikke være på gaderne mellem 8 aften og 5 morgen.

Den ”mølle” mor nævner, som vi skulle igennem, bestod bl.a. i forhør foretaget af dansk politi, fotografering, rigtige forbryderfoto, hvor vi sidder med et nummer i hånden, udstedelse af legitimation i form af flygtningepas med det smukke foto indklæbet, afgørelse af til hvilken flygtningelejr, eller som de blev kaldt med et dansk-svensk ord: flygtningeforlægning, man skulle sendes. Endvidere udlevering af rationeringsmærker. Nok fandtes der mange flere varer i Sverige, men rationeringssystemet var med ægtesvensk grundighed også langt mere udbredt end i Danmark. Desuden udlevering af spisebilletter og togbilletter, samt veksling og/eller udlevering af svenske penge.

Den restauration ”Solidar”, hvor vi spiste var efter erindringen en af en kæde tilhørende de svenske brugsforeninger, ”kooperativa”. Den lå på Malmøs hovedgade. Hvad mor ikke nævner er spadsereturen fra den gamle skole og hen til ”Solidar”. Skolen lå i en lille gammel sidegade med ikke for meget gadelys, men den endte i ”Stortorget” hvilket betød, at pludselig stod vi, der kom fra det overalt mørkelagte Danmark, midt i et lyshav. Svenskerne var takket være vandkraft selvforsynende og velforsynet med el, så anvendelsen af el var ikke rationeret på nogen måde. Der var masse af gadebelysning, oplyste sporvogne, neonreklamer i alle mulige farver og butiksvinduer fuldt oplyste og fyldte med varer, som vi hverken så eller havde i Danmark. Det var for mig den største oplevelse, der rigtig slog fast, at nu var vi kommet til en helt anden verden. Vi blev snydt for den oplevelse det har været for alle hjemme, at opleve befrielsen i Danmark den 4 maj om aftenen, men lysoplevelsen fik vi 16 måneder før i Malmø.

Papirssengetøjet, ja det er rigtig, alt sengetøj var af papir. Jeg havde det værst den nat, for det er rigtigt, at sengetøjet larmede, når man vendte sig, og jeg var i mændenes sovesal blevet plaseret mellem far og Christian. Ingen af dem var kendt for at ligge roligt om natten, så jeg blev vækket jeg ved ikke hvor mange gange af deres roteren.

Togrejsen fra Malmø til Diö var også en mægtig oplevelse. Danske tog var på den tid snavsede, delvist uopvarmede, næsten altid forsinkede og i reglen overfyldte. Toget fra Malmø var for det første el drevet, noget der selvfølgelig interesserede os drenge meget. Desuden gik det præcis, var dejligt varmt, rent og med masser af plads. En ikke ubetydelig kontrast!!

Albert Eklund, der nævnes, skrev i sin pensionisttilværelse en eller flere bøger. Han boede, da vi kom til Sverige på en gård ved Möckeln, den sø ved hvilke Möckelnæs lå, men på den anden side af søen. Hvad gjorde far, ja han gik simpelthen på isen over søen for at besøge Eklund. Dette besøg er beskrevet i Eklands bog: ”Kring en gård”

Medvirkende til at far fik stillingen var også kontakt gennem bekendte. Fars og mors nærmeste venner i Viborg var Skovgaards og Bangs. Arthur Bang var også vor huslæge. Hans kone Lissa født Møller havde en broder i Skåne. Han var agronom og var gift med en svensk agronom Gunnel f. Sommarin. De drev i fællesskab som forpagtere en af kronens gårde i Skåne, Örsjö böstælle, og den familie havde vi kontakt med. gennem dem kom far i forbindelse med en svensk storbonde i Skåne, såvidt huskes var navnet Martin Andersson i Skurup. Han var medlem af ”styrelsen” for ”Skånske Hypotheksföreningen” – i øvrigt den eneste ikke adelige i styrelsen – og han var også på en eller anden måde medvirkende til at far fik sin stilling. Far havde forsøgt gennem flygtningekontoret i Stockholm – leder professor Hurwitz – at få kreditforeningsarbejde ad den vej, men de gjorde intet for ham.

kommer til Skjerrrildgård, hvor han fifte sig med den forrige ejers enke - Madame Monrad =Inger Christensdatter, om overlevede 4 mænd !

Komponisten Herman Løvenskjold er i dag mest kendt for sin musik til Bournonvilles ballet Sylphiden. Men han skrev også en række andre værker.

Løvenskjold blev født i Norge i 1815. Som

søn af en overjægermester og baron var han selv adelig, og familien var ofte i Danmark, indtil de i 1829 slog sig fast ned i nærheden af Furesøen. Her fik han undervisning af bl.a. Fr. Kuhlau og k

omponisten P.C. Krossing for at kunne hellige sig musikken. Allerede i 1836 fik han sin første - og største - succes med musikken til Sylphiden.

Efter et par andre dramatiske forsøg tog Løve

nskjold i 1838 på studietur til Wien, Italien, Leipzig og St. Petersborg, hvor han undervejs mødte både Felix Mendelssohn og Robert Schumann. I 1842 vendte han atter hjem til Danmark, hvor han blev

udnævnt til kgl. kammermusikus. Atter skrev han en række syngespil og balletter, som blev opført på Det Kongelige Teater, men ingen af dem opnåede nogen varig succes. Turandot blev hans sidste d

ramatiske værk. I 1851 blev han udnævnt til organist ved Christiansborg Slotskirke, og efterhånden trak han sig mere og mere tilbage fra sin komponistvirksomhed.

Hans øvrige produktion omfat

ter både instrumentalmusik, klaverværker, sange og korværker samt en del danse for orkester til Tivoli. Blandt hans i datiden mest kendte kompositioner var koncertouverturen Fra Skoven ved Furesø,

som blev opført i Musikforeningen i 1863 og senere udgivet af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik. Løvenskjold døde i december 1870

Er berømt for flg. værker;

Sylfiden

, Ballett, 1836

Hulen i Kullafjeld, Singspiel, 1839

Den ny Penelope, Ballett, 1847

Turandot, Oper, 1854

Fra skoven ved Furesø, Konzertouvertüre, 1863

konf. : 15. Okt. 1883 i Budolphi Kirke i Aalborg

konf. 1. S.e. Mikkelsdag 1848 (= 1/10).

VIELSE: LAK 3-12-49x Kbh, Trinitatis KB s. 282.

Ungk. Jørgen Balthasar Møller, Fuldmægtig, Lersøg. 24

Frk. Sofie Christiane Frederikke Ostermann, Nørre Allé 5

Forlovere: Kjøbmand L. Ostermann, Roskilde

Prokurator Møller, Grenaa

Viet 16. April 1880 i Kirken

Anm.: L.s.t. Pst. Jensen

konf. 18 S.e. Trinit. 1888

FT 1890 Gislum sogn i Ålborg amt: Emilie Heriette Ostermann,

husjomfru hos sognepræsten i Gislum (Frederik Vilhelm Hellemann), 22, ugift, Kalundborg

Konf. 4/10 1846, sammen med sin storesøster Emilie Henriette.

Niels fortsatte i faderens gård som købmand.

Konf.: af Kikhavn.

Vielse: Pige af Kikhavn, er født der d. 25 April 1898 af Forældre Husmand Ole Hans Olsen og Hustru Ellen Susanne Jensen og døbt i Thorup Kirke 12 Juni 1898.

Konf.: Karen Olsdatter Torplille, Blind, 16 Aar.

Død: Almisselem af Meelbye, gl. Pige, 82, var Blind - anm. for Hjort.

konfirm. i Fåborg 3/10 1897.-konditor på Fyn i Odense- " blev kaldt "onkel Kluk"-- først bager i Fåborg, dernæst i Fredericia ved giftermålet er mellemnavnet skrevet som Erhart

KONFIRMATION: 1. S.e.Paaske 1852 (= 18/4).

VIELSE: LAK 3-308-12R Kalundborg KB s. 3

Ungkarl og Arcitect i Kjøbenhavn Frede Vilhelm Tvede, 31 Aar gl.

Jomfru Maren Ostermann, 21 Aar gl. hos faderen Kjøbmand H.C. Ostermann

her i Byen.

Forlovere: Kjøbmand H.C. Ostermann

Avlsforvalter Hjorth, Lerchenborg.

Viet 1. Decb. 1857 i Svallerup Kirke.

Anm.: Ingen Tillysning forevist ... till.

... brev af 25 Novb: 1857.

VIELSE: LAK 3-321-6KB Svallerup s. 328, nr. 10

Ungkarl Architect Frederik Wilhelm Tvede af Kjøbenhavn, 31 Aar gl.

Jomfru Maren Ostermann af Kallundborg, 21 Aar gl.

Forlovere: Kjøbmand Ostermann af Kallundborg og

Avlsforvalter Hjort af Lerchenborg.

Viet den 1ste December 1857 i Kirken.

Anm.: Brudgommen vaccineret 13 Juni 1827; Bruden 11de Juli 1836 af Hertz.

Viede i Svallerup Kirke ifølge kongl Bevilling dateret 25de Novbr.

1857. Befalet Attest fra Kirkens Betjente fremlagt.

Konfirmation: Kirkebog Korsør Skt. Povl sogn, 1753-1833, Opslag 284. (Arkivalieronline)

Konfirmeret 1 S.e. Mikkelsdag 1865 (= 1/10)

Vielse:

Den 26 Februar 1875, blev hun gift med Ungkarl og Fuldm‘gtig

Jens Christian Holmbo Høj, her af Byen, 35± Aar gl, og

Jomfru Theodora Elisabeth Ostermann, 24± Aar gl.

Forlover: Prokurator Lytzhøft og Forpagter Hjort paa Melbygaarden.

Theodora Høj blev enke ret hurtig, hun boede i stuehuset i den gamle købmands-

gård i Nygade, hvor hun havde en lotterikollektion.

konfirmeret 29-4-1821 i Sorø.Jørgen døde af tæring i 1847.Han var da enkemand. Der er et fyldigt skifte på Landsarkivet

konfirmeret 8. april 1900, opslag 103, 1900, Rønne

14.9.1910 føder hun Knud Jensen Bidstrup, som adopteres af hendes forældre

Politiets registerblad udfærdiget den 03.12.1908

boede I E Ohlsensgade 14,1 hos Müllertz

4.11.1910 fra Rønne til Herluf Trollesgade 23,3 tj. Hansen

5.12.1910 Odensegade 2.3, hos ingeniør Müllertz

8.9.1911 St. Kongensgade 116,1 hos Agerhof

3.11.1911 Blegdamsvejen 26,1 hos Børge

31.8.1912 tilbage til Rønne

Konfirmeret Apr 29 1894

Sct. Markus

Konfirmeret i Tjørring Kirke 18. april 1762.

Konfirmeret palmesøndag 1835.

Ved folketælling i 1880 var hans Holdt 60 år og Nis Hansen Holdt 8 år

Konge af Danmark 985-992 & 993-1014

Konge af England 1013-1014

Kopi af dåbsattest

Kornskriver ved vielsen på Scheelenborg.

Krabbe, Elsebe, 1514 Çö78, Adelsdame. F. 12. April 1514 paa Helsingborg Slot, d. 8. Marts 1578 paa Laholm Slot, begr. i stbirk K. Forµldre: Tyge K. (s. d.) og Hustru. Gift 2. Febr. 1535 paa Helsingborg Slot med Peder Skram (s. d.).

Som Barn var E. K. i Huset f°rst hos sin Mormoder og senere hos sin µldre S°ster Magdalene. Under den bekendte Herredag i Kbh. ved St. Hansdags Tid 1533 trolovedes hun under stor H°jtidelighed og i Nµrvµrelse af en talrig og meget reprµsentativ Forsamling med Peder Skram. Den paaf°lgende Borgerkrig, hvori hendes Fµstemand i saa h°j Grad udmµrkede sig, gjorde det lµnge n°dvendigt at udskyde Brylluppet.

Efter Krigens Afslutning boede µgteparret i ti Aar paa Helsingborg Slot, som Peder Skram havde overtaget efter sin Svigerfader; senere var deres Liv mest knyttet til Halland, hvor E. K. havde bragt sin Mand Herregaarden Skedal, og hvor han fra 1558 til sin D°d var Slotsherre paa Laholm. gteskabet var meget harmonisk og selv efter den Tids Maalestok usµdvanlig frugtbart; E. K. f°dte sin gtefµlle ikke mindre end atten B°rn, hvoraf dog kun de syv overlevede Forµldrene; alene 1566 mistede de fire voksne Senner.

Krestine gik i skole i Nr. Vildstrup. Hun underviser på aftensskole i stoftryl og har desuden en ret omfattende virksomhed med tørrede blomster, bl.a. til eksport. Hu har en tid været kasserer i Vejle Amts Husholdningsforening.

kristen er hjemmedøbt den 2. januar, i kirken den 29. marts. Faddere: Fisker Søren Kr. Theodosiussen, af Klim Strand. Pige Mette M. Jensine Sand. Jens Sand. Skræder Peder Kanstrup Sand alle 4 af

Thorup Strand. Husmand Kristian Røge.

Kristen er konfirmeret den 6. april 1902, Thorup Strand.

KB. 1868-1891, Torup Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, OP. 40.

Død: KB. 1918-1947,

Vester Torup, Vester Han Herred, Thisted Amt, OP. 213.

Kristene Frederikke BOISEN

Kristian gik i skole i nr. Vilstrup.

Ejendommen var på 8 tdr. land, og han drev den samtidig med, at han drev virksomhed som bygmester.

Kristian var ivrig afholdsmand, og politisk interesseret. I mange år var han sognerådskasserer og kreditforeningsrepræsentant i en årrække.

Kristian har haft forskellige job, i 7-8 år har han arbejdet ved brunkulslejerne.

Kristian S. Næsted var først forpagter af Hevringholm, 1860 – 65. Derefter ejer af Højmark ved Randers og siden 1879 ejer af Hørninggård ved Århus

Kristine er døbt den 15. oktober i kirken. Faddere: Husmand Jens Sands hustru, Thorupstrand. Fisker Kristian Peter Kristensen, Lildstrand. Husmand Jens Sand THorupstrand. Husmand Søren Kristian T

heodosiussen, Klimstrand. Husmand Anton Nielsen, Klim Klit.

KB. 1892-1901, Vester Thorup Sogn, Vester han Herred, Thisted Amt, OP.47.

Kristine gik i skole i Tømmerby. Hun blev uddannet ved husgerning og havde bl.a. plads hos kunstmaler Hans Agersnap Larsen i Vejle.

Kristoffer er døbt den 28. september i Thorup Kirke. Faddere: Afdøde Lars Sands datter Sofie Frederikke Jensen Sand. Nicoline Johanne Marie Holm. Ungkarl Chretsen Larsen Sand. Ungkarl Frands Jens

en, tjener hr. kontroleur Kofoed, alle 4 fra Thorup Strand. Husmand Hakob Pedersen fra Fjerritslev.

Kilde: KB. 1836-1872, Torup Sogn, Vester Han herred, Thisted Amt, OP.38.

Kri

stoffer Jensen Sand omtales som en del af mandskabet på Torup Redningsstation i 1902. Kristoffer er ansat 1887. Kilde: Han Herred Årbog 2010, s.69.

Død. KB. 1918-1947, Thorup Stran

d Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, OP. 328

Kristoffer er døbt den 28. september i Thorup Kirke. Faddere: Afdøde Lars Sands datter Sofie Frederikke Jensen Sand. Nicoline Johanne Marie Holm. Ungkarl Chretsen Larsen Sand. Ungkarl Frands Jensen, tjener hr. kontroleur Kofoed, alle 4 fra Thorup Strand. Husmand Hakob Pedersen fra Fjerritslev.

Kilde: KB. 1836-1872, Torup Sogn, Vester Han herred, Thisted Amt, OP.38.

Kristoffer Jensen Sand omtales som en del af mandskabet på Torup Redningsstation i 1902. Kristoffer er ansat 1887. Kilde: Han Herred Årbog 2010, s.69.

Kristoffer Olesen Larsen (12. september 1899, Torslev Kær – 10. november 1964) var en dansk teolog, der var med til at stifte Tidehverv. Han var en fremtrædende og original repræsentant for den dialektiske teologi i Danmark i det 20. århundrede.[1]

Olesen Larsen var søn af Kristoffer Larsen og Kirstine Marie Larsen, og tog studentereksamen fra Aalborg Katedralskole i 1919. Herefter studerede han ved Københavns Universitet, hvorfra han blev cand.theol. januar 1926.

Han virkede herefter som ordineret medhjælper ved Vridsløselille Straffeanstalt 1928-1932 og som residerende kapellan ved Esajas Kirke, Østervold Sogn 1932-1964. 1944-1961 var han tillige religionslærer ved Øregaard Gymnasium.

Tidsskriftet Tidehverv var han medudgiver af fra dets grundlæggelse i 1926 til sin død

Kropladsen 11, Sønderho. Anno 1722. [1] [2]

Indholdsfortegnelse

[skjul] 1 1664 Jørgen Fransen

2 1685 Oluf Christian Engelstoft (1636-1712) 2.1 1712 Anna Engelstoft, f. Pedersdatter Grønholt (-1722) 2.1.1 1719 Jes Bonnesen

3 1722 Niels Andersen Seerup (1687-1730) 3.1 1722 Otte Sophie Seerup, f. Engelstoft (1692-1742)

4 1724 Peder Hansen Brinch (1695-1743) 4.1 1743 Karen Brinch, f. Sørensdatter (1700-1744)

5 1744 Søren Pedersen Brinch (1721-1805) 5.1 1805 Anne Margrethe Brinch, f. Jensdatter Rasch (1752-1832)

6 1806 Jens Rasch Sørensen Brinch (1775-1860)

7 1831 Lauritz Christensen (1808-1866) 7.1 1866 Anne Cathrine Christensen

8 Broder P. Christensen (-1898)

9 1898 Balthazar Christensen

10 1912 Sonnich Thomsen

11 1919 frøken Skølvad Pedersen

12 1946 Heiberg

13 1947 Gerhard Christensen

14 1955 Pedersen 14.1 1962 Arne Knud Henriksen

14.2 1967 Erik Jensen

15 1989 Niels Sørensen 15.1 Jakob Sullested Nielsen

1664 Jørgen Fransen

Gift med Margrethe Andersdatter.

Boede i Ribe og fik 27. oktober 1664 bevilling på alene at sælge øl og andre varer til Fanø kromænd i 'Fanø's begge kroer' (Sønderho og Nordby). [3]

1685 Oluf Christian Engelstoft (1636-1712)

Født i Bråby på Sydsjælland som søn af bonden Christen Pedersen og Ellen Olsdatter, Engelstofte, Næsby sogn. [4] [5] [6]

Gift med Mette Christensdatter Raabsted. Som enkemand gift med Margrete Andersdatter Klyne (1651-1688), datter af Anders Jensen Guldsmed og Karen Jacobsdatter Harboe, Ribe. Hendes bror Jens lavede 1697 alterkalken til Sønderho Kirke. Som enkemand gift 1689 med Anne Pedersdatter Grønholt.

Blev 1670 borger i Ribe, var 1685 fuldmægtig ved stiftamtmanden og fra 1702 rådmand.

Havde desuden Gredstedbro Kro i fæste, og fik 1688 tilladelse til at indrette værtshus i Strandby og 1690 i Hjerting. [7] [8] [9] [10]

Begravet i Ribe Domkirke.

2. Christian Olufsen Engelstoft (1670-1742), præst i Sønderho, kroejer, mølleejer mm.

2. Margrethe Elisabeth Engelstoft, g. med Peder Gallesen (-1693) og som enke g. 1701 med Anders Clausen (1676-1740), hun var krobestyrer på Fanø, vistnok i Nordby

1712 Anna Engelstoft, f. Pedersdatter Grønholt (-1722)

Sikkert datter af sognepræst Peder Jensen Grønholt (-1679), Bryndum-Vester Nebel

Enken forpagtede 1719-1722 kroen ud til Jes Bonnesen. [11]

3. Otte Sophie Engelstoft, g. 1722 med fætteren Niels Andersen Seerup

1719 Jes Bonnesen

1722 Niels Andersen Seerup (1687-1730)

Sikkert søn til sognepræst Anders Nielsen Seerup, Bryndum-Vester Nebel, provst i Skads Herreds Provsti. Bror til birkedommer Joen Andersen Seerup, Hunderup Birk. [12]

Byggede formentlig 1722 kroen bestående af 2 huse på hhv. 12 fag og 6 fag.

Boede 1723 i Hjerting og 1725 i Strandby, hvor han døde. Boet var ganske fallit. [13]

1722 Otte Sophie Seerup, f. Engelstoft (1692-1742)

Fik 16. marts 1722 bevilling på krohold og blev senere samme år gift med fætteren. Har tilsyneladende haft en bestyrer. [14] [15] [16]

Anne Katrine Seerup

1724 Peder Hansen Brinch (1695-1743)

Forpagtede 1724 kroen, fik 1728 skøde på den, men overtog først krobevillingen 1742 efter Otte Sopies død. [17]

1743 Karen Brinch, f. Sørensdatter (1700-1744)

Enken kunne ikke beholde bevillingen, som Sonnich Jensen og Niels Madsen søgte om at få og nogen måneder senere sønnen, der fik den.

11 børn.

Anna Pedersdatter Brinch (1720-1806), g. 1741 med Thomas Sonnichsen Møller

Søren Pedersen Brinch

1744 Søren Pedersen Brinch (1721-1805)

Gift med Kjerstine Lauridsdatter (-1771) og som enkemand gift 1771 med Anne Margrethe Jensdatter Rasch.

Strandfoged og sognefoged. Udbyggede 1757 krohuset til 13 fag og ladehus 10 fag.

Havde vistnok først 1785 fået bevilling på værtshushold.

Havde 19 børn i sine 2 ægteskaber, hvoraf 9 døde som små.

1. Peder Sørensen Brinch, var svagelig

1805 Anne Margrethe Brinch, f. Jensdatter Rasch (1752-1832)

Havde aftægt på kroen til sin død.

2. Jens Rasch Sørensen Brinch

1806 Jens Rasch Sørensen Brinch (1775-1860)

Gift 1806 med Mette Termansdatter fra Tanderup. [18]

Strandfoged og sognefoged. Drev også høkerhandel. Måtte 1806 holde værtshus mod årlig afgift på 8 rd. [19]

Var fattig og havde 8 børn.

Søren Jensen Brinch (1812-1845)

1831 Lauritz Christensen (1808-1866)

Købmand fra Tønder. Købesum 1.280 rd.

1866 Anne Cathrine Christensen

Enken sad i uskiftet bo.

Broder P. Christensen

Balthazar Christensen

Laura, kaldet 'krolaura'

Cathrine

Broder P. Christensen (-1898)

Var først bestyrer. Oprettede telegraf i kroen. Overtog efter moderen.

Død ugift.

1898 Balthazar Christensen

Drev kroen sammen med søstrene.

1912 Sonnich Thomsen

Styrmand. Købesum 14.300 kr.

Købte 1919 i stedet Hotel Nordby.

1919 frøken Skølvad Pedersen

Drev kroen sammen med broderen Johannes Pedersen.

Kroen gennemgik en del ændringer og under krigen var indkvarteret tyske soldater.

1946 Heiberg

Restauratør i Esbjerg.

1947 Gerhard Christensen

Kaldet 'Is Christensen'. Restauratør i Esbjerg.

Kroen frededes 1952 i fredningsklasse A.

1955 Pedersen

Autohandler.

1962 Arne Knud Henriksen

Stammede fra Odense. Gift med Olga Hansen, datter af overmatros Otto S. Hansen, Sønderho.

Kom fra 'Rasmussen Hotel' i Fåborg og forpagtede i 5 år.

1967 Erik Jensen

Gift med Olga.

Gav kroen en omfattende restaurering.

1989 Niels Sørensen

Gift med Birgit, som 2004 udgav bogen 'Sønderho Kro - maden og stedet', med diverse opskrifter. [20]

Jakob Sullested Nielsen

Kategorier: Sønderho Kro

Sønderho

Krusemyntegade i politikreds 3 (fra ødeblade)

2 børn

gift Frederikke f. Olsen 27/11 1858 Kbh.