Notater

Karriere i Kulturministeriet og undervisningsministeriet. Medlem af skolebestyrelser og formand for Fællesrådet vdr. Statens videnskabelige biblioteksvæsen 1927.

R. af Dbg. 1923.

Kateket i Sandefjord 1739

Personel kapellan i Borum-Lyngby 25. nov. 1745

Sognepræst i Nautrup-Sæby-Vile 20. dec. 1748 og tillige provst i Harre hd.

Sognepræst i Skive-Resen 23. okt. 1750 og tillige provst i Hindborg hd. 1759

Stiftsprovst i Viborg og sognepræst ved domkirken 18 apr. 1766, tillige konstitueret biskop 1768-70 sst.

&nbsp

Bror til Laurids Sørensen Worsøe (Slantelavs)

KB - 1888-1899, opslag 61

9. maj 1897, Dåb, Søllerød

Forældre Søren Lauritsen 24 år

Trørød

Julius sender den 25/4 1911 et billed til sin moder:

Kære Moder

Her sender jeg eder et Billed fra Tørvemoserne.

En Venlig hilsen

Fra Julius

Den er adreseret til:

Marie Lauritsen

Mxxlersminde Galgebjerg

St. Lønborg

KB Grønholt 1822-1840 opslag 40 nr. 2 ?

KB ved dåb

Enke Alma Sørine Lauridsen 4-1-04

Dåb 26. sep 1936

Provst Kjærgaard i hjemmet

KB Vesterbølle sogn, Rinds Herred, Viborg amt, døde,1681-1772 ( opslag 76 ):

Fredagen d: 28de Decemb: er begravet i Vesterbølle Kirke VEL: Sal: FRU KIRSTEN ROSENØRN, vel: Peder Lerkis til Lerkenfeldt: ao osta 67:: Gud opliuse hendis Siæl i sit Rige, oc giver hendis en ærefuld Opstandelse. 

KB. 1911-1948, Øsløs Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, OP. 109.

Bosat V. Vandet pr. Thisted 1970.

Marie gik i Øsløs Skole.

Slægtsbogen "Slægten Vigsø fra Øsløs sogn".

FT. 1921 Øsløs, Op.37.

KB. 1911-1948, Øsløs Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, OP. 123.

Rigmor købte 1956 ejendommen på Bygholmvej 15, matr. 9b, af hendes sin svoger Kristian Jakobsen. Gården er en udstykni

ng fra Griisgård, der skete 1856.

FT. Øsløs 1930, OP.50.

KB. 1911-1948, Øsløs Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, OP. 137.

Bosat Ballerumvej, Hillerslev.

Kendt som Betty Nansen

Skuespillerinde ved det kongl. Theater. hun debuterede paa Kasino i Efteraaret 1893 som Dora i Sardous «Dora», spillede senere Magda i Sudermanns «Hjemmet» samt Titelrollen i «Kameliadamen» og gik

i Efteraaret 1896 over til det kongl. Theater, hvor hun debuterede som Martha i «Samfundets Støtter».

Kendt som ridder ca. 1364: "Nachkommen Gorms des Alten" af s. Otto Brenner: 821-22 på side 281.

Kentucky Marriages to 1850

Baker, Nathan married New, Polly on 22 Oct 1804 in Gallatin County, Kentucky

KFB 56 + EFS 287

Denne post er kontrolleret og i muligt omfang tilrettet if. oplysninger fra: Michael Erochsen, Kildedalen 49, 3400 Hiller²d (merichse@sca.csc.com)

 Denne post er kontrolleret og i muligt omfang tilrettet if. opl. fra: Karin Jakobsen (k.jakobsen@ada1.home.dk) 

Kield Kieldsen gik i Viborg Katedralskole. Efter endt skolegang lærte han landbrug hos Ingerslev på Steenildmosegård og hos Poulsen på Kveldstrup. Derefter kom han på Lyngby Landbrugsskole og han aftjente sin værnepligt ved Garden.

I 1896 købte han Elstedgård og i 1908 købte han Lynderupgård, men lod den bestyrer indtil han og familien i 1909 flyttede dertil.

I 1926 stillede han sig som konservativ Rigsdagskandidat til valg i Løvelkredsen, hvor han samlede betydeligt flere stemmer end den tidligere kandidat uden dog at blive valgt.

Han har været medlem af Sognerådet i 20 år, var medlem af Overvoldgiftskommissionen og af Hedeselskabets Repræsentantskab, formand for Viborg Amts samlede Hesteavlesforeninger, for plantageforsikringen, for udvalget til udtagelse af nævninger og for Tolvmandsforeningen, næstformand for bestyrelsen for Viborg Amts Garderforening, m.m.

Sølvbryllup på Lynderupgård.

I 1896 havde Kield Kieldsen fra Lynderupgaard købt Ejendommen Elstedgaard ca. 1 Mil nordøst for Aarhus, og paa denne Gaard tog han og Martha Kjeldsen fra Havnø Ophold efter deres Bryllup i 1897.

Det var jo lidt udenfor Kjeldsenernes sædvanlige Omraade, men helt uden Slægt paa Egnen var det nygifte Par dog ikke, paa Naboejendommen Kjærgaard boede Familien Kastrup, Fætter og Søster til Kield Kieldsens Moder, og noget længere borte havde de Faurschouerne paa Højvang. Endnu længere borte – ca. 1½ Mil derfra – paa Haraldsmark fandtes der ogsaa temmelig nære Slægtninge af Ægtefællerne, Husmoderen Christine Brask, f. Steenild fra Volstrup, var Martha Kieldsens Kusine paa fædrene Side, ligesom der ogsaa paa mødrene Side var kjeldsensk Blod (Kragelund-Grenen), og Kield Kieldsens Moder var ligeledes Kusine til Christine Brask, medens hans Fader som en Kieldsen jo ogsaa var noget beslægtet med hende - dette anføres som Eksempel paa de hyppige indviklede Slægtskabsforbindelser i den kjeldsenske Familie.

Lynderupgård.

Der indledes straks mellem Familierne paa Elstedgaard og Haraldsmark et i Forhold til Afstanden livligt Samkvem, og dette vedvarede lige til Kieldsen – vist i 1909 – flyttede til Lynderupgaard, selvfølgelig i Almindelighed ganske formløst, man kom til hinanden uindbudt og uanmeldt, og var der Gæster et af Stederne, var det i mange Tilfælde næsten en given Sag, at der maatte en Tur til over til det andet Sted.

Børnene paa Haraldsmark kaldte Kields og Martha K. for Onkel og Tante, vel nærmest paa Grund af den temmelige store Aldersforskel; vi kan imidlertid ikke nægte os den Fornøjelse at røbe, at Martha Kieldsen blev kaldt ”den gale Tante Martha”, men maa dog for at undgaa Misforstaaelse tilføje, at Tilnavnet alene havde den ganske uskyldige Aarsag – det er virkelig sandt – at de havde en nærmere Tante med samme Fornavn, Martha Steenild paa Volstrup.

Det var altid særdeles fornøjelige Ture til Elstedgaard, Kield K., der tidlige havde forpagtet en nærliggende Ejendom, drev Landbruget ypperligt, og hans Kone skulde nok sørge for, at der var hyggeligt indendørs i den forholdsvis store Lejlighed, men hun havde desuden megen Interesse for Landbruget og Husdyrene, særlig Hestene, og maaske er det et Spørgsmaal, hvem af dem der er den største Dygtighed paa dette Omraade, skønt Kield Kieldsens ”Hesteforstand” dog er almindelig anerkendt og skattet. Begge var ivrige Ryttere og Rideforeningsmedlemmer, og der fandt ikke noget Væddeløb eller Dyrskue Sted i Nærheden, uden at deres Nærværelse næsten var selvskreven.

Son Jyder og Kieldsener er de overmaade gæstfri og har mange andre gode Egenskaber, men dertil kommer, at de begge er særprægede Personligheder, der ikke er bange for at tænke og handle selvstændigt.

Naar det foran er anført, at det livlige Samkvem mellem Familierne paa Elstedgaard og Haraldsmark vedvarede, til Kieldsenerne flyttede fra Egnen, maa det ikke forstaas saaledes, at den større Afstand ganske afbød Forbindelsen, nej, vi fra Haraldsmark har stadig følt, at vi er velkomne paa den dejlige, gamle Gaard i Himmerland, hvor de nu bor, og heldigvis har vi da ogsaa en Gang imellem haft den Glæde at se dem som Gæster, og for den Gæstfrihed og Trofasthed, de har vist os igennem de mange Aar, er vi dem meget taknemlige.

Tak, Kield og Martha. Haraldsmarkerne.

En venlig hilsen til sølvbrudeparret

Paa Lynderupgaard i juni 1922

fra to gode venner

En god Nabo er en herlig Gave, saaledes stod der for mange Aar siden i et Julebrev til mig fra Fru Martha Kieldsen, og ofte har jeg maatte sande Betydningen af disse Ord, og hvor glædede de mig, idet de tolkede den samme Følelse, som jeg selv nærede overfor de to gode Venner paa Nabogaarden.

Mere end et kvart Aarhundrede er nu rundet, siden mit første Møde med Kieldsen som hjemvendt Gardist, jeg erindrer tydeligt, at det var paa Veien gennem Elsted By, jeg følte mig strax tiltalt af hans friske hjertelige Væsen, som lovede et godt og fortroligt Naboskab for Fremtiden, og dette, tør jeg trygt bekræfte, har aldrig svigtet, ingen Mislyd har der meldt sig i de mange Aar, selv ikke da jeg regnede 3 Tdr. Havre forkert i hans Favør.

Her at nedskrive en overstrømmende Ros om det unge Pars Dygtighed, Stræbsomhed, Nøisomhed, Hesteforstand, - i den Retning er for resten Fruens den bedste - , o.s.v. turde være overflødig, alle de Egenskaber kender Slægten sikket til fulde, men den Egenskab, som betog mig mest hos dem, var deres varme medfølende Hjerter, for dette maa jeg have Lov til at tolke min oprigtige følte Tak.

Selv har jeg havt rige Leilighed til at gengælde alle de gode og glade Timer paa Elstedgaard, maaske tør jeg dog rose mig af den ikke ubetydelige Andel, jeg havde i Børnenes fortrinlige Opdragelse, for hvilken jeg da ogsaa har høstet Forældrenes fulde Paaskønnelse.

Nu d. 16. Juni feirer begge de gode Venner deres Høitidsdag paa det gamle herlige Lynderupgaard, hvor de har beredt min Hustru og mig saa mange glade Timer, og vi beder dem ved denne lille beskedne Hilsen modtage vor hjerteligste Lykønskning og oprigtige Ønsker om, at de kommende Dage maa bringe Glæde og Velsignelse med sig til dem og deres kære Børn.

København i Mai 1922 W. Holst.

Fra en Elstedgaardnabo.

Den 16. Juni vil paa Lynderupgaard blive en stor Højtidsdag, idet Kield og Martha Kieldsen paa denne Dag fejrer deres Sølvbryllup. Det er altsaa 25 Aar siden det unge Par drog ind paa Elstedgaard som nygifte, og i de 12 Aar, de boede her, samlede de sig mange Venner. Det var et gæstfrit Hjem, hvor man storartet modtaget og behandlet og kunde mærke, det var ment; og vi saa dem med Vemod drage bort til Lynderupgaard, og jeg tror nok, at de selv ogsaa var lidt kede af det i Øjeblikket; men den større Bedrift lagde jo som rimeligt var Beslag paa deres Interesse og store Virkelyst, dog ikke i højere Grad end at de altid huskede deres gamle Egn og Venner, og der er ikke mange, som er og har været saa trofaste i Venskab som Kield og Martha Kieldsen og saa længe har husket paa og betænkt de gamle og fattige i deres gamle Sogn.

Kieldsen er Typen paa Herremanden med hans gode Sæder og Skikke. I Politik konservativ og konsekvent Modstander af de Politikere, hvis Politik han anser for skadelig for Land og Folk.

Men der er dog først og fremmest i Hjemmet, at vi har lært at sætte Pris paa Hr. Kield og Fru Martha. Faa er sikkert de Ægtepar, der i saa høj Grad som dette har fundet hinanden i fælles Interesse saavel ude i den store Bedrift, som inden for Hjemmets Vægge, hvor en fin og nobel Kvindes Indflydelse har talt til os alle Vegne.

Alle vi mange, der gennem Aarene har lært at satte Pris paa det ungdommelige Sølvbrudepar, vil paa denne deres Mærkedag i dybtfølt Tak mindes de Aar, der er svunden og samles i Ønsket om, at de kommende Tider maa blive lige saa lyse og lykkelige for dem og deres Kære.

Kiere Sön

Tak for sist, Gud være hos Dig at Du kan vinne baat Guds og Menneskers Øndets., saa gaa Du Livet gaat igennem lad mig see Du göre Din Flied med at lære alt hvad Du kan - og tillige være Din Prinsipal og sin gode Kone til fornöielse, da det er Dit eget beste, og min störste Glæde som Moder og Fader - Gud være Eders beste Fader, og der er nu mit faste Hob han ogsaa vil. -

Skal Du i med Hagen (?)

Kagen (?) selv skrive Brev til et Begær fra mig, at jeg haver 150 Rigsdler V: so et laan af Dig, og vil svare Dig Renter deraf til fyrre Snapertings (?) Termiin -- og ifal ieg ved Döden skulle afgaar og Du forlange det, skal disse Penge/ Dig udbetales som et Laan ieg have haft af Dig - og saa send mig Brevet herhiem til min Haands underskrift og forsægling - saa skal Du foe det igen - nu maae Du ei skrive det i glemme Bogen - da ieg kunde tage fornsinkelsen af at Du kunde skrive sadaan et Brev. Med fölger 5 Alen Klæh (?) til Dig til Kiole og Bogser ieg synes det saa meget Pænd (?), nu foe Du at Köbe Dig noget Sort lærred I Randers, men see Du foe eentil at kjöbe der som ei skulle Betale det alt for dyere, og ar ikke Gud skiee noget - ieg sÿnes Du skulle have Bræt under Bogserne - , det fölge dog ei med denne Paastdag, da ieg ved ei om Du mente at skulkle have Væst og den Gang Du tilskrev mig at skulle tage 5 Alen Klæh til en Klædning naar det var 2 Alen bret, dette Du nu skal have er 2 Alen bret og af det ieg have foet Vævet I Randers og ieg vel ei sende Dig mere en til nödvendighed da man foe ei noget af detoverblevne -- lad mig nu vide om Du mente at skulle have Væst og, eller di 5 Alen var til Kiole og Bogser - skal Du foe det med föste Paast. Det var gaat min Sön at Haahn ei fortröd po at sin Hæst have stoet her saa længe, tillige at Du kunde foe den en Anden Gang, det er at takke Gud for at man kan foe hielp naar man trænger og derfoer maa man altiider være Höflig - thi man veed aldrig hvem man kan komme til ar behöve hielp af Det kan mange Gange ske ved den Allertrangest Persoon man aldrig troede-----------------. Naar Du tale Haalm eller Brenstrop da skal Du hilse dem fra mig ieg troer dog ei Du skal laane Noget af Brengstrop eller Haalm just po Stedet - naar der ei træffer at Dinnesen köre Höm eller Skorup hiem thi ieg kunne foersto po Sönnesen ar Du skulle naak foe en hos ham, det forste sig en Enkelt gang imellem Kan det jo ei hænde at laane en Hest af de 2 gode men, men komme man foere thit - kan di jo og blive keed deraf mit Helbred er Gud sketak ved det samme er det Guds Ville ieg sakl leve vil ieg Hobe at den gode Gud give mig nogen bedr Helbred vere hilset fra dine Söskende men især hilses Du fra Din til Döden oprigtige Modeer

D. H. Kieldsen

Lerkenfeldt 9 Juli 1821

Kikrkebogen 1825 - 1859, Svendborg, Sunds, Kværndrup - opslag 38:

Kild . NSDB

Plantede kongens fane på volden under stormen på Kalmar 1611. Hårdt såret under belejringen af Älvsborg. Derpå diplomat. Skoleherre Herlufsholm 1620-30. Befalingsmand på Nykjøbing og Aalholm Slotte. Lensmand, Rigsraad, Ridder.

til Krenkerup, Kjærstrup og Lungholm

Gift første gang 1616 med en kun 16 årrig pige Helvig Frandsdatter Rantzau,

Når at få 3 børn hvoraf de 2 dør i løbet af få dage. Helvig dør kun 18 år gammel

Gift 2 gang 1622 med Elisabeth Rosensparre,30 år gammel og dør 1627 kun 35 år gammel

datter af Oluf Rosensparre, f. 6 Aug. 1559, Bosø kloster og Lisbet Henriksdatter Gyldenstierne

Gift for 3de gang med Lisbeth Lunge f.1610 gift 1629 kun 19 år gammel

hun dør kun 49 år gammel. Når at få 10 børn hvoraf 6 dør spæde og 4 af dem

ikke bliver meget over 30 år

Kilde :Max Müller angiver alene navnet som:Elis Nielsdatter

Kilde Bearbejdet materiale fra www.aneguf.dk og StatsTidende

Statstidende udgave: st-2005-219

Sagsnummer: S08112005-6923

Statstidende kan hentes her:

Kilde Bearbejdet materiale fra www.aneguf.dk og StatsTidende

Statstidende udgave: st-2006-053

Sagsnummer: S15032006-3062

Statstidende kan hentes her:

Kilde Bearbejdet materiale fra www.aneguf.dk og StatsTidende

Statstidende udgave: st-2007-143

Sagsnummer: S25072007-2284

Statstidende kan hentes her:

Kilde Bearbejdet materiale fra www.aneguf.dk og StatsTidende

Statstidende udgave: st-2008-116

Sagsnummer: S17062008-4870

Statstidende kan hentes her:

Kilde for dåb: Statens Arkiver, Helligånd, Sokkelund, København, opslag 328, nr. 99

Kilde for død: Statens Arkiver, Vor Frue, Sokkelund, København, opslag 128, nr. 37

Ugift

Kilde for dåb: Statens Arkiver, Hellingånd, Sokkelund, København, opslag 477, nr. 107

Kilde for dåb: Statens Arkiver, Vor Frue, Sokkelund, København, opslag 344, nr. 120

Kilde for død: Statens Arkiver, Vor Frue, Sokkelund, København, opslag 349, nr. 196

Ugift

Kilde for dåb: Statens Arkiver, Vor Frue, Sokkelund, København, opslag 5

Kilde for død: Statens Arkiver, Skt. Morten, Støvring, Randers, opslag 171, nr. 33

forblev ugift

Kilde for dåb: Statens Arkivalier, Helligånd, Sokkelund, København, opslag 43

Kilde for dåb: Statens Arkiver, Låsby, Gjern, Skanderborg, opslag 39, nr. 7

Kilde for død: "Find en grav".

Kilde for dåb: Statens Arkiver, Låsby, Gjern, Skanderborg, opslag 42, nr. 11

Kilde for dåb: Statens Arkiver, Sct. Knud, Odense, Odense, opslag 228, nr. 177

Kilde for død: "Find en grav"

Kilde for dåb: Statens Arkiver, Skive, Hindborg, Viborg, opslag 165, nr. 43

Kilde for død: Statens Arkiver, Gentofte, Sokkelund, København, opslag 287, nr. 0

Kilde for dåb: Statens Arkiver, Skt. Petri, Sokkelund, København, opslag 114

Kilde for død: Statens Arkiver, Vor Frue, Sokkelund, København, opslag 342, nr. 3

Kilde for dåb: Statens Arkiver, Vesterborg, Lolland Nørre, Maribo, opslag 11, nr. 48

Kilde for dåb: Statens Arkiver, Vor Frue, Odense, Odense, opslag 604, øverst

Kilde for død: Statens Arkiver, Vor Frue, Sokkelund, København, opslag 49, nr. 97

Kilde for død: Statens Arkiver, Vor Frue, Sokkelund, København, opslag 248

Kilde for fødsel: finnholbek.dk

Kilde for død: "Find en grav"

Kilde J.P.A har dødsdag 25-1-1691

Kilde : Ingelise Poulsen angiver fødselsår.

Kilde Korsør Gamle By, Bugningregistrant Bind 2, 1989.

Historie Torvet 2/Algade 51.

Kilde Korsør Gamle By, Bugningregistrant Bind 2, 1989.

Historie Torvet 4.

Kilde: FT-1901 Kildehenvisning: 2 77 husl.nr.66, side 8

Navn: Ida Birgitte G. von Haven Køn: K

Fødselsdato: 00/00-1840

Stilling i husstanden: - Civilstand: Ugift

Erhverv: -

Fødested: ??

Sogn: Sankt Jørgensbjerg Herred: Sømme

Amt: Roskilde Stednavn: Skt.Jørgensbjerg

Husstands-/familienr: 1

Gift hvornår: -

Æf død: - Adresse: Skt.Hans Hospital,Patienter

Matrikel: ?? Arbejdsplads: -

Flyttet til kommunen: 1886

Kilde: "100 danske præsteslægter" af Paul Nedergaard, reproudgivet 1984 af Dansk Historisk Håndbogsforlag ApS: Stamtavle 98 Zeuthen: se a,b1 (Jens Lauritsen Zeuthen): "stammoder til slægten."

Kilde: Jan Rømers hjemmeside (http://hjem.get2net.dk/jromer/mf.htm): Ane nr. 3417.

Abel blev gift med Jens Lauridsen Zeuthen, søn af Laurids Sørensen og Ukendt, i 1607.

(Jens Lauridsen Zeuthen blev født i 1573 i Søften, Århus Amt, døde den 9 Februar 1628 i Odense, Odense Amt og blev begravet i 1628 i Odense, Odense Amt.)

Kilde: "100 danske præsteslægter" af Paul Nedergaard, reproudgivet 1984 af Dansk Historisk Håndbogsforlag ApS: Stamtavle 98 Zeuthen: a,b1:

"mag., provst, Sct Knuds k., Odense."

Kilde: Jan Rømers hjemmeside (http://hjem.get2net.dk/jromer/mf.htm): Ane nr. 3416.

"Præst ved St. Knuds kirke i Odense."

http://www.home1.stofanet.dk/brian_jorgensen/zeuthenhisDK.html

Navnet Zeuthen stammer fra Søften ved Århus, der i 1700 tallet hed Zeuthen sogn. Det er så ved forskellige tale og skrive måder f.eks. Seuthen, Sowten blevet til nutidens Søften. Den mest kendte slægt fra Søften er nok Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628), der var søn af præsten Laurids Sørensen i Søften. Jens Lauridsen Zeuthen gik i Århus Latinskole, hvor han fik sit latinske tilnavn Zeuthennius efter sin hjemstavn. Denne slægt har jeg ingen forbindelse med. Der findes mange slægter med efternavnet Zeuthen, det eneste de har tilfælles er at deres forfædre stemmer fra Søften.

Kilde: "100 danske præsteslægter" af Paul Nedergaard, reproudgivet 1984 af

Dansk Historisk Håndbogsforlag ApS: Stamtavle 98 Zeuthen: a,b1,c1,d2:

Kilde: "Fynske Antikvarer", fra et forskerkredsmøde i Odense 2005

Kilde: "Fynske Antikvarer", fra et forskerkredsmøde i Odense 2005

Kilde: "Fynske Antikvarer", fra et forskerkredsmøde i Odense 2005