Notater

Justitsraad og Kontorchef i Rentekammeret

Justitsråd og ejer af Cathrinebjerg.Har mindesten på Sengeløse kirkegård.

Nævnes 1784 og 1787 som forpagter af Holbæk ladegård. Købte 1789 Cathrinebjerg i Sengeløse og beholdt den til sin død. Laurentius var justitsråd og landvæsenkommisær.

Jytte er opvokset på Jagtvejen i København. Her blev bydelen fornyet efter krigen, omkring 1920.

Bla. opførte den socialistiske kommunalbestyrelse ”Folkets Hus” - det såkaldte ”ungdomshus”, som i 2007 blev revet ned under stor protest fra mange af de unge i den indre by. Jytte m.fl. var flittig bruger af huset som havde vand og toiletter (hvilket ikke var tilfælde i mange boliger). Her besøgte hun bla. som 3 årig huset med børnehaven. Der blev arrangeret klovneoptræden om dagen til institutionerne, der blev afholdt bla. juletræs- arrangementer og om aften blev der bl.a. arrangeret boksekampe. Der var aktiviteter alle ugens dage for borgerne, bortset fra om tirsdagen.

Da Jytte var 14 år begyndte hun at undervise de små børn i dans (hun havde selv lært det siden 3 års alderen). Hun underviste 100 børn om mandagen, sammen med hendes skolelærer, hans hustru og deres søn (som senere blev skuespiller). Det siges, at netop fordi huset var så efterspurgt til børn og unge og man som politikere prioriterede deres behov (undgå at de strejfede på gaden) - ja så blev tirsdagen udvalgt til stemmedag for div. valg; eneste dag, hvor huset var ledigt. Det var nemlig her, man mødtes. Derfor blev der kun udskrevet valg til om tirsdagen i rigtig mange år.

Da ungdomshuset skulle rives ned, mødte den aldrende Jytte op for at protestere. Bla. bad hun ”snoppede” journalister fra Hellerup om at forsvinde, da hun mente at det kun var rigtige københavnere, der vidste hvilken værdi dette samlingssted havde.

Jytte gik i Stevnsgade skole, hvilket hun var meget glad for. Selvom klassekvotienten var høj, så var lærerne arrangeret i at hjælpe eleverne frem i tilværelsen.

Hun lærte Arno at kende som 14 årig, men faldt først 100 % for ham efter krigen. Mange blev bevidst gravide på dette tidspunkt. Der var boligmangel og derfor fik man først lejlighed, når man ventede børn. Det gjaldt også Jytte og Arno, der bevidst blev gravid, blot for at kunne få en lejlighed og bo sammen.

Boede i rækkehus i Virum, da børnene boede hjemme.

Lod sig skille i en årrække fra Arno(ca. 3 år) pga. deres hektiske liv og småbørn. De giftede sig igen senere. Jytte og Arno spillede en del bowling.

Var meget politisk aktiv, bl.a. i Kommunalbestyrelsen i Helsingør.

Selv som pensionist underviste Jytte på Højskoler.

Hun har konstateret, at familien har mange ordblinde, mange med læseproblemer. Men intelligensen er god og derfor bør man gøre meget ud af, at få disse unge uddannet i lederstillinger, så de har sekretærer til rådighed. Familien bør støtte dem, for eneste problem er, at studiet tager lidt længere tid.

Set i bakspejlet har Jytte ret, for mange af familiemedlemmerne som har opnået gode stillinger, har alle haft læseproblemer, men har klaret sig godt i det politiske liv og i lederstillinger.

Jytte har lidt af en meget dårlig ryg i mange år, ligesom sin bror Allert, foruden en leddegigt.

I år 2000 boede Jytte i Hundested, samme by som sin datter Sally, som hun ser meget + hendes børnebørn. Hun har næsten ingen kontakt til sønnen Kenneth.

I 2007 fik Jytte muligvis en mindre hjerneblødning. Hendes hukommelse blev væk, som hun kaldte det. Som 83 årig er hun dement - siger hun; kan ikke huske og er stærkt irriteret over dette oveni alle de andre skavanker. Alligevel har hun lige været på sin traditionelle ”juletur”, alene, fra Hundested til København med toget. Gået fra Rådhuspladsen til bla. Gl. Kongevej. Da hun vidste at hukommelsen ville svigte, - ja så havde hun en seddel i lommen på den strækning hun skulle tilbagelægge. Den fik hun brug for. På Rådhuspladsen måtte hun bede en forbipasserende om at læse hendes seddel og hjælpe hende på vej; for orienteringen var igen røget. Hun kom dog hel hjem!

Sally(datteren) fik Jytte flyttet til et plejehjem, da demensen overtog hendes hjem. Her døde hun kort efter og Sally og ægtefællen solgte deres gård og flyttede ind i Jyttes lejlighed i Hundested.

NB. Jytte ændrede sit navn til kun at hedde Jytte Borup.

Jørgen (Georg) Fibiger # 1169 Statsmusikant i Nyborg, søn af ?

* ?

~ 10. august 1673 i Vor Frue Kirke i Nyborg, med # 1170

Begravet 8. maj 1689 på Vor Frue Kirkegård i Nyborg

1665 ansattes Jørgen (Gerog) Fibiger som Statsmusikant i Nyborg.

I Faaborg Tingbog 1667 kan man læse:

"Blev læst og forkyndiget en Copie af kongelig Majestæt Nådige Befaling angående Tvende instrumentister, navnlig Christopher Møller og Georg Fibiger, som efter høystbem'te Kongelig Majestæts befamling er bevilget at opvarte under Nyborg Amt med deres instrumenter, til Bryllupper og andre wertschaber, for billig Betaling hoes hvem deres Tjeneste begierendes vorder.

Hafnia d. 18. november 1665.

Forfatteren til bogen "Fibiger-slægtens Ældste” (Amalie Fibiger) har hentet oplysningen hos Birkedommer H.H. Hvass i Faaborg den 2. marts 1918.

Denne muciseren havde dog sine begrænsninger, idet det ved forordninger af 1605, 1615 og 1624 f.eks. ikke var tilladt købmænd med mindre 5.000 Dlr. at "føre bruden med spil over gaden". Man kaldte det "Luksusforordninger".

Denne forordning indeholdt også en masse andre begrænsninger. F.eks. kunne Rådmænd og Købmænd holde deres bryllupper på rådhuset. De kunne også invitere "24 par folk og 12 unge karle". Håndværkere kunne ikke holde bryllup på Rådhuset og måtte kun invitere "12 par folk og 6 unge karle". Når barselkonen gjorde sin kirkegang, måtte Borgmesters, Rådmænds og Købmænds hustruer have 12 par dannekvinder i følge men håndværkeres hustruer måtte kun medbringe 6 par. Da Borgmester Jørgen Mule holdt bryllup på Råhuset for sin datter, var hans formue faldet til under den fastsatte grænse, og da han havde flere gæster med end tilladt indstævnede lensmanden ham for Rådstueretten. Det hjalp ikke at han påberåbte sig sin adelige herkomst (Adelen var fritstillet). Han pådømtes at betale de 200 Rdl. , der var den sædvanlige takst. (Se "Det fynske Rådsaristokrati i det 17. århundrede" af Svend Larsen).

I Nyborg Skiftesamlings Protokol side 305-318: Skifte efter Georg Fibiger, Instrumentist, Anno 1690, d. 8. Juli, mellem ærlig, dydrig og gudfrygtige Quinde Abel Jørgensdatter efter hendes afdøde salig Mand ærlig agtet - og welfornemme Georg Fibiger, fordum Indwohner og Instrumentist heri Staden på den ene Side og begge deres Søn, den salig Mands Arfning, Mathias Georg Fibiger på den anden Side.

Overskuddet ved skiftet blev 105 Rdl. og 11 Skilling til deling mellem mor og søn.

Jørgen har fået nyt navn:

Jørgen Jørgensen var efter al sandsynlighed en naturlig søn af Jørgen Steensen Brahe født 22. maj 1585 paa Lolland død 1661 paa Hvedeholm (ejer 9 Herregaarde) bl.a. Brahesborg, Barløsegaard, Barløseborg og Lensmand paa Hagenskov.

1.) Linie gaar tilbage til Valdemar sejer 1202.

2.) Linie Ivar Vidfren Konge i Skaane år 651 i Sverige år 653, i Slælland år 661.

Jørgen Jørgensen var efter al sandsynlighed en naturlig søn af Jørgen Steensen Brahe født 22. maj 1585 paa Lolland død 1661 paa Hvedeholm (ejer 9 Herregaarde) bl.a. Brahesborg, Barløsegaard,

Barløseborg og Lensmand paa Hagenskov.

1.) Linie gaar tilbage til Valdemar sejer 1202.

Jørgen Jørgensen var efter al sandsynlighed en naturlig søn af Jørgen Steensen Brahe født 22. maj 1585 paa Lolland død 1661 paa Hvedeholm (ejer 9 Herregaarde) bl.a. Brahesborg, Barløsegaard,

Barløseborg og Lensmand paa Hagenskov.

1.) Linie gaar tilbage til Valdemar sejer 1202.

2.) Linie Ivar Vidfren Konge i Skaane år 651 i Sverige år 653, i Slælland år 661.

Jørgen Jørgensen var efter al sandsynlighed en naturlig søn af Jørgen Steensen Brahe født 22. maj 1585 paa Lolland død 1661 paa Hvedeholm (ejer 9 Herregaarde) bl.a. Brahesborg, Barløsegaard,

Barløseborg og Lensmand paa Hagenskov.

1.) Linie gaar tilbage til Valdemar sejer 1202.

2.) Linie Ivar Vidfren Konge i Skaane år 651 i Sverige år 653, i Slælland år 661.

Købmand i Ålborg. Rådmand

købmand i Burg-Steinfurt

nærved Billerbeck-Coesfeldt

Købmand i Nykøbing Falster

Købte som enke eDelegave Gods, som efter hendes død overgik til sønnen.

Kai Caroc Schall Holberg, forfatter, var søn af overretssagfører, senere dr. jur. Ludvig Schall Holberg og hustru Betty Juliane Sofie Mathilde Caroc. Han blev student i 1896 og cand. phil. 1897. Efter at have været ansat i antikvitetshandel fra 1902 til 1909 blev han filmskuespiller og konferencier hos Lorry Feilberg fra 1913 til 1917. Han var i Marokko 1919-20 og var derefter i perioden 1920 til 1926 knyttet til forlaget "Danmark". I 1930 blev han sekretær på Christiansminde Badehotel ved Svendborg. Han var gift med Ragnhild Blad, født Bojesen, men ægteskabet blev opløst.

Kaldes til Sorø fra Rostock 13 juni 1623

Kaldes til Sorø fra Rostock 13.Juni 1623

Professor ved Sorø Akademi

Han er den store Profet - Dansk forfatterlektikon V/99 oplyser ikke mindre end 4 sider om hans udgydelser.

Bør kopieres.

Hans Willumsen Lauremberg

Biografi

Historiske begivenheder

1590 Hans Willumsen Lauremberg født.

1592 Michel de Montaigne død i Bordeaux.

1599 Shakespeares teater The Globe Playhouse åbner i London.

1613 Første tobakdyrkning i Englands nordamerikanske kolonier.

1616 Danmark får kolonien Trankebar i Indien.

Det Ostindiske Kompagni oprettes.

1618 30 års krigen. (1618-1648)

1625 Første kompagni til Afrika-handel oprettes i Danmark.

1631 Nyboder opføres til flådens folk i København.

1637 Descartes og Fermat skaber uafhængigt af hinanden den analytiske geometri.

Pesten hærger Danmark. 5.000 dør i København.

1639 Det første guldhorn findes ved Gallehus.

1641 Maren Splid brændes på bålet.

1642 Isaac Newton (d. 1727) født.

Rundetårn står færdigt.

1648 Chr. IV dør. Frederik III (1609-1670) udråbes til konge.

30 års krigen ender.

1650 Der indføres »moms± på øl og brændevin, dog ikke for adel og gejstlighed.

1654 Pest i København dræber 9000 mennesker.

1658 Hans Willumsen Lauremberg død.

Kaldet But

Kaldet Ole, redaktør

Skolegang i Kalundborg ved privat lærerinde,derefter Schneekloths skole i København, Hesselager Kostskole og Svendborg Gymnasium.

Landvæsenselev i tre år på Skjoldemose gods,Anhof gods og Lerchenborg gods.Herefter ansættelser i London og New York 1914-16 og plantagebestyrer på st,Croix 1917-18.Atter i New York 1918-19 og direktør i A/S Moderne Fællesrejseri Kbh. 1919-20.Ansat i American Hawaian Steamship Co. i Californien1921 og Union Oil Co.of California 1923.

Hjemrejse til Danmark og deltager i firmaet Valeur & Kampmanni Århus 1925-27,derefter ansat som kontrollør i Københavns Frihavns Aktieselskab 1927.Siden 1939 redaktør af månedsbladet Frihavns Funktionæren.

Kampmann var medejer af et ca. 150 år gammelt hus i farum. Huset har i henhold til gammel overlevering tidligere stået på en af præstegårdens udmarker og været beboet af præsten i Farum Henrik Kampmann efter hans afgang som præst sammesteds. H.K. skal have været interesseret i låse, og i huset findes endnu i 1943 nogle gamle dørlåse med tilhørende nøgler , der skal have været forfærdiget af ham.

Kaldet Tylle.

Kaldte sig Christine Benson. Christine Bendtsen Anderson, one of the first native women of the island of Bornholm, Denmark, who embraced the gospel as preached by Latter-Day-Saint Elders, is a daughte

r of Jeppe Bendtsen and Maren Kristine Koefoed. After learning the dressmaker's and tailors' trade in her native town, she went to Copenhagen, where she joined the Baptist church. When Apostle Erastus

Snow and fellow-laborers came to Denmark in 1850, she was among those who heard their testimonies and believed that they were men sent of God. She received a testimony, and was baptized 24 August 18

50, by Elder George P. Dykes, being the second person from Bornholm to accept the gospel. In the summer of 1851, she was called by Apostle Erastus Snow to accompany two Elders to Bornholm, and help th

em in their work, by finding a home for them and assisting them otherwise. She performed that mission most faithfully. Not only did she secure a home for the missionaries in her father's house, but

she prepared the way for them, in many instances, to preach the gospel. In a short time, all the members of her father's family, except one, were converted to "Mormonism" and emmigrated to America, l

eaving Denmark 20 December 1852.

They all arrived in Utah in the fall of 1853, except Jeppe Bendtsen, the head of the family, who was bitten by a dog in Hamburg, Germany and returned to Bornholm. He emmigrated, however, the following

year. (This is questionable information because records indicate that Yeppe, along with the rest of his family that emmigrated, arrived in the Salt Lake Valley at the same time.) Sister Christine wa

s married to Mons Andersen, 3 July 1854, and lived in Salt Lake City until April 1858, when they moved to Lehi, Utah County, where they still reside. Sister Andersen has been a teacher in the Relief S

Kaldte sig Linne.

Kaldte sig Marie

Kaldte sig Marie

Kalmar Stadsförsamling Fødelse- och Dopbok C:9 (1833-1858) side 269 (AD-139)

Forældre: Brandvaktskarlen Anders Peter Lundgrens och dets Hustrun Charlotta Hagenbergs Son.

Faddrar: Skärskepparen Solberg och Enken Britta Stina Johansson, Dr, Carl Westerst.. och Pigan Maria Aspelund,

Kalmar Stadsförsamling Fødelse- och Dopbok C:9 (1833-1858), side 181 (AD-95)

Forældre: Skärskepparen Anders Sporsen och hans Hustru, Drängen Carl Gustaf Lundgren och Pigan Ulrica Charlotta Törnquist

Kalmar Stadsförsamling Fødelse- och Dopbok C:9 (1833-1858)

Forældre: Arbejtskarlen Anders Pet: Lundgren och hans Hustrun Charlotta Hagenbergs Son.

Faddrar: Barnmorskan Maria Tvengström, Pigorna Sara Elisabt: Krantz, Maria Chr. Petersson och Ingrid Helena Johansson

Kammerherre til Grevskabet Brahesminde, Det friherrelige Selbyske Forlods, Hvedholm og Steensgaard.

Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Højesteretsassessor, Højesteretsdommer og Højesteretsjustitiarius, Stiftamtmand over Sjælland, Generaltoldkammerdirektør

Kammerherre, generalkrigskommissær.

Kilden angiver viet Okt 1804, men uden dato.

Kammerherre, Hofjægermester, Tiendekommissµr i Tryggevælde Distrikt, 1817 Geheimekonferensraad

Kammerjunker, Herredsfoged i Hvetbo Herred (R.*D.M.).

• 1851 Student (priv. dim.), 1859 (21 Jan.) cand. jur., 1861 Kammerjunker, s. A. (April) slesvigsk juridisk Eksamen, 1868 Herredsfoged i Hvetbo Herred, 1874 konst. Herredsfoged
  1 Nørre Tyrstrup Herred, 1876 Herredsfoged i Kolding Herred, 1887 (19 April) R.* 1898 (8 April) D.M.

kammerjunker, premlnt i Livgarden

&nbsp

kammerjunker, premlnt i Livgarden

kammerjunker, premlnt i Livgarden

KAMPMANN C Grosserer; f. 1681 i Aarhus; Søn af Købmand N Ø Kamp-mann

Indehaver af Kainpniann, Møller A Herskind, Aarhus, 1910-20; Direktør for A/S Kampmann, Møller A Herskind 1921-40; Direktør for Kampmann & Herskind Akts., Kbhvn. fra 1941 osf Formand for Selskabets Bestyrelse.

Medlem af Bestyrelsen for Danske Kulimportørers Association, Scandinavi-an Coal Importers Federation og Dansk Kulimport Organisation (Danecoal); i 1945 og 1946 udsendt af Organisationen for at varetage dens Interesser i U. S. A. ; Medlem af Bestyrelsen for forskellige Kulaktieselskaber, for Det Danske Trælastkompagni og forskellig!.'

til Trælastkompagniet knyttede Selska ber, for Assurance-Compagnict Baltica og for Bønnenkamps Legat.

Kan føres længere tilbage, se

1) Otto Fr. Ahrends: "Gejstligheden i Slesvig Holsten. Fra Reformationen til 1864". 3 bind. 1932.

Kan ikke være datter af Karen Andersdatter, da hun i så fald kun var 11 år da hun fik hende -

Kancelliråd og adlet 1. maj 1674

Bror til Johannes Fincke der var gift med hustruens søster

Kancelliråd, borgmester og byfoged i Maribo, samt birkedommer i

Maribo Birk.

Kantor ved Slegsvig Domkirke.

Kap. & komp.chef pa Stiklestad

Kapellan v.Ribe Domkirke, sognepræst til St. Mortens kirke i Randers.

Karen Bartramsdatter Trewen # 1168 datter af Bertram Trewen # 1171 og Gjertrud Nielsdatter Riber # 1172

* 6. december 1679 i Kerteminde

~ 30. oktober 1704 i Vor Frue Kirke i Nyborg, med Mathias Georg Jørgensen Fibiger # 1167

† 2. juli 1723 i Nyborg

Begravet 8. juli 1723 i Vor Frue Kirke i Nyborg (sydlige kirkeskib). 44 år gammel.

http://www.jskaaning.dk/243776

Karen Arrildsdatter var gift med Andreas Bjørn i hans 1. ægteskab

Karen blev gift med Hans Madsen Adolphsen Kofoed [7691] i 1792. (Hans Madsen Adolphsen Kofoed [7691] blev født den 5 Aug. 1755 i 21, sg, Langemyregaard, Aaker, Sønder Herred og døde den 31 Okt. 1820 i 29, sg, Skadegård, Aaker, Sønder Herred, Danmark.)

Karen blev derefter gift med Hans Hansen Munk [7693] den 5 Nov. 1775. (Hans Hansen Munk [7693] blev født den 10 Mar. 1756 i 29, sg, Skadegård, Aaker, Sønder Herred, Danmark og døde i 1788 i 29, sg, Skadegård, Aaker, Sønder Herred, Danmark.)

Karen Romsøe og Line Romsøe (Det må være Eline)

Karen Tolderlund blev gift med sin kusine Julio Carlos Tolderlund. Det er derfor, at programmet er præsenteret to gange. Det ser ud til, at programmet ikke overveje muligheden for et ægteskab mellem fætre og Karen kunne se ud som to ægtemænd (bemærk at dette er den samme person) Karens efterkommere kan ses i den genealogiske linje af sin mand, Julio Carlos .

De mødtes i juli 1927, da han besøgte sine forældre på en tur med sin familie. Karen og Julio lovede en dag før han vendte tilbage til Argentina og mødtes igen tre år senere. I løbet af denne tid, Karen havde et køkken fuld kursus.

Karen Urne havde før sit ægteskab med Niels Harbou til Hvolris været gift med Isak Pedersen Måneskjold. Det fortælles om hende, at hun engang i 1626 skal være flygtet fra Tidselholt til Broholm for at søge beskyttelse mod sin mand, der havde mishandlet hende. Da han også blev stævnet for vold mod en tjenestepige, blev han idømt livsvarigt fængsel på Dragsholm.

26. maj 1634 var hun blandt de adelspersoner, der var indbudt til prinsens bryllup.

Omtrent samtidigt med at hun gifter sig med Niels Harbou, bliver hendes datter med Isak Pedersen Maaneskjold, Margrethe Isaksdatter, gift med Niels Harbous fætter, Christen Harbou.

Omkring 1637 gifter Niels Harbou om sig med Karen Urne, datter af Hans Urne til Dræbygård og Inger Baad til Tidselholt. Karen Urne var enke efter nordmanden Isak Pedersen Maaneskjold, med hvem hun havde datteren Margrethe. Omtrent samtidig med at Niels

gifter sig med Karen Urne bliver Margrethe gift med Niels' fætter Christen.

De to fætre deler deres jordegods således mellem sig, så Christen får de jyske besiddelser (bl.a. Hvolris og en gård i Roum) medens Niels får de fynske og langelandske besiddelser bl.a. Egeløkke og Hegnet mm.).

Karl gik i skole i Øsløs. Han blev uddannet ved landbruget og byggede selv ejendom i Arup 1926. Denne ejendom drev han til sin død. Han var formand for friskolen i Arup og medlem af flere bestyrelser.

Karl stammer fra Kranichfeld ved floden Ilm i Thüringen, Tyskland, hvar habs fader var storstensfejer. Kom til Danmark maj 1881, måske for at flygte fra en indkaldelsesordre fra militæret, hvilket mange flygtede fra.

Maj 1881 arbejde som sadelmager hos det tyske Cirkus Ahlers

Nov 1881 - maj 1888 arbejdede som altmuligmand i Cirkus Miehe

Sommer 1888 arbejdede som knyst hos Den rige Winter, som havde et omrejsende tivoli

Efterår 1888 på landevejen som skærsliber

Forår 1890 staldkarl hos Cirkus Otte Glauert

Sommer 1890 ca tre måneder arbejde som medhjælper for tryllekunstner J. C. Emil von Barner

1890-1894 rejste en del af tiden med skærsliber Heinrich Christopher Hertzberg

1890 forlovet og gift med Heinrichs datter Vilhelmine

Disse oplysninger er fra Karls egen ansøgning om dansk statsborgerskab i 1926

Arbejdede mere en 10 i frederikshavn som arbejdsmand og sliber på slageriet

som ældre flyttede til Kolding.