Notater

Jens gik i skole i Øsløs og blev derefter uddannet ved landbruget. Han aftjente sin værnepligt i København 1913. Efter hjemsendelsen tog han hjem på faderens gård, som han passede og overtog i 1920. han drev gården i 40 år. Han var medlem af bestyrelsen for mejeriet, venstrevælgerforeningen og husflidsforeningen.

Bosat: Højstrupvej 73, Øsløs.

Kilde: Slægtsbogen "Slægten Vigsø fra Øsløs Sogn".

_______

jens Peter er hjemmedøbt d. 8. juni, fremstillet i Øsløs Kirke d. 11. november 1891. Kilde for fødsel og Dåb: 1853-1891. Øsløs Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt. OP. 105

_______

Jens mor Ane er på aftægt hos dem 1921

FT. Øsløs 1921, Op.42

FT. Øsløs 1930, OP.51. Bopæl mat nr. 32a.

Jens Hjorth kom bare 2 år gammel i pleje hos sin grandonkel og gudfader på Annerup Jens Hjorth, her var han i 3 år, hvorefter han kom tilbage til forældrene på Lindenborg. I 1842 flyttede han sammen med forældrene til Thustrup.

Konfirmeret d. 7. april 1850 og allerede den 30 april valgte han at stå til søs. Sejlede først med forskellige skibe til England, Portugal og Middelhavet og tog 1854 1. og 2. del af styrmandseksamen. Var derefter på rejse til Vestindien og blev 1855 2. styrmand på Barkskibet ”Atlas”, 1857 1. styrmand og fik 1860, kun 25 år gammel, et skib at fører.

I 1863 blev han kaldt hjem for at assistere faderen, som dog endnu var alt for virksom og energisk til at ville træde sig tilbage fra gårdens drift. Derfor tog Jens atter ud for at sejle og 7. marts 1867 rejste han for at overtage Barkskibet ”Atlas”, hvormed han sejlede på Østersøen og England. I 1868 fik han den nye Skonnertbrig ”Thor” at føre. 1872 afgik han fra dette skib i Hamborg, for at overtage et større dampskib i England, bestemt til at sejle under engelsk flag. Jens Hjorth tog engelsk kaptajnseksamen. Efter blot en rejse blev dampskibet solgt og Jens rejste hjem til Ålborg.

31. oktober 1873 indgik han kompagniskab med grosserer Vallentin og de byggede sammen Nørre Flødal Fabrikkers Kridtslemmeri, ved Svendstrup.

Her virkede han de næste 42 år, indtil han i 1915 solgte sin halvpart til grosserer Milling, og flyttede til villa ”Tairo”, på Annebergvej, i Ålborg. Villaens navn blev ændret til ”Villa Pouline”

Jens is pronounced Yens. Twin

Jens (pronounced Yens but known as Jim Nielsen)

twin

Jens is pronounced Yens. Twin

Jens (pronounced Yens but known as Jim) Nielsen

twin

NISSEN (also known as James Nelson NISSEN) born 21 June 1878, in North Adelaide, SA, married on 21 January 1906 to Mary Anne HIGHETT. Mary died at the age of 49 in 1932. Jens died aged 79 on 11 July 1957 and is buried in Payneham Cemetery. They had eight children. A son, George Nelson NISSEN, was in the air force. A granddaughter of Jens and Mary, Marlene Joan NISSEN (daughter of George Nelson NISSEN and Florence Mavis TAYLOR), married John Neil HAYES who was later sentenced to death in 1973 for murder. He served eight years in gaol.

Jens Ivar Barfod gik straks efter sin konfirmation til søs. Han fortæller herom i en bog "Da jeg var matros", som han udgav i 1895. Han skriver bl.a.: "Det var midt i vinterens hjerte, nogle dage før Jul, da mine forældre indså, at de ikke kunne bøje min ubetvingelige lyst til søen, og derfor "lod drengen få sin vilje". De afsendte mig pr. post fra en af småøerne, måske med det stille håb i hjertet, at det barske vejrlig - vi havde nemlig det år en meget streng vinter - snart skulle få mig til at vende om igen og atter søge hjemmets kødgryder." Han fortæller videre om vanskelighederne ved at få hyre og om de barske forhold den unge dreng pludselig blev stillet overfor, men matros blev han da. I 1866 blev han styrmand på briggen Marie Augusta, hvor han var indtil 1874. Derefter blev han i 1875 ansat som styrmand i DFDS. Den 22/12 1881 fik han skipperborgerskab i København, i 1882 blev han kaptajn i DFDS. I 1888 blev han ansat som forvalter ved selskabets kontor i Esbjerg og flyttede 1895 til Fur og derfra til Fanø og Esbjerg. Han døde 1913 og han s kone 1918 i København. De havde fire børn

1. Niels Torsten Nielsen Barfod, f. 5 feb. 1873, København , d. 24 jun. 1898, Liverpool

2. Ellen Nielsen Barfod, f. 22 nov. 1878, København

3. Rigmor Nielsen Barfod, f. 2 aug. 1877, d. 31 aug. 1877, København

4. Inge Nielsen Barfod, f. 7 maj 1879, København , d. 31 jan. 1934

Jens Jensen Lyngsø fik navneændring i 1905 fra Jens Jensen.

Jens drev i en lang årrække en ejendom i Demstrup, indtil han i 1933 overdrog denne til svigersønnen Erik Jessen.

Kilde: Slægtsbog for efterkommere efter Niels Jensen Lyngsø & Marie Katrine Andersen. Dansk Slægtsforskning, Fredericia 1956-1959.

Jens Kristian gik i skole i Vork. han arbejdede ved landbruget til 1943, da han overtog sin fødegård i Vork, som han drev til 1967. han afhgændede da gården og blev lagerarbejder i Vejle.

Jens Madsen Rømer

Slægtsskab via ægteskab: 5 led

1830 - 1865

Forældre: Mads Andersen Rømer og Benditte Kristine Andersen Rømer (Hansdatter)

Søskende: Margrethe Antonnette Madsdatter, Else Kirstine Madsdatter, Karen Marie Madsdatter, Hans Madsen, Absalon Madsen, Ane Marie Madsdatter og Katrine Andrea Madsen

Kone: Jensine Bodil Kirstine Madsen Rømer (Marker)

Børn: Theodor Polykarpus Andreas, Marie Henriette og Hansine Mathea

Jens Madsen Rømer

Slægtsskab via ægteskab: 5 led

1830 - 1865

Forældre: Mads Andersen Rømer og Benditte Kristine Andersen Rømer (Hansdatter)

Søskende: Margrethe Antonnette Madsdatter, Else Kirstine Madsdatter, Karen Marie Madsdatter, Hans Madsen, Absalon Madsen, Ane Marie Madsdatter og Katrine Andrea Madsen

Kone: Jensine Bodil Kirstine Madsen Rømer (Marker)

Børn: Theodor Polykarpus Andreas, Marie Henriette og Hansine Mathea

Jens Madses Søn – Jens Madsen Kieldsen – Jens Madsen Nørager – Jens Madsen Kjeldsen

Dette er de navne der bruges om Mads Jensens søn Jens, men ikke en eneste gang bliver navnet Marius (3) brugt i kirkebøgerne for Glenstrup sogn (hvor han er født) og i Vindblæs sogn, hvor han bliver gift – får børn – og dør.

Da han bliver gift med Christiane Catrine Blegvad, hedder han Jens Madsen Kieldsen, det samme ved sit første barns dåd i Vindblæs kirkebog, men ved de næste 6 børn kaldes han, af en eller anden grund, Jens Madsen Nørager.

Ved sin død i 1825 bliver han igen kaldt Jens Madsen Kjeldsen, dog med den forskel at Kieldsen nu staves Kjeldsen.

Jens Michael Sonne Kofoed and his wife, Jensine Margrethe Jørgensen, first lived in Allinge, where Jens worked as a ship's helmsman (Skibsror), then briefly as a baker (Bager). The family moved to Rønne circa 1862 where Jens supported the family as a Small Farmer (Avlsbruger). After Jens died in 1895 at 70 years old, the widowed Jensine moved in with her daughter Georgine and her husband, Otto Poul Antoni Dam, of Pæregård, 37 Slg. Åker, where she died in 1906 at 81 years of age.

From the Allinge-Sandvig kirkebog:

1850: Copuleret, Nr. 7, Ungkarl og Skibraar Jens Michael Sonne Koefoed, 26 aar gl. af Allinge; Pigen Jensine Margrethe Jørgensen, 25-1/2 aar gl. af Allinge. Vielfes dagen 22 Novbr. 1850.

1852: Født: 10 December (1851); Mathias Peter Koefoed; Døbt: 11 Januari 1852 i Kirke. Forældre: Skibraar Jens Michael Sonne Koefoed og hustru Jensine Margrethe i Allinge. Faddere: Stine Jens Grønbechs hustru Cecilie Nicoline Jørgensen, Hans Jørgen Jørgensen, Hans Sandersen og Peter Sandersen, alle af Allinge.

From the 1855 census of Allinge township:

Nr. 40a, et Huus, 1' Familie: Jens Michal Sonne Kofod, 31, gift, Olsker Sogn, Skibsroer, Huusfader; Jensine Magarete Jørgensen, 30, gift, Allinge, hans kone; Matias Peter Kofod, 4, ugift, Allinge, deres søn.

From the Allinge-Sandvig kirkebog:

1855: Født: 12 Marts. Georgine Caroline Marie Koefoed. Hjemmedøbt for nedils sygdom af Skolelære Bohn den 24 Marts. I Kirke den 27 Maii i Allinge. Forældre: Skibraar Jens Michael Sonne Koefoed og hustru Jensine Margrethe, 29 aar gl., i Allinge. Faddere: Jacobine Cathrine, Toldkarl H. J. Jørgensens hustru, Monsine Marie Kaas, Morten Christian Kaas, Chresten Hansen og Ole Jensen, alle af Menigheder.

From the 1860 census of Allinge township:

Allinge Købstad, et Hus, No. 51: Jens Michael Sonne Koefoed, 36, Gift, Bager, Husfader, Olsker sogn; Jensine Margrethe Jørgensen, 35, Gift, Hans Kone, Allinge; Mathias Peter Koefoed, 9, Ugift, Deres Søn, Allinge; Georgine Caroline Marie Koefoed, 5, Ugift, Deres Datter, Allinge; Andrie Margrethe Kaas, 18, Ugift, Tjenestepige, Sandvig; Elisabeth Marie Koefoed, 42, Ugift, Tjenestepige, Østermarie sogn.

From the Rønne kirkebog:

1863: Født: 19 September. Jensine Andrea Kofoed. Hjemmedøbt i Oktober, Døbt: 10 December. Forældre: Jens Michael Sonne Kofoed og hustru Jensine Margrethe. Faddere ved daaben: Baaren af Skipper A. Munks Hustru Petra, Jørgen Kofoed, K. Samsing, alle af Rønne. Gaardmand Niels Thorsen af Nylarsker. Vacc. 9 Sept. 1864 af Zartmann.

From the 1870 census of Rønne township:

Nørre Kvarter, Store Torvegade, Matr. nr. 1141: Jens Mical Kofoed, Mand, 45, Gift, Folkekirken, Olsker Sogn, Husfader, Avlsbruger; Jensine Magrete Kofoed, Kvinde, 44, Gift, Folkekirken, Allinge Købstad, Husmoder; Mathias Peter Kofoed, Mand, 18, Ugift, Folkekirken, Allinge Købstad, barn; Georgine Caroline Kofoed, Kvinde, 14, Ugift, Folkekirken, Allinge Købstad, barn; Jensine Andrea Kofoed, Kvinde, 6, Ugift, Folkekirken, Rønne Købstad, barn.

From the 1880 census of Rønne township:

Matr. nr. 703, Møllegades Forlængelse, Forhuset, 474' Familie: Jens Michal Sonne Kofoed, 55, Gift, Avlsbruger, Husfader, Olsker, Lutheran; Jensine Margrethe Kofoed, 54, Gift, Hans Kone, Husmoder, Allinge, Lutheran; Georgine Karoline Marie Kofoed, 24, Ugift, Datter, Allinge, Lutheran; Jensine Andrea Kofoed, 16, Ugift, Datter, Rønne, Lutheran.

From the 1890 census of Rønne township:

Møllegade Matr. nr. 703a: Jens Michael Sonne Kofoed, Mand, 65, gift, Folkekirken, Olsker Sogn, Avlsbruger i Rønne; Jensine Margrethe Kofoed, Kvinde, 64, gift, Folkekirken, Allinge Købstad, hans kone; Gjørgine Caroline Marie Kofoed, Kvinde, 34, ugift, Folkekirken, Allinge Købstad, deres barn; Matias Georg Pedersen, Mand, 15, ugift, Folkekirken, Klemensker Sogn.

From the Rønne kirkebog:

1895: No. 49; Dødsdagen og dødsstedet: 12 Juli 1895, Rønne, Møllegade 703; Begravelsessted og begravelsesdagen: R. Kgd., 16 Juli 1895; Den afdødes fulde navn: Jens Michael Sonne Kofoed; Den afdødes stilling og bopæl: Gift Avlsbruger, søn af Gaardejer Mads Kofoed og Hustru Christine Margrethe Sonne af Rø, Maegaard, født 21 Novbr. 1824 i Olsker, gift med Jensine Margrethe Jørgensen; Alder: 70 aar; Af hvilken præst begravelsen er forrettet: Spst. Christensen.

1906: No. 58b; Dødsdagen og dødsstedet: 16 November, Aaker Sogn; Begravelsessted og begravelsesdagen: 22 November 1906, Rønne Kgd.; Den afdødes fulde navn: Jensine Margrethe Kofoed f. Jørgensen; Den afdødes stilling og bopæl: Enke efter Avlsbruger Jens Michael Sonne Kofoed (død i Rønne 1895), boende Tæregaard i Aaker. Født i Allinge, datter af Fisker og Avlsbruger Nikolaj Jørgensen og H. Cecilie f. Hammer; Alder: 81 aar; Af hvilken præst begravelsen er forrettet: Sognepræsten.

Jens Mule var doctor.

Henvisning til - Project Runeberg - Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /

DEC 2005

KRAGSBJERGGAARD

16. årh. Gården hed oprindeligt Rødegaard, og blev omtalt første gang i det 16. årh., og henhørte dengang under Sct. Knuds kloster.

1629: Gården, der lå på de jorder, der dengang kaldtes Rødegaards løkker, blev opført i 1629 af dr. med. og rådmand Jens Mule, der var søn af købmand Hans Mule. I begyndelsen blev gården kaldt "Rødegaard uden for byen". Gården var i Mule slægtens eje indtil 1661.

1661: Rødegård blev solgt til byfoged, senere rådmand og borgmester Willum Jensen Rosenvinge.

? Rødegaard blev solgt p.g.a. økonomiske problemer til handelsmand Morten Skinkel

1691 Ved hans død blev gården købt af Niels Knudsen, der havde den i 55 år.

1746 Rødegaard blev købt af apoteker Johan Christoffer von Westen, der opførte en hel ny gård kaldet Kragsbjerg efter hans hustru Karen Krag Holmsted.

1750 Betydelig udvidelse, bl.a. med helt ny hovedbygning samt anlæggelse af stor park med blomster og bøgeskov. Indledningsvis dyrkedes tobak som også blev spundet, men stor konkurrence fra Holland og Fredericia medførte skifte til raps som afgrøde.

1764 Gården blev overtaget af sønnen Peter von Westen, der var apoteker, læge, professor samt medlem af adskillige akademiske selskaber.

1773 Dårlig økonomi medvirkede til gårdens salg til fruens fætter, Anton Frederik Schæffer, der året efter krævede hende sat ud på grund af restancer, hvilket skete i 1776.

1776 Gården blev købt og indrettet som lystgård af Grev Hans Næss Rantzau-Ascheberg. Samme år fik hans hustru Frederikke Louise Raben, grevinde af Rantzau skøde på gården.

1797 Efter hendes død i 1797 arvede døtrene Birgitte og Elenore Wilhelmina Frederikke Rantzau gården.

1831 Den stærkt forfaldne gård blev overtaget af proprietær C.H. Hansen (Vej-Hansen), der anlagde tobaksfabrik og hørspinderi. Landbrugsbygningerne blev gennemgribende istandsat, men hovedbygningen kunne ikke reddes.

1830 – 1835 Nyt og mindre prangende stuehus blev opført i denne periode.

1846 Gården blev solgt til gårdejer Niels Andersen

1860 Gården blev overtaget af Rasmus Rasmussen

1870 Gården blev overtaget af Jacob Clausen

1894 Gården blev overtaget af Jacob Clausens søn Claus, der er den sidste ejer, der har kvægbestand på gården.

1914 Arvinger, herunder Marie Jacobsen, drev gården videre

1928 Gården blev solgt til proprietær Rasmus Johannes Wester, der bl.a. havde jævnlige besøg af Morten Koch, som efter sigende i stort omfang hentede inspiration til sine romaner og film på stedet.

1948 Odense kommune overtog gården, hvor den tidligere ejer blev boende i hovedbygningen til sin død i 1958.

1958 Kragsbjerggaard blev taget i brug som vandrehjem.

1958 - 99 Hovedbygningen blev anvendt som hovedkvarter for Luftmeldekorpset

2002 Fyns Militærhistoriske Samling indvies 17 NOV i hovedbygningen efter omfattende renovation.

Note for Jens Mule

Blev Student på Herlufholm 1586. Fortog flere udenlandsrejser, sidst som Hovmester for Alex Brahe, og erhvervede 1598 den medicinske Doctorgrad i Basel. 1602 blev han kaldt hjem for som læge at ledsage Hertug Hans (Chr. d. IV's broder) paa

hans Brudefærd til Moskov, hvorfra han vendte hjem i 1605 "efter megen udstanden elendighed".

Derefter nedsatte han sig som Adelens bestalter Dr. Med. i Odense.

Fra Jens Jerichou: Han gav i 1621 150 rdl. og 2 rosenobler for et lejersted og en muret grav i St. Knuds kirke til sin hustru. (ifgl. Od.St.Knuds regnskabsbog 14/3 1621)

Jens overtog 1840 sin morbroders gård i vranum, Almind sogn. Skødet, der staar indført i Lysgaards-Hids Herreders Skøde- og Pantprotokol nr. 19, Fol. 530, lyder som : "Jeg underskrevne Niels Jensen Lyngsøe sælger og skjøder herved til min Plejesøn (Søstersøn) Jens Andersen min eiende og paaboende Gaard i Vranum, Almind Sogn, Lysgaard Herred, Viborg Amt, med underliggende ejendomme, staaende for Hartkorn Ager og Eng 2 Tdr. 5 Skp. og 3 Fjdk. for Kjøbesummen 236 Rbd. Sølv, skriver to hundrede seks og tredive Rigsbankdaler Sølv, foruden en aarlig Aftægt til sælgeren og Hustru efter en i dag imellem Sælger og Kjøber oprettet Aftægtskontrakt. I Kjøbet følger Gaardens besætning, Ind- og Udboe af hvad Navn nævnes kan samt Avl og Afgrøde. A Indboen alene undtaget 1 seengested m. klæder og Lagner, 1 Halvkiste, 1 stort Skab, 1 rok og 1 par Karter, 1 Ildklemme, 1 Strip og 2 malkekar samt Sælgerens og kones Gangklæder. Kjøberen som forpligtes til at indfrie den paa det solgte hæftede Pantegjeld og derved betaler den accorderede Kjøbesum, tilskjødes herved bemeldte Gaard og det øvrige dermed kjøbte fra mig og Arvinger og skal være Kjøberens og Arvingers retmæssige Ejendom, som jeg er pligtig at hjemle ham efter loven. - Den solgte Gaard med videre tiltræder kjøberen strax som dets Ejer. Vranum, d. 15. December 1840".

Jens Wilhelm Georg Nauta og Hansine Sofie Petersen mødes i København De bliver gift hjemme i Sofies fødesogn Tengslemark den 27. september. 1903 i Højby kirke og får deres første barn der Jacob Kaj Bodholt Nauta født den 22. marts 1904 døbt 8. maj i Lumsås kirke Flytter derefter til Nykøbing sjælland Vesterbro hvor Ester Ingeborg Marie Nauta bliver født den 10 maj. 1905døbt i Nykøbing kirke den 4. juni. Wilhelm arbejder som fisker flytter derefter til Hov Vig hvor Ella Gertrud Margrethe Nauta bliver født den 1. april 1907 døbt den 20. maj. i Nykøbing kirke Derefter flytter de til Kildehusene i Nørre Asmindrup sogn Hvor Wilhelm arbejder som gasværksarbejder der bliver Rigmor Agnete Bernardine Nauta født den 22. november 1908 i kirke den 25. april 1909 i Nr. Asmindrup kirke og Reinier Julius Nauta bliver født den 5. juli 1910 døbt den 11.september 1910 i Asmindrup kirke. Wilhelm arbejder som arbejdsmand i skoven da Anna Jeanette Elin Nauta bliver født den 21.maj 1913 døbt den 22.januar 1913 i Asmindrup kirke, Carla Lydia Kamma Nauta bliver født den 14.april 1916. De har en købmandsforretning i Kildehusene på Egebjergvej Nr.182

Fra folk i Nr. Asmindrup notater af sognepræst Knud Aarup Skrevet af søn Niels Aarup

Vilhelm Nauta;Der var andre i byen og nabolaget, med hvem forbindelsen blev mere levende med årene. Blandt dem, der kom i kontakt med os lige fra begyndelsen, var købmand Vilhem Nauta i Kildehusene. Han nærede på ingen måde sympati for kirker og præster. Alligevel blev vi snart ganske gode venner. Han var vist københavner. Hvordan han var havnet i Kildehusene, erindrer jeg ikke; men her havde han skabt sig en vis position blandt arbejdere og fiskere. han var eneste socialdemokrat i sognerådet, og han var medlem af skolekommissionen. det var nok dette område, der først bragte os i forbindelse med hinanden. Jeg stak ofte hovedet indenfor hos ham, når jeg var i Kildehusene, og jeg fik altid den hjerteligste modtagelse af ham og hans rare kone i det ejendommelige bygningskomplesk, der var deres hjem. Det var et træhus, der ud mod vejen var blevet udvidet med en lille barak til butik og til den anden side med en gammel rutebil, der gjorde det ud for veranda og ofte opholdsstue. Her har vi fået mange drøftelser af sognets sager over en god kop kaffe. Nauta var udstyret med et stort korpus, et varmt hjerte og en klar forstand. Det er underligt, at han ikke havde drevet det til mere for sig selv i tilværelsen. Når han skulle møde i sogneråd eller skolekommission, kørte han, hvis vejret tillod det, på en særpræget sofacykle. En stor børneflok var der vist; men de var alle fløjet fra reden, inden jeg lærte familien at kende. I nogle år arbejdede vi med planer om en ny og hårdt tiltrængt skole. Landmændene i sognerådet blev ved at udskyde en afgørelse med den begrundelse, at det var bedre at vente, til tingene blev billigere. Som den eneste i rådet hævdede Nauta, at en udsættelse kun ville gøre det dyrere. Ingen ville høre på ham; han var jo en socialist, der omgikkes letsindigt med offentlige midler. Men det blev ham, der fik ret. I de senere år kom han af og til i kirken, når der var kirkebil fra Kildehusene. Nogen ivrig kirkegænger blev han ikke; men vi var på talefod, og der var jævnligt opgaver, som vi løste i fællesskab. Jeg fik gennem ham indblik i nogle sociale problemer, som var mig fremmede. Kun en enkelt gang kunne jeg gøre ham en tjeneste. Det var lige efter krigen, hvor han gerne ville i forbindelse med en broder i Antwerpen, som han ikke havde hørt fra i adskillige år. Det lykkedes mig at få etableret en forbindelse gennem den daværende sømandspræst dernede. 

Jensine Dorthea Jensen Lyngsø fik navneændring 1905 fra Jensine Dorthea Jensen.

JESSEN Gert højesteretssagfører; f. 21/2 1905 på Frdbg.; søn af forretningsfører Hans Jessen (død 1935) og hustru Christine f. Larsen; gift (20/5 1932) m. Ida J., f. 4/11 1908 i Ordrup, datter af direktør Johannes Valeur (død 1914, se Kraks Blå Bog 1914) og hustru Marie f. Hansen.

Student (Efterslægtselskabets skole) 1923; cand. jur. 1930; landsretssagf. 1934; højesteretssagf. 1945; offentlige og beneficerede sager 1949.

Medl. af bestyrelsen for forsk, industri- og handelsselskaber: juridisk sekretær i Den danske Forlæggerforening fra 1943; medl. af ankenævnet i de særlige straffesager 1946-47; formand for Sagførerforeningen af 1924 fra 1949.

Adresse: Dalvej 9, Gentofte.

jf bylaug side 22 brændste gården i 1910 ( men deer er nok tænkt på en anden

ejer)

Joachine boede ved det første barns fødsel hos Henrik Sprogøe

Ved hendes begravelse er hun opgivet til 44 år.

JOCHUM NIELSEN

Alle data til og med Hans Søren Sørensens giftermål med Anna Elise Olsen er så korrekte, som de formentlig kan blive, idet de er udforsket af en af landets kend

teste Slægtsforskere Albert

Fabritius, der har udført arbejdet for Slægten NYHOLM. - Enkelte data i foromtalen har han dog sat spørgsmålstegn ved, hvilket her er videreført.

JOCHUM NIELSEN :

Hans forældre er måske ??

Far: Niels Lauridsen

Mor: Anna (Gårdfæster Clemmen Olsens Enke)

JOCHUM NIELSEN ( født 1675 - død 8. Feb. 1729

)

bliver i 1698 fæster i Glumsø By og (måske) ansat på Bavelsegaards Godskontor, 1700 bliver han forpagter af Ravnstrup, Herlufmagle sogn, ca. 1704 af Bavelsegaard, Bavelse sogn

, - og i 1713 af Giesegaard, Nordrup sogn.

I 1719 brænder Giesegaard, hvilket nærmest ruinerer Jochum Nielsen, der fra dette år er at finde i Hillerød, tilsyneladende som ølbryg

ger og brændevinsbrænder.

Han kommer dog i en periode igen til penge, formentlig via en arv til hans anden hustru.

Jochum Nielsen gifter sig første gang i 1698 med Anna Doro

thea Buch (født i Odense 21/8/1669)

men hun dør allerede i 1707 og bliver begravet i Bavelse kirke.

Anden gang gifter Jochum Nielsen sig i 1709 med

DOROTH

EA AUGUSTINE CHARLOTTE FLESBORG

Født i København i 1690 og død i Hillerød den 31. December 1751

(Hun overlever J.N. med 22 år. - Gifter sig dog igen i 1734 )

Far: kgl. Livkusk Christian Flesborg og

Mor: Catharine Pedersdatter

Sammen får JOCHUM NIELSEN og DOROTHEA A. C. F. Ialt 13 børn, hvoraf nummer 6 er

CH

RISTOPHER JOCHUMSEN NYHOLM

Johan Anton Hoff

M, f. 28 november 1784, d. 30 november 1861

Johan Anton Hoff blev født 28 november 1784 i Varel, Friesland, Niedersachsen, Tyskland. Johan blev gift 7 november 1829 med Hannibaline Cathrine Stockfleth. Johan Anton Hoff var 16 juli 1836 bataillonskirurg i Viborg.1 Han døde 30 november 1861 i Engelsborg, Vestervang, Nørlyng, Viborg, i en alder af 77 år. Han blev bisat fra Domkirken, Viborg, 5 december 1861.2

Boliger og folketællinger

Folketælling 1840 Skt. Mogens Gade, Viborg3

Folketælling 1845 Skt. Mogens Gade, Viborg4

Folketælling 1850 Skt. Mogens Gade, Viborg5

Børn af Johan Anton Hoff og Hannibaline Cathrine Stockfleth

Johan Villiam Hoff+ f. 11 Okt 1832, d. 24 Jan 1907

Gustav Leopold Ferdinand Stockfleth Hoff+ f. 25 Jun 1834, d. 23 Aug 1892

Vittha Sophie Henriette Bertha Hoff+ f. 9 Aug 1842, d. 2 Okt 1916

Kildehenvisninger

[S366] Nygaards sedler.

[S3] Kirkebog.

[S8] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Christian Hoff, 56 aar, Gift, , Distriktslæge,

Lene Cathrina Hoff, 32 aar, Gift, , hans kone,

Johan William Hoff, 8 aar, Ugift, , deres børn,

Ferdinand Leopold Hoff, 6 aar, Ugift, , deres børn,

Thor William Hoff, 2 aar, Ugift, , deres børn,

Bertha Natalia Hoff, 5 aar, Ugift, , deres børn,

Christian Jespersen, 31 aar, Gift, , Landsoverretsprocurator,

Frederikke Vilhelmine Slochflede, 23 aar, Gift, , hans kone,

En Udøbt Søn, 1 aar, Ugift, , deres søn.

[S8] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Anton Hoff, 60, Gift, District-læge,

Cathrine Haniballine Stokflett, 36, Gift, Hans hustrue,

Haniball, 13, Ugift, Deres søn, Rensborg,

Johan William, 12, Ugift, Deres søn, Rensborg,

Gustav Leopol, 10, Ugift, Deres søn, Rensborg,

Bertha Natali, 9, Ugift, Deres datter, Rensborg,

Wilhelm Stokflett, 6, Ugift, Deres søn, Wiborg,

Vitta Sophie, 2, Ugift, Deres datter, W’iborg, 1845.

[S8] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Joh. Anton Hoff 65 Gift Destregslæger, Husfader Rensborg

Lene Hoff født Børsen 41 Gift hans Kone Kjøbenh[avn]

Hanebal Hoff 18 Ugift deres Børn Rensbo en ukendt person

Johan Vilam 17 Ugift deres Børn Rensbo en ukendt person

Gustav Vilam 15 Ugift deres Børn Rensbo en ukendt person

Natanile Hoff 14 Ugift deres Børn Rensbo en ukendt person

Thor Hoff 11 Ugift deres Børn Viborg

Vitthæ Hoff 7 Ugift deres Børn Viborg

Edel Hoff 2 Ugift deres Børn Viborg.

Augusta Vilhelmine Petersen

K, f. 29 august 1839, d. 27 januar 1911

Augusta blev gift med Julius Valdemar Hansen. Augusta Vilhelmine Petersen blev født 29 august 1839 i København. Hun døde 27 januar 1911 i en alder af 71 år.

Boliger og folketællinger

Folketælling 1845 Store Kongensgade 74 (Wildergade 49), København1

Folketælling 1850 Store Kongensgade 74 (Wildergade 49), København2

Barn af Augusta Vilhelmine Petersen og Julius Valdemar Hansen

Holger Julius Hansen+ f. 28 Jan 1863, d. 13 Nov 1956

Kildehenvisninger

[S8] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Peter Wilhelm Petersen, 44, Gift, Skibscapitain, M, København, Caroline Petersen, 44, Gift, Hans kone, K, Helsingør, Ole Wilhelm Petersen, 17, -, Deres børn, M, København, Marie Sophie Ingemette, 14, -, Deres børn, K, København, Caroline Cecilie Petersen, 11, -, Deres børn, K, København, Augusta Wilhelmine Petersen, 6, -, Deres børn, K, København.

Johan Birkerod var professor i København i 1689.

Johan Christian Drewsen

Indholdsfortegnelse

Johan Christian Drewsen, 1777-1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant og indehaver af Strandmøllens papirfabrik Christian Drewsen (1745-1810), og efter faderens død overtog han fabrikken i Nordsjælland. Han moderniserede den ved at installere dampkraft og hydraulisk presse, hvorved den blev landets førende papirvirksomhed; i 1830 blev den kraftigt udbygget. Drewsen var eneleverandør af papir til staten og Nationalbanken, ligesom hovedparten af alt trykpapir kom fra Strandmøllen. I 1844 blev virksomheden overtaget af sønnerne Christian (1799-1896) og Michael Drewsen.

Johan Christian Schønheyder, 9.8.1742-14.4.1803, biskop. Født i Kbh. (Petri), død i Trondhjem, begravet sst. S. blev privat dimitteret til universitetet 1756 og tog 1760 teologisk embedseksamen. 1763–65 virkede han som dekan ved kommunitetet. Med jernflid og en usædvanlig tilegnelsesevne fortsatte han i disse år sine studier og lagde sig især efter teologi, sprog og musik – til sidst skal han have mestret 11 sprog og kunnet tale seks foruden sit modersmål. Sine kundskaber udvidede han yderligere på en treårig studierejse til Leipzig og Göttingen. Han førtes nu ind i tidens store filologiskkritiske arbejde med bibelteksterne, og med sin drift mod polyhistori kastede han sig over så forskellige fag som arabisk og matematik. 1768 blev S. rejsepræst hos Christian VII, 1769 kompastor ved Christkirken i Rendsborg, s.å. slotspræst ved Christiansborg, 1771 sognepræst ved Trinitatis kirke i Kbh. og 1782 stiftsprovst og sognepræst ved Vor Frue kirke sst. 1774 havde han vundet den teologiske doktorgrad på en lærd eksegetisk undersøgelse Analecta ad theologiam propheticam. 1788 forflyttedes han som biskop til Trondhjem, og resten af hans liv tilhører Norge. Her indlagde han sig især fortjenester af videnskabsselskabet i Trondhjem hvis vicepræses han var fra 1791, men som biskop var han trods al arbejdsomhed og velment iver næppe sin stilling fuldt voksen. Navnlig formåede han aldrig at vinde forståelse for stiftets egenartede lokale forhold, især med hensyn til den samiske befolkning. I Danmark vandt han sig et navn fortrinsvis som teologisk forfatter, mindre ved sin indsats som prædikant idet hans ydre fremtræden på prædikestolen var uheldig, hans foredrag tørt og hans sprog knudret, udansk og alt for tynget af lærdom. Som teolog er S. en af tidens mest typiske repræsentanter for den yngre supranaturalisme. I alt væsentligt fastholder han den overleverede kreds af dogmer, særlig forsoningen, bygger på skriften som absolut norm for troslivet, men identificerer ikke bibel og åbenbaring og er i høj grad optaget af at godtgøre åbenbaringens indre overensstemmelse med fornuftens vidnesbyrd. Desuden er han – som sin lærer digteren Chr. F. Geliert i Leipzig – levende interesseret i udviklingen af den kristne etik, også hans forkyndelse var for en stor del af direkte moraliserende art. Af hans talrige litterære arbejder kan fra hans danske tid fremhæves Underviisninger i Christendommen I-II, 1774–78 og Indhold af Høimesse-Prækener holdne i Aaret 1775–81 I-VII, 1775–81, egentlig dispositioner til prædikener uddelt ved gudstjenesten. Vigtig er også hans skarpe anmeldelse (i Alm. dansk Litteratur-Journal I, 1779 466–74) af et skrift af den radikale A. Hennings hvorved han indledte den såkaldte "Olavidesfejde" om tænkefrihedens berettigelse og udstrækning. I denne forbindelse kan også nævnes at S. var den præst der 1783 påtog sig at give forfatteren af Mine Fritimer, T. C. Bruun, fornyet undervisning i kristendommen. S. var personlig human og retskaffen. Han er ofte senere blevet skarpt dadlet for sin optræden over for Johannes Ewald, som han var en art formynder for. De strenge domme over S. er dog næppe retfærdige. Han synes i forholdet til Ewald efter evne at have stræbt efter at være denne til hjælp og støtte, men har i sin karakterfaste, fantasiløse og ikke meget smidige personlighed ikke ejet tilstrækkelige forudsætninger for at lodde dybderne i en ildfuld digtersjæl.

Familie

Forældre: kirurg Johan Franciscus Gottlieb S. (1701–77) og Mette Mossin (1713–66). Gift 1. gang 21.2.1772 i Kbh. (Petri) med Charlotta Reinholdina v. Jessen, født 15.9.1750 i Kbh. (Petri), død 28.4.1784 sst. (Frue), d. af kancelliråd, senere etatsråd og kommitteret i økonomi- og kommercekollegiet Johan Frederik Vilhelm v. J. (1709–68) og Ulrica Antonetta Nissen, adopt. Bohne (1716–88). Gift 2. gang 9.5.1785 (kop. Nie.) med Joachime Cathrine Bentzon, født 3.6.1757 i Hvidbjerg, død 9.2.1836 i Trondhjem, d. af sognepræst til Hvidbjerg og Lyngs, mag. Laurits Kjerulf B. (1720–59) og Johanne Marie de Poulson (1725–93). – Far til Johan Franciscus Gottlieb S. (1773–1850) og Ulrich A. S. Bror til Johan Henrich S. og Johan Martin S.

Ikonografi

Fremstillet på satiriske raderinger 1784 og 1787 og på G. C. Schules stik af promenade i Rosenborg have, 1785, og på træsnit efter dette efter tegn. af Bernhard Olsen. Silhouetstik af G. L. Lahde efter tegn. af B. J. Greve. Profiltegn. (Kgl. bibl.). Flere silhouetklip. Mal. (Trondhjems domk.). Afbildet hos Ewald 1781 på mal. af V. Neiiendam udst. 1907.

Bibliografi

Selvbiografi i Acta academica ved prins Frederiks bryllup, 1774 18–21. Udvalg af breve ... til professor R. Nyerup, udg. L. Daae, Kria. 1861 11–17. – Sofus Elvius og H. R. Hiort-Lorenzen: Danske patriciske slægter I, 1891 288. Theologisk månedsskr., udg. L. N. Fallesen, 1803 I 704–08. H. J. Wille: Mindetale over J. C. S., 1805 (optr. i forf.s Saml. af mindetaler, s.å. 321–60). F. C. Olsen: Digteren Johs. Ewalds liv og forholde i årene 1774–77 oplyst ved breve fra S., Ewald selv og Fr. v. Moltke, 1835 (særtryk af Kbh.s flyvende post. Interimsbl., 1835 nr. 50–56). Ludv. Daae: Trondhjems stifts geistlige hist., Trondhjem 1863 201–06. Jacob Gude i Pers. hist. t. 2.r.II, 1887 186. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I-II, 1915–30. Ludv. Selmer: Oplysningsmenn i den norske kirke, Bergen 1923 = Bibi. Norvegiæ sacræ III 93–149. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929–30 306–09 410.

Johan gik i skole i Jerlev.

I 1939 overtog han faderens ejendom. I 8 år har han været medlem af sognerådet og er medlem for brugsforeningen, han var repræsentant for Tulip, Vejle.

Bosat Jerlev Engmark, Vejle 1970.

Johan gik i skole i Øsløs. Efter skolegangen arbejdede han ved landbruget indtil giftermålet, hvorpå han virkede som arbejdsmand i ca. 11 år. i 1950 købte han sin nuværende ejendom, Lynge ved Frøstrup. Johan har været medlem af bestyrelsen for husmandsforeningen. Foruden at passe ejendommen arbejde han en del ved Bygholm Vejle.

Bosat Lynge ved Frøstrup 1970

Johan var Tapeserer, overpolitibetjent og Dannebrogsmand.

-----------

Johan Heinrich Dehsen Mørch, født 25.08.1832 i Pilestræde 116, København overpolitibetjent og Dannebrogsmand, hans kone, Martine Georgine Norup, adopteret Wolters, og deres børn:

Andreas Georg Mørch, 18.01.1860 død 17.10.1866.

Johan Marius Mørch, 24.03.1862, Naboløs 3, Helliggejst sogn -død 25.06.1911

~ m. Jenny Anna Dorthea Thorning, 2 børn

Knud Einar Mørch ~med Inger Hestbech (2 børn)

Inger Mørch

Fritz Edvard Mørch, 17.07.1864, Frue sogn, død ??

Gift m. Laura Andrea Svennevig, 3 børn:

Poul Mørch ~Esther Metz (3 børn)

Axel Mørch ~Agnes (2 børn)

Grete Mørch.

Carl Julius Mørch, 23.12.1866, Ny Kongensgade, død 28.12.1943 Gift m. Dagmar Caroline Camilla Kayser, 10 børn:

Carla Georgine Emma Mørch, +1945

Aage Johan Edvard Mørch (4 børn) +1967

Gift med Anna Dorthea Margrethe Jansen i 1914:

Ester Fritze Julie Dagmar Mørch, +1932

Ellen Rigmor Mørch (1 barn),

Svend Erik Thorkild Mørch (7 børn)+1971

Harry Mørch (3 børn) +1966

Kaj Julius Mørch (6 børn)+1978

Otto Mørch (1 barn) +1969

Erik Mørch +1976, gift med Kirstine Petrea Vigsø.

Lilly Vera Viola Mørch (2 børn)

Berta Marie Mariane Mørch, ugift, 27.03.1869 i

Ny kongens gade 9, død 22.07.1954

Erhardt Martin Mørch, 18.01.1872, Ny Kongensgade 9, død 16.09.1933

~ m. Harriet Elise Angelica Jensen, 2 børn:

Anker Erhard Mørch

Ebba Lilly Mørch (1 barn)

Jacobine Henriette Mørch, 26.02.1874, Johannes sogn, død 01.04.1941

Agnes Cecilie Mørch, 01.09.1877, Johannes sogn, død 19.01.1960

Gift m. Holten Møller, 2 børn:

Max Holten-Møller (2 børn)

Einar Holten-Møller (2 børn)

Georg Mørch, 28.02.1879, Matthæus sogn, død?

Gift m. Johanne Marie Christensen, 4 børn:

Else Kitty Mørch

Karen Gerda Mørch

Gudrun Mørch (2 børn)

Lise Kirsten Mørch

----------

Ældre slægt:

Bertel Johansen Mørch, født 16.07.1797 og død 18.05.1833 og hans kone Maria Petersen fra Apenrade,(Aabenraa) født 11.04.1802 og død 02.05.1878, bosiddende Nørrebrogade 17, ligger alle begravet på Holmens Kirkegård og gravstedet findes stadig.

Bertel Johansen Mørchs far var en velhavende brændevinsbrænder, Johan Bertelsen Mørch, 11.05.1766, i Vester Nebel sogn uden for Kolding som den eneste af de 6 børn der drog til København og fik borgerskab som bvb. Han gifter sig med Else Marie Povelsdatter fra Svendborg den 21.01.1770 i Helliggejst Kirken og sammen får de 7 børn:

Bertel Johansen Mørch som den ældste som kun bliver 34 år, Poul Johansen Mørch, født 06.09.1799, Nikolai sogn,

Hans Mørch, født 08.06.1801, samme sogn,

Johanne Marie Mørch, født 02.04.1804 samme sogn,

Anne Sophie Mørch, født 11.06.1806, Garnison sogn,

Jens Christian Mørch, Garnison,

Jørgen Mørch, født 26.08.1812 i Garnison sogn. Efter af Johan Bertelsens Mørchs død 15.12.1827, Store Kongensgade 266, formøbler hans kone formuen.

Johan Bertelsen Mørch´s forældre, er

Bertel Johansen Mørch og Else Jørgensdatter.

Johan Bertelsen Mørch er født 01.04.1720 i Vester Nebel sogn og hans kone er født 01.03.1733. De bliver gift 09.08.1760 i Vester Nebel Kirke og får sammen 6 børn;

Jørgen Bertelsen Mørch, 17.09.1761,

Anna Bertelsen Mørch, 26.02.1764, (død)

Johan Bertelsen Mørch, 11.05.1766,

Anna Bertelsen Mørch, 19.06.1768,

Hans Bertelsen Mørch, 16.06.1771,

Maren Bertelsen Mørch, født 03.10.1773.

Fader til Bertel Johansen Mørch er Johan Frederick Mørch, en aftakket rytter som bliver gift med Mette Poulsdatter i Kolding Kirke, den 22.12.1719. Parret flytter til Vester Nebel

Johan var tjenestekarl hos gårdmand Anders Nielsen, Øsløs, matr. nr.21a. Kilde: 1930. FT. Øsløs. OP.25.

Bosat V. Vandet 1970.

Slægtsbogen "Slægten Vigsø fra Øsløs sogn".

 FT. 1921 Øsløs, Op.37. 

Johan Villiam Hoff1,2,3

M, f. 11 oktober 1832, d. 24 januar 1907

Johan Villiam Hoff

f. 11 Okt 1832 d. 24 Jan 1907

p41.html#i1230

Johan Anton Hoff

f. 28 Nov 1784 d. 30 Nov 1861

p113.html#i3374

Hannibaline Cathrine Stockfleth

f. 14 Nov 1808 d. 5 Nov 1896

p113.html#i3373

Han blev født i Rensborg 11. Okt. 1832, men da hans Fader blev Distriktslæge i Viborg, kom han i denne Bys Latinskole, og fra den blev han dimitteret 1851. Da han 1857 havde taget theologisk Embedsexamen, var han først Huslærer paa Gammel Kjøgegård, men 1860 blev han Kapellan i Vallekilde og Hørve hos Sognepræst Honoratus Bonnevie, hvis Datter Elisabeth Marie Emilie han ægtede 1861. I Juni 1872 modtog han Opfordring til at være Præst for den Valgmenighed, der var ved at danne sig i denne Egn, og 18. Marts 1873 bleve Ubberup Valgmenighed og H. som dens Præst anerkjendte ved kongelig Resolution. S. A. blev den nye Valgmenigheds Kirke ("Bethlehemskirken") indviet, og 1882 blev der til den knyttet en Filialkirke i Vallekilde. Uden for sin nærmere Kreds har H. vundet sig Venner ved flere Smaaskrifter, i hvilke han paa en ironisk Maade har hævdet sin grundtvigske Opfattelse, og især ved sin Andagtsbog: "Fra Kirken og fra Lønkammeret, kristelige Læsestykker til hver Dag i Aaret", I-II (2. Opl. 1891), der har opnaaet en stor Udbredelse og en vel fortjent Paaskjønnelse.

Johan Villiam Hoff blev født 11 oktober 1832 i Rendsborg. Han var søn af Johan Anton Hoff og Hannibaline Cathrine Stockfleth. Johan Villiam Hoff tog eksamen som student i 1851 i Viborg.4 Han tog eksamen som cand. theol. 25 juni 1857. Han var 23 april 1860 kapellan i Vallekilde, Ods, Holbæk. Johan blev gift 11 maj 1861 i Vallekilde, Ods, Holbæk, med Elisabeth Marie Emilie Bonnevie, datter af Honoratus Bonnevie og Martha Regine Jonanine de Svanenskjold. Johan Villiam Hoff var 18 marts 1873 valgmenighedspræst i Bethlehemskirken, Ubberup, Tømmerup, Ars, Holbæk. Han var fadder ved dåben af Alf Einar Larsen 1 oktober 1892 Vor Frelser, København.5 Johan Villiam Hoff var 17 oktober 1894 præst i Vartov, København. Han døde 24 januar 1907 i København i en alder af 74 år. Han blev bisat fra Ubberup, Tømmerup, Ars, Holbæk.

Boliger og folketællinger

Folketælling 1840 Skt. Mogens Gade, Viborg6

Folketælling 1845 Skt. Mogens Gade, Viborg7

Folketælling 1850 Skt. Mogens Gade, Viborg8

Folketælling 1880 Ubberup, Tømmerup, Ars, Holbæk9

Bolig før 1 november 1896 Overgaden oven Vandet 6, København10

Bolig 1 november 1896 Strandgade 26, København10

Folketælling 1901 Strandgade 26, København11

Folketælling 1906 Strandgade 26, København11

Tavler

Slægten Wøldike

Børn af Johan Villiam Hoff og Elisabeth Marie Emilie Bonnevie

Johannes Bonnevie Hoff f. 15 Aug 1866, d. 2 Aug 1867

Anna Elisabeth Bonnevie Hoff+ f. 11 Feb 1869, d. 7 Okt 1950

Helga Bonnevie Hoff+ f. 28 Aug 1871, d. 13 Mar 1936

Agnete Bonnevie Hoff f. 10 Mar 1873, d. 27 Jan 1939

Kildehenvisninger

[S90] Sofus Elvius, Danmarks Præstehistorie i årene 1869-1884.

[S113] Peter Bonnevie, Fra Farum og Vallekilde.

[S114] Max Grohshennig og Th. Hauch-Fausbøll, Grohshennig.

[S75] J. Chr. Sixhøj, Viborg Katedralskoles Dimittender.

[S3] Kirkebog.

[S8] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Christian Hoff, 56 aar, Gift, , Distriktslæge,

Lene Cathrina Hoff, 32 aar, Gift, , hans kone,

Johan William Hoff, 8 aar, Ugift, , deres børn,

Ferdinand Leopold Hoff, 6 aar, Ugift, , deres børn,

Thor William Hoff, 2 aar, Ugift, , deres børn,

Bertha Natalia Hoff, 5 aar, Ugift, , deres børn,

Christian Jespersen, 31 aar, Gift, , Landsoverretsprocurator,

Frederikke Vilhelmine Slochflede, 23 aar, Gift, , hans kone,

En Udøbt Søn, 1 aar, Ugift, , deres søn.

[S8] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Anton Hoff, 60, Gift, District-læge,

Cathrine Haniballine Stokflett, 36, Gift, Hans hustrue,

Haniball, 13, Ugift, Deres søn, Rensborg,

Johan William, 12, Ugift, Deres søn, Rensborg,

Gustav Leopol, 10, Ugift, Deres søn, Rensborg,

Bertha Natali, 9, Ugift, Deres datter, Rensborg,

Wilhelm Stokflett, 6, Ugift, Deres søn, Wiborg,

Vitta Sophie, 2, Ugift, Deres datter, W’iborg, 1845.

[S8] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Joh. Anton Hoff 65 Gift Destregslæger, Husfader Rensborg

Lene Hoff født Børsen 41 Gift hans Kone Kjøbenh[avn]

Hanebal Hoff 18 Ugift deres Børn Rensbo en ukendt person

Johan Vilam 17 Ugift deres Børn Rensbo en ukendt person

Gustav Vilam 15 Ugift deres Børn Rensbo en ukendt person

Natanile Hoff 14 Ugift deres Børn Rensbo en ukendt person

Thor Hoff 11 Ugift deres Børn Viborg

Vitthæ Hoff 7 Ugift deres Børn Viborg

Edel Hoff 2 Ugift deres Børn Viborg.

[S8] Dansk Demografisk Database, URL http://ddd.dda.dk, Johan Villiam Hoff, 47, Gift, Rendsburg, Husfader, Præst, M

Elisabeth Marie Emilie Hoff, f. Bonnevie, 44, Gift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Husmoder, K

Anna Elisabeth Bonnevie Hoff, 10, Ugift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Deres Barn, K

Helga Bonnevie Hoff, 8, Ugift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Deres Barn, K

Agnete Bonnevie Hoff, 6, Ugift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Deres Barn, K

Regine Dorthea Katrine Bonnevie, 52, Ugift, Vallekilde Sogn, Holbæk Amt, Besøgende, K.

[S468] Registerblade, URL http://www.politietsregisterblade.dk

Johanna ble født og døpt på Røros. Faddere i dåpen var Claus Holst, Morten Henric Borchgrevink, Leonhard Irgens, Magdalene Holst, Anne Kirstine Feldmand og Anne Margrethe Møllmann.

Johanne Marie de Stockfleth was born on 19 Aug 1782. She died in 1820. She married Christopher Friederich Dreyer on 19 Jan 1819 in Garnisons Kirke, København.

Other marriages:

Johanne Nielsdatter Bild

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2830&tree=2

Død: Eft. 1464

Far: Niels Tuesen Bild, f. Ca. 1370, d. 1410, Slaget på Svollerup Mark i Sønderjylland

Mor: Tove Andersdatter Hvide, f. Ca. 1374, d. Eft. 1451

Familie: Peder Eriksen Lykke, f. 1382, d. Mellem 1444 og 1461

Børn > 1. Christoffer Lykke, d. Mellem 1473 og 1480

> 2. Niels Pedersen Lykke, d. 18 Maj. 1484

> 3. Birgitte Pedersdatter Lykke, d. Eft. 1484

> 4. Hans Lykke, f. Ca. 1434, Havnø , d. Mellem 1505 og 1511, Fannerup

Notater: til Skovsbo

--

Johanne Nielsine Jensen af Jullerup Holm

i kirkebogen 1879 - 1891 Sønder Omme, Nørvang, Vejle/data/kirkebøger opslag 91 vielse

Vejle, Sct. Nikolai, Nørvang, Vejle 1851 - 1854 opslag 34 - Johannes dåb

Kirkebogen for Årslev sogn, Vinding herred, Svendborg Amt 1909 - 1930 opslag

Johannes står i kirkebogen for årslev 1925 som begravet på Sdr. Nærå Valgmeningheds kirkegård.

yderliger: Husejer f.hv. købmand hans Christian jensens Hustru, Aarslev Mark og Sogn, Vinding Herred. Datter af Skomagermester Ole Jenmsen og Hustru karen Kirstine f. Løvendahl, Vejle, født i Vejle d. 28. januar 1854; sidste fælles bopæl på Aarslev Mark. 

Johanne var husbestyrerinde hos Valdemar næsten hele sit liv. De to blev viet kun 3 uger før Valdemar døde.

Johannes kom i skomagerlære i Kirke Sonnerup, og blev efter en uddannelse som håndskomager ansat som lærer i skomageri på Flakkebjerg Ungdomshjem antagelig ved "systemskiftet" på hjemmet i 1907, da forstander Ludvig Beck (1907-1923) tiltrådte.

I bogen "Flakkebjerg Ungdomshjem 1836-1936" (Handelstrykkeriet, Slagelse 1836), skriver Jeppe Hansen om oprettelsen af etskomagerværksted i 1907 (side 38). Hjemmets formål var "forbedring af moralsk fordærvet ungdom".

I 1915 flyttede familien til Helsingør, hvor Johannes nedsatte sig som skomager med forretning Stjernegade 16. Her virkede han til sin død i 1941, hvorefter forretningen førtes videre af hans kone. I 1945 overdrog hun forretningen til sønnen Hans.

Ved ankomsten til Helsingør boede familien en kort tid til leje på førstesalen i en villa på Kongevejen, men flyttede snart til adressen Kongevejen 3, i en lav ældre bebyggelse, der senere er nedrevet. Omkring 1926 flyttede den til Svingelport 9c. Her blev Jensmine Rønne boende indtil 31 Okt. 1950, da hun flyttede til Sct. Annagade 58 a, der på det tidspunkt ejedes af sønnerne Tage og Hans. På grund af tiltagende svaglighed, ikke mindst et stærkt svækket syn, blev hun i foråret 1959 optaget på Sct. Vincent Søstrenes plejehjem, Nygade 8, Helsingør.

Johannes Rønne var en uhyre flittig mand. Han gik altid på værkstedet tidligt om morgen, længe før den øvrige familie var kommet på benene, og hustruen bistod ham fra tidlig formiddag til sen eftermiddag i forretningen med ekspedition af kunder. På den tid, familien flyttede til Helsingør, var arbejdsdagen meget lang. Fredag lukkede man først sent på aftenen , og om lørdagen sluttede arbejdsdagen først henad kl 22, selv om forretningen kun haved åbent til kl.21. Også søndag formiddag gik oftest med flittigt arbejde på værkstedet for at komme a jour med reparationerne.

Trods meget beskedne forhold var begge forældre altid meget omhyggelige med at give deres børn den bedst tænkelige uddannelse, og hjemmet var ofte vært for morbror-familien. Mange glade familiesammenkomst er kunne fejres i de små stueri Svingelport. Ved siden heraf var forældrene ivrige efter at oplade børnenes syn på naturen. Det blev til mange skovture til Julebæk, ikke mindst de tidlige pinsemorgener, før solen var kommet op, og de festlige Sct. Hans-Aftener, hvor der i Helsingør var tradition for at drage til skov og strand.

Johs. Rønne var stærkt interesseret i offentlige spørgsmål og deltog aktivt i Det radikale Venstres arbejde. Han var medlem af de radikales håndværkerudvalg for Frederiksborg Amt og medlem af Ligningskornmissionen.

En mild efterårsdag i oktober 1941 blev Johannes Rønne ramt af et hjertetilfælde og fik besked på at blive i sengen, men efter få dages forløb, en tidlig mandag morgen den 20 oktober, blev han ramt af endnu et hjertetilfælde, der bragte død en med sig.

Jensine Rønne døde på Sct. Vincent Søstrenes plejehjem i juleugen 1960, torsdag den 29 december.

Begge blev begravet på Helsingør Kirkegård, hvor gravestedet endnu i 1983 blev opretholdt af børnene. Afd.13, nr. 130. 

Johannes Valeur, Herman Walørs og Maria Mellers Søn, er ifølge sine egne OptegneIser født 23. Febr. 1701, i Faderens Gaard i Strandgade paa Christianshavn. I Frelsers Kirke blev han 28. Februar holdt over Daaben, Faddere var Anne Johan Christensens (Mormoderen), som bar Barnet, Anne Dorthea Magister Lars Grøngaards, som holdt Huen, Stadshauptmand Johannes Christensen Meller (Morfaderen), Mads Nielsen og Volf Sigmund Hassius.

Udgaaet fra Kjøbenhavns Skole (MetropolitanskoIen) blev han 20. Juli 1720 immatrikuleret ved Universitetet, 12. Juni 1721 Baccalaureus philosophiæ og 24. Aug. 1722 cand. theol. med haud Illaudabilis. To Aar efter, da han, rimeligvis som Huslærer, opholdt sig paa Samsø, afgik hans Morfader, Konferensraad Meller 10. Okt. 1724 ved Døden i sin Gaard paa Købmagergade, en Begivenhed der var af gennemgribende Betydning for den unge theologiske Kan. didat, der nu, som sin afdøde Moders eneste Barn, kom i BesiddeIse af den ham i hendes Sted tilfaldne Arvelod.

Uafhængig i økonomisk Henseende foretog den unge Valeur efter Morfaderens Død en Rejse i Udlandet, bl. a. til Frankrig. Efter sin Hjemkomst ægtede han 20. Marts 1726 Charlotte Sophie Biilcke, født 2. Sept. 1696.

Hun havde allerede som ganske purung - 7. Juli 1713 - ægtet Borger og Handelsmand i København Christian Kellermann, men var 1723 bleven Enke.

Det er ikke umuligt, at Johannes Valeur tilbragte det første Aar af sit Ægteskab i Caarden paa Købmagergade; Familietraditionen vil vide, at han boede her. Aaret efter - 1727 _ købte han imidlertid af Brandmajor Fuchs Enke Gaarden Matr. Nr. 34 i Købmager Kvarter, beliggende paa Østergade.

Johannes Valeur søgte samtidig ind i Statstjenesten, hans første Ansøgning om Embede er endnu bevaret, Den lyder som følger: 

Den store og overmaade Naade, Eders Kongl. Maiestet har beviist afgangne Conferentz-Raad og Præsident Johannes Meller, fordrister mig hands Daatter-Søn at udbede af Eders Kongl. Maiestet en liden Draabe af samme Naade til mig uværdige maatte nedflyde, idet Hands Maiestet allernaadigst ville beskicke mig til at være Cancelli-Raad og Assessor udi Hof Retten i Kiøbenhafn. Min tiid og fliid har ieg i mange aar saaledes paa studeringer anvent, at ieg nest Guds hielp skal findes dygtig til min Allernaadigste Konges tieneste og mit fædernelands gavn og beste. Jeg forventer en Allernaadigst resolution og forbliver i dybeste Underdanighed.

Ansøgningen blev bevilget, og den 23. Juni 1727 fik han Bestalling som Kancelliraad og s. D. som Assessor i Hofretten paa Københavns Slot. Den unge, kun 26.aarige Kancelliraad stod nu ved Begyndelsen af den offentlige Virksomhed, der i langt over en Menneskealder skulde optage hans Tid og Kræfter.

Han og Stadshauptmand Fielsted indgik 21. Dec. 1729 en Forening, ifølge hvilken sid stnævnte afstod ham Forstanderskabet for Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn. Foreningen blev kgl. konfirmeret 23. Dec. 1729, s. D. fik Valeur Bestalling som Raadmand i København, dog uden »Løn eller Indkomst for samme Raadmands Tieneste at nyde, førend den hannem efter hans Senium kan tilkomme«.

Aaret efter meddeltes ham Msked som Assessor.

Hidtil havde Valeur ingen Løn oppebaaret; under den store Ildebrand i 1728 led han betydelige Tab, og søger derfor ved første Lejlighed at forbedre sin økonomiske Stilling. Han indgaar 1738 til Kongen med en Ansøgning, som resulterede i et kgl. Missive af 9. Jan. 1739, ifølge hvilket han, »som nu virkelig Raadmands Embede tiltræder«, skulde nyde den vakante Raadmands Løn, ganske vist med den Bemærkning, at han skuI de dele Lønnen med Vice-Borgmesteren, Kancelliraad Ramshart, indtil en af Borgrnestrenes Embeder blev ledigt eller en Raadmands Løn blev vakant.

Samme Aar ønsker han sig fritaget for Stillingen som Kirkeværge, idet han beder om Kvittering og Justitsraads Titel.

Under 28. Nov. 1739 fik han Bestalling som virkelig Justitsraad.

Ifølge kgl. Missive af 3. Febr. 1741 fik han Befaling at indfinde sig i Højesteret den førstkommende 2. Marts, »da Højeste Ret denne Dag i indeværende Aar skulde tage sin Begyndelse og den første Dag her paa Vort Slot Christiansborg vorde holdet«. Om nogen egentlig Bestalling som Højesteretsassessor, hvilken Stilling han nu beklædte, var der paa den Tid ikke Tale, som Justitsraad var han paa en Maade stillet til Højesterets Disposition, skønt han ikke havde taget den i 1736 indførte juridiske Embedseksamen. Sidste Gan$ han havde Sæde i Retten var den 7. Marts 1771, et halvt Aar før han døde.

28. Okt. 1749 fik han Bestalling som Etatsraad, Il. Sept. 1750 som Viceborgmester i København og l. Maj 1767 bliver han virkelig Etatsraad.

Naturligvis blev en Mængde Hverv og Arbejder læsset paa Skuldrene af den Mand, der beklædte Stillinger som de her nævnte. Under Arbejderne paa Genopførelsen af de ved Hovedstadens Brand i 1728 nedbrændte Kvarterer fik han rig Lejlighed til at vise fremragende praktisk Dygtighed. 1750 faar han kgl. Befaling til at medvirke ved Udarbejdelse af et Projekt til en Medicinalordning, og 1756 Ordre til at undersøge og paakende en Sag mellem Havnekommissionen og flere fornemme Grundejere.

Ogsaa i en Gerning af hel anden Art kom han til at virke. Stærkt literært interesseret, navnlig paavirket af fransk Kultur, var det kun naturligt, at han, i det Tidsrum da Københavns Magistrat administrerede den danske Skueplads, blev valgt til Medlem af Theatrets Direktion, i hvilken han tog Sæde 23. Sept. 1757. Han skul de forestaa den kunstneriske Side af Theatrets Ledelse. Han blev Meddirektør 8. April 1761, men afgik allerede 30. Juni 1762 fra Stillingen. Takket være sin Kollega Justltsraad Fædders Hensynsløshed var han blevet led og ked af denne Virksomhed.

Paa det merkantile Omraade fik han Indflydelse som Participant i Det vestindisk-guineiske Kompagni. I 1729 bidrog han til Oprettelsen af dettes Sukkerraffinaderi; nogle Aar efter stemte han paa en Generalforsamling for, at Kompagniet skulde ophøre med den lidet indbringende Slavehandel, om ideelle Motiver var der naturligvis paa den Tid ikke Tale.

Hvad Johannes Valeurs økonomiske Forhold angaar, fortæller han selv, at han som Følge af Bankerotter og den store Ildebrand i 1728 havde tabt over 13000 Rdl.

Hans tidligere nævnte Gaard paa Østergade skaanedes af Ilden. Her boede han med sin Kone og tre Børn; Tyendet bestod af to Karle og tre Piger, en gift Kusk logerede andetsteds i Byen. Til hans Husstand hørte desuden »Salig Madam Kellermands«, en Slægtning af hans Hustrus første Mand. Der kan her være Anledning til at anføre, at han i 1743 specificerer sit Tyende som bestaaende af en Lakaj, en Kusk, en Portner og tre Piger, samtidig opgiver han at have to Karetheste, en Karosse, en Chaise og en Arbejdsvogn.

Ejendommen solgte han for 5500 Rdlr. ved Skøde af Il. Dec. 1752.

Efter at have solgt Gaarden paa 0stergade boede Valeur til Leje hos Supercargo Peter Gram i dennes Ejendom paa Købmagergade (nu Nr. 11).

Sommerbolig havde han i en Aarrække haft i en af Nordsjællands skønneste Egne, paa Nebbegaard i Bloustrød Sogn.

Indtil 1737 var Nebbegaard, en af de saakaldte Torpegaarde, bortfæstet til en Bonde, da fik Valeur Sommerbolig her. Dette førte til, at han først byggede et Stuehus for egen Regning, senere udakkorderede Bonden, Rasmus Jensen, for 100 Slettedaler, og derefter tog Fæste paa hele Gaarden. Han ombyggede Gaarden, forbedrede og forskønnede den.

Det var antagelig under et Ophold paa Nebbegaard, at Valeur stiftede Bekendtskab med Waisenhuspræsten, Professor Enevold Ewald og dennes livlige, men letsindige Hustru Marie, født Wulf, idet Præstefamilien i flere Aar laa paa Landet tæt ved Nebbegaard. Som bekendt har der været fremsat den Antagelse, at Johannes Valeur er Digteren Johannes Ewalds virkelige Fader, i hvilken Henseende man navnlig har henvist til Udtalelser af Oberstinde Eigtved, der var nær knyttet til den Ewaldske Slægt, og som i sine Breve beskylder Professor Ewalds Hustru for Ægteskabsbrud. Man har ligeledes henvist til, at ingen af Professor Ewalds eller Hustrus nærmeste Slægt har baaret Navnet Johannes, og at Johannes Ewald selv aldrig omtalte sin Fader. Den fremsatte Gisning vil selvfølgelig aldrig kunne bevises. Det eneste sikre er, at Valeur stod i et i høj Grad fortroligt og meget venskabeligt Forhold til Johannes Ewalds Moder.

I Johannes Valeurs og Charlotte Sophie Biilckes Ægteskab fødtes 6 Sønner og 4 Døtre, om hvilke der fin des Oplysninger i Slægtens Stamtavle.

Efter næsten 33 Aars Ægteskab afgik Hustruen ved Døden 9. Dec. 1758 paa Købmagergade, Manden, som han selv siger, »til stor Hierte Sorrig og Cremmelse«. Den 16. Dec. blev hun ned sat under Vor Frelsers Kirke i en aaben Begravelse, som havde tilhørt Konferensraad Meller. Denne Begravelse, som nu er forsvunden, fandtes under Orgelet.

Da Struense 3. April 1771 opløste Københavns Magistrat, fik ogsaa Etatsraad Valeur sin Afsked, efter Sigende tog han sin Død af Ærgrelse herover. Han døde i hvert Fald samme Aar - den 19. September - paa Nebbegaard, den 26. s. M. blev han stedt til Hvile i Familiebegravelsen i Vor Frelsers Kirke ved Siden af sin Hustru og smaa Børn.

Der er næppe Tvivl om, at Etatsraad Johannes Valeur, den fornemme og velstaaende Herre med den udprægede Interesse for franske Sæder og fransk Kultur, har været en dygtig, energisk og driftig Mand, udrustet med Kundskaber paa de forskelligste Omraader.

En fremtrædende Plads blandt Slægtens Medlemmer vil altid tilkomme ham.

Biografierne af Herman Walør og Johannes Valeur er Uddrag af »Meddelelser om Lærredskræmmer Herman Walør og Etatsraad Johannes Valeure, udarhejdet af Poul Bredo Grandjean, trykt 1915.

John Cranmer Dalton was six feet tall, weighed 225 pounds, and had steel g ray eyes and light brown hair. He was a jolly, affable, good man and an e xcellent athlete, especially in boxing. His intelligent mind and warm dis position made friends in religious and political circles. Hardly a pers on in Manassa, Colorado, ever heard a disrespectful word from other religi ous faiths. Manassa was a mecca for polygamous families from Utah. No no n-Mormon ever attempted to prosecute or arrest one of these polygamous fam ilies.

John belonged to the so-called "political gang" of Colorado. Three govern ors, one United States senator, and the presiding officer of the Colora do State Senate were elected from this small, predominantly Mexican Conej os County.

Dalton, John C., Bishop of Manassa, San Luis Stake, Colorado, was bo rn at Parowan, Iron county, Utah, Jan. 9, 1857. He grew to manhood on t he farm and ranch, and received a limited education in the district schoo l. May 1, 1876, he married Hannah D., daughter of Jesse N. and Emma Smit h. In December, 1878, he was called to accompany Pres. Silas S. Smi th on an exploring mission through Arizona and northern New Mexico. He sta rted on this mission the following April, returning in September. Soon aft er his return home, he was chosen a counselor in the Y. M. M. I. A. of t he Ward. The year following he was called into the Stake presidency of t he Y. M. M. I. A., laboring in that position until May, 1882. In Februar y, 1882, he was directed by Apostle Erastus Snow to again accompany Pre s. Silas S. Smith to the small colony of Saints in Colorado. May 17th he b ade farewell to his relatives and friends, and, leaving the home of his ch ildhood, started on a life's mission. On the 22nd of the following month h e, with his traveling companion, A. F. McGregor, arrived in San Luis valle y, where the Colorado Saints had established three small settlements. In O ctober he was joined by his wife, and they together labored to build a ho me and fill the mission to which they had been called. He was ordained a B ishop by Apostles Brigham Young and Heber J. Grant and Pres. Silas S. Smit h, and set apart to preside over the Manassa Ward in February, 1883, wi th Silas S. Smith, junior, and Samuel Sellers as his counselors. Some ti me afterward, Bro. Sellers moved away and Martin Christensen took his pla ce in the Bishopric. Side by side they have labored to build up the War d. Bishop Dalton has represented the people in various State and county po sitions, and has always been zealous and energetic in the discharge of eve ry duty enjoined upon him.

Source: Latter-day Saint Biographical Encyclopedia, Volume 1, Biographies.

Next is a story that mentions John Cranmer Dalton, he being the Bishop Dal ton in the text. (RD)

TRACES OF THE PAST

Riverton's First Settler

by Mel Bashore of Riverton, Utah

Timothy Gilbert, born August 27, 1834 in Wiltshire, England to John Timot hy and Maryann Lancaster Gilbert, was converted to the LDS Church by missi onaries in England. He was the only one of his family to do so and was di sowned by his family for this. After coming to America, he worked a dai ry farm in upper New York State where he milked 40 cow a day, by han d, to acquire the railroad fare to go to Salt Lake. After reaching Uta h, he married a widow, Anne Bradley Rogers, who was born February 26, 180 2, in Dodderill, Worchester, England. They were married for 16 years b ut had no children. Anne died on March 7, 1893.

Timothy also married Johanne Margrethe Stouts, born December 27, 185 2, in Hedegaard, Hyllested, Denmark. When she joined the Church, she t oo was disowned by her family.

Timothy and Johanne had four children born in Riverton, Utah: John (di ed in infancy), Anna Johanna (Chirstensen), Mary Georgine (Jackson), and H arriet Josephine (died in infancy), Anna Johanna (Christensen), Mary Georg ine (Jackson), and Harriet Josephine (died in infancy). Timothy was call ed to serve a mission in England in 1884 and 1885. While there he was una ble to convert any of his family, but did convert a family named Cartwrigh t, who followed him back to Salt Lake. Timothy married Ruth Elizabeth Ca rtwright, born March 13, 1858 in Lye, Westchester, England. Their only chi ld, Sarah Priscilla died in infancy.

Timothy was called with others to come to Colorado in 1888 to settle a col ony to be called Sunflower, which was southwest of Romeo and close to t he foothills. Other members who came with him were the Drapers, Nells, Ki dd, Crump and their families. This group traveled by train to Romeo whe re they were met by Bishop Dalton and others who took them to Manassa, whe re they lived for a short while. Polygamy had been practiced but there w as a lot of hiding and trouble for Timothy since he had three wive s. He had to choose the wife with the most children which was Johanne a nd leave the other wives in Utah. He believed they would be well cared fo r. He later learned they were destitute and being mistreated, so he journ eyed back to Utah and brought them to Colorado. The Mountain View Branch w as organized early in 1889 and Timothy was set apart as Presiding Elder a nd served until September, 1891. The family then moved from Sunflow er to San Rafael.

Four more children were born to Timothy and Johanne; John Timothy who w as born in Manassa, and Louvina Rasmine who died at age 16, and twin boy s, Henry and George who died in infancy. Shortly after this Ann died. Tim othy raised hay, gardens with lots of produce, may ducks, geese and chicke ns which she peddled in Antonito and Conejos. She was a small but industr ious lady.

Bishop Dalton acquired a contract cutting railroad ties for the railroad b etween Antonito and Santa Fe. These were cut up in the mountains and haul ed down to Antonito by wagon. This was too far and too slow, so the ti es were cut, then floated down the Conejos River in the spring where th ey were taken from the river at San Rafael at the Gilbert ranch and then h auled to Antonito. Bishop Dalton had a small commissary there in the spri ng of 1895. Schooling was very poor for the children in San Rafael, so t he Gilbert family moved to Manassa.

Timothy's health was failing and he was unable to farm. Johanne continu ed peddling the produce, butter and poultry which helped sustain the famil y. Timothy had severe varicose ulcerations on his lower leg which caus ed severer constant pain. he asked the Elders to administer to him, b ut to anoint his leg instead of his head. They did this and he was promis ed relief from pain and a complete recovery. He recovered and he and Joha nne were able to go to Salt Lake Temple where they did work for their de ad relatives. After Timothy's death on May 13, 1914, Johanne went to li ve for a time with her son, John and his family in Salt Lake where she d id more temple work. While there, one morning on her way to farmer's mark et, she was struck by a car. She suffered many injuries, including a brok en hip. She recovered, but one for her legs was shortened and she h ad to walk with crutches, but with her great determination she overcame th is handicap. She then came back to Manassa where she lived with her daugh ter's families, the Will Jacksons and the Nephi Christensens. She was we ll loved and long remembered by here family and many friends. The stro ng testimony and faith of Timothy and Johanne have been a source of pri de and have added to the testimonies of their numerous posterity1.

John Osborn. Born ca Jul 1631 in Ashford, Kent. John was baptized in Ashford, Kent, on 31 Jul 1631. John died on 2 May 1687 in Wainscott, LI.

ca 1659 John married Miriam [Osborn].

Their children include:

James Osborn

Thomas Osborn (ca 1660-23 Jun 1745)

John Osborn (ca 1662-ca Dec 1727)

Caleb Osborn (ca 1664-1711)

Ephraim Osborn (ca 1666-6 Jul 1744)

Edward Osborn (ca 1668-ca 1719)

John Thomas Scott

http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=64158bf1-ca8f-4253-b131-41912596aad4&tid=14530370&pid=120229937

Joseph Egewann? hat die Vaterschaft zu Franz Altenberger im Taufbuch Stuhlfelden 6_019 anerkannt.

Stuhlfelden Taufbuch 6_019 geboren wurde 1846 am 28. Juli um 11 Uhr mittags und getauft am 28. Jli um 1/2 6 Uhr abends-----Pirtendorf Nr. 4---Franz Seraphin---(gestorben als Bäckenwirt in Uttendorf am 11. 10. 1909)-----unehelicher Sohn des Josef Egwann, lediger Saliterwirtssohn in Piesendorf in Gegenwart nachstehender Zeugen, die ich gut kenne, als Vater des von Anna Altenberger am 28. Juli 1846 unehelich geborenen Kindes bekennt und als solcher eingeschrieben werden wolle, wird hiermit bestätigt am 24. August 1846 ----J. Schimpfl, Pfarrer + Handzeichen des Jos. Mayr, Schuhmachermeister---Joseph Egwann

Anna, eheliche Tochter des Johann Altenberger, Bauer am Zehenthof zu Pirtendorf und dessen Eheweib Maria Innerhofer

Taufpatin: Maria Lemberger, ledige Bauerstochter von Stöcklleiten

Hebamme: Emerenz Embacher

Taufpriester: Johann Schimpfl, Pfarrer

Josephine had attended Adelaide University in 1885 and 1886. She is listed in the 1886

yearbook under ‘Students not studying for a degree’. Hans used to tell the family that she was a

doctor, though her son, Christian, knew nothing of that story. Regrettably, Adelaide University

hasn't put its old records onto computer and the card records of academic results only start at

1890. Josephine’s first marriage had been to Horace Edgar Walter Byerlee who was born on 12

April 1863 in Manoora, SA. The marriage date cannot be found and perhaps they were never

legally married. They had two sons: Christian Joseph Byerlee born 10 January 1889 and Angus

Gunn Byerlee born 4 March 1891. Josephine had some connection with the Gunn family. Hans

gives her mother’s maiden name as Gunn on her death certificate (though this does not seem to

agree with other information available). It was the middle name of her son, Angus. An Angus

Gunn was one of the witnesses at the wedding of Harry and Josephine. The famous Gunn was

Josephine’s grandson, Alex Caldwell, spoke of her (Josephine's) childhood and life-long friendship with Ethel

Turner, author of “Seven Little Australians”. [Born Ethel Sibyl Turner at Doncaster in

Yorkshire, England on January 24, 1872, Ethel arrived in Australia with her parents when she

was eight years of age. In 1896 she married (later, Judge) Herbert Raine Curlewis and moved

to the harbour-side suburb of Mosman, in Warringa (sic) Rd, her home until she died in 1958.]

One story is that Josephine actually wrote “Seven Little Australians” which Ethel Turner edited and

published under her own name. This is possible, though “Seven Little Australians” was

published in Sydney in 1894 and Josephine did not come to Sydney till after 1900. She was

certainly a writer as her son, Christian, remembered taking articles she had written to a

newspaper office in Sydney by ferry when he was about 12. It is interesting that Josephine’s

sixth child with Harry was called Colin Curlewis. One grandson has the story that Josephine was

josephlythgoe-family

Julekort 1992 fra Ole til boder, Allert:

Hej!

Jeg håber i har det godt.

Her går det sådan nogen lunde, man er jo ikke 25 mere, det må jeg indrømme.

I øjeblikket er her lidt kaos. Ingrid har kræft i udbrud, så der jo noget og nogen at tænke på.

Ellers går det godt. Jeg går og hygger mig med hund og 2 katte, så jeg har det godt.

I ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Ole.

Julekort 1993 fra Ole til boder, Allert:

Hej i to.

Her er en lille hilsen fra mig.

Her går det næsten som det plejer, man kan godt mærke at alderen trykker, men jeg knokler derudaf.

Familien trives. Bibi er blevet tolk og Søren er lige blevet færdig som soldat.

Helbredet er som en 60 årig.

Nå, men jeg ønsker jer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Ole

Julekort 1994 fra Ole til boder, Allert:

Kære Aller og Hanne.

Ja, her er så en lille hilsen fra mig.

Håber i har det godt på jeres gamle dage, uden alt for mange skavanker.

Alderen trykker jo, man løber jo ikke så stærkt mere, man kan heller ikke tage så hårdt fat mere, så får man ondt i ryggen og benene.

Nå, men man kan jo bare se på min gamle hund, han bliver 12 år. Han sover mere og han gider heller ikke gå langt; men sine lange ture vil han ha´, så han holder ”den gamle” i gang.

Her går det ellers godt. Familien har det godt. Jeg bygger om her. ”Stalden” er ved at blive værksted. Jo, for selvom jeg er blevet 62 år, så er jeg lige startet for mig selv, ja det er rigtigt.

Din lillebror har startet et elevator firma. Det ser ud til at lykkes, foreløbigt har jeg arbejde til 14 dage om måneden, så det kan lige løbe rundt. Gider jeg ikke lave noget en dag, ja så bliver jeg hjemme og det har jeg det godt med.

Nå, men jeg må hellere slutte for denne gang.

Kan i ha en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Ole

Julie Marstrand opholdt sig i Randers for at lære husholdning hos sin tilkommende svigermor. Morten var indkaldt som soldat på fortet Prøvestenen maj-september 1874, hvilket forklarer behovet for pudseklude.

den 15de Juni [15.6.1874]

Kjære Morten!

Til min Forfærdelse fandt jeg 3 Mavebælter af Dine ved at rømme op i en af Faders Skuffer, saa jeg kan begribe, Du har kun 1 med Dig; de 2 ere ikke meget værd, men da de ere rene kan de dog bruges og siden tages til Pudseklude. – Du savner jo ikke Efterretninger fra os, men jeg har dog længtes efter at finde en Stund til at skrive til Dig og sende Dig en speciel Hilsen, navnlig for at sige Dig, at Din lille Julie er os et kjært lille Menneske og og er rigtig rar og sød saa lang Dagen er. Af og til har man nok kunnet skjønne, at der har været stærk Længsel over hende, og havde Inger ikke været her, vilde jeg have haft ondt af hende, men i Inger har hun en god Deeltager i alle sine Interresser og ligesom et Baand imellem Randers og Øresund. Hun kjører hver Morgen med mig, hvilken Motion Dok- 2 toren holder særlig sund; idag har hun tilmed virkelig lavet Middagsmad, da vor Kokkepige har et Par Fridage paa Landet, og i Eftermiddag har hun været til Kaffe hos Marie paa Skovbakken. – Det var rigtig rart at have Erik herhjemme; han var glad og munter og fandt sig godt i at holde sig i Ro i det daarlige Veir, men vi naaede dog at komme et Par Gange over Skovbakken.

Mine Heste stampe for at faae mig afsted, at vi kan komme hjem inden Theetid. Julie holder Dig vel ogsaa nok à jour med Husets store Begivenheder, saa jeg kan nøies med denne korte Hilsen.

I Dag er mine Tanker stadigt hos den kjære Henrik

Din trofaste Moder

Julies gravsten står stadig på Frørup kirkegård med føjgende inskription:

"Julie Holst

geb. Ross

geb. 18 feb 1811

auf Allekoppel

in holstein

gestorben in Frørup

den 23 august

1853"

Julio Carlos Tolderlund gift med sin kusine Karen Tolderlund. Det er derfor, at programmet er præsenteret to gange. Det ser ud til, at programmet ikke overveje muligheden for et ægteskab mellem fætre og så dens fane Julio Carlos kan fremstå som to koner (bemærk at dette er den samme person) og det gør Karen. Efterkommerne af Charles i juli kan ses i den genealogiske linje af hans familie.

Julius har sansynligvis flere søskene. Jeg har ingen oplysninger herom. der var tale om at en af hans brødre var havne mester.

Der var også tale om en bror omkom til søs.

Julius Oscar Riis udvandrede i 1901 til New York City, New York State, USA.

Forinden havde han ændret sit efternavn til Reese.

Se detaljer fra Udvandrerarkivet :

--------------------------------------------------------------------------------

Navn: Reese, Oscar J. Stilling: Bygmester

Alder: 54 Bestemmelsessted: N.Y.

Kontrakt nr.: 23500 Forevisningsdato: 2/4/1901

Fødested: Linaa Fødesogn: Linå

Sidste oph.sogn: ? Sidste oph. amt: - Amerika

Sidste oph.sted: Amerika Bestemmelses land: USA

Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State

Skibsnavn: Indirekte

Justitsraad og byfoged i Vordingborg