Notater

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2101&tree=2

til Svenstorp (Torna, H.), blev 1546 Lensmand paa, Lykå (Ø. Herred) og fik dette i Pant Aaret efter, opførte her et fast Hus og beholdt Lenet til sin Død, 1548 i Prins Frederiks Følge paa Norgesrejsen, senest fra 1550 Rigsraad, fik 1559 Åhus (Villands H.).

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I40351&tree=2

* til Gudumlund (Fleskum H.) og Voergaard (Hellum H.), som han arvede efter Fru Anne Bjørn -, feidede 1552 mod Byen Lyneborg i Anledning af sin Broders Henrettelse, 1555—58 forlehnet med Viskum, 1559 Høvedsmand, hvervede 1562 Landsknægte for Kongen, 1564—69 Høvedsmand paa Elfsborg, som han tappert værgede mod de Svenske, 1569 Landsknægtøverste, 1567 forlehnet med Gudumlund, som han kjøbte 1573, 1573—77 Lehnsmand paa Silkeborg, 1577—78 paa Aalborghus.

* (S. 199). Jens Kaas døde iflg. Ligstenen 2. Sønd. før Jul 1579 (CAJ, Nr. 714). [2]

# [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1899:199.

http://nobelprize.org/literature/laureates/1917/pontoppidan-autobio.html

Henrik Pontoppidan – Autobiography

My father, Dines Pontoppidan, belonged to an old family of clergymen and was himself a minister. My mother, whose maiden name was Oxenbøl, was the daughter of a government official. They had sixteen children. One of the middle ones in the flock, I was born on July 24, 1857, in the small Jutland town of Fredericia. In 1863, my father was transferred to Randers, another Jutland town, where a year later, at the age of six, I experienced the invasion of the allied Prussian and Austrian armies. When I was seventeen I went to Copenhagen, where I was accepted at the Polytechnical College. After a summer trip to Switzerland, which was rich in experiences, I started writing. In the beginning I aimed at descriptions of nature and folk life until, as the years passed, the description of man became my chief interest.

My first book was published in 1881. I began with a few volumes of smaller tales, among which was Fra hytterne (1887) [From the Cottages]. But the subjects which especially attracted me demanded a more spacious form and a broader style. I turned to the novel, an artistic form which had in former days been neglected and had thus acquired a bad reputation, but which during the nineteenth century had developed and elevated itself to the ranks occupied by drama and the ancient epic. In a trilogy, Det forjaettede land (1891-95) [The Promised Land], Lykke-Per (1898-1904) [Lucky Peter], and De dødes rige (1912-16) [The Kingdom of the Dead], I have attempted to give a continuous picture of the Denmark of today through descriptions of human minds and human fates which reflect the social, religious, and political struggles of the time. Aside from this, over the years I have produced a number of minor and more personal works, wherein imagination has been allowed to play more freely. I mention Ung elskov (1885) [Young Love], Minder (1893) [Memoirs], Den gamle Adam (1894) [The Old Adam], Højsang (1896) [Song of Songs], Borgmester Hoeck og hustru (1905) [Mayor Hoeck and Wife], Den kongelige gaest (1908) [The Royal Guest], and Hans Kvast og Melusine (1907) [Hans Kvast and Melusine]. My collected works comprise approximately forty volumes.

Biographical note on Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan (1857-1943) wrote his last novel, Mands himmerig [Man's Heaven], in 1927. The most significant work of his later years consisted of five volumes of memoirs, published between 1933 and 1943.

From Nobel Lectures, Literature 1901-1967, Editor Horst Frenz, Elsevier Publishing Company, Amsterdam, 1969

This autobiography/biography was written at the time of the award and later published in the book series Les Prix Nobel/Nobel Lectures. The information is sometimes updated with an addendum submitted by the Laureate. To cite this document, always state the source as shown above.

Henrik Pontoppidan died on August 21, 1943.

http://runeberg.org/dbl/1/0488.html

http://skeel.info/getperson.php?personID=I10928&tree=ks

Til Deibjerglund (Dejbjerglund) og Fruergaard (Hammerum H.)

http://tom.brondsted.dk/genealogi/hatting/1_1.php

IV.8 Jørgen JØRGENSEN provst.

Født ca. januar 1626. Død 15. februar 1709 i Hatting. Provst i Hatting v. Horsens. ~ ca. 1661 med IV.9 Ellen Henriksdatter PONTOPPIDAN (1641-1724). · Han må være født omkring nytår 1626. Om hans ungdom vides intet, og om det øvrige er der uenighed i kilderne. Efter Wibergs præstehistorie [16] blev han 1659 kaldet til at blive sin fars eftermand i Hatting; ordineret samme år. Også han blev provst. Han blev gammel i embedet, manglede kun 8 måneder i at være "jubellærer", da han døde 1709, begravet 15. februar; - "var 83 år, 1 måned og 6 1/2 dag gammel". I Hatting kirke hænger et epitafium over ham, som ikke stemmer med Wibergs oplysninger; efter det var han provst i 27 år og præst i Hatting menighed i 34; måske har han trukket sig forholdsvis tidligt tilbage og ladet sin søn Jørgen passe embedet fra midt i 90'erne, men heller ikke hans data passer helt med epitafiets.

http://vestraat.net/iea-o/p816.htm#i31114

--------------------

Iver Friis af Haraldskær[1]

1495 - 1557

Fødsel ca. 1495

Køn Mand

Død 03 aug. 1557

Begravet Skibet, Tørrild, Vejle, Danmark

Sidst ændret 27 jun. 2010

Far Anders Friis af Haraldskær, f. ca. 1440, d. ml. 1507 og 1512

Mor Bodil Christensdatter Steen (Steenfeld), f. ca. 1470, d. eft. 1543

Familie Sophie Albertsdatter Glob (Due), f. ml. 1510 og 1515, Vellumgaard , d. eft. 1574, Haraldskær Gods (Tørrild H.)

Børn

1. Anders Friis af Haraldskær, d. 1559, Ditmarsken, Schleswig-Holstein, Germany

> 2. Albert Friis af Haraldskær, f. 08 jun. 1542, d. 24 apr. 1601, Riberhus, Ribe, Ribe, Danmark

> 3. Jørgen Friis af Haraldskær, f. 1550, d. dec. 1616, Seilstrup

> 4. Anne Iversdatter Friis af Haraldskær, f. ca. 1552, d. 1595

5. Agnete Iversdatter Friis af Haraldskær

> 6. Margrethe Iversdatter Friis af Haraldskær, d. 1613

Sidst ændret 27 jun. 2010

Begravet - - Skibet, Tørrild, Vejle, Danmark

Billeder

Coat of arms - Friis af Haraldskær

Notater

til Haraldkjær, forseglede recessen 1536 og var samme aar nærværende ved Kroningen, 1544—57 forlenet med Næs.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1942:II:86.

http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2611341&id=I64

Efter sin trætte med sønnerne, Niels og Jørgen, efter hendes mands død om, hvorvidt hun iht. et morgengavebrev var berettiget til at sidde i uskiftet bo så længe hun levede - en trætte, som hun tabte - solgte hun 1631 gods i Hornborg og Idum sogne. I 1636 solgte hun atter gods, denne gang i Vejrsø og Tandrup sogne.Hun levede altså endnu 1636, men er død før 1647 og er begravet i Vester Bjerregrav kirke.

Til denne kirke havde hun og hendes mand skænket en altertavle, der forneden på altertavlens indfatning er forsynet med begge familiers våbenskjolde .

Children

1. Has No Children Søren HARBOU b: in Orlogskaptajn

2. Has Children Niels HARBOU * b: in Kort: Egeløkke

3. Has No Children Jørgen HARBOU b: in til Hvolris

4. Has No Children Mette HARBOU

5. Has No Children Maren HARBOU b: 1636

6. Has No Children Anne HARBOU

7. Has No Children Else HARBOU

http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2611341&id=I85

Hans Walter Harbou skriver:

- til Egeløkke, Hegnet og Nygård.

Ligesom sin storebror Søren, har også Niels Harbou været kaptajn i Ostindien – formentlig samtidig med Søren eller kort derefter. Efter hjemkomsten fik han den 1. januar 1628 bestalling søm løjtnant "til skibs og ellers til lands eller til vands". Sommeren 1630 var han næstkommanderende på orlogsskibet "Neldebladet", hvis chef var underadmiral Jørgen Orning. Han har formentlig også været til orlogs senere, for i ligtalen over hans søn kaldes han "kgl. Maj's skibskaptajn"

Omkring 1629 bliver han gift med Birgitte Galt, datter af Axel Galt til Tyrrestrup og Mette Rantzau. Birgitte Galt føder en søn den 30. september 1630 i Horsens, men dør i barselsseng. Derefter slår Niels Harbou sig ned i Horsens, hvorved han kommer til at bo tæt på sine svigerforældre og sin egen mødrene slægt, Mund'erne til Serritslevgård.

Den 17. marts – et halvt år før hans kones død – er også hans far død. Der bliver nu strid om arven efter hans far, idet hans mor henholder sig til et morgengavebrev (dateret Horsens, St. Martini aften 1595), iflg. hvilket hun mener sig berettiget til at bo i uskiftet bo på livstid. Niels og hans bror, Jørgen, påstår på deres side, at denne bestemmelse må være faldet væk, da der er livsarvinger. Striden behandles af flere instanser, men 27. januar 1631 har rigsråderne Jørgen

og Otto Skeel tilsyneladende afsagt en kendelse til børnenes fordel, for samme år køber Niels af Jørgen og søsteren Mette, de arveparter, som de har fået af Hvolris hovedgård og tilhørende bøndergårde.

Omkring 1637 gifter han sig med Karen Urne, datter af Hans Urne til Dræbygård og Inger Baad til Tidselholt. Karen Urne var enke efter nordmanden Isak Pedersen Maaneskjold, med hvem hun havde datteren Margrethe. Omtrent samtidig med at Niels gifter sig med Karen Urne bliver Margrethe gift med Niels' fætter Christen.

De to fætre deler deres jordegods således mellem sig, så Christen får de jyske besiddelser (bl.a. Hvolris og en gård i Roum) medens Niels får de fynske og langelandske besiddelser bl.a. Egeløkke og Hegnet mm.).

I 1650 har Niels fået samlet sig en hel række besiddelser, især på Langeland: hovedgårdene Nygård (lidt syd for Lohals) og Egeløkke, en vandmølle samt tre bøndergårde i Bødstrup, 5 i Snøde og 8 i Stoense sogn. Senere købte han yderligere He

gnet.

1651 dør Karen Urne og hendes datter, Margrethe (som jo er gift med Niels' fætter, Christen), arvede hende. Det er rimeligvis det gods, som Christen sælger til Niels' søn, Christian Harbou, som nu er 21 år.

2. marts 1653 gifter Niels sig 3. gang med Elisabeth Thermo, datter af Otto Thermo og Birgitte Vind. Birgitte Vind havde 20. februar søgt om og fået tilladelse til, at brylluppet måtte finde sted på deres gård, Ottestrup ved Ørslev på Sjælland.

Niels Harbou forekommer at have været noget trættekær. Ikke alene havde han jævnlig trætte med sin nabo, Vincents Steensen til Steensgård om markskel, jagtrettigheder osv., men også de offentlige ombud, han fra tid til anden blev pålagt, gav anledning til stridigheder, så det var ikke sjældent, at han havde 2-3 sager kørende om året ved Kongens Retterting.

1648 var han og Elisabeth Thermo tilsagt til Christian IV's begravelse og Frederik III's kroning. Han beseglede hyldningerne 1648, 1650 og 1655, men mærkelig nok ikke arvehyldningsakten 1661.

Efter Roskilde-freden blev der beskikket kommisarier i de forskellige len for at varetage landets og befolkningens interesser mht. indkvartering og forplejning af de svenske tropper, indtil de skulle forlade landet efter fredstraktatens bestemmelser. For Langelands vedkommende blev dette hverv 7. marts 1658 pålagt Niels Harbou og Vincents Steensen. Da krigen imidlertid brød ud igen, var småøerne den del af landet, der længst var forskånet for invasion. Efter at den hollandske flåde var kommet København til undsætning, blev det bestemt, at Langeland skulle give underhold til et regiment med 600 heste. Den 15. november 1658 fik Vincents Steensen et brev om at sørge for disse rytteres indkvartering, samt at anmode adelen om at yde hjælp til deres underhold.

Niels Harbou protesterer i et brev til kongen, skrevet den 1. december 1658, i hvilket han bl.a. anfører, at Langeland "aff Fienden er gandske ruineret och udpløndret". Var forholdene på Langeland slemme på det tidspunkt, skulle de dog blive endnu værre.

Den 7. og 8. februar forsøgte svenskerne at sætte over til øen, men angrebet blev afslået ved det langelandske landeværns heltmodige modstand under anførsel af Vincents Steensen. Men svenskerne angreb igen, og omkring den 21 marts var langelændernes modstand brudt og øen besat af svenskerne.

I et brev til kongen fortæller Niels Harbou, hvorledes svenskerne havde taget ham til fange og sat ham i arrest i Odense. Der sad han i 4½ måned indtil hans kone løskøbte ham med sine smykker, specificeret ét for ét. Siden hans tilfangetagelse havde der på gården været indkvartering af 85 heste med ryttere og soldater, der havde spist gårdens besætning – foruden at han havde måtte tage pant i gården for at kunne betale yderligere 200 rigsdaler til den svenske general. Han beder, om kongen vil betale ham de 200 rigsdaler.

I anledning af, at Tranekær len skal besigtiges fordi lensmanden, grev Christian Rantzau ønsker at overdrage lenet til sin svigersøn, Frederik Ahlefeld, får Erik Kaas og Niels Harbou brev om at foretage en besigtigelse af Tranekær len og slot. Den rapport, der bliver udfærdiget den 3. juni (eller juli) 1660, giver et højst mistrøstigt billede af forholdene på øen. Gårdene betegnes som "øde og forarmede", "nedbrændte" etc. etc.

Niels Harbou må være død i begyndelsen af 1679, for den 12. maj 1679 holdes der skifte over ham. Han er formentlig blevet bisat i den begravelse, som han den 18. oktober fik bevilling til at lade indrette i Stoense kirke, hvor også flere af familien er begravet under prædikestolen.

http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2611341&id=I92

2. marts 1653 gifter Niels sig 3. gang med Elisabeth Thermo, datter af Otto Thermo og Birgitte Vind. Birgitte Vind havde 20. februar søgt om og fået tilladelse til, at brylluppet måtte finde sted på deres gård, Ottestrup ved Ørslev på Sjælland.

Children

1. Has No Children Otto HARBOU b: in til Egeløkke

2. Has No Children Birgitte Cathrine HARBOU

Da hendes mand, Niels Harbou, døde (formentlig i april 1679), ejede Elisabeth Thermo endnu gods i Thy samt i "Oustrup i Jylland".

Elisabeth Thermos søster, Else, var gift med Niels Harbous søn af første ægteskab, Christian.

Hun boede på Hegnet på Langeland, som hun havde arvet halvparten af efter sin mor. I 1680 dør hendes ugifte datter, Birgitte Cathrine Harbou. Både hendes egen halvpart af Hegnet og arvelodden efter den afdøde datter tilskøder hun sin stedsøn, Christian Harbou. Også hendes egen søn, Otto, tilskøder sin part af Hegnet til Christian. Overdragelsen er betinget af, at Elisabeth Thermo skal kunne bo afgiftsfrit på gården i sin levetid.

http://www.archive.org/stream/svenskateaternn04persuoft/svenskateaternn04persuoft_djvu.txt

Sista spelåret under Åkerhielms styrelse började

under mycket gynnsamma auspicier för teatern.

Trots att endast gamla pjäser gåfvos, var salongen

ändå nästan alltid fylld och flera gånger utsåld.

Den 28 augusti hade publiken nöjet att efter lång

saknad på tiljan återigen få skåda fru Erikson, som

då uppträdde i Bröderna Philibert, och betygade

henne på ett omisskänligt sätt sin stora glädje öfver

detta återseende. Charlotte Erikson var de sista

åren af Du Puys lif mycket intimt lierad med honom,

för hvars skull hon 1820 skilde sig från sin man

efter ett åttaårigt äktenskap. Då Du Puy våren 1822

hastigt afled, greps hon af en sådan förtviflan, att

man fruktade hon skulle förlora sitt förstånd. Hon

förmådde icke uppträda på scenen, och hennes roll

i "Thérése", som då gafs för fulla hus, måste öfver-

http://www.blovstroedkirke.dk/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=40&Itemid=64

http://www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=7760

Arbejdsliv;

Han fik næringsbrev som købmand i Silkeborg 15. januar 1909. Men allerede ved en folketælling fra 1870 står han opført som boende i Silkeborg

Folketælling 1916: indkomst 18.118 kr., formue 65.000 kr. Skatten var 737,80 kr. til staten og 2106 kr. til kommunen.

Familieliv;

Ægteparret havde ingen børn.

http://www.geni.com/people/Hans-Peter-Hald/6000000014004280712 :

Birkedommer Herlufsholm - Birkedommer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Birkedommer (eller birkefoged) kaldtes indtil 1919 den embedsmand, der forestod et birk.Birkedommerne i de kongelige birker blev altid beskikkede efter samme regler som herredsfogderne, før 1660 af lensmanden, derefter af kongen. Birkedommerne i de private birker blev oprindeligt beskikkede af birkepatronen på egen hånd, men e 

http://www.historisk-randers.dk/historier.asp?hisID=1

Henrik Pontoppidan (1857-1943) forfatter, Nobelpristager og æresborger

Århundred- og tusindskiftet gav anledning til mange statusopgørelser, og medierne lod således det 20. århundredes danske roman kåre. Johannes V. Jensens Kongens fald (1900-01) vandt med Henrik Pontoppidans Lykke-Per (1898-1904) som nr. 2. Altså: usvækket nutidig nationalhæder i tilknytning til den Nobelpris, der gjorde ham verdensberømt i 1917.

Ingen af Nobelpristagerens romaner er præget af hans opvækst i Randers som netop Lykke-Per. Som 6-årig præstesøn kom Henrik Pontoppidan til byen i 1863, og selv om han kun boede her ti år, blev det helt afgørende år. Han voksede op i et hjem præget af en strengt patriarkalsk far, og det var hans opgør med hjemmets uforsonlige opdragelse og hans frihedsfølelse uden for hjemmet - i byen og omegnen - der blev siddende i hans sjæl og satte sig så tydelige spor i Lykke-Per.

Som 85-årig takkede han i 1942 byen for en fødselsdagshilsen: ”Jo ældre jeg bliver, desto stærkere føler jeg, at det er i Randers, jeg har mit udspring, og at minderne derfra er mit bedste eje. Både byen selv med dens gamle købmandsgårde og den herlige omegn erobrede tidligt mit hjerte, og trods lang fraværelse og til sidst ret sjældne besøg har jeg bevaret mine synlige følelser for byen og med glæde fulgt dens rige udvikling. Jeg er og bliver et barn af Randers og Gudenåen.”

Et år efter døde den 86-årige forfatter, som byen havde gjort til sin 4. æresborger ti år tidligere. Hans sidste hvilested blev Rørvig Kirkegård.

http://www.jskaaning.dk/243776 anger Niels Mule Rådmand i Odense som søn af Niels Hansen Mule og Barbara Mikkelsdatter Møller, det är sannolikt fel:

* 27. september 1647 i Vejlby

~ 1679 med Gunder Focksdatter Witt

† 16. maj 1712 i Odense, 65 år gammel.

http://www.jskaaning.dk/243776

Mikkel Mule Rektor i Næstved/Sognepræst i Veilby, søn af Niels Hansen Mule og Barbara Mikkelsdatter Møller

* 26. januar 1609

~ med Pernille Hansdatter Backer

† 7. april 1668, 59 år gammel.

Pernille Hansdatter Backer datter af ?

* ca. 1626

† 28. januar 1661, 35 år gammel.

http://www.familysearch.org/Eng/Search/PRF/individual_record.asp?recid=190216169

Individual Record FamilySearch™ Pedigree Resource File

Search Results

Print

Mikkel Mule Compact Disc #19 Pin #216169 Pedigree

Sex: M

Event(s)

Birth: 25 Jan 1609

,Odense,Odense,Denmark

Death: 7 Apr 1653

Parents

Father: Niels Mule Disc #19 Pin #216154

Mother: Barbara Moller Disc #19 Pin #216167

Marriage(s)

Spouse: Pernille Backer Disc #19 Pin #216176

http://www.nermo.org/slekt/d0045/g0000043.html#I8960

ABT 1716 - ____

* RESIDENCE: 2 sønner, 1 datter

* BIRTH: ABT 1716, Hadsel Prestegård

http://www.nogn.dk/NyGEN/0003/1636.htm

Ålborg Bisp

Gejstligt skiftebreve

Pakke II

1680-1685

C 1-428

38 Laurids Jensen Bjørn, præst i Jerslev og Vester Brønderslev. 2.6.1684. Nr.14.

E: Anne Pedersdatter Hemmet. LV: Henrik [Jensen] Stampe, præst i Hammer, Horsens, Sulsted og Ajstrup. B:

2) Else Lauridsdatter Bjørn g.m. Frederik [Rasmussen] Vilsbæk, præst i Torslev og Lendum

3) Peder Lauridsen Bjørn 16

4) Niels Lauridsen Bjørn 15

5) Jørgen Lauridsen Bjørn 14

6) Anne Cathrine Lauridsdatter Bjørn 13

7) Jacob Lauridsen Bjørn 11

8) Elsebeth Magdalene Lauridsdatter Bjørn 9

9) Laurids Lauridsen Bjørn 6

10) Cathrine Margrethe Lauridsdatter Bjørn 5

11) Hans Lauridsen Bjørn 2.

FM:

1) farbror Aksel Jensen Bjørn, præst i Børglum, [Furreby og Vejby]

2) Niels Lauridsen Rhuus, præst i Albæk og Voer.

Første ægteskab med Elsebeth Jacobsdatter. B:

1) Jens Lauridsen Bjørn, rådmand i Vordingborg.

http://www.olifanten.dk/total.web/per02190.htm

Gift 1. gang (ca. 1607) med Dorthe Hansdatter, født (ca. 1585/90) - død 1611, datter af kgl. kammertjener, senere ådmand og kirkeværge i Slangerup Hans Madsen (død 1596) og Marie Surbæk.

Gift 2. gang (3.november 1614 i København) med Bodil Hansdatter, født 1598 i Sorø - død 31.marts 1627, datter af forstander for Sorø Skole Hans Mikkelsen (ca. 1538 1601) og Elisabeth Munthe (ca. 1560-16..).

Gift 3. gang med Dorthe Jensdatter, født 7.februar 1604 i Ribe. Død 28.oktober 1684 i Borup

Bricka:

Rhuman, Wolfgang (Oluf), 1572-1637, Professor, var født i Kolding. Faderen, Hans R., var Dronningerne Dorotheas og Sophies Hofskrædder og Forvalter over Klædekammeret (d. 1611). Dennes Forbindelse med Hoffet skaffede Sønnen frit Ophold i den kongl. Skole i Sorø og siden, fra 1590, ved Universitetet i Helmstedt, hvor han tilbragte 6 Aar. Efter Hjemkomsten fik han 9. Dec. 1600 Bestalling som «Skolemester udi Kongl. Maj.s Kantori». Dette førte til, at Universitetet tilstod ham det kongl. Rejsestipendium, hvorpaa han 1601 drog til Basel for at overtage Pladsen som Hovmester for 3 unge Adelsmænd af Slægten Brahe, der opholdt sig her. Da han paa Grund af Afrejsens Hurtighed ikke havde faaet Tid at tage Magistergraden i Kjøbenhavn, tog han 1602 Graden i Basel og rejste derpaa i et Par Aar i Schweits, Frankrig og Nederlandene med de unge Mænd, der vare overgivne til hans Vejledning. Efter at disse (1604) vare vendte hjem, fortsatte R. Studierne udenlands endnu i længere Tid, særlig i Heidelberg, hvor han 1605 blev immatrikuleret og 1607 udgav en Disputats «de baptismo». I sidstnævnte Aar blev han ansat som Professor Pædagogicus ved Kjøbenhavns Universitet. Han avancerede hurtigere end sædvanligt, og efter Kanslerens Ønske blev Rhetorik hans Fag 1608, og derved forblev han i mange Aar og udgav en lang Række til Faget hørende Disputatser, i det han tillige med Flid gjennemgik de gamle Rhetorikeres Værker med sine Tilhørere. 1619-20 og 1628-29 beklædte han Rektorværdigheden ved Universitetet. 1634 blev han endelig Professor i Dialektik eller Logik. Han døde af Pest 4. Juli 1637 i sit 3. Rektorat. I sit Dødsaar havde han udgivet en Afhandling «de natura logicæ». -- R. var 3 Gange gift: 1. med Dorthe (d. 1613), Datter af Frederik II's Kammertjener Hans Madsen, 2. med Bodil (d. 1627), Datter af M. Hans Mikkelsen, Forstander for Sorø Skole (XI, 329), og 3. med Dorthe Jensdatter, Enke efter Mag. Arnold Hansen Munthe, Lector theologiæ ved Gymnasiet i Lund. 2 af R.s Sønner, Hans og Arnold, ere nævnte ovfr. Datteren Lisbet R., gift med Professor Caspar Weiser i Lund, berømmes som «en net latinsk og en ypperlig dansk Poetinde».

Vinding, Reg. Acad. Haun. S. 221 ff.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 III.

http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I7089

Deras son Carl Fredrik Meijerfeldt ärvde 17 71 Ugerup och dog ogift 1791.Godset återgick då till släkten Barnekow och tillföll Carl Fredrik Meijerfeldts kusins son, ö verstekammarjunkaren greve Christian Barnekow. Han efterträddes 1830 av sin son, kammarherre n greve Kjell Henrik Barnekow, som blev den siste av sin släkt på Ugerup.

Efter hans död 1863 avyttrade arvingarna 1865 egendomen till den svenske adelsmannen och danske greven Ejnar Carl Detlev Reventlow. Dennes son Christian Ludvig Conrad Ernst Reventlow sålde 1894 Ugerup till en A. Löfqvist och godset har därefter haft många olika ägare. Sedan 197 4 äges och brukas det av familjen Per Eriksson.Hur det medeltida Ugerup sett ut vet man inte. Några rester av denna bebyggelse syns inte ova n jord. Den äldsta kända bilden av gården är en akvarellerad teckning från slutet av 1700-tal et av Anders Sigfrid Rålamb. Mangården består då av ett långt, rektangulärt stenhus under sät eritak med en flygelbyggnad av korsvirke på ena sidan. Corps de logiet är i en våning på hö g källargrund och har ingång från gårdssidan via en dubbel fritrappa mitt på fasaden. Ladugår den är bebyggd på tre sidor och ligger med den öppna sidan mot mangården. Korsvirkesflygeln v ar då gårdens äldsta byggnad. Den uppfördes 1501 under Erik Jensens tid och skall från börja n ha använts som manbyggnad. Efter att under lång tid ha fått förfalla, fick den tyvärr riva s under senare hälften av 1900-talet. Corps de logiet uppfördes av Margareta von Ascheberg 17 09 och användes till en början som jaktslott. Det har därefter genomgått många förändringar . På 1820 - 30-talet togs det gamla säteritaket ned och huset påbyggdes med en övervåning me d segmenterade fönster och fick ett lågt sadeltak. Då uppfördes troligen också den av fyra ko lonner uppburna portiken och yttertrappan. Därigenom hade det karolinska huset förvandlats ti ll en klassicistisk byggnad i tidens smak. Sedan släkten Reventlow 1865 blivit ägare till Uge rup gjordes ytterligare en ombyggnad. Då tillkom de båda utbyggda envåningspaviljongerna vi d corps de logiets gavlar och fasadutsmyckningen i dansk renässansstil.

No specific source given

Generally the following sources (among others) are used:

Dansk Adels Årbog 1884 - 2000/02

Dansk Biografisk Leksikon - 1 udg. (Projekt Runeberg)

Dansk Biografisk Leksikon - 2 udg. 1933-1944

Luis Bobé (udg. 1895-1932): Efterladte Papirer fra den reventlowske Familiekreds i tidsrummet 1770-1837 I-X.

Chr. B. Reventlow (udg. 1902): En dansk Statsmands Hjem omkring Aar 1800

Hans Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius: Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog (udg: Kbh. 1940-70.)

The sources of the images are (among others):

Dansk Adels Årbog 1884 - 2000/02

The Danish Royal Library: "The National Picture Database", "The National Museum Of Photography" and "The Portrait Index" all available from The Danish Royal Library

Many of the toombstones were found at Gravsten og epitafier

Pederstrup

Ugerup

Sandbjerg

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Friis/Vadskaer.htm

http://www.skislekt.no/adel/Anetavle/aner0001.htm#id113

361. Kammerherre Peter Ulrik Frederik1 Benzon (49) was born den 11 jun 1760. Han married Juliane Weddel-Jarlsberg (50). Han married Frederikke Edele Benedicte von Brüggemann (51). Han died den 27 jan 1840 79 år gammel.

Han witnessed Amtmand, en Søn af Oberstlieutenant Christian B. (f 1801), blev 1777 Kammerjunker, 1778 Hofjunker, 1779 Exam. Juris, fik 1781, altsaa kun 21 Aar gammel, ikke alene Kammerherrenøglen, men ogsaa i Følge en Kabinetsordre Bestalling som Amtmand over Stavanger Amt, uagtet Rentekammeret gjorde opmærksom paa, at bl. a. en saa dygtig Mand som Kammeradvokat Colbjørnsen var Ansøger til Embedet; men allerede 1785 søgte og fik han af Hensyn til sin «Hustrus svagelige Helbred, der ikke kunde taale Stavanger Amts strænge Luft», sin Afsked med 300 Rdl. aarlig i Ventepenge, «indtil hans Vilkaar maatte forbedre sig», - et talende Vidnesbyrd om,

hvad Hofgunst i hine Tider kunde udrette. 1801 overtog han det tirsbækske Fideikommis, som han senere mageskiftede med Christiansdal, og døde 21. Jan. 1840. Han blev 4. Sept. 1781 gift med Juliane Wilhelmine Wedel-Jarlsberg (f. 14. Maj 1753 † 25. Juli 1802), en Datter af Grev Fred. Chr. Otto W.-J. og Sophie f. Huitfeldt. Efter hendes Død ægtede han 19. Okt. 1805 Frederica Edel Benedicta Brüggemann (f. 25. Marts 1777 † 24. Dec. 1846), en Datter af Oberst Nic. B. og Vibeke Marie f. Pentz. G. Kringelbach.

Barn av Kammerherre Peter Ulrik Frederik1 Benzon (49) og Frederikke Edele Benedicte von Brüggemann (51) var:

362 i. Kammerherre Jens2 Benzon (107), born 28 des 1807; married Sophie M. A. ahlefeldt-dehn (108). (se # 206).

363 ii. Julius Benzon (114), born 4 jan 1813. (se # 207).

Det var ingen barn etter Kammerherre Peter Ulrik Frederik1 Benzon (49) og Juliane Weddel-Jarlsberg (50).

Barn av Kammerherre Peter Ulrik Frederik1 Benzon (49) og Juliane Wedell-Jarlsberg (101) var:

364 i. Kammerherre Hartvig2 Benzon 19/5 1787 (106) (se # 208).

365 ii. Christiane Albertine Benzon (102), born 21 sep 1782; married Paul Christian Ditlev Bardenfleth (103). (se # 209).

366 iii. Juliane Benzon (104), born 15 nov 1783; married General Ferdinand Wedell-jarlsberg (105). (se # 210).

367 iv. Kammerherre Christian Fredrik Otto Benzon (13), born 23 mar 1786; married Nielsine Jermiin (12). (se # 211).

Bokrapport (Journal)

ENGLISH TRANSLATION:

Generation 1

361 . Kammerherre Peter Ulrik Frederik 1 Benzon (49) was born June 11, 1760. He married Juliane Weddel-Jarlsberg (50). He married Frederikke Edel Benedicte von Brüggemann (51). He died January 27, 1840 79 years old.

He witnessed governor, the son of Oberstlieutenant Christian B. (f 1801), was 1777 Mrs. Lindholm, 1778 Hofjunker, 1779 Exam. Juris, was 1781, thus only 21 years old, not only Chamberlain key, but also in the following a Cabinet Order commission as governor of Stavanger County, regardless Interest Appeal pointed out that bl. a. such a clever man like Attorney Colbjørnsen was candidate for the office, but already tried 1785 and got him out of consideration for his 'wife's frail health, who could not tolerate Stavanger County stern air', his parting with 300 Rdl. annually in active status, "until his Condition must improve '- an overt testimony

what Hofgunst in those times could do. 1801 he took over the tirsbækske Fideikommis he later changed mate with Christiansdal, and died 21st January The 1840th He was fourth Sept. 1,781 married Juliane Wilhelmine Wedel-Jarlsberg (b. 14 May 1753 † July 25, 1802), daughter of Count Peace. Christian Otto W.-J. and Sophie f. Huitfeldt. After her death he married 19th October 1805 Frederica Edel Benedicta Brüggemann (born 25 March 1777 † 24. December 1846), daughter of Colonel Nic. B. and Vibeke Marie b. Pentz. G. Kringelbach.

Children of the Chamber, Lord Peter Ulrik Frederik 1 Benzon (49) and Edel Frederikke Benedicte von Brügge Male (51) were:

362 i. Kammerherre Jens 2 Benzon (107) , born 28 des 1807, married Sophie ahlefeldt-dehn MA (108). (Se # 206).

363 ii. Julius Benzon (114) , born January 4, 1813. (Se # 207).

There were no children after Chamberlain Peter Ulrik Frederik 1 Benzon (49) and Juliane Weddel-Jarlsberg (50).

Children of the Chamber, Lord Peter Ulrik Frederik 1 Benzon (49) and Juliane Wedell-Jarlsberg (101) were:

364 i. Kammerherre Hartvig 2 Benzon 19 / 5 1787 (106) (if # 208).

365 ii. Benzon Albertine Christiane (102) , born 21 sep 1782, Paul married Christian Ditlev Bardenfleth (103). (If # 209).

366 iii. Benzon Juliane (104) , born November 15, 1783, married General Ferdinand Wedell-Jarlsberg (105). (If # 210).

367 iv. Kammerherre Christian Fredrik Otto Benzon (13) , born March 23, 1786, married Nielsine Jermiin (12). (If # 211).

Bokrapport (Journal)

--------------------

Benzon, Peter Ulrich Frederik, 1760-1840, Amtmand, en Søn af ovfr. nævnte Oberstlieutenant Christian B. (d. 1801), blev 1777 Kammerjunker, 1778 Hofjunker, 1779 Exam. Juris, fik 1781, altsaa kun 21 Aar gammel, ikke alene Kammerherrenøglen, men ogsaa i Følge en Kabinetsordre Bestalling som Amtmand over Stavanger Amt, uagtet Rentekammeret gjorde opmærksom paa, at bl. a. en saa dygtig Mand som Kammeradvokat Colbjørnsen var Ansøger til Embedet; men allerede 1785 søgte og fik han af Hensyn til sin «Hustrus svagelige Helbred, der ikke kunde taale Stavanger Amts strænge Luft», sin Afsked med 300 Rdl. aarlig i Ventepenge, «indtil hans Vilkaar maatte forbedre sig», – et talende Vidnesbyrd om, hvad Hofgunst i hine Tider kunde udrette. 1801 overtog han det tirsbækske Fideikommis, som han senere mage skiftede med Christiansdal, og døde 21. Jan. 1840. Han blev 4. Sept. 1781 gift med Juliane Wilhelmine Wedel-Jarlsberg (f. 14. Maj 1753 d. 25. Juli 1802), en Datter af Grev Fred. Chr. Otto W.-J. og Sophie f. Huitfeldt. Efter hendes Død ægtede han 19. Okt. 1805 Frederica Edel Benedicta Brüggemann (f. 25. Marts 1777 d. 24. Dec. 1846), en Datter af Oberst Nic. B. og Vibeke Marie f. Pentz. G. Kringelbach.

http://www.vgp.dk/tree/gamle.htm

2. slægtsled Jens Jensen Christensen Sadolin, Alterpræst i Viborg (født ca 1470 død -ca. 1520)

Hun blev begravet den 15. marts, 53 aar.

I Folketællingerne 1845 er Else opført som almisselem.

Hun blev født som Lilian May Davies, og er datter af William John Davies og Gladys Mary Curran. Før hun mødte prins Bertil var hun gift med skuespilleren Ian Craig.

Under anden verdenskrig arbejdede Lilian, den gang fru Craig, på en fabrik som producerede radioer til den britiske flåde, og på et sygehus for sårede soldater.

I 1943 mødte hun prins Bertil af Sverige. De blev et par, men kunne af politiske årsager ikke gifte sig før 7. december 1976, da de indgik ægteskab på Drottningholm Slot. Prinsesse Lilian omtales som Hendes Kongelige Højhed.

5. januar 1997 døde prins Bertil med prinsesse Lilian ved sin side. Siden den gang har prinsesse Lilian fortsat med at repræsentere kongefamilien i forskellige sammenhænge. Hun er protektor for mange organisationer og er også æresmedlem af en række klubber i prins Bertils interesseområde.

Prinsesse Lilian udgav en biografi om sit liv med prins Bertil i 2000.

Lilian blev i 1992 tildelt storkors af St. Olavs Orden.

Hun boede på det tidspunkt på adressen Overgaden oven vandet 78, 1 sal.

Hun er 1. datter af Bernt og Dorothea. som fik 1. søn og 2 døtre

Hun er nævnt i skiftet efter fadern i 1758; hun var da gift med Hans Nohr, degn i Udby og Ørslev sogne.

50 år gammel i 1771 (Öeders efterretninger).

Hun havde 1622-1651 Haraldskjær som hun havde købt sine søskende ud af. Hun solgte 1651 en part i Vosnæsgaar i Øster Lisbjerg herred. Takseredes 1638 sammen med en søn Jørgen Munk til 1031/2 Td. Hk..

Hun levede 25 sept. 1654, men var død 2 april 1655

Hun ledsagede 1535 med sin søster mormoderen Fru Anne Mainstrup til Sjællands

Landsthing og de ville ligesom denne være blevet dræbt af almuen, hvis ikke

nogle af grev Christoffers folk havde frelst dem.

Hun må være født december 1679, idet hun ved begravelsen i 16. oktober 1716 er registreret som 37 år gammel på nær 1 måned og 3 uger. Hun er antagelig født i Povlsker. K. Thorsen og dermed en række andre slægtsforskere har registreret hende som født på 33. sgd. Sommergård i Povlsker baseret på en antagelse om, at faderen Mogens Hansen Sommer ejede denne gård. Det er imidlertid usikkert om den antagelse er korrekt, jf. bemærkninger knyttet til Mogens Hansen Sommer.

Ingeborg Mogensdatter Sommer bliver gift med Peder Madsen 29. sgd. Sandegård i Bodilsker. Han havde overtaget gården fra faderen Mads Hansen.

Hun styrede hjemmet hos maleren Wilhelm Marstrand på Charlottenborg fra 1867 - 1870 efter hustruens død

hun var ½ søster til Mette Faurschou, g. Kjeldsen, på Lerkenfeldt

Hun var datter af Dr. Maschwedel, der var hofprµst hos dronning Sophie i

Nyk²bing.

Hun var en stridslysten og ubehagelig dame, som fuldstændig tog magten fra manden, og efter traditionen nærede hun personlig meget liberale anskuelser m.h.t. ægteskab, og der kan næppe være tvivl om hun var ham utro. Hun var direkte voldelig overfor sin mand, og disse forhold var almindelig kendt, der må derfor tilskrives hendes stridbarhed, at manden i 1748 bliver forbigået da der skulle vælges nu Provst i Herredet

FT-1771, Husstand: Sorø, Vester Flakkebjerg, Haarslev, 1771, , 4,

Mandens_navn : Johannis Prom

Mandens_erhverv : Sogne Præst til Crommerup & Fugleberg

Mand død (ja/nej) : Ja

Hustru død (ja/nej) : Nej

Hustrus alder : 71

Hustrus civilstand : Enke

Enkestand antal år : 13

Kildestednavn : 4

Hustrus forsørgelse : Pension af Kaldet og Enke Cassen

Hustrus nr. ægteskab : 1

Kildehenvisning : 4

Løbenr i indtastning : 62

FT-1787, Husstand: Sorø, Øster Flakkebjerg, Fuglebjerg, 4, Fuglebjerg,

Kildenavn, Alder, Køn, Civilstand, Nr. ægteskab, Kildeerhverv, Stilling i husstanden

Maren Holm, 61, K, Enke, 1, Præsteenke, har et Huus i eie, Madmoder

Stine Marie Holm, 25, K, Ugift, , , Hendes Datter

Barbara Neergaard, 88, K, Enke, 1, i Huuset hos Holm

Kirstine Andersdatter, 22, K, Ugift, , , Tienestepige

Efter mandens død flyttede hun op på Fuglebjerggård, hvor hun synes at have boet en række år, boet efter hendes mand var ret velhavende, men heller ikke ved denne lejlighed svigtede Enkens stridbare karakter, og det trak længe ud inden skiftet kunde sluttes, ja det så en overgang ud til at det skulle komme til en proces mellem hende og svigerinden Madame Hjort, men endelig kom der dog et forlig istand. Et lignende udfald havde en stridighed med Degnen Hofmann i Fuglebjerg, men det kneb for Provsten at få dem forligte. Her synes det imidlertid som om Madame Prom har haft retten på sin side, idet Hofmann i fuldskab havde overfaldet Præstekonen med skældsord. Sine sidste leveår tilbragte hun hos sønnen Johan i Qviselmark præstegård

Øster Flakkebjerg Herreds skifteprotokoller. A. Skiftepr. 1759 - 1808: 7/3 1785

Afd. Barbara Neergaard, enke efter ovenstående. [Hr. Johannes Nikolaj Prom]

død 19/11 1784

Børn:

1 søn Johan Prom, sognepræst i Kvislemark,

1 søn Sebastian Prom, skoleholder i TingJellinge, og

1 datter Dorothea Marie, g. m. Jens Weibøll Roed på Almerhøjgaard.

[Sønnen Jacob (nævnt i skiftet efter faderen i 1759) må åbenbart være død i mellemtiden uden livsarvinger].

Sønnerne arver hver 12 Rigsd. og datteren 6 Rigsd.

[beløbene er afrundet til hele antal daler]

Hun var Hofmesterinde for Christiern IV d²tre med Kirsten Munk. Hun levede 5

Hundrupa Stamtavle fra 1877 angiver hende som født 1771. Det må være en

Husförhörslängd Kalmar stadsförsamling, AI:48 (1858-1862)

No 83, 84, 85, side 249 AD-131

Navn Födelses Kom/Flyttet

Pig. Johanna Charl Lundgren 1847 Calmar No.351 Stad 1857

Anm: Vistas i Högsrum och Rälla Fal?

Til:

Gos. Nicolaus August Lundgren 1851 Calmar No.351 Stad 1857

Anm: Vistas i Högsrum och Rälla Fal?

Til:

Gos. Johan Gustaf Lundgren 1843 Calmar No.351 Stad 1857

Anm: Vistas i Högsrum och Rälla Fal?

Til: Lund 1859, Attest 20

Husförhörslängd Kalmar stadsförsamling, AI:60 (1862-1868)

No 83, 84, 85, side 304 AD-160

Navn Födelses Kom/Flyttet

Pig. Johanna Charl Lundgren 1846 2/10 Kr. 351 1858

Anm: Vistas i Stora Rör på Öland

Til: Lund 1863

Nicolaus August Lundgren 1851 1/6 Kr. 351 1858

Anm: Vistas i Stora Rör på Öland

Til: Reg. Pag 195 1864

In- och Utflyttnings-Längd, Lunds Domkyrkeförsamling, BI:4 (1855-1859)

Side 68, AD-36

Inflyttet Ort Ställe

29/9 11/12 1856 Yngl. C F Lundgren Calmar 29 1 -

In- och Utflyttnings-Längd, Lunds Domkyrkeförsamling, BI:4 (1855-1859)

Side 236, AD-122

Inflyttet Ort Ställe

17/2 21/3 1859 Joh. G. Lundgren Calmar 29 1 -

Husförhörslängd Lunds domkyrkeförsaling, Malmöhus Län, AI:45 (1858-1862)

Kv 29, side 132 AD-2100

Navn Födelses Kom/Flyttet

Korgm Mäst (Kurvemagermester)

Carl Steneberg 1822 31/12 Hanover

Hustru og børn

…

3 gosser

Gos. Carl Fredr Lundgren 1840 17/2 Kalmar Derfra 1856

Til: Christianstad 1861

7 gosser

Gos. Joh. Gust. Lundgren 1843 24/8 Kalmar Derfra 1859

Husförhörslängd Lunds domkyrkeförsaling, Malmöhus Län, AI:50 (1862-1867)

Kv 29, side 121 AD-183

Navn Födelses Kom/Flyttet

.

Gos. Johan Gust. Lundgren 1843 24/8 Kalmar Kalmar 1859

Til: Tyskland 3/5 1866

husjomfru i Skamstrup, Holbæk 1850

ugift i Slaglille, Sorø 1860

1880 hos søster Ida på Landemærket, Kbh, ugift

1885 hos Ida på Gl. Kongevej 124

husmoder

Døbt i Holmens kirke den 17 april 1864

Husstand: Hjørring, Horns, Elling, 1880, 3, Strandby, Et hus

569, Hans Christian Svendsen, M, 30, Gift, Skagens By, Husfader, fisker, inderste, Lutheran,

570, Kirstine Marie Svendsen F. Andersen, K, 29, Gift, Her i sognet, Hans hustru, Lutheran,

571, Ane Christine Svendsen, K, 7, Ugift, Her i sognet, Deres barn, Lutheran,

572, Laura Jensine Svendsen, K, 5, Ugift, Her i sognet, Deres barn, Lutheran,

573, Johanne Marie Svendsen, K, 3, Ugift, Her i sognet, Deres barn, Lutheran,

574, Magrethe Marie Kristine Svendsen, K, Under 1 år, Ugift, Her i sognet, Deres barn, Lutheran,

&nbsp

Husstand: Hjørring, Horns, Elling, 1890, 274(1), Elling. Strandby.,

1512, Kirstine Marie Svensen, K, 39, Gift, Fiskeri, Strandby Elling Sogn Hjørring Amt, Husmoder, Folkekirken,

1513, Hans Kr. Svensen, M, 40, Gift, Fisker, Skagen, Husfader, Folkekirken, Tillægsliste B: Midlertidigt Opholdssted: Frederikshavn. (Anmærkninger: Skipper.)

1514, Laura Jensine Svensen, K, 15, Ugift, Strandby Elling Sogn Hjørring Amt, Barn, Folkekirken,

1515, Margethe Marie Kristine Svensen, K, 10, Ugift, Strandby Elling Sogn Hjørring Amt, Barn, Folkekirken,

1516, Jørgen Kristian Svensen, M, 7, Ugift, Strandby Elling Sogn Hjørring Amt, Barn, Folkekirken,

1517, Hans Kristian Svensen, M, 5, Ugift, Strandby Elling Sogn Hjørring Amt, Barn, Folkekirken,

1518, Kristine Svensen, K, 3, Ugift, Strandby Elling Sogn Hjørring Amt, Barn, Folkekirken,

1519, August Henrik Svensen, M, under 1 Aar. f. d. 17/5. , Ugift, Strandby Elling Sogn Hjørring Amt, Barn, Folkekirken,

&nbsp

Husstand: Hjørring, Horns, Frederikshavn Købstad, 1890, Kutter, Skibe i Havnen, "Danmark"

4782, Christian Ditlev Srejz, M, 18, Ugift, Fisker, Elling Sogn, Hjørring Amt, Folkekirken,

4783, Vilhelm Andreas Johannes Olsen, M, 29, Ugift, Fisker, Frederikshavn, Folkekirken,

4875, Hans Christian Svendsen, M, 40, Gift, Skipper, Skagen, Husfader, Folkekirken,

4876, Marinus Jørgensen, M, 24, Gift, Fisker, Elling Sogn, Hjørring Amt, Husfader, Folkekirken,

4877, Lars Christian Mathiasen, M, 37, Gift, Fisker, Flade sogn, Hjørring Amt, Husfader, Folkekirken,

4878, Jens Brønnum Sørensen, M, 47, Enkemand, Fisker, Sæby, Husfader, Folkekirken,

4879, Poul Jørgensen Mørch, M, 37, Gift, Fisker, Sæby, Husfader, Folkekirken,

&nbsp

Husstand: Hjørring, Horns, Elling, 1921, 34, Strandby,

206, Chr Hans Svensen, M, 8/12, 1849, Gift, Skagen, Husfader, Folkekirken,

207, Kristine Svensen, K, 28/8, 1850, Gift, Elling Sogn Hjørring Amt, Husmoder, Metodist,

Husstand: Hjørring, Horns, Bindslev, 1890, 173, Nørre Bindslev, en gaard, Steensbæk

942, Hans Klaus Christian Bang, M, 63, Gift, proprietær, landmand, St. Olaj, husfader, Folkekirken,

943, Helene Bang, K, 31, Gift, Tversted, husfrue, Folkekirken, født Ring

944, Pouline Sofie Kristine Bang, K, 9, Ugift, Bindslev, barn, Folkekirken,

945, Margrethe Bang, K, 7, Ugift, Bindslev, barn, Folkekirken,

946, Hans Klaus Christian Bang, M, 1, Ugift, Bindslev, barn, Folkekirken,

947, Kathrine Carlotte Lund, K, 78, Enke, Hindevad, Nyborg, logerende, Folkekirken, født Albertsen

948, Vilhelmine Holst, K, 17, Ugift, Skagen, lærerinde, Folkekirken,

949, Dorthea Margerthe Elisabetg Bang, K, 26, Ugift, Dronninglund, jomfru, Folkekirken,

950, Martine Sørensen, K, 27, Ugift, Bindslev, stuepige, Folkekirken,

951, Thomine Jensen, K, 24, Ugift, Bindslev, kokkepige, Folkekirken,

952, Sofie Nemine Thomsen, K, 20, Ugift, Bindslev, bryggerspige, Folkekirken,

953, Niels Valdemar Vestergaard, M, 26, Ugift, forvalter, Flade, forvalter, Folkekirken,

954, Jens Christian Andersen, M, 27, Ugift, staldkarl, Hørmested, tjenestetyende, Folkekirken,

955, Jørgen Christian Jørgensen, M, 32, Enkemand, røgter, Bindslev, tjenestetyende, Folkekirken,

956, Marius Theodor Sørensen, M, 23, Gift, tjenestekarl, Bindslev, tjenestetyende, Folkekirken,

957, Ole Chr Nielsen, M, 21, Ugift, tjenestekarl, Mosbjerg, tjenestetyende, Folkekirken,

958, Vilhelm Ferdinand Christensen, M, 15, Ugift, tjenestekarl, Bindslev, tjenestetyende, Folkekirken,

959, Karl Peter Jensen, M, 22, Ugift, tjenestekarl, Tversted, tjenestetyende, Folkekirken,

960, Niels Christian Nielsen, M, 35, Ugift, tjenestekarl, Astrup, tjenestetyende, Folkekirken,

961, Jensenius Nielsen, M, 25, Ugift, tjenestekarl, Bindslev, tjenestetyende, Folkekirken,

962, Karl Larsen Christensen, M, 18, Ugift, tjenestekarl, Bindslev, tjenestetyende, Folkekirken,

963, Laurtis Christian Gerhard Sørensen, M, 18, Ugift, tjenestekarl, Bindslev, tjenestetyende, Folkekirken,

964, Jens Hansen, M, 73, Gift, røgter, Bindslev, tjenestetyende, Folkekirken,

Præliminæreksamen fra Universitetet 1889. Studierejser i Frankrig og England. En årrække privatlærerinde. Lærer ved Skagen Private Realskole 1896-1903. Årskursus i København 1903-04. Lærerinde ved Frk. Branners Skole 1904-07. Ansat som lærerinde ved Skagen kommunale Skolevæsen 01.11.1907. 

Husstand: Hjørring, Horns, Frederikshavn Købstad, 1921, 197[F1], Emilievej 30,

2559, Søren Bergen Sørensen, M, 23/11, 1874, Gift, Fisker, Skagen, Husfader, Folkekirken, Ejer af Huset.

2560, Margrethe Sørensen, K, 3/5, 1879, Gift, Strandby Elling Sogn Hjørring Amt, Husmoder, Folkekirken,

2561, Henriette Sørensen, K, 25/8, 1906, Ugift, Frederikshavn, Datter, Folkekirken,

2562, Johanne Sørensen, K, 22/10, 1908, Ugift, Frederikshavn, Datter, Folkekirken,

2563, Erik Sørensen, M, 12/1, 1913, Ugift, Frederikshavn, Søn, Folkekirken,

2564, Marie Sørensen, K, 23/8, 1916, Ugift, Frederikshavn, Datter, Folkekirken,

Husstand: København, København (Staden), Østergade (Ulige numre), 1885, 6, Øster Kvarter, Østergade og L.Kongensgade 41 & 38,Matr.27 & 53 2.Sal

228, Ida Jensine Christine Nyegaard, K, 54, Ugift, forhen Modehandel, Kjøbenhavn, Søstre, Lutheraner,

229, Wilhelmine Severine Caroline Nyegaard, K, 52, Ugift, forhen Modehandel, Kjøbenhavn, Søstre, Lutheraner,

230, Anna Magdalene Henriette Nyegaard, K, 50, Ugift, forhen Modehandel, Kjøbenhavn, Søstre, Lutheraner,

231, Johanne Holst, K, 16, Ugift, Skagen, Fætters Datter, Lutheraner,

Hvad der står i Kirkebogen:

Sejlmager Ludvig Stephansen Sprogøe og Hustru Jacobine Charlotte Møller 36 år., Faddere: Kjøbmand Hans Petersen og Hustru Johanne Marie Hansen, Skibskapitain Peter Nielsen Møllers hustru Marie Andersen, samt barnets forældre, bemærkning. Fødslen forsømt anmeldt i rette tid.

hved dåben:

Fru Mangor fra Kjøbenhavn, frøken Ottesen, Propietær Juell fra Grønneberggaard, Forvalter Anthon fra tølløse, Particulier Herløv, Amtsforvalter Ringsted, Instrumentmager Neha

mmer fra København

Hövitsman på Axevalla slott 1451, men underhöll härifrån, såsom anhängare av unionen, en hemlig brevväxling med danskarna, vilket upptäcktes. Avsatt och fången men rymde till Danmark hösten 1452. Dömdes jämte andra förrädiska herrar att mista liv, ära och gods 1453.

Återkom 1457, när Kristian I uppsteg på Sveriges tron. Erhöll 1457 Kalmar län o slott i förläning samt återinträdde i rådet och utnämndes till marsk o hövitsman på Sthlms slott. Nedgjorde 1463 skoningslöst den bondehär från Uppland, som rest sig till försvar för ärkebiskopen Jöns Bengtsson, sedan denne blivit av konungen fängslad, vilket förskaffade honom öknamnet »slaktaren».

Deltog på danska sidan i slaget vid Brunkeberg 1471-10-10. Uppgav Kalmar slott åt Sten Sture 1472-03-30 med förbehåll att återfå sina gods och värdigheter samt bodde sedan på Kråkerum.

--------------------

Ture Turesson Bielke ägde Rävelsta och Kråkerum

marsk

riksråd

I "Anetavle for 9 søskende Christiansen..." findes:

I 1704 overtager parret Skophus efter broderen Niels Lassen fordi han køber Ørnhoved af Las.

Bor på Skophus 1658-1709.I 1686 står både Inger Skophus og Niels Matzen faddere ved en dåb, så det er vel her de har mødt hinanden.

Niels står anført som hosekræmmer i Ilskov.

Inger er kun 16 år da hun bliver gift med Niels i maj 1688. I april 1689 føder hun deres første barn Else.