Notater

Helle Margrete Rantzau's bror Frands Rantzau lavede flg. testamente:

Testamente mellem Frands Rantzau til Rodsteenseje og Peder Christensen, forpagter på Kanne. 8.8.1749, fol.513B.

A: Hvis Frands Rantzau dør først skal

1) Kanne gods overgå til

a hans afdøde bror Johan Frederik Rantzaus datter Øllegaard Frederikke Rantzau

b hans søster Sofie Amalie Rantzau g.m. oberstløjtnant Sehested til Rodsteensejes ældste datter Øllegaard Rodsteen Sehested

c min søster Helle Margrethe Rantzau g.m. oberstløjtnant Frands Christoffer Grabows ældste datter Øllegaard Hedvig Grabow

Hvis de alle tre er døde skal Kanne gods sammenlægges med Rodsteenseje.

2) Thøger Møller, præst i Astrup, Hvilsted og Tulstrup og hans forlovede Øllegaard Sofie Jensdatter Jelling skal årligt sin livstid have 50 læs godt brænde

3) Afdøde Jens Nielsens 2 sønner Frands Jensen og Christen Jensen skal meddeles fri pas, når de måtte ønske det

4) Peder Christensen skal forpagte Kanne gods sin livstid

5) Peder Christensen skal nyde fri hus sin livstid

B: Hvis Peder Christensen dør først skal

1) Frands Rantzau bekoste hans begravelse

2) der gives 50 rigsdaler til hver af mine 4 søstre:

a Maren Christensdatter, enke efter Jens Pedersen i Jelling

b Anne Christensdatter g.m. Rasmus Smed i Saksild

c Anne Christensdatter g.m. Rasmus Kjellegaard i Balle

d Abelone Christensdatter g.m. Peder Væver på Constantinsborg

3) der udbetales et beløb til min søster Maren Christensdatters 4 børn

a Øllegaard Sofie Jensdatter Jelling

b Christen Jelling

c Peder Jensen

Helsingør højere Almeneskole og Helsingør Gymnasium.

I 20'ernes Helsingør var Ellen med til at danne historien ved sin deltagele i DUI, amatør skuespil, folkedans osv. Et par år som aupair-pige i London. Hjemme igen i Svingelport, nov. 1930.

Ellen blev som den ældste af sine søskende sendt til London, et år i huset, hvor hun kunne lære sprog. Ved sin hjemkomst mente hun ikke at have brug for en uddannelse, da hun sagtens kunne forsørge sig selv. Hun åbnede bl.a. en rulle forretning, hvor hun strøg folks tøj.

Grethe og de øvrige søskende fik herefter ikke 10 kr. til at rejse; for klog af skade skulle de næste børn i hvert fald have en uddannelse.

I 1950-erne erhvervede familien hus på Skelbrovej 4, Hvidovre. Efter sin mands død arbejdede Ellen i nogle år for Københavns Telefonkiosker. I sin pensions tid hun var stadig umådelig aktiv, deltog i adskillige højskoleophold, foretog mange turistrejser til det sydlige udland og var i 1971 på besøg hos sin bror Helge i Canada. Hun gik til folke-dans, vævning mv. Foruden at kende hele kongehusets historie, var hendes anden store historiske interesse Egypten og dens pyramider.

Jeg (barnebarn, Sussie) husker mormors store kogekunst og interesse for dette. Foruden en velsorteret køkkenhave, udforskede hun verdens krydderier. Jeg husker tydeligt, at hun i starten af 60-erne serverede hvidløgs retter, bl.a. lam. Det var lang tid før dette løg var udbredt i Danmark. Hendes hjemmebag var varieret og smagfuldt. Hun havde en mandlig sydlandsk lejer boende i en rum tid efter hun var blevet enke. Han fik selvfølgelig lov at bruge køkkenet, dog med mormor som højre hånd; for hun elskede at få inspiration. Efter jeg var flyttet hjemmefra inviterede jeg hende til middag. Hvad serverer man for en ekspert. Jo - engelsk bøf. Havde hørt, at det var creme a la creme. Oksekød var netop noget af det dyreste og jeg vidste at mormor sjældent fik dette. Jeg ville være sikker på at det blev gennemstegt og gav det ca. ½ time på hver side. Ved bordet kunne jeg ikke skære mit eget stykke ud; det var hårdt som en sål. Mormor var meget diplomatisk og spurgte pænt hvor lang tid det havde stegt uden at fortrække en mine. Så listede hun en bemærkning ud, som det var en ligegyldig biting, at der var meget stor forskel på stegetider og at hun mente, at lige netop denne udskæring slagteren havde givet mig, burde han have informeret om, kun skulle steges få minutter.

Hun lokkede mig også til at deltage som gæst ved hendes folkedans. Igen blev jeg den lille. Hun og de øvrige ældre var eliten af motionerende gamle. Jeg kunne ikke følge med, trods min dengang gode kondition. Der var altid fart på min mormor. En aften efter hun havde lukket en af telefon-kioskerne på Gl. Nytorv og spadserede mod banken med dagens omsætning, blev hun overfaldet. En knallert kom kørende og forsøgte at hive hendes håndtaske fra hende. Hun blev slæbt hen af fortovet efter knallerten uden at slippe tasken. Næe, man plyndrer ikke ældre damer. At hun bl.a. brækkede en arm, var ligegyldigt, for hun vandt kampen og blev senere indstillet til en tapperheds erindring for sit mod.

Jeg var i Rom med mormor i slutningen af 70-erne. På en bro blev vi pludselig omringet af sigøjnere, der havde fundet nogle nemme ofrer. De blev klogere. Inden jeg nåede at reagerer, svang min 1u meter høje ældre mormor sin stok rundt og fik banket tilstrækkeligt hårdt på tyveknægtene, at de stak af. ”Så ka de lære at ha respekt for ældre og svage en anden gang”, grinte hun.

I efteråret 1981 blev hun ramt af en snigende sygdom, der førte til indlæggelse på amtssygehuset i Glostrup, men til det sidste var hun i strålende humør og så med glæde frem til et rekreationsophold i Køge, der var stillet hende i udsigt af lægerne. Mod al forventning forværredes sygdommen pludselig stærkt, og hun døde 2. maj 1982 på sygehuset.

Bisat fra Søndermarken Krematorium 6 maj.

(dødsannonce i Berl.Td. 5.5.82)

Hendes død i København.

Dødsprotokolen. Nr. 2318 ., 1906

Søndag den 15 juli kl 12, 3/4 Begravet . Separeret Hustru. Ane Sophie Sprogøe, 75 år bopæl Sigbriths Alle 15 Sundby. Død den 11 Jul. Begravet fra Sundby Kirke, begravet på Sundby Kirkegård.

Begravelsen:

Jorden 15 Kr.

Ligvogn 12 Kr.

Kapel 2.kr.

Graverren 5 Kr.

Klokker 0,50 Kr.

--------------------------

Adressen Sigbriths Alle 15. fra Kraks vejviser.

M. Christensen Enkefrue

D. Halling Nielsen

1. sal L. Bjerring Preml.

C. N. Lund Skibsfører

2 sal: J. B: Johansen Rodemester.

Didrichsen Skomager

Hendes efternavn, satte mig i gang med at finde ud af slægten Romsøe og Sprogøe.Hvorfor hed de sådan og hvor kom de fra? ja se selv.

Hendes f²dselsdag er formodentlig den samme som s²steren Birgitte Kristines,

med hvem hun da er tvilling, hvis ikke êarstallet er utigtig angivet. Se

gravskrifterne i Hesselbergs efterretninger angêaende Str²ms² By p. 161-62.

(h. J. Huitfeldt-Kaas)

Hun opf²res gift 1. med de Place, men dette er vel en forvexlilng med s²sterenog medtages derfor ikke her.

Hendes far skal ifölge Wibergs prästehistorie have väret "Physicus i Åbenrå og Lögumklöster Amter.

Hendes forældre,

Olrik, Christian Magnus, 1728-93, Hospitalsforstander, er født 16. Juli 1728 i Vester Bagholm i Bergens Stift, hvor hans Fader, Bendt Olrik, var Købmand; Moderen hed Anne Marie f. Magnus. Han deponerede fra Bergens Skole 1746, tog theologisk Examen 1750 og lagde sig efter Jura. 1758-64 opholdt han sig i Sorø som Hovmester for unge adelige, men blev i sidstnævnte Aar Hospitals- og Fattigforstander i Helsingør. 1773 blev han Viceraadmand, 1776 virkelig Raadmand og 1783 Viceborgmester. Senere fik han Titel af Justitsraad. O. delte sin Tids Interesse for landøkonomiske Spørgsmaal; han har bl. a. udgivet et Par paa Undersøgelser af Toldbøgerne grundede Skrifter om Bergens og Aalborgs Handel, hvilket sidste blev tilkjendt Landhusholdningsselskabets mindre Guldmedaille. O. havde en stor Familie (15 Børn), og for bedre at skaffe Udkommet anlagde han et Ølbryggeri i Helsingør, men maatte efter nogle Aars Forløb standse det med Tab. I 1791 viste det sig, at han havde Kassemangel, og han blev suspenderet fra sine Embeder. Samtidig rettedes i Maanedsskriftet ÙCIrisÙD stærke Angreb paa Styrelsen af Hospitalet og særlig paa Forstanderen.O. selv og flere andre toge til Genmæle derimod, men under denne Pennefejde døde han 3. Maj 1793. Han havde 1765 ægtet Anne Margrethe Jegind, Datter af Sognepræst J. i Faxe.

Nyerup, Lit. Lex.

Chr. Villads Christensen.

hendes fødselsdag er angivet til Apr 7 1742 Smith web 3/7/2011 og dødsdag til Apr 10 1797. ??? også af Skagen web også af Mastø Web ?

Hendes mand var kusk hos hendes far, der var meget imod ægteskabet. 5 børn af hvilke kun den yngste søn Søren blev voksen. Han mistede sin kone og barn omkring 1864.

Hendes søster Jacobine bor hos dem, 28 år ugift,

Henrich Christopher Dreyer - urtekræmmer

Johanne Marie Boeck Sogn: Trini tatis

Anm: KULTORVET 29.08.1787 SgNr: 12

Henrik Borneman blev student fra Frue skole i København i 1662. I 1668 cand.theol, 1669 Magister. I 1669 subrektor ved Frue skole i København, 1671 Konrektor Frue skole, 1672 Rektor Frue skole.

I 1674 Professor i logik og metafysik ved Københavns Universitet.

I 1675 Stiftprovst og sogneprest ved Vor Frue kirke i København, i 1683 Dr. Theol, Bullatus.

1883 Biskop i Ålborg, 1693 Biskop i København.

Henrik Husted er den af børnene fra Ulfborg der fik den største efterslægt

og adskillige af efterkommerne fik tilknytning til Ringkøbing.

Han fik borgerskab i 1803.

Hans forretning lå i Bredgade, og kømandsgården har haft facade både til Østerstrandgade og Mellemstrandgade (nuværende Smedegade), altså på det stykke hvor bl. a. boghandler N. P. Holm har til huse.

Han blev fint gift med en datter af ritmester Christian Ehrenreich von Brockdorff på Søndervang i Stadil, Elise Brockdorff (1779-1835) med hvem han fik 7 børn.

Han dør tidlig kun 40 år gammel

Henrik Husted er den af børnene fra Ulfborg der fik den største efterslægt og adskillige af efterkommerne fik tilknytning til Ringkøbing. Han fik borgerskab i 1803. Hans forretning lå i Bredgade, og kømandsgården har haft facade både til Østerstrandgade og Mellemstrandgade (nuværende Smedegade), altså på det stykke hvor bl. a. boghandler N. P. Holm har til huse.

Han blev fint gift, nemlig med en datter af ritmester Christian Ehrenreich von Brockdorff på Søndervang i Stadil, Elise Brockdorff (1779-1835) med hvem han fik 7 børn.

Henrik Jørgensen HATTING præst.

Født 1666 i Hatting. Død 5. august 1729 i Karise. Sognepræst i Karise på Stevns. ~ 1. gang 2. december 1696 i Karise, Præstø A. med III.5 Susanne Kjeldsdatter SCHYTTE (1661-1724). ~ 2. gang ca. 1727 med Mette Marie PINDSFELDT · Født 1666, formentlig i Hatting, hvor hans far var sognepræst. Han blev student 1685 fra Kalundborg, hvor hans morbror Israel Pontoppidan var rektor. 1695 blev han sognepræst i Karise på Stevns. Tog magistergraden 1706. Død 5. august 1729.

Karise kirke. Foto Poul F. Andersen.

Han havde "giftet sig til kaldet", idet han blev gift med enken efter sine to formænd i embedet Susanne Kjeldsdatter Schytte. Flere børn. Efter hendes død giftede han sig med Mette Marie Pindsfeldt; med hende havde han en datter, men hun er os ellers ukendt.

Henrik Pontoppidan og Randers

Af Niels Jeppesen

Henrik Pontoppidan var født i Fredericia 24. juli 1857, og ikke i Randers, som nogle aviser fortæller i anledning af 100 aars fødselsdagen.

"Vi er jo næsten fra samme sogn," mindede han mig ofte om, kun Rands-fjorden skilte vore første barndomshjem fra hinanden; men den vise Salmonsen holder stadig fast ved, at ogsaa jeg er født i Randers, ikke i landsbyen Rands.

I 6-aarsalderen foretog han rejsen til Randers, hverken ad en af de 13 landeveje eller Gudenaaens snævre, engkransede vandløb, men med tidens store vidunder "dampvognen", der rullede fra Aarhus til Randers og gav ham en karruseltur, han aldrig før havde oplevet. Randers var ikke saa forskellig fra Fredericia, skønt noget større og med flere gamle købmandsgaarde, flere velhavende omegnsbønder med merskumspibe i mundvigen og en sæk smaagrise paa nakken, fede stude fra engdragene, mens køerne i Fredericia ofte maatte nøjes med det visne græs indenfor voldene.

I de første maaneder huserede tyskerne i den store Set. Mortens præstebolig, Sct. Jørgensgaard i Brødregade (nu Falbe Hansens ejendom), ligesom i min farfars gaard i nærheden af Fredericia. Et par menneskealdre efter oplevede digteren atter herrefolkets invasion til sin store forfærdelse, men ikke overraskelse.

* * *

I hjemmet med de mange børn var der en trykket stemning som følge af moderens sygdom, faderens svage øjne, der til sidst gjorde ham næsten blind, de smaa kaar og præstens strenge gudsfrygt og puritanske alvor, ikke mindst i opdragelsen. Henrik var en livlig og munter dreng, paa hvem faderens formaninger og bønner til Gud prellede af, da han havde hugget æbler i nabohaven. Han forhærdede sig kun, mens søstrene græd deres bitre taarer over den fortabte broder, der efterhaanden kom til at betragte sig selv som "den sorte ært i bælgen", især de de tre ældste brødre forfremmedes i visdom og alder og blev studenter, mens han maatte nøjes med realklassen.

Faderen gik tarveligt klædt, der kom ikke mange gæster, og Dines Pontoppidan gav sig straks til at tale med dem om deres gudsforhold. Ved Grundtvigs død mindede han i et foredrag om, at den store salmedigter manglede Brorsons ydmyghed og alvor, og biskop Gøtzsche, hvis far var præst i Fredericia samtidig med Pontoppidan, har fortalt mig, at denne strenge præst nøjedes ved en selvmorders begravelse med at bede et halvt Fadervor, idet han begyndte med: Forlad os vor skyld!

Da digteren for 32 aar siden aflagde mig et besøg, saa han fra min have ud over Nørresøen i retning mod Randers og sagde med en stemme, der ikke rummede sorg eller savn, men kun beklagelse: "Ja, dèr virkede min far, til han ikke blev saa gammel, som jeg er nu".

Helt forsonede blev de vist aldrig. Billedet af pastor Johannes Sidenius i "Lykke-Per" kaldte de fleste af børnene en karrikatur af deres far, og digteren har mildnet hans træk i erindringsbogen: "De skulle have kendt min farfar; men ham kunne min far ikke med, fordi han havde begaaet ægteskabsbrud og var afskediget nogle aar. Han vilde ikke have hans billede paa sin væg ved siden af sin mor. I stedet hang et billede af apostelen Johannes, saaledes som De ser det her".

Men digteren havde alligevel arvet en del af sin fars nidkærhed, hans sind og stil og den usnobbethed, han lagde for dagen som sjælesørger i Randers, fattigpræsten, der efterhaanden ikke deltog i selskabelighed, heller ikke hos kolleger i omegnen. Den rødkindede og mørkhaarede søn var derimod selskabelig anlagt og kom ofte i proprietær- og præstegaarde paa lange fodture, saaledes hos den hostrupske præst i Thorning og i klassekammeraten Christian Jessens mere pietistiske hjem i Grønbæk præstegaard ved Silkeborg. I Erindringsbogen fortællerPontoppidan ikke om denne kammerat og deres lege i Grønbæk og i Brødregade, men pastor Olaf Jessen fortæller i en mindebog fra Grønbæk præstegaard om hans fars og Henrik Pontoppidans venskab i skoletiden og en brevsamling fra digteren, der blev fundet efter Christian Jessens død, og som røber digterens stil.

I "Undervejs til mig selv" faar vi billeder fra skolelivet, der begyndte hos en "skolemutter" med et lille møbel — lille Benjamin — under sengen, som drengene blev truet med, naar de var uartige. Endnu et par aar var han i en anden pogeskole, hvorfra han rykkede op i latinskolen, der bar indskriften: "Samler eder ikke skatte paa jorden, som møl og rust fortærer," samt husede en lærerstab, digteren kalder en flok "halvkomiske skabilkenhoveder, hvis kvalikikationer som ungdomsopdragere ikke var til mere end tg-;".

* * *

Resultaterne var ogsaa kun smaa; præstesønnen fra Grønbæk maatte ud og kom i Horsens latinskole, hvorfra han blev student, præstesønnen fra Sct Morten fik en sløj realeksamen undtagen i naturfag og matematik, efter at han havde kæmpet med vægterne paa de stejle gaders rutschebaner ved vintertid, eksperimenteret med mekanik og elektricitet i sin fritid og besøgt baade den katolske pater og den jødiske overrabiner. De indbyrdes forskellige interesser, naturvidenskaben og religionen, kæmpede allerede i drengeaarene med hinanden.

Pontoppidan viste mig engang en czekisk oversættelse af "Lykke-Per" med illustrationer. Her var et billede af skibet, der førte hovedpersonen og moderens kiste fra København til Randers paa en lille smakke, der næsten skjultes af Kattegats taarnhøje bølger. Han var den eneste, der fulgte moderen paa den sidste rejse, dog kun til Voer, ikke gennem den lange og smalle sejlrende mellem sivene og de forskrækkede kvægflokke, der skulle ned til vandet for at hilse paa det dampende søuhyre.

Men den gemytlige indsejling til kronjydernes og sølvknappernes land finder vi i "Minder". Passagererne forlod de indre gemakkers bagager og "bakker" for at indaande engluften og nyde synet af solen, der straalede over mælkebøtter og storke — frugtbarhedens symbol — og det uadelige frøkenkloster "Støvringgaard".

Og hovedpersonen fortæller næsten som sin gamle lærer i det danske sprog (og det ædle l'hombrespil i Blokhus) M.A. Goldschmidt om de gamle patriarkalske købmandsgaarde og fantastiske tømmerstabler i Vordingborg1, de stejle, krumme gader med sære fremmede navne, de fede stude og gemytlige bønder, den yndige og elskelige Anna-Eleonora og hendes to bejlere: bogmaddiken, adjunkt Hammer, og ritmester von Mohrhof. Men købmand Ankersens datter fandt ikke lykken, hverken hos Erasmus Montanus, pedanten Hammer, der havde nok i sine græske og latinske leksika, eller hos. pigejægeren v. Mohrhof, hvorfor hun forsvandt i Gudenaaen.

* * *

Vil man kende det gamle Randers, dets piger og handsker og laks, skal man læse Henrik Pontoppidan og ikke Karin Michaëlis, der jo ogsaa har tilbragt sin barndom i byen, men i sine bedste bøger er blevet i blomsterbutikken hos moderen. Henrik Pontoppidan fik med rette sit navn under den store sprogforsker Vilhelm Thomsens paa mindetavlen over byens store mænd. Thi som Holberg ville han polere det danske folk og ej blot sysle med sproget.

Han kendte hele del danske land, men Randers var hans hjerte nærmest. Med sin dybe stemme har han sunget sangen om Danmark, Hamlets fædreland. Han fortjente at blive æresborger i den by, han har malet med sin farverige pensel.

Henrik Sandø Nissen, 1933-2005, dansk historiker, bror til Christian S. Nissen. Nissen blev efter sin kandidateksamen i 1960 tilknyttet projektet til afdækning af besættelsestiden ved Udgiverselskabet for Danmarks nyeste Historie 1961-67. Herefter blev han ansat ved Københavns Universitet. Han blev dr.phil. med afhandlingen 1940. Studier i forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken (1973) og markerede sig derudover bl.a. ved bidrag til bind 7 af Gyldendals Danmarkshistorie, Tiden 1914-1945 (1988), og bind 14 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Landet blev by 1950-1970 (1991, 2. udg. 2004).

hensad som Fange i Blåtårn 8 Aug. 1663-19 Maj 1685, skrev i dette sit Fangenskab flere Skrifter "Den fangne Grevinde Leonoræ Christinæ Jammersminde", "Heltinders Pryd" osv.

Her er meget mere om familien:

&nbsp

http://familytreemaker.genealogy.com/users/l/o/n/Paul-Londahlsmidt-North-Carolina/WEBSITE-0001/UHP-0563.html

&nbsp

Hermeline Hansen 70 Enke Kjøbenhavn

Jacobine Nielsen 69 Enke Kjøbenhavn

--------------------------------------------------------------------------------

herredsfoged i Århus, Cand.jur., Byfoged og byskriver i Haslev. V.Lisbjerg, Framlev og Sabroe herreder.

Herredsfoged og politiker .

Student 1831,Juridisk kandidat 1835 Volontør i Rentekammeret 1837 tog 1839 til Frijsenborg for at manducere den senere konseilspræsident og lensgreve Grev C.E.Frijs til juridisk embedseksamen. Blev birkedommer og skriver i Frijsenborg-Faurskov Birk med bolig i Hammel.1852 forflyttedes han til Randers som herredsfoged mm i Rougsø m.fl.herreder, dengang landets bedste underretsdommerembede.

Han var i flere perioder konstitueret amtmand over Randers amt. Kampmann stillede op til valg til den grundlovgivende Rigsforsamling, men faldt for Fabriksejer Drewsen.I den første Rigsdags Folketing tog han plads 1849 og var derefter medlem af dette ting næsten uafbrudt til 1869, fra 1864 tillige medlem af Rigsrådets Folketing.

Politisk var han national liberal og hørte til partiets inderkreds og deltog ofte med dygtighed i rigsdagens debatter.Kampmann røgtede mange forskellige offentlige og kommunale hverv bl.a. som hoveriafløsningsformandm, medlemaf Randers byråd, formand for Randers Grenå banens bestyrelse mm.

Kampmann var blandt initiativtagerne til og leder af de første møder for underretsdommere 1862 og 1863, ved sidstnævnte opkom tanken om et nordisk juristmøde men på grund af krigen blev det dog først i 1872 gennemført i Stockholm.

Kampmann byggede en herskabelig ejendom lige over for amtmandsboligen, hvor hans gode ven Rosenørn boede, den havde en meget stor have og udsigt over fjorden. Huset overtoges senere af Staten og findes endnu. Haven og stald- og kontorbygningerne er dog stærkt reducerede.

Herzogl. Mecklenburgischer Kammerjunker, Erbherr auf Zierow

Geboren wurde er auf dem väterlichen Hause Zierow am 1.September 1629als Sohn des Paschen v. Negendanck auf Zierow, Wieschendorf undGroß-Kranckow und der Elsche v.Reventlou a.d.H. Reet z und Ziesendorf.Er wuchs nebst vier Brüdern und und fünf Schwestern auf, die sich allein d änische, schwedische, mecklenburgische oder holsteinische Dienstebegaben bzw. nach dort heir ateten. Von Jugend an zum Gebet und zurGotterkenntnis aufgezogen, gaben ihn die Eltern, al s er etwas ältergeworden war, als Edelknaben zur Hzgn. Maria Elisabeth vonSchleswig-Holstei n-Gottorf, bei der er rund acht Jahre als Kammerpagediente. Danach begab er sich nach Dänema rk, wo er bei Prinz ChristianV. von Dänemark und Norwegen als Hofjunker tätig war. Dieser st arbjedoch bald und "aldieweil er zu Besehung frembder Völcker Sprachen,Sitten und Gebräuch e [eine be]sondere Lust und Begierde getragen",reiste er zuerst in die Niederlande, begab si ch auf die UniversitätLeiden und übte sich in Studien und ritterlichen Spielen ebenso wie in der französischen Sprache "damit er grossen Herren und Fürsten zudienen tüchtig erkant wer den möchte".

Im Haag nahm er die Statthalter-Regierung in Augenschein,durchstreifte ganz Holland, dann Br aband und Flandern, speziellBrüssel und Antwerpen. In Amsterdam, wohin er nun zurückreiste , hieltsich zeitgleich mit ihm Herzog Gustav Adolph von Mecklenburg-Güstrowauf, so daß er d essen Bekanntschaft suchte. In der Tat nahm ihn derHzg. als Kammerjunker an und so reiste e r ab sofort als Begleiter desjungen Fürsten durch Deutschland. Er sah nun Köln, Mainz und Straßburg und anschließend wieder Frankreich, wo er die französischeSprache fertig erlernte. H ier beobachtete er neben den Besonderheitender Sitten und Gebräuche auch den Zustand der Reg imenter. Der Hzg.reiste mit ihm später nach Mecklenburg zurück und er blieb noch siebenJahr e lang Kammerjunker in Güstrow.

Als sein Vater gestorben war, losten die Brüder um den väterlichenBesitz und ihm fiel Ziero w zu. Daher erbat er erfolgreich seinenAbschied und widmete sich fortan der Administration s eines Gutes,obwohl er selbst gern noch weiter am Hof geblieben wäre. MitEinverständnis sein er Verwandten heiratete er bald und führte am27.Januar 1658 Anna Catharina v.Podewils vor de n Traualtar. Sie wardie Tochter des Kgl. Dänisch-Norwegischen Rats und HofmarschallsDionisu s v.Podewils und derzeit als Kammerjungfrau bei derregierenden Hzgn. Magdalena Sybilla von M ecklenburg-Güstrow,geborenen Prinzessin von Schleswig-Holstein-Gottorf, tätig.

Acht Söhne und vier Töchter erblickten aus dieser Ehe die Welt, wovonder älteste Sohn Pasche n später Zierow übernahm. Der fünfte SohnGregor Philipp befand sich 1692 auf Peregrination i n Italien, dersechste Sohn Joachim Detloff hatte acht Jahre dem Hzg. Gustav Adolphvon Meckl enburg-Güstrow gedient, war dann aber noch jung verstorben.Der siebente Sohn war 1692 ebenfa lls auf Peregrination, jedoch inBrabant.

Doch zurück zu seinem Vater. Von Jugend auf von starker Natur, bekamer in den letzten Jahre n vor allem in jedem Herbst großeBrustschmerzen, ein Jahr vor seinem Ende empfand er auch ei ne großeMattigkeit in den Beinen. Er verstarb schließlich am 9.September 1692um halb 10 Uh r wenige Tage nach seinem 63.Geburtstag auf Zierow. Am7.Dezember wurde er in der Kirche zu P roseken beigesetzt.

Hinge og Vinderslev Kirkebog 1775

His death certificate notes he was 23 years in West Australia and 51 years in Victoria.

Hjørring gejstlige skifte

6 Afkald i Jerslev præstegård. 2.9.1737, fol.119.

Afkald for arv efter

Jacob Holm, præst i Saltum og Hune, [død 1717], og hustru Anne Marie Christensdatter, [begravet Saltum 20.4.1718]

fra B:

1) Jacob Holm, præst i Jerslev og Vester Brønderslev

2) Mette Holm g.m. Rasmus Jørgensen, byfoged i Hjørring.

Hjørring, Horns, Frederikshavn Købstad, Munkegade 7, Matr. 397. Forhus 2 , 445[F3], FT-1921, C7320

Hjemmedøbt d. 21.12.1797

Hjemmedøbt den 7 januar 1812 ( kort no. 7/13 serie 3. side 366

Barnet blev båret af Daglejer Søren Poulsens kone Inger, Testes Sophie Jørgensdatter, Handelsmand Lars Nielsen, Smed Anders Knudsen, Skomager Lars Jørgensen. Konen samme dag introdukseret

&nbsp

Kirkebongen Kontra, No 4/9 serie 5. Pag 94. Konfirmerede

Ved dette bryllup står der at manden er Enkemand. forlovere Johan Christian Due, og og Johannes Høj Hun boede hjemme hos Faderen Jacob Andersen. 27 år gammel Ved Johanne Petrine Romsøe dåb bliver Præsten lidt for ivrig og kalder hendes mor for Maren Rasmussen !

Hjemmedøbet d. 29. Juli af Faderen der hører til sekterne.

Vidnerne var: Jordemoderen der bar barnet, Gårdmand Jacob Sørensen, Hans Buchs kone Marianne Jacobsen, pigen Ane Buch.

Konfirmeret i Nr. Vium Kirke Okt 1. 1882. Karakterer kundskab:MG opførsel: MG

Kb. N. Vium -1901 opslag 86 Ægteviede:

Ungkarl og Husmand Clemmen Christian Clemmensen, Født i Fiskbæk 29 Juli 1868, Husmand i Fiskbæk, Søn af Husmand christen Clemmensen og Hustru Mette Kathrine Sørensen, Fiskbæk og

Pige Johanne Marie Lauridsen født i Herborg 3 September 1857, opholder sig i Fiskbæk, Datter af Husmand Knud Christian Lauridsen og Hustru Inger Marie Andersdatter i V. Herborg.

Ft Nr. Vium 1901 Fiskbæk Matr. 1. b. m. opslag 143 husstand:

Klemmen Chr. Klemmensen Husfader Agerbrug husmand

Johanne Marie Lauridsen Husmoder

Knud Chr. Klemmensen Barn

Ft N. Vium 1906 Fiskbæk Matr. 1.b.m. opslag 17 husstand:

Klemmen Chr. Klemmensen Husfader Agerbrug, husmand

Johanne Marie Klemmensen Husmoder

Knud Christian Klemmensen Barn

Ft N. Vium 1911 Fiskbæk Matr 1. b. m. opslag 39 husstand

Klemmen Christen Klemmensen Husfader Landbruger

Johanne Marie Klemmensen Husmoder

Ft N. Vium 1916 Fiskbæk Matr 1. b.m. opslag 90 husstand

Klemmen K. klemmensen Husfader Lanbrug

Marie klemmensen Husmoder

Knud Kristian Klemmensen Barn Landbrug

Ft N. Vium 1921 Fiskbæk opslag 58 Husstand:

Gundhild Klemmensen Husmoder Landbrug

Anna Klemmensen Barn

Kirstine Klemmensen Barn

Emil Klemmensen Barn

Marie Klemmensen Barn

Dreng Barn

Kirstine Lydersen Tyende

Klemmen Klemmensen Landbruger

Ft N.Vium 1925 Finderup opslag 22 Matr 2e husstand:

Klemmen Chr. Klemmensen Bedstefar Landmand

Gundhild Kristine Klemmensen Enke Husmoder

Kristine Klemmensine Klemmensen

Emil Klemmensen

Johanne Marie Klemmensen

Oskar Klemmensen

Osvald Klemmensen

Knud kristian Klemmensen

Ft Hanning 1930opslag 58 matr 2b V. Finderup husstand

Jens Kristian Klemmensen Bestyrer Landbrug

Klemmen Kristian Klemmensen Slægtning Medhjælper

Hans Peder Klemmensen Husfader Arbejdsmand

Dagny Oline Klemmensen Husmoder

Verner Klemmensen Barn

Arne Klemmensen Barn

Svend Aage Klemmensen Barn

Hjemmedøbt 2. juni og døbt 21. juli 1878 i Ubberup kirke.

Hjemmedøbt af Faderen f. dag, han hører til sekterne

Hjemmedøbt af Jordmoderen d. 29. Januar 1872.

Vidnerne var Gårdmand Jacob Sørensen, Jens Holks hustru. Forældrene hører til sekterne.

Ft NV 1901 opslag 146 Matr: 1.e. husstand:

Christen Clemmensen Husfader Agerbrug husmand

Mette Marie Nissen Husmoder

Methea Marie Kristensen Tjenestetydende

Christian Stougård Christiansen Logerende

Ft N.Vium 1906 opslag 17 Matr. 1.e. husstand:

Kristen Klemmensen Husfader Agerbrug, husmand

Mette Marie Klemmensen Husmoder

Johanne Mathiesen Adobtivbarn

Ft N. Vium 1911 opslag 39 Matr 1.e. husstand

Kristen Klemmensen Husfader Landbruger

Mette Marie Klemmensen Husmoder

Johanne Mathiesen Plejebarn

Ft N. Vium 1916 opslag 90 Matr 1.e. husstand

Kristen Klemmensen Husfader Landbruger

Mette Marie Klemmensen Husmoder

Ft N. Vium 1921 opslag 59 Matr 1.e. husstand:

Kristen Klemmensen Husfader Landbruger

Mette Klemmensen Husmoder

Johanne mathiesen Barn

Sigfred jensen Barn

Ft N. Vium 1925 opslag 25 Matr 1.e. husstand:

Kristen Klemmensen Husfader Landbruger

Mette Marie Klemmensen Husmoder

Johanne Mathiesen Barn

Sigfred jensen Barn

Mette Marie dør Feb 24 1926 derefter er deres plejedatter Johanne husholder for Christian, hun dør okt 6. 1927.

Ft Faster 1930 opslag 40 Matr. 3o Ejstrup, husstand:

Jens Laurids Klemmensen gift Husfader Landbrug

Mariane Klemmensen gift Husmoder

Mette Katrine Klemmensen enke Slægtning Alderdomsunderstøttelse

Kristen Klemmensen enke Slægtning Medhjælper

Chrisen dør som indsidder i Toftum Mark, Hemmet Sogn okt. 22 1937

Hjemmedøbt af Maren Fribertis og dåbskonfirmeret i Nyborg den 2.4. 1689

Hjemmedøbt af sin egen Mor og dåbskonfirmeret 15 oktober 1675 i Nyborg Kirke., Skipper i Korsør

et forsøg på at afskrive Kirkebogen fra 1681

Hjemmedøbt d. 4. juli.

Dåben plubliceret d. 20. Sep.

Faddernes Navn, Stand, Håndtering og Opholdssted:

? ? propritæt Schmidt ? til Møllerup ? ? A. D. B? i Harlev ? ? Hr. ? ?-? af ??.

Moderen Introduceret Dato:

4. ?.

Harlev Kirkebog side 30 nr. 137. Opslag 31, 1814-1838.

Konfirmation: 1848.

Dom angående Kundskab og Opførelse:

Meget god af kundskab og ? .

Når og af Hvem Vaccineret:

d. 11. april 1834 af distriktslæge Weis.

Harlev Kirkebog side 63 nr. 1/1848. Opslag 64, 1837-1854.

I 1885 ejede han en gård i Kondrup, Kastberg Sogn, fra maj 1857 til nov. 1883, da han solgte den og flyttede til København hvor han havde plads ved Københavns Mælkeforsygning.

Hjemmedøbt den 24 April på Grund af sygdom, Faddere: Barnets moder og Madam Gidlack,barnet fader og Sømand Gidlack alle af Halskov, hun vacineret den21 juli 1866 af Tolderlund

Hjemmedøbt den 6 januar, fremstillet i kirken den 23-3-1894, faddere Pige Johanne Cathrine Clemmensen, ?? Chr. Rimmerhus og hustru ? Thomas Sørensen, alle af Abildtrup

Hjørring, Horns, Elling, Jerup By, En Gaard, 53 F2, FT-1860

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:

Peder Holst 78 G Pensioneret Skolelærer Skagen

Ane Pedersen 76 G Hans Kone Her i Sognet

HOFFMAN, KARL ROBERT LUDVIG (1:4). Född 1886 i Kumla Förs. T län (F.-bok). Döpt 1886 i Katarina Förs.Stockholm A län. Född den 20 maj 1886 i Södra Sanna, Kumla sno i Örebro län. Döpt den 8 juni 1886 av Kyrkoherden i Hallsberg r. Sander. Dopsedel af 8 juni 1886 från Pastor i Hallsberg. Dopvittnen var Hemmansegaren Lars Larsson i Södra Sanna Kumla sno och hustru Mathilda Stedenfeldt från Karlstad. En!. uppgift från Stockholms Stadsarkiv till Per Arne Wåhlberg, har i brev uppgetts födelseförsamlingen att vara Katarina förs. Sthlm. ( ? ). I brev från Past.exp. i Carl Johans förs. i Göteborg, uppges att Familjen Hoffman inflyttade den 21 jan. 1943 till Carl Johans förs. från Christine församling i Göteborg. Död 1947 i Karl-Johans Förs.Göteborg O län (Begr.bok).

"1917 drev Robert Hoffman egen cirkus - Cirkus Hoffman. Säsongen 1919 blev han kompanjon med Frans Lindberg, och Cirkus Frankoni-Hoffman uppstod. Samarbetet varade bara en säsong.

1920 blev Cirkus Hoffman en riktig storcirkus. Äldre cirkusmänniskor hävdar, att Cirkus Robert Hoffman var den första svenska cirkusen som hade egna vagnar efter kontinental förebild. Robert köpte några cirkusvagnar från Tyskland.

Cirkus Hoffman hade en kort men intensiv blomstringstid. Företaget turnerade i Sverige sommaren 1922. I augusti fortsatte turnen i Danmark. I september hade man hunnit till Slagelse. Där sprack det. Robert övergav helt enkelt sitt företag. Artisterna gick samman och gav några föreställningar i egen regi för att få pengar till hemresan. Tält och annan utrustning såldes senare på en auktion.

1932 gjorde Robert Hoffman ett nytt försök att bli cirkusdirektör. Företaget Hoffmans Grand Zoologisk Cirkus hade på våren turnestart i Lorensbergs cirkusbyggnad i Göteborg. Tyvärr blev inte försöket framgångsrikt. Robert Hoffman ägnade sig istället åt tivoliverksamhet."

Källa: P A Wåhlberg, "Cirkus i Sverige", 1992.

Gravplats

Västra kyrkogården Kvarter: 018 Gravplats: 00280

Hoffman, Karl Ludvig Robert

Ankarg 51 A

Död 16/7 1947.

Kyrkobokförd i Göteborgs Karl Johan, Göteborgs stad (Göteborgs och Bohus län, Västergötland).

Född 20/5 1886 i Katarina (Stockholms stad, Uppland).

Gift man (7/4 1941).

Motsvarande kyrkobokföringsförsamling(ar) 1/1 2010:

Göteborgs Carl Johan, Göteborgs kn (Västra Götalands län, Västergötland)

Födelseförsamling i källan:

Katarina (Stockholms län)

Källor:

PA, MTL

--------------------

År 1919 gick Robert ut med en egen cirkus. Cirkus Robert Hoffmann. Han köpte några bostads-och lastvagnmar till sitt företag i Tyskland. Cirkus Robert Hoffmann var det första morderna, svenska cirkusföretaget i den bemärkelsen att cirkusen hade egna vagnar efter kontinental förebild. Cirkus Robert Hoffmann kom under några år att ha en intensiv blomstringsperiod med flera kända attraktioner på sina program.Den stora attraktionen år 1921 var Rossis musikaliska elefanter.Några år senare sökte sig Robert till Danmark, men där gick det illa. Cirkusen gick omkull, och han förlorade såväl sitt tält som sina vagnar. Robert sökte sig senare till Norge, där han reste runt med olika tivolin under flera år,innan han återkom till Sverige. Vid sin återkomst presenterade hannågot, som han kallade Noaks ark. Det var en båt som hade ett helt menageri ombord med björnar apor, åsnor, fåglar, ormar, m.m. På båten fanns även en negerfamilj, som demonstrerade hur brimitiva folk levde.Med denna båt reste Robert längs den svenska kusten och på öarna.1932 satte Robert upp en cirkus igen.Hoffmanns Grand Zoologiska Cirkus hade på våren det året turnestart i Lorensbergs Circkusbyggnad i Göteborg.På pogrammet fanns inte mindre än fyra rovdjursnummer.Programmet slog fint, men turnen ville ändå inte bära sig, varför den avbröts. Därmed var det slut på Roberts cirkusmannabana.Han kom sedan främst att ägna sig åt tivoliverksamhet fram till sin död 1947. Av Roberts och Ellens sju barn blev tre artister.

Holbæk, Ods, Odden, Overbye, , 1, FT-1801, B4678

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Elias Christian von Haven 47 Gift Huusbonde Doctor Philosophiæ og Sognepræst paa Odden

Holger Bache (12. april 1870 på Frederiksberg – 12. juni 1948 om bord på S/S København i Kattegat) var en dansk ingeniør og professor ved Polyteknisk Læreanstalt.

Han var søn af oberst og generalintendant H.A. Bache, tog polyteknisk adgangseksamen 1893 og blev cand.polyt. 1898. Bache var ansat ved anlægget af Frederiksberg Elektricitetsværk og elektriske Sporveje 1898-99, 1. ingeniør ved Frederiksberg Elektricitetsværk 1901-06, blev professor i maskinlære ved Polyteknisk Læreanstalt 1906, hvilket han var til 1940, og var medlem af bestyrelsen i Elektroteknisk Forening 1903-09. Bache spillede en hovedrolle i udbygningen af Polyteknisk Læreanstalt i 1904-06, eftersom han sad i det udvalg, der skulle planlægge det nye maskinlaboratorium og derfor stod for detailprojekteringen af laboratoriet. Hans forelæsninger over den mekaniske varmeteori blev udgivet 1913 og i en ny og udvidet udgave 1923.

Under 1. verdenskrig var Holger Bache medlem af Prisreguleringskommissionens udvidede kuludvalg som blev ophævet 1921. 1919 blev han medlem af bestyrelsen for Dansk Brændsels- og Kontrolforening. Fra 1908 var han fast medlem af de særlige patentkommissioner. Bache blev Ridder af Dannebrog 1920 og Dannebrogsmand 1929.

Han virkede også som privatpraktiserende ingeniør og projekterede belysnings- og maskinanlæggene på alle Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse sanatorier, maskinanlæggene på Frederiksberg Elektricitetsværk på Finsensvej, Sankt Knuds Vej og andetsteds. Bache var tillige Kryolith Mine og Handels Selskabets konsulent ved projekteringen af firmaets anlæg i Ivigtut.

Bache blev pensioneret 1940 og arbejdede derefter for udvidelse af Teknisk Museums samlinger af maskiner. Under en rejse til Jylland på denne mission omkom Bache ved rutebåden Københavns forlis på Hals Barre.

Han blev gift 21. december 1900 i Snoldelev Kirke med Margrete Holbek (22. juni 1870 i Årby ved Kalundborg - 11. april 1932 i København), datter af sognepræst Christian Ohnsorg Holbek (1833-1912) og Marie Frederikke Ludovica Thune (1837-1916).

Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

holl 1700 gård 82 + 85.

nævnt 1750- 1800 + 1744.

hollænderby side 169.

FT 1850 nr 21 side 12

bor hos broderen på gården i Hovedgaden 36 i St Magleby.

HOLM Asger H C Forstander, R.; f. 26. April 1900 i Nykøbing F.; Søn af Amts­vejinspektør, cand. polyt. C G E Holm (død 1943) og Hustru Karen f. Crone (død 1944); gift 1. Gang (6. Aug. 1929) m. Thora Marie H., f. 8. April 1902 i Kettinge, død 1944, Datter af Første­lærer H O Winther og Hustru Sophie Amalie f. Blicher (død 1941); 2. Gang (1. April 1947) m. Margrethe Sofie H., f. 19. Febr. 1916, Datter af Kreatur-handler A C Knudsen og Hustru Kri­stine f. Beck Christensen (død 1918).

Student (Nykøbing F.) 1918; cand. theol. 1925;

Lærer ved Wads Kostskole, Bogø 1926-29;

Lærer ved Den kgl.døvstummeskole i Fredericia 1929; overlærer smstds 1933, ved Det kgl. døvstummeinstitut i Nyborg 1937, forstander 1938;

Forstander for statens kostskole for døve, Kbh. 1958-70.

Adresse (1974): Kastelsvej 19, 2100 kbh. Ø.

Homannegård, Ibsker

Hovedgaarden ¢llufgaard, Vester Nebel sogn, Skads herred, Ribe amt, kom 1697

til Birgitte Sofie Sehested gift med J²rgen Grubbe Kaas. Efter dem var s²nnen,

viceadmiral Ulrik Kaas ejer. Han var kommen i gµld og mêatte afhµnde gaarden

f²r sin d²d (+ 1746)

Hovinsholm. (oppr. Hofvin), herregård (tidligere adelig setegård) på Helgøya i Ringsaker kommune, Hedmark. Gårdens strategiske beliggenhet gjorde at den helt fra sagatiden har spilt en stor rolle. Her lå i førkristen tid et hov, senere en kirke. Hovinsholm tilhørte i 1490-årene lensherren Peder Griis; 1524 var den overtatt av Oluf Galle til Tomb. Fra Peder Brockenhuus, som var eier ca. 1600, gikk Hovinsholm over til Margrethe Brockenhuus og 1637 til søsteren Sophie Henriksdatter Brockenhuus, som var gift med Norges rikes kansler, Jens Aagesøn Bjelke til Austrått.

&nbsp

Jens Bjelke gjorde Hovinsholm til det best arronderte adelsgods som har eksistert i Norge, da han skiftet til seg alt jordegods på Helgøya og la dette under gården. Deres sønn Jørgen Bjelke arvet Hovinsholm 1659, og solgte den 1682 til svogeren, generalmajor Hans von Løvenhielm, som solgte til sin svigersønn, generalmajor Caspar Christopher Brockenhuus. Godset ble frasolgt fra 1713, og 1723 ble hovedgården solgt til Jens Halvorsen; den mistet da sine setegårdsrettigheter. Jens Halvorsens sønnesønn solgte 1800 til løytnant og stortingsmann Jacob Nielsen Hoel (1775–1847). Med en kort avbrytelse har gården senere tilhørt slekten Hoel. Den omfatter (2009) i alt 2012 daa, hvorav 1110 daa dyrket mark og 778 daa skog.

&nbsp

Hovinsholm ble herjet av brann 1686, og etter brannen ble det oppført en stor tofløyet tømmerbygning i to etasjer. Denne ble ødelagt i en ny brann 1937, og erstattet av en trefløyet bygning i én etasje.

Hr. Jens Rud, var 1369 Høvedsmand paa Korsør, 1370 Rigsraad og Sendebud til Paven og deltog i Forhandlingerne med Hansestæderne, Høvedsmand paa Holbæk, beseglede 1377 Kong Olufs Haandfæstning, 1382 Ridder, 1387 Høvedsmand paa Vordingborg og deltog i Hyldingen paa Sjællands Landsting, var s. A. nærværende paa Falsterbo, da Kong Oluf døde, 1390 Høvedsmand paa Jungshoved, deltog 1395 i Forhandlingerne paa Lindholm, 1396 Høvedsmand paa Møen, deltog 1397 som Nr. 2 af den verdslige danske Adel i Kongevalget i Kalmar og satte sit Segl for Unionsudkastet, beseglede 1398 Forbundet med Hærmesteren; g. m. Alhed Clausdatter Grubendal, der 1391 med sin Ægtefælle stiftede Sjælemesser i Sorø Kloster, hvor de begge er begravne, tilskødede 1404 som Enke Bisp Peder af Roskilde al sin Arv efter Hans Reimersen.

http://arosleo.dk/doc/hvetbo.pdf, s.8

Vadskjærgård (nord for Lemvig) i Skodborg herred.

http://thyrashm.blogspot.com/2010/08/trring-church-west-jutland-ringkbing_19.html