Notater

Halvbror til Rebekka Madsen og hendes søskende.

Var nærig og ikke behagelig at omgås. (I følge min far, Frederik Madsen.)

Var maler og havde et gartneri i Ishøj.

Halvor Andreas Oscar Riis udvandrede i 1901 til New York City, New York State, USA.

Se detaljer fra Udvandrerarkivet :

--------------------------------------------------------------------------------

Navn: Reese, Halvor Stilling: Malermester

Alder: 47 Bestemmelsessted: N.Y.

Kontrakt nr.: 23600 Forevisningsdato: 2/4/1901

Fødested: Linaa Fødesogn: Linå

Sidste oph.sogn: ? Sidste oph. amt: - Amerika

Sidste oph.sted: Amerika Bestemmelses land: USA

Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State

Skibsnavn: Indirekte

Han begyndte at arbejde som 14-årig som en kontorassistent i en børsmægler. Senere blev en stor mægler og arbejdede indtil sin pensionering, da han er meget gammel.

Alt. fødselsdag: 12-11-1884

Han blev 1892 student fra Borgerdydskolen, fik medicinsk embedseksamen i 1899. Var 2. og 1. reservelæge på det nyoprettede Vejlefjord sanatorium 1900 - 01, Reservelæge ved Sanatorium Davos Dorf i Schweiz 1903 - 04. Fuld turnusordning ved Københavns Kommunehospital 1904 - 06. Reservelæge ved Hærens og Flådens Epidemihospital 1908 - 12, midlertidig Overlæge i hæren, ansat ved Krigsfangelejren ved Hald`s tuberkulose afd. 1917 - 18. Læge ved privatsanatoriet " Solbad " i Holte, (

Han blev ansat 1812, ( 12 år gl. ) som volontør ved Kongl. landkadetcorpset, bevilliget afsked i 1832. Han blev konfirmeret af Professor Brodersen 9 okt 1831 i Garnisonskirken i København. Ansat som forvalter på Badnesgård på Sjælland i

1842, samme år overtog han forpagtningen af Karlfält gård, Jonstorps sogn i Sverige.Han opførdte det nuværende stuehus og en lolænge i 1853 og i 1871 købte han Västergård, Sirekoping og også her opførte han et ( nyt ) stuehus, i 1873.

Han blev assuranceagent, og udvandrede til Amerika , New York den 02-11-1858 som handelsbetjent, sejlede med m/s Indirekte

____________________________________________________________

Udskrift fra Udvandredatabasen:

Navn: Bluhme, Vilhelm Knudsen Stilling: Handelsbetjent

Alder: 24 Bestemmelsessted: New York

Kontrakt nr.: 11000 Forevisningsdato: 2/11/1884

Sidste oph.sogn: København Sidste oph. amt: København

Sidste oph.sted: Kbhvn. Bestemmelses land: USA

Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State

Skibsnavn: Indirekte

IDkode: I8284B1401

Navn: Knudsen, Vilhelm (Bluhme) Stilling: Farmaceut

Alder: 31 Bestemmelsessted: New York

Kontrakt nr.: 6100 Forevisningsdato: 1/31/1884

Sidste oph.sogn: København Sidste oph. amt: København

Sidste oph.sted: Kjøbenhavn Bestemmelses land: USA

Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State

Skibsnavn: Indirekte

Han blev kornet ved 2. fynske nat. regiment den 18 november 1737 og herefter

l²jtnant 5. juni 1740 og fik karakter af ritmester 30. august 1752. Herefter

major i kavalleriet 11. juli 1759 og "rigtig" ritmester 1. april 1761. Han

blev primiermajor ved fynske dragonregiment 15. april 1761 og generall²jtnant

hos General Kalckreut fra 9. jan. 1761.

Han blev kornet ved 2. fynske nat. regiment den 18 november 1737 og herefter

l²jtnant 5. juni 1740 og fik karakter af ritmester 30. august 1752. Herefter

major i kavalleriet 11. juli 1759 og "rigtig" ritmester 1. april 1761. Han

blev primiermajor ved fynske dragonregiment 15. april 1761 og generall²jtnant

hos General Kalckreut fra 9. jan. 1761.

Han blev medejer af Lynderupgård, hvor det var ham der stod for indkøb og salg af besætningen og broderen for jorden og bøndergodset. Hen på foråret 1840 fik han tyfus og trods behandling af en dygtig læge, døde han samme år.

Han blev som 16-årig discipel hos apoteker Joachim Dietrich Cappel på det Kongelige Frederiks Hospitals Apotek i København og blev der som svend i 11 år.

Samtidig fulgte han forelæsninger i botanik, mineralogi, kemi og andre videnskaber. Den 30. oktober 1767 bestod han en af Københavns Universitets medicinske fakultet afholdt prøve og blev fundet egnet til at eje og drive et apotek. Dette fremgår af et eksamensbevis dateret 3. november 1767.

Johannes von Holten, der som voksen ofte kaldtes Hans v. Holten, købte derpå Svaneapoteket i Helsingør og fik bevilling som apoteker den 1. januar 1768.

På grund af en bekostelig strid med konkurrenter gik han imidlertid fallit i 1773 og måtte lade sin ejendom sælge på auktion.

Efter en tid at have været fuldmægtig i General-Toldkammeret i København blev han i 1778 konstitueret som Consumptionsforvalter i Næstved. I 1791 blev han toldkontrollør i Helsingør.

Han blev student fra Slagelse gym. 1800, cand. phil., lµrer ved Borgerskolen

i Stege pêa M²n, institutbetyrer i Store Hedinge, ogsêa klokker ved Stege

Han blev uddannet som ingeniør, og etablerede sig senere som maskinfabrikant, hvor han fremstillede løftemateriale.

Han boede altid sammen med sin mor hos hendes forældre i USA.

Han bosatte sig i Slagelse. I 1816 flyttede han til Odense og 1830 til København.

Han var 1837 besidder af det Skeel'ske majorat og Patron for Roskilde Kloster.

Han er borger saa han burde vaere i magistratens arkivserie

2nd husband of Henriche Catrine Wilhelmine Nielsdatter Hansen,

fadder:

Joergen Henriksen?

Morten?

praest:

Joergen Henriksen?

opkaldt efter sin morfar?

bror til forlist skipper i 1820? derfor hans foerstefoedte soen er opkaldt efter faren?

http://ddd.dda.dk/kiip/asp/alle_opl.asp?kipnr=B5804&lbnr=409&begivenhed=D%E5b

ham her???

Odense, Odense, Bellinge, Bellinge by, , 1, FT-1801, B0029

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Johan Christopher Christensen?? 57 Gift husbond degn

Frideriche Simonsdatter?? 45 Gift kone

Christian Carstensen?? 10 Ugift fællesbarn

Simon Carstensen?? 9 Ugift fællesbarn

C?? Carstensdatter 6 Ugift fællesbarn

&nbsp

Arkivskaber(e): Rudkøbing magistrat

Arkivserie: Borgerskabsbreve 1784-1868

Eksemplar: Original, Papir m.m.

Indhold beskrives med: Indførselsdato (År, Måned, Dag)

Antal fysiske enheder: 1

Han er født i Bergen den 21 december 1602. Efter at han ved academiet havde vel anlagt sin tid blev han 1628 den 9 m arts kaldt til at være sognepræst til Faarevejle menighed og Dragsholm slot på Sjælland. 1631 blev han magister philosophie

, og da D. Eric. Monrad Biskop i Ribe ved døden afgik i 1650, blev han udvalgt til at være biskop i hans sted. Wofius i hans encomio regni Daniæ siger, at Kragelund var den første biskop, som af kong Frederik den III blev kaldet. Efter at han 1653 sub præfidio Laur. Mart Schavenil havde disputeret de Fedei Salvifice principio & fundamento i christo Jesu, blev han Archi-diaconus, og døde omsiden den 13 september 1681 mere af alderdom, end af nogen sygdom, thi han sad oppe og talte med sin sønne-søn, i det samme fandt han dødens smerte, lagde sine hænder sammen og sagde: confummavi vitam, veni, jesu, vine ( jeg har fuldendt livet, kom , Jesu, kom ) og derpå hensov han i herren. Han havde mer en oplevet

80 år, været biskop i 31 år, og når vi regne fra 1628, da han først blev præst, haver han tient guds kirke i 53 år.

Denne biskop haver efterladt sig et godt og berømmeligt navn, han bliver af de 3 lærde mænd doct. Th. Bartholin, D. Ole Rømer og D. Peder Terpager roost for sin lærdom, veltalenhed og fromhed.

Han har udgivet flere bøger

På hans ligsten er denne strophe at læse:

Den lærde Kragelunds been er lagt i denne grav,

Sin ædle siel han gud sin skaber overgav,

Maa hans priis-værdig navn skal bliver uforgiæt

Hos den retdommendes og dydekeres æt.

Han har tvende gange været gift, først med Bodild Nielsdatter 1628, med hvilken han havde 3 sønner, og da hun døde 1634, giftede han sig anden gang med Lene Thomasdatter, som i sine unge år havde være i D. Jesper Beochmanns huus, med hende

avlede han 2 sønner og 9 døtre, og havde den glæde at disse ægteskaber af se 44 børnebørn.

Han er født i Bergen den 21 december 1602. Efter at han ved academiet havde vel anlagt sin tid blev han 1628 den 9 m arts kaldt til at være sognepræst til Faarevejle menighed og Dragsholm slot på Sjælland. 1631 blev han magister philosophie

, og da D. Eric. Monrad Biskop i Ribe ved døden afgik i 1650, blev han udvalgt til at være biskop i hans sted. Wofius i hans encomio regni Daniæ siger, at Kragelund var den første biskop, som af kong Frederik den III blev kaldet. Efter at han 1653 sub præfidio Laur. Mart Schavenil havde disputeret de Fedei Salvifice principio & fundamento i christo Jesu, blev han Archi-diaconus, og døde omsiden den 13 september 1681 mere af alderdom, end af nogen sygdom, thi han sad oppe og talte med sin sønne-søn, i det samme fandt han dødens smerte, lagde sine hænder sammen og sagde: confummavi vitam, veni, jesu, vine ( jeg har fuldendt livet, kom , Jesu, kom ) og derpå hensov han i herren. Han havde mer en oplevet

80 år, været biskop i 31 år, og når vi regne fra 1628, da han først blev præst, haver han tient guds kirke i 53 år.

Denne biskop haver efterladt sig et godt og berømmeligt navn, han bliver af de 3 lærde mænd doct. Th. Bartholin, D. Ole Rømer og D. Peder Terpager roost for sin lærdom, veltalenhed og fromhed.

Han har udgivet flere bøger

På hans ligsten er denne strophe at læse:

Den lærde Kragelunds been er lagt i denne grav,

Sin ædle siel han gud sin skaber overgav,

Maa hans priis-værdig navn skal bliver uforgiæt

Hos den retdommendes og dydekeres æt.

Han har tvende gange været gift, først med Bodild Nielsdatter 1628, med hvilken han havde 3 sønner, og da hun døde 1634, giftede han sig anden gang med Lene Thomasdatter, som i sine unge år havde være i D. Jesper Beochmanns huus, med hende

avlede han 2 sønner og 9 døtre, og havde den glæde at disse ægteskaber af se 44 børnebørn.

Han er født i Bergen den 21 december 1602. Efter at han ved academiet havde vel anlagt sin tid blev han 1628 den 9 m arts kaldt til at være sognepræst til Faarevejle menighed og Dragsholm slot på Sjælland. 1631 blev han magister philosophie

, og da D. Eric. Monrad Biskop i Ribe ved døden afgik i 1650, blev han udvalgt til at være biskop i hans sted. Wofius i hans encomio regni Daniæ siger, at Kragelund var den første biskop, som af kong Frederik den III blev kaldet. Efter at han 1653 sub præfidio Laur. Mart Schavenil havde disputeret de Fedei Salvifice principio & fundamento i christo Jesu, blev han Archi-diaconus, og døde omsiden den 13 september 1681 mere af alderdom, end af nogen sygdom, thi han sad oppe og talte med sin sønne-søn, i det samme fandt han dødens smerte, lagde sine hænder sammen og sagde: confummavi vitam, veni, jesu, vine ( jeg har fuldendt livet, kom , Jesu, kom ) og derpå hensov han i herren. Han havde mer en oplevet

80 år, været biskop i 31 år, og når vi regne fra 1628, da han først blev præst, haver han tient guds kirke i 53 år.

Denne biskop haver efterladt sig et godt og berømmeligt navn, han bliver af de 3 lærde mænd doct. Th. Bartholin, D. Ole Rømer og D. Peder Terpager roost for sin lærdom, veltalenhed og fromhed.

Han har udgivet flere bøger

På hans ligsten er denne strophe at læse:

Den lærde Kragelunds been er lagt i denne grav,

Sin ædle siel han gud sin skaber overgav,

Maa hans priis-værdig navn skal bliver uforgiæt

Hos den retdommendes og dydekeres æt.

Han har tvende gange været gift, først med Bodild Nielsdatter 1628, med hvilken han havde 3 sønner, og da hun døde 1634, giftede han sig anden gang med Lene Thomasdatter, som i sine unge år havde være i D. Jesper Beochmanns huus, med hende

avlede han 2 sønner og 9 døtre, og havde den glæde at disse ægteskaber af se 44 børnebørn.

Sådan står der i en gammel bog o. de danske biskopper. Et andet sted beskrives han som værende en retsindig og nidkær biskop, og også meget lærd, idet han havde studere theologi, orientalsk sprog, medecin, jura og matematik 

Han fik skoleundervisning hos farbroderen på Mølgård, - videre undervisning på herredskontoret i Hobro, hvor han afløste sin fætter Kield fra Mølgård. Ved sin faders tidlige død tog han hjem til Lerkenfeldt, knap 17 år gl. for at hjælpe moderen med godsets bestyrelse og gårdens drift, skrives der i en stamtavle lavet af F. Feiberg, i 1890, men dette kan ikke passe ud fra de gamle breve som stå under Mikkel Kjeldsen, for da er Mathias i Hobro endnu juli 1821, så først derefter kan/er han kommet hjem for at styrer Lerkenfeldt for moderen. Han fik gården overdraget i 1831. Han bortsolgte gårdens fæstegårde i 1844 og det skete på yderst lempelige betingelser for fæstebønderne, der var dog en forpligtelse, at de nye selvejere i høsttid og såtid skulle møde op på Lerkenfeldt og deltage i arbejdet. Dette skulle gælde så længe Mathias Kjeldsen eller hans kone Mette Kjeldsen, f. Faurschou, levede. Mathias død i 1880 og først da Fru. Mette Kjeldsen døde i 1896, blev de tidligere fæstegårde løst for forpligtelsen. En af de gårdejere, som i sin tid havde gjort hoveri, har fortalt om den dag i 1896, da hoveriet sluttede.

Sønnen, Hilmar Kjeldsen, kom ud i marken til folkene og fortalte om moderens død og meddelte, at de nu var frigjort fra deres forpligtelser.

" Vi kunne være gået hjem med det samme, men vi valgte at gøre arbejdet færdigt ", fortæller den gamle Vesterbølle-mand, der i øvrigt også kunne berette, at når bønderne i hans tid sad i kirken, var det naturligt, at hele menigheden rejste sig op, når herremanden kom ind i kirken sammen med sin familie.

( Kilde er bogen " Kjeldsen på Lerkenfeldt " og bladet ”Slægten” )

------------------------------------------------------------------------------

I bladet ”Slægten” nr. 54, 1924, skrives følgende:

Proprietær

Mathias Kjeldsens Begravelse

På Lerkenfeldt d. 11. juni 1880

( optegnelser af hans datter, afdøde Fru Oberstinde Julie Rambusch. )

Torsdag d. 10. juni 1880 - Dagen før begravelsen - kom Alfred og Kirstine fra Valsted, Lone fra Skærpinggård og Henrik fra Restrup, vi andre var forud samlet. Denne dag gik med at ordne i Salen og binde krandse. For vinduerne var hvide tætte gardiner med sorte kapper over, foran de store skabe var der hvide omhæng med sorte guirlander foroven og over kaminen ligeledes sorte kapper. På kaninen hang faders portræt med en krands af hedeblomster om, på den anden tilsvarende murpille var der sorte guirlander foroven og underneden: Tro, Håb og Kærlighed bundet af fint grønt med hvide konvaller i korset. På de hvide vægge var der grønne kranse og ligeledes måtte dørkarmen beklædes med grønt, da det vist sig at være nødvendigt at tage dørkarmen ud for at få kisten båren ind. Kisten kom torsdag aften fra snedker Haslund i Hobro, som selv fulgte med hertil, den var stor og smuk forsiret med løvefødder og et udskåret farvel på hovedstykket. Sønnerne lagde selv fader i den ydre kiste, han lå med hovedet lidt på siden i det tøj, hvori han blev bortkaldt. Vi søstre bandt en krands, der gik helt rundt i den indre kiste og på brystet lå et lille kors, bundet af børnene i Hestebæk og deres lærerinde Frk. Kempel.

Sleve begravelsesdagen, fredag d. 11. juni, var vejret så stille, mildt og dejlig, ikke trykkende varmt og ikke koldt, ikke med stærkt solskin, men dog med solen fremme, dens glans mildbet af lette skyer. Henved 11 kom faders eneste levende søster, Faster Grethe, fra Lynderupgård med sine 2 sønner Jens og Peder Kjeldsen, senere strømmede mange mennesker til, især bønder ca. 350. Udenfor bondestanden kom der 115, alle blev beværtet med kolde retter, kaffe og vin, bønderne ved et langt dækket bord på det ryddede og grønt pyntede bygloft, de andre i stuerne.

Begravelsesdagen fik alle, der ønskede det, fader at se, og først en time før han førtes bort, lagde hans sønner låget på kisten, der var bedækket med og omgivet af ca. 10 krandse. Alle de nærmeste frænder og venner samledes nu i Salen, hvor et alter, med 8 armstager med 24 lus ombundet med sørgeflor, var rejst ved kisten og her sang vi det salmevers, som fader holdt mest af " Klokken slår, tiden går, o.s.v. " Fætterne bar kisten nedenfor trappen, og da alle var samlede der, afsang vi " alt står i Guds Faderhånd ", hvorpå Pastor Niels Laurberg holdt talen, et farvel fra hjemmet. Han tog som udgangspunkt de tre borstaver I.H.S. over indgangsdøren, hvis betydning udlagde som, " Jesus hominum salvator "( Jesus, menneskenes Frelser ), det var højtideligt og gribende og vist ingen i den store kreds fandt de varme ord at være usande. Efter Niels Laurbergs tale sagde Pastor Kregh fra Farsø nogle ord nærmest om fader som herre og husbond, derefter sang vi " Uforsagt, vær på vagt ".

Fader bares da atter af fætterne og vi søstre med moder, moster Hanne, faster Grethe, tante Grethe fra Mølgård, svigerdøtre og Fru Anna Weinschenk fulgte ham ned over vindebroen, her trådte vi fra og gik til det østre hus, hvorfra vi så fader blive båret af bønderne ud af gården og porten ned over broen til en smuk æresport ved hedens begyndelse, den var om natten blevet oprejst af bønderne fra Svingelbjerg; Peder Christensen (sognefoged) havde stillet sig i spidsen for dem, foran æresporten stod der: " Ved Mathias Kjeldsens Jordefærd den 11te juni 1880. Far nu i Fred! I gravens Bo hans støv vil hvile finde, hans ånd vi ønsker fred og ro, vi hædre her hans minde " på den anden side stod: " Med tak vi rejse denne port i dag til husbonds ære, vi mindes godt, hvad han har gjort for os og vore kjære ". På en af siderne stod der: " Farvel kjære husbond Mathias Kjeldsen! Et kjærteligt, kærligt dybtfølt farvel bringes dig med sorg og vemod af dine forhenværende og endnu levende fæstere og de afdøde fæsteres familie og andre, på din sidste vandring fra dit kjære Lerkenfeldt og din kjære elskede hustru, børn og familie til gravens hvile. Tak for din store kærlighed og godgørenhed! Tak for den allerstørste af dem alle imod dine fæstere, ved at gøre dem til selvejer, udviste velgerning på sa billige vilkår. Tak for de mange fattiges nød og trang som du og din ædle hustru i trofast kærlighed har lindret, Farvel, Far Evig Vel! hos Gud! I himmelriget. Dit minde vil bevares i kærlig erindring med taknemmelighed til de sildigste slægte. Fred med dit støv! Soli Deo Gloria " P.C.

Hilmar (yngste søn) kørte selv fader til Vesterbølle by, hvor der var rejst af bønderne der, en endnu større æreport. På første side af æreporten ”Farvel”, på anden " Dit minde aldrig dør ".

Fader blev her løftet af vognen og Peder Christensen, sagde ham farvel fra Godsets bønder, disse bar ham til den pyntede kirke, hvor bønderne havde ophængt sorte gardiner og i vor stole sort fløjls i stedet for di sædvanlige røde.

I kirken talte Pastor Hansen, han forrettede også jordpåkastelsen, og sagde et farvel ved graven. Lone Kjeldsen, Thea Licht, Anna Levin, Kirstine Laurberg, Caroline Kjeldsen var med ved kisten og graven, her blev sunget " Lær mig, o skov " og tilsidst " så vil vi nu sige hverandre farvel ".

Graven var stor og nydelig beklædt med gran. Trappetrin gik ned i den, så fader blev båret stille ned.

På hele vejen blev der båren to floromvundne faner foran kisten. Følget var meget stort, foruden mange gående bønder var der nogle og tredsindstyve vogne. Medens følget var i kirken, blev bordene dækkede herhjemme til 82 omtrent, kødsuppe med kødboller, fiskeboller, okse-, kalve- og lammesteg, lagkage, cathrineblommetærte, puntschekrem og krandsekage, rødvin, saúteren. Michal takkede ved bordet for den viste ære og deltagelse og udtalte, at man nok ville forstå de følelser, der havde bestemt moder og os alle til så meget som muligt at afkorte måltidet. Konsul Brasch udbragte et mindebære for fader.

Efter middagen kørte mange bort. Børnene, Jacob Faurschou og onkel Hviid med 3 sønner blev til næste dag, da også Laurbergs, Rambusch og Mathias Kjeldsen, Restrup rejste, denne eftermiddag kom Levins og endel af os kørte op til faders grav med flere ankomne krandse. Søndag var vi næsten alle i kirke, hvor mange af bønderne var sørgeklædte.

Uddrag af Afskeds Talen til Mathiass Kjeldsen

Fra hans Fæstebønder og andre den 11. Juni

Ved Æresporten ved Vesterbølle – af Peder Porshansen saavidt

Jeg kan erinre den. –

Jeg føler mig overbeviist om all her tilstedeværende endnu levende og Forhenværende Fæster og deres Arvinger og de mange Andre tilstedeværende som ere forsammelde her for at følge og Ledsage denne ædle hensovede Mathias Kjeldsen til Hans sidste Hvilested, føler med mig en hjertelig Trang til at Brenge denne Hensovede Ædle godgjørende kjærlige Mand vort hjertelige Farvel og Tak, for alt det gode Han har gjort imod os alle især da sine Forhenværende endnu levende Fæstere og disses Arvinger. Jeg som frem for nogen Anden, uden for Familien, har haft Leilighed til at kjende denne vor ædle hensovede Huusbonde. Gud gjemte, da jeg kjendte Han allerede et Aar før Han blev Ejer af Lerkenfeldt med underliggende Bøndergaarde. Hans første og stadoge Ønske var den at gjøre sine Bønder Lykkelige og fri. – nogle faae Aar efter at Han havde selv overtaget Lerkenfeldt med Gods overfaldt Ham en Sygdom, hvorunder jeg ofte skendet min kjære uforglemmelige Husbond Det er ik kuns med dyb Vedmod jeg kan udtale dette – Da udtalte Han stillens at naar Gud ville lade Ham leve, og give Ham Tid og Leilighed til at gjøre det inden sin Død, Da skulle Hans Bønder aldrig komme til at gøre Hoveri til nogen Anden Husbonde, det var Hans oprigtige Hjertens mening thi Han indfriede sit Velkende til Gud givne Løfte tidlig, og for Ham selv og Hans Familie alt for tidlig til vor Tab, Da Konjuturerne strax steg til det Dobbelte og nu det tredobbelte, thi denne ædle Menneskeven solgte os alle sine Fæstebønder vore Gaarde for en saa billig Priis og paa saa billige Vilkaar som vi aldrig noksom kan paaskjønne og takke den kjære Hensovede og Hans ædle Hustru for, eller nogen sinde erstatte eller Fuldkommen paaskjønne den Lykke Han skænkede os og vore Efterkommere ved at gjøre os til frie Mænd – den Rettænkende Mand ahr aldrig Klaget over at Han solgte os for saa billig én Priis thi det var af Kjærlighed til os sine Bønder at Han Gjorde det for at Gjøre os Lykkelige. Vi bringe Ham derfor, i Dag paa den sidste Vandring fra det kjære Lerkenfeldt til Gravens stille Hvile, vor hjerteligste Tak! Og et dybtrørt kjerlig Farvel ” Gud velsigne Hans Minde og Ledsage Dig paa Din Himmelreise. Gud velsigne Dit Huus! Og Dit kjære Hjem, Din Dyrbar elsket kjære kjærlige Hustrue og elskelige Børn og Familie, som med dybe Sorg og Vehmod har maatte sige Dig Deres Dyrebare Mand og Fader Farvel. – vi sige det ogsaa, jeg kan ikke sige mere en Gud trøste Dine Kjære efter dette, og os alle som med Hjertet dele Deres store Sorg (Haabet Svigter ikke) siger Skriften, Ligesom ogsaa Skriften siger ”Salig ere de Døde som Døe i Herren thi Aanden sige at de hvile fra deres Arbeide men Deres Gjerninger følge Dem”. Lad det være vor Trøst at Han denne ædle Menneskeven og altopofrende kjærlige Ægtefælle og Familiefader er indgaaet af Naade i Guds Himmerige til sin Frelser paa hvem Han troede fast derom er jeg fast foresikkret… Jesus har sagt i min Faders Huus ere mange boliger og nu er vor ædle i Herren hensove de Saligs Ven og Velgjører indgaaet derhen for at Beredde Bolig for sin Kjære efterladte elskede Hustru og Børn! For der hos Gud at samles med Ham for aldrig mere at adskilles, og jeg trøster mig i dette Haab at naar den Lyksalige Dag oprinder da Gud vil samle os alle sine udvalgte og elskelige Børn fra alle fire Verdens Hjørner og de Gudfrygtige skulle opstaa af Gravene og af Naade indgaae til Guds Herlighed da vil Han forklaret skinne som Solen i Guds Faders Rige og vi vilde da atter Gjensee Ham, med dette Haab ville vi trøste hverandre … Mathias Kjeldsen vat i Ordets rette Betydning en verklig Stor Hædersmand, større end mange, der bære Ordner og Titler, han har saavidt mig Bekjendt været tilbudt Titler mod Afslog denne bekendt Ære; Han kunne ikke faa et større og hederligere Navn end det Han havde, thi Navnet Mathias Kjeldsen var saa høit anseet af alle som kjendte Ham, Høie og Lawe, Rige og Fattige, at Han ikke kunne faa det ombyttet med noget bedre jeg har hørt én Mand sige af Familien. Da Mathias Kjeldsen laae Syg .. Døer Mathias Kjeldsen saa faaer vi aldrig mere en saadan Mathias Kjeldsen mere, thi han er den første af Familien. – Jeg er Overbeviist om at Hans efterladte elskelige Børn alle vil kappes om at efterligne Deres elskelige kjærlige kjære Forældre der var ligesindede og søge at træde i Deres ædle Faders Fodspoer med den samme hjertelig Rettænksomhed og Godgjørenhed med God Villie, saavidt deres Evner er dertil. – jeg tør sige at den salig Hensovede har i trange Mixvægst Aar ved sin Godgjørenhed Ræddet mange Familier om ikke selve Hungerdøden saa fra Hungersnøden. Han kjøbte Korn flere hundrede Tønder og trange Mixvægst Aar innen jeg tjente ham, og solgte det med stor Tab, ja Tab, mange Gange uden betaling, blev det overladt til den fattige og trængende, som aldrig gik utrøstet bort, hvor Han altid understøttedes af sin Kjærlige Hustru Gud lønner og velsigner Ham der for i sit Himmerige, Gud velsigne Hans Jordiske Huus, Dit kjære Lerkenfeldt, Hans ædle efterladte sørgende Hustru og Børn og deres Familie. Gud styrke Dem i Deres Store Sorg og os alle som af Hjertet tage opregtig Deel deri med. Farvel Kjæøre Husbond, Mathias Kjeldsen et hjertelig dybfølt vedmodigf Farvel og Tak fra os alle som her er tilstede for af Kjærlighed og savn ved Tabet af den for tidlig Bortgangne og især fro os denne endnu læevende forhenværende Fæstebønder, det er med dybe Vedmod at jeg bringer Dig min Faderlig Ven, som er mig saa kjær og Dyrebar, Du var min Ungdoms Veileder og Velgjører, modtag min Tak og sidste Farvel i Jesu Elskede Navn! Gud velsigne Dit Minde og ledsage Dig til dit Himmerige Guds Fred over Dig i Jesu Navn! Og over den efterladte Familie i Hjemmet

DIT MINDE SKAL ALDRIG DØE

AMEN!

Naar jeg er traadt frem foran denne Baare, for at sige et Par Ord, saa søger jeg Tilladelsen dertil i den lange Tid, jeg har kjendt den kjære Afdøde, i 20 Aar.

”Stille, stille, Hjertet græder, Stille, stille, Hjertet leder Efter ham, som var det kjær, Finder ham ei meer hernede, Finder kun i Dødningklæde, Hyllet ind det kolde Leer”. Da den fromme Eliezer havde udført sin Herres Ærinde, siger han: Holder mig ikke op; thi Herren har givet Lykke paa min Reise, lader mig fare og jeg vil vandre til min Herre”. (1. Mos. 24,56). Saa lyder det ogsaa til os fra den kjære Bortgangne. Nej, vi ville ikke holde Dig op. Ja Herre har givet Lykke paa Din Reise; thi Du frygtede Herren. Hans Velsignelse var med Dig i Din jordiske Gjerning og i Din Krafts Dagr betroedes der Dig mangt Tillidshverv blandt Dine Medborgere.

Hvo er der blandt Vennerne, som ere her tilstede, som ikke vil vidne om hans retfærdige og velvillige og tillige Sindelag imod dem. Han var en trofast Ven, og hjalp gjerne med Raad og Daad, hvor han kund. Dette var én Deel af hans Lykke paa hans Livsreise.

Og nu de mange, der have staaet i Underordningsforhold til ham, som have kaldt ham Husbonde i videre eller snævrere Betydning, som have tjent ham – de vidne alle; aldrig have vi haft en saa mild, overbærende og skaansom Herre! Om Mennesker høre vi allers altid forskjellige Domme, men om denne Mand kun én; hans kjærlighed mod Alle lod ham vinde Alles Hjerter; hvad der var værd at ære og agte, vandt altid hans Bifald og Agtelse, fandtes det og hos den ringeste. Thi hans Sjæl kendte ikke til Hovmod, han stillede ingen Fordringer, som han ikke selv var villig til at underkaste sig.

Ja Herren har givet ham Lykke paa hans Reise, Han akjænkede ham en trofast Hustru og kjærlige Børn, der alle son én i omhyggelig Kjærlighed have søgt at mildne hans sidste tunge Dage. Alle, som have kjendt det kjærlige Forhold i den Afdødes Familiekreds, føle dybt med Hustruen og Børnene Sorgen og Smerten ved hans Bortgang.

Kjærlighed omgav hans sidste Leie; den trofaste Hustru og alle de kjære Børn saae han om sig, og det var en Lykke, Herren havde givet ham paa hans Livsreise.

Han saae Børnebørn opvoxe og var glad i deres Kreds. Det var en Lykke paa hans Reise, at disse Børnebørn omfattede ham med inderlig Kjærlighed og nu ere bedrøvede ved hans Bortgang, om de end ikke alle kunne være tilstede og sige ham det sidste Farvel her paa Jorden.

Ja, han har havt Lykke paa sin Reise; vil ville ikke holde ham op; thi han er vandret til sin Herre, den Herre, paa hvem han troede, den Herre, af hvem han med Tak havde modtaget saa megen Lykke paa sin Vandring hernede.

”Stille, stille, Hjertet græder,

Stille. Stille, Hjertet leder

Efter ham, som var det kjær.

Finder ham ei meer hernede,

Finder ham i evig Glæde

Blandt Guds fromme Englehær!”

AMEN.

11. Juni 1880.

(Pastor Krogh, Farsø)

Han har udgivet følgende skrifter:

»Lærebog i den evangelisk-kristelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler«, som udkom i 1854,

»Kirkeåret, Kirkebygningen og Kirkegangen« i 1862.

Han holdt en mindetale over rektor ved Herlufsholm, Gustav Adolph Dichman, som findes trykt i skolens indbydelseskrift 1854.

Han ledsagede 1532 hr. Knud Gyldenstuerne pêa togtet til Norge, hvor han beseg

lede forhandlingerne med Kong Christiern II.

Han var forlovet med Dorte Jensdatter Seefeld, men slog op med hende hvorefter

Han levde i en urolig tid.Drap, slagsmål og vold var daglidagse ting.

Han måtte få leide av kongen da han hadde drept en mann i nødverge.

Han lærte handelen i Randers og var senere ansat i Handelsforretninger i Hamborg og Wien. Boede på Åstrupgård som hørte ind under Lynderupgård.

Han meldte sig som frivillig i krigen og blev infanteriløjtnant med tjeneste som ordonansofficer hos faderen, der som overgeneral stod i spidsen for udfaldet fra Fredericia den 5. juli 1849. Han deltog også i slaget ved Isted 1850.

Frederik Rubeck Christian von Bülow blev gift med sin kusine Theodora Johanne Bruun i oktober 1852. 14. juni 1858 blev han sognepræst i Dybbøl, hvor en af hans første opgaver var at forestå begravelsen af faderen, der efter eget ønske blev begravet på Dybbøl Kirkegård. Under prøjsernes storm på Dybbøl den 18.april 1864 blev Bülow arresteret og ført til Flensborg, hvor han sad fængslet i syv uger. Hans kone blev så chokeret over begivenheden, at hun døde nogle måneder senere.

1866 var von Bülow blevet gift med Anna Caroline Amalie Hochbrandt. I maj 1867 blev han præst ved kommunehospitalet i København.

Fra maj 1877 til september 1890 var von Bülow sognepræst i Sorterup-Ottestrup.

Ingen børn;

Han overtog Lundforlundgaard af sin svigerfader, sêa 1897 k²bte han en

Han skrev sig til Haralskær.

Forseglede Recenssen i 1536 og var samme år nærværende ved Kroningen.1544-1557 Lehnsmand på Næs.

Han startede som partner hos den holstenske snedker H.H Baumgarten, der havde et mekanikerværksted i Købmagergade i København. Værkstedet blev flyttet til Christianshavn og i 1858, kunne man søsætte det første danskbyggede jerndampskib. I 1860 trak Baumgarten sig tilbage, og Burmeister fik den dansk/engelske ingeniør William Wain som partener i 1865, og B&W blev dannet. Der blev åbnet et skibsværft på Refshaleøen. Desværre gik firmaet konkurs i 1980.

Han tjente i lang tid Christopher Valkendorf. Han er nævnt i Odense 1606. Han var kæmner 1613-14. Han var handelsmand (nævnt i handel med malt og flæsk). Han var kirkeværge for Sct Knuds kirke 1618-25. Han er nævnt som rådmand 1625. Han ejede flere ejendomme i Odense, og stod som nr 9 på skattemandtalslisten i 1624. 11 børn. (Se fynsk rådsaristokrati).

Han tjente Landgreven af Hessen fra hvem han 1545 bragte bud til Kongen og var

1549-50 Hofsinde. 1551-62 var han forlehnet med Skarpenbergs gods i Fjends

herred og Salling og var 1556-57 Lehnsmand pêa Vreilev kloster og 1557-62 pêa

Kors²r. 1562 Lehnsmand pêa Skivehus, som dog kort efter blev taget fra ham, for

di hans bors hustru, fru Kirsten Rud, tiltog sig for stor bestilling pêa Lehnet

1562-63 var han forlehnet med Hvolgaard og 1563-64 som skibsh²vedsmand. Han va

Han trivedes ikke med AHs nye, litterære venskaber og havde svært

ved at tolerere hendes brug af den aftalte frihed. I 1895 blev han

grebet i uterlighed over for en skoleelev, afskediget fra sin stilling

og emigrerede til USA. Ægtefællerne blev separeret samme år og siden

Han var "landsdommer i Skåne".

Han var 1577 og 1579 Hofjunker. 1585-87 var han Lehnsmand pêa Dueholm og 1587

en kort tid pêa Bratsberg og Vern² kloster. 1587-91 pêa Visborg og 1592-95 pêa

Han var 1602-04 hofjunker og beseglede 1609 til vitterlighed med sin moder og

Han var 8. barn af statsmanden, lensgreve Adam Gottlob Moltke og født 1. januar 1748, blev sekondløjtnant i marinen 1757, sprang premierløjtnantsklassen over og forfremmedes 1760 til kaptajn, blev 1767 kommandørkaptajn, 1775 kommandør og 1781 kontreadmiral.

Blandt hans togter som ung officer kan anføres, at han 1757-58 fulgte kommandør Adam Frederik Lützow på dennes rejse til Konstantinopel. 1768 ansattes Moltke som auskultant i Admiralitetet; året efter rejste han udenlands og udnævntes til generaladjudant. 1770 gik han med schoutbynacht Kaas på togt mod Algier; fra dette hjemsendtes han med efterretninger om ekspeditionens uheldige udfald, fik 2 skibe under sin kommando og sejlede med dem for at forstærke eskadren i Middelhavet, hvor Kaas afløstes af Hooglandt. Under denne og som chef for Linjeskibet «Grønland» foretog han derefter flere krydsture, opbragte skibe og viste sig i det hele meget virksom. Han kom tilbage 1773, foretog det påfølgende år de indledende havneopmålinger til anlægget af Ejderkanalen og blev 1775 assessor i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet. 1778 og 80 fulgte han den engelske flåde under en del af dennes krigsoperationer mod franskmændene. 1781 viste han sig ligeledes som chef for linjeskibet Prinsesse Sophie Frederikke ualmindelig driftig ved opbringelse af kapere. Ved kollegiernes adskillelse samme år overtog han stillingen som 3. deputeret i Admiralitetskollegiet. 1782-84 førte han linjeskibet Oldenborg på togt i Middelhavet, hvor han var genstand for megen opmærksomhed ved den sicilianske konges hof. Ved oversekretæren Rosenkrantz' afgang 1788 erholdt han referatet af søetatens sager for kongen. Moltke var i 1784-89 medlem af mange vigtige kommissioner til ordning af marinens forhold.

1791 ægtede han Ide Bertha komtesse Raben (5. oktober 1774 på Aalholm Slot - 13. august 1820), datter af Otto Ludvig greve Raben og Henningia f. Buchwald. 1797 fik han afsked med viceadmirals karakter og døde som kammerherre og Storkors af Dannebrogordenen 16. august 1820. Moltke, der 1784 blev æresmedlem af Videnskabernes Selskab, omtales af Baden (Chr. VII's Reg. Aarb. S. 161) som "den brave Moltke", der i Jylland henlevede sine sidste år i en beklagelig sindssvaghed.

Kilde:

http://da.wikipedia.org/wiki/Adam_Ferdinand_Gottlob_Moltke

Han var aspirant-kadet 1833, - sekondløjtnant ved Oldenborgske infanteriregiment 1841, fortsatte til slesviske ( senere kaldet 4. ) jægerkorps i 1842 og derfra til 2. jægerkorps 1846, med hvilket han rykkede i felten i 1848. Blev under

krigen kompagnichef ved 10. lette batl., efter slaget ved Fredericia blev han R. ag Dbg., fortsat til den i Ålborg garnisonerede 11. batl. og var med denne afdeling deltager i krigen 1864. Bataillonschef og i 1864 Dbm., chef for 19 batl.

Han var aspirant-kadet 1833, - sekondløjtnant ved Oldenborgske infanteriregiment 1841, fortsatte til slesviske ( senere kaldet 4. ) jægerkorps i 1842 og derfra til 2. jægerkorps 1846, med hvilket han rykkede i felten i 1848. Blev under

krigen kompagnichef ved 10. lette batl., efter slaget ved Fredericia blev han R. ag Dbg., fortsat til den i Ålborg garnisonerede 11. batl. og var med denne afdeling deltager i krigen 1864. Bataillonschef og i 1864 Dbm., chef for 19 batl.

Han var borgmester i Odense.

image

tegning af Michel Chr. Mule og Anne Jensdatter Bangs gravsten

Han var ejer af Flinterup gêard ved Holbµk.

Han var ejer af Nislevgaard ved Otterup.

Han var felbereder i Slagelse.

FT 1845 nevnes han som vognmand i Slagelse.

Han var felbereder og fêar 1775 borgerskab som sêadan i Slagelse, han havde sit

Han var fire gange dansk mester og dansk rekord-indehaver i højdespring.

Han var forvalter på Lynderupgård fra maj 1867 til maj 1869. Købte Louisedal v. Nibe nov. 1869.

Han var Frikorporal, - fænrik i fynske infanteriregiment 1807, - Slesvig jægerkorps 1808, - sekondløjtnant 1808, - premierløjtnant 1811, - kaptajnsanciennitet 1823, - stadskaptajn 1824.( " Den danske Landmilitæretat " ) Han deltog ligesom s

Han var først forpagter på Clausholm.

I 1888 købte han Haraldsmark, og den var derefter i slægtens eje indtil man solgte den i 1986.

Han var guldsmed og musiker i Haderslev Vesteramt og boede en tid i

Han var indkaldt til militæret i Garding 1848, - efter krigen fik han ansættelse ved telegrafvæsnet, - bestyrer af stationen i Ribe 1861, - april 1864 blev han arresteret og var i fangeskab til sep. - tilbage til Ribe, - overtelegrafist i

Han var Maskin Konstruktør i St. Petersborg: jfr. Ais' veninde Elna Phillipsen som ogsp havde en russisk baggrund.

D²d 22/3 1945 1 Hellebµk, i B²ssemagergade, begravet Hellebµk Kirkegaard 24/3 1945. Han d²de af lungebetµndelse- Forµldre III5 og III6.

1871 preliminµr eksamen fra "Efterslµgtens" skole, K²benhavn. Derefter i smedelµre. 26 êar gammel pêa maskinvµrksted, og samtidig pêa Polyteknisk lµreanstalt. Herefter cirka et êar pêa Burmeister og Wains tegnebureau.Fra cirka 1882-1917 i Rusland, hvor han boede det meste af tiden i St. Petersborg. Sine sidste êar boede han i Hellebµk, lµngst i Det Gamle Skovhus, men efter Frk.Thomsens d²d i B²ssemagergade, hos en Fru Sandberg. Har Skrevet:Erindrlnger fra Danmark og Rusland

Han var Maskin Konstruktør i St. Petersborg: jfr. Ais' veninde Elna Phillipsen som også havde en russisk baggrund.

Død 22/3 1945 1 Hellebæk, i Bøssemagergade, begravet Hellebæk Kirkegaard 24/3 1945. Han døde af lungebetændelse- Forældre

1871 preliminær eksamen fra "Efterslægtens" skole, København. Derefter i smedelære. 26 år gammel på maskinværksted, og samtidig på Polyteknisk læreanstalt. Herefter cirka et år på Burmeister og Wains tegnebureau.Fra cirka 1882-1917 i Rusland, hvor han boede det meste af tiden i St. Petersborg. Sine sidste år boede han i Hellebæk, længst i Det Gamle Skovhus, men efter Frk.Thomsens død i Bøssemagergade, hos en Fru Sandberg.