Notater

Født 1644. Død 1698. Præst i Hylke ved Skanderborg. · 3 børn.

BEGR

Født 1780, (Nykøbing, Falster)

Gift (senest i 1806, Petri kirkens tyske menighed i København)

Død 16.06.1865, Svendborg

Født 1891 i Ø. Fjandhus, Handbjerg Sogn. Navnet Amtkjær får familien ved navnebevilling af 23 nov. 1905. Får i 1909 datterne Olga med Thorvald Pedersen. Olga vokser op i bedsterforældrenes hjem i Ø. Fjordhus i Handbjerg. Agnes bliver i 1911 gift med Frees Henrik Møller i Holstebro Sognekirke. De bor i Holstebro, hvor Frees arbejder på Skjolds sodavandfabrik. I 1912 får de datteren Marie, og flytter umidbart efter til Idom, hvor de overtager statsejendommen Laulund. De får yderlige 10 børn, hvor den ældste søn Jørgen overtager ejendommen i ca 1952. De flytter derefter til Solvang i Idom Kirkeby. Agnes dør i 1959 i Solvang i Idom, 3 år efter hendes mand. Det var kun de sidste par år Agnes ikke virkede som kogekon

e. Sønnen Anders overtager huset efter Agnes's død.

Avisudklip 1956

65 år. Fru Agnes Møller, Idom Kirkeby. fylder fredag den 2. marts 65 år. Fru Mølle stammer fra et husmandshjem i Handbjerg, og hun kom allerede som lille pige ud at tjene. Hun tjente derefter som pige forskellige steder, indtil hun blev gift med hus mand Frees Møller. De overtog et mindre landbrug, »Laulund i Idom. som de for nogle år siden overdrog til den ældste søn, mens de selv flyttede til Idom Kirkeby. Samtidig med at fru Møller har passet hjemmet, hvor der var to døtre og ott

e sønner, var hun en dygtig kogekone, som blev meget benyttet. Endnu øver fru Møller sit hverv som kogerske. For få måneder siden mistede hun sin mand.

Avisudklip 1959

Dødsfald i Idom.

I en alder af 68 aar er fru Agnes Møller, Idom, død paa centralsygehuset i Holstebro som følge af en hjerneblødning. Agnes Møller var født i Hanbjerg, men kom ved sit giftermaal i 1911 til Idom, hvor hun har levet og virket siden, de sidste 5 aar som enke. Ved Agnes Møllers død er et travlt og virksomt liv afsluttet. I ægteskabet var der 11 børn. En søn er i Canada, mens de øvrige er bosat i Idom og nærmeste omegn. Agnes Møller saavel som hendes afdøde mand har alle deres dage været dygtige og retskafne folk, der satte en stor ære i at klare sig selv. Derfor var de agtet og afholdt af beboe

rne i Idom, og som kogekone var Agnes Møller paa grund af sin store faglige dygtighed, venlige og hjælpsomme væsen og glimrende fortælleevne højt skattet ogsaa uden for sognets grænser.

Født 20-5-1743

Døbt i Gjerpen Kirke, Telemark, Norge

8 børn - se vielse

Død 25-11-1818

Løvenskiold (til 1739 Leopoldus) er en dansk og norsk adelsslekt som opprinnelig kommer fra nordlige Tyskland. En gren av slekten hadde friherrelig verdighet. Slekten har hatt en rekke fremtredende medlemmer, blant andre Severin Løvenskiold, Norges siste stattholder

?til Bolvig(1777-92) og Fossum Jernværker (1793-1803) -, 1758 (9 Aug.) Fændrik i sjællandske gevorbne Inf. Rgmt., 1760 (27 Aug.) Sek.lt. Besøgte Sorø Akademi, hvor han 1761 holdt Festtalen paa Akademiets Stiftelsesdag, 1762 (19 Maj) Afsked fra Hæren og Hofjunker, 1770 Kammerjunker, 1779 Kammerherre 

Født 22. juli 1883 i Voer pr. Ørsted, Randers Amt. Døbt 16. september 1883 i Voer Kirke. Nævnt i Voer kirkebog 1871-92 side 66.

Faddere: Husejerske Mariane Pedersen, gårdejer Søren Hovesens hustru, nævnte Søren Hovesen, gårdejer Morten Revsbæk, indsidder Kristen Andersen, alle af Voer.

Konfirmeret 3. oktober 1897 i Døstrup Kirke, Hindsted Herred. Forældrene her nævnt som husmand Niels Jespersen og hustru Hansine Jespersen, Døstrup Østermark. Sognepræsten i Øls giver konfirmandinden følgende karakterer i kundskaber mg+ og i forhold mg.

Johannes og Nielsines ældre børn var flere gange på besøg i Hobro, hvor bedstefamilien havde en købmandsforretning ved Hobro Havn og selv boede på ejendommens første sal over forretningen.

Jesmine blev optaget på Gedved Seminarium, men ikke eksamineret. Lærerinde på Alsodde Privatskole fra 1. november 1903 til 1. maj 1905 og atter fra 1. maj 1906 til 29. juni 1907. En attest af denne dato fra provst og sognepræst M.F. Høfler, Hellum-Hindsted Herreders Provsti bevidner, at frøken Nielsine Jesmine Jespersen er en flink, samvittighedsfuld og dygtig lærerinde, der har særdeles godt greb på undervisningen og med alvor og kærlighed antager sig de børn, der er betroet hende.

Efter giftermålet med Johannes var hun en tid i 1907-08 lærerinde på Ourø.

24.10.1907 blev Niels Jespersen beskikket som kurator for hende. Se i øvrigt Jespersen-linien (J.2.4.5).

Født 7. maj 1648 i Vejle. Død 27. september 1706 i Århus. Stiftsprovst i Århus. ~ 1. gang 30. marts 1677 i Herlufmagle med Barbara Hansdatter BACHER (1646-1689). . ~ 2. gang med Else Sophie SPEND (1673-1707). . · Sognepræst i Herlufmagle, Præstø amt, siden stiftsprovst i Århus. Gift 2 gange, ialt 11 børn. Epitafium i Herlufmagle kirke.

Portræt af Ludvig Henriksen Pontoppidan fra epitafiet i Herlufmagle.

Født Carl Vilhelm Lau men kaldt Carl Ferdinand Lau

FØDT: 1860-1882 Svostrup, Hids, Viborg opslag 16 nr 8

VIED: Kirkebog 1871-1892, Thorning, Lysgård, Viborg o

pslag 326 nr 7

DØD: 1945-1950, ENgesvang, Hids, Viborg - opslag 191 nr 0

Født i december måned.

Det fulde navn er: Lauritz Luja Jensen Balsløv, men bliver almindeligvis kun benævnt Lauritz Luja Balsløv.

Student Odense 1740, cand. theol. 1743; Informator hos Konferensraadinde Brandt for hendes to sønner, af hvilke den ene var den senere Greve Enevold Brandt; Sognepræst Guldbjerg- N. Sandager 1757, Provst for Skovby Herred 1775, Sognepr. Haarslev 1778. Afsked som Provst 1781, som Sognepræst 1789.

Omkring 1776 kom Laur. Luja Balslev i Berøring med Herrnhuterne, idet en rejsende Broder Pihl kom til Kaalhave Præstegaard, Guldbjerg Sogn, og siden blev en hyppig og kær Gæst. De to sønner Rasmus og Henrik blev sendt i Besøg til Christiansfeld, Henrik for at blive der til sin Død.

I sin Levnedsbeskrivelse siger Sønnen Rasmus Balslev: »Begge mine fromme og Christelige Forældre lod sig det være magtpaaliggende at opdrage mig i Tugt og Herrens Formanelse. Jeg erindrer mig godt fra mine tidlige Barndomsaar, at min Moder talede ofte med mig om vor Frelser og hans Kjærlighed, og hvad han havde lidt for vor Saligheds Skyld, og at vi derfor skulde elske og lyde ham, saa vilde han engang tage os i Himlen til sig.«

Der er bevaret et Brev fra Laur. Luja Balslev, skrevet 1789 til Sønnen Rasmus Balslev, der paa den Tid foretager en Rejse til København maaske i Anledning af Overtagelsen af Præsteembedet. Brevet viser Paavirkningen af Herrnhutismen ved den lidt sødlige Tone, men viser ham tillige som den myndige Embedsmand.

Et Bryllupsdigt giver Indtryk af, at ogsaa Hjemmet i Frederikssund og Deltagerne i Bryllupsfesten var paavirket af Herrnhutismen.

Titelbladet lyder saaledes - i al Korthed:

Hvor gjerne gjør jeg mig med intet her gemeen,

Da jeg er Lammets Brud: O Lam, behold mig reen!

Hvem som sin Bryllupsdag nu har for Øye,

Kan ey for ringe Ting sig meer bemøye!

Saadan en aandelig Brudesang rimer sig bedst paa denne

Bryllupsfest

da

Brudgommen

Velærværdige og Vellærde Hr. Lauritz Balslev,

Sognepræst til Guldbjerg og Sandager Menigheder i Fyens Stift, og Bruden den gudelskende og dydzirede Jomfrue Jfr. Apelone Lange, indgik med hinanden det hellige Ægteskabs Løfte Paaskeaften Anno 1757 her i den kongelige Residencestad Kjbh.

Samme Dag er følgende fremsendt af Dennem,

Imprimatur C.F.Wadskjær som ønsker Det ædle Brudepar Naade hos Megleren for Guds Menighed.

Kjbhv. trykt hos Niels Hansen Møller, boende udi Skidenstræde.

Om Brødremenigheden

Brødremenigheden tog sin begyndelse omkr. 1415. Det år blev den tjekkiske magister og teolog Jan Hus brændt som kætter på bålet i Konstans. Hans tanker, der var stærkt inspireret af den forkætrede Wyclif, havde dog forinden fundet bred genklang hos befolkningen. I løbet af de følgende år voksede tilhængerskaren så meget, at den katolske kirke følte sin position som enerådende kirke truet, hvorfor den indledte en regulær krigsførelse mod tilhængerne af Jan Hus' tanker.

Det lykkedes den at nedkæmpe opstanden og splitte hussitterne, som dog stadig i det skjulte forsamledes i mindre grupper. Det var dog en kummerlig tilværelse ; hvorfor en hel del af de "bøhmiske - " eller "mæhriske brødre", som de også kaldte sig, foretrak at emigrere eller nok nærmere flygte til andre fyrstedømmer med lidt friere religionsforhold.

En gruppe fik lov at slå sig ned på et område i Sachsen tilhørende grev Zinzendorf. Her opbyggede de i løbet af få år en by, som de gav navnet Herrnhut. Dette skete i året 1722. Stedet blev i løbet af få år samlingssted for ikke blot bøhmiske brødre, men også for andre, der kæmpede mod de officielt vedtagne trosopfattelser.

D. 13. aug. 1727 skete en vækkelse, der forenede alle de forskellige trosopfattelser i Herrnhut og hvor de lærte at elske hinanden som brødre og søstre til trods for deres forskelligheder. Denne dato regnes for stiftelsesdagen af Den Fornyede Brødremenighed. Denne kærlighed til hinanden udviklede et kollektivt samfund, hvor medlemmerne tog sig af hinanden, indrettede skoler for børnene og bo - og arbejdsfællesskaber for de enlige : enker, ugifte søstre og brødre. Allerede samme år begyndte brødrene tilskyndet af Zinzendorf, som også selv tog aktiv del i alting, at søge ud i de andre europæiske lande for at virke som sendebude for "det glade budskab".

Stor betydning fik Zinzendorfs egen rejse til Danmark, hvor han deltog i Kristian d.6.'s kroning (1731). Ikke alene formåede han, gennem de forsamlinger han afholdt, at skabe betydelig opmærksomhed omkring de nye tanker, men han fik også lagt grunden til Brødremenighedens missionsvirke, idet han fik kongens tilladelse til at drive mission i de kolonier Danmark dengang besad.

Allerede året efter begav Leonard Dober og David Nitschmann sig af sted til fods og arbejdende sig frem til København, hvorfra de efter en lang ventetid endelig fik skibslejlighed til De Vestindiske Øer. De blev således de første missionærer, der bragte evangeliet ud til slaverne. Dette blev begyndelsen til et vidtfavnende missionsvirke, der i dag bevirker, at vi som brødremenighed i Europa kun udgør en lille brøkdel af den verdensomspændende brødremenighed "Unitas Fratrum".

Samme år opnåede de omvandrende brødre et så godt forhold til en gruppe mennesker i landsbyen Stepping (8 km vest for Chrf.), at de begyndte opbygningen af et societet der. Det blev et udgangspunkt for den videre udbredelse af evangeliet, som næsten overalt hvor brødrene kom, var med til at skabe grobund for den vækkelsesbølge, der var begyndt med pietismen.

Efter mange år med stadig tilvækst syntes brødrene, at der ville være grundlag nok for at oprette en selvstændig menighed i stedet for societetet i Stepping. Da brødrene var kendte som retskafne, arbejdsomme og pålidelige mennesker, fik de lov til at købe den gamle kongsgård "Tyrstrupgård", på hvis marker Christiansfeld nu ligger. Da området dengang var dårligt udviklet både handels- og håndværksmæssigt, betragtede man det fra regeringens side som en form for egnsudviklingsprojekt; hvorfor man bl.a. fritog brødrene for værne- og skattepligt i en periode af 10 år. Desuden fik byen købstadsrettigheder, hvilket betød, at den handelsmæssigt ikke var underlagt Haderslev.

Det viste sig at blive en god investering, for i løbet af de ti år, der gik, fra grundstenen blev lagt til det første hus i 1773, til subsidierne udløb, stod faktisk hele den nuværende bykerne omkring kirkesalen med korhusene, præsteboliger og en del selvstændige familiehuse færdige. I tiden op til begyndelsen af 1800 udviklede byen sig kraftigt med 2 store skoler, håndværksmestre og småindustrier inden for alle fag, et betydeligt handelshus. Indbyggertallet var da på godt 600.

Den efterfølgende tid, som selvfølgelig har mange interessante forhold og episoder at berette om , vil denne tekst ikke komme nærmere ind på her. Blot skal fortælles, at menigheden i dagens Danmark består af ca. 300 medlemmer. Deraf er de ca. 150 er bosiddende i Christiansfeld og omegn, mens de øvrige bor forskellige steder i Danmark, Norge eller Sverige.

Det kan synes af lidt, når man ser tallene, men ikke desto mindre formår de endnu at holde deres bygninger ved lige og de kirkelige traditioner i hævd.

Født i nr. 2 i Haastrup.

Født i Slesvig. Har været gift to gange før han havde et forhold til

Født i Slotshusene i Holbæk. Døde 1978 på Eliaskirkens hjem for gamle, Sdr. Boullevard 22, København V.

Ugift og barnløs.

Koppeindpodningsattest oplyser, Julie Rønne blev vaccineret i Holbæk 21.6.1882. Skudsmålsbog af 1.11.1895 (beror hos Erling Højberg) oplyser, at Julie blev døbt 14.8.1881 i Holbæk Kirke, og at hun blev vaccineret her 6.10.1895.

Inger Julie kom hurtigt ud at tjene, og skudsmålsbogen fortæller om alle disse tyendepladser. Siden flyttede hun til København, hvor hun fortsatte som tjenende ånd i en række familier, hos nogle af dem i adskillige år.

I sine sidste mange leveår blev hun optaget på Eliaskirkens Hjem for Gamle. Hun var meget optaget af at skrive sine erindringer fra "gamle dage", og en del artikler blev optaget i Holbæks aviser.

Dødsannonce i Berl. Td. 24.05.78.

(Følgende er afskrift fra Inger Julie Rønne's skudsmålsbog.) Inger Julie Rønne, datter af Jens Christian Rønne og hustru Ane Kirstine Hansen, er født i Slotshuset i Merløse sogn 24-5-1881. Døbt 14-8-1881 i kirken

og konfirmeret i Holbæk kirke 6-10-1895.

Tilmeldt 1.11.1895

Inger Julie Rønne er fæstet af mig fra 1.11.1895 til 1.11.1896. Halvårlig løn 32 kr.

Holbæk 1.4.1896

N. P. Krag

*******

Inger Julie Rønne er fæstet af mig fra 1.11.1897. Halvårlig løn, 40 kr.

P. Hansen

Holbæk i august 1897

*******

Inger Julie Rønne har tjent os fra 1.11.1895 til dato.

Holbæk d. 1.11.1897

N. Krag

*******

Inger Julie Rønne har tjent mig fra 1.11.1897 til dato.

Holbæk 1.11.1898

P. Hansen

*******

Afgang til København 3-12-1898

Tilgang til København 5-12-1898

Inger Julie Rønne har tjent mig fra 1.12.1898 til 1.4.1899

København Adelgade 47, Emilie Berg

*******

Afgang til Holbæk 19.6.1899

Tilgang til Holbæk 24.6.1899

Afgang til Svinninge 1.11.1899

Tilgang til Svinninge 22.11.1899

Meldt afgang fra Svinninge til Vedbæk 8.11.1900

*******

Inger Julie Rønne har været i min tjeneste fra 1.11.1899 til 1.11.1900

Svinninge kro 1.11.1900

Carl Sonne

Tilgang vedbæk 15.11.1900

*******

Inger Julie Rønne har tjent mig som understuepige fra 1.11.1900 til 1.11.1901

Fru J. Fonnesbech-Sandberg

" Padra Nouva"

Vedbæk 1.11.1901

*******

Afgang til København

Vedbæk 1.11.1901

*******

Inger Julie Rønne er fæstet til sygehuslæge Schad, Nykøbing Sj. fra 1.1.1902

A. Schad

*******

23/1902 tilgang

Boghaverinden angiver ikke at have haft tjeneste siden i Nov. sidste år.

11.4.1902

*******

Inger Julie Rønne har tjent mig fra 1.1.1902 til 1.11.1903

A. Schad, sygehuslæge

Nykb. S. 1.11.1903

*******

172/03 Afgang til Holbæk 2.10.1903

200 Meldt tilgang 7.11.1903

Til Hillerød 31.12.1903

Foranstående påtegning anulleres da boghaverinden må melde afgang til København, hvor hun har taget ophold.

5.2.1904

Tilgang København 11.2.1904

*******

Inger Julie Rønne har tjent mig fra 1.2.1904 til 1.8.1904

Fru Johanne Møller

Ultinsgade 2

Inger Julie Rønne har været i mit hus fra 1.9 til 1.10 under en anden piges sygdom og tager nu tjeneste hos min datter Fru Gerda Schlegel.

Fru Entreprenør Hansen

Toldbogade 15 st.

Julie Rønne har tjent mig fra 1.10.1904 til 1.10.1905

Gerda Schlegel

Bredgade 69 I.

Julie Rønne har været hos mig fra 1.11.1905 til 1.11.1908. Hun er meget villig og tro og laver madlavning på egen hånd.

Emma Clausen

Willemoesgade : 4 sal.

Julie Rønne har tjent mig fra 1.11.1908 til 1.11.1909

Terese Pedersen

Colbjørnsgade 3 II.

- Nu er jeg 89 år, ser man fremad er det mange år men tilbage, hvor er de blevet af.

I 1970 siger man det er velfærdsstat. Tænker jeg tilbage p?a min barndom, i 1880, var der megen fattigdom, men naboerne hjalp hinanden. Dengang skulde de ikke ? med pengene i hovedet som idag 1970. Min far blev syg, da jeg var 5 år, så mor måtte søge fattighjælp, 3 kr om ugen til 5 . Vi børn

kom så i asylet og nabokonen passede mine små søskende når hun kom fra arbejdet. Asylet blev holdt af byens borgere, men vi lærte bogstaver at skrive ?, drengene at regne og de mindste pillede klude ud der blev spundet til garn ?, at strikke med. Min moder gik i roerne og på høstarbejde og vi børn pillede ars som moer rensede og kom til mølle, hvor vi fik mel, gryn brød derfra. Og mid moer kartede og spandt til vanter og strømper, alt syede hun i hånden. Bukser til drengene og kjoler til os. Jeg beundrer hendes flid og dygtig til madlavning. Drikkevandet måtte vi bærer langt da der ikke var brønd ved huset.

-Så kom skoletiden, der flyttede vi ind til byen. Min far passede kreaturer og fik 10 kr. om ugen. Dengang havede næsten alle købmænd deres, men det blev efterhånden udstykket, men når jeg tænker tilbage til 1880 hvor usle lejlighed de bød fattigfolk, så i dag 1970 hvor mange er utilfredse, og

dog har de nemt med alle hjælpemidler, der skulde de se et køkken. Åben ? til at sætte gryder på. Toppede brosten og ? udenfor. Vandet hentede vi ved gadeporten og bar det igennem. ? et slid når der skulde vaskes.

Da jeg var 11 år fik jeg byplads. Tidlig op og til bageren og hente gammel brød. Og i bypladsen kl. 7 morgen. Der skulde bæres brændsel og og til bageren. og haved så pladsen til jeg blev konfirmeret og der søgte moder legat til mig; ? vi var 4 piger 4 drenge. Kjolen skulde være lang og gammeldags . Flade sko, 2 chemiser 2 par hjemmestrikket uldne strømper. En snore.... linned syede vi i håndgerningstimen. O strikkede et dejligt uldent sjal, som jeg havede megen gavn af, salmebog og testamente, som jeg har endnu, nu får de en seddel, så kan de selv vælge tøjet.

- Så kom jeg ud at tjene som barnepige. 32 kr på et halvt år. Så skulde jeg have klædeskab. Det kostede 20 kr. og det betalte jeg af 2 gange, så der

var ikke meget tilbage til jul. Tøj til en bomuldskjole og et tørklæde; Der lærte man at være nøjsom og spare på tøjet. Så kom jeg i et andet hjem,

for at lære husgerning; op halv 6 ned hos bageren og hente et 4 øres franskbrød til the om morgenen, ligge på knæ og vaske gulve og dengang skulde køkkenbordet og vasken skures med halmvisk og ler. Og fruen købte en træske til mig at spise med. Hvor jeg kom fra, havede de kun sølvtøj og det måtte jeg ikke bruge.

Så syntes min moder og moster, jeg kune få en god plads i København da min kusine skulle giftes, men da jeg haved været der i 3 måneder blev jeg syg og lå 3 måneder p?a hospitalet. Lægerne sagde, jeg var overanstrengt) Skrevet på den anden side.

Så tog mine forældre mig hjem den sommer. Men så fik moder besøg af en Frue, som der havede et lille landhotel, og der fik jeg det godt. Fik lov at lære madlavning og lærte godt der. - Der gik så et år, så skulde min søster også være der et år og lære.

Så tog jeg plads som understuepige i et stort hjem, men der var meget at bestille; jeg skulle hjælpe jomfruen i køkkenet og derved lærte jeg den fine madlavning, borddækning og opvartning, der var mange selskaber, så benene blev dårlige.

- Så kom jeg i et lærehjem et par år. Jeg var sammen med 3 husbestyrinder og der var travlhed, så skulde jeg have været gift, men det gik over styr. Så fik jeg en plads i København. Når jeg havede fri og herskabet tog ud, var der ikke mad i huset, så jeg kunde tage lidt, inden jeg gik og ingen måtte besøge mig, så det kunde jeg ikke tag. Barnet skulde sove inde hos mig. Så skulde man jo have en vognmand til at flytte skabet og mange steder var pigeværelser så små, at der ikke var plads til det. Et sted måtte det stå på 5 sals loftet, et sted i en vognport. Et sted skulde fruen have sidt skab i

pigeværelset, så kakkelovnen var fjernet; men kolde køkkener og ikke varme på værelserne, vi kunde sidde inde i en halvkold spisestue. - Jeg tog over engang til en præstegård, men det skuffede mig. Jeg var lig gammel med datteren, og så måtte jeg ikke end om aftenen sidde i et koldt køkken, måtte ikke fyre på værelset, kun om søndagen. Det var ikke altid muntert at være pige dengang.

- Så tog jeg et kursus i syning og syede 7 år, men mine fingre blev dårlige, så jeg holdt op.

Så tog jeg ud som husbestyrinde. Et sted var madamen lige død af spansk syge. Der var 3 børn; et på 1 år og 2 der gik i skole. Der var jeg, til herren giftede sig igen.

Så tog jeg og passede min moder; men blev selv syg og gik et par år og ikke kunde bestille noget. - Pladserne var ikke altid gode; et sted kom døtrene hjem og var syge og kom på ? begge to, senere fik jeg en god plads ved Ballen ved Horsens. Der var jeg i 7 år, så døde manden pludselig, og den yngste søn var hos mig i 2 år. Så fulgte jeg med ham til Helsinge og passede hjemmet der. Da drengen skulde i lære belv hjemme opløst. Herren flyttede i pension, så kom jeg til en dyrlæge, men uha: over gården, op ad en trappe, hen over loftet til værelset, koldt køkken.

Engang tog jeg plads hos en præstefrue, det frøs 8 grader og måtte ikke fyre i kakkelovnen, ikke varme lidt vand til at vaske gulve med, ingen kakkelovn på værelset Uha!

- Så passede jeg en evnesvag herre i 4 år. Han døde og hjemmet belv opløst. Men jeg måtte søge ? for at få mit tilgodehavende, trods broderen arvede 100.000, han vilde ikke af med pengene.

- Så fik jeg endelig en lille lejlighed, så jeg kan sige: nu er jeg mig selv, dejligt og fik min aldersrente, der boede jeg i 19 år, men så kom sygdommen

(balancen) doktoren sagde jeg skule søge ?.

Elias Kerkus hjem, Sander Boulevard 22, her har jeg nu boet i 10 år og en har det så godt. En var forstanderinde, då det var så hjemligt.

Nu er jeg fyldt 89 år og undskyld skriften

d: 2/6-1970

Født og død: Oplysninger stammer fra: http://www.ammentorp.org/genealogy

(Ingen kirkebøger tilgængelige eller ulæselige)

Født opslag 24, Povlsker 1854

Viet opslag 96, Povlsker 1884

Død opslag 181, Poulsker 1939

Født opslag 29

Død opslag 221

Født på Sandegård og døbt i Poulsker Kirke 27. december 1851 - SA: 66

Født på Sandegård og døbt i Poulsker Kirke 27. december 1851 - SA: 66

født påSødringholm Hovedgård. Ejede Hjortshøjlund fra 1771.

født påSødringholm Hovedgård. Ejede Hjortshøjlund fra 1771.

Født Ulkerup (= Egebjerg, Ods H ("Ulkerup")?).

Viet 28 Nov 1758 (John Friis Løndal, Vellerupvej 2, 6534 Agerskov.

E-mail: londal@mail.dk).

Født/dåb Thisted Amt, Vester han Herred, Klim 1836-1864 OP 109. Hjemmedøbt den 12. oktober 1858. Døbt i kirken den 21. december 1858.

Født: 1714

Gift 19.06.1732 med Bernhard Hagen

Død: 1748

Kilde: Stamtavle over efterkommere af Bernhardt Hagen og Ane Margrethe Cöllner, september 1935,

Født: 2 mar 1877 i "Frederiksgave", Sønderby, Odense

Døbt: 22 apr 1877 i Sønderby Kirke, Odense

Mand: Otto Preben Brandt Hvenegaard

Født: 21 sep 1885 i "Ørnfeldt", Kølstrup, Odense

Døbt: 28 okt 1885 i Kølstrup Kirke, Odense

Død: 25 okt 1946 i Assens, Odense

Begravet: 30 okt 1946 i Assens Kirke, Odense

Stilling: Forpagter og Proprietær

Hans far: Jørgen Christian Michael Hvenegaard

Hans mor: Marie Mariane Brandt

Børn:

Jørgen Preben Hvenegaard

Født: 24 nov 1914 i "Zastrow", Søndersø, Odense

Døbt: 28 feb 1915 i Søndersø Kirke, Odense

Elisabeth Hvenegaard

Født: 16 feb 1916 i "Zastrow", Søndersø, Odense

Døbt: 26 apr 1916 i Søndersø Kirke, Odense

Født: 20 okt 1879 i "Frederiksgave", Sønderby, Odense

Døbt: 23 nov 1879 i Sønderby Kirke, Odense

Mand: Vincent Hvenegaard

Født: 19 sep 1879 i "Ørnfeldt", Kølstrup, Odense

Døbt: 12 nov 1879 i Kølstrup Kirke, Odense

Stilling: Forvalter og Forpagter

Hans far: Jørgen Christian Michael Hvenegaard

Hans mor: Marie Mariane Brandt

Børn:

Ida Marie Hvenegaard

Født: 9 maj 1906 i "Frederiksgave", Sønderby, Odense

Døbt: 18 jul 1906 i Sønderby Kirke, Odense

Carl Christian Frederik Vincent Hvenegaard

Født: 9 jul 1907 i "Frederiksgave", Sønderby, Odense

Døbt: 28 jul 1907 i Sønderby Kirke, Odense

Poul Hvenegaard

Født: 15 jan 1909 i "Frederiksgave", Sønderby, Odense

Døbt: 4 apr 1909 i Sønderby Kirke, Odense

Dagmar Hvenegaard

Født: 13 aug 1916 i "Frederiksgave", Sønderby, Odense

Døbt: 29 okt 1916 i Sønderby Kirke, Odense

Erik Hvenegaard

Født: 13 aug 1916 i "Frederiksgave", Sønderby, Odense

Døbt: 29 okt 1916 i Sønderby Kirke, Odense

Født: Ca. 1670 i Ribe

Død: Ca. nov 1742 i Sønderho, Fanø

Begravet: Ca. nov 1742 i Sønderho Kirke, Fanø

Stilling: Sognepræst til Sønderho 1695-1739

Født: d, 14 August 1816

Barnets navn: Jonas Christian

Døbt: 20 May 1816, i Kirken

Forældre: Torkild Olsen, Bogholder ved ------- Kollegium, og Regina Malling, boende i Laxegaden 196

Faddere: Forældrene vare selv faddere

Alm.Jevn.Reg: 180

Anmærkninger: Da Barnet blev født, boede dets Forældre i ----------------- nr. ???

Arkivalier online. Anno 1813 - 1823. Opslag 199

FØDT: kirkebog 1871-1892 Thorning. Lysgård, Viborg opslag 98 nr 23

KONFIMATION:

1896 - 1904 Engesvang, Hids, Viborg Opslag 131 nr 16

VIELSE:

FØDT: kirkebog 1892-1909 Thorning. Lysgård, Viborg opslag 12 nr 11

VIELSE:

FØDT: kirkebog 1892-1909 Thorning. Lysgård, Viborg opslag 139 nr 17

KONFIMATION:

FØDT: kirkebog 1892-1909 Thorning. Lysgård, Viborg opslag 59 nr 36

KONFIMERET

FØDT: kirkebog 1892-1909 Thorning. Lysgård, Viborg opslag35 nr 1

Vielse: 1945-1950, engesvang. hids, viborg. opslag 183 nr 0

KONFIMATION:

1905 - 1913 Engesvang, Hids, Viborg Opslag 118 nr 3

DØD:

Født: Sep 1636 i Bråby, Sorø

Død: 29 nov 1712 i Ribe

Begravet: 7 dec 1712 i Domkirken, Ribe

Følgende blev skrevet i bladet ”Slægten” i 1921

Skovrider Poul Georg Christian Morville

Født 8/8 1861. Død 19/11 1921

Skovrider Morville var søn af Justitssekretær Morville. Efter at være blevet student i året 1879 studerede han forstvæsen og blev forstkandidat i 1884, hvorefter han kom ind i Hedeselskabet som assistent. I 1887 blev han Skovrider i Hedeselskabet og fik tilsyn med plantagerne i Viborg amt samt en del af Ålborg amt. 1890 købte Hedeselskabet Skalmstrup Skovridergård ved Stoholm St. og hertil førte Morville sin unge brud, Johanne Kieldsen fra Lynderupgård, og her i dette smukke hjem, hvis have Morville omlagde og forskønnede omkring Møllebækken, der løb under Våningshuset, fik Morville sin virkekreds i henved en snes år, hvorefter han forflyttedes til Viborg og kom til at bo i sin gamle smukke Barndomsgård i Mogensgade, hvor hans søster og svoger Fabrikant Spreckelsen ligeledes boede. Her i Viborg udførte Skovrider Morville som chef for Hedeselskabets 1ste administrationsdistrikt et ypperligt – fra alle sider stærkt påskønnet – arbejde. Foruden sine andre hverv ved Hedeselskabet varetog han stillingen som kontrollerende Skovrider. Han var ved sin død medlem af Viborg Museums bestyrelse.

Lørdag d. 19. nov. Havde Skovrider Morville og hans yngste søn forstkandidat Kield Morville tilbragt nogle timer hos Kaptajn Axel Larsen, der bor på Amager Boulevard, og hvis hustru er en søster til Skovrider Morville. Lige så lidt under dette samvær som de foregående dage, da Skovrider Morville havde opholdt sig i København for at deltage i nogle møder, havde han haft grund til at klage over sit helbred, men havde tværtimod følt sig veltilpas og været munter og glad, sådan som han plejede at være.

Ved syvtiden forlod Morville og hans søn, Kaptajn Larsens for at gå i Betty Nansens teater og overvære ”Hamlet” forestillingen. De var kommen i god tid og havde passiaret livligt sammen, lige til tæppet gik op for scenen. Omtrent i samme øjeblik faldt Morville sammen med et suk. Hans søn, der straks troede, at det kun drejede sig om et ildebefindende, hjalp til at få faderen ud i teaterets forhal, hvor en læge, som var blevet tilkaldt, konstaterede, at det var døden, men han mente dog, at Morville åndede endnu. Der blev øjeblikkelig rekvireret en ambulance, som førte han til Frederiksberg hospital, men ved ankomsten dertil erklærede den fungerende læge, at Skovrider Morville var død og allerede havde været det i flere minutter.

Begravelsen foregik den 24. nov. Fra hjemmet i Viborg.

Med Skovrider Morville er en betydelig mand gået bort, betydelig i sin virksomhed og betydelig blandt sine mange venner. En rettænkende, fin personlighed med et klart hoved og et hurtigt overblik, en elskværdig original, som kun ville det gode. Mange er de, som holdt af ham og som ville savne ham. Ære være hans minde.

En af de mange venner.

Gårdejer af Sommergård (33. selvejergård), Poulsker, Bornholm, Danmark.

En tid Sognedegn.

Povlsker: Mod syd og øst begrænses sognet af en fladvandet sandkyst af meget finkornet hvidt sand, som inden for en bred forstrand danner et klitlandskab, der kulminerer i de op til 15m høje hvide klitter ved Dueodde. Sognet har på grund af de store sandarealer været særlig udsat for sandflugten. 1618 blev 4 gårde til dels ødelagt, 1630 1 gård og 1711 og 1717 4 gårde. De måtte dels flyttes, dels have store skattelettelser. I sognet fandtes der i 1691 39 selvejergårde og 14 vornedegårde og i 1893 fandtes der 82 gårde, 126 huse på 6813 tdr. land.

Årstal - Folketal : 1787 - 674, 1845 - 990, 1893 - 1100, 1940 - 1226, 1955 - 1260, 1965 - 1241

Gårdejer, sognefoed og sandemand. Db. mand. Død 62 år, 1 md og 13 dage gammel.

g. 1 m. Michel Kjær

Børn : Ane Margrethe Kiær (13/8-1800 - e.1824)

Inger Miceelsdattrer Kiær (18/10-1810)

Ane Michelsdatter Kiær (18/10-1810)

G.A. Horneman købte i 1914, Nørlund og Torstedlund, sammen med grosserer A. S. Blom og direktør Chr. Rømer I løbet af disse tre herres ejertid undergik Nørlunds hovedbygning en meget omfattende og tiltrængt renovering, både udvendig og indvendig.

g.m. Botille Christiansen

&nbsp

Børn : Mette Kirstine Schack

g.m. Christen Jensen - birkedommer i Svanninge - d. 14/10-1829

Børn : Eleonora Sophie Jensen (f. 14/8-1801)

Henriette Caroline Jensen (f. 27/1-1804)

Niels Christian Jensen (f. 9/10-1805)

Lovise Jensen (19/12-1806 - 15/12-1884)

Poul Frederik Jensen (f.25/10-1807)

g.m. gårdmand Hans Hansen Pauli 29/11-1860 (f.30/3-1837 - 6/9-1912)

Børn : Peter Hansen Pauli (11/8-1861 - 6/6-1868)

Pouline Pauli (12/3-1863 - 26/12-1863)

Pouline Donsmine Pauli (21/12-1864)

Karen Kirstine Pauli (8/5-1867)

g.m. gårdmand i Gestrup Nis Peter Rossen 1867

Børn : Hans Peter Laurits Rossen (5/1-1868 - 1929) -præst i Agerskov.

Hans Hörlyck Rossen (24/1-1870)

Paul Ingvard Rossen (27/4-1872)

Pauline Rossen (15/4-1874)

g.m. I Peder Hansen Thyssen 21/10 - 1843

Børn :Jørgen Nielsen Thyssen

Josias Schack Thyssen

Hans Peter Thyssen

Niels Ocksen Thyssen

Volborg Kirstine Thyssen

Mette Kirstine Thyssen

g.m. Jens Andreas Hörlyck 3/5 -1856

Børn : Pouline Hörlyck

Mette Kirstine Hörlyck

Hans Hörlyck

Pouline

g.m. Karen Kirstine Petersen 2/10 - 1853

Børn . Mette Kirstine Schack

Karen Schack

Josie Schack

Peter Mortensen Schack

g.m. Niels Hansen Møller 14/5 - 1867

Børn : Sofie

Kirsten Marie

Gaardmand i St Magleby.

holl 1700 side 130. gård nr 77 [ claus tønnesens gård].

nævnt 1690 x 1687, hustru, 1 barn, 1 ikdsted, reg i Dr 1699.

1692 1 barn, 1 ildsted.

" Jan jacobsen flyttede fra byen. registreret 1699, dragør 40 1705/201 matr

162."

Gaardmand paa Astrupgaard, herredsfoged i Hviding herred. Nævnt 1514/1560. 1508 nævnt som Herredsfoged i Hvidding Herred, død før 15.08.1560. Hardesvogt 1508-35.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

I 2. udg. af bogen "Slekten Astrup fra Astrupgaard gjennom 550 år" af F. C. Sommer findes på s. 33 et billede af en af flere gravstene, som iflg. bogen skulle være fæstnet på ydersiden af Brøns kirkes tårn.

Det drejer sig om: Peder Troelsen † 1560 og hustru Kirsten † 1553 - Niels Pedersen † 1579 og hustru Ingeborg.

Jeg har været i Brøns, og gravstenene var der ikke, hverken inde eller ude.

Er der nogen der ved hvor de befinder sig i dag?

Med venlig hilsen Thomas Thoresen Sønderborg

Personalhistorisk Tidsskrift 2006: 1 side 14 i en artikel af Adam Lindgreen "Lad huset stå til rådnelse," Han skriver om disse sten, at de blev fundet under 2. verdenskrig ved Brøns ås udløb og anbragt på Brøns kirkegård. Forfatteren har sammen med Svend Jacobsen i 2005 prøvet at få stenene bedre beskyttet, men forgæves.

--------------------

Geburt: KB, Seite 113

Geburt: KB, Seite 119

Tod: KB, Seite 171

Geburt: KB, Seite 6

&nbsp

Doppelhochzeit mit Schwester Ottilia