Notater

Edward died probably unmarried. His will was dated 10 Jul 1711,proved 14 Jun 1719, names brother Caleb, dec'd., brother James,Joshua son of Caleb Osborn, and Samuel son of Thomas Bancroft

Edward Mozingo Indentured Servant to John Walker

Efter en humanistisk uddannelse blev han preussisk officer. Han giftede sig med Maria Louise af Hannover, prinsesse af Storbritannien og Irland, hertuginde til Braunschweig-Lüneburg, datter af Prinsesse Thyra af Danmark og kronprins Ernst August af Hannover. I 1911 forlod han aktiv militærtjeneste som generalmajor.

Maximilian af Baden var fætter til og blev senere arving efter Badens barnløse hersker, storhertug Friedrich II. Han efterfulgte Friedrich som overhoved for huset Baden i 1928.

Som en fremtrædende liberal før og under 1. verdenskrig blev Maximilian af Baden Tysklands rigskansler i oktober 1918. Hans opgave var at forhandle om våbenhvile med ententen i krigens sidste dage. Selv om han var meget uenig i den måde, som den tyske generalstab ønskede at gennemføre forhandlingerne på, accepterede han posten og blev leder for den første tyske regering med deltagelse af socialdemokratiske parti SPD. De socialdemokratiske ministre var Friedrich Ebert og Philipp Scheidemann.

Regeringens anstrengelser for at sikre en våbenhvile blev forstyrret af udbruddet af revolutionen i Tyskland i november 1918. Maximilian, som indså, at kejseren ikke ville være i stand til at beholde tronen, rådede ham til at abdicere i tide for at redde monarkiet som statsform, men kejseren afviste dette, indtil Paul von Hindenburg og Wilhelm Groener fra generalstaben pressede ham til at abdicere. Efter kejserens abdikation gik Maximilians regering af til fordel for en regering ledet af Friedrich Ebert. Samtidigt proklamerede Scheidemann en tysk republik, der året efter blev til Weimarrepublikken.

Prins Max og prinsesse Maria Louise havde to børn, Marie Alexandra Thyra Viktoria Luise Carola Hilda (1902—1944) og Berthold af Baden (1906—1963).

Efter endt uddannelse som guldsmed gik han til teateret og startede sin karierre i Horsens hvor han var i 3 år herefter optrådte han på forskellige scener og endte på Det Kongelige Teater. Han

opnåede også at blive ridder af Dannebro 31 januar 1899.

Optraadte første Gang 1873 i Horsens som F'rantz v. Rambow i Landmandsliv; ved Casino 1876-1881 (første Gang som Halling i En Spurv i

Tranedans), ved Det kgl. Teater fra. 1881 (første Gang som Richard i En Valkyrie); kgl Skuespiller 1890. Formand for Skuespillerforeningen 1895-98.

Der findes flere beskrivelser om hans karrier B

landt andet Weilbachs Kunsterleksikon og Dansk biografisk Lexikon som kan ses her http://runeberg.org/dbl/19/zangenbe.html

Efter faderens død blev boede Laurine hos sin farborder Hand Ludvig Bønnelyche, FT-1845.

Efter hendes første mand - Søren's død i jan 1849 hvor han efterlod sig otte børn, gifter Ingeborg sig med ungkarl Christian Olsen i september s.å. Ingeborg døde i 1899 og blev 90 år gl.

&nbsp

&nbsp

&nbsp

Samtlige personer i husstanden

&nbsp

Ribe, Vester Horne, Varde Landsogn, Orten By, en Gaard, 16-F1, FT-1850, C5062

&nbsp

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

&nbsp

Christian Olesen 33 Gift Gaardmand, Stedfader Gjesten, Ribe Amt

&nbsp

Inger Margrethe Pedersen Bruun 41 Gift hans Kone Her i Sognet

&nbsp

Mette Sørensen Brink 18 Ugift Børn Do [ Her i Sognet]

&nbsp

Malene Sørensen Brink 16 - Børn Do [ Her i Sognet]

&nbsp

Peder Bruun Sørensen Brink 14 - Børn Do [ Her i Sognet]

&nbsp

Karen Sørensen Brink 12 - Børn Do [ Her i Sognet]

&nbsp

Ane Hanssine Maria Dorthea Brink 10 - Børn Do [ Her i Sognet]

&nbsp

Hanssine Sørensen Brink 7 - Børn Do [ Her i Sognet]

&nbsp

Ane Margrethe Sørensen Brink 6 - Børn Do [ Her i Sognet]

&nbsp

Ane Kirstine Sørensen Brink 3 - Børn Do [ Her i Sognet]

&nbsp

Jens Pedersen Bruun 43 Ugift Konens Broder, forsørges af Huusfaderen Do [ Her i Sognet]

&nbsp

Christian Thomsen 20 Ugift Tjenestefolk Faster, Ringkjøbing Amt

&nbsp

Jacob Jensen 16 - Tjenestefolk Henne, Ribe Amt

&nbsp

Maren Christensen 28 Ugift Tjenestefolk Do [ Henne, Ribe Amt]

&nbsp

&nbsp

&nbsp

--------------------------------------------------------------------------------

&nbsp

&nbsp

&nbsp

&nbsp

&nbsp

Samtlige personer i husstanden

&nbsp

Ribe, Vester Horne, Varde Landsogn, Orten By, en Gaard, 35F1, FT-1845, B4561

&nbsp

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

&nbsp

Søren Carstensen 46 Gift Gaardmand Her i Sognet

&nbsp

Ingeborg Bruun 36 Gift hans Kone Her i Sognet

&nbsp

Mette Sørensen 13 Ugift deres Børn Her i Sognet

&nbsp

Malene Sørensen 11 Ugift deres Børn Her i Sognet

&nbsp

Peder Sørensen 9 Ugift deres Børn Her i Sognet

&nbsp

Karen Sørensen 7 Ugift deres Børn Her i Sognet

&nbsp

Dorthe Sørensen 5 Ugift deres Børn Her i Sognet

&nbsp

Hanssine Sørensen 3 Ugift deres Børn Her i Sognet

&nbsp

Ane Magrete Sørensen 1 Ugift deres Børn Her i Sognet

&nbsp

Jens Bruun 38 Ugift - Her i Sognet

&nbsp

Peder Christian Hansen 24 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet

&nbsp

Niels Peder Nielsen 18 Ugift Tjenestefolk Ny Sogn Ringkjøbing Amt

&nbsp

Karen Jensen 24 Ugift Tjenestefolk Outrup Sogn Ribe Amt

&nbsp

&nbsp

&nbsp

--------------------------------------------------------------------------------

efter mandens død er hun lotterikollektrice i Silkeborg FT 1890 bor hun Søndergade 16c forhuset med sine 4 piger: Ida- Flora-Marie og Anna

Efter moderens død 22.nov.1883 var Alfred i Pleje hos husmand Hans Peter Koefoed, Skagelfallet.

FT.1890 - bopæl et hus på 59. Sg. Staalegaards pc. i Aaker - plejebarn under fattigforsørgelse.

Hans far Hans Peter udvandrede til USA i 1884 . Hans mor Jørgine døde 22.11.1883!

Konfirmeret i Aa- kirke 01. okt.1893 - karakterer mg?/mg

Efter 1884 plejebarn hos husmand Hans Peter Koefoed Skaggelfallet

FT. 1906 Vestermarie, opsl.84

Alfred Larsen - ugift - 28 år

tjenestekarl på matr. 34b hos

Kristian Koffod og Hansine Jensen

Efter moderens død giftede faderen sig igen, men stedmoderen ville ikke have Valborg og Johanne hjemme, så de kom på Dohns børnehjem i Hellerup.Bryllupsbillede er taget i Vesterbrogade 34.Farfa

r er fotograferet i Nørregade. Faddere ved dåb:Peter Nielsen,Alexander Olsen,forældrene.Familien boede da i Magstræde 14.

Valborg blev begravet fra Hans Tausens eller Christians kirke på Islan

ds Brygge ca. 1968.

Efter oplysninger fra Helle Skafte Madsen, i Søborg skulle Maren Faurschou være født i 1815 og ikke i 1814 som jeg har anført efter oplysninger fra " Stamtavlen over Faurschou og Steenild "

Hun skulle også havde heddet Maren Rasmusdatter Faurschou.

Efternavnet usikkert.

Iflg. Giessing hedder hun Anna Elisabeth Mortensdatter Wedel og er datter af

Efternavnet var enten Riber eller Skytt

EGGERS Hugo Oberstløjtnant af Artil­leriet, Civilingeniør, E., HTH.; t. 26. Febr. 1898 i Kbhvn.; Søn af Overinten-dant E F C H Eggers (død 1926) og Hustru Erikka f. Jørgensen (død 1938); gif

t (10. Nov. 1940) m. Margrethe E., f. 15. Jan. 1912 paa Frdbg., Datter af Læge Otto Møller (død 1945, se Kraks Blaa Bog 1943) og Hustru Ellen f. Bay. Udgaaet fra Metropolitanskolen 1917;

Amal

ienborg Officerskursus 1917-19; Premierløjtnant 1922; Vaabenteknisk Kursus 1926-29; Kaptajnløjtnant 1932; Kaptajn 1935; Oberstløjtnant 1945; Lærer ved Hærens Officersskole 1932-46.

Medlem a

f Bestyrelsen for Artilleri-officersforeningen 1924-32; Medlem af Direktionen for Officersforeningen i Kbhvn. 1929-46; Chef de mission for de danske Deltagere ved de olympiske Lege i Berlin 1936; Præ

sident for Dansk Motorsportsraad 1938-48; tildelt Motor-ordonnanskorpsets Udmærkelsestegn.

Adresse: Ringsted.

Sommerbolig: Firkanten, Tisvildeleje.

Egne værker i bogform, bidrag til antologier mv., oversætter- og udgivervirksomhed. Indtil 1908.

Koch, S.: Haabet og den haabløse, (1901)

Koch, S.: Ung Krigsmand, (1903)

Koch, S.: Lykkenid, (1905)

Koch, S.: April, (1907)

-

Simon Koch (1871-1935)

Hansen, Erik Hartvig (pseudonym)

0000 Kraks Blå Bog

1871 Født: 18-02-1871

1889 student

1895 cand.jur.

1896 gift med Julie Schjøtt (ægteskabet opløst)

1901 Debut i bogform: Håbet og den håbløse (roman)

1906 Chr. Rimestad: Digtere i forhør. Gyldendal, 1906: side 57-59, interview

1915 Th. Lind: Gyldendals forfatter-lexikon

1919 gift med Agnes Henningsen

1923 Dansk Biografisk Håndleksikon, 1920-1926

1935 Død: 20-10-1935

--------------------------------------------------------------------------------

1938 Dansk Biografisk Leksikon. 2. udgave, 1933-1944

1943 Lauritz Nielsen: Katalog over danske og norske digteres originalmanuskripter i Det kongelige Bibliotek

1960 Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950. Bind 1-3, 1959-64

1980 Dansk Biografisk Leksikon. 3. udgave, 1979-84: (opslag: Henningsen, Agnes)

1984 Afsnit i bøger om forfatteren eller forfatterskabet: Frans Lasson: Sophus Claussen og hans kreds. En digters liv i breve. Bind 1-2

Ejede gårdene 'Stendet' og 'Toftegård'. Fra 1838 ejer af Frederikshavns gamle Mølle, også kaldet Brandstrups Mølle.

Død af lungebetændelse

ejede Kvelstrup til 1802 - købte 1804 Østergård Fjellerup .ejede 1827-1838 Julianeholm Vivild. fra 1838-1850 Skovsgård Onsild.

--------------------

Jørgen Mørch Secher ejede først Kveldstrup. Købte siden af sin bror, Niels Secher, Østergård i Fjellerup sogn. Gården blev senere solgt til svigersønnen A.Busk. Jørgen Mørch Secher ejede derefter Julianeholm og senere Skovsgård ved Holstebro.

Han var overbefalingsmand ved kystmilitsen under krigen 1812-14 og blev overkrigskommisær.

Fra 23.april 1800 gift med Karoline Wolff, hvis fader var lodsoldermand i Hals.

Ejer af Astrup, herredsfoged i Hvidding 1508-1535 (TB)._

Ejer af Chr. F. Petri Kemisk Fabrik, Vanløse, forfatter, R.

Ejer af Fiskergade 41 fra 1846 til 1881

1845 Boede hos sin far i Søndergade Nr. 159.

Ejer af Fuglebjerggård 1721-24 og Grevens Vænge,Hammer herred 17251729 Gavnø ??Gravmæle i Rønnebæk kirke

se Trap 3 Bind s.229&438

Ejer af Gaarden Risbrik (Riisbrich).

I Laur. Christensen Weyles ligprædiken over Thomas Brodersen kaldes han Tøndersen, men i ekspl. i Karen Brahes bibliotek er navnet rettet til Thadersen; jvf. Kall 130; Add. 244, 4° kalder ham Broder Feddersen. Iflg. anf. ligprædiken havde Thomas Brodersens forfædre boet på Risbrich i over to hundrede år.

Navn:

Ejer af Grevens Vænge. Død på Grevens Vænge ved Næstved (Carsten Sørensen.

Ejer af Kærbygaard.

Gik i en Tid sin Fader til Haande med Bestyrelsen af Sødringholm Gods.Fra 1762-65 blev de under den godejerlige Skiftejurisdiktion hørende Skifter paa Godset besørget af ham paa Faderens Vegne, og alle Skiftebrevene fra den Tid er af ham egenhændig blevt indført i Sødringsholms Skifteprotokol.

Senere syntes han at have bestyret Kærbygaard for sin Faster Edel Secher, der boede i aarhus, i det mindste findes hans Navn under Indberetningerne om de hos Bønderne foretagne Undersøgelser efter ulovlige Brændevinsbrændingsredskaber 1768-69.

Foruden den Formue, han arvede efter sine Forældre, tog han efter sin Faster Edel Nielsdatter Sicher en Broderlod eller 27.087 Rdl. 4 Mrk.5 1/11 Sk. og denne Sum modtog han i den af hende efterladte Sædegaard Kærbygaard, som han 1769 overtog for 30.372 Rdl.

Ejendommens Hartkorn var da ialt 383 Tdr. 2 Skp. 2 Fdk 1? Alb, nemlig Hovedgaardstakst 25 Tdr. 3 Skp. 3 Fdk, Bøndergods 289 Tdr4 Skp 3 Fdk 1? Alb, Mølleskyld 4 Tdr. 2 Skp; i Kongekorn- og Kvægtiender(Kaasted 12,2 Lisbjerg 34 Spørring 15,2 Grundfør Havretiende 2,4) var 64 Tdr. Hartkorn.

Desuden ejede han Gaarden Vestereng, som han havde købt mellem 1768 og 1783, muligvis 1771 og den er ligesom Kærbygaard overtaget af Marcus Peder Secher.

Også hans Hustru bragte ham en stor Formue, idet hun først arvede sien Forældre og derefter tog i Arv efter sin farbroder Pder Mørch på Boller, ialt 31612 Rdl 3 Mrk. 11 7/12 Sk.

A.J.Secher boede sin Livstid paa sin Gaard Kærbygaard, væsentlig beskæftiget med at drive denne Ejendom, til hvilken han opførte en Hovedbygning, som vel var af Bindingsværk, men dog af saa ypperlige Bygningsæmner, at den i de følgende 100 Aar saa godt som ikke trængte til Istandsættelse. Det synes ikke, at han i Bestyrelsen af sin betydelige Formue i den Grad som sin ældre Broder har fortsat i det traditionelle Spor og spillet Matador paa Pengemarkedet paa Viborg Snapsting (de saakaldte Tingstude)Dog har han ejet følgende Panteobligationer:

1781 Oblig. paa 1000 Rdl af Madam Rosborg til Haraldslund(indløst 1795) 1783 Oblig. på 1000 Rdl af Ole Severin Rhode til Vivebrogård(indløst 1786)- 1784 Oblig. på 18.000Rdl. af Kherre Niels sehested til Ryhave(indløst 1796)- 1788 Oblig. på 9500 Rdl. af Kamrd.Oluf Marcussen til Isgaard og Kvelstrup(indløst 1795) 1791 Oblig. på 4500 Rdl. af Raadmand i Aarhus af Oberstløjt P.v.Weinigel til Rodstenseje(indløst 1804)-1794 Oblig. på 30.000 Rdl. af Bertel Møller til Lundergaard(indløst 1798)-1795 Oblig. paa 34.000 rdl af Raadmand i aarhus Hans Peter Ingerslev til Øland(indløst 1797) -1796 Oblig. paa 3500 Rdl. af Kherre. sehested til Ryhave(indløst 1805)-1797 Oblig. 4500 Rdl. af Birgitte Lassen,Enke efter Justrd. Christensen til V.Ladegaard(indløst 1804)-1797 Oblig. på20.000 Rdl aaf Krist.Skaarup til Boller (indl. 1804) 1797 Oblig. paa 10.000 Rdl af Niels Hastrup til V.Kelstrup(indløst i 1805)

I 1795 ser det ud til at han havde Oblig. for ca 60.000 Rld

Naar det herefter ser ud som om han først i sine senere Aar drev Pengeforretninger, turde det ligge i, at han vist havde overtaget en Del af sine Forældres og Svigerforældres Obligationer, og at disse først senere blive opsagte til Udbetaling. Som det af Opregningen fremgaar, ejede han ved sin Død 1803 mindst 72.500 Rdl.i Panteobligationer foruden Kærbygaard og en stor Del Jordegods og Tiender uden Gæld. Han tog i modsætning til flere af sine Frænder kun liden Del i de den Gang almindelige Spekulationer i Udstykning af store Godskomplekser, det saakaldte "Herregaardsslagteri"; dog var han for 1/6 Parthaver i udstykningen af Sødringholm Gods. Det fortjener at bemærkes, at J.A.Secher ikke som flere af sine Brødre og Frænder underskrev den bekendte Adresse til Kronprinsen af 1790 , hvori de jyske Proprietærer protesterede mod Landboreformerne.

Da Kristiansborg 1793 var brændt , stillede han sig i Spidsen for Indsamlingen paa Kærbygaard Gods af Bidrag til Slottets Genopførelse.Han kunde indsende eget Bidrag 500 Rdl., fra Godset 324 Rdl, og modtog derefter en særlig Takkeskrivelse fra Kronprins Frederik . Formodentlig fik alle , som ledede Nationalsubskriptionen, en lignende Skrivelse, men da der næppe mere er mange af disse til , skal den , som A.j.Secher fik, meddeles her i Bogstavret Aftryk:

" Ved den af Dem selv og Deres Godses Beboere bestemte Summe til en nye Konge-Boligs Opbyggelse, og hvorover De har indsendt Mig Fortegnelsen, har De givet et udmærket Beviis paa Deres Hengivenhed til Kongehuuset.De ville og herved imodtage Min Tak herfor, og tillige bevidne samme til enhver af Godsets Beboere.I øvrigt kan De være forvisset om, at Ieg stedse er Deres bevaagne

Kiøbenhavn den 22e Martii 1794 Frederik CP.

Til

Hr.Iørgen Ancher Secher til Kierbyegaard.

A.J.Secher var i alle Maader en Hædersmand, paa hvis Ord man kunde stole. Han plejede jævnlig , idet ahn bankede paa sin Snustobaksdaase , at sige: Den, som siger andet, end det han mener, er PænneDød en Æsel. Han søgte ikke som et Par af sine Brødre at faa Plads i Rangforordningen , skønt det som Landvæsenskommisær var hans Ret at faa Rang med Kammerraader(VII,2.), og hans Hustru kunde til trods for sin store Indflydelse paa ham ikke formaa ham at tage mod Titlen , skønt det pinte hende, at hun f.eks. var den eneste "Madam" der kom i Selskaberne hos Stiftsamtsmanden i Aarhus O.Høegh-Guldberg, og at de fleste Koner i hendes Omgangskreds var Fruer. Han plejede at svare , at Anker Jørgen var lige god og "ærlig"Mand, enten han var Kammerraad eller ikke.

Naar han derfor 1778 i Hjortshøj Kirkebog i Anledning af , at han stod Fadder til en Broderdatter, kaldes "Landsraad"medens han ellers baade før og senere ved lignende Lejligheder kun kaldes Hr. ligger der formodentlig kun en Spøg eller dårlig Vittighed til Grund. da han enten af Guldberg eller af Grev Danneskjold-Samsøe blev presset for at modtage en Titel, svarede han i tilslutning til en anden Udnævnelse :kan jeg ikke blive Generalissimus for armeen, kan jeg ikke bruge nogen anden Rang.

Skkønt hans Ægteskab oprindelig ikke skal have været et Inklinationsparti fra Hustruens Side , var der den inderligste Kærlighed mellem dem, og hendes Død var hamet Stød, som han ikke kunde forvinde.Nogen Tid efter Hustruens Død drømte han , at han havde tabt sit kostbare Guldur, der laa paa et Brod ved siden af Sengen.Han vaagnede og fandt Uret uskadt, men da han omtalte Drømmen, udbrød han bitterlig grædende, at han havde mistet sin bedste Skat.

Da han efter hendes Død havde faaet Billedhuggeren Dajon over til sig for at lade udføre en Portrætmedaillon af sig selv, lod han ham ogsaa modellere en Medaillon af Hustruen paa Grundlag af en Silhuet og de Beskrivelser, han kunde give.Mange Udkast skal være blevet vraget af ham, inden han var tilfreds med dajons Model af hende. Formodentlig fik hvert af Børnene et Eksemplar af disse Medailloner i Gibs.Ved samme Lejlighed er sagtens ogsaa blevet udført det Gravminde , bestaaende af en Sandstensstøtte med Portrætmedaillon i Marmor af ham og Hustruen, som nu staar paa deres Grav paa Kaasted Kirkegaard.Stenen bærer følgende Indskrift:

Som Vidne om min Tak og evig Kærlighed

det Mindestegn her staar, skal eftertiden sige:

Han som dette rejse lod, var i Lyksalighed,

i Huslighed,i fryd den sjældne lykkelige.

Men ak,den Fryd forsvandt;thi Livet er en Drøm

Erindringen er sød,men dog af Vemod øm.

Dette helliges den uforglemmelige Kvinde

Madame anna Marie Mørch secher efter 29

aars 2 mdrs. 14 Dages lykkelige Ægteskab,

som Døden opløste 5. decbr. 1799.Af hendes

trofaste Ancher Jørgen Secher

Ejer af Sneumgård. Kjøbte den efter faderens død 1809 formentlig på Auktion. Som under Hans Erik Kampmann ommeldt foreligger der i alt Fald fra den Tid Auktionskonditioner,daterede Varde 10/4 1809, over Sneumgaard med Bøndergods(1 par gårde og en halv snes huse).Ladegård,Fiskeri og Darum Sogn Kongetiende og underskrevet af Fogtmann(Skifteforvalteren + 1821) samt N.R.Kampmannsom født værge for de umyndige.Han var den sidste ejer af den samlede Sneumgaard der 31/10 1837- at tiltræde 15/5 1838 - solgtes af Enken med Borgmester,Justitsraad H.G.Tranberg i ribe som Lavværge til cand.Jur. Andreas Musmann, som atter i 1857 solgteden til Danielsen;Hovedparcellen eies nu af Hansen fra Fanø.

Han var en høj,smuk mand,meget afholdt, og mindes endnu af Egnens gamle Folk. De fortvivlede Pengeforhold i Landet, muligt i forbindelse med at Gaarden er kjøbt for dyrt, gjorde, at han stadig kæmpede med økonomiske Vanskeligheder, men han holdt Humeuret oppe og bar taalmodigt Livets Tilskikkelse; han har igjennem sine Børn efterladt sig Mindet som en alvorlig, kristelig og hjælpsom mand, en opfordrende Ægtemand og Fader. Hans Stedmoder Zoega satte stor Pris paa det tydske Væsen,hvori Grunden vel ogsaa kan søges til, at han altid bad sin Aftenbøn på tydsk.Han døde af et Maveonde og ligger begravet på Sneum Kirkegaard,over Graven ligger en Kampesteen med Inskription, omgiven af et af hans 2 sønner bekostet Jerngitter. Hans tidlige Død lod ham ikke nyde Frugten af hans Arbejde, og Enken med de mange uforsørgede Børn kunde ikkun med nød blive siddende ved Gaarden.Udbygningernen brændte i hende Besidelsestid, hvorom der over Ladeporten findes en Inscription.

Ejer af Sneumgård.Kjøbte den efter faderens død 1809 formentlig på Auktion.Som under Hans Erik Kampmann ommeldt foreligger der i alt Fald fra den Tid Auktionskonditioner,daterede Varde 10/4 1809, over Sneumgaard med Bøndergods(1 par gårde og en halv snes huse).Ladegård,Fiskeri og Darum Sogn Kongetiende og underskrevet af Fogtmann(Skifteforvalteren + 1821) samt N.R.Kampmannsom født værge for de umyndige.Han var den sidste ejer af den samlede Sneumgaard der 31/10 1837- at tiltræde 15/5 1838 - solgtes af Enken med Borgmester,Justitsraad H.G.Tranberg i ribe som Lavværge til cand.Jur. Andreas Musmann, som atter i 1857 solgteden til Danielsen;Hovedparcellen eies nu af Hansen fra Fanø.

Han var en høj,smuk mand,meget afholdt, og mindes endnu af Egnens gamle Folk.De fortvivlede Pengeforhold i Landet,muligt i forbindelse med at Gaarden er kjøbt for dyrt,gjorde, at han stadig kæmpede med økonomiske Vanskeligheder, men han holdt Humeuret oppe og bar taalmodigt Livets Tilskikkelse;han har igjennem sine Børn efterladt sig Mindet som en alvorlig,kristelig og hjælpsom mand, en opfordrende Ægtemand og Fader.hans Stedmoder Zoega satte stor Pris paa det tydske Væsen,hvori Grunden vel ogsaa kan søges til, at han altid bad sin Aftenbøn på tydsk.Han døde af et Maveonde og ligger begravet på Sneum Kirkegaard,over Graven ligger en Kampesteen med Inskription, omgiven af et af hans 2 sønner bekostet JerngitterHans tidlige Død lod ham ikke nyde Frugten af hans Arbejde . og Enken med de mange uforsørgede Børn kunde ikkun med nød blive siddende ved Gaarden.Udbygningernen brændte i hende Besidelsestid, hvorom der over Ladeporten findes en Inscription.

Ejer af Stormbjerggård, Vejle amt, senere Nedergård, Randers amt. Den.

Ejer af Strandfogdegården i Vangså, ved Thisted 1952 - 56. Fisker fra Esbjerg. Arbejdsmand på plastfabrik ved Kolding.

Ejer af Vemmelev mølle til sin død.1710-1717 forpagter af Antvorskov.1717-1724 forpagter paa Sæbygaard, havde formentlig Mogenstrup mølle i forpagtning, den laa under det broderen tilhørende Grevensvænge.Købte 1722 Askov mølle af svigerfaderen Niels Sebbesens dødsbo. _____________________________________Ved hans død blev der afholdt samfrændeskifte, og i skrivelse til amtmanden over Vordingborg amt meddeler broderen Johan, at han og Michel Johansen er udvalgt til at foretage skiftet. Skiftet benævner ham "forrige forpagter på Sæby Gaard" og oplyser at han døde der. At dømme efter dåben af en del af hans børn, nævnt i Sæby-Hallenslev kirkebog, må man slutte , at han er kommet til Sæbygaard ca. 1718. Hans tidligere færd er ukendt. Hans enke benævnes Karen Niels Datter, nu boende i Aschous Mølle.P. Jensen oplyser (s. 241) at mølleren Kristen Berthelsen var gift 1. gang med formandens datter Kirsten Nielsdatter Sebastian, og at deres første barn, Berthel blev døbt 27 juni 1725, "baaren til Daaben af Hr. Johan Thomsen Neergaards Kiereste paa Grefuens Venge", samt at Askov mølle fra 1713 - 21 ejedes af Niels Sebastian. Disse oplysninger førte til en undersøgelse af skiftet efter Sebastian (C. J. Tidemand - Dal), som viste sig at hedde Sebbesen, og nævnte datter Kirsten at hedde Karen. I skiftet nævnes, at hans første hustru Kirsten Bodersdatter (Broderdtr.?) med hvem han havde børnene Sebbe Nielsen, 25 år gl., Gundel Nielsdatter, som til ægte haver velfornemme Sr. Mikel Jacobsen, forp. på Brorupgaard og Karen Nielsdatter, som haver til ægte velfornemme Sr. Sivert Thommesen, forpagter på Sæbygaard..Familien Sebbesen synes således at have stået på et ret højt socialt niveau, hvilket var almindeligt for datidens møllere.Efter møller Sebbesens død købte Sivert møllen på auktion og har antagelig drevet denne sammen med sin forpagtning af Sæbygaard. Efter hans død er enken flyttet til møllen, hvor skiftet afholdes, og hvori de da levende børn opføres.

Adelsårbogen 1915 opfører nedenstående børn a. - i.a. Thomas f. 1708b. Peder f. oktober 1714c. Palle f. 8 januar 1717d. Ellen f. 1718, gift med skovrider Andreas Thomsen på Thurebyholme. Barbara, gift med Johan Post i Slagelsef. Johanne, gift 10 april 1747 med sognepræst Frands Henr. Jensen Parelius.g. En datterh. En datteri. Kirstine, gift med forpagter af Antvorskov Niels ThomsenAf disse beror 'f.' Johanne på en fejltagelse, idet Parelius's hustru var født Nørgaard

Skiftet opfører først sønnerne, derefter døtrene.I nedenstående opstilling er børnene opført i aldersorden med adelsårbogens bogstav i parentes1. Kirsten (i.) 22 år, tien frue Sl. admiral Judichers i Næstved, hendes arv er bestående hos mig.2. Barbara (e.) er gift med en mand i Slagelse, naunl. Johan Rasmussen og af mig er udbetalt hendes arv, som afkald skal skaffes for.3. Thomas (a.) 19 år, går i latinskole i Slagelse.4. Marie, gl. 18 år, hendes lod er bestående hos min broder Mads Thommesen, forpagter på Lindholm, og pigen er hos min datter sl. Mogens Pedersens enke på Gundersløf.5. Niels 17 år, hos mig.6 Sivert, 16 år, lærer Feldbereder handwærch i Næstved hos Hans Hendrich Feldbereder sammesteds7. Peier (b.) 14 år, er hos forpagter Neergaard paa Gundersløfholm8. Elsebeth, 12½ år. er hos min broder Mads Thommesen på Lindholm9. Palle (c.) 12 år er hjemme i Aschous mølle10. Ellen (d.) 11 år11. Sophie, 9½ år, er og hjemme hos moderen12. Jørgen, 7½ år gl. er og hos sin moderUdover disse børn har der været en søn Jørgen, som er døbt 3 aug. 1719 og må være død før den 25. marts 1722, da næste søn Jørgen døbes.Elisabeth og Palle må være tvillinger.

Skiftet viser, hvorledes børnene er blevet anbragt hos forskellige familiemedlemmer, hvilket har givet ny oplysninger om disse. Det er underskrevet Johan Thommesen.

Det bemærkes, at navnene optræder med forskellig stavemåde, Sivert - Sivart - Sigvart, Thomæsøn, Thomesen, Thommesen, og ofte uden tilføjelse af navnet Neergaard

INDI I5648 har modstridende dato-oplysninger om sin død. Den skulle væretidligst 01 MAR 1743 på grund af hans datter INDI I5674 (En mand skal være i live 10 måneder før sit barns fødsel). Men den er også angivet at ske senest02 JUN 1724.

Ejvind er først noteret med efternavnet Kristiansen og derefter streget over og der er skrevet Christiansen. Ejvind er hjemmedøbt den 5. juli 1933. Han er fremstillet i kirken den 24. september 1933. Faddere: Moderen og ungpige Mariane Kristiansen. Arbejdsmand Kristian Jensen, Husmand Kristian Peter Jensen begge af Klim. Dåbsvidne: Forældrene og Indsidderske Kirstine Poulsen, Klim.

Kilde: KB 1918-1947, Vester Torup, Vester Han Herred, Thisted Amt, OP.39.

Kilde: Dorthe og Dennis forfædre MyHeritage.com

Eksaminerede Skippere 1794 - 1824.

Elever ved Københavns Skipperlav.

elefantridder.

Embedsmandskarriere indenfor diplomati og militær. 1616-32 lensmand på Vordingborg, 1629-42 lensmand på Ålholm og Nykøbing, 1620 generlkrigskommissær, 1630 skoleherre på Herlufsholm, 1633 ridder

Elev i Gartneriet "Skovby" Vedbæk 1935-36; i Vester Kirgegårds's Gartneri 1936-37; Fredensborg Slotsgartneri 1937-1939. Sommeren 1939 hos Anlægsgartner H. Hansen i Trørød .Hortonom 1942.Efter eksamen II indtil oktober 1942 arbejdede på Søllerød Kirkegård. Derefter soldat. Fra oktober 1943 til 1. april 1945 assistent hos havearkitekt Eigil Kiær. Derefter undergartner ved Københavns Begravelsesvæsen. I sommeren 1945 indkaldt til militærtjeneste.

Kilde Havebrugskandidater side 178, nr. 451.

Elisabeth fødte 4 Børn

Elisabeth Madsdatter Ravn giftede sig ikke igen, og styrede i næsten 40 år som enke familiens besiddelser på Bornholm med, hvad man må kalde, en dygtig hånd, for familien beholdt den position, som de nemt kunne have mistet ved Peder Kofoeds landsforvisning.

Elisabeth Mule With, datter af Albert Fochsen De Witt og Barbara Henriksdatter Mule, blev født den 8 Jun. 1690 26 og døde den 21 Jun. 1768 i en alder af 78 år. (OBS detta datum är dödsdatum för hennes andra man, annat datum i dennes biografi, se nedan)

Elisabeth blev gift med Christen Sørensen Lemvigh den 1 Mar. 1707. .

Enke efter Konfessionarius Chr. L. Hendes Ægteskab med Vilhelm Lemvig. var barnløst.

Andre maken i Dansk biogr lexikon X bind s. 199:

Lemvig, Vilhelm, 1690-1768, Søofficer,

Søn af Etatsraad Peder L. og Maren Worm, fødtes 8. Juni 1690, blev Underlieutenant i Flaaden 1709, Premierlieutenant 1711, Kapitajnlieutenant 1714, Kapitajn 1716 og Kommandørkapitajn 1719. – Aar 1712 var han som Chef for Snaven «Snarensvend» underlagt Viceadmiral Sehested og kæmpede ved Rygen med den svenske Kommandør Hencks Skibe. Aaret efter blokerede han Fæstningen Wismar og erobrede paa Hjemrejsen en svensk Snav. 1716 som Chef for Stykprammen «Hjælperen» (senere Linjeskibet «Laaland») deltog han i Tordenskjolds Angreb mod den svenske Transportflaade i Dynekilen (8. Juli). 1718 kæmpede han som Chef for Fregatten «Pommern» i Kattegat med et svensk Orlogsskib, som han jagede ind til Marstrand, og gjorde derefter en Del Priser. 1728 gjorde L. tillige med Søofficererne Fr. Hoppe og U. F. Suhm Modforestillinger til Admiralitetet angaaende de alt for knappe Hvervingspenge, hvormed Kompagnicheferne vare aflagte. Dette Skridt – ihvorvel berettiget – tog Frederik IV dem meget unaadig op; uden Rettergang eller Dom afskedigedes de alle 3, men bleve ved Christian VI’s Tronbestigelse gjenindsatte i Nummer (1730). L., der efter sin lange Krigstjeneste led af Gigt og Podagra og imidlertid var flyttet paa Landet ved Birkerød, foretrak dog at blive i Ro, hvorfor han Aaret efter tog sin Afsked med Schoutbynachts Karakter, hvilken endog 1747 forhøjedes til Viceadmirals Karakter. Han døde Natten mellem 20. og 21. Juni 1768 under et Besøg i Kjøbenhavn. – L. blev 1731 gift med Elisabeth Muhle Lemvig, f. With (d. 12. Juni 1758), Enke efter Konfessionarius Chr. L. Hendes Ægteskab med V. L. var barnløst.

Kbhvns Adr. Compt.s Efterretn. 1768, Nr. 85.

C. With.

Elizabeth Singleton Lythgoe

http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=60b91067-8c43-4dc7-9510-04362291cbb6&tid=42532374&pid=128

Elizabeth Singleton Lythgoe Keithley

Ella Katharina Dolgorucki Boye[1]

1900 - 1994

Fødsel 29 apr. 1900

Køn Kvinde

Død 1994

Sidst ændret 12 jan. 2010

Familie Mogens Christian Skeel, f. 06 feb. 1900, København (Copenhagen) , d. 14 maj 1980

Gift 12 nov. 1927 København (Copenhagen)

Note (borgerligt viet)

Sidst ændret 12 jan. 2010

Gift - 12 nov. 1927 - København (Copenhagen)

Notater

(F.: Sognepræst til Torrild og Vedslet Mathias Andreas Boye og Emanuella Andersen), (g. 1° Hugo Bergqvist, skilt).

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:133.

Ellen og Hans Marius var ”soldater i Frelsens hær” i krigsårene. Det var Marius, som slæbte Ellen med ind i dette iflg. Ole. Marius spillede på trompet (og klarinet) og Ellen spillede guitar. Selvom de hørte under Nørrebro, så spillede og sang de i Templet på Frederiksberg, under gudstjenester og til koncerter pga. deres musikalske evner. Det var dirigenten for dette foretagne som senere underviste Ole i violin.

H.M. var udlært sadelmager hos Ford. Her syede han bla. lædersæder til bilerne.

Ved krigens start lukkede fabrikken, da Tyskerne overtog den og omdannede den til ubåds fabrik. Han blev værkfører i Griffenfeldsgade, København, hvor man syede uniformer til tyskerne.

En sen aften blev han ringet op på arbejdet og blev advaret om at Sabotørerne ville springe fabrikken i luften. De gav ham chancen til at forlade stedet inden de sprængte fabrikken i luften. Senere på aftenen blev han afhentet af Gestabo i sit hjem og ført til afhøring, men var dog hjemme igen næste morgen.(fortalt af sønnen Ole).

Skæbnen stod åbenbart ikke H.B. bi, idet ældste søn Allert har nedskrevet dette:

TRAGEDIEN UNDER KRIGEN: Hvordan krig og tilfældigheder dræbte Hans Marius Chr.

Hans M Christensen var en meget stolt mand. Hans ære forbød ham, at hans kone skulle arbejde selv under trange vilkår. Under krigen arbejdede han på en fabrik, som tyskerne ville indtage. Men stolt nægtede han tyskerne adgang til deres gøremål?, hvorpå en tysk soldat rettede en pistol mod ham. I dette øjeblik dukkede sønnen “Allert” op. Han sparkede tyskerens pistol ud af hånden på ham; hvorved det lykkedes dem at flygte.

Samme dag nedbrændte tyskerne fabrikken og H.M.C. stod arbejdsløs - kunne ikke forsørge familien.

Under krigen havde frihedskæmperne brug for skjulesteder til ammunition, geværer m.v. Hvad var mere nærliggende end at fa en skrædder til at sy uniformer til tyskerne og så samtidig gemme ammunition på stoflageret. Her ville tyskerne i hvert fald ikke lede, da de jo blev betjent af en tyskervenlig dansker. Samtidig måtte H.M.C. passe på overfor naboerne, for ikke at blive hængt ud som tyskervenlig. På denne tid kunne man ikke stole på nogen. Jytte måtte agerer tolk på trappeopgangen mellem tyskerne og sin far, for at alle kunne se, at han kun arbejdede for dem nødtvunget. Jytte lærte hermed at tale flydende tysk. Situationen var selvfølgelig meget belastende, da de faktisk sov ovenpå en “sprængladning”. Dette psykiske pres, af at leve et dobbeltliv,; gjorde at H.M.C. måtte købe sovemedicin for at sove om natten.

Apotekeren begik en skæbnesvanger fejl. Han kom til at udlevere forkert medicin, hvilket bragte H M C i koma og medførte hans død et par dage efter. Apotekeren var dybt ulykkelig og ville undskylde og vise sin dybe medfølelse og anger - hvorfor han dukkede op til begravelsen. Dette blev ikke velmodtaget.

Den ældste søn nedskrev sin sorg:

En strålende eftermiddag i midten at oktober måned blev jeg kaldt til hospitalet hvor far dagen i forvejen var ført. Da jeg nåede derud fik jeg den største sorg jeg kunne fa, min far jeg holdt så usigeligt meget af var stille sovet ind i døden fa minutter før, efter at have ligget i 1/2 døgn bevidstløs Aldrig glemmer jeg dette øjeblik hvor jeg græd ved fars seng og ikke rigtig kunne fatte at jeg aldrig mere skulle se min elskede far. Far var altid god imod mig og var mig endvidere en god kammerat. Han fulgte mig altid med interesse i mit arbejde og var altid rede til at hjælpe mig Jeg var glad over at have en ung far der forstod mig Jeg kunne se ham blive glad når jeg fortalte det gik mig godt. Når jeg så far glad, følte jeg mig også glad i mit sind og når jeg så, der var noget, han var ked af, gik jeg altid sørgmodig hjem til mig selv og spekulerede på hvad der kunne været gået far imod. Når far græd, blev mit hjerte snøret sammen i smerte Jeg var altid glad når far fortalte andre mennesker om sin store søn, som jo var mig; det viste mig også, at han holdt at mig Mit store ønske havde været at måtte sige min far TAK og vise ham en glæde der kunne gøre ham stolt over sin søn pa sine sidste dage, men skæbnen ville det således Nu har jeg mistet far, og jeg ved, intet kan erstatte ham. Jeg mindes nu i mit hjerte stolt far. Her i mit sorgfyldte hjerte kan det smukke minde aldrig forgå, om en far der har betydet meget for sin søn. I stilhed jeg lider og savner ham.

Allert 

Elna er beskæftiget ved husgerning indtil giftermålet.

Else gik i skole i Øsløs, hvorefter hun uddannedes ved husgerning.

Efter Johannes død i 1966, flyttede Else Susanne herefter til et nyt hus i Øsløs.

FT. 1921 Øsløs, Op.

50.

Else Nielsdatter Mule ?(I1070)?

Fødsel ca. 1607

Else Sophie Spend (f. 1673 d. 1707), Præstedatter fra Vordingborg. Hun var Broderdatter af den 1. Hustrus 1. Mand.

Else Titta Borch[1]

1912 - 1997

Fødsel 25 dec. 1912 København (Copenhagen)

Køn Kvinde

Død 03 maj 1997

Sidst ændret 02 sep. 2009

Familie Christen Skeel, f. 28 maj 1903, København (Copenhagen) , d. 27 jun. 1981

Fødsel - 25 dec. 1912 - København (Copenhagen)

= Info

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., (DAA 1982-84:418).

Else var beskæftiget ved huslig arbejde i august 1926 i Oakland, til foråret 1930. Hun rejste da til danmark for, at overvære forældrenes sølvbryllup. Efter hendes første mands død 1940, påbegyndte hun uddannelsen til stenograf. Hun fik ansættelse ved Bank of America og senere ved United California Bank, hvor hun var i 5 år.

Bosat 1873 Olive Avenue, Fremont, California 94538, USA.

I Elses første ægteskab er der to børn.

Else var enke efter gårdens (Højstrupvej 123, Øsløs. Matrikelnummer 23a., tidligere ejer Gregers Albrectsen) da hun blev gift med Søren K. Sunesen.

Emigrated to Sverige/Sweden

&nbsp

Probate for her death held September 2, 1724 in Simrishamn, Sverige/Sweden. Married on March 10, 1667 in Hasle to Oluf Svendsen Lemvig, pastor (sognep

ræst) in Nexø-Bodilsker parish from 1666.

&nbsp

As the result of a supreme court judgement in 1670 Oluf Lemvig was deprived of his position, after which the family "ved Mikkelstid" moved

to Sverige in 1671. The original cause of the quarrel was a dispute over who had killed the pastor's dog, however things developed from there. It ended with the supreme court case, which deprived b

oth Pastor Lemvig and Chief-Justice (Landsdommer) Peder Olsen of their offices. (See "Bornholms Samlinger", volume 9: "Hundemordet i Bodilsker")

&nbsp

This database researched and compiled b

y Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, copyright 1990-2001.

Emilie og Christine var i mange †r p† kontoret i Importkompagniet i Kalundborg

De boede i Nygade og var ugifte, lige som broderen Niels Christian, der efter

at have afst†et sin manufakturforretning i Helsing›r, flyttede og boede sammen

med dem.

Emma havde en kiosk - eller et mindre "værtshus" ved havnen i Sønderborg, der hvor den gamle Dampskibs Pavillion lå. Senere blev stedet liggeplads for "spritbådene", der sejlede Sønderborg - Tyskland.

Hun blev meget syg og døde få år efter at været blevet gift med Adolf.