Notater

Da Thora dør i 1921 stod er i bladet ”slægten” følgende:

Fru Thora Branth.

Enke efter Proprietær Gustaf Branth, Romdrupholm, afgik den 30. marts 1921 ved døden. Begravelsen fandt sted den 5. april på hendes 67 års fødselsdag. – om Fru Branth, der var datter af Niels Kjeldsen (død 1878), Mølgaard, samt i øvrigt om den branthske familie har vi fået tilsendt nedenstående artikel. – red.

Romdrupholm er beliggende øst for Aalborg nær ved Limfjorden og hørte ind under Klarupgaard, hvis besidder godsejer, Etatsråd Arnold Branth bortforpagtede den til sin søn Gustaf Hilarius Branth, om hvem jeg er blevet anmodet om at fortælle lidt.

Gustaf var født på et af faderens andre godser, Høstmark. Han var elev i Ålborg Katedralskole. Blev landvæsenselev på Klarupgaard d. 1. maj 1864, var derefter i 1866 på Marienhof ved Nimtofte, lærte dernæst mejeri på Sallerupgård. I 1868 var han elev på Landbohøjskolen, kom derfra på Lilliendal godskontor og senere på Daugård Landbrugsskole. På Landbrugsskolen ved Lyngby var han elev i 1871. året 1872 benyttede han til en studierejse til Skotland for at gøre sig bekendt med korthornsopdrætning.

I foråret 1873 forpagtede han Romdrupholm, som han senere købte og i 1877 giftede han sig med Thora Kjeldsen fra Mølgård og dannede sammen med hende et hjem, der gennem årene skabte sig ry for sin store gæstfrihed, et sted hvor man altid var sikke på at tilbringe fornøjelige og hyggelige stunder.

Ved landmandsforeningen i Århus 1866 deltog han i væddeløbet, han red faderens bekendte fuldblodshingst ”Vizir”, og skønt han i første omgang havde det uheld at falde af, nåede han dog at komme ind som nr. 1, og begejstringen for ham var overvældende.

Ja, længe efter blev han og ”Vizir” mindet, jeg husker således, at jeg i 80’erne, når min far (ældste søn fra Klarupgaard) kom hjem fra Taffels, altid begyndte mine spørgsmål: ”Talte Kongen om ”Vizir?”” Jeg var meget stolt, når jeg fik det bekræftet. Jeg havde jo også redet ”Vizir”, det var ganske vist kun ved krybben, men alligevel --.

Gustaf B. var en ualmindelig flot rytter og få forstod at køre et par heste som ham. Hans skimler ”Hilda” og ”L’abbé” var almindelig beundrede i mange miles omkreds, men det var også forbavsende at se de to hestes forståelse af hans mindste vink. De dansede foran vognen og gjorde alle deres kunster med en fornøjelse og et liv, så man forstod, at selv om de havde været underkastet den fineste dressur, havde de ikke kendt dens plager.

Men det offentlige liv havde også brug for Gustaf B. og hans kræfter. Han var repræsentant i forsikringsforeningen ”Kustos”, medlem af bestyrelsen for hingsteforsikringen ”Danmark”, for Ålborg Amts Landboforening, for heste og kvægavlsforeningen for Romdrup – Klarup, medlem af menighedsrådet, medlem af bestyrelsen for Romdrup – Klarup hjælpekasse, formand for hegnsynet, tillidsmand for præmiering af tyende og for plantningsforeningen for Ålborg amt.

Da han døde i 1908 på Romdrupholm, efterlod han mindet om en statelig og smuk Landjunker, en elskværdig og hjælpsom mand med en egen charme, der vandt ham venner og gjorde ham elsket af sine folk.

Hans enke, der ved gårdens salg flyttede til Ålborg, henlevede her sine sidste år.. da hun døde viste det sig ved hendes jordefærd, at hjemmet på Romdrupholm var ikke glemt, gamle venner kom til stede og alle de gamle folk fra gården mødte frem.

Gustaf og Thora B. efterlod sig 3 sønner.

DAA 1888 s. 109:

DAA 1899:184, 1911:572

Aage Roussell: Danske slotte & herregaarde:

Tølløse, Tølløse sogn, Merløse herred:

Mikkel Andersen Jernskjæg var lensmand på Tølløse i 1473 og 1500

Aage Roussel: Danske slotte & herregaarde:

Løvenborg, Butterup sogn, Merløse herred:

Mikkel Andersen Jernskjæg var lensmand på Ellinge endnu i 1502

DAA 1899:184, 1911:572

Aage Roussell: Danske slotte og herregaarde:

Skjoldenæsholm, Valsølille sogn, Ringsted herred:

Skjoldenæs synes fra 1360'erne at have været i privat eje: Fra året 1364 har vi en oplysning bevaret, der siger os, at væbneren Peder Nielsen Jernskjæg da ejede gården.

Hans datter Anne ægtede første gang hr. Oluf Lunge og senere hr. Mikkel Rud, der sandsynligvis begge en tid har ejet Skjoldenæs.

Salmonsens leksikon:

1364 nævnes Peder Nielsen Jernskæg som ejer af Skjoldenæsholm

DAA 1899:184, 1911:572

Forbehold: Måske er datteren Karen Markmand datter af -

Er med ? anført som datter af Karl Markmand i Sjælland og Gyde Pedersdatter Jernskjæg i DAA 1903:320, men i DAA 1914:401 om datteren Anne hedder det; "Hendes Moder kaldes dog i Slægtebøger Karen Markmand, og paa Steen Rosensparres Ligsten staar et Vaaben med en halv flakt Ørn som hendes mødrene". Pga. våbnet vil det derfor være logisk at sætte Karen som datter af Gyde Jernskjægs 2. mand Otte Jensen i Sjælland.

Til dette par henregnes i øvrigt Fru Christine, Mogens Axelsen Gøyes, også uden for tavlen i DAA 1903. [2]

Internettet: Skeel, Holbek, m.v.:

jfr. Knud Pranges artikel i PHT. 1980 side 53 ff., er vha. Sophie Ruds gravsten kraftige indicier på at hun ikke var en Jernskjæg, men sandsynligvis søster til Jens Rosengaards hidtil ukendte kone af slægten med de krydslagte Vædderhorn. [2]

Steen Thomsen anslår hende til at have levet fra ca. 1380 - måske 1449.

Kilder Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1903:320.

DAA 1942 s 58: Kom 1597 i Dronningens jomfrukammer HansMikkelsens dagb°ger 1626-1 6 4 1 s . 4 3 , 1 16

DAA1903:318 - i Sjælland

DAA 1903: 320 - i Falster

Daabens Publikations Datum:

26. juni ( 1836) i (Lind) Kirke.

Forældre: Indsidder Jens Jensen Larsen (Larsen tilføjet over linien) Godske og Hustru Ane Margrethe Jens Datter fra Liltved.

Moderens Introductiond dato:

26 juni. (1836).

Faddernes Navn, Stand, Håndtering og Opholdssted:

Frembaaren af Tjenestepige Jens* Marie Jensdatter fra Liltved. Fadderne vare: Gaardmanden Ole Simonsen? og Søren Mogensen samt Morten Jørgensen og Line Kirsten Nielsdatter, alle fra Liltved.

*Der menes evt. Jens (Jenses Marie).

Fausing Kirkebog side 67 nr. 5. Opslag 65 1831-1846.

FT-1840.

Randers, Sønderhald, Gjesing, Gjesing by, , 44,

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jens Larsen 45 Gift husmand og hjulmand

Grethe Jensdatter 30 Gift hans kone

Mette Kirstine Jensdatter 6 Ugift deres barn

Bolette Jensen 4 Ugift deres barn

Dorthe Rasmusdatter 17 Ugift tjenestepige

Død:

Den afdødes Stilling og Bopæl:

Gift med Arbejdsmand Jørgen Christian Andreas Mohr af Auning . Født i Liltved, Fausing d. 8. maj 1836.

Datter af Indsider Jens Larsen Godske og hustru Ane Margrethe Jensdatter ? - Opholdssted Auning.

Alder:

58 Aar.

Daglejer

Samtlige personer i husstanden

Bornholm, Nørre, Hasle Købstad, Skidenstræde, 39 F1, 45, FT-1834, C0600

Navn: ÙCtabÙDAlder: ÙCtabÙDCivilstand: ÙCtabÙDStilling i husstanden: ÙCtabÙDErhverv: ÙCtabÙDFødested:

Hans ThorsenÙCtabÙD36 ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDÙCtabÙDKulgraverÙCtabÙD

Bendte HansdatterÙCtabÙD38 ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDÙCtabÙDhans KoneÙCtabÙD

Hans HansenÙCtabÙD12 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDÙCtabÙDderes BørnÙCtabÙD

Marie HansdatterÙCtabÙD2 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDÙCtabÙDderes BørnÙCtabÙD

Damsholte kirke:

Dansk Biografisk Leksikon

Niels Grunnet, Niels Peter Grønbech Grunnet, 20.11.1901-22.9.1974, redaktør. Født på Frbg, død i Charlottenlund, begravet i Ordrup. Allerede som 17-årig begyndte G. at skrive i den dengang mangfoldige konservative provinspresse som han kom til at arbejde for i forskellige byer i 11 år under hvilke han blev chef for nu afdøde blade i Svendborg og Kerteminde, og han var i kortere perioder medarbejder ved Jydske Tidende og B.T. 1933 knyttedes han til den daværende Pressens Radioavis, nu Radioavisen, som han blev ansvarshavende chefredaktør for 1939. Med en kort afbrydelse under besættelsen sad han i chefstolen i 32 år indtil han faldt for aldersgrænsen 1971. I en central stilling levede han således med i den voldsomme udvikling af radioens nyhedsformidling fra den næsten eksperimenterende tid i Vesterport til den omfattende organisation i Rosenørns Allé. – September 1944 flygtede G. til Sverige hvor han i samarbejde med den svenske Radiotjanst fik organiseret regelmæssige, til slut daglige danske nyhedsudsendelser over svenske radiostationer. Disse udsendelser, der havde ledende politikeres bevågenhed, havde i nogen grad til hensigt over for lytterne i Danmark at afbalancere den nyhedsformidling der gennem Dansk Pressetjeneste i Stockholm forsynede Sveriges radio og de danske udsendelser fra BBC og den amerikanske ABSIE-station med danske informationer. Der var på det atmosfæriske medieplan tale om en afspejling af den tids modsætninger mellem modstandsbevægelsen og "de gamle politikere". Også i kraft af G.s velkendte stemme blev de i besættelsestidens seneste fase stærkt aflyttede. Det var vel som røsten i radioen med hans til formålet overordentlig velegnede organ – han stod selv som oftest for nyhedernes oplæsning - at befolkningen gennem en menneskealder blev fortrolig med G. selvom måske de færreste kendte hans navn. Han lagde også selv vægt på anonymiteten. Men han var andet end en stemme. Han havde myndighed og administrativt talent. Måske mere embedsmand end journalist fastholdt han loyaliteten over for den til enhver tid siddende regering og mente at radiomonopolet forpligtede til neutralitet over for alle menings-retninger. Under hans seneste år som radioavisens chef mødtes han af kritik, af krav om at nyhedsformidlingen skulle være mindre kedelig, mere levende, mere militant eller mere engageret. G. fraveg imidlertid ikke sin overbevisning om monopolets forpligtelse til en nøgternt refererende holdning. Radioavisen skulle ikke være morsom, sensationel eller engageret, sagde han. Den har ikke noget der skal "sælges".

Familie

Forældre: frimenighedspræst, senere gårdejer Peter Timotheus Waldemar G. (1863-1932) og Sanne Elise Grønbech (1861-1947). Gift 3.6.1930 på Frbg. med Karen Stemann-Petersen, født 31.8.1904 i Kerteminde, d. af fiskeskipper Hans S.-P. (1876-1968) og Christine Jørgensen (1881-1968). 

Dansk journalist, forfatter, tv- og filmmand, foredragsholder, cykelkommentator m.m. Hans karriere som journalist begyndte på dagbladet Aktuelt i 1959 og han var senere på Politiken. Han var i 1960'erne en del af avantgardemiljøet i København sammen med Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard m.fl, og han debuterede med digtsamlingen Gult Lys i 1962 og kortfilmen Stopforbud i 1963. Jørgen Leth er desuden kendt for at have skrevet og instrueret over 40 spille- og dokumentarfilm. Tydeligst står hans antropologiske film, herunder hovedværket Det perfekte menneske, samt hans dokumentarfilm om cykelsporten, herunder Stjernerne og vandbærerne, En forårsdag i helvede og Den umulige time. Desuden har han instrueret film om bordtennis og den baskiske nationalsport pelota. I 1970'erne var han han desuden aktiv på filmfronten som konsulent for Kortfilmrådet (1971-1973) og programredaktør for Statens Filmcentral (1975-1977). I starten af 1990'erne blev Jørgen Leth folkeligt kendt som poetisk cykelkommentator på TV 2 sammen med makkeren Jørn Mader. I 2005 udgav han sin selvbiografi Det uperfekte menneske og blev i den forbindelse beskyldt for at holde sexslaver. PrivatlivFødt den 14. juni 1937 i Aarhus som søn af Hans Kaj Leth og Anne Elisabeth Linde. Han blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1957, hvorefter han studerede litteratur på Aarhus Universitet inden han blev journalist ved Dagbladet Aktuelt. Jørgen Leth har været gift tre gange med Wivi Juul Pedersen 1963-66, Ann Bierlich 1970-1979 og Hanne Uldal 1979-88. Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haïti, hvor han var bosat 1991-2010, hvor hans hus i Jacmel blev ødelagt af jordskælvet i januar 2010. Ved katastrofen mistede Leth alle sine ejendele undtagen en bærbar computer med filmoptagelser. Jørgen Leth selv slap uskadt fra jordskælvet, idet han blev reddet ud af sin assistent Belleque. [1] Han er blandt andet far til Asger Leth og Kristian Leth. [redigér] SelvbiografierJørgen Leth har udgivet en række selvbiografiske bøger den først I 29. september 2005 Det uperfekte menneske og blev i den forbindelse beskyldt for at holde sexslaver. Han fortæller bl.a. om sit forhold til en 17-årig sort pige på Haïti (hvor den seksuelle lavalder er 18 [2]) og om den fantasi [3], der kører i hans hoved: "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret". På grundlag af især dette citat blev Leth mål for en voldsom hadebølge, der havde karakter af lynch-stemning med dødsønsker og grove karikaturtegninger [4]. Debatten, som nogle betegnede som en hetz [5] [6] [7] [8] mod Leth (Den Danske Ordbog [9] definerer "hetz" som "forfølgelse af nogen gennem (offentlig) forhånelse, kritik e.l.; kraftig, vedholdende kritik af noget, ofte fra mange sider"), blev indledt af Ekstra Bladet og fulgt op af de øvrige medier. "Holdt 17-årig som sexslave", stod der på forsiden af Ekstra Bladet den 29. september 2005, hvor avisen bragte et interview med Leth. Ekstra Bladet solgte den dag 11.000 eksemplarer mere end normalt (Journalisten nr. 17, 2005). Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør Bent Falbert kommenterede i en intern rundskrivelse sagen således: "Det er godt, vi går til den afsporede Leth med dagens forside... Den opblæste karl med hans klæbrige betroelser..." (Weekendavisen, 21. oktober 2005). Kenan Seeberg, der havde lavet det pågældende interview med Leth, fortalte bagefter, at en chefredaktør havde ændret historien uden hans vidende. Han følte sig forrådt og sagde i protest op fra sin stilling som journalist på avisen (Journalisten nr. 17, 2005). Ekstra Bladets fremstilling af sagen udløste en lavine af rasende angreb på Jørgen Leth. Den 6. oktober 2005 foreslog Politikens leder under overskriften "Liderbasse", at Jørgen Leth blev fyret som dansk honorær konsul. Politikens ansvarshavende chefredaktør, Tøger Seidenfaden, indrømmede senere, at lederen var skrevet af en redaktør, som ikke havde læst Leths bog, og kommenterede: "Jeg synes det var uheldigt, at den med overskriften fik denne drejning af, at problemet var liderligheden" (kilde: Det fordømte menneske, side 26-27). Den 7. oktober 2005, kun en uge efter bogens udgivelse, valgte TV 2 at fyre Leth fra jobbet som cykelekspert og -kommentator, og senere samme dag fratrådte Leth selv posten som honorær konsul. "Jeg synes, at TV 2-sporten har tacklet situationen rigtigt. Man har sat sig grundigt ind i sagen. Der er ikke tale om nogen hovsa-beslutning, men en beslutning som er gennemtænkt", udtalte TV 2-bestyrelsesmedlem Niels Brinch (B.T., 8.10.2005). Men ingen havde fx talt med Leths kæreste, som det hele handlede om. Den 9. oktober hævdede Ekstra Bladets forside om Leth, at han: "Holdt flere sexslaver på Haiti". Forsiden var illustreret med et foto fra 1993 af Jørgen Leth og en haitiansk kvinde ved navn Yvrodie. Hende mødte Jørgen Leth, da hun var 23, hvorefter de var kærester i fem år. Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør Bent Falbert udtalte senere om billedet, at det "jo bare er brugt som genrebillede, men det er da meget muligt, at det er en fejl." (Weekendavisen, 21. oktober 2005) Journalisten Kenan Seeberg udtalte senere: "Der er hverken belæg for at bruge betegnelsen ’sex-slave’ eller nogen dokumentation for, at han har udnyttet pigen. [...] Det ligner jo pludselig en heksejagt. Og for mig bliver det mere og mere absurd, at der ikke er nogen, der tager sig sammen og tager til Haiti for at snakke med de der piger. Det er jo alvorlige beskyldninger, men til dato er der endnu ingen, der har talt med de påståede ’ofre’ i sagen. [...] Det er et kæmpe journalistisk svigt fra store dele af pressen, at man bare køber en løgnagtig forside fra Ekstra Bladet. Hvad fanden foregår der?" (Journalisten nr. 17, 2005) Forløbet dokumenteres og kommenteres i Poul Pilgaard Johnsens antologi Det fordømte menneske: Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde (People's Press, 2005) og i Jørgen Flindt Pedersens dokumentarfilm Sanselighedens pris (2007). Som eksempel på sagens konsekvenser for Leths omdømme kan nævnes Politikens debatsektion, 24.6.2007, hvor lægen Jannie Helle omtaler Jørgen Leth som en "erklæret pædofil", der udstiller "sine seksuelle tilbøjeligheder med betalt seksuel udnyttelse af mindreårige". Avisen undskyldte bagefter "denne grundløse beskyldning" (Politiken, 26.6.2007). Senere noterede Kasper Elbjørn dog: "Kim Skotte skrev, at hetzen mod Jørgen Leth er det bedste, der nogen sinde er overgået Leths karriere. Det må betyde, at en ny generation har taget ham til sig, og det er positivt." [10] I december 2008 blev Jørgen Leth genansat hos TV 2 til at kommentere Tour de France sammen med Dennis Ritter og den tidligere professionelle cykelrytter Rolf Sørensen. I 2007 udkom Det uperfekte menneske - del 2 og d. 14. juni 2012 udkom Det uperfekte menneske - del 3[11]. [redigér] Cykelsport[redigér] BøgerGult lys, 1962 Kanal, 1964 Sportsdigte, 1967 Lykken i Ingenmandsland, 1967 Glatte hårdtpumpede puder, 1969 Eventyret om den sædvanlige udsigt, 1971 Det går forbi mig, 1975 Det er ligesom noget i en drøm - essays, 1976 Filmmaskinen - essays, 1979 Hvordan de ser ud, 1987 Traberg. Roman, 1990 Jeg leger at jeg kan alting - digte, 1991 Hundene gør: Kup i Haiti, 1994 Den gule trøje i de høje bjerge. Beretning om Tour de France, 1995 Billedet forestiller, 2000 Historier fra Haiti – en ø'stat i Caribien, 2000 Samlede Digte, 2002 Det uperfekte menneske - selvbiografi, 2005 Det gør ikke noget - digte, 2006 Guldet på havets bund, Det uperfekte menneske/2, 2007 En dag forsvandt Duke Jordan i Harlem - tekster om jazz, 2008 Tilfældets gaver - tekster om at lave film, 2009 Det er derfor de knepper så meget i dette land - sammen med Morten Sabroe, 2009 Hvad er det nu det hedder - digte, 2011 Et hus er mere end en ting, Det uperfekte menneske/3, 2012 [redigér] FilmStopforbud, 1963 Se frem til en tryg tid, 1964 Det perfekte menneske, 1967 Ofelias blomster, 1968 Nær himlen, nær jorden, 1968 Jens Otto Krag, 1969 Dyrehavefilmen, 1969 Teatret i de grønne bjerge, 1970 Motion Picture, 1970 Eftersøgningen, 1970 Dyrehaven: Den romantiske skov, 1970 Frændeløs, 1970 Livet i Danmark, 1971 Kinesisk bordtennis, 1972 Eddy Merckx i nærheden af en kop kaffe, 1973 Stjernerne og vandbærerne, 1974 Klaus Rifbjerg, 1974 Den umulige time, 1975 Det gode og det onde, 1975 En forårsdag i helvede, 1976 Peter Martins, en danser, 1978 Sanct Hansaften-spil, 1979 Kalule, 1979 At danse Bournonville, 1979 Step on Silence, 1982 66 scener fra Amerika, 1982 Udenrigskorrespondenten, 1983 Pelota, 1984 Notater fra Kina, 1986 Det legende menneske, 1986 Composer Meets Quartet, 1987 Dansk litteratur, 1989 Notater om kærligheden, 1989 Traberg, 1992 Michael Laudrup – en fodboldspiller, 1993 Haiti. Uden titel, 1996 Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter, 1999 Drømmere, 2002 Nye scener fra Amerika, 2003 De fem benspænd, 2003, sammen med Lars von Trier Aarhus, 2005 Det erotiske menneske, 2010 Klovn: The Movie, 2010 [redigér] Fodnoter1. "Leth overlevede ved et tilfælde", www.berlingske.dk 15. januar 2010 2. LEGAL AGE OF CONSENT (ageofconsent.com) Age du consentement à l’acte sexuel 3. Laura Luise Schultz & Tania Ørum: At læse Leth, Informations kronik, 11.10.2005 4. utvetydigt dokumenteret i bl.a. Jørgen Flindt Pedersens Sanselighedens pris (2007) 5. Filminstruktører: Stop underlødig hetz mod Jørgen Leth 6. Torben Sangilds weblog: Hetzen mod Jørgen Leth 7. Jørgen Leth og de unge

data om familien og gården findes i bogen "Slægten Roed fra Bølling (Egtved sogn)"

Slægten Roed fra Bølling (Egtved sogn) : om Hans Jensen Roed, født 1802, og hustru, deres forfædre og efterkommere

Nordisk Slægtsforskning Aps

1992. 316 sider, illustreret

Forlag: Nordisk Slægtsforskning

Opstilling i folkebiblioteker: 99.9 Roed

Pris ved udgivelsen: pris ikke oplyst

Datter af Biskop Thom. Skat Rørdam

Datter af Jacob Jensen i Tommerup Ellegaard og hvis 2 søstre var gift med hendes mands 2 brødre.

Karen og hendes to søstre, Karen Marie og Jensine, blev gift med de 3 Stærmose-brødre. Carl, Christian og Anders.

På samme midnatstime mellem den 15 og 16 oktober 1854, nedkom de med hvert et levende og velskabt barn.

Datter af Justitsraad Simon Gottfried

Braun (d. 1772), Livkirurg og Kammertjener hos Frederik V; 2. 20. Marts

Datter af Kinafarer

Datter af tidligere kontorchef i General-Toldkammer- og Kommercekollegiet, kammerråd Christian Frederik Randrup (1787-1865) og Christiane Frederikke f. Dreyer (1787-1849)

_________________________________________________________________________________

Datter er ugift fruentimmer Ane Kristiene Lovise Schultz, 19 år

Datter: Margrete Vilhelmine WOLF • Margrete WOLF

Datter: Cathrine Elisabeth WOLF, Anne Kathrine Wolf begge muligvis med Hans Wilhelm´s anden kone Margrete Wolf (born Kjetting)

Søn: Mathias Eiler WOLF

Daughter of the Danish Consul in Tangier 1844?

DDD Viser husstand Side i af i

Samtlige personer i husstanden

Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Grønholt, Grønholt By, Et Hus, 1, FT-1880, C6202

ulj J!'Li _____

• . Stilling i

Navn: Alder: Civilstand: Erhverv: Fødested: husstanden:

• Smedog

Peder Andersson 50 Gift Husfader Sverige

Sofie Magdalene Herstedøster

47 Gift Husmoder -

)stergaard

Hanne Sine Diora

15 Ugift Maria Tørnming

Frederik Vilhelm

9 Ugift Ferdinand Tømming

under et

Peder Ugift aar

Mikkel Hansen 51 Gift

Svendborg Jørgensen 46 Gift

Hans Mikkelsen 21 Ugift

Pouline Ellen Maria

14 Ugift Mikkelsen

Kirstine Mikkelsen 11 Ugift

Ane Maria Mikkelsen 8 Ugift

Hanne Dorthea

5 Ugift Mikkelsen

Martine Mikkelsen 2 Ugift

Hans Hansen 46 Gift

Bodil Kirstine

45 Gift Sørensen

Jørgen Peder Hansen 16 Ugift

iøoennavns i-ïmt

Frederiksborg Sogn Frederiksborg Amt

Frederiksborg Sogn Frederiksborg Amt

København

Her i Sognet Her i Sognet Her i Sognet

Her i Sognet Her i Sognet Her i Sognet

Her i Sognet Her i Sognet

Asminderød Sogn Frederiksborg Amt

Asminderød Sogn Frederiksborg Amt

Her i Sognet

Datter

Datter

Plejesøn

Husfader og Jordbruger

Hans Hustru Deres Barn Deres Barn

Deres Barn Deres Barn Deres Barn Deres Barn

Husfader og Jordbruger

Hans Hustru Deres Søn

111 1hl 11-09-2012

DDD Viser husstand

Side 1 af 1

Samtlige personer i husstanden

Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Gronholt, Gronholt Skoledistrikt, Gronholt By, Et Hus, 17, FT-1860, D5364

Til resultatet

... . Tit sogesiden

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i Fodested:

Erhverv:

husstanden:

Mikkel Hansen 38 Gift Jordbruger Gronholt Sogn,

Svendborg Gift Hans Kone Frederiksborg Amt

27 Ugift Deres Barn Gronholt Sogn,

Jorgensen Ugift Deres Barn Frederiksborg Amt

Jorgen Mikkelsen 5 Gronholt Sogn,

Hans Mikkelsen 2 Frederiksborg Amt

Gronholt Sogn,

Frederiksborg Amt

1 1 _(10_1111 AAA Ar rilr/ae-n/Nric hucctanctasn

De boede i Handsted som Hanstholm hed dengang. I et af de små hvide huse som findes endnu da det er statens og vil bevare dem da de er historiske. Han ernærede sig dels som fisker og dels ved havnebyggerietltså den første havn i Hanstholm som blev vedtaget i rigsdagen i 1917 den blev aldrig færdig dels pga. for små bevillinger og dels pga. at det hele foregik med skovl og trillebør. Næsten 40 år senereblev der så bevilliget en ny havn som ligger langt sydligere ( indviet 1969) og fordi krigen kom og Hansted blev besat af tyskerne blev der lavet fæstningsanlæg hvor den gl. havn var begyndt. Deres 3 første børn er født i Hansted

Hans kones forældre der var landmænd hjalp dem til at købe et lille landsted på 10 tønder land i Gjersbøl i Snedsted sogn i marts 1927.

De boede i Nexø, hvor han, der var søn af Lass Mahler Sonne, snedker og borgerkaptajn i Nexø, og Kirstine Margrethe Arboe, til 1866 var farver og senere havde sit hovederhverv ved et granitbrud

og stenhuggeri samt ved skibsparter og avlsbrug.

Han var medlem af folketinget1852-1855 (Bornholms 2. valgkreds) og af landstinget 1862-1874. Som rigsdagsmand indlagde han sig særlig fortjeneste v

ed ordningen af den vanskelige udmarkssag og ved ombonitering og nedsættelse af arvefæsteafgifterne på Bornholm. På hans initiativ stiftedes Nexø Syge- og Begravelseskasse 1858, Nexø Sparekasse

i 1866, Forbrugsforeningen i Nexø 1875 og Sømandsforeningen i Nexø 1879, ligesom han var stærkt medvirkende ved oprettelsen af Det østbornholmske Dampskibsselskab. Han var i en lang årrække med

lem af byrådet og var kaptajn og chef for borgerkompagniet i Nexø, indtil militsen ophørte, og mønstringsbestyrer i 49 år.

De boede i Svaneke, hvor han var farver og senere købmand og avlsbruger. Han, der var broder til O. E. Sonne, g. m. Signe Johanne Koefoed, var mange år medlem af Svaneke byråd og havde desuden fler

e andre offentlige tillidshverv.

De fik 2 Børn

De første seks af deres børn er født på De Vestindiske Øer. I 1808 rejste familien til København, idet englænderne - efter at de sent på året 1807 havde taget vor flåde - også okkuperede De Vestindiske Øer. Mange danske, navnlig militærpersoner, blev sendt hjem. Der imellem også familien Castonier. Barn nr. 7 blev født i København efter hjemkomsten.

de Thurah, Christian Hendrik, 1830-98, Præst, Søn af Præsten Christian Erik de T. (d. 1869) og Anna Catharina f. Klingenberg, fødtes i Ribe 9. Juli 1830. Efter at have gjennemgaaet denne Bys Kathedralskole blev han 1847 Student og tog 1856 theologisk Attestats. Allerede i Studentertiden debuterede han i Litteraturen med Bearbejdelser af Højsangen og Jobs Bog og udgav 2 Samlinger aandelige Digte, ligesom han ogsaa tog Del i den saakaldte «Sandhedsvidnestrid» med et «Rimbrev til Johannes Forføreren, alias Dr. Søren Kierkegaard)) (1855), der blev efterfulgt af «Hvorfor netop saaledes? Præmisser i Sagen C. H. Thurah kontra Dr. S. Kierkegaard» (1855) og «Mester Jakel; en Dyrehavsscene, gjengivet efter Virkeligheden» (1856). Efter sin Examen blev T., der havde sluttet sig nøje til Grundtvig, først Lærer, siden (1858-62) Inspektør ved Enkedronningens Asylskole, og tillige underviste han i Frk. Zahles Skole og udgav Bearbejdelser af PrædikerensBog og Klagesangene (1857) og «Udvalgte Skrifter af Matthias Claudius, der Wandsbeker-Bote» i dansk Oversættelse (1860). Da Biskop Martensen 29. April 1863 havde holdt sin berømte Ordinationstale om «Apostlenes Inspiration», mødte T. med Stridsskriftet: «Biskop Martensens Selvafsløring»; ogsaa i Striden om det theologiske Studium skrev han et Indlæg, og baade til de politiske og kirkelige Blade gav han jævnlig Bidrag. 1864 blev han valgt til Folketingsmand for Præstø Amts 6. Kreds (Stege) og gjenvalgt 1866, saaledes at han kom til at give Møde paa den 16., 17. og 18. ordentlige Rigsdag og paa den overordentlige Rigsdag i Juli 1866. 1865 blev han Medlem af Rigsraadets Folketing forsamme Kreds. Han var en af dem, der 1866 stemte imod den gjennemsete Grundlov. 1869 blev han Lærer ved Hindholm Folkehøjskole, 1879 Præst paa Drejø under Fyns Stift, 1887 Sognepræst i Hesselager i samme Stift. Han døde 16. Nov. 1898. -- 1859 ægtedehan Thora Marie Frederikke Andersen, Datter af Etatsraad, Chatolkasserer hos Enkedronning Maria, A. C. A.

Erslew, Forf. Lex.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 96.

F. Hjort, Slægten Thura.

DEAT: RIN MH:IF146

DEAT: RIN MH:IF150

Debut på Det kgl. Teater 1876, ved Folketeatret 1882-90, ved Nationalscenen til 1912. R. fremstillede unge charmerende mennesker, bl.a. den første Nikolaj i Nøddebo Præstegaard, som han dramatiserede efter H. Scharlings roman, spillede senere morsomme landlige typer som Ridefogden i Erasmus Montanus og andre Holberg-roller (Jacob v. Tyboe). R. fik opført flere skuespil, udgav romaner (Skøn Jomfru, Mod Stjernerne) og biografier, bl.a. En Raceslægt om familien Heger, samt sine erindringer.

Degn og Lærer i Låstrup og såkaldt "klog mand"

1834

Viborg, Rinds, Laastrup, Laastrup Bye, Kirkesangerboligen, 2, FT-1834, C2922

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Mads Bach 60 Gift Kirkesanger og Skolelærer

Ane Birgitte Vinther 52 Gift hans Kone

Lambert Franch Bach 27 Ugift deres Børn, Skomager

Niels Madsen Bach 17 Ugift deres Børn

Søren Ancher Bach 14 Ugift deres Børn

Ane Madsdatter Bach 17 Ugift deres Børn

Ida Madsdatter Bach 9 Ugift deres Børn

1840

Viborg, Rinds, Laastrup, Laastrup Bye, Degneboligen, 2, FT-1840, C2963

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Mads Jørgensen Bach 65 Gift Skolelærer og Kirkesanger

Ane Birgithe Vinther 58 Gift hans Kone

Christian Michael Bach 26 Ugift Seminarist og Medhjelper

Ida Petrea Bach 16 Ugift deres Datter

Mads Franchsen Bach 5 Ugift Pleiebarn

1845

Viborg, Rinds, Laastrup, Laastrup by, Degneboligen, 2, FT-1845, B2455

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Mads Jørgensen Bach 70 Gift Kirkesanger og skolelærer Uldberg sogn Viborg amt

Ane Birgithe Vinther 63 Gift Hans kone Gjedsted sogn Viborg amt

Ane Birgithe Lambertsdatter 5 Ugift Pleiebarn Heri sognet

Niels Nielsen Lund 25 Ugift Hjælpelærer Kleitrup sogn Viborg amt

Karen Marie Poulsdatter 17 Ugift Tjenestepige Heri sognet

1850

Viborg, Rinds, Laastrup, Laastrup By, Scholehuset, 2, FT-1850, D2887

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Mads Jørgensen Bach 75 Gift Kirkesanger og Skolelærer Sundstrup Uldbj. Sogn V. Amt

Ane Birgitte Vanter 67 Gift hans Kone Gjedsted Viborg

Ida Madsdatter 26 Ugift - Laastrup

Ane Birgitte Lambertsdatter 10 - Plejedatter Laastrup

Jørgen Jensen 4 - Plejesøn Havsom?? Viborg Amt

Delefoged

Fæstegård under Brahesborg gods

mellem 1634 0g 1676

Gift 2. gang ca 1660

Anne

1. Laurits Jørgensen, f. 1661, Barløse, Barløse sogn, Baa

g herred , d. Ukendt

2. Karen Jørgensdatter, f. 1663, Barløse, Barløse sogn, Baag herred , d. Eft. 1720

3. Giertrud Jørgensdatter, f. 1668, Barløse, Barløse sogn, Baag

herred , d. Ukendt

4. Sidtzell Jørgensdatter, f. 1672, Barløse, Barløse sogn, Baag herred , d. Ukendt

5. Anna Jørgensdatter, f. 1675, Barløse, Barløse sogn, Baag herred

, d. 1675, Barløse, Barløse sogn, Baag herred

6. Steen Jørgensen, f. 1677, Barløse, Barløse sogn, Baag herred , d. dec. 1754, Aunsbjerg, Sjørslev sogn, Lysgaard herred, Viborg a

mt

1660: Jørgen Jørgensen for sig sin hustru - 2 Sønner och 1 pige - 2½ mk.

film S 5946 matrikel 1664: Barløse Jørgen Jørgensen 1 gård, HK 12.1.1.0.

se også årb. bd. 2, s.108ff.

årb. bd. 5, s.620: matrikel 1682: en gård, ejer Holger Rosenkrantz, bruger Jørgen Jørgensen, nu Claus Pedersen.

Delefoged

Fæstegård under Brahesborg gods

mellem 1634 0g 1676

Gift 2. gang ca 1660

Anne

1. Laurits Jørgensen, f. 1661, Barløse, Barløse sogn, Baag herred , d. Ukendt

2. Karen Jørgensdatter, f. 1663, Barløse, Barløse sogn, Baag herred , d. Eft. 1720

3. Giertrud Jørgensdatter, f. 1668, Barløse, Barløse sogn, Baag herred ,d. Ukendt

4. Sidtzell Jørgensdatter, f. 1672, Barløse, Barløse sogn, Baag herred , d. Ukendt

5. Anna Jørgensdatter, f. 1675, Barløse, Barløse sogn, Baag herred , d. 1675, Barløse, Barløse sogn, Baag herred

6. Steen Jørgensen, f. 1677, Barløse, Barløse sogn, Baag herred , d. dec. 1754, Aunsbjerg, Sjørslev sogn, Lysgaard herred, Viborg amt

1660: Jørgen Jørgensen for sig sin hustru - 2 Sønner och 1 pige - 2½ mk.

film S 5946 matrikel 1664: Barløse Jørgen Jørgensen 1 gård, HK 12.1.1.0.

se også årb. bd. 2, s.108ff.

årb. bd. 5, s.620: matrikel 1682: en gård, ejer Holger Rosenkrantz, bruger Jørgen Jørgensen, nu Claus Pedersen.

Deltog i krabbefejden.

Överstkommanderende i tröndelag. Återerövrade Jämtland och Härjedalen. Återerrövrade Trondheim, tröndelag 1658-60.

Den 14. januar 1746 skrev biskoppen i sin allerunderdanigste beretning om de afvigte år 1745 holdte visitatser, at de syv kald i Østre Flakkebjerg Herred, som alle var gode, var Marvede og Hyllinge bedst.Derefter kom Quislemark og Fyrendhl. I samme beretning skrev han om sognepræsten hr. Johannes Prom i Krummerup og Fuglebjerg sogne: " Er og en god mand, flitttig i sit embede, men nedslaget og modløs over en liderlig og forargelig kone, som tyraniserer manden, der er i sin præstegård mindre agtet end den ringeste rygter (læs røgter)...Bøgerne var i god orden, intet at klage. Præsten meget at ynke".

Barbara Johansdatter Neergard hed konen. Hendes far var først forpagter af Førslevgaard og senere ejer af Fuglebjerggaard og Grevensvænge.

En søn, Johan Thomas Wilhelm Johansen Pron, var 1748-1757 personel kapellan hos faren. Kom derefter til Hårslev-Tingjellinge og i 1771 til Kvislemark-Fyrendal.

Den 19-årige sanger blev forelsket i en meget ældre end ham, der var dobbelt uacceptabelt for familien: kvindens alder og hans erhverv blev ikke vel modtaget. Der er to versioner af dette: Den ene siger, at hans far, Sigurd, tog den ud af landet, sendte ham bort sted fandt han på det tidspunkt. Det kunne have været Australien eller andre steder. På det tidspunkt var der en båd til Buenos Aires. Hvad er slående er, at data fundet en reservation til en billet til New York, dateret september 9 i dette år, og dette forbehold blev aflyst. Det er bemærkelsesværdigt, at i den første reservation den 4 Julius navne er korrekte, og for det andet, er rækkefølgen af ??navnene ændret. En anden version siger, at sangeren skulle gå på arbejde i New York, og Julius ønskede at følge. Hans far fortalte ham at købe en billet til Amerika. Og han gjorde. Men Sydamerika. På det tidspunkt arbejdede han som kontorist i en bank. Skibet, der rejste indirekt kaldt.

Julius kom til Buenos Aires uden at kende sproget. På det tidspunkt mange danske landmænd kom til at arbejde i marken. Julius blev sendt til La Dulce, i nærheden af ??Tres Arroyos, Buenos Aires provinsen, hvor selv i dag er der et stort dansk fællesskab. Han arbejdede som daglejer på området, samtidig med at lære sproget. Men kunne ikke lide det misbrug, at arbejderne ikke var dårlig mad givet til dem: om morgenen og eftermiddagen parre sig med tørt brød eller kiks, og den middag og aften lam.

Han vendte tilbage til Buenos Aires, og arbejdede til at markedsføre mejeriprodukter, og begyndte at frekventere en lille dansk restaurant i La Boca, der ejes af Frederik Petersen og Christora Andersen. De havde tre døtre: Vicca, Margaret og Anna Marie, alle født i Danmark. Julius og Anne Marie ville gifte år senere.

I begyndelsen boede de på gaderne 15 de Noviembre de 1889, i Barracas, hvor Julius havde sin mælkeproduktion.

Så lejede et stort hus i Lomas de Zamora, Manuel Castro 584, hjørne Castelli. I det hus familien ofte samlet for at nyde grill, frokoster og hvor de fejrede jul. På bagsiden af ??huset havde en stald med en hvid hest at trække mutte med kommer ud en tur, og en lille fyr, der kørte de tre børn af Julius og Anna, for at gå til Rio Matanza sommeren for at bade. De havde en søn først, men døde ved fødslen.

Julius voksede stærkt i mejeribranchen. Han begyndte rengøring af gulve i en fabrik af smør, DairyCo, som senere blev direktør, så viste indlysende færdigheder. Det var ham, der introducerede til Argentina i emballagen for smør pakker. Indtil da smørret kom i tønder og sælges i løs vægt. Selskabets bestyrelse, bestående af britiske, fyrede ham år senere.

Han begyndte at arbejde som kontorassistent i La Martona, hvor han forblev indtil pensionering.

Den 2/11 1928 gifter Mikkel sig med Dorthe Christensdatter der er enke og 44 år gammel, hun har sønnerne Søren og Mads Christian Pedersen med sin tidligere mand Peder Jensen Møller

Efter Dorthes død i 1857 gifter Mikkel sig i 1858 med Else Thomasdatter, der if lere år har været ansat som tjenestepige hos dem

Den døve præst

Den yngste søn skrev i et særnummer af bladet ”Slægten” som udkom i 1967, følgende om sine forældre:

Denne danske grenen døde ut med Axel.

dep. 1747 fra Frederiksborg Skole

13 Apr 1750 cand.theol.

30 Nov 1753 residerende Kappelan i Vig og Asmindrup

20 Feb 1757 Sognepræst i Store og lille Fuglede i Arts Herred Holbæk Amt

19 Dec 1781 Sognepræst i Korsør og Taarnborg

Sorø, Slagelse, Korsør Købstad, Corsøer, Ahlgaden 52, , FT-1787, C6788

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jørgen Andreas Bang 57 Gift Hosbond Sognepræst til Korsøer og Tornborg

Kirstine Charlotte Friiboe 52 Gift hans Kone

Anna Dorthea Ulricca Leonora Leth 27 Gift deres Datter

Else Margrethe Kirstine Leth 5 Ugift Datterdatter

Kirstine Charlotte Guldberg 11 Ugift Datterdatter

Anna Johanne Worm 32 Ugift Tienestepige

Cathrine Susanne Madsdatter 55 Ugift Tienestepige

Der er 7 børn, Mette Kirstine g,med med gårdm. Erik Ebseb i Langkær, Mette

Magdalene g. med gårdm. Matthias Johansen i Gammelby, Christian Jørgensen

From, Jes Jørgensen From, Kare

n From, Palle Jørgensen From, Maren From,

hvilke 5 sidste er i ugift stand.

Der er 7 børn, Mette Kirstine g,med med gårdm. Erik Ebseb i Langkær, Mette

Magdalene g. med gårdm. Matthias Johansen i Gammelby, Christian Jørgensen

From, Jes Jørgensen From, Karen From, Palle Jørgensen From, Maren From,

hvilke 5 sidste er i ugift stand.

Der er bevaret en del breve skrevet af Ane Dorthea Skow til den ældste af børnene, Mathias K. medens han var på By- og Herredskontoret i Hobro.

Ud fra nedenstående brev så må Mikkel i feb. 1818 har svært ved at gå, om det er bentøjet det er galt med eller om det er alm. træthed på grund af alder, er det ikke nemt at se ud fra dette brev.

Kiere Sön

Disse Linier enlöbe angaaende at faa Bloberrene herop ifal Du have foet nogle, kan Karl er/fra Svengelbierne og skal være Sveen der, han vil naak tage Bud med Sig her til. Lad mig endelig see at Du er höflig naar Du tale baade med ham og andre, da störete Deel af de almendelige Folk ere meget forandret i di sidste Aar, angaaende Levemaade Gud give Du og Din Prensipal og kiere Kone ere friske og leve vel, naar Du moske foe Tilladelse engang at komme hiem önskede ieg det naar det sker, Lev vel engang enhver Venter Du skal vist ikke lade Dig forsto med ieg have skrevet Dig til det angoende, da moske der var nogle der kunde sige det var en Slags Kælenhed over Dig, Gud give Dig helbred og Forstan til at omgoes baade Höie og Lave og nemme til at lære hvad Du skal saa veed ieg naak Du have en goed omgang, dersom det var til noget fornöielse for den lille Sön vilde ieg strikke ham 2 par Korte ulen Strömper ----------------------------------- (?) Fra Ann kan ieg hilse - nu begönte hun at komme sig igen, Fader er ved det samme dog snart Bang (?) ere til gang gud af Naade lad hem da ikke blive saa dorlig han slet ikke kan goe, han komme næsten aldrig ud han have ikke været ude uden 2 Gange i 3 Uger. Bed en oprigtig bönd til Gud for Din Kiere - Fader at han ikke skal blive alt for Svag af helbred. -- Hils Din Prencipal og gode Kone, Du Selv være mange Gange hilset fra Din Kiere Fader og Din til Döden trofaste Moder

D. Kieldsen

Der er bevaret en del breve skrevet af Ane Dorthea Skow til den ældste af børnene, Mathias K. medens han var på By- og Herredskontoret i Hobro.

Ud fra nedenstående brev så må Mikkel i feb. 1818 har svært ved at gå, om det er bentøjet det er galt med eller om det er alm. træthed på grund af alder, er det ikke nemt at se ud fra dette brev.

Kiere Sön

Disse Linier enlöbe angaaende at faa Bloberrene herop ifal Du have foet nogle, kan Karl er/fra Svengelbierne og skal være Sveen der, han vil naak tage Bud med Sig her til. Lad mig endelig see at Du er höflig naar Du tale baade med ham og andre, da störete Deel af de almendelige Folk ere meget forandret i di sidste Aar, angaaende Levemaade Gud give Du og Din Prensipal og kiere Kone ere friske og leve vel, naar Du moske foe Tilladelse engang at komme hiem önskede ieg det naar det sker, Lev vel engang enhver Venter Du skal vist ikke lade Dig forsto med ieg have skrevet Dig til det angoende, da moske der var nogle der kunde sige det var en Slags Kælenhed over Dig, Gud give Dig helbred og Forstan til at omgoes baade Höie og Lave og nemme til at lære hvad Du skal saa veed ieg naak Du have en goed omgang, dersom det var til noget fornöielse for den lille Sön vilde ieg strikke ham 2 par Korte ulen Strömper ----------------------------------- (?) Fra Ann kan ieg hilse - nu begönte hun at komme sig igen, Fader er ved det samme dog snart Bang (?) ere til gang gud af Naade lad hem da ikke blive saa dorlig han slet ikke kan goe, han komme næsten aldrig ud han have ikke været ude uden 2 Gange i 3 Uger. Bed en oprigtig bönd til Gud for Din Kiere - Fader at han ikke skal blive alt for Svag af helbred. -- Hils Din Prencipal og gode Kone, Du Selv være mange Gange hilset fra Din Kiere Fader og Din til Döden trofaste Moder

D. Kieldsen

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Lerkenfeldt den 25 . Feb. 1818

Dersom det er muligt at foe en pysk skal den naak komme til Hobro, det have været saa meget syssel dette Sommer med frugt ogsaa er gæster Bierne og saa den forskrækkelige Törne Skyl i fra Dine Söskende skal ieg hilse, hils Kristian og Taarst.

Kiere Sön

Gud lad Dig være frisk, og sette det faste hob til Herren, saa kome Du gaat igennem, mit helbred er gudsketak efter omstendighederne ganske gaat, og ieg bede til den almægtige Gud at han vil give mig forstan og Taalmodighed at gennemgaa Livets byrder, og saa i mine kiere Börn maa nyde den Glæde at foe løkke i livet til alle eders foretagender, nu med fölge Dine bogser, væst og nogle strömper, der er engen Navn po strömperne da ieg ved ei hvormange Du behöver, der er 2 par ude at bank til Dig af det Slags Du skrev om som skulle naa til Dine Knære, saasnart ieg foe dem hiem skal Du have dem, dem Du ei selv vel have af disse hær som nu med fölge kan Du give en eller 2 af Dine Söskende börn lige som Du syntes, Paasten med brenge 2 hvide Törklæder med sig til Dig, er der saa nogen ting mere Du have skrevet om, saa erendre ieg der ei saa foe at lade mig det vide igen, medfölgende lam beds at Madammen ei forsmoe tillige med en lille fÿsk jeg ber undskylt at den ei er större, da de ere sandelig foe og some som fanges vil Gud sende en staar fÿsk skal Madammen foe den det kan Du hilse hende, dersom det er muelig da foe mig endelig 1000 gode Grönkols planter med vor Carl, da vi er medet forbyen nu ved ieg ei mere at skrive om denne gang ieg haver naak i tanke at villet været i Rörbæk saagor en Sögnedag men det skee ei for 7 Sovedage 8 Dage om Gud vil - vær nu mange gange hilset fra Dine Söskende og Din altie oprigtige kiere Moder D. H. Kieldsen - hils Din Prensipal og sin gode Kone fra mig Lerkenfeldt 16 Juni 1819.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Lerkenfeldt 24 Juli 1820

Kiere Sön

Ieg vil hobe at Du ved Guds hjælp er frisk, her leve vi Gud være Æret vel og er alle friske po Bustruup ere Di og Friske Dun bæste Fader untagen, som er soome tider meget Svag men naar Tilfældene er overstaade er hans Homör gaat igen, Grete sige efter ham han sagde at hans Hagner fik ikke nogle Penge af ham föer han kom op at besöge ham, det kan vel næst Guds Hielp lade sig göre moske til Höst -- ieg var i Vibaarig at Hente Din Farbroder, ieg sÿntes Du dog skulle have lidet I Snapsting, ieg köbte noget gaat Sort Selke Töi til Dig til en Væst, og en til Mogens Kieldsen, er Du for at vel have den syet kan Du foe med, naar bare Din Skræder ei skulle Stiele Dig en Strebel fra, da ieg Köbte fulkommen til eder Begge, thi det er gaat og det skal da ei Slides op po Stedet, Vere nu mange gange hilset fra os alle og især fra Din altiid oprigtige Moder D. H. Kieldsen fra Skutte ? po Mölgaar skal ieg hilse Dig hun er her i disse dage

( skrevet i margien )

lad mig vide om Du troer at ville haver flere -------- tekinger I sommer -- ligesom Du höre noget til Din Prensipal og sin Kone vill være saa god at besöge mig da lag mig det vide. Hils Din Prensipal og sin Kone mange gange fra mig.

Kiere Sön

Tak for sist, Gud være hos Dig at Du kan vinne baat Guds og Menneskers Øndets., saa gaa Du Livet gaat igennem lad mig see Du göre Din Flied med at lære alt hvad Du kan - og tillige være Din Prinsipal og sin gode Kone til fornöielse, da det er Dit eget beste, og min störste Glæde som Moder og Fader - Gud være Eders beste Fader, og der er nu mit faste Hob han ogsaa vil. -

Skal Du i med Hagen (?)

Kagen (?) selv skrive Brev til et Begær fra mig, at jeg haver 150 Rigsdler V: so et laan af Dig, og vil svare Dig Renter deraf til fyrre Snapertings (?) Termiin -- og ifal ieg ved Döden skulle afgaar og Du forlange det, skal disse Penge/ Dig udbetales som et Laan ieg have haft af Dig - og saa send mig Brevet herhiem til min Haands underskrift og forsægling - saa skal Du foe det igen - nu maae Du ei skrive det i glemme Bogen - da ieg kunde tage fornsinkelsen af at Du kunde skrive sadaan et Brev. Med fölger 5 Alen Klæh (?) til Dig til Kiole og Bogser ieg synes det saa meget Pænd (?), nu foe Du at Köbe Dig noget Sort lærred I Randers, men see Du foe eentil at kjöbe der som ei skulle Betale det alt for dyere, og ar ikke Gud skiee noget - ieg sÿnes Du skulle have Bræt under Bogserne - , det fölge dog ei med denne Paastdag, da ieg ved ei om Du mente at skulkle have Væst og den Gang Du tilskrev mig at skulle tage 5 Alen Klæh til en Klædning naar det var 2 Alen bret, dette Du nu skal have er 2 Alen bret og af det ieg have foet Vævet I Randers og ieg vel ei sende Dig mere en til nödvendighed da man foe ei noget af detoverblevne -- lad mig nu vide om Du mente at skulle have Væst og, eller di 5 Alen var til Kiole og Bogser - skal Du foe det med föste Paast. Det var gaat min Sön at Haahn ei fortröd po at sin Hæst have stoet her saa længe, tillige at Du kunde foe den en Anden Gang, det er at takke Gud for at man kan foe hielp naar man trænger og derfoer maa man altiider være Höflig - thi man veed aldrig hvem man kan komme til ar behöve hielp af Det kan mange Gange ske ved den Allertrangest Persoon man aldrig troede-----------------. Naar Du tale Haalm eller Brenstrop da skal Du hilse dem fra mig ieg troer dog ei Du skal laane Noget af Brengstrop eller Haalm just po Stedet - naar der ei træffer at Dinnesen köre Höm eller Skorup hiem thi ieg kunne foersto po Sönnesen ar Du skulle naak foe en hos ham, det forste sig en Enkelt gang imellem Kan det jo ei hænde at laane en Hest af de 2 gode men, men komme man foere thit - kan di jo og blive keed deraf mit Helbred er Gud sketak ved det samme er det Guds Ville ieg sakl leve vil ieg Hobe at den gode Gud give mig nogen bedr Helbred vere hilset fra dine Söskende men især hilses Du fra Din til Döden oprigtige Modeer

D. H. Kieldsen

der er en anden dato for hendes fødsel, hos Poul Michelsen

Vinderslev sogns kirkebog 1771 _ 1793. fød d. 4.decbris døbtes hr. Capit: Lunns 6te datter Maria af Vinderslevgaard: fød d. 6 nov. baaren af Madam Lunon fra Frausing: Vidnerne Jomfr: Fischer,. Ritmester Hoff, Provst Schnell, hr: Møller af Øster Kielstrup.

Der er ikke, som det står nedenfor Christen Sørensen Faurschou der er Ladefogde på Favrskov men hans fader, Søren Rasmussen, ---- Christen S. Faurschou har, da han får borgerskab i Århus 1776, opgivet sit fødested til at være Århus, medens hans broder Rasmus Sørensen Faurschou opfiver det til at være " ved Favrskov ".-------- I Stamtavlen over familierne Faurschou og Steenild, et særtryk af arkiv for genealogi og heraldik, fra 1907, står der følgende om Christen S. F." Stanfaderen C.S.F. var Ladefogde på gården Favrskov, i Sabro herred. Han er født 1737, men hans herkomst kendes ikke. I Sabro egnen kaldtes han " Den lille Greve ", og i året 1770 ægtede han Mette Johanne Rasmusdatter ( Lassen ), født 1747, død 16 juni 1822, en selvejerbondes datter fra Brendstrup i Tilst sogn. ------ Kort tid efter træffer vi dette ægtepar som boende i Århus. Som handelsmand hande han fået penge tilgode hos J.Bregendahl, daværende ejer af Grynværket ( Århus Mølle ), og måtte, da Bregendahl 1790 gik fallit i forening med F.Chr. Dahl, der ogsåvar kreditor i boet, overtage møllen. På aukti

onen købte de " Århus Vand-, Grubbe-, Heste- og Vejrmølle " samt Toften, Klosterengen og fire Gårdsavl for 15.840 Rbdlr. 4 Mk. 12 Sk..------- Men allerede i foråret 1793 udtrådte Faurschou af k

ompagniskabet, efter at de havde ladet Møllen opbygge for mere end 10.000 Rdlr. På hvilke betingelser Dahl beholdt Møllen vides ikke.Som hestehandler og opkøber i tiden under Napoleons krige havde Faurschou held med sig og blev efterhån

den en velstående mand. Han ejede en tid flere jordlodder og grædgange ved Århus samt fire våninger bag Klosteret. Kun få mdr. efter sin hustrus død

Der er udgivet slægtsbog med ham som titelperson, og deri forekommer navnet Vesterager mange gange som slægtsnavn ligesom Klokmose. Da.sl.f. 1972, nr.7152.