Notater

Cirkusfamilien Enoch stammer i direkte linie fra de gamle rejsende skærsliber-slægter, der fra 1700-årene holdt til i Slesvig-Holsten

1876 var han omrejsende Musicus og Siebmacher, dvs sigtemager og blev straks optaget i Schulzfamiliens Cirkus Skandinavien som musikant

.....Om vinteren boede Theodor og Vilhelmine i familiens Schulz

ejendom i en lille landsby i Ditmarsken

Omkring 1888 kom Theodor alvorligt til skade, det gav ham et knæk, såhan ikke kunne tåle at rejse med cirkus de følgende år. Familien Enoch måtte forlade Cirkus Skandinavien i Slesvig-Holsten og tog til Danmark

1897 kom familien Enoch endelig på vingerne med eget teltcirkus, urpremieren fandt sted 2 påskedag på havnepladsen i Nykøbing F

Citat fra Wiberg

Citeret fra http://www.oleroemer.dk/denukendtetycho/tychoomsophie.html

Tycho Brahe om sin søster Sophie:

På Tychos tid var kvinden meget langt fra ligestilling. Men hans søster Sophie kunne hævde sig, og Tycho beundrede hende meget. Det er ikke for meget at sige, at han betragtede hende som sin jævnbyrdige.

I 1590'erne skriver han om sit forhold til søsteren. Her et uddrag oversat fra latin:

"Jeg har en søster, der hedder Sophie; det er nu seks år siden, at hun blev enke efter en brav adelsmand, men hun er dog endnu temmelig ung, og hun har et eneste barn, nemlig en søn. Da hun i disse år, hvor hun har været enke, sådan som det så let sker, har haft en del sorger og bekymringer, så har hun søgt på forskellig måde og efter evne at mildne sorgen.

Først har hun ved sin gård Eriksholm, der ligger i Skåne og er bygget som en befæstet borg, anlagt en meget smuk have, hvis lige næppe findes i Norden. Den har, om ikke andet, kostet hende store anstrengelser og meget arbejde og er anlagt særdeles hensigtsmæssigt, idet den med beplantning af træer af forskellig slags og dyrkning af haveurter, og hvad der ellers hører til, er indrettet på passende måde på et sted, hvor der tidligere ikke fandtes noget sådan.

Da hun endelig havde fået den færdig, var hun dog endnu ikke tilstrækkelig befriet for de trykkende bekymringer, og derfor lagde hun sig også efter at tilberede kemiske præparater, for så vidt de angik spagyriske lægemidler, og dette er lykkedes hende godt, ja idet hun ikke blot uddelte dem til sine venner og velstående folk, når det var fornødent, men også gratis gav dem til fattigfolk.

På denne måde gavnede hun alle parter. Endelig, da hun endnu ikke på denne måde havde kunnet tilfredsstille trangen i sit sind, der satte sig flere og højere mål, kastede hun sig endog med iver over astrologiske forudsigelser og gav sig til at stille folks horoskoper, hvadenten det skyldtes hendes skarpsindige ånd og en genius, der stadigt ansporer hende til at tage fat på større opgaver, eller fordi hendes køn har en tilbøjelighed til videbegærlig undersøgelse af det fremtidige, måske heller ikke uden en vis overtro.

Mens jeg i hendes først nævnte foretagender havde hjulpet hende med forskrifter og vejledninger, for så vidt som hun ønskede det, dog mere på det kemiske område end med hensyn til havevæsenet, hvor hun selv havde tilstrækkelig indsigt, har jeg alvorligt frarådet hende at beskæftige sig med astrologiske spekulationer og at give sig af med så dunkle ting, der ligger langt over en kvindes horisont. Alligevel har hun, som har en ubøjelig karakter og en så stor selvtillid, at hun ikke engang vil stå tilbage for mændene i begavelse, så meget desto ivrigere kastet sig over disse studier, og hun har på kort tid ved den hende ejendommelige energi tilegnet sig astrologiens begyndelsesgrunde, dels gennem latinske forfatteres skrifter, som hun på egen bekostning har ladet oversætte på modersmålet, dels gennem tyske skrifter, der omhandler disse ting; tysk er hun nemlig ret kyndig i.

Da jeg nu fik tydelige beviser for dette, gjorde jeg ikke så megen modstand som tidligere, men rådede hende blot til ikke at forfalde til overdrivelse. Og jeg kunne med så megen større glæde tillade det, fordi jeg vidste, at hun derved følte en ikke ringe trøst i sine enkesorger, og hvad dermed følger; hendes tanker blev dermed på en passende måde ledt hen på andre mere ophøjede forestillinger.

Claes Robert Gustaf Axel (översiktstab 24, son av Ernst Gustaf Axel, tab 49), född 1871-12-27 på Ådö i Lossa socken, Uppsala län. Volontär vid Västmanlands regemente 1889-11-16. Mogenhetsex

amen i Västerås 1890-06-02. Sergeant vid Västmanlands regemente 1891-06-20. Elev vid krigsskolan 1891-07-28. Utexaminerad 1892-11-01. Underlöjtnant vid regementet 1892-11-11. Transporterad till Kr

onobergs regemente 1893-01-20. Löjtnant vid Kronobergs regemente 1896-08-07. Kapten 1908-07-08. RSO 1913-3-06-06. Stadsfullmäktig i Växjö 19151923. Major vid norra skånska infanteriregementet 191

6-08-16. Transporterad till Kronobergs regemente 1917-01-17. Avsked med kvarstående i regementets reserv 1923-12-31. Direktör i firman Bönnelycke och Thurööe i Malmö 1923. Stadsfullmäktig i Lun

d 19281930. Ägde Söderby i Näs socken, Uppsala län 18941903 och äger hus i Lund sedan 1924. Död 1936-12-18 i Lunds stadsförs, (db 385). Gift 1898-09-24 i S:t Petri kyrka, Malmö med Ingeborg Ma

ria Thuröe, född 1877-03-24 i Malmö. Död 1959-02-20 i Lunds domkyrkoförs, (db). Dotter av grosshandlaren Anders Lauritz Thuröe och Christine Bönnelycke.direktør i Bønnelyche & Thurøe, Malmø

.

Claus ble konfirmert i Røros kirke 1789 (Dom I adv.) I 1801 bodde han som ugift kjøpmann i Kristiansund.

Claus Michelsen Hartwig var Skipper og Købmand i Rønne. Han blev født før 1570 i Rønne.1 Han var søn af Michel Augustin Hartwig og Clausdatter Kames. Claus Michelsen Hartwig deltog i den delegation fra Rønne Byråd, der deltog i hyldingen af Christian V i 1608. Claus blev gift før 1620 i Bornholm med Christine Niemans. Claus Michelsen Hartwig gav en stor kandelaber til Rønne Kirke, som han havde hentet i Lübeck i 1620. Claus blev gift cirka 1621 i Bornholm med Bodil Pedersdatter Kofoed, datter af Peder Poulsen Kofoed og Inger Pedersdatter. Claus Michelsen Hartwig døde i 1630 i Østersøen Med Skude og Gods udplyndret og ihjelskudt udfor Wismar.

Kildehenvisninger

1.[S69] K. Thorsen, "Borgmesterslægten Hartwig på Bornholm."

Claus var utdannet innen gruvedrift og fikk den beste opplæring som da var mulig. Han ble tidlig sendt rundt på verkene i Trøndelag. I 1737 fikk han av Rørosverket 200 rdl. for å besøke Falun. 1741 var han på Kongsberg og hadde da i tillegg ved lønnen ved Sølvverket støtte av sin mor, Gjertud Irgens. Han tjenestegjorde i mange år som stiger ved Kongens gruve. Da han i 1759 var en tur i Trondheim, vikarierte Ellev Clementsen som stiger. Han fant ut at gruven hadde vært dårlig drevet. Clementsen greide å få drevet ut 650 tnr. malm om måneden, mens det før var drevet ut omkring 380 tnr. Det ble så nedsatt en befaringskomite som ga Clementsen rett i hans kritikk over driften, og resultate ble at Holst ble flyttet til Sextus, mens Clementsen beholdt stillingen som stiger ved Kongens gruve. Bergamtet fant i dette tilfelle at direktør Borchgrevinck hadde vist "uanstendig Opførsel paa een Mands Bag" idet Holst burde vært gitt høve til å være med på befaringen. Bergamtet påla derfor direktøren i "Mayestætens allerhøyeste Navn" å la Holst få sin stilling tilbake, og til tross for at partisipantene var enig med direktøren, måtte verket bøye seg og gi Holst tilbake sin stilling ved Kongens gruve. Den 10 sider lange utredningen fra Bergamtet er datert 23.april 1760, og finnes nå i Statsarvkivet i Trondheim.

Det ble i 1764 bygget en ny arbeiderbolig "af leer og steen" for 100 mann og et par år senere særskilt "residenz" for overstigeren. Om Claus noen gang bodde her er uvisst.

Claus ble gift 3 ganger. Første gang med Johanne Bergmann, datter av Direktør Theodorus Bergmann og Abel Margrethe Frost. Han kjøpte av hustruens slektning, Jørgen Christian Frost, hus nr. 35 i Bergstaden for 499 daler. De fikk 4 barn. Andre gang med Ane Margrethe Irgens, barn av Johannes Irgens og Berit Evensdatter Meldal. Ane arvet Rørosgaard etter sin far og var gjennom sin mor kusine av Miceal Christian Marstrand. Gjennom dette giftermålet ble han eier av Rørosgaard. Det antas at Claus bodde på den eiendommen som i 1667 eies av Jochum Irgens og benevnes Røros Øvergaard med ferjestaden. Navnet synes ganske naturlig, da denne eiendommen ligger lengst oppe ved elva. Bebyggelsen her er nok meget gammel. På svalgangen i andre etasjen i hovedbygningen er skåret inn navnet "Paul Holst". Denne Paul er Claus' sønn, født 1764. Ved hjelp av sin hustrus odelsrett ervertet han Bakken og Kroken tilbake fra eierene. Men disse ble aller nådigst innrømmet tillatelse til å bruke eiendommene som bygselmenn. Han frasolgte i 1773 til Ole Jensen Kverneng eiendommen Kverneng. Han hadde nok atskillig bryderi med folk i de tilstøtende bygdene både i nord og sør. Det ble stadig vanskeligere å holde den store eiendommen fredet for åtak på ymse vis. I 1782 fikk han stadfestet denne fredelysingen.

Coffardicaptain, handelsmand, bl.a. i Tranquebar, Kanton og Hong Kong. Dansk konsul i Hong Kong fra 1845. Ifølge en optegnelse i Winning-familiebiblen forsvandt han under mystiske omstændigheder i Kina. Efterlod en datter, muligvis af et tidligere ægteskab med Mette Marie Grefsen.

Confirmation 1806 Kværndrup Church Kværndrup Sogn, Sunds Herred, Svendborg County.

CONFLICT:There are some serious doubts as to whether William Harrod who married Elizabeth New is actually the son of James Noel Harrod and Elizabeth Stewart. Some researchers believe he is the son of William Harrod and Amelia Stephens.

BIRTH: 1)"Harrod Genealogy" by William R. Anthony, 1956, p. 17: "...William Harrod, who was born May 22, 1779, on the site of Louisville, KY, founded in April 1779, by a Committee headed by Captain William Harrod, in whose Military Supply Camp our William Harrod was born, and was named for Captain William Harrod for kindness he showed the parents of our ancestor, William Harrod." 2)CONFLICT: «i»Colonial Families of America,«/i» Vol. VIII, p. 321, 1931, states that "William Harrod, son of Captain William Harrod and Amelia (Stephens) Harrod, was born May 22, 1775 or 1779 in the old fort at the `Great Falls of the Ohio,' where Louisville is now located. He was reputed to have been the first white child born in the settlement, and hence the first born in Louisville. Died, January 28, 1855, in Indiana. Married Elizabeth New." [The parents named here conflict with Anthony & Bogardus.]

MAR: Gallatin Co KY Mar. Rec. found in «i»Kentucky Ancestors«/i» Vol 14, No. 2, Oct 1978, p.83. Harrod, Wm. to Betsey New. Married April 15, 1810 by Rev. John Scott, (moved to Scott Co., Indiana 1816.)

DEATH: «i»Probate Records of Scott Co., Ind., 1820-1870«/i» by Greer & Bogardus, Muscatuck Press, 1970, pp. 19-20. "Harrod, William, dec'd. On 3-7-1835, PA-131-132, John B. New granted admin. of estate. Security: James Goodhue. On 8-14-1837, PB 26, J.B. New and Elizabeth Harrod, petition for settlement of estate. On 5-13-1844, PBB 252-253, Samuel Harrod calls Elizabeth Harrod, widow, and Hugh C. Rodman et al., heirs of William Harrod, dec'd., for the assigning of dower to widow. On 5-13-1845, PC 329, 330, 331, Samuel Harrod, admr., petitions for partition and assignment of dower in which it appears that widow, Elizabeth, is to receive her one third portion and that petitioner and others will receive one tenth of the remainder each. They are as follows: Samuel Harrod, Isaac Harrod, Malinda Babbitt (consort of Stephen), Huldah Wiggam (consort of Andrew), Jeptha Harrod, Sanford Harrod, Allen Harrod and William G. Harrod. Also, together in common, Hugh C. Rodman, Elizabeth Rodman and Malinda Rodman are to share one tenth. Also, William Harrod, Emily Harrod and Jesse Harrod will together share one tenth." [See full abstract in Harrod file.]

BURIAL:From records of Beverly Williams Long, posted at www.gencircles. com/ users/ blong/, under William Harrod Notes. "He died at his home in Scott Co, Indiana and was buried at the Friendship Cemetery. The cemetery became covered with brush, [and] S.B. Harrod moved their remains [3 bodies] to the Harrod Cemetery." [Note: I assume two of the "three bodies" are William and Elizabeth. The other one is unknown but may be James Walker Harrod or Nancy Harrod Rodman.]

HISTORY: «i»Pioneer Life in Scott Co«/i». by Bogardus. (Pamphlet)

CONFLICT:There are some serious doubts as to whether William Harrod who married Elizabeth New is actually the son of James Noel Harrod and Elizabeth Stewart. Some researchers believe he is the son

of William Harrod and Amelia Stephens.

BIRTH: 1)"Harrod Genealogy" by William R. Anthony, 1956, p. 17: "...William Harrod, who was born May 22, 1779, on the site of Louisville, KY

, founded in April 1779, by a Committee headed by Captain William Harrod, in whose Military Supply Camp our William Harrod was born, and was named for Captain William Harrod for kindness he showed the

parents of our ancestor, William Harrod." 2)CONFLICT: «i»Colonial Families of America,«/i» Vol. VIII, p. 321, 1931, states that "William Harrod, son of Captain William Harrod and Amelia (Stephen

s) Harrod, was born May 22, 1775 or 1779 in the old fort at the `Great Falls of the Ohio,' where Louisville is now located. He was reputed to have been the first white child born in the settlement, a

nd hence the first born in Louisville. Died, January 28, 1855, in Indiana. Married Elizabeth New." [The parents named here conflict with Anthony & Bogardus.]

MAR: Gallatin Co KY

Mar. Rec. found in «i»Kentucky Ancestors«/i» Vol 14, No. 2, Oct 1978, p.83. Harrod, Wm. to Betsey New. Married April 15, 1810 by Rev. John Scott, (moved to Scott Co., Indiana 1816.)

DEATH: «i»Probate Records of Scott Co., Ind., 1820-1870«/i» by Greer & Bogardus, Muscatuck Press, 1970, pp. 19-20. "Harrod, William, dec'd. On 3-7-1835, PA-131-132, John B. New granted admin

. of estate. Security: James Goodhue. On 8-14-1837, PB 26, J.B. New and Elizabeth Harrod, petition for settlement of estate. On 5-13-1844, PBB 252-253, Samuel Harrod calls Elizabeth Harrod, widow,

and Hugh C. Rodman et al., heirs of William Harrod, dec'd., for the assigning of dower to widow. On 5-13-1845, PC 329, 330, 331, Samuel Harrod, admr., petitions for partition and assignment of dower

in which it appears that widow, Elizabeth, is to receive her one third portion and that petitioner and others will receive one tenth of the remainder each. They are as follows: Samuel Harrod, Isaac H

arrod, Malinda Babbitt (consort of Stephen), Huldah Wiggam (consort of Andrew), Jeptha Harrod, Sanford Harrod, Allen Harrod and William G. Harrod. Also, together in common, Hugh C. Rodman, Elizabeth

Rodman and Malinda Rodman are to share one tenth. Also, William Harrod, Emily Harrod and Jesse Harrod will together share one tenth." [See full abstract in Harrod file.]

BURIAL:From

records of Beverly Williams Long, posted at www.gencircles. com/ users/ blong/, under William Harrod Notes. "He died at his home in Scott Co, Indiana and was buried at the Friendship Cemetery. The c

emetery became covered with brush, [and] S.B. Harrod moved their remains [3 bodies] to the Harrod Cemetery." [Note: I assume two of the "three bodies" are William and Elizabeth. The other one is unk

nown but may be James Walker Harrod or Nancy Harrod Rodman.]

HISTORY: «i»Pioneer Life in Scott Co«/i». by Bogardus. (Pamphlet)

MILITARY:William Harrod of Scott Co.

is listed in the Soc. of Indiana Pioneers publication, «i»Indiana Source Bk II,«/i» DB--IN, #10115-9 under the article "Revolutionary War Pensioners Living in Indiana in 1835," p. 30.

Cornelias søster, Regine Olsen, var forlovet med Søren Kierkegaard

Cosmus Bornemann var Professor ved Københavns Universitet fra 21 Aug 1867. Borgmæster i København i 1684, Højesteretsass. 1685, Cancelliraad Dr.Jur.

CuDCbDGjerlev Kristian Krog SchiølerC/uD. 1877-1884, præst i Gunderup Sogn

C/bDHan blev født i 1834. Han var Kappelan i Hanrup i 1864. Sognepræst i Guldager til 1872, til Herstedøster-vester fra 1884. Han døde i 1913. Han var gift med Sophie Frederikke Lehn, med hvem han havde 3 sønner og 6 døtre.

d 24. Apr. Hjemmedøbt og 23. ? i Kirken.

Faddernes Navn, Stand, Håndtering og Opholdssted:

? ? ? Th. Schmidt, ? ? Schmidt og ? ? ? ? ? ? ? ? ?

Harlev Kirkebog side 30 nr. 5/1838. Opslag 38, 1837-1854.

Den afdødes Stilling og Bopæl:

Enke efter fhv. Gårdejer født April 1838 i Tarstrup Mølle Aarhus.

Alder:

82.

Anmærkninger:

Knud Malling, 7/3-1921.

Sct. Thomas Kirkebog side 49 nr. 12.

Den afdødes Stilling og Bopæl:Enke efter forhenværende Gårdejer i Harlev Werner Anton Theodor Mohr, der døde d. 10. april 1920 i Hinge By, Galten Sogn. Hun er født d. 10. April 1938 i Tarskov mølle, datter af Propritær og Møller Thomas Schmidt og hustru Johanne Bolette f. Mønsted af Traskov Mølle. Ægtefællernes sidste fælles Bopæl: Fjords Alle 14 st. København.

Alder:

82 aar.

Anmærkninger:

Frederiksberg Birks Skifterets 1. Afdeling.

Harlev Kirkebog side 279 nr. " sidst på siden.

dåb kirkebog store magleby 1770-1811 1-43-3 1/10.

faddere: Theis Janssen te..er, Leisbeth Rasmusdr., Nele Cornelisdr. Bakker.

Dåb: Faddere: Skibskaptain Peter Niesen Møllers Hustru Johanne Marie Andersen, Peter Jensen Christensen, samt forældrene.

&nbsp

Han emigrerede til Australien:

Peter Sprogøe. 28 år kontrakt 3300. fødested Odense, sidste opholdssted København., bestemmelsessted Sydney ., Skibsnavn Indirekte., stilling Sejlmager., forevisningsdato 1. august 1908 bestemmelses Land Australien, New South Wales.

Dåben : Christiane Hedevig Dinesen, enke efter Barber Andreas Stilling og udlagt barnefader Seilmager Hans Henrik Sprogøe i Korsør

Ved begravelsen Uægte Barn af Barber Stillings Enke i Korsør, Attest fra Lylov 18/5 43 . Indviet jord, Attest fra Dr. Hansen 22/5 43.

Der kan være en særlig grund til denne form for attester, og det er sjældent at der er så længe mellem død og begravelse.

Om navnet kan man se at hun bliver opkaldt efter Hans Sprogøe. Hans = Hansine, Sprogøe = Sprogdine

Dåben blev Plubliceret 7. april 1890.

Faddernes navne, stand, håndtering og opholdssted:

Pigen Karen Christensen, ? Tømre S. Petersen og hustru Koporal P. P. Sørensen, Faderen.

Århus Domkirkebog side 309 nr. 252. Opslag 318 1886-1890.

&nbsp

Konfirmeret 2. Oktober 1904 18. S. efter Tri.

Der er intet anført ud over navn og bopæl.

Nykøbing Kirkebog side 118 nr. 10/1904.

Dåben indf. i Hyllested Kb.

Dåben konf. i Kobberup kirke 20 januar 1707.

Jens Jørgensen Brøndum, 1706 - 1783 gift med Kjersten, 1714 - 1783. Jørgen Jensens foran nævnte Søn, Jens, blev Kobbersmed i Skive, hvor han ejede den øverste Ejendom paa Vestergades nordre Side,lige ved Vesterbom (nu Nr. 16). Vi træffer ham her 1745, og 1748 sælger han en Del af Ejendommen, et lille Hus allervesterst, stødende op til det, han selv bor i, til sin Broder Jacob, Degn i Søby. Han maa have købt det igen; for 1780 lader han det bortsælge ved Auktion. Hans Kone hed Kjersten, det er alt, hvad vi ved om hende. De havde en Søn Jens Jensen Brøndum, død 1793, der blev gift med Ane Andersdatter, 1749 - 1811.Han har rimeligvis lært Haandværket af sin Fader, men synes ikke at have drevet det; han blev Konsumptionsbetjent, hvad hans Ejendoms Beliggenhed jo egnede sig godt for. I 1777 havde Faderen afstaaet den til ham og var flyttet ind i det før omtalte lille Hus Vest derfor. Iøvrigt havde han ligesom Faderen lidt Landbrug, menmedens Faderen havde nøjedes med en Ko og nogle Faar, holdt Jens Jensen ogsaa Heste. Han drev ogsaa Handel paa forskellig Vis; saaledes opkøbte han Gæs i Hundredvis paa Himmerland og lod dem i store Flokke drive til Marked i andre Egne. Da han døde 1793, drejede en af de Regninger, der blev indgivet til Boet, sig om Færgepenge for nogle Gæs, som Færgemanden ved Virksund havde sat over for ham, tillige med et lille Beløb for Brændevin, som hans Drivere havde faaet paa hans Regning i Virksund Kro.Jens Jensens Kone, Kjersten, har sikkert været fra Fjends Herred; hendes Mor, Kathrine Fjendbo, boede hos dem ved hans Død, men ellers kan intet yderligere oplyses om hendes Herkomst.Jens Jensen efterlod sig 5 Børn: Jacob, Anders, Frederikke Kirstine, Ane Katrine og Maren. Værge for dem blev deres Faders Fætter, Degnen i Fly Christian Jacobsen.Enken Ane Andersdatter giftede sig snart igen med Konsumptionsbetjent Christen Vang. Hun døde 1811 uden Børn i andet Ægteskab, Christen Vang gav hver af Sønnerne 50 Rdl. og hver af Døtrene 30 Rdl. i Arv efter hende. Han giftede sig igen; men trods det, at baade Fader og Moder var døde, vedblev Børnene at have Hjem i Huset. Christen Vangs nye Kone hed Ane Mortensdatter.

Dåben: Testes : Frue Camille Lerche. Madame Svane, Mosieur Andræas Bruun, Mosieur Døstrup, Mosieur Gothlib på Posthuset

&nbsp

Vielsesdatoen er forkert ? 22 nov 1753

dåbsvidner: jan jansen + leisbeth anders + tønnes gerdtsen.

Døbt 13.10.1748 i Vinger

1762 korporal ved faderens bataljon i Holsten. I 1763 på kadetskole. I 1769 Sekondløjtnant og premierløjtnant ved Kronprins Frederiks VI´s regiment. I 1779 Kaptajn i infanteriet. Købte jord i 1778, Lindved med ruinerne af Lindholm slot og Brännemölla i Svedala, Skåne (lige uden for Malmø). 1779 Medlem af St. Knuds Gilde i Malmö.

1781 købt Sandholmgård, Blovstrød. 1786 sælger gården og forflyttes til Bergen. Købte Stiftamtmandsgården. (På billedet ses rådhuset i midten og stiftsamtmandsgården til højre)

Amatørteater 1791-94. Major 1794. Initiativtager til stiftelsen af "Bergen Dramatiske Selskab". Det foregik i huset til venstre. Kühle blev direktør til 1801 i dette "Bergens gamle Teater" fra 1800-1906.

1802 forlod familien Bergen. Tjeneste som Obertsløjtnant i Horsens, Århus, Æbeltoft og som Major til Fyn. Forfattede et æresteaterstykke for Kronprinsen på Horsens rådstue i 1807. Afsked 3.4.1810 - toldkasserer i Horsens.

Mindefest i Bergen efter hans død.

Døbt 14 Juli 1811 Frederiksberg

Vaccineret 21 Juli 1812

Konfirmeret 3 Oktober 1825

døbt 1708 i Fraugde, Dagen ikke anført, indført som den i Aaret først døbte.

døbt 27 juni 1813

vaccineret 13 november 1813

Konfirmeret 7 oktober 1827

Døbt 31. december 1865 i Trinitatis kirke

Døbt 9. April 1843 i Tistrup Kirke.

Faddere: Pigen Johanne Christensdatter af Hulvig, Grdmd. Christen Nielsen af Galtho, Grdmd. Mads Christian Hansen af Feld?, Grdmd. Hans Nielsen af Tistrup. Konfirmeret 19. April 1857 i Tistrup Kirke med Kundskab god og Opførsel sædelig.

Døbt den 28. december i Holmens Kirke. (KB Holmen 1877-1887 opslag 254).

Døbt i Thorup Kirke den 10. december 1802.

I Folketællingerne 1845 er Christopher opført som almisselem.

I Folketællingerne 1860 er Christopher opført som daglejer.

døbt i Vor Frue,Odense forvalter i Nakskov,--godsforvalter på Salsø godser ved Karrebæksminde- Niels Preben Bøving er contoirbetjent i 1840

død 43 år, 3 mdr. og nogle dage gammel, begravet 22. maj 1708 i Nykøbing Mors, overført til Tersløse Kirke.

Død 77 år gammel. Var i flåden.

Død før dåbens publikation. Død 3 uger gammel.

Død som barn.

død ved vådeskud i Lillebælt

Død/Begravelse: Kirkebog Sankt Mortens sogn, 1832-1847, Opslag 432, side 444, 5. (Arkivalieronline)

Hans Christian Aaris, Borger og Wærtshuusholder i Næstved, 47 Aar.

Døde efter en mislykket kræftoperation på Frederiks Hospital.

ugift 1840. jfr. FT; skanderborg, Nim, Horsens Købstad, Søndergade, , , 26 F1, FT-1840

døde nok efter barsel.

Døde på St. Elisabeths hospital

døde ved automobilulykke (påkørt) som 21 årig- var da telefonistinde

D3657; FT-1885; København; København (Staden); Kamelgade; 18; 1885/66/122; Nyboder; 7; Kamelgade 12 Forhus Stuen;

Da Christen Christensen's og Johanne Olufsdatter's dåb ikke er omtalt i Kirkebogen for Øksendrup for 1682 - 1712, må de være født før 1682. I så fald var han ældre end 60 år, da han døde.

Den 2. søndag i advent 1706 (5. december 1706) havde Karen Gregersdatter (sin søster) ved navn Kirsten Gregersdatter (hendes) tvende døtre som var tvillinger med til dåben, (som blev foretaget) efter at (Guds)tjenesten var endt. Børnene var uægte. En ungkarl som er Christen Jydes søn her i byen ved navn Christen Christensen blev udlagt til barnefader. Han tjente sammen med hende forgangen vinter hos Niels Sørensen Ladefoged i Revsøre, hvor børnene blev avlet. Apolone Lauridz's bar det ene barn som blev kaldet Anne, og Niels Pedersens hustru bar det andet som blev kaldet Margrete. Fadderne var: Rasmus Andersen og Peder Pedersen i Tange, Jørgen Nielsen, Michel Larsen, Niels Skomagers Hustru og Hans Christensens d

atter, alle i Øksendrup.

Den 11. december 1706 blev Kirsten Gregersdatters det ene barn ved navn Margrete begravet, som der ikke blev ringet for. Hendes alder var 8 dage.

Den 26. december 1706 blev Kirsten Gregersdatters det andet uægte barn ved navn Anne begravet, som der ikke blev ringet for. Hendes alder var 14 dage.

Den 3. søndag i fasten, den 4. marts 1714 blev Christen Christensen af Vormark og Oluf Andersens datter, navnlig Johanne, trolovede. Hans forlovere var hans fader, Christen Christensen Jyde, og hendes fader, Oluf Andersen, begge boende her

i byen, samt Peder Hansen Smed.

Den 2. april 1714, anden påskedag blev Christen Christensen af Vormark og Oluf Andersen's datter navnlig Johanne Olufsdatter viet.

Fæstebrev for Christen Christensen i Vormark, Hesselager Sogn:Ifølge af Hans Majestæts allernådigste forordning, som blev stemplet papir af den 23. januar 1719, at alle fæstebreve in doublo skal indskrives, så steder og fæster hermed af mig underskrevne til Christen Christensen en af mine gårde i Vormark, som han bebor. Gården står udi hartkorn efter ny matrikel på 10 tønder 4 skæpper 2 fjerdingskar, hvorefter alle kongelige kontributioner ordinære og ekstraordinære skal svares, så og til mig det sædvanlige landgilde, som er 10 tønder byg, 6 tønder havre og 1 fjerdingskar smør, 1 lam, 2 grise, 2 skæpper havre, 3 høns, 34 æg, så og forhauningen penge 12 mark. Han vil gården vedligeholde og forbedre, intet af dens grund lader bortkomme eller borteje, og sig i al underdanigh

ed efter Hans Majestæts allernådigste love og forordninger rette, hvorimod han samme gård i sin livstid må bebo.

Til stadsfæstelse under min hånd. Broholm den 1. juni 1719. M Scheel

[Broholm Gods Fæsteprotokol nr. 1 side 14]. (Oversat af Leif Sepstrup 2005)

Skifte efter Christen Christensen i Vormark:Anno 1742 den 24. maj var efter lovlig omgang mødt på højædle og velbårne hr oberstløjtnant Sehested til Broholm hans vegne Peder Berig, som skal, udi salige afgange Christen Christensen's stervbo, som boede og døde i Vormark, foretage på gården lovlig registrering og vurdering, samt foretage og afhandle et lovligt skifte og deling imellem hans efterladte enke og børn, navnlig Hans Christensen, Rasmus Christensen og Jørgen Christensen og Maren Christensdatter, hvor da var ove

rværende som sin lavværge Anders Tang og som overværende og vurderingsmænd Niels Nielsen og Anders Tang, og det blev da foretaget og forrettet som følger:

Beboelsen bestod af 2 stuer, kammer, køkken/brygges og kælder.

Af indbo kan nævnes: 1 fyrretræsbord, 1 gæsteseng, 3 træstole, 2 træstole med stå, 1 egetræsbord med fyr underskab, 2 gamle bænke, 1 seng med tilbehør.

Til brug i husholdningen: 1 gammel jern gryde, 1 spand, 1 strippe (malkespand), 1 messingkedel med 6 fødder, 3 lerfade, 2 jerntallerkener, 4 skåle, 2 mælkebøtter, 2 solde, 1 dejtrug og 1 øltønde.

På gården var der en trævogn og en jernharve.

Besætningen ser lidt speget ud, enten har de 2 ældste sønner delvis overtaget driften, eller også har de fiflet lidt med ejerforholdene [Leif Sepstrup's bemærkning].

1 rød hest 9 år, 1 sort hestføl 2 år, 1 sort hest 3 år. Alle betalt af Hans Christensen.

1 brun hoppe 9 år, 1 brun hoppe 8 år, 1 grå hoppe 7 år. Alle betalt af Rasmus Christensen.Følgende dyr tilhører gården: 1 gul føl 2 år, 1 sort ko 12 år, 1 sortbroget ko 4 år, 1 sort ko 5 år, 1 rødbroget ko 10 år, 1 sort 8 år, 1 sort 10 år, 2 sorte kvier 2 år og 1 sort kvie 3 år, 1 gråbroget tyr 1 år, 4 får, 1 sosvin, 6 grise, 3

gæs og 1 gasse.

Samlede vurdering blev 116 rigsdaler 2 mark 12 skilling.Men efter enken og arvingernes samtykke over _______ og begæring, blev ej med skiftet videre bortfaret, siden de måtte fornemme, at der ej til deling eller arv for så vidt de kunne skønne dem (ville blive), så de ej noget til skifte eller d

eling forlangte, uden datteren, som forlangte at holde sit bryllup af gårdens midler.

[Broholm Gods Skifteprotokol nr. 1, side 50 - 51]. (Oversat af Leif Sepstrup 2005)

Navnet Skræp kan evt. også stammer formodentlig fra Skræppenborg, Brylle sogn, Odense amt

Skræp var det navnkundige sværd, der ejedes af sagnkongen Vermund, blandt andet kendt fra Saxo. Et førsteklasses sværd, der var så skarpt, at det kunne kløve alt, uden ringeste skade på æggen.

Uffe den Spage eller Uffe hin Spage er søn af Vermund. Sagnet lyder, at Uffe den Spage med sværdet Skræp vandt sejr i en tvekamp ved den gamle grænseflod Ejderen, og ved tvekampen vandt Danmarks uafhængighed.

Uffe hin Spage er dog næppe nogen dansk nationalhelt, oprindelsen er sandsynligvis fra Anglerne, før deres udvandring til England. Uffe hin Spage kendes derfor også fra engelsk sagndigtning, eksempelvis fra Beovulf-kvadet.Både danske og angelsaksiske kilder bekræfter at Offe/Uffe hin Spage var søn af den danske kong Wermund og efterfulgte sin far som konge af Danmark. Kong Wermund og Uffe hin Spage var konger af Danmark og Angel, hvorfra anglerne senere drog

til de britiske øer og grundlagde de angelske kongedømmer (England). De angelske konger i England var efterkommere af den danske konge Uffe hin Spage.

Da hendes mor døde i 1777, kom hun i pension i København det samme sted, hvor hendes mor havde været, men da hun skulle konfirmeres, kom hun atter hjem og derefter omkring 1792 i huset hos sin farbror, købmand Christian Barfoed i Nakskov. Samme år blev hun gift i Madame Barfoeds hus i Nakskov med Peter Trolle Priergaard. Hun fik den 9/3 1792 bevilling til, at en under Århus stifts gejstlige overformynders indestående arv på 136 rdl. måtte flyttes til Lollands Nørre Herreds gejstlige overformynderi. Efter hendes mands død flyttede hun til sin bror i Fakse præstegård, hvor hun døde 1848.

Da Karen blev enke, Bodil tog hende til at bo sammen med hende og hendes tre børn til Buenos Aires. En Karen ikke lide at bo i byen, og lejede et hus i Turdera, ved siden af ??hus John.

Da Mikkels far, Kield Jensen, dør i 1763 er det Ole Jensen, en farbroder til Mikkel, der er værge for de umyndige børn.

Mikkel Kieldsens arv udgør følgende:

Overskud fra næstforrige 3 rd. 2 mk. 14 sk.

3 sorte Mehr Plage hver 2 Aar gl. 58 rd.

Én Kaabe Tragt 2 mk.

Bliver 61 rd. 4 mk. 14 sk.

Da mormors far døde, skulle familie flytte til Hillerød, hvor hendes mor havde fået en plads som husbestyreinde, men da hun ikke kunne have alle børnene med, blev mormor bortadp til en familie i Torrendrup- Odsherred. Her voksede hun op og gik i Grevinge Skole. Morfar boede tæt på den gård hvor mormor boede. Mormor fortalte aldrig meget om sin barndom, eller barndomshjem. Har kun fået at vide, at morfar, der var husmandssøn ikke var god nok til hende, og at hun efter brylluppet blev udelukket af familien.

Landbruget lå ikke så godt til familien, og de flytter meget. De ender i København, hvor mormor starter et lille pakkeri derhjemme, hvor de pakker servietter. Senere bliver det større og hun får lokaler i en kælder på Sortedams Dosseringen, hvor Karen og Alfred var viceværter.

Da de blev pensionister fik de et kolonihavehus i Hvidovre, hvor de nød at være.

Da PAL i 1900 sammen med sin mand flyttede til Kbh., tog hendes liv en ny retning. Siden giftermålet i 1868 havde greveparret boet på Ulstrup mellem Randers og Viborg, en af de mest storslåede jyske herregårde fra Christian 4.s tid og kullisse i flere af Steen Steensen Blichers noveller. Blichers ord om “Den jydske hvide Dame” på Ulstrup, der altid havde noget til overs for den nødlidende og spenderede mere på fattiges beklædning end på sin egen, kunne også være skrevet om PAL. Hun førte den godgørende tradition videre, men havde i modsætning til sin forgænger store midler at tage af: gården var i fin drift, og de 620 ha langs Gudenåen bugnede af naturens gaver. Hovedbygningen var kolossal, og husholdningen holdt husfruen travlt beskæftiget.

I København lagde PAL nogle af disse kræfter, erfaringer og midler i storbyens filantropiske arbejde.

Den første forening, PAL gik ind i, var Foreningen Smaabørns Vel (FSV). Den var stiftet i 1885 og opdelt i seks kredse med en bestyrerinde og et halvt dusin aktive kvinder. Foruden at være bindeled mellem institutioner for nødlidende børn skaffede FSV børnene materiel hjælp og sundhedspleje. Oprindelig blev børn op til tre år hjulpet, men aldersgrænsen måtte nedsættes, da opgaven var umådelig; nogle år hjalp FSV op til 900 børn. Bestyrerinderne blev gjort opmærksomme på børnene af læger og hospitaler og hørte vel også om nogle, når de aflagde besøg i fattige hjem med sygdom eller drikfældighed.

I en årsberetning hed det, at “Til Ulejligheden kommer desuden den Ubehagelighed at bringes ind i saa sørgelige Forhold, som Kvinder af bedre Stand i Regelen ikke komme i Berøring med”, men trods alt var de opsøgende damer aktive i årevis. De indsamlede tøj og brugte barnevogne, syede og strikkede, sørgede for kul og spisebilletter, fik aftaler med mejerierne om ren mælk, knyttede fødselshjælpersker til kredsene og gav begravelseshjælp. De opkøbte også gryn, der blev oplagret hos en dame i hver kreds og solgt billigt. Midlerne kom fra kontingenter og gaver, med tiden betydelige legater og endelig snemænd: kolossale snefigurer, bygget af kunstnere i de kolde vintre omkring århundredskiftet og udstyret med en kasse til bidrag.

PAL betalte kontingent første gang i 1902, samme år blev hun formand efter Ida Mannheimers død og fortsatte de igangværende aktiviteter. Ved en omfattende udskiftning i bestyrelsen i 1913 gik hun af, men gav resten af sin levetid forhøjet kontingent og 100-150 stk. nyt tøj årligt til FSVs beklædningsafdeling.

FSVs initiativtager og første formand var •Louise Harbou, der havde mistet en lille søn, og det samme kan have motiveret PAL til at træde ind i netop denne forening: ni måneder efter sønnen Frederiks fødsel fik hun i 1870 en lille datter, der kun levede én dag. Omsorgen for små børn kom også til udtryk i engagementet i Prinsesse Thyras Asyl i Rantzausgade 48, hvor hun sad i bestyrelsen 1906-14. Fra stiftelsesåret 1906 til sin død var hun også i bestyrelsen for Louiseforeningen, der ydede hjælp til enlige kvinder, som havde kendt bedre dage. En del af hjælpen bestod i donationer af brugt tøj fra velhavende damer, og her havde den selskabeligt aktive grevinde, der var smuk og altid stilfuld, en ressource at øse af.

PAL lagde en stor del af sin tid i Dansk Røde Kors (DRK), hvor hun i 1912 blev præsident for den Københavnske Dameafdeling (DA).

Af fødsel og ved giftermål tilhørte hun de kredse, hvorfra enkedronning Louise rekrutterede præsidenter til de 32 afdelinger, og PAL var allerede bekendt med arbejdet, idet familiemedlemmer var præsidenter andre steder i landet. DAs vigtigste opgave i hendes præsidenttid var oparbejdelsen af lazaret- og forbindssager til hærens depoter samt førstehjælpskurser. Heller ikke i DA tog hun påfaldende nye initiativer, men hun havde evnen til lede aktiviterne med elskværdighed og alligevel sådan, at man mærkede den styrende hånd.

PAL var en dygtig administrator, havde et varmt hjerte og var retsindig. I DRK fremhævede man, at hun “i den store Sags Interesse forstod at se bort fra alle underordnede Hensyn og at tage med let Haand paa de Modsætninger og stridende Anskuelseer, der ikke kan udeblive, selv hvor det gælder Arbejde i den lidende Menneskeheds Tjeneste”. Som de fleste travle mennesker havde PAL altid tid, og skønt hun også i Kbh. førte stort hus, påtog hun sig ved Første Verdenskrigs udbrud 1914 endnu een opgave. Hun gik ind i DRKs krigsfangearbejde, i afdelingen for formidling af breve mellem krigsfangerne på Østfronten og deres pårørende, og sparede sig ikke. Hun havde allerede på det tidspunkt et ret skrøbeligt helbred og tog måske for hårdt fat. Kun 66 år gammel døde PAL midt i et aktivt liv i filantropiens tjeneste.

Da S.N. Krarup overtog stillingen som herredsfoged i Hammerum herred med hjemsted i Herning i året 1878, var det på opfordring fra befolkningen på egnen. Han var født i København og kom fra et embede i Ringkøbing. Han startede sit virke i Herning med at stå for opførelsen af et nyt kontor i tilknytning til tinghuset. Kontoret og privatbolig blev anlagt på hjørnet af Nørregade og Østergade, og herredsfogeden kunne efter et halvt år sælge sin gård Nørholm til handelsmanden Søren Truelsen.

De efterfølgende år var travle for Krarup, der måtte ansætte mere personale til at varetage opgaverne i et tinghus, der var fugtigt og dårligt bygget. Kort tid efter at amtsrådet endelig havde godkendt planerne for byggeriet af et nyt arresthus, søgte han en stilling som byfoged og borgmester i Rudkøbing i efteråret 1891. Hvorefter han flyttede herfra.

Den periode, hvor Krarup var herredsfoged her, blev præget af stor udvikling af Herning som by og han deltog overalt hvor der var brug for hans evner og viden.