Notater

Børges adresse i Canada. Sidste brev sendt til Ruth i 2006

Bill Rasmussen

202-1970 Comax Ave

Comax BC V9M 3M7

Børn: Christian Kallager. Magdalene Susanne Kallager. Margrethe Kallager, † i Nyborg, Svendborg Amt, begravet 6. oktober 1774 på Vor Frue Kirkegård, Nyborg. Hun blev gift med Lars Larsen Friborg, gave 1758 i Nyborg, * 1731, † 24. maj 1785. NN Kallager. Hun blev gift med NN Erichsen. Maria Kallager * o. 1742. JOHAN NICOLAI KALLAGER siger selv 8/10 og 17/11 1746,i de to breve, der som konsepter og bilag til Danske Kancellis Fynske og Smålandske Registre 1746, nr. 52, stadig er bevarede, at hans far var Løjtnant ved et Kavalleriregiment,"ved det forhen reducerede Brochenhuusiske Regiment i nogle og 40 Aar". Han havde tjent både Kongens farfar og kongen selv "og i samme Charge, i krigs- og fredstiid, saaledes iagttaget sin allerunderdanigste Sevoir, at hans minde erindres endnu af dem, som har kiendt ham". Det er derfor interessant i "Kronens Skøder", V, s. 9, at se at 1731 lagdes gods i HERFØLGE, som tidligere lå under Rudholt, under Billesborg, bl. a."22 huse, Nr. 1-22, hvoraf to er øde, 1 er Skolehus og 2 beboes af Kaptajn Schrøder og Løjtnant KALLAGER". (Gennemset Herfølge Kirkebog for spor efter Løjtnant Kallager, uden at kunne finde nogen).

Ifølge "Traps Danmark" 5. udg.V,s. 891, er der i Kullerup Kirke gravsten over Johan Nicolai Kallager til Juelskov (død 1755) og hustru dorthea Egløff (død 1778), samt over Sognepræst Laurids Andersen Friborg (død 1785) og hustru Margrehe Amalie Kallager i skibets gulv.

Børn:1. ANE MARGRETHE; 2. MAREN 3. DOROTHEA, født 22. December 1700. 4. HYLLEBORG, født 3. Marts 1706.

Disse to Søstre var ugifte i Hjemmet, da deres Moder døde i 1731. Paa Skiftet efter blev hvert Barns Arvelod 99 Rigsdaler 3 Mark 7 Skilling, hvorhos der blev indgaaet en mindelig Forening imellem Arvingerne, at de to yngste Søstre skulde beholde Ejendommen Holmens Hus imod at betale til deres ældste Søsters Mand, Skipper HANS NIELSEN, 120 Rigsdaler. Deres anden Svoger, NIELS HANSEN LUNN, havde formodentlig forud erholdt, hvad han kunde tilkomme. Under 26. Januar 1732 fik den (tredie) Søster DORTHEA Privilegium paa at holde Herberg paa samme Vilkaar, som hendes Fader havde haft, og Søstrene styrede Gæstgiveriet i Fællesskab. Ikke meget lang Tid derefter var begge Søstrene blevne forlovede; den ældste Søster DOROTHEA, med Forpagter paa Raschenberg (nu Juelsberg) JOHAN NICOLAI KALLAGER; den yngste Søster HILLEBORG, med Skipper HANS PEDERSEN LUNN. Da KALLAGER i 1735 ægtede DOROTHEA EGLEF, blev han medejer af Holmens Hus, men solgte straks sin Anpart til sin tilkommende Medsvoger H. P. LUNN.

"Slægtstavle over efterkommerne efter Hans Pedersen Lunn samt Stamtavle over forfædre til Etatsråd C. F. A. Lunn og hustru f. Rasch". Udgivet af Lunn-Samfundet 1972.

Børn:

Niels Thomassen 1757-1792

Thomas Thomassen 1758-1804

Maren Thomassen 1760-1830

Peder Thomassen 1762-1824

Christen Thomassen 1765-1765

Margrethe Thomassen 1766-1812

Ellen Thomassen 1768

Johanne Thomassen 1770-1775

Hans Thomassen 1773-1773

Søren Thomassen 1775-1825

Anna Thomassen 1777-

Børn:Anna Margrethe Madsdatter Ecklef, begravet 1730 i Nyborg. Hun blev gift med Hans Nielsen Refsø, begravet 1750.Dorothea Madsdatter Ecklef f. 1701.Hilleborre Madsdatter Ecklef f. 1706.Maren Madsdatter Ecklef f. 1708.Elisabeth Svedal Ecklef f. 1711.

Hvad Haandtering MADS ECKLEF tidligere havde drevet vides ikke, men i Aaret 1722 købte han en Ejendom, som laa udenfor Nyborg Fæstnings Strandport lige ved den derværende Skibsbro, hvorfor Huset kaldtes HOLMENS HUS, og det havde i Aarhundreder været Herberge for Søfolk. Mads Eckleff erholdt ved Dokumenter af 19. oktober 1722 og 19. marts 1723 kgl. Privilegium paa at herbergere de rejsende, som fra Sjælland maatte at ankomme, efter at Fæstningens Porte vare lukkede om Aftenen; ligesom han ogsaa maatte herbergere saadanne Rejsende, som for at betjene sig af føjeligt Vejr eller Vind vilde om Natten eller i Morgenstunden rejse over Bæltet til Sjælland; de nævnte Rejsende maatte han for billig Betaling forsyne med Vin, Brændevin og Øl, men maatte i øvrigt ikke understaa sig at gøre de i Byen Nyborg priviligerede Gæstgivere Indpas i deres Næring, langt mindre med hemmelig Underhandling med Vognmændene og Færgefolkene drage de Rejsende til sig, saafremt han ikke vilde derfor tilbørligen anses. Mads Ecklef døde den 23. november 1730; hans Enke (Ane Knudsdatter) fortsatte Næringen i Holmens Hus indtil sin død den 9. Maj 1731. Ved sin begravelse omtales Mads Peders. Ecklef som Skipper i Nyborg Kirkebog. Han blev begravet "paa Vor Frue Kirkegaard Østen for Kirken Ved 12 Slet" 27. Marts. Han blev døbt 24/5 1674 i Nyborg Kirke som søn af Skipper PEDER MADSEN.

Børn:i. Mette Pedersdatter, * 1666 i Nyborg. levede 1698.ii. Maren Pedersdatter, * 1668 i Nyborg, † efter 1698. Hun blev gift med Peder Hansen, gift før 1694 i København, *2.iii. Gedske Pedersdatter, * 1670 i Nyborg. Hun blev gift med Hans Hansen Krag.iv. Mads Pedersen Ecklef * 1674.v. Hildeborg Dothea Pedersdatter, * 1675 i Nyborg, † 1698 i Jylland. Ugift og barnløs.vi. Hieronymus Pedersen, * 1677. mosteren fra Romsø stod Fadder antagelig identisk med den Hieronymus Ecklöf der tog borgerskab i København som øltapper i København 1700.vii. Marie Pedersdatter, * 1677, † eft. 1698.viii. Hendrick Pedersen, * 1684, † eft 1698.ix. Inger Pedersdatter, * 1687 i Nyborg.

C.V.Olsen kommer i lære i købmandsforretning ved noget af Lerche

Called Lisbeth

No children

Camilla var en såkaldt "mejerske" før hun blev gift. Hun var vist nok mejerske på Vestergaard, da hun mødte gårdens tre år ældre søn Johan. En mejerske blev typisk ansat på store gårde, som Vestergaard, for at producere smør m.v.

Først var hun gift med Johan Adolf Frederik Cordua, men efter han efter sigende døde af druk, blev Camilla kun reddet af, at Jørgen Kofoed, der var meget betaget af den smukke kvinde, giftede sig med hende kort efter, og "reddede hende fra fallitten".

Kofoed blev af Gustavs børn kaldt for "Bedstefar Kofoed". Han havde sin smedje nær Vestergaard ? (Dog ikke at forveksle med smedjen lige ved Kirken)?

(fra Corduan.com)

Cancelliraad, Godsejer (??, landowner)

Addresses : Lolland, Denmark Notes : Var nogle år i Holland, Tyskland og Polen. Blev gift med enken efter Steen Bille, Dorte Schow til Havreløkkegaard. Han erhvervede Annebjerggaard og Elilingegaard. Assesor i Kancellikollegiet. Efter sin første hustrus død, ægtede han Vibeke Margrethe Weldingh fra Edelgave.

cand. phil.

Ved FKT 1834 boede Peder B. som stud. art. på pension hos sin søster Svendmine og svoger Gabriel Axel Tryde, af hvem han modtog undervisning. Ved vielsen var han Cand.phil og boede

Kronprinsensgade 36. Forloverne var: Schütte og Rector Olsen fra Viborg. Han opgav de videre studier og nedsatte sig med hjælp af Lauritz B., hos hvem han boede i flere år sammen med sin daværend

e forlovede, som tobaksfabrikant i Haderslev d. 6. juni 1844, hvor han iøvrigt ikke klarede sig godt mht. afsætning. Forinden havde han og "tante Gitte" i en periode opholdt sig hos Laurits B. i Fre

dericia.

Cand.theol.

1887; sognepræst i Obbekær ved Ribe

1888. "Hans dobbelte gerning som enelærer og præst gav ham meget bundet arbejde, men knyttede ham også stærkt til sognet. Naar han i mange aar ikke søgte andet embede, skyldtes det hans beskedne bedømmelse af egne evner i forbindelse med ængstelse for nye

forhold. Han var trofast, flittig og ansvarsbevidst, udarbejdede sine

Captain in the Danish Navy

Carl Friedrich August

Sex: M

Event(s):

Birth: 13 Apr 1813 Place:

Christening: 23 May 1813 Place: Augustenborg, Sonderborg, Denmark

Parents:

Father: Peter Henning PETERSEN

Mother: Jesine Friedrica JESSEN

Source Information:

Batch Number: C224021

Source Dates: 1744 - 1882

Film or Fiche Number: 42721

Collection Details: Augustenborg; Den Danske Folkekirke

Gamle Lengnich bar en 3 siders stamtavle over efterkommere af

Frantz Olufsen Dorph, student fra Køge skole 1691, degn i Krummerup skole, gift med Berthe Vinding.

Men intet om en eventuel forbindelse til Norge

Blandt efterkommere er en Charlotte Margrethe Dorph, født 1814 gift med en Carl Petersen til Barfredshøi.

der angives kun, at der var børn i dette ægteskab, men ingen data, da stamtavlen er alene med navnet Dorph.

Husk kun, at de sidst nævnte personer er fødte 1814.

Det kgl, Bibliotek har disse stamtavler ordene alfabetisk.

Med venlig hilsen

Per Schrøder

Til Per Schrøder kan jeg oplyse, at jeg kender det, som Lengnich har skrevet om slægten Dorph. - Charlotte Margrethe Dorph blev ganske korrekt gift med Carl Friederich August Petersen og ved at sammensætte deres efternavne blev de ophav til slægten Dorph-Petersen. De fik i alt 11 børn.

Se i øvrigt mit andet indlæg vedr. slægten Dorph-Petersen.

Med venlig hilsen

Anton Dorph-Petersen

Vejle

Tømrer Erik Dorph-Petersen fra Reerslev sogn (1879-1962) fik stor efterslægt i Australien. Var indgiftet i min familie. Er du interesseret, kan jeg sende dig den direkte.

Jørgen Kaarsberg

DK 3460

Til Anton

Du har vel bemærket, at Barfredshøj ligger i Reerslev sogn, hvorfra "min" tømrer kom?

Venlig hilsen

Jørgen Kaarsberg

Til Jørgen Kaarsberg!

"Barfredshøj" er navnet på et gods, der i et par generationer har været i slægtens eje, og hvor mange er født - også Erik Dorph-Petersen, der emigrerede til Australien.

På kirkegården i Reerslev er familiegravstedet, hvor mange er begravet - et gravsted som jeg ligesom "Barfredshøj" har billeder af.

Med venlig hilsen

Anton Dorph-Petersen

Vejle

DU KENDER SIKKERT OGSÅ: (ups)

FE Hundrup: Lærerstanden ved Randers Skole. 1872.

På side 39-60 har han en dansk-norsk Dorph-stamtavle, men han påpeger at beviset for forbindelsen No-Da savnes.

De bedste hilsner

Steen Thomsen

Hej Steen Thomsen!

Ja, jeg kender Hundrup's Lærerstanden ved Randers Skole, 1872 - Jeg har kopier af de for mig væsentlige dele af bogen. - Jeg har også via den norske side forsøgt at indkredse Dorph-navnet, der stammer fra gården "Torp" i Idd ved Halden i Østfold i Norge. Denne gård har været i samme slægts eje i omkring 300 år - og den sidste ejer ville ikke fortsætte som gårdbruger men blev præst (hvorfor der også foreligger norsk literatur om slægten), og han valgte at tage gårdens navn Torp som sit efternavn - men valgte at skrive vavnet på den tyske måde Dorph, og alle Dorph'er skulle således stamme derfra. - Du kan læse om det i bogen "Id Herred" af Harald Bakke (fra 1915) - som jeg ågså har taget passende kopier fra.

Jeg har også været i kontakt med norske slægtsforskere, der ikke kender til en forbindelse til "vores" Frands Olsen Dorph. - Bente Aaris har et par af dise slægtsforskere i sine ovennævnte links - men dem har jeg været i kontakt med for 2-3 år siden.

Jeg tror, at forbindelsen mellem den norske og den danske del af DORPH-slægten simpelthen skal findes i skifteprotololler rundt omkring i Norge - og jeg håber, at Bente Aaris - eller andre norske slægtsforskere kan hjælpe med at komme løsningen nærmere. - Jeg har selv overvejet på et tidspunkt at holde ferie i Norge og så selv prøve at finde oplysningerne - men her fra Danmark er det nok nemmest hvis hjælpen bliver givet fra norske slægtsforskere, så der evt. er et bedre grundlæg for en "slægts-tur" til Norge.

Med venlig hilsen

Anton Dorph-Petersen

Vejle

2. Carl Frederik August Petersen, born 13. August 1813 in Augustenborg parish, Als Sønder district, Sønderborg county (opslag 83 in church record 1776-1826)

3. Charlotte Magrethe Dorph, born 27. November 1814 in Magleby parish, Mønbo district, Præstø County (church book 1814-1820 opslag 37)

1. JENS FREDERIK SIGFRIED DORPH PEDERSEN - International Genealogical Index

Gender: Male Christening: 27 JUL 1845 Reerslev, Kobenhavn, Denmark

2. OLAF DORPH PETERSEN - International Genealogical Index

Gender: Male Christening: 15 JUL 1849 Reerslev, Kobenhavn, Denmark

3. PETER HENNING DORPH PETERSEN - International Genealogical Index

Gender: Male Christening: 28 APR 1844 Reerslev, Kobenhavn, Denmark

4. VIGGO THEODOR DORPH PETERSEN - International Genealogical Index

Gender: Male Christening: 18 MAR 1851 Reerslev, Kobenhavn, Denmark

5. ANNA SABINE SOPHIE PETERSEN - International Genealogical Index

Gender: Female Christening: 13 JUN 1854 Reerslev, Kobenhavn, Denmark

6. IDA PAULINE PETERSEN - International Genealogical Index

Gender: Female Christening: 05 JUN 1853 Reerslev, Kobenhavn, Denmark

7. JESSINE FREDERIKKE PETERSEN - International Genealogical Index

Gender: Female Christening: 25 NOV 1847 Reerslev, Kobenhavn, Denmark

8. MARGRETHE PETERSEN - International Genealogical Index

Gender: Female Christening: 23 MAY 1858 Reerslev, Kobenhavn, Denmark

9. MARIE CATHRINE PETERSEN - International Genealogical Index

Gender: Female Christening: 22 DEC 1846 Reerslev, Kobenhavn, Denmark

10. MATHILDE JESSINE FREDERICHE PETERSEN - International Genealogical Index

Gender: Female Christening: 06 NOV 1842 Reerslev, Kobenhavn, Denmark

Carl Johan Arthur Bernadotte, greve af Wisborg, født 31. oktober 1916 i Sverige, er yngste søn af kronprins Gustaf og kronprinsesse Margareta.

Han giftede sig i 1946 med journalisten Kerstin Wijkmark, og mistede dermed sin prinsetitel og arveretten til tronen. De adopterede senere to børn.

Han fik under 2. verdenskrig tilbud om at arve den ungarske trone, men takkede nej

I 1951 blev han af den luxembourgske storhertuginde gjort til greve af Wisborg.

Carl Wilhelm Ludvig Dreyer, født 14 maj 1812 i Køge, Skt Nikolai; død 27 sep 1870 i Kbh.

Garnisons; gift med (1) Johanne Jensine Frederikke Hostrup Schultz 14 jan 1844 i Kbh. Citadels;gift med (2) Anna Louise Caroline Schneider 04 nov 1851 i Citadels sogn, Københavns amt. 

Caroline Josefine Schaarup, f. Blichfeldt 63 Enke Husmoder Pensioneret Præsteenke København

Anna Carita Gregoria Schaarup 23 Ugift Hendes Datter Uden selvstændigt erhverv København

Andreas Gomme Schaarup 25 Ugift Hendes Søn Sekondløjtnant København

Caroline Josefine Schaarup, f. Blichfeldt 63 Enke Husmoder Pensioneret Præsteenke København

Anna Carita Gregoria Schaarup 23 Ugift Hendes Datter Uden selvstændigt erhverv København

Andreas Gomme Schaarup 25 Ugift Hendes Søn Sekondløjtnant København

Caroline Josefine Schaarup, f. Blichfeldt 63 Enke Husmoder Pensioneret Præsteenke København

Anna Carita Gregoria Schaarup 23 Ugift Hendes Datter Uden selvstændigt erhverv København

Andreas Gomme Schaarup 25 Ugift Hendes Søn Sekondløjtnant København

Caspar Ernst Polycarpussen Hartmann

http://jakobmjensen.dk/family/individual.php?pid=I919

http://jakobmjensen.dk/family/wordpress/?page_id=47

Ernst Polycarpussen Caspar Hartmann, 1708 - 1796, priest in Randlev. It was his parsonage, which was burned by the fire in St. Steensen Blicher s "A Murder Burns History". He has described himself moving the fire on the first page of Randlev parish where Blicher have known the story since he was a priest sst.

He was a large landowner and known as a "hard man".

Castberg-slektens stamfar Tyge Nielssøn Castberg trykker Norges 1. boktrykk; Almanakken 1644.

Chirsten Castberg ble født i København og døde i Sandviken ved Bergen 20.2.1758. Hun ble begravet 1.3.1758 på Korskirkegården "med Ringen og hel Skole", og hun ble "gratis bortbåret av studentersociètetet". Chirsten ble gift med overtollbetjent Ahasverus Jæger. Han ble født i 1679 og døde i 1745, begravet 27.9.1745. Ved en anledning skal han ha sagt at hans kone var "kommet av smuk Familie".

Chirsten og Ahasverus hadde 12 barn:

1. Niels Knag Jæger, født 12.4.1706, død 19.5.1781. Student, klokker i Korskirken i Bergen. Ugift.

2. Christian Jæger, født 1708, død før 1758.

3. Knud Eeg Jæger, født 1709, død 1768. Gullsmed. Gift med Abigael Christina Berrig. Stor etterslekt.

4. Johanne de Crequi Jæger, født 1712, død liten.

5. Margrethe Marie Jæger, født 1715, død liten.

6. Alida Catharina Jæger, født 1716, død liten.

7. Ahasverus Jæger, født 1717, død ung.

8. Herman Garman Jæger, født 1720, død ung.

9. Nicolay Castberg Jæger, født 7.4.1722.

67 Statsarkivet Trondheim. Sunnmøre sorenskriveri, skifteprotokoll nr. 1, folio 7a.

68 Baccalaureus: fra middelalderen av internasjonal betegnelse på innehaveren av den laveste akademiske grad, baccalaureatet. I Danmark-Norge ble tittelen avskaffet ved forordning av 11.5.1775 (Norsk historisk leksikon).

69 Ove Bjelke: fra 1648 lensherre i Bergenhus len, fra 1660 kansler i Norge, fra 1665 stiftsamtmann i Trondheim. Ole Arild Vesthagen 2004

10. Johanne Margrethe Jæger, født 1723, død 25.2.1758. Gift med repslager Jens Jonsen Hardt. Han døde 20.2.1758.

11. Wilhelm Friderich Jæger, født 15.8.1726, død 16.6.1775.

12. Tyge Christopher Jæger, født 15.8.1726, død 8.7.1806.

Slekten Castberg

Følgende artikkel er hentet fra A.W. Raschs bok Slekten Knagenhjelm og Kaupanger , Oslo 1960, samt fra en artikkel av Gerhard Munthe i forbindelse med at det i 1993 ble trykket opp en faksimileutgave av norgeshistoriens første boktrykk fra 1643. Deler er hentet fra A. St. Castbergs Slekten Castberg gjennem 300 år . Opplysninger om Tyge Nielssøns trykkeri - fremdeles i drift i 1999 som Enersens Trykkeri A.S på Bryn i Oslo - er hentet fra Norske boktrykkere og trykkerier gjennom fire århundrer .

--------------------------------------------------------------------------------

1. ledd Tyge Nielssøn (Castberg)

Sorenskriver Tyge Nielssøn sier selv at han er født «ved Kallø», en liten øy i Kalløfjorden på Jyllands østkyst. Omtrent 20 km. fra Kallø, ved Grenaa, ligger et sogn Kastbjerg, hvor det også finnes en gård av samme navn. Det er også er sogn Kastbjerg ved Randers, ca 60 km. fra Kallø, samt en gård Kastbjerg i hvert av sognene Dybe, Ferring og Bølling på den jyske vestkyst. Fra et av disse stedene har sikkert familien Castberg sin opprinnelse. Om Tyge Nielssøns foreldre og videre avstamming vet man imidlertid ennå ingenting. Det man hittil har visst om Tyge Nielssøn, er at han i 1646 er nevnt som fullmektig for stiftskriveren i Bergen, og at han senere ble sorenskriver på Sunnmøre.

Tidligere enn 1646 har man ikke funnet noen spor av Tyge Nielssøn. I den siste tid har imidlertid en teori, som går ut på at sorenskriver Tyge Nielssøn er identisk med en annen Tyge Nielssøn, nemlig Norges første boktrykker, vunnet større og større oppslutning. Teorien, som først ble fremsatt av J. C. Tellefsen, er siden blitt understøttet av bibliotekarene Henrik Hanboe og Alf C. Melhus, og av genealogen Finne Grøn. Denne Tyge Nielssøn var også høyst sannsynlig jyde av opprinnelse. Han utførte i hvert fall stadig arbeid for jyder i København, og det er kjent at det var et sterkt samhold mellom jydene i denne byen.

Til tross for at Tyge Nielssøn ikke hørte til de mer fremtredende boktrykkere, hadde han flere fornemme jyder som sine kunder, bl.a. Holger Rosenkrantz. Dennes slott Rosenholm lå i nærheten av Kallø. Ved slottet hadde han et trykkeri der unge jyder kunne få undervisning i håndverket. Her hadde Tyge Nielssøn altså den beste anledning til å utdanne seg for sitt fremtidige virke. Sorenskriver Tyge Castberg anfører at han tidligere hadde vært «i de Bielkers Tieneste». Boktrykkeren kunne påberope seg det samme. Jens Bjelke trykte nemlig alle sine arbeider hos ham, både i 1633, 1634 og 1639. Dessuten er navnet Tyge Nielssøn såvidt sjeldent at det er lite sannsynlig at to personer av dette navnet samtidig skulle være kommet til Norge fra Jylland, og den ene av dem plutselig forsvinne uten å levne spor etter seg i 1644, mens den annen like plutselig dukker opp to år senere.

Man kan kanskje undres over at det var så lettvint å bli sorenskriver. Tyge Nielssøn kan ha vært en dyktig boktrykker, men det er lite sannsynlig at han har hatt noen juridisk utdannelse. Men da skal man betenke at på den tiden var det ofte tilstrekkelig at man var skrivekyndig for å få et sorenskriverembede. Hvis man dertil var litt praktisk og dristig, noe vi må ha lov til å anta at Tyge Nielssøn har vært, er det ingen ting til hinder for at boktrykkeren Tyge Nielssøn noen år senere avslører seg som sorenskriver.

Major Aage Stabell Castberg mener også å finne støtte for teorien i en undersøkelse av Tyge Nielssøns segl . I det segl Tyge Nieløssøn brukte i sin første tid på Vestlandet mener major Castberg nemlig å se initialene T.N.S.B. Denne siste B'en har tidligere vært tydet som R, og man gjettet på at han tidligere har tenkt å ta et tilnavn som begynte med denne bokstav. Aksepterer man imidlertid B'en, kan det tenkes at denne står for Boktrykker, og at altså hele seglet står for Tyge Nielssøn Boktrykker. Ifølge arkivar Halvard Trætteberg er dette ikke vanlig benyttet, men det er heller ikke noe som skulle tale direkte imot et en mann på denne tiden satte inn sitt yrkes initial i sitt segl. Han var jo tross alt den første av dette yrket i Norge, og sikkert stolt av det. Imidlertid sløyfer han B'en i sitt neste segl fra 1668 da han ikke lenger kan tenke seg å gjenoppta sin gamle profesjon. Og i 1679 har han et helt nytt segl igjen med initialene T.N.K.B da han altså har bestemt seg for tilnavnet KastBerg.

Under dette navnet var da også to av hans sønner innskrevet som studenter i København allerede i 1672. Sannsynligheten taler derfor meget sterkt for at de to Tyge Nielssønner er identiske. Og inntil kjensgjerninger dukker opp som kan omstyrte teorien, er det fristende å godta den. Tyge Nielssøn er altså etter eget utsagn født «ved Kallø» antagelig senest i 1610.

Han slår seg som ung mann ned i København som boktrykker, Det første offisielle dokument som kjennes om ham er et kongebrev av 28. mai 1634, hvorved han «som med stor Bekostning har innrettet et Trykkeri i Kjøbenhavn til noget Vederlag for den anvendte Bekostning faar bevilget, at ingen i 10 Aar maa ettertrykke de approberede Bøger, som udgaar af hans Officina».

Det eldste kjente trykk med hans navn bærer årstallet 1631. Hans trykkeri ble aldri noen betydelig forretning, og typografisk sett er hans arbeider høyst ordinære. Men flere av tidens mest fremtredende menn var blant hans kunder, således sognepresten, magister Niels Mikkelsen Aalborg, Holger Rosenkrantz og Viborgbispen Hans Wondal. I 1632 ble han betrodd å trykke den storstilte folioutgaven av Davids Psalmer med forord av Aalborg og bekostet av kongens svigermor, Eline Marsvin. Den ble trykt bare i 30 eksemplarer og skal være det vakreste Tyge Nielssøn har laget.

Allerede i 1633 kom han i forbindelse med Norge, idet Jens Bjelke det år trykte sin «Summarier offuer Bibelen» hos ham, og det følgende år sitt skrift «Danske og Norske Lougers summariske Indhold». I 1634 trykte han for Nordmannen Sevald Thomessøn dennes oversettelse av Valenius Herbergers «Horoscopia passiones Domini», og i 1639 det lille skrift «Psalm:42» av Jens Bjelke. Imidlertid ser det ut til at Tyge Nielssøns arbeide har kulminert omkring 1635. I de nærmest følgende år sendte han vesentlig ut opptrykk av Aalborgs «Husholdningskalender» og «dagbok» og andre folkelige skrifter i tarveligst mulig utstyr.

Ved årsskiftet 1642/43 reiste imidlertid Tyge Nielssøn etter kallelse av den lærde Romsdalspresten Christen Steffensen Bang til Christiania hvor han opprettet Norges første trykkeri. Uten angivelse av trykkested utkom så i 1643 et lite hefte som har tittelen «En liden Tractat Om Rosymarien Olies Synderlig Krafft», angivelig også av Aalborg. Det inneholder en omstendelig beskrivelse av den vidunderlige rosmarinoljens helbredende evne mot gikt, hodepine, fallesyke, forkjølelse og en masse andre ting. «Og inntil en fremtidig Tygeforsker kan motbevise det, bærer det prisen hjem som det første Norgestrykk», sier Olav Myre.

Almanakken 1644: Norges 1. boktrykk

I februar 1643 søkte Tyge Nielssøn Stattholderskapet i Norge om «at hand motte forløffuis Almanacher effter denne Elevationen folj saa och gemeene Schole-Bøgger at trøche». Hannibal Sehested svarte at det skulle forholdes etter den kongelige missive i sakens anledning. Hva dette inneholdt vites ikke. Men i 1644 utga Tyge sin almanakk uten innsigelse fra noen kant, så man kan gå ut fra at det privilegium han hadde søkt om, var blitt ham bevilget. I den første tiden etter ankomsten til Norge trykte han «Aggershusiske Acters Første Quartals Summariske Beskriffelse paa nerverende Aar 1644 flitteligen samlet og forfattet», Norges første trykte nyhetsblad. Disse var høyst sannsynlig redigert av presteobersten Kjeld Stub og fortalte om de norske krigsbegivenheter under Hannibalfeiden.

I 1643 trykte han separisten Niels Chronichs berømte eller beryktede «tolvpreken» i Christiania kirke 1. juledag 1642: «Aandelige Jule-Betenckning». Han viser her «at han har rådet over adskillig skrift» og kunne møte ganske vanskelige typografiske oppgaver. Men det å trykke et slikt verk av en farlig separist skulle selvsagt ikke gjøre de geistlige herrer i Kapitlet, hans fremtidige dommere, blidere stemt mot ham, selv om verket var dedisert til Stattholderen Hannibal Sehested». (Henrik Harboe). Dette var det eneste store arbeid han utførte i sin Christianiatid (152 bl.). I 1644 utgikk det fra Tyges trykkeri bare en del mindre saker. Et par av dem har et visst offisielt tilsnitt. Således «Christian IV's Krigsartikler» fra 1625. Ellers var det «Enche-Such hvorudi Et Gudfryctigt Menniske sin Hiertenkiere Ectefellis uformodede oc hastige affgang væmodel - beklager, trøster sig selff oc venter effter Gud» og «En mercelig Vise om den yderste Dommedag» i 41 korte vers på 8 sider. Likeledes trykte han opp den danske biskop Jesper Rasmussens Brochmans «Formaning til Geistligheden udi Siellands Stict».

Tyge Nielssøns almanakk for 1644 ble utgitt i faksimileutgave av Emil Mostue a.s, Almanakkforlaget i 1993. Se også første oppslagsside . Trykk på bildet for større utgave av omslagssiden.

Den fulle tittel på hans almanakk som utkom i 1644 lyder: «En Ny Allmanach paa det Aar effter Jusu Christi Fødsel 1644» med «Et lidet Prognosticon, eller Practica paa det Aar effter vor Frelseris oc Saligjøreris Jesu Christi Naaderige Fødsel, 1644. Med Flid paa Danske udsat oc tryckt udi Christiania aff Tyge Nielszøn».

Samme almanakk ble forøvrig utgitt i faksimileutgave av Emil Moestue a.s, Almanakkforlaget i 1993, til minne om at boktrykkerkunsten kunne feire sitt 350-års-jubileum i Norge. Faksimileutgaven er et opptrykk av det eneste eksemplaret av almanakken som har overlevd til i dag. Gerhard Munthe skriver blant annet følgende i et lite hefte som fulgte med opptrykket ved utgivelsen: «I 1643 kom den første boktrykker til Norge. Det var sent, meget sent sett i europeisk sammenheng. Det var mer enn 200 år etter at Johan Gutenberg hadde fått trykt sine første bøker i Tyskland. Danmark og Sverige hadde hatt trykkerier siden 1482 og 1483.

I Europa var det bare det tyrkiske rike som i 1643 fremdeles var uten boktrykker. Men i 1643 kom den danske boktrykker Tyge Nielssøn fra København til Christiania og satt opp sitt boktrykkerverksted der. Hit var han kalt av den aktive og meget skriveglade sokneprest i Romedal på Hedmarken, Christen Steffensøn Bang som trengte en mann til å trykke sitt litterære storverk Postilla Catechetica. Da det omsider var ferdig i 1662 var det blitt et verk på åtte digre bind i kvartformat med tilsammen godt over 9 000 sider. Lenge hørte det til vår litteraturs mest omfangsrike, og kanskje minst leste, storverk. Det ble imidlertid ikke dette verk Tyge Nielssøn kom til å begynne med. I sitt første arbeidsår i Norge gjorde han ferdig tre små trykk, et sørgevers på syv sider, en vise om den ytterste dommedag på åtte sider og endelig, som det viktigste av de tre trykk, En Ny Allmanach paa det Aar effter Jesu Christi Fødsel, 1644. Også almanakken var et beskjedent lite trykk på 48 upaginerte sider, og formatet var ikke større enn 10 * 7,5 cm. Men det er like fullt det første norske trykk vi kan kalle en bok.»

Videre skriver Munthe: «Tyge Nielssøns almanakk er sjelden på flere måter. For hele tidsrommet frem til 1814 var det bare en gang til, i 1678, at det ble gitt ut en egen norsk almanakk. (É) Tyge Nielssøns almanakk var ikke noe trykkeriteknisk praktverk. Det var et nøkternt, skikkelig håndverk, trykt i to farger, svart og rødt. Tittelbladet, som også var omslag, var dekorert med den norske løve og forsynt med trykkested og boktrykkernavn. Og etter det går man over til teksten på side to. Året 1644 blir plassert inn i den kronologiske sammenheng. Det er år 5610 etter verdens skapelse, 83 år etter at Ditmarsken ble erobret, det oppgis å være 96 år etter kong Fredrik II.s død (noe som må være trykkfeil for 56 år), 67 år etter kong Christian IV.s fødsel og 41 år etter at 'den utvalgte prins' Christian ble født. Deretter følger en liste over tegn og forklaringer som er nødvendige for bruken av selve kalenderen. Denne kommer på de neste sider, en dobbeltside for hver måned. Januar måned begynner med ønsket: Gud gi oss fred og et lykksalig år, og så får vi opplysninger om sol, måne, planeter og stjerner, henvisninger til skriftsteder i Bibelen, karakteristikk av måneden, inntil det hele avsluttes med et visdomsord. For januar er visdommen denne: Den som drømmer og merker at en tann har falt ut, han har i sannhet mistet en god venn.

For april har livserfaringen resultert i denne sentens: I denne måned var daglønnerne vel tilfreds med å kunne gå hjem så snart de var møtt frem til arbeide. Litt mer resignert er det for august: I denne måned er det ikke godt å venne gamle barn fra å drikke øl og vin. Noe en straks legger merke til i Tyge Nielssøns almanakk er at dagene ikke er oppført med navn, mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag, ved siden av datotallet, slik vi er vant til. I stedet er dagene markert med små bokstaver, a, b, c, d, e og f. Søndagen er angitt med stor bokstav trykt i rødt.

I Tyge Nielssøns almanakk for 1644 begynner året med en mandag. Den hadde følgelig fått bokstavmarkeringen a, mens den første søndag hadde fått stor, rød, G. Deretter begynte en ny uke med en liten a for mandag, b for tirsdag og så videre frem til neste søndag med en ny stor, rød G. Søndagsbokstaven står oppført i forkortelseslisten og tegnforklaringen først i almanakken. Nå var året 1644 et skuddår, og det ga et spesielt problem. Det ble løst slikt: Lørdagen 24. februar var oppført som skuddag og med bokstaven f. Dagen etter hadde også fått bokstavmarkeringen F, men vel og merke med stor F og rødt siden det var søndag. Deretter går tidsregningen videre med g som mandagsbokstav og F som søndagsbokstav. I et skuddår som 1644 blir det således to søndagsbokstaver, G for tiden før skuddagen, F for tiden etter skuddagen. Hadde året ikke vært et skuddår, ville det hatt samme bokstavering gjennom alle ukene. Denne måte å markere ukedagene på hadde vært brukt i de eldre «evighetskalendre», men her i Tyge Nielssøns almanakk for et bestemt år gjør den bare boken tungvint å bruke.

Almanakken ble avsluttet med et kapitel som inneholdt varsler og spådommer for det år som kom: Et lidet Prognosticon, eller Practica Paa det Aar effter vor Frelseris oc Saliggiørelses Jesu Christi Naaderige Fødsel, 1644. Særlig konkrete var ikke disse værvarsler, og om de hadde vært til noe praktisk nytte er vel heller tvilsomt. For ettertiden har de størst interesse fordi de forteller om tidens tro og erfaringsgrunnlag. Både i norske og danske almanakker gikk værvarslene for kommende år mer og mer over til å følge værrapportene fra 19 år tidligere. For da var månens stilling den samme i årets løp som for det året varslene skulle gjelde, og det var først og fremst månens stilling og gang som man trodde påvirket værforholdene. Dette var den tids langtidsvarsler. «Fuld Maane den 6. (september) gifuer god fortrøstning til bedre og varmere Vejr, men uden blest og tyct veir gaar det neppe aff.» (É) I året 1644 ventet man to solformørkelser, 27. februar: 'ganske fuldkommen oc skreckelig at see', og 22. august. Almanakken hadde også gode råd å gi for folks helse. Så tidlig som i den danske univeritetslov fra 1539 ble det bestemt at to medisinske professorer skulle pålegges å utgi en almanakk. Bakgrunnen var den nære forbindelse man den gang mente det var mellom astronomi, astrologi og medisin.

I Tyge Nielssøns almanakk står det egne tegn for bad, koppsetting og årelating i tegnforklaringen, og følger man disse tegn får man vite når på året man skal foreta dem. Tyge Nielssøns almanakk var ikke noe selvstendig, originalt arbeide. I det vesentlige var det et opptrykk av en tilsvarende dansk almanakk for samme år utført av Peder Hansen Raadstuskriver. Det er bare opplysningene om markedene og solformørkelsene Tyge Nielssøn hadde føyet til selv».

Så langt Gerhard Munthe. Rasch fortsetter:

Den egentlige grunn til at Tyge Nielssøn overhodet ble kalt til Norge og ble skaffet muligheter til å oppholde seg her, var at han skulle trykke presten Christen Steffensøn Bangs store katekismeverk «Postilla Catechetica», planlagt i åtte bind. Dette verket skulle etter prestens uttalelser være ferdig til den 29. september 1643, hvilket ikke ble tilfelle. Det kom i dette tilfelle til en skriftveksel mellom presten Bang og Tyge Nielssøn som resulterte i at Tyge den 20. desember 1643 tok ut stevning mot Bang. I denne anker han over at han iflg. Bangs anmodning var kommet her til landet med sitt trykkeri, hvorved han var påført store omkostninger og besværligheter som han mente Bang var pliktig til å erstatte ham i henhold til hans løfte om å komme ham til hjelp «med en anseelig Sum Penge». Dernest anker han over at Bang har brutt den kontrakt som ble opprettet dem imellom ved ikke å ha skaffet tilveie tilstrekkelig papir til den boken som skulle være ferdig til Mikkelsmesse 1643. For det tredje påsto han at de 200 Rdlr. som Bang hadde betalt ham var et lån hvorav han skulle betale årlige renter, og ikke forskudd på honorar for trykking av Bangs bok, som Bang nå påsto.

Tyge Nielssøn mister trykkeriet

Saken ble først foredradd for Domskapitlet den 3. april 1644, der «Erlig oc Velacht Thyge Nielssøn priviligeret Bogtrykker udi Christiania hans Wegne møtte Jens Jacobssøn». Bang leverte motinnlegg, hvori han sier at dersom boken ikke er ferdigtrykt, forlanger han ett eksemplar av så mange ark som er ferdige og som Tyge har fått et forskudd på honorar på, stort 200 Rdlr. Videre forlanger han så mange ris papir «af det store Engelske (som var 40 Riis) som er beholden: Item 250 Riis andet Papir». Ennvidere skal Tyge Nielssøn tilbakebetale de 200 Rdlr. som han har forstrukket ham med eller gi en forsikring om at han vil fortsette sitt arbeide med trykking av hans bøker. Til slutt forlanger Bang, dersom disse hans forordninger ikke ble etterkommet, 1) sitt manuskript tilbakelevert, 2) det papir som er i behold og 3) de forskutterte pengene tilbakebetalt.

Ved konsistoriets møte den 11. mai 1644 møtte Bang personlig og fremla nye innlegg og gjentok sine krav fra forrige møte. I Domkapitlet satt fire geistlige herrer som på forhånd neppe hadde noe tilovers for en som hadde utgitt Chronichs tolvprekener, det som hadde bevirket til at denne presten, som ble kalt datidens Søren Kierkegaard, ble «Predikestolen forbudt». Dessuten hadde han også trykt et skrift for krigerpresten Kjeld Stub, heller ingen god venn av d'herrer geistlige i Domkapitlet. Disse ga da også Bang fullstendig medhold, og Tyge Nielssøn ble dømt til å erstatte «Hannem sine forstrackte penger saa vell som Andet Hand H. Christen Skyldigh monne være med billigh Kost och Tæringh».

Da Tyge Nielssøn etter all sannsynlighet ikke har kunnet etterkomme disse kravene, har presten Bang lagt beslag på hele trykkeriet, og dermed ble det for alltid slutt på Tyges trykkerivirksomhet. I 1932 sa overbibliotekar W. Munthe i sin jubileumstale: «Tyge Nielssøns presse brøt vei for boktrykkerkunsten her hjemme. Det skjedde sent og det skjedde smått, men den la likevel den første sten i den grunnmur som nå bærer norsk åndsliv og opplysning, norsk kultur og fremskritt». Etter 1644 mister vi fullstendig spor etter boktrykkeren Tyge Nielssøn.

Trykkeriet finnes fremdeles i dag…

Enersens Trykkeri i Nils Hansens vei 12 på Bryn i Oslo er en direkte videreføring av Tyge Nielssøns trykkeri fra 1643, og med det også en av Norges eldste bedrifter. De overtok Nielssøns trykkpresse, og regner seg som et selskap i kontinuerlig drift siden 1646. (foto: med tillatelse fra Enersens Trykkeri, hentet fra deres presentasjonsbroisjyre).

Trykkeriet som Tyge Nielssøn startet, derimot, kan vi spore helt til våre dager, til Enersens Trykkeri A.S i Oslo. I " Norske boktrykkere og trykkerier gjennom fire århundrer " følges Tyge Nielssøns trykkeri opp til i dag ved at pressen havnet i Valentin Kuhns trykkeri, som ble fortsatt av bokhandler og bokbinder Hans Hoff i 1670. Svigersønnen Wilhelm Wedemann overtok etter Hoff, deretter enken Ambjør Marie Jensdatter Hobro, så søstersønnen Jens Andersen Berg, og deretter hans enke Jessine Marie Ørbek Berg som giftet seg med Samuel Conrad Schwach. Hans stesønn Jens Ørbek Berg drev så videre, etter ham hans enke Lene Kathrine Brandt Berg, og etter henne sønnen Nils Jørgen Berg som i 1816 overdro trykkeriet til Christiania Waisenhus. Dette trykkeriet ble senere Lysningsbladets trykkeri, i 1941 ble det Nelsons trykkeri, og i 1944 overtok boktrykker Willy Enersen bedriften som fremdelen i 1999 heter Enersens Trykkeri AS. Trykkeriet flyttet fra sentrum av Oslo for omkring 30 år siden, og holder i dag til på Bryn.

Fra Hoff overtok i 1670 og frem til N.J. Berg solgte det i 1816, var trykkeriet i samme families eie i 146 år.

Sorenskriver Tyge Nielssøn

Brev fra Thyge Nielsens hånd, datert 1659. (Fra A. St. Castbergs bok fra 1938.)

To år senere, i 1646, treffer vi imidlertid ifølge den nye teori mannen igjen som fullmektig for stiftskriveren i Bergen, og litt senere som fullmektig for fogden Niels Knag på Sula i Sunnmøre. Denne bodde på gården Holen, like ved gården Vågnes, som senere skulle bli Tyge Nielssøns sted. Den første tiden som fullmektig bor Tyge Nielssøn på gården Dybvig, men allerede den 18. februar 1650 kalles han «Tyge Nielssøn på Waagge». Den 24. april samme år tar han borgerskap i Bergen. Dette for å kunne drive handel med borgerne i Bergen, noe Tyge Nielssøn drev flittig ved siden av sin kontortjeneste i årene 1650 til '56.

Tyge Nielssøn bodde på gården Vågnes hele sitt liv. Han kjøpte seg også senere gården Mosdahl i Ørsta. Fogden Niels Jenssøn Knag og sorenskriveren av samme navn er høyst sannsynlig i slekt, men det har hittil ikke latt seg gjøre å påvise. Heller ikke er det mulig å påvise noen slektskapsforbindelse mellom disse og den fogden Niels Jacobssøn Knag, hvis datter Maren Nielsdatter Knag ble gift med Tyge Nielssøn. Etter en ulykke måtte Niels Knag amputere sitt ene ben, og ble derved delvis tjenesteudyktig. Idet han var forhindret fra å reise omkring, fikk han den 19. mai 1656 lensherren Ove Bjelkes tillatelse til å avstå embedet til Tyge Nielssøn.

I kontrakten mellom dem ble det bestemt at Tyge Nielssøn skulle svare Niels Knag 80 Rdlr. årlig så lenge han levde, og overlate ham bruken av sorenskrivergården «kvit og frit paa det at han dog af samme Bestilling kan nyde noget til sit Livs Underholdning, efterdi samme ulykkelige Tilfælde er paakommet i hans Bestillings Forretning». Ove Bjelkes bestalling av 21. juni 1656 ble fornyet av Erik Kragh 27. juli s.å., og fikk kgl. konfirmasjon 12. september 1662. Niels Knag påsto senere at avtalen hadde vært at han skulle ha 100 Rdlr. årlig, men da saken ble innbragt for lensherren, fant han at 80 Rdlr. var passende. Kontrakten ble så konfirmert 20. september 1664. Tyge Nielssøn flyttet imidlertid aldri inn i skrivergården, selv etterat han var blitt sorenskriver, men fortsatte å bo på Vågnes hele sitt liv.

Det heter at «Skrivergaarden har han ei selv kunnet bebo formedelst dets vidt Fraliggende, hvorfor han den til bønder, som nu bruger og besidder, har bortbygslet og deraf nydt de allernaadigst paabudne Rigtigheder». Sitt borgerskap i Bergen oppsa Tyge imidlertid like etterat han var blitt sorenskriver, den 7. august 1656.

I 1658 var Tyge Nielssøn med under tilbakeerobringen av Trondhjems len. I den fra Bergen oppsendte troppestyrke lot han «sig bruge med Almuen og Bergenhus Len, der ingen anden vilde af de andre gaa, at beleyre og indtage Trondhjem». Han synes å ha vært regnskapsfører og utført en slags speidertjeneste. Selv sier han i en skrivelse av 29. juli 1673 at han «udi forrige Feide Tid efter Herr Kanslers velb. Ove Bielkes Ordre, der jeg udi den farligste Ufred havde med Penge at føre til Millitsien, saavelsom Kundskab at gjøre, lod se min Kjerlighed og Trofasthed til Landets Tjenste og Bedste». Amtmann Knut Giedde uttaler seg ved en senere anledning med megen anerkjennelse om denne tjeneste.

Sammen med sorenskriveren i Nordhordlen og fogden Peder Pedersen utarbeidet Tyge Nielssøn etter oppdrag i årene 1666 og 1667 matrikkelen for Sunnmøre. Da han begynte å bli gammel, søkte Tyge Nielssøn i 1671 om å få sin eldste sønn til suksessor i embetet, og «de Bielker lovet at være hans Patroner herudi, eftersom han og længe har tjent dem». Det siste ting Tyge Nielssøn Castberg administrerte, holdtes 18. juni 1687. Og da han iflg. sønnen Hennings uttalelse sto i embedet til sin død, er vel denne derfor inntrådt kort tid etter dette ting. Allerede 5. november samme år opptrer i ethvert fall en ny sorenskriver på Sunnmøre. Castberg hadde da sittet i embedet i 33 år. Sønnen Henning sier at han i løpet av denne tid aldri hadde fått noen dom underkjent av en høyere rett.

Tyge Nielssøn Castberg ble gift ca 1649 i Borgund kirke med Maren Nielsdatter Knag , født 1626. Etter sin manns død overtok Maren Nielsdatter Knag forpaktningen av Vågnes, og bodde der til sin død den 17. september 1705, 79 år gammel. Tyge Nielssøn Castberg oppga i 1673 at han hadde 7 barn.

--------------------------------------------------------------------------------

2. ledd Niels Tygesen Castberg

Niels Tygesen Castberg er født på Vågnes ca 1650. Han ble innskrevet som student i København 1669 «ex Schola Bergensi». Baccalaureus 1672, ved hvilken anledning navnet Castberg for første gang benyttes. Skjønt utdannet som teolog søkte faren å få ham til sin medhjelper og suksessor i sorenskriverembedet, da han «for sit vanskelige Mæles Skyld ikke kan til Prædikestolen befordres». Ove Bielkes svigersønn Knut Giedde anførte ham til oversekretæren i det danske Kancelli, idet han fremholder farens fortjenster i de seneste krigstider, «som Herr Gen. lieut. Bielke, jeg og Andre er vitterligt». Den 25. februar 1674 fikk han så bestalling som sorenskriver, men han har neppe tiltrådt denne stilling.

Hen vedble å bo i København, hvor han i 1685 ble gift med Margrethe Christiansdatter, etter 4. april å ha fått kgl. bevilling til å vies hjemme i huset. 1. juli 1687 har han som vitne undertegnet et testamente fra byfogd Peder Willadsen til bl.a. Anne Christensdatter. I dette kaller han seg «dr.». Han hadde to døtre, Maria (d. barnløs) og Chirsten.

--------------------------------------------------------------------------------

3. ledd Chirsten Castberg

Catharine Sophie Wilhelmine var datter af Ludvig Frederik Lensgreve Wedell (25. okt. 1753, Wedellsborg Gods, Husby - 7.okt. 1817, Wedellsborg Gods, Husby), Wedellsborg Gods, Husby og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg (6. jan 1755, Haderslev -  20. april 1833, Billeskov Gods, Kerte).

Ludvig Frederik Lensgreve Wedell var: Kammerherre, Premiermajor  (Hæren-forsvaret), Amtmand over Assens og Hindsgavl.

Catharine Sophie Wilhelmines forældre blev gift den 7. januar 1779.

catherine thomas death cert

http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=5d471b92-6670-44d9-99d0-5b8a8a5a8e91&tid=49943862&pid=3776

Cathrine Marie LIND is the subject of the earliest silhouette type photograph, one of a group that has been in my family's keeping for as long as I can remember. On the back of the photo is noted her year of birth as 1766, but in the family records of the Mormon Church A Cathrine Marie LIND is listed as born in 1733. This may be our ancestor or an earlier one of the same name but the 1766 date I take as more accurate because - 1/ That date ties in with the next listed generation and 2/ Photography as we know it was invented in the early 19th century but although silhouettes wer produced earlier they did not go back as far as the 1730s. (The first silhouette photo of her is as a child). Through her mother, Dorothea Mariche BANG, she is descended from

the family BANG, which can be traced back to 1480, and descends from Skjalm Hvide progenitor of one of Denmark's most famed families, amongst

whom was Bishop Absolan, the founder of Copenhagen, and Esbern Snare. The family originated from AD1200.

CbDSamtlige personer i husstanden

København, København (Staden), Rosenborg Kvarter, , Møntergade 57 Lit:B, 279, FT-1787, B5769

CiDNavn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:C/bD Christen Mahling 40 Gift Manden Boghandler Dorthea Friderica 39 Gift Konen Anna Birgitte 9 Ugift Barn af første Ægteskab Regina Friderica 7 Ugift Barn af første Ægteskab Maria 5 Ugift Barn af første Ægteskab Dorthea 3 Ugift Barn af første Ægteskab Jens 1 Ugift Barn af første Ægteskab

============================================================

CbDC/iDSamtlige personer i husstanden

København, København (Staden), Rosenborg Kvarter, Rosenborg Kvarter, Matr. 34, 183, FT-1801, A5030

CiDNavn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:C/bD Christian Malling 54 Gift Huusbond Boghandler Dorthea Friderica [Malling] 54 Gift Kone Jens Malling 12 Ugift Søn Ane Birgitte Malling 23 Ugift Datter Regine Friderica [Malling] 18 Ugift Datter Maria [Malling] 16 Ugift Datter Dorthea Friderica Malling 14 Ugift Datter

============================================================C/iD 

CENS:

DATE 1801

PLAC Aarhus amt, Aarhus k²bstad

CENS:

DATE 1834

PLAC Aarhus amt, Aarhus k²bstad

CENS:

DATE 1834

PLAC Aarhus amt, Aarhus k²bstad

Charles Peterson Great-Grandfather

Charlotte Amalie Jochumsdatter LUTKIN, 1700-1790, was a daughter of Jochum LUTKIN, 1664-1743, Regimental Commissary and his wife Elizabeth

BIELEFELDT, 1669-1754. LUTKIN was connected with the cavalry an dresided at the manorial estate "Nordruplund". Besides Charlotte Amalie there were two sons, Christian, a Commodore in the Danish Navy, and Otto, a parish priest. In the line of descendants of Christian Lutkin was a large number of Naval Officers, among them Admiral Edward Svensen, 1805-1887, the conquering hero in the battle off Heligoland in 1864 against the Austrians and Germans. 

Children

Elisabeth PRAETORIUS

+Sophie Frederikke PRAETORIUS

Gjertrud Dorothea PRAETORIUS

+Henrietta Ludovike PRAETORIUS

+Henrik Frederik PRAETORIUS

Jacob Christian PRAETORIUS

Johannes PRAETORIUS

Children

1. Jacob Jensen Brøndum b: 1779

2. Anders Brøndum b: 1782 in Skive c: 30 JAN 1782 in Skive købstad, Danmark

3. Anders Brøndum b: 1785 c: 27 MAY 1785 in Skive købstad, Danmark

4. Frederikke Kirstine Brøndum b: 1788 in Skive c: 11 JAN 1788 in Skive købstad, Danmark

5. Ane Cathrine Brøndum b: 1791 in Skive c: 3 JAN 1791 in Skive købstad, Danmark6. Maren Brøndum b: 1793 in Skive c: 9 JUN 1793 in Skive købstad, Danmark 

Christen S. Kjeldsen overtog Mølgård efter sin far i 1879. Han drev gården i den samme gode stil som faderen. Haven blev udvidet, og det blev plantet meget, han var en stor ordensmand i hele den store virksomhed, og hans hustru var ham en god støtte. Det og den gode tradition op, både i gæstfrihed og elskværdighed, samlede slægt og venner, bl.a. til en stor indvielsesfest, hvor en smuk sang af cand.jur. Alfred Kjeldsen, Valstedgård, blev sunget. Naturligvis bal til den lyse morgen. En fest, enestående i sin art, vil jeg omtale. Den 3. feb. 1902 indbød Hr. og Fru. Kjeldsen hele den nære slægt til en familiefest i anledning af, at gården den dag havde været i familiens eje i 100 år. Da gæsterne kom, blev de budt ind i den store spisestue, der kun var svagt oplyst. Der så i det hele taget lidt underlig ud. Belysningen bestod af tællelys i gammeldags messingstager, man fandt sig egentlig ikke selv til rette, før Hr. Kjeldsen i en tale havde meddelt, at han og hans hustru på denne dag, 100 års dagen for Mølgårds erhvervelse ved hans bedstefader, ville mindes de gamle tider på gammel vis og skik, og derfor havde samlet mange gamle genstande, der var blevet brugt i bedsteforældrenes tid. Så fik vi øjnene rigtig op. På væggen var årstallet 1802 - 1902 nydeligt omkranset. Bordet var dækket med gamle fade, store tinkrus med hjemmebrygget øl, jerngafler og knive, gamle klukflasker med brændevin og mange andre gamle ting. Store skinker, kødpølse, hele sødmælksoste, grovbrød, alt af gårdens egen produktion. Der herskede selvfølgelig den mest udmærkede stemning ved den i vore tider så enestående anretning, og den smukke ide vandt velfortjent anerkendelse. Efter denne solide "Mellemmad" gik man op i den stærk oplyste sal, hvor de unge spillede komedie. Nogle timer efter kom man ind i 1902 til fin dinér, en brat overgang fra vore forfædres tarvelighed og nøjsomhed til nutidens luksus og finere smag. Der blev naturlig vist alt og sunget meget bl.a. må mindes familiepoeten Alfred Kjeldsens rimtale, " Et sekel er svundet - ". Det er jo en stor sjældenhed, at en landejendom går i arv fra fader til søn i 100 år, kun gennem 3 generationer - en sådan begivenhed burde fejres og blev fejret på en ualmindelig smuk og værdig måde. Store sorger har Hr. og Fru. Kjeldsen ikke været forskånet for, de mistede således begge deres ældste børn, en datter og en søn i en ung alder. Meget kunne jeg endnu fortælle og naturligvis har jeg glemt meget af betydning, men nu kan andre sikkert fortsætte. Kun vil jeg endnu her fremhæve, at jeg kun har gode minder fra Mølgård, og jeg er taknemlig for al den venlighed, der stedse er vist mig såvel af den gamle som af den unge slægt.(Skrevet i bladet Slægten, nr. 28, 1928, af I.A. Bunde.) ---

(samme sted har en - s.-n. skrevet følgende )

Christen Kjeldsen - 70 år - hvem skulle tro det - især når man så ham ved familiemødet både i fjor i Hareskoven og i år i Hobro, hvor han ungdommelig, let og udholdende konkurrerede - og det med held - med familiens ungersvende i dansekunsten. Er der gået så mange år, siden vi færdedes med ham og Fru. Julie på Mølgård. Er det så længe siden vi så det afholdte per i deres fikse jagtvogn med "Gazella" og "Kerisse" for dukke op i horisonten for atter at forsvinde i en fart, der ledte tanken hen på et stjerneskud. Ja, Chresten K. holdt af at komme rask afsted. Vi husker også " de rare heste", et par sorte dragonheste, der af utålmodighed stod på bagbenene og knap var til at styre, når de holdt for døren og herskabet ikke straks gik ombord. Vi mindes så tydelig C. Kjeldsens forbavselse, da de en gang kom ud for at stige til vogns og så kusken køre bort uden dem. Kusken beroligede dem med at råbe til dem " A kommer igjen, husbond". Han holdt sit løfte efter først at have kørt en lille tur med de urolige dyr. C.K. og Fru J. holdt af at have ungdom omkring sig og mange er de, både mandlige og kvindelige unge, som i årenes løb på Mølgård fik et kursus ude og inde i pligtfølelse, flid, viden, akkuratesse og properhed, som de sikkert har haft udbytte af hele deres liv. De unge holdt til gengæld også af dem og de befandt sig vel på Mølgård. Og sandelig, det var også et godt hjem at være i, Fru Julie havde en sjælden evne til at skabe hygge i den gamle gård, hvor alt var så velholdt og skinnende rent. Der blev spillet og sunget meget på Mølgård, Chresten K. kunne aldrig få for meget musik, og selv sang han begejstret med, når der kom en sang han holdt særlig meget af, ja, der var hyggeligt på Mølgård, ikke mindst i det daglige. Chresten K's fødelsdag lige først i jagtsæsonen fejredes ganske naturligt med en jagt, Weinschenck, Alfred og Hilmar Kjeldsen, Hansen, Gøttrup, og mange flere samledes da til en fornøjelig jagt og lod sig efter jagtens anstrængelser Fru Kjeldsens udsøgte middag smage af hjertens lyst

. Ja, der er mange og forskellige minder, der knytter sig til Mølgård, bl.a. mindes vi at gamle Dr. Levin engang sagde, at Christen K. havde frelst et menneskeliv ved sin resoluthed. En dag var en arbejder bleven levende begravet ved at en grusgrav skred sammen over ham. Samtidig med, at udgravningsarbejdet straks energisk blev påbegyndt, sendte C. K. ilbud efter doktoren, så han øjeblikkelig kunne foretage oplivningsforsøg, når manden var gravet frem. Manden blev reddet, men Dr. Levin fremhævede, at de fleste først ville sende bud efter lægen, når udgravningen var tilendebragt, og så var det i reglen for sent. Chresten K var en uhyre flittig mand, tidlig oppe om morgenen og ude omkring i stald og mark, man så ham aldrig ledig, var der ikke andet at tage vare, så var der det store fløderegnskab, der skulle føres i alle de år, han købte bøndernes fløde i hele omegnen til sit store mejeri. Regnskabsbogen var – ligesom hans egen person – sirlig holdt, så det var en lyst at se. Man kunne ofte se ham tage kosten i hånden og feje stenbroen foran hovedbygningen, thi rent og pillent skulle der være overalt.

De store fester på Mølgård, hundredeårsfesten, sølvbrylluppet, datterens, Fru Ingeborg Bie’s bryllup, hvor var de ikke smukke og stilfulde! Ja, på grund af alle de minder, der knytter os til Mølgård, var det med sorg, at vi så Christen Kjeldsen og Julie forlade den gamle gård, hvor vi så aldrig mere skulle komme.

Men livet har jo formet sig godt og trygt for dem i hjemmet i Hellerup, som i hygge ikke står tilbage for det på Mølgård – og vi ønsker inderligt, at de endnu må være dem beskåret mange lykkelige år.

Christen Willumsen Worm Professor ved Københavns universitet 1694, Past. adi. Nikolai kirke København. 31 Jan. 1699 præst samme sted. Præst 1701 præst ved Frue kirke i København. Stifprovst 4

Januar 1707. Biskop for Sjælland 05 Januar 1711

Dr. Theol.

Christening: 08 OCT 1857

Death:

Burial:

Christian 7. (29. januar 1749 på Christiansborg Slot - 13. marts 1808 i Rendsborg[1]) var dansk-norsk konge af den oldenborgske slægt 1766-1808. Valgsprog: "I kærlighed til fædrelandet skal jeg søge min ære (Gloria ex amore patriae)".

Han var søn af Frederik 5. og Louise af Storbritannien. Da han den 14. januar 1766 besteg tronen, var han endnu ikke fyldt 17 år. Den 8. november 1766 indgik han ægteskab med sin kusine den 15-årige prinsesse Caroline Mathilde af Storbritannien, den engelske konges søster. I 1768 fødte hun deres formentlig eneste fælles barn, den senere Frederik 6.

Det stod tidligt klart, at den unge konge ikke var helt normal. Man mener, han led af skizofreni, og med årene satte sygdommen ham ud af spillet som regent. Sammen med den prostituerede Anna Cathrine Benthagen - "Støvlet-Cathrine" - turede den unge konge rundt på byens værtshuse og bordeller. Kongen og hans soldekammerater var altid parat til slagsmål, selv med ordensmagten. Undertiden hændte det f.eks., at kongen om morgenen stolt fremviste en erobret morgenstjerne, vægternes våben mod urostiftere. Til sidst måtte vægterne klage deres nød til hoffet. Statsrådet greb ind og fik gennemtvunget, at "Støvlet-Cathrine" blev deporteret til Wandsbeck i Holsten, hvorfor hun modtog en årlig ydelse på 400 rigsdaler.

Frederik den 5. havde i sin regeringsperiode ladet statsrådet styre landet under ledelse af grev J.H.E. Bernstorff. Enevælde var reelt blevet til embedsmandsvælde. Også den unge kong Christian 7. lod fortsat ministrene træffe de nødvendige beslutninger. I 1768 var kongen på en udlandsrejse, og under et ophold i Altona antog han den 31-årige Johann Friedrich Struensee som rejselæge. Kongen fattede tillid til Struensee på rejsen, og de diskuterede blandt andet Voltaire og andre moderne tænkere. Rejsen var planlagt til 2 år, men kom kun til at vare 8 måneder. Til gengæld kostede den så "kun" 250.000 rdl. Efter hjemkomsten fik Struensee ansættelse ved hoffet. I efteråret 1769 udbrød en koppeepidemi i hovedstaden, hvor over 1000 børn døde. Struensee gjorde brug sin erfaring som stadsfysikus i Altona, og han indførte vaccination mod kopper. Caroline Mathilde var bekymret for sin spæde søn, den svagelige kronprins Frederik. Hun bad Struensee om hjælp, og han vaccinerede sønnen med godt resultat, hvorved han vandt dronningens store taknemmelighed og tillid.

I begyndelsen af 1770 blev Struensee udnævnt til kabinetssekretær for dronningen og forelæser for kongen. Han opgav sit lægeembede og blev politiker. På samme tid blev han den forsømte Caroline Mathildes elsker, og han fik stadig mere og mere magt, og dermed flere og flere fjender. Den 7. juli 1771 fødte Caroline Mathilde en datter, prinsesse Louise Augusta. Selv om barnet blev "lyst i kuld og køn", hvilket vil sige, at kongen anerkendte faderskabet, var det dog den almindelige mening, at Struensee var faderen.

Den 12. januar 1772 samledes flere højtstående militærfolk, embedsmænd, kabinetssekretær Høegh-Guldberg, enkedronning Juliane Marie og hendes søn, kongens halvbror, arveprins Frederik, for at planlægge Struensees fald. Efter et maskebal i hofteatret blev Struensee og Enevold Brandt natten mellem den 16. og 17. januar arresteret og smidt i fængselsceller i Kastellet efter ordre fra Juliane Marie. Hovedanklagen mod Struensee var magtmisbrug samt hans forhold til dronningen. Brandt blev anklaget for ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge blev kendt skyldige i majestætsfornærmelse. Christian den 7. underskrev dødsdommene, muligvis fordi man fortalte ham, at Struensee havde haft planer om at myrde ham. Dommen blev eksekveret på Øster Fælled den 28. april 1772. Struensee og Brandt fik begge hugget højre hånd af før hovedet, som bødlen efterfølgende holdt op for folkemængden. Kroppene blev parteret og lagt på hjul og stejle, mens hoveder og hænder blev sat på stage.

Dronning Caroline Mathilde tilstod sit forhold til Struensee, og ægteskabet med kongen blev ophævet den 6. april 1772. Efter forhandlinger med hendes broder, den engelske konge George 3., blev hun deporteret til Celle. Hun så aldrig mere sine 2 børn. Caroline Mathilde døde allerede i 1775 af en febersygdom.

Christian aftjente sin værnepligt ved Infanteriet i Viborg. I 193o overtog han sin fødegård, der er på 30 tdr. land.

Bosat Ravnstrup Hede 1960.

Christian Barnekow blev født og boede sine første 2 år i St. Sauveur, departementet Hautes-Pyrénées i Frankrig, hvor familien opholdt sig på grund af faderens dårlige helbred. Da faderen døde i 1839 flyttede familien hjem til København hvor han voksede op i sin morfars hus.

Christian ble hjemmedøpt på Røros "af Sophie, John Halvors: Snedkers Enke og præsenteret i Kirken den 19 Junii". Fadder i dåpen hans var Hr. Provst Tomas von Westen Hammond, Peder Hiort, Henning Holst, Enke Oberstinde von Wide, Mad. Gurine Aletha Bredal, Jomfru Margrethe Kirstine Hammond.

&nbsp

Christian var boende på Rørosgaard hos broren, Søren Schjelderup Holst, som var hans formynder etter hans fars død. Var fra 8. august 1806 sekond løytnant ved Nordenfjeldske skiløperbataljon. Fra 28. januar 1808, premiær løytnant. Premiær løytnant ved Meråkers kompani 10. mars 1809. Fra 30. mars 1814, kaptein ved 1.Nordenfjeldske skiløperbataljon, og sjef for Sneåsenske kompani. Kaptein ved Trondhjemske Infanteri Brigade. Fra 1. januar Trondhjemske nasjonale jegerkorps. Var sjef for korpets Sneåsenske kompani 1823. (Ovenstad, Millitær biografier).

&nbsp

Christian Munck von Holst ble i 1812 gift med enkefru Dorothea Jensine Wessel (født Bolle), og kjøpte da Stiklestad gård med Tømmeråsen for 20 000 rbdl. av Peder Andreas Hjort. Skjøtet er fra 2. mars samme år. Han ble sinnsyk på sine gamle dager og gikk ofte omkring på besøk i bygden. Under et slikt besøk førsøkte han engang å sette ild på kjøkkenet til lensmann Rygh. Man måtte derfor passe nøye på hans bevegelser. Av Trondhjems Adresseavis for 1820 sees at kapteinens sykdom allerede da var langt fremme, idet sjefen for Sneåsenske jegerkompani, Elias Heltberg Lund, bekjentgjør i avisen, at Holst formedelst sykdom var satt ut av stand til å besørge sine anliggender, og at amtmann Elster var oppnevt til hans verge.

&nbsp

Stiklestad gård hadde i 1835 en besetning på 4 hester, 16 storfe, 28 sauer, 14 geiter og 4 svin. Og utsed av 1/4 td. rug, 2 1/2 tdr. bygg, 18 tdr. havre, 1/4 td. erter og 18 tdr. poteter.

&nbsp

Christian døde i 1844, 56 år gammel, og enkefru Dorothea overdrog da ved skjøte, datert 18.august 1847, gården for 2000 spdl. til sønnen korpsadjuntant Wilhelm Christian Wessel Holst. Stabelstuen, Fåraenget og Tømmeråsen medfulgte.

(Verdalsboka, under Stiklestad)

Christian Emil Poulsen (9. juli 1842 i København – 8. juni 1911 i Helsingør) var en kgl. dansk skuespiller og titulær professor. Poulsen er blevet beskrevet som en fremragende karakterskuespiller og sceneinstruktør, der spillede et meget omfattende repertoire. Han var far til Johannes Poulsen og Svenn Poulsen og bror til Olaf Poulsen.

Emil Poulsen var søn af postbud Poulsen, blev student fra Metropolitanskolen 1860 og tog filosofikum året efter. Han studerede klassisk filologi, debuterede på Det Kongelige Teater 1867 som Erasmus Montanus, blev kgl. skuespiller 1880, sceneinstruktør 1893 og tog afsked fra teatret 1900, hvorefter han var æstetisk konsulent ved Dagmarteatret 1906-1909. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Han var gift med Anna f. Næser, f. 8. marts i København, datter af kaptajn i Søetaten J.A.K. Næser og hustru f. Schønberg. Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.

[redigér] Hovedroller

Gert Westphaler; Bisp Nikolas i Kongsemnerne; Bertran de Born; Leander i Fruentimmerskolen; Leander i Maskeraden; Prins Julian i Amanda; Peter i Capriciosa: Ejbæk i Eventyr paa Fodrejsen; Ambrosius; Prinsen i Der var engang —; Prins Henrik i Kong Henrik IV; Biskop Popo i Palnatoke; Biskop Rudolf i Dronning Margareta: Knud i Axel og Valborg; Hertug Abel i Erik og Abel; Shylock i Købmanden i Venedig; Anders Lundestad i De Unges Forbund; Konsul Berniek i Samfundets Støtter; Advokat Helmer i Et Dukkehjem; Hjalmar Ekdal i Vildanden; Ejlert Løvborg i Hedda Gabler; Alfred Almers i Lille Eyolf; Borkmann i John Gabriel Borkmann; Tartuffe; Misantropen; Araolphe i Fruentimmerskolen: De Ryons i Damernes Ven: Sannæs og Advokat Berent i En Fallit; Tygesen i Geografi og Kærlighed; Malcolm i Puppe og Sommerfugl; Ali i Ved Bospenis; Ridder Peder i Middelalderlig; Vølund i Vølund Smed; Gaiman i Garnian i Worse; Han i Surrogater og Arthur Hansen i En Skandale

Christian Emil Poulsen (9. juli 1842 i København – 8. juni 1911 i Helsingør) var en kgl. dansk skuespiller og titulær professor. Poulsen er blevet beskrevet som en fremragende karakterskuespiller og sceneinstruktør, der spillede et meget omfattende repertoire. Han var far til Johannes Poulsen og Svenn Poulsen og bror til Olaf Poulsen.

Emil Poulsen var søn af postbud Poulsen, blev student fra Metropolitanskolen 1860 og tog filosofikum året efter. Han studerede klassisk filologi, debuterede på Det Kongelige Teater 1867 som Erasmus Montanus, blev kgl. skuespiller 1880, sceneinstruktør 1893 og tog afsked fra teatret 1900, hvorefter han var æstetisk konsulent ved Dagmarteatret 1906-1909. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Han var gift med Anna f. Næser, f. 8. marts i København, datter af kaptajn i Søetaten J.A.K. Næser og hustru f. Schønberg. Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.

[redigér] Hovedroller

Gert Westphaler; Bisp Nikolas i Kongsemnerne; Bertran de Born; Leander i Fruentimmerskolen; Leander i Maskeraden; Prins Julian i Amanda; Peter i Capriciosa: Ejbæk i Eventyr paa Fodrejsen; Ambrosius; Prinsen i Der var engang —; Prins Henrik i Kong Henrik IV; Biskop Popo i Palnatoke; Biskop Rudolf i Dronning Margareta: Knud i Axel og Valborg; Hertug Abel i Erik og Abel; Shylock i Købmanden i Venedig; Anders Lundestad i De Unges Forbund; Konsul Berniek i Samfundets Støtter; Advokat Helmer i Et Dukkehjem; Hjalmar Ekdal i Vildanden; Ejlert Løvborg i Hedda Gabler; Alfred Almers i Lille Eyolf; Borkmann i John Gabriel Borkmann; Tartuffe; Misantropen; Araolphe i Fruentimmerskolen: De Ryons i Damernes Ven: Sannæs og Advokat Berent i En Fallit; Tygesen i Geografi og Kærlighed; Malcolm i Puppe og Sommerfugl; Ali i Ved Bospenis; Ridder Peder i Middelalderlig; Vølund i Vølund Smed; Gaiman i Garnian i Worse; Han i Surrogater og Arthur Hansen i En Skandale

Christian frederik emil wilster er født i København den 27. September 1797; han var næstældste Søn af Højesteretsadvokat Carl Wilster, der 1799 i en Alder af kun 27 Aar forlod Danmark med en ung, smuk Englænderinde, som — tilligemed en større Pengesum — stod under hans Varetægt, og drog til Berlin. I Tyskland førte han et meget bevæget Liv under Navnet Baron von Essen, blev som mistænkt for Giftmord dømt til 15 Aars Fæst- ningsarrest og døde omsider 1837.* I en Alder af ni Aar blev Chr. Wilster sat i det ansete »Schouboeske Institut«, og han vaixdt snart i høj Grad Bestyrerens Velvilje paa Grund af sine gode Evner og sin Flid. At ogsaa Wilster paa sin Side har sat Pris paa Schouboe, har man et Vidnes- byrd om i det kønne, følte Mindedigt ved dennes Død, 1829.

Det er ingen Mindesten, jeg sætter

Paa min gamle Skolemesters Grav,

Det er kun en simpel Krans, jeg fletter

Om den trætte Vandrers brudte Stav,

Det er ingen prægtig Sang, som lyder.

Der begejstre kan selv søvnig Sjæl,

Det er kun et Skolebarn, som byder

Gammel Lærer takfuld et Sovvel.

Stille ! stille ! — I, hvis Tanker høje

Kom paa Kløgtens Vej saa vidt af sted,

At I kun til Syn og Søvn har Øje,

O men aldrig til at græde med ;

Hvad I mener, det jeg nok kan ane,

Skjønt jeg bor kun i en lille By ; —

Verden kommer mer og mer i Vane

Med at glemme gammelt for det ny.

Naar de brune Bøgeblade dækkes

Tæt af Rimfrost en Oktobernat,

Sjælden Tanken da om hin Tid vækkes,

Da hver Kvist var smukt med Grønt besat ;

Som med Skovens Pryd ved Vintertide

Gaar det ofte her med Mandens Værk,

Knap har Svaghed gjort hans Lokker hvide,

Saa er glemt, at han var engang stærk.

Hvorfor glemme ? — Nej, lad Mindet hædre

Ham, som virked dygtigt i sit Fag I

Yngre gjør maaske hans Gjerning bedre,

Aftensol mod Middagssol er svag ;

Men naar I vil spørge om en Gubbe,

Lad da ogsaa Fortid give Svar ;

Falder eders Blik paa golde Stubbe,

Tænk da paa de Straa og Ax, de bar !

Der var mange Børn, som han oplærte,

Saa de blev til brave Dannemænd,

Sikkert gjæster Vemod deres Hjerte,

Han var deres Lærer, deres Ven ;

Tør jeg mig til disses Talsmand kaare,

Saa mit Suk er mange braves Suk,

Mens jeg ofrer ham en barnlig Taare

Og en Sang, mer hjertelig end smuk.

Christian Nicholai Lind OSTENFELD, 1783-1849, resided in Odense and was buried in Odense Cemetary. He is reported to have been a fine cultured man with poetical talents and was a strict but amiable man and father. His residence was the old Bishop's Palace , since demolished. It was situated on the river bank and had a summer house and a boat. We have his photograph.

On a document held by Fae Bray (daughter of Elise Douglas - nee Ostenfeld -) he is described by the single word "Justitsraad".

Christian Sandø Nissen, f. 1945, dansk politolog, 1994-2004 generaldirektør i Danmarks Radio. Efter en karriere som universitetslærer og embedsmand blev Nissen i 1985 økonomidirektør på Nationalmuseet. Uden museumsfaglig baggrund, men med tæft for moderne management fik han omorganiseret driften og bragt orden i økonomien. Som administrerende direktør for Rigshospitalet 1991-94 indledte han en omfattende intern omstrukturering, hvorunder 40 afdelinger blev lagt sammen i ni såkaldte resultatcentre. Midt under dette arbejde drog han til DR, som skulle forberedes på fremtiden i en stærkt konkurrencepræget medieverden. Efter uenighed med DRs bestyrelse forlod han i efteråret 2004 posten som generaldirektør for DR og nedsatte sig som bl.a. freelance foredragsholder, til han i 2008 blev valgt til formand for Roskilde Universitetscenters bestyrelse.

Christian Severin Barfoed var i handelslære fra 1819 til 1826 og blev den 1. maj 1827 handelsbetjent hos tobaksspinder Kastrup i København, indtil han fra den 1/101833 til 1838 blev købmand i Køge. I 1840 blev han atter handelsbetjent i København og i 1845 konstitueret toldbetjent i København, men kaldes samme år også købmand. I 1846 kom han til Rødby, hvor han var toldbetjent indtil 1851, da han flyttedes til Maribo, hvor han døde 1857. De havde fem børn (XV,27-31), hvoraf de 4 bortkastede "e" i Barfoed og skrev sig Barfod.

Børn

1. Hans Peter Barfod, f. 11 maj 1834, Køge , d. 4 sep. 1892, Ålborg

2. Anna Marie Adelaide Barfod, f. 24 maj 1836, Køge , d. 24 nov. 1909, København

3. Jens Ivar Barfod, f. 1 jan. 1840, Køge , d. 29 jun. 1913, Esbjerg

4. Caroline Amalie Barfoed, f. 17 apr. 1845, d. 4 jul. 1845

5. Laurits Christian Clausen Barfod, f. 17 apr. 1845, d. 4 sep. 1906

CHRISTIANE LORENTINE DREYER:

15-5-1779

AO.Østrup ops. 9

15 maj blev min hustru Christiane Dreyer forløst med min Datter som samme dag blev hjemmedøbt og kaldet Christiane Lorentine d. 31 maj i kirken baaren af ? Madam Jørgensen i Virlev? test.Forpagter Jørgensen i ???Dreyer fra Ørstrupgaard og Madam Dreyer ?? i København.

Christoffel Schwartz descendant chart researched and compiled by Michael Scott Caldwell 37-79 - 47th St. #2, Sunnyside, NY 11104-1419. e-mail msc@juno.com This ties into my line through Peter Shunk and Susannah Stahl.

Christoffer Vernersen Parsberg, til Hviderup

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I5081&tree=2

Fødsel 25 jul. 1555 Sølvitsborg (Sölvesborgs slott), Blekinge, Sverige

Død 21 maj 1600 Sødal Herregaard (Rødding, Nørlyng H., Viborg)

Bisættelse 29 jun. 1600 Viborg Domkirke (Nørlyng H.)

Begravet Astrup Kirke (Hindsted H.)

til Hviderup, Jernit, Hagesholm og Sødal (Nørlyng H.), f. 25 Juli 1555 paa Sølvitsborg, 1580—82 Hofjunker, 1589—92 forlenet m. Thisted Bispegaard, 1590 —92 m. Salten Len, 1592—95 og 1597- 98 m. Roskildegaard.

--

Christopher Fabritius født 1710 død 1787.

Hofjuveler, mønt- og stadsguardein. Gift ´med Gundel Fabritius, født Berntz.

Fabritius, jvfr. Fabricius.

Fabritius, Frederik, 1740-1829, Juveler og Stadsguardein, tilhører en gammel kjøbenhavnsk Guldsmeddeslægt. Hans Bedstefader af samme Navn (f. 1683) gjorde 1731 den Krone til Dronning

Sophie Magdalene, som endnu bevares paa Rosenborg; hans Fader, Christoffer F. (f. 1710 d. 1787), der som Svend arbejdede med paa Kronen, var gift med Gundel f. Berntz (d. 1807). Sønnen Frederik, der fødtes i Kjøbenhavn 1740, blev efter at have besøgt Paris, London og Berlin, bl. a. for at undersøge Guardeinforholdene i disse Byer, 1767 Faderens Medhjælper i Stadsguardeinembedet, som han selvstændig overtog efter Faderens Død og bevarede til 1823. 1771 omtales hans Mesterstykke med stor Berømmelse, 1778 blev han Hofjuvelér, og 1786 anlagde han en Plet- og Knapfabrik i Kirke-Saaby, som imidlertid ikke ret lykkedes. I de fattige Tider i Aarhundredets Begyndelse maa det være gaaet tilbage for ham; 1819 ansøgte han om Bevilling til at drive et Hørhegleri. Han var gift med Catharine Marie f. Bruun (f. 1758 d. 1837) og døde 1829. En af hans Sønner, Jacob Gregorius Graah F. (f. 1791 d. 1846), var Stadsguardein i Kjøbenhavn 1827-31.

Fabritius-sølv er ingen stil-, men en periodebetegnelse, der bruges om det sølv, som guardein-familien F. har godkendt lødigheden af i dansk sølvs storhedstid fra rokokoen til empiren. Den første, Christoffer F. (1749-85), stemplede med et F, nr. 2, Frederik F. (1783-1823), brugte en række perler som sit F. De var begge to selv sølvsmede, og sølv fra deres tid er meget efterspurgt. Nr. 3, Jacob F., virkede fra 1827-31 og var udelukkende embedsmand.

Fabritius sølv

En betegnelse, der ofte vil vise sig at være misvisende: sagen er, at tre medlemmer af familien F. var guardeiner i København. Den første var Christoffer (1710-87), den anden, Frederik (1740-1829) og endelig den tredje, Jacob Graah F. (17911846).

Christoffer F. var guardein 1749-85, indtil 1761 var han både mønt- og stadsguardein, men da de to embeder herefter adskiltes, fortsatte han som stadsguardein. I 1767 gik sønnen Frederik ind i guardeinembedet som faderens hjælper, og fra 1783-1823 var han selv stadsguardein. Begge disse mænd var uddannede guldsmede og fremstillede altså også selv sølvvarer, men tillige finder man deres guardeinmærker på mange genstande, som skyldes andre guldsmede, og disse mærkers tilstedeværelse har medført at sølvtøjet - aldeles uberettiget - har fået navnet F.s. Jacob Graah F. var ikke selv guldsmed, kun embedsmand, han bestred guardeinembedet i tre år, fra 1827-31.

Misvisende betegnelse for dansk sølv stemplet af stadsguardein-dynastiet F. Første guardein er Christoffer F - 1749-85 (stemplet med et F), sønnen Frederik F - 1783-1823 (stempler med F med perler rundt om F'et). Fra 1827-31 er juristen Jacob F. guardein. 1700-tallet er dansk sølvs store periode.

Fra: http://www.antikabc.dk/frontpage.aspx?id=0&dbid=3164