Notater

Bornholm, Nørre, Klemensker, Klemensker 11 Distrikt, et Hus, 22 48 Sl. Gr., FT-1870, C3951Navn: ÙCtabÙDAlder: ÙCtabÙDCivilstand: ÙCtabÙDStilling i husstanden: Erhverv: ÙCtabÙDFødested:Kirsti

ne Lovise Sonne 50 ÙCtabÙDEnkeÙCtabÙDHusmoderÙCtabÙDÙCtabÙDKlemensker SognGeorgine Lovise Sonne 25 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDBarnÙCtabÙDÙCtabÙDKlemensker SognPeter Christian Sonne 11 ÙCtabÙ

DUgiftÙCtabÙDBarnÙCtabÙDÙCtabÙDKlemensker SognRikard Alfred Jørgensen 1 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDPlejebarnÙCtabÙDÙCtabÙDKlemensker SognJens Peter NyboeÙCtabÙD28 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDLoger

endeÙCtabÙDSmedÙCtabÙDHasle

Bornholm, Nørre, Klemensker, Klemensker, et Hus Lynglod, 69, FT-1880, C3964Navn: ÙCtabÙDAlder: ÙCtabÙDCivilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: ÙCtabÙDFødested:Jakob Peter Nyebo 39 ÙCtabÃ

™DGiftÙCtabÙDSmed, HusfaderÙCtabÙDÙCtabÙDHasleJørgine Lovise Kjerstine Nybo F. Sonne 37 GiftHans HustruÙCtabÙDKlemensker sognAnna Lovise Karoline Nybo 9 UgiftÙCtabÙDDeres DatterÙCtabÙDKle

mensker sognEmma Oliva Marie Nybo 4 UgiftÙCtabÙDDeres DatterÙCtabÙDKlemensker sognRikart Alfred Vigo JørgensenÙCtabÙD11 UgiftÙCtabÙDPlejesønÙCtabÙDÙCtabÙDKlemensker sognKjerstine Lovise

Bornholm, Nørre, Klemensker, Klemensker 16 Distrikt, en Gaard, 8, FT-1870, C3951

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Anders Koefoed 38 Gift Husfader Jordbruger Nyker Sogn

Christine Marie Koefoed 31 Gift Husmoder Rutsker Sogn

Andrea Christine Koefoed 9 Ugift Datter Klemensker Sogn

Johan Vildhelm Gundberg 21 Ugift Tjenestekarl Nyker Sogn

Jørgen Larsen 19 Ugift Tjenestekarl Olsker Sogn

Christian Larsen 18 Ugift Tjenestekarl Hasle

Jørgen Peter Pedersen 15 Ugift Røgter Rutsker Sogn

Laurits Andreas Nielsen 14 Ugift Tjenestedreng Hasle

Ane Christine Jensen 25 Ugift Tjenestepige Klemensker Sogn

Ane Christine Pedersen 17 Ugift Tjenestepige Rutsker Sogn

Bornholm, Nørre, Rutsker, , et Hus, 61/6, FT-1845, A0601

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Hans Peter Hammer 45 gift Fisker og Husmand Rutsker Sogn - Bornholms Amt

Ane Margrethe Kaas 58 gift hans kone [Hans Peter Hammer] Rutsker Sogn - Bornholms Amt

Peder Michelsen Krach 35 ugift hans stedbarn [Hans Peter Hammer] Rutsker Sogn - Bornholms Amt

Bodil Kirstine Krach 28 ugift hans stedbarn [Hans Peter Hammer] Rutsker Sogn - Bornholms Amt

Vevst Peter Hammer 19 - deres barn Rutsker Sogn - Bornholms Amt

Ane Margrethe Hammer 17 - deres barn Rutsker Sogn - Bornholms Amt

Bornholm, Nørre, Sandvig Købstad, Strandvejen, Sandvig, 369k, Forhus-Sidehus, 1, FT-1921, C9949

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Andrias P. Nybo 24/6 1888 Gift Husfader Arbejdsmand Olsker

Kirsten Marie Nybo 12/8 1887 Gift Husmoder Linaa

Anna Marie Nybo 10/3 1917 Ugift Barn Allinge

Hans Simon Nybo 7/2 1919 Ugift Barn Allinge

Bornholm, Sønder, Povlsker, Poulsker, No 3, Gaard. 14 Selveier, 19, FT-1834, B5543

Navn: tAlder: tCivilstand:ttStilling i husstanden:ttErhverv:ttFødested:

Hans Peter Sonne t49 tGiftttMandt

Mette Marie Sonne t49 tGiftttKonet

Herman Olsen Sonnet18 tUgiftttBørnt

Peter t10 tUgiftttBørnt

Adolph t7 tUgiftttBørnt

Cathrine Munch t16 tUgiftttBørnt

Sejer Nielsen Holm t44 tUgiftttTjenestefolkt

Maren Kirstine Klarupt20 tUgiftttTjenestefolkt

Bornholm, Sønder, Povlsker, Poulsker, en Gaard, 64, FT-1840, B6278

Navn: tAlder: tCivilstand:ttStilling i husstanden:ttErhverv:ttFødested:

Hans Peter Sonne t55 tGiftttGaardmandt

Mette Marie Sonnet 55 tGifttthans Konet

Herman Olsen Sonnet24 tUgiftttderes Børnt

Peter Hansen Sonnet15 tUgiftttderes Børnt

Adolph Sonne t 13 tUgiftttderes Børnt

Seier Nielsen Holm t50 tUgiftttTjenestefolkt

Birgitte Dorthea Pih lt18 tUgiftttTjenestefolkt

Bornholm, Sønder, Povlsker, , en Gaard, 19, FT-1850, B7594

Navn: tAlder: tCivilstand:ttStilling i husstanden:ttErhverv:ttFødested:

Hans Peter Sonne t65 tGiftttGaardmand, HuusfadertBodilsker

Mette Marie Sonne t65 tGifttthans KonetAaker

Hermann Olsen Sonnet34 tUgiftttDeres SønnertPoulsker

Adolph Sonne t23 tUgiftttDeres SønnertPoulsker

Peter Sonne t25 tUgiftttDeres SønnertPoulsker

Seier Nielsen Holm t62 tUgiftttTjenestefolktPoulsker

Anne Kirstine Monsdattert23 tUgiftttTjenestefolktPoulsker

Marie Dorothea Muncht7 tttPleiebarn, DatterdattertAaker

Bornholm, Sønder, Aaker, , 36. Selvejergaard, 36, FT-1801, B1589

Navn: ÙCtabÙDAlder: ÙCtabÙDCivilstand: ÙCtabÙDStilling i husstanden: ÙCtabÙDErhverv: ÙCtabÙDFødested:

Ole Evert SonneÙCtabÙD 33 ÙCtabÙDgiftÙCtabÙDHusbondeÙCtabÙDBonde og Gaardbeboer, Corporal ved DragonerneÙCtabÙD

Ane Katrine MahlerÙCtabÙD 26 ÙCtabÙDgiftÙCtabÙDHans KoneÙCtabÙDÙCtabÙD

Hans Nicolaij Sonne ÙCtabÙD8 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDderes BørnÙCtabÙDÙCtabÙD

Las MahlerÙCtabÙD 6 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDderes BørnÙCtabÙDÙCtabÙD

Maren Kistine SonneÙCtabÙD4 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDderes BørnÙCtabÙDÙCtabÙD

Niels Kristian RandersÙCtabÙD1 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDderes BørnÙCtabÙDÙCtabÙD

Johanne RandersÙCtabÙD 58 ÙCtabÙDEnkeÙCtabÙDKonens ModerÙCtabÙDPræsteenke, Har PensionerÙCtabÙD

Johanne Magrete SonneÙCtabÙD26 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDHusbondens SøsterÙCtabÙDÙCtabÙD

Peder Andersen ÙCtabÙD22 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDTienestefolkÙCtabÙDÙCtabÙD

Mads HenriksenÙCtabÙD 18 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDTienestefolkÙCtabÙDÙCtabÙD

Carl MunkÙCtabÙD 13 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDTienestefolkÙCtabÙDÙCtabÙD

Birte PedersdatterÙCtabÙD 23 ÙCtabÙDugiftÙCtabÙDTienestefolkÙCtabÙDÙCtabÙD

Bornholm, Sønder, Neksø Købstad, , Udenf. Byen, 277, FT-1890, C2115

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Hans Kofoed Sonne 35 Gift Husfader Agerbrug Nexø

Ane Mathea Sonne f. Holberg 31 Gift Husmoder - Nexø

Ole Edvard Sonn 3 Ugift Barn intet Nexø

Oline Hansine Olsen 18 Ugift Tjenestetyende Tjenestepige Snogebæk [Povlsker sogn]

Anine Christine Bergithe Kjøller 14 Ugift Tjenestetyende Tjenestepige Bodilsker

Hans Peter Larsen 20 Ugift Tjenestetyende Tjenestekarl Bodilsker

Bornholm, Sønder, Povlsker, Poulsker Sogn, Bornholms Amt, , 127, FT-1890, B7589

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Ole Jensen Skov 29 Gift Husfader Murer Do [Povlsker]

Karen Kirstine Matea Skov 33 Gift Husmoder Hustru Do [Povlsker]

Filius Jensinius Skov 8 Barn Do [Povlsker]

Anna Dorthea Skov 6 Barn Do [Povlsker]

Markus Andreas Matias Skov 4 Barn Do [Povlsker]

Karen Johanne Margrethe Skov 2 Barn Do [Povlsker]

Bornholm, Nørre, Allinge Købstad, Søndergade, 135, Forhus, 1, FT-1921, C9778

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Laurits Mathias Nybo 18/9 1881 Gift Husfader Tilf. Arbejde Rutsker Sogn, Born. Amt

Anna Dorthea Nybo 17/9 1883 Gift Husmoder Intet Poulsker

Hans Peter Nybo 19/8 1906 Ugift Barn Olsker

Ellen Gudrun Nybo 16/3 1910 Ugift " [Barn] Rutsker

Dagny Esther Nybo 30/8 1912 Ugift " [Barn] Rutsker

Ejvind Ejner Nybo 20/3 1915 Ugift " [Barn] Allinge

Karl Ove Nybo 28/11 1917 Ugift " [Barn] [Allinge]

Børge Kristian Nybo 10/3 1920 Ugift " [Barn] [Allinge]

Bornholm, Vester, Rønne Købstad, Vestre Kvarter, Storegade Matr. nr.643, 1, FT-1870, B2092

Navn: ÙCtabÙDAlder: ÙCtabÙDCivilstand: ÙCtabÙDStilling i husstanden: ÙCtabÙDErhverv: ÙCtabÙDFødested:

Harald Bolivard SommerÙCtabÙD32 ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDHusfaderÙCtabÙDKøbmandÙCtabÙDRønne Købstad - Bornholms Amt

Agnes Caroline SommerÙCtabÙD26 ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDHusmoderÙCtabÙD-ÙCtabÙDNyker Sogn - Bornholms Amt

Anna Sophie SommerÙCtabÙD1 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDbarnÙCtabÙD-ÙCtabÙDRønne Købstad - Bornholms Amt

Andreas Peter NyboeÙCtabÙD23 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙD-ÙCtabÙDHandelsbetjentÙCtabÙDHasle Købstad - Bornholms Amt

Julie Margrethe SchovÙCtabÙD16 ÙCtabÙDUgiftÙCtabÙDTjenestetyendeÙCtabÙD-ÙCtabÙDAllinge Købstad - Bornholms Amt

&nbsp

&nbsp

&nbsp

&nbsp

&nbsp

&nbsp

Navn: Nyboe, Andreas Peter Stilling: Købmand

Alder: 25 Bestemmelsessted: New York

Kontrakt nr.: 283200 Forevisningsdato: 9/5/1871

Fødesogn: ?

Sidste oph.sogn: ? Sidste oph. amt: ? (Dansker)

Sidste oph.sted: Hasle Bestemmelses land: USA

Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State

Skibsnavn: Indirekte

IDkode: I7172N1212

Bornholm, Vester, Rønne Købstad, Diverse, Markjorder, Gads Huse, Nr. u 36 c, Forhus / 1, FT-1921, C5433

Navn: ÙCtabÙDAlder: ÙCtabÙDCivilstand: ÙCtabÙDStilling i husstanden: ÙCtabÙDErhverv: ÙCtabÙDFødested:

Thorove JohnsenÙCtabÙD 28/3 1866ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDHusfaderÙCtabÙDSkorstensfejerÙCtabÙDKøbenhavn

Laura Mathilde JohnsenÙCtabÙD10/12 1878ÙCtabÙDGiftÙCtabÙDHusmoderÙCtabÙDÙCtabÙD Poulsker

Johanne Margr. JohnsenÙCtabÙD9/7 1908ÙCtabÙD UgiftÙCtabÙDBarnÙCtabÙDÙCtabÙD Rønne

Fritge Helene JohnsenÙCtabÙD2/11 1912 UgiftÙCtabÙDBarnÙCtabÙDÙCtabÙD København

Karen Johanne SkovÙCtabÙD 5/11 1887ÙCtabÙD UgiftÙCtabÙDSlægtningÙCtabÙDSyer, HusgerningÙCtabÙDPoulsker

Bosat Arnold Nielsens Boulevard 23, Hvidovre.

Bosat Atherton, Davison Michigan, USA.

Kilde Agnete Larsen, Øsløs.

-------

New York passager liste. Skibets navn: Oscar Li. Sejler fra København. Ankomst den 1. juni 1927.

Erik født o.1925

Kilde: ancestry.com

Bosat Brund.

Bosat Det Grønne Palæ i Gjern. Aage aftjente sin værnepligt i Padborg og Århus og hjemsendtes som korporal. Han fik derefter arbejde på Midtjysk Fjerkræslagteri.

Bosat Fredensvej 31, Vraa 1970.

Bosat Fredensvej 31, Vraa 1970.

Bosat Graderup ved Harndrup, Fyn 1970.

Bosat Graderup, Brenderup sogn 1970.

Kristian gik i skole i Thisted. han arbejdede en tid ved landbruget og begyndte derefter som gartner.

Bosat Hvam ved Kjellerup 1960.

Bosat Højstrupvej 123, Øsløs.

Kilde: Slægten Vigsø fra Øsløs sogn.

FT. Øsløs 1930, OP.50. Familien har 6. levende børn, 2. børn er døde.

Bosat i Slagelse

Bosat i Trankebar. Gift m. en hollandsk kvinde. 3 døtre, gift m. engelske

Bosat Lavetten 7, Herlev 1970.

Mads gik i skole i Skinnerup og Thisted.

Han blev frisørsvend i Bedsted Thy, han blev selvstændig i 17 år, hvorefter han havde frisørforretning i Esbjerg i 2 år. Han bosatte sig i København, hvor han bestyrede en herrefrisørsalon i Gentofte i ca. 2 år. Han har senere arbejdet 8 år på Ruko. Igen skiftede han til Plasticfabrikken Papyrotex.

Bosat Lavetten 7, Herlev 1970.

Mads gik i skole i Skinnerup og Thisted.

Han blev frisørsvend i Bdested Thy, han blev selvstændig i 17 år, hvorefter han havde frisørforretning i esbj

erg i 2 år. Han bosatte sig i København, hvor han bestyrede en herrefrisørsalon i Gentofte i ca. 2 år. Han har senere arbejdet 8 år på Ruko. Igen skiftede han til Plasticfabrikken Papyrotex.

Oplysningerne er fra bogen "Slægten Vigsø i Øsløs sogn".

Bosat matr. nr.21b. Kilde: Kilde: FT. Øsløs 1906. OP.33. - FT. Øsløs 1930 OP.11.

Bosat Nors Havreland.

Bosat Nors Havreland.

Bosat Vester-Sottrup 1970.

Bosat Winthersmøllevej 60, Thisted.

bosatte sig med ægtefællen som pedelfolk på et missionshotel i Græsted (oplyst af Emil Hansen dec 2009)

Gift med Niels Ludvig Hansen.

Brev fra Elise Bunde til Johanne Kjeldsen

Hestbæk 27/1, 1919

Kjæreste Johanne!

Det var en meget stor Overraskelse; den store Gave, Gemalen kom hjem med til mig, men Johanne alt altfor meget, der er slet ingen Mening i at sende saadan en deilig Fugl, jeg kan jo ikke blive ved saadan bestandig at modtage og aldrig gøre igjen, kunde Du det mon? Imidlertid siger jeg Dig saa varm Tak for Dyret, som sikkert skal smage ganske fortrinligt, vi skal tænke paa Dig naar vi nyder den. Saa faaer Du og Dine Tak for den gode Behandling i alle har tildelt min Husbond, endnu er han veltilpas ja ????? synes jeg nok er temmelig slem, den kjære Tobak og Cigar skal jo nok melde sig, det var nu rart at faa han hjem igjen særlig til Søndag, da Familierne her omtrent holder sig hver paa sit Gebet, Alfred er den eneste der er her en Deel, han var og Bundes Stedfortræder om Natten. Endnu ere vi alle raske, men det vilde være forunderligt om vi skulde gaa fri for den spanske, da vi er omgivet af den paa alle Kanter, men vi maa jo takke for hver Dag der gaar hen. Hedda kom hjem i Lørdagsaften fra Luisendal hvortil hun tog Tirsdag, hun blev afløst af Margrethe Østergaard, fo? fruen var kommet op men temmelig s?si og medtaget; en Kone han fik til Hjælp blev syg efter to Dages Virksomhed og maatte reise; vi paaskjønne vist ikke hvor godt vi har det. Den 30 vil vi helst have gaaer helt stille hen; hellere see nogle gode Venner den 16, det er en Søndag med høi Maaneskin og Bunde siger nok han vil ikke have Gjæster, men det kjender Du vist ogsaa af egen Erfaring, naar Dagen kommer og Ingen viser sig, hvor lang den da synes at blive for Vedkommende selv. Mon der er Haab om, snart at faae M.A. hjem, ikke fordi vi komme der, men Tanken om det tomme Lerkenfeldt er saa kjedelig, jeg her ikke engang været henne at see til Lilli og hun har nu altid været meget opmærksom mod os. Ja endnu engang en kjærlig Tak for Din store Gave og Kjærligheden der er dens Aarsag; hils min kjære Broder med Døtre og Du selv faaer Tak og Hilsen fra Din hengivne Svigerske.

Elise Bunde.

Hestbæk 19 – 5 – 1921

Kjære Johanne! For den smukke Fest sender jeg en Tak, det var rart at være Deeltager, end mere rart, naar den nye Familie er saa tiltalende og lige til, som Eriks Slægt syntes at være, for os, som dog ere helt fremmede for dem. Turen til Lerkenfeldt gik godt, Hilmar var slet ikke tilpas, jeg troer han frøs paa Hjemturen, derimod syntes jeg M.A. saae vel ud kun lidt træt; vi kom hjem, samme Aften og blev særlig venlig modtaget da det saae ud til at alt var lukket, kom dog efter haanden den ganske Familie frem og da Bunde skyndte sig i Seng, holdt vi andre en længere Sladder i Kjøkkenet, anbragt paa alle mulige Steder; saa om Tirsdagen kom Reationen, for C?pitains Vedkommende, saa jeg foretrak at forsvinde i Haven og plante, nu syntes alt at være i Orden igjen. Det var nu to herlige Dage, som jeg i Tankerne leve om og om igjen. Tak for dem, og saa kun de kjærligste Hilsner til Dig og hele Familien fra Din hengivne

Elise Bunde.

Julie Kjeldsen, gift Rambusch skriver følgende i ”Slægten” nr. 31

Tale for

Fru Elise Bunde, d. 30/1 1916

" Jeg føler trang til at udtale nogle af de tanker, som min søster Elises liv og færd har givet anledning til. Der kunne være mange forskellige sider at fremdrage, men for ikke at blive for langstrakt, vil jeg holde mig til de seneste år og tale om Elise som søster.

I 1910, da der var sygdom og sorg på Valstedgård, betænkte du dig ikke på at tage dertil og blev der en trøst for broder Alfred og en støtte og rådgiver for hans børn.

I 1915, da søster Mathilde blev syg i Hobro, behøvedes kun et lille vink, så var du hos hende og borttog ensomhedsfølelsen og erstattede savnet af den nære familie, hun blev bedre og du mente hun gik helbredelsen i møde og forlod hende, men den udeblev, og tilstanden forværredes, så kom du igen, og hun havde dit trofaste sind at udtale sig for, indtil hun af søvnen gik ind i døden, hendes sidste bevidste indtryk var, at fuglene sang ”Godmorgen” og ”Goddag”, og sikkert blev det en god dag, idet hun mødte sin Frelser. Atter i 1915 ringede sørgeklokkerne, da var det i Stilling, og du var der med kærlig deltagende trøst og støtte for søster Kirstine. I nov. var det hende, som kraften svigtede og du var med til at yde hende trøst og pleje sammen med hendes mand, datter, broder og svigerinde. Jeg har tænkt på Grundtvigs salme " At sige verden ret farvel ", hvor der står om en døendes bøn, " kom i den sidste nattevagt i en af mine kjæres dragt, og sæt dig ved min side ". Du har været med i den nattevagt, og den har Evighedsbetydning. Men jeg vil nu ikke blot dvæle ved, hvor sorg var tilhuse, jeg tænker også på de mange mange gange, hvor glæden var i forgrunden og hvor det gjaldt om at finde et festligt udtryk for den, da var du også tilstede med råd og beslutsom dåd, ja svigerinde Johanne fra Valsted erklærede med overbevisningens fulde kraft, at de aldrig havde kunne holde Sølvbryllup, hvis de ikke havde haft Tante Is. - Skulle vi sige søster Elise tak for tiderne, der er svundne og ønske, at hun må opleve mange glædesfester og trods de 7 gange 10 år have kraft til frendeles at være en støtte og hjælp for " den kjære familei " Julie Rambusch, ( stor søster )

E. Rambusch, skrev i anledning af Johannes A. Bundes 90 års fødelsdag bl.a. følgende, i bladet " Slægten, nr. 55, 1927.

"… Bunde tilbragte sine første skoleår i Frederikssund, hvor hans fader virkede som læge. De store begivenheder i 1848 sendte deres dønninger også ind over denne lille, fredelige by, den fik et kompagni virkelige soldater i kvarter. Drengene grebes af krigsbegeistring, formerede deres eget kompagni med Bunde som fører og exercerede hver dag under vejledning af en af de indkvarterede løjtnanter. Men efter et års forløb afbrødes denne første uddannelse til fæderlandsforsvarer ved at Bunde sendtes til Hillerød for at gennemgå den derværende lærde skole. I nærheden lå jo det store stutteri, og ved sit kendskab til stutmester Lørups søn var Bunde tit med til at røre de fyrige heste og uddannedes til en øvet rytter.

Efter at være konfirmeret i Frederiksborg Slotskirke kom han i apotekerlærer på Kong Salomons apotek i København, hvor han var i 3 år. Det var en stræng tjeneste, der varede fra kl. 7 om morgen til kl. 23 aften og kun med frihed hveranden søndag. Værst var der andet år, da landet hærgedes af en koleraepidemi og det næsten var umuligt at tilfredsstille det overvældende krav om medicin.

Som 18-årig tog B. medhjælpereksamen, hvorefter han var 1 år i Holbæk, 2 år i Nibe, 1 år i København og 1 år i Assens. Og så måtte han, efter flere udsættelser, aftjene sin værnepligt. Han blev optaget på den reserveofficers-aspirantskole for fodfolket der oprettedes i 1861 med Kap. Schøning som chef. Efter 8 mdr. skrap uddannelse, blev han d. 3. feb. 1862 udnævnt til sekondløjtnant i Krigsreserven og ansat ved 14de Bataillon med garnison i Ratzeburg.

Efter hjemsendelsen fik B. til aug. 1862 plads på et nyoprettet landapotek i Farsø, hvor der tillige anlagdes en fuldstændig kolonialhandel, så det blev en ret alsidig virksomhed. Men allerede d. 20. aug. blev B. indkaldt til 1 måneds øvelse ved 14de bataillon under manøvrerne om Dannevirkestillingen, og efter denne blev B. d. 18. okt. 1862 sendt til 22de bataillon, som lå I København og havde oberstløjtnant Falkenskjold til chef. Ved denne bataillon gjorde Bunde 1 måneds tjeneste under sep. manøvren I 1863 til indøvelse ag Dannevirkestillingens forsvar og indkaldtes atter i nov. 1863, men denne gang til deltagelse i den skæbnesvangre krig.

D. 30. dec. indskibedes regimentet, 22de regiment, til Flensborg, hvor det ankom næste morgen for et par dage senere at marchere sydpå og indkvarteres, først I Sønder Brarup, men fra midten af januar 1864 i og omkring Løit som reserve for hærens venstre fløj, der havde stilling langs Slien.

Efter tilbagetoget fra Dannevirke deltog regimentet I forsvaret af Dybbølstillingen på dennes venstre fløj, hvor Bunde oftere havde sin plads I eller nær skandsen nr. 2 og var med I flere træfninger. Særlig kan nævnes hans deltagelse I kampen d. 22. feb. 1864. Fjenden havde trængt regimentets forreste kompagni ud af Dybbøl by og besat et gærde, hvorfra han rettede en meget generende ild mod vor andre stillinger. Efter opfordring fra premierløjtnant Esmann, deltog Bunde med sin deling I 5. Kompagnis modangreb, hvorved fjenden forjoges fra det pågældende sted, og de danske ved et rask fremstød på ny gjorde sig til herre over Dybbøl by.

Straks efter kampens ophør fik B. den store glæde på selve valpladsen og foran fronten af sine folk at modtage en varm lykønskning af regimentchefen, Oberstløjtnant Falkenskjold og senere, da kompagniet efter at være afløst fra forpoststillingen holdt hvil I Sønderborg, at blive kaldt ind til regimentchefen, som påny her I officerskorpsets påhør holdt en smuk tale til ham og udtalte sin påskønnelse af hans færd.

Også d. 28 marts deltog 7. Kompagni I afvisningen ag fjendens alvorlige angreb og d. 18. april var kompagniet atter I stillingen nær Skandse nr. 2, da stormen brød løs, kompagniet blev straks aldeles omringet af fjenden, som var trængt igennem forreste linie på et nordligere punkt, og efter en kortvarig, men energisk kamp blev det overmandet og taget til fange. I sin senere indsendte rapport udtalte kompagniet, at det må " atter her fremhæve Bundes gode forhold overfor fjenden ", og denne udtalelse støttedes af regimentet.

I maj blev Bunde med flere indstillet til den Tapperhedsmedaille, som efter sigende skulle tildeles dem, der viste særligt mod eller konduite overfor fjenden. Prægning af denne medaille blev virkelig på krigsministeriets indstilling befalet af Kongen, d. 29. maj 1864, men den kom aldrig til udførelse. ( Den senere uddelst ”Erindringsmedaille” er noget helt andet )

Som krigsfange blev Bunde ført til Graudenx, dog ikke til en skummel tugthuscelle, men til - som fange på æresord - at færdes med fuld frihed I byen og omegnen, behandlet med opmærksomhed af officerskorpset og med stor venlighed som velset gæst ef egnens godsejere med damer. Hvem der kender Bundes enestående evne til at blive centrum e ethvert selskab og til at skabe liv og lystighed omkring sig, kan nok ane, hvor stor lykke han gjorde på ballerne og forstå, at han ved en sådan lejlighed blev så behængt med Kotillonsordner, at en gammel Oberst sammenlignede ham med en fransk Maréchal, hvortil Bunde selv stillede det mere beskedne ændringsforslag: " eller et pyntet fastelavnsris ".

Efter krigsfangernes frigivelse, kom Bunde 1. Aug. tilbage til sin tidligere plads I Farsø, hvor han blev til aug. 1966, da han opgav pladsen for at berede sig til at stifte eget bo. D. 1. april 1867 oprettede han en landhandel, ”Godthåb”, en parcel af Hestebækgård ved Limfjorden. Det lykkedes for B. ved sin energi og dygtighed at vinde et stort opland og oparbejde en betydelig forretning. Men da Hobro - Løgstør banen blev bygget og dens drift fremkaldte og udviklede stationsbyerne til en slags småkøbsæder, begyndte Ålestrup, Østrup, ja endog Års at grave stærkt I yderkredsen af Bundes opland og de opdukkende landsbyforretninger tog hver deres part, især af butikshandlen, så at det I 1905 blev skønnet at nedlægge hele forretningen I Hestbæk.

I 1925 flyttede det gamle ægtepar til Ålborg eller rettere til Hasseris, hvor en datter gør alt for at berede dem en så lys livsaften som mulig, medens den yngste søn driver det til ”Godthåb” knyttede landbrug.

Skønt Bundes aktive tjeneste I hæren kun var kort, går han I den grad op I den, at man tit må tænke, at det I grunden var den, som var hans egentlige liv. Han vedbliver I sin høje alderdom at føle sig knyttet til hæren. Det var ham en stor tilfredsstillelse, at han d. 8. juni 1892 blev udnævnt til Kaptajn I forstærkningen, hvorefter han som chef for 39te bataillons 2. Kompagni I en årrække ledsagede Bataillomschefen Oberstløjtnant Worm på mønstringsrejserne.

En endnu større glæde beredtes ham ved tildelingen af Dannebrogsordenend Ridderkors, d. 7. juli 1911.

Brigader til fods 29 november 1744, Generalmajor 15 juni 1742, Kommandant i Fredericia 6 november 1744, Generalløjtnant 31 marts 1751, kommandant i Glückstad 5 april 1752, Kommandant i Rensborg 11 april 1753, Dimitteret 17 maj 1758.

Kilde: J.C.W. og K. Hirsch, Danske og Norske Officerer 1648-1814, VIII,3 side 329-330.

Brødrene Georg og Victor Johan dannede det senere i Nakskov kendte købmandsfirma Bøttern (Winchell Bøttern).

Kilde: Margarete Hermann Bøttern BK 05 skrevet på Gunvers stamtavleoversigt

Ejer af Fredsholm

EB

Brødrene Laurits og Julius Bøttern førte faderens ?-firma videre, men Julius Bøttern overlod senere firmaet til farbroderen Victor Johan Bøttern købmandsgården i Nyborg.

Buried in Antioch Cem., Decator Co., In. or McConnel-Mozingo Cem., Washington Twp., Decator Co., In.

Buried in Antioch Cem., Decator Co., In. or McConnel-Mozingo Cem., Washington Twp., Decato

r Co., In.

Buried in Antioch Cem., Decator Co., In. or McConnel-Mozingo Cem., Washington Twp., Decator Co., In.

By: Århus Købstad Amt: Århus

Borger: Frederik Pontoppidan

Alder: [30] Hovederhverv: Købmand

Oprindelsessted: [Bogø]

Borgerskabsdato: 20. April 1846

Borgerbogens data:

Byfoged, Landeværnsmajor d. 1830 som Herredsfoged for Aars og Slet Herreder

Båren af Fruentimmer Andrea Olsdatter af Esbønderup.

Fadderne: Pigen Sophie Olsdatteraf (?) (?) Jens Madsen af Græsted, (?) Niels Jensen af Græsted og Søren Pedersen af (?)

Båret til dåben af sin faster, Anne Didriksen på Romsø og hendes mand Dideriksen

10 børn

Børge Rønne blev efter flere måneders cykeltur til Spanien i 1930 (kronikker i Helsingør Dagblad 27.9.30 - 02.02.1931) ansat som journalistelev ved dagbladet "Nordsjælland" fra 1. feb. 1931. Fra 7.03.1933 til 1.11.1933 gjorde han tjeneste i Søværnet, først ved flyvevæsnet (første flyvetur) senere på inspektionsskibet "Hvidbjørnen" under togt til Grønland og Island.

I årene derefter virkede han free lance som fotograf og korrespondent til Berl.Tid., B.T., og Berl. Aftenavis. 1934 deltog han forhyret som messedreng på et togt med Kap York Peters skib, en tremastet motorskonnert, der skulle til Thule, for at afvikle Knud Rasmussens dødsbo. En kort periode vikariat på Helsingør Dagblad. I 1935-36 ramtes han af lungehindebetændelse og tilbragte ca. halvandet år på Fakseringe Sanatorium. Fra 1940 til 1946 filial-redaktør i

Helsingør for Frederiksborg Amts Avis med kontor Sct. Annagade 4,1.sal.

Søsteren, Grethe, fortalte dette om Børges flugt:

Han var efterlyst af tyskerne med mistanken om at han var bagmand for at hjælpe jøderne over sundet.

en dag i 1943 mødte tyskerne op på redaktionen - spurgte efter Rønne. I forlokalet sad broderen og svarede at det var ham. Tyskerne arresterede broderen, men samtidig udviklede der sig et drama.

Børge som faktisk var til stede i baglokalet, smuttede ubemærket væk af en bagdør. Hjem til familien og havde nu den opgave at få dem i sikkerhed til Sverige. De havde en nyfødt baby (Jannik) og dette var et problem, idet babyen kunne afsløre dem under flugten, hvis han græd/skreg. Han fik derfor indsprøjtet et sovemiddel. Blev pakket ned i en kasse påtrykt et eller andet med madforsendelse/haster til Sverige.

Pakken blev varsomt overladt til postforsendelsen over Sundet. Familien blev i mørket transporteret over sundet og kunne spændt afvente deres pakke. Risikoen var stor, for havde den nyfødte overlevet forsendelsen? Jo, det havde han.

Broderen blev senere løsladt - han hed trods alt også Rønne til efternavn og selv om Tyskerne brugte mange beskidte trick, turde de ikke gøre broderen noget, da de ingen beviser havde og familien var trods alt en respekteret og kendt del af byen

Fra slutningen af januar 1944 til juni 1945 ophold som flygtning i Helsingborg, bopæl Haæaæid 26, og virkede her for den illegale transportorganisation "Øresundstjenesten" og for Dansk Pressetjeneste i Stockholm.

En beretning om den illegale tid er nedfældet i en artikel i Helsingør Bymuseums årbog 1980, side 49-84. 8. juli 1946 - 30 jun 1950 journalist på Ekstrabladet under mærket "Niels".

Eget bureau fra 1950, Dagbladet Information i tre måneder i 1952, derefter redaktionssekretær ved månedsskriftet "Det Rigtige" og senere Københavns-redaktionen af Sorø Amtstidende og Lollandstidende til 1954,

Redaktionssekretær ved "Det ny Magasin" 1954. Pressesekretær ved Nordisk Film 1955-1957 samt Dyrehavsbakken, fra 1.8.1957 ansat ved ugebladet "Femina" med talrige rejser i ind-udland, bl.a. en flere måneders rejse til det fjerne Østen i foråret 1964. 1965 ved Ritzaus Bureau, 1967 Frederiksborg Amts Avis, Hillerød, 1968 Fyns Tidende i Odense, fra 16.05 1969 til pensionering i 1978 pressesekretær ved Landbrugsrådet på Axelborg i København.

1970-78 redaktør og udgiver af tidsskriftet "Møntsamlernyt", fra 1979 til 1981 alene redaktør.

1978- tillige redaktør af Dansk Numismatisk Forenings tidsskrift "Numismatisk rapport".

Bopæl 1947: Vesterbrogade 110, sommeren 1949: Spurveskjulsbakken 26 (nu kongestien), Virum, derefter Haderslevgade 4,3, Vesterbro, og herfra til

Maglegårds allé 19.1 i Søborg. 27.9.1958 flytet til Grønnevej 253 13.1, 2830 Virum.

Marie kom til København 28.6.1947 efter invitation fra Børge. De havede truffet hinanden på en rejse, som Børge havede gjort til Czekoslovakiet.

Rejser tilsammen: Czekoslovaliet 1948, Spanien-Portugal med bus 1950, 1970 Irland rundt med landbrugsjournalisterne, 1971 tilsvarende tur Frankrig rundt,

Madeira 1974, Tyrkiet 1975, Kreta 1976, Malta 1977, Italien Rom-Sorrento 1978, Julen 78 Tenerife, Jugoslavien 1979, Acaba i Jordan dec. 79, Israel 1980,

Sicillien rundt 1981, Sri Lanka samme år i dec., Ægypten 1982, Thailand dec. 1982, Tunesien foråret 1983.

Biografier af Børge i "Danske Journalister" 1950 og følgende udgaver med 5 års mellemrum. "Helsingør Syklub" og det illegale arbejde i 1943-44 med transport af jøder over sundet omtalt i en lang række dagbladsartikler.

Beretning om Helsingør syklub i Helsingør Bymuseums årbog 1980.

Børge blev bisat fra Sorgenfri Kapel torsdag den 21 juni 2001.

Bisættelsen blev holdt i stilhed med kun familie og nærmeste venner tilstede.

Sange ved højtideligheden: Hvor smiler fager den danske kyst og Danmark, nu blunder den lyse nat.