Notater

Venskabet med Holger Drachmann, som tit kom i hjemmet Lottesminde v. Tikjøb, kom til at koste Polly og Charles' ægteskab. Hun forlod ham til fordel for Holger .D. Skilsmissen er dateret 16. april 1878.

Måneden efter sælger Charles Lottesminde til hr Kragholm fra Helsingør.

&nbsp

Ved søsteren Louises død i 1885 arver Charles en del penge som gør det muligt for ham at bygge en villa i Hillerød på skråningen ned til slotssøen i Helsingørgade. Villaen får navnet Louisehøj og er kendetegnende med sit tårn. Stedet var i mange år samlingspunkt for venner og familie, som altid blev gæstfrit og overdådigt beværtet.

Dåb: Datter af Arbejdsmand Anders Oluf Andersen 35 år. og hustru Johanne Elsina Henriette Petersen. 34 år af Over Dråby. Født 16 juli 1921 Overdråby Dråby sogn Horns herred.

Fadderne:Tømmer Jacob Nielsen Olsen og hustru Marie Jensine Olsen. Husmand Ole Andersen og barnes fader alle af Over Dråby.

Sognepræst i Dråby kirke.
Dråby kirke (Jærgerspris)

Laurits Otterstrøm skriver:
Hans opholdt sig i sine unge år i Hamborg som kontorist og korngrosserer*, men pengekrisen i 1857 ødelagde ham, og han rejste til Købennavn.Hervarhan en tid ansat ved brandforslkrlngsselskabet Danmark, som bogholder. Han var et særlig elskværdigt og godt menneske. I vinteren 1863 rejstehanmed en tuberkuløs herre til syden, kom tilbage om foråret, men blev selv efter kort tid angrebet af tuberkulose og døde heraf 1. april 1864.

• til Torup, Bonderup og Eriksholm (Merløse H.), Stenshede og Hørbylund (begge Dronninglund H.), rejste 1668-73 udenlands, bortbyttede 1683 Torup og Eriksholm til Niels Juel mod Sæbygaard (Dronninglund H.).
• Holger skrives til Rask, da han 1651 (3 år gl.) stedte Hvirring Kongetiende (Stiernholm Lensrg.) (F).

sidste mand af slægten i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Thomas Bartholin den yngre (født 27. marts 1659 i Roskilde, død 15. september 1690) var en dansk oldforsker, søn af Thomas Bartholin den ældre.

Bartholin blev 18 år gammel udnævnt (designeret) til historisk professor, 1684 til kongelig antikvarius. Hans udførlige skrift Antiqvitatum Danicarum de causis contemptae a Danis adhuc gentilibus mortis libri tres ("Om de gamle Danskes Dødsforagt", 1689) er et for sin tid enestående værk af nordisk oldforskning; desuden samlede han i sit korte liv en stor mængde håndskrifter til Danmarks historie.

1879
husmand Kristen Kristensen af Nørdam
hustru Karen Franksdatter Lambertsen, 43år

1880
Viborg, Rinds, Skals, Skringstrup, Hus, 99, FT-1880, B6283 
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: 
Christen Christensen 52 Gift Husfader, Leier Rougsø? sogn, Viborg amt 
Karen Lambertsen Frank 43 Gift hans Kone Laastrup, Viborg amt 
Karen Marie Christensen 12 Ugift deres Børn Laastrup, Viborg amt 
Ane Katrine Christensen 8 Ugift deres Børn Skals sogn 
Kristian Lambert Frank Christensen 4 Ugift deres Børn Skals 
Julius Peter Christensen 1 Ugift deres Børn Skals

1896
død 15.5.1896 Ulbjerg s. St.Thorup, Rinds h. Viborg a.
begr. 22.5.1896 Ulbjerg
Christen Christensen f.18.2.1828 Hørup sogn, Rinds h. Viborg a. (68år)
Boelsmand på Store Thorup mark, Ulbjerg sogn, 
født i Hørup (Bjerregrav) sogn, Rinds herred 18.feb.1828
af forældrene husmand Christen Christensen og Karen Andersdatter af Hørup
og gift med Karen Lambertsen. Sidste fælles bopæl Store Thorup mark.

Inger flytter i 1916 til Sølvgade 85B, 3 sal, hvor hun bliver husbestyrerinde for enkemand Hans Valdemar Daniel Serup.

Ved Folketællingen 1921, ses under Sølvgade 85, 3 sal (35) Hans Valdemar Daniel Serup og Inger Sofie Serup.
Ved Folketællingen 1925, ses under Sølvgade 85B, 3 sal (245) Hans Valdemar Daniel Serup og Inger Sofie Serup.
Ved Folketællingen 1930 ses under Sølvgade 85B, 3 sal (235) Inger Sofie Serup og datteren Helene Thea Marie Hansen, som enke og levende af pension. Hun boede året før på Lyøvej 4, 4 sal.

 til Stamhusene Hverringe (1779) og Juelsberg (1847), Kammerherre, Oberst, Amtmand.

Den nyere Slægt - [von Deden] 

• (skrev sig 1665 H. O. Petersen »gebühren« eller »genant« »von Deden«, men fra 1670 kun von Deden) til Dragsgaard og Gjerholm i Hellum H. (købt 1661 af Ingeborg Rodsteen), som han oprettede til een adelig Sædegaard (1674 taxeret til 74 Tdr. Htk.) samt Vorgaard, ligeledes i Hellum H., Bælum S. —, kom 1634 i Sorø Skole, tjente i de sidste Aar af Trediveaarskrigen som selvbestalter Fænrik i den kejserlige Hær mod den franske, deltog 1643 i Erobringen af Rothweil og Tuttlingen, sad fangen i Ueberlingen; kom, efter at have vandret 200 Mil, i Slutningen af 1649 hjem til »sit kierre Fæderne Landt«, til Uetersen, hvor han erfarede Moderens og Broderen Christophers Død, var 11 Jan. Aaret efter i Kiel, fik 1653 overdraget Sallebygaard efter Faderen, boede 1654 i Grønnegaarden i Odense, da han ansøgte Hans Schack om en Lieutenants Plads, 1659 Ltnt. i Vald. Lykkes jyske Fodregiment, fangen 24 Oktbr. s. A. ved Frederiksodde, Kapitain ved Bawijrs Reg., 1661 Oberstltnt. ved Feltherren Schacks Reg , i sydjyske nat. Inf.-Reg., 1666—75 i Garnison i Fredericia, 1676 (30 Sept.) Chef for holst. Inf.-Reg., og Kommandant i Rendsborg, pens. 1679, død 1703, bis. 19 Okt. i Bælum. Gift 10 April 1661 (egen Angivelse).

Sophie Amalie Moth,  28.3.1654-17.1.1719, Christian V's elskerinde. Født i Kbh, død på Jomfruens Egede, begravet i Kbh. (Frue k., 1734 overført til Petri k.). 1671 kom den sekstenårige pige i forbindelse med Christian V og blev snart hans elskerinde. Forholdet blev ikke længe nogen hemmelighed i hofkredse, men foreløbig trådte hun dog ikke meget frem; hun boede en tid hos en søster der var gift med proviantkommissær Nikolaj Bennick. Hendes stilling som kongens officielt anerkendte elskerinde blev først slået fast efter Griffenfelds fald da kongen forærede hende Samsø og 31.12.1677 ophøjede hende til grevinde af Samsø; ved et åbent brev af 1.1.1678 erklærede kongen desuden sine børn med hende for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Hun synes at have været temmelig ubetydelig og har vist heller ikke haft nogen som helst politisk indflydelse. Hendes indflydelse indskrænkede sig, så vidt man kan se, til at opnå forskellige personlige begunstigelser for sin nærmeste slægt. Ligeledes har man i høj grad overdrevet størrelsen af de pengesummer som kongen ødslede på hende. Alligevel var det ikke så ganske lidt, og dertil kom at børnene blev rigeligt udstyret; især var overdragelsen af det danske og norske postvæsen til de to sønner en meget uheldig måde at forsørge dem på. Naturligvis forvoldte forholdet dronningen mange fortrædigelser og tilsidesættelser. Efter kongens død levede M. et meget tilbagetrukket liv på Jomfruens Egede (som hun 1674 havde købt af Vincents Joachim Hahn), efter sigende opfyldt af dyb anger over sit tidligere liv. I Holsten ejede hun fra 1682 godserne Rixdorf og Schøneweide. Ved kongen blev hun mor til to sønner og tre døtre. Af døtrene døde de to i en ung alder, den tredje blev gift med grev Frederik Ahlefeldt (1662-1708).

Familie

F : hofmedicus Poul M. (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84). – Mor til Christian Gyldenløve (1674-1703) og Ulrik Christian Gyldenløve (1678-1719). Søster til Matthias M

BIOGRAFI:
Kilder:
Slægten Kühle, dens oprindelse og historie. af Sejer Kühle 1919
Breve og andre Papirer vedrørende slægten Kühle af Sejer Kühle 1938

Carl Nicolaus Christian von Kühle var den eneste, der førte Slægten videre. Han er født i Vinger  i Norge 15/10.1748 blev han døbt i Vinger Kirke i Norge, og Fadderne var Oberst A.C.Helm, Kaptajn J.D.Frölich, Proviantmester J.A.Tandberg, Kommandantens Frue Baronesse M.M.S. Holck og Majorinde Rummelhoff.

Militær uddannelse
Allerede som Dreng (1762) blev han Korporal ved Faderens Bataillon i Holsten. Her tiltrak han sig General St. Germains Opmærksomhed, blev 1763 sendt paa Kadetskolen, hvor han fik gratis Undervisning, opnaaede i 1769 at blive Sekondløjtnant i Kronprins Frederiks (VI's) Regiment, og samme Aar forfremmedes han til Premierløjtnant. Der fortælles fra denne Tid, at han, den Dag Faderen døde, var Vagt paa Slottet, og da Struensee og Brandt i 1792 fængsledes, var han Vagt hos sidstnævnte, af hvem han fik en Sølvsnustobaksdaase, som han dog ikke fik Lov at beholde.

1775 blev han forsat til Livgarden til Fods som Premiereløjtnant, og 1779 fik han Udnævnelse som Kaptajn ved Infanteriet. - 1778-83 ejede han  Lindved i Skaane, paa hvis Jord Ruinerne af det gamle Lindholm Slot laa, og Bränne-mölla i Svedala Sogn (Skaane). De tidligere Ejere var Vicekronfoged Johannes Dahlmann (senere kaldet Lycke) og hans Hustru Friederica Estenberg, en Søster til førnævnte Hedvig Kühle, f. Estenberg. Møllen solgtes dog igen 1781, og 1783 overgik Gaarden til Hofretskommissær, Kronlensmand Peter Flinck. Nogen varig Forbindelse med Skaane havde Kühle næppe. Det vides blot, at han 1779 blev Medlem af St. Knuds Gilde i Malmø sammen med Frøken Stina Thott;

Ægteskab
I 1779 blev han gift med Birgithe Lykke Solberg [Soelberg], f. 16/1 1762 i Kbh., Datter af Kinakaptajn, Grosserer Søren Lykke Solberg (f. 17/8 1732 i Laurvik)[1] og Ane Marie Staal (f. 16/10 1728 i Kbh.)[2]. - Nævnte Kaptajn Solberg havde i 1779, faa Aar efter at Johannes Ewald havde boet der, købt Rungsted Kro med tilhørende Parceller og kaldt den derved dannede Gaard Rungstedlund, hvor siden Karen Blixen boede.

Paa Sandholmgaard
1781-86 boede han i Nordsjælland på Sandholmgaard, hvis Hovedbygning var bleven opført af Slotsarkitekten Laurids de Turah, der ogsaa udvidede Haven, saa den blev paa 3 Tdr. land. Stuehuset, som brændte i 1834, var "indrettet til Bolig for en Familie af Stand", havde dobbelt Kvist og Taarn, og Stedet var efter Bygherrens eget Udsagn blevet "anseeligt deiligt og lystigt" .Sandholmgaard lå i Blovstrød Sogn ved den vestlige Ende af Sjælsø, og  saaledes boede de i hinandens Nærhed, medens Kühle desuden var nær ved Garnisonen, idet hans Kompagni laa paa Hørsholm Slot. - Desuden  ogsaa tæt ved den kendte herrnhutiske Præst i Blovstrød Niels Hansen Møller, der havde nær Tilknytning baade til Sandholmgaard og Rungsted.. Sandholmgaard havde tidligere været beboet af den berømte Bygmester, Oberstløjtnant (senere Generalmajor) Lauritz de Thurah, der havde bygget et nyt Stuehus, og senere af Sophie Magdalenes Hofpræst, Joh. Andr. Cramer.[3]

Paa Gaarden fødtes nu hvert Aar et Barn, saa i 1785 var Børneflokken allerede paa fem Medlemmer - Men samme Aar skete det, at Kaptajn Solberg gik Fallit. Han havde udvidet betydeligt, havde købt de sidste tre Gaarde i Rungsted og havde desuden i 1784 købt Skovlunde. Vel blev han siddende ved Ejendommen, som han først i 1803 afhændede til den tredobbelte Pris af den, han havde givet, men Kühle solgte straks Sandholm og blev samme Aar ved den ny Hærordning forflyttet til Bergen.

Bergen 1786-1802
Selvom hans Avancementsmuligheder herved forringedes, førte denne Forflyttelse dog noget godt med sig. - Bergen var dengang ikke nogen særlig kultiveret By. Henrik Steffens, der som ganske ung i 1794 var deroppe for at foretage geologiske Undersøgelser, fandt Tonen raa, hvilket for øvrigt var ret naturligt, da Byen paa det Tidspunkt befandt sig i stærk Udvikling, og Søfolk og nybagte Velhavere under Krigen gav Byen et stærkt Præg[4]

Birgithes Bladvirksomhed
Skønt Fru Birgithe stadig hvert Aar fødte et Barn, fik hun imidlertid mod til at gøre sit til Tonens Forbedring. I 1794-95 udgav hun Ugeskriftet »Provincial Lecture” hvis titel i høj Grad mindede om Claus Fastings bekendte »Provinzial-Blade« (1777-81) og »Provinzial-Samlinger« (1791), der ogsaa udkom i Bergen. - Bladet var efter vore Forhold meget ubetydeligt. Det var i Oktav med 8 Sider og udkom i 52 Numre. Hensigten var at skabe en Journal efter engelsk Mønster, og Indholdet var dels belærende Artikler (f. Eks. naturvidenskabelige), dels Noveller og Fortællinger.

Bergens teater
Adskilligt større Betydning fik dog den Indsats, Kühle ydede i norsk Teaterliv. Der havde i Bergen paa Sommersøndage været Koncerter (Musik og Sang) paa Engen bag Katedralskolen, Domkirken og Bispegaarden af Skolens Elever. Men i 1791 tog Kühle fat og arrangerede Skuespil i et lejet Lokale i Byen. Her opførtes først » Republikken på Øen« og senere »Einar Tambeskjælver«, et Par af daværende Kapellan, senere Biskop Nordahl Bruns betydeligste Arbejder. I disse Stykker, der opførtes væsentlig af forskellige militære med Fruer og Døtre, var Kühle og Hustru medspillende. Stykkerne blev senere genopført, og som Eksempel kan nævnes, at i 1793 var de rollehavende i førstnævnte Skuespil: Kaptajn Kühles Frue, Overauditør og Politimester Brandts Frue, Frøken Storm, Frøken Mecklenburg, Kaptajn Kühle, Kaptajn Grove, Doktor Monrad, Regimentsfeltskær Bull, Løjtnant Wiibe, Regimentskvartermester Schive og Løjtnant Castberg.[5] I 1794 sammenkaldte Kühle til et Møde, der blev afholdt 25. Februar; og her forelagde han, der dengang var forfremmet til Major(1799), for en betydelig Forsamling sin Plan om at danne et dramatisk Selskab. Til Lovene gav han da allerede et fuldt færdigt Udkast; Foreningen blev stiftet, og den fik straks 75 Medlemmer, blandt hvilke var Majorens nære Ven, Digteren Hauchs Fader, Stiftamtmand Hauch, Stiftsprovst Nordahl Brun, Ole Bulls Farfader, Regimentsfeltskær (senere Apoteker) Johan Storm Bull, Griegs Farfader John Grieg og dennes Fader, den skotsk-fødte Købmand Alexander Grieg og P.A.Heibergs Farbroder, Klokker Joackim Heiberg, hos hvem P. A. Heiberg havde boet i 1782-85. – Kühle blev Direktør, og allerede 24. Marts aabnedes Foreningens første Forestilling med Kotzebues: »Elskovsbarnet«; og efter den Tid gik adskillige tyske og engelske Skuespil og ikke faa dansk-norske som »Den politiske Kandestøber«, »Kærlighed uden Strømper«, »Gulddaasen« osv. Stadig var det forskellige af Byens Borgere og militære, der udførte Rollerne, og efterhaanden blev Foreningen saa stor, at Direktionen udvidede til 3 Direktører; Sekretær, Observatører samt Musik- og Balinspektør, og samtidig var der knyttet et efter Datidens Forhold ret betydeligt Orkester dertil.

Vensskabet mellem Kühle og Nordahl Bruun udtrykkes i et digt om bestigningen af Lyderhorn.

Derned var Grunden lagt til Norges første nationale Scene. I 1800 blev Skuespilhuset i Engen bygget, men Aaret efter trak Kühle sig tilbage fra Direktørposten og blev Selskabets Æresmedlem. – Medens Nordahl Brun havde været Hovedpoeten ved Teatret, havde i den forløbne Tid forskellige andre. udvist poetiske Evner, og blandt disse andre var Major Kühles Hustru. Bl. a. skrev hun til 25. Februar 1800 en Prolog, der blev fremsagt til Musik af Henrich Paulsen, og 29. Januar 1802 blev sunget en Kantate med Musik af Gotfred Bohr.[6]

Ikke alene Teatret viste Familien dogInteresse. Majoren havde i 1795 købt Stiftamtmandsgaarden, som indtil 1785 havde gjort Tjeneste som saadan, men derefter var gaaet over paa private Hænder og var bleven anvendt som Gæstgiversted, hvor Steffens boede i 1794, og hvoraf han har givet et Par Beskrivelser.[7] Denne Gaard, der hørte til Bergens anseligste Bygninger, blev ikke solgt igen før 1805. Da købtes den af Hofagent Herman Janson, fra hvem den i 1809 overgik til Svigersønnen, senere Stiftamtmand Edvard Hagerup, og ejes nu af Kommunen (Raadhusplads 9)[8]. Her samledes Bergens litterært interesserede, og herfra er det, Carsten Hauch fortæller om Danseøvelser, som en københavnsk Dansemester, Hr. Walke ledede i 1798, samme Aar som Familien Price besøgte Byen.  Digteren skriver netop:

»Det Huus, hvori Dandseskolen holdtes, tilhørte dengang en Kapitain Kyhle, som var en god Ven af min Fader og ligeledes af Nordahl Brun, i hvis lyriske Digte hans Navn forekommer. Det var en stor Bygning med fremspringende Fløie nærved Raadstuen; den plejede at benyttes hver Gang omreisende Skuespillere kom til Byen, det var ogsaa der al Prices Familie havde givet sine Forestillinger. Den staar endnu gandske som i gamle Dage, og da jeg ved mit sidste Besøg i Byen kom forbi Raadhuspladsen, kjendte jeg den strax igjen« 4).[9]

Mærkeligt nok fortælles her ikke i disse Barndomserindringer om det dramatiske Selskabs Forestillinger. Kun hører man om de Beretninger, der gives derfra af Præstefruen i Malmangers Søster; og ved Omtalen af et Besøg i 1866 fortæller han:

»Theatret stod der endnu som i gamle Dage, men Skuespillerne, som havde leget min Barndomsleg med mig, vare alle døde, ikke een af dem fandt jeg levende i den hele By.« -- -

Tilbage fra Bergen
Kühle var allerede rejst bort i 1802, Under Krigen havde Byens Befolkning ofte mærket Uroligheder. Flere Gange, f. Eks. i Vinteren 1794-95, havde franske Flaadeafdelinger maattet søge Tilflugt i Havnen, og i 1801 foretoges betydelige Forsvarsforanstaltninger, under hvilke Kühle kommanderede Garnisons-bataillonen. Men Aaret efter, samme Aar som Hauchs Fader blev Stiftamtmand paa Sjælland, forflyttedes han. Familien sejlede til København, og paa Rejsen fødtes det sidste Barn, - Nummer 23 i Rækken. Han skriver et farvelbrev til sin Nordfjordske Bataillon.

Det følgende Aar 1805 blev Kühle Oberstløjtnant ved 2. østjydske Landeværnsregiment og Toldkasserer i Horsens. Ogsaa i Jylland blev der foretaget Arbejder i Anledning af Krigen. I 1807, mens han var kommandant i Aarhus,  gennemførtes en Del Forsvarsforanstaltninger, og efter hans Plan og Tegning udbedredes det faste Batteri i Æbeltoft, der dog senere besattes af Engelskmanden. I 1807 kan man læse i Aarhuus Stiftstidende, at der stadig er en interesse for skuespilkunst. I 1808 skete Forflyttelsen til fynske Infanteriregiment med Station i Middelfart, mens tropperne var spredt langs Kysten, og der traf han lige før dennes Afsked en Ungdomskammerat, Major Carl Biehl, Charlotte Dorothea Biehls Broder, som han havde været sammen med som ung Løjtnant ved Kronprins Frederiks Regiment, og af hvem Familien har haft et Portrætmaleri, som senere er gaaet til Grunde.[10]

Her døde Kaptajn Soelberg i 1810 og havde da intet andet tilbage end en Obligation i Rungstedgaard paa 10.000 Rdl.  Ogsaa Kühle var ved at blive træt. Han havde følt sig trykket under det langsomme Avancement, hvilket han havde udtalt ved Forfremmelsen til Major[11] og senere i 1800 i en Skrivelse til Kronprinsen. I et Brev til den tidligere Kammerat ved Garden, Gesandt i Neapel, senere Friherre Herman de Schubart, mindes han den Tid, da de to sammen med den unge Grev Knuth foretog Sejlture i Sundet. Han nævner alle Kammeraterne, hvoraf ikke mindre end seks efterhaanden blev Generaler. Ogsaa da er det med Vemod, han betragter sin Stilling[12]. Kort efter 3/4.1810 fik han sin Afsked som Oberstløjtnant, men Embedet som Toldkasserer beholdt han.

I August 1811 fik han et Anfald af Nervesvækkelse, og et Aar senere døde han 16/8 1812. -Det blev der skrevet om i avisen.  I Bergens Theater blev holdt en Mindefest. Paa Scenen var rejst en Støtte med hans Navnetræk, og efter en Epilog blev afsunget en Mindesang, før Tilskuerne skiltes. - Fru Birgithe flyttede samme Vinter til Assens, hvor Sønnen Søren Anthon var Postmester; og hun døde i en Stiftelse i Sønderby 27/3 1832[13]

[1] En Stamtale over Slægten Solberg ventes i Serien: Norske Slægter.
[2]  Sidstnævnte var, som det vil ses, født umiddelbart før den store Ildebrand, 20.-23. Oktober 1728. Hendes Moder tilbragte to Døgn med hende paa Volden, medens Faderen omkom i Flammerne.
[3] C. Christensen: Hørsholm Historie. Kbh. 1879 S. 268-71 og 318.
[4] H. Steffens: Was ich erlebte. Breslau 1841. Bd. 3. S. 39 o. flg.
- Til Dels kan Steffens haarde Dom dog maaske skyldes den Sindsstemning, han kom i da de geologiske Undersøgelser forblev uden Udbytte, og da han desuden kom paa Kant med Befolkningen efter at have prædiket i Korskirken. Sidstnævnte Forhold drev ham endog saa vidt, at han afkrævede Stiftsprovst Nordahl Brun en Erklæring om, at der i Prædikenen intet fandtes, »som strider mod Religionen, mod offentlig Roelighed eller gode Sæder.. (Bergens Adresse-Contoirs Efterretninger 23. August 1794.)
[5] Efterretninger fra Adresse Contoiret i Bergen 2. Febr. 1793.
[6] J. A. Michelsen: Det dramatiske Selskab i Bergen 1794-1894. Bergen 1894.
[7] H. Steffens: Was ich erlebte. Breslau. 1841, III, S. 39 o. flg. samt i »Walseth og Leith. (Tidsskriftet J Urdac II, Bergen 1842. S. 273).
[8] Skrifter udgivne av Bergens historiske Forening. Nr. 19 (1913). S. 128 o. flg.
[9] C. Hauch: Minder fra min Barndom og min Ungdom. Kbh. 1867. S. 73.
[10] Major Biehl døde i Assens 15/6 1819 og nævnes i 1813 som Fadder til Oberstløjtnant Kühles ældste Sønnesøn.
[11] Ho J. Barstad: Bergens Forsvar i 1801 og 1807-1814, Bergen 1887 So 33-34.
[12] Schubatls Papirer, Pakke 24. (Rigsarkivet).
[13] En Søster. Anna Caroline (*30/81767), overlevede hende vistnok. Hun var gift i Norge med Felttøjmester Niels Basse Møller (fø 30/3.1769, +10/12 1837), Søn af den tidligere Provst i Blovstrød. En Broder, Søren (* 5/11 1771), var efter at have været i dansk og derefter i russisk Tjeneste falden 1805 ved Austerlitz, og en anden, Hans (f. 8/12 1763), var gaaet i Luften med et Skib af den engelske Admiral Howes Flaade.

Erastus C. Bingham Jr, Biography:

Arizona Republican (Chronicling American Historic Newspapers, 1836 - 1922)
Publication: Phoenix, Maricopa, Arizona, USA
Date: Apr 5 1906

Text: "...in the loss of her husband, as they both had many warm friends In Mesa. Erastus Bingham. age-83 years, died yesterday at 11 o'clock. Mr. Bingham was a member of the Mormon faith, the greater part of his life ... to death with n club in Maricopa about six weeks or two months ago. The Taqui saw that things were dead against him. and upon the advice of his attorneys, he pleaded, the murder in the second degree. He ... . Holdren. A. J. Johnson. It. M. Johnson. E. P. Orover. W. H. Allen were all in Phoenix on business yesterday. Word has just been received from Mrs. Forest Flood that her husband died of heart failure while ... . He-leaves a wife and a large family. In the short time he had lived in Mesa, he had made many friends and the family has the sympathy of the,- w..."

About this source, When the first four-page issue of the Phoenix Arizona Republican appeared on May 19, 1890, few could have imagined that in the next century it would cover a major metropolitan area and become Arizona’s largest and most influential daily newspaper. Phoenix was a dusty, remote desert village of 3,000, and it had only become the territorial capital the previous year. The first editors, Charles. O. Ziegenfuss and Edwin S. Gill, began the daily as a partisan political organ to promote Lewis Wolfley, the territorial governor. There were already two other established daily newspapers in Phoenix, and the Arizona Republican struggled to survive financially. The Arizona Republican also published the Arizona Weekly Republican in 1890, which about a year later became the Weekly Republican. From 1892 to 1899, it called itself the Arizona Weekly Republican followed by a one-year stint as the Republican Herald. From the end of 1900 until May 1901, the weekly was renamed simply the Arizona Republican, before returning once more to the Weekly Republican. Arizona journalism was often sensationalistic, combative, and sometimes dangerous. There were few professional boundaries, and editors were blunt and colorful as they sparred with each other as entertainment to sell newspapers. In 1890, for example, Republican editor Gill attacked a Prescott newspaper editor as a “degraded reprobate.” At the same time, ex-Governor Zulick sued Gill for calling him a “swindler and a crook,” while the former territorial chief justice impatiently took a shot at Gill on a Phoenix street. Nonetheless, the Arizona Republican boasted full Associated Press coverage, attempted to cover news from throughout Arizona, and circulated throughout the territory. In 1895, the Republican introduced the first linotype machine in Arizona. The economic panic of 1893 aggravated the paper’s financial situation, however; advertisements were paid in barter with food tokens from a local restaurant. Frank M. Murphy, a railroad president, mining executive, and Phoenix developer purchased the Republican in 1896. He hired Charles C. Randolph, editor of the New York Times Washington Bureau, who gave the Republican new life and brought the beginnings of modern journalism to Arizona. A former territorial official, Dr. George W. Vickers purchased the Republican in 1900, and in 1909 Dr. Stephen Weaver Higley became owner with Sims Ely as his editor. The paper supported the interests of the Republican Party and its head, Phoenix hotel owner, John C. Adams. Prominent on the Republican's front pages was the political struggle that culminated in statehood for Arizona in 1912. Phoenix businessman and community leader, Dwight Heard, and his manager Charles A. Stauffer, purchased the Arizona Republican in 1912 to promote the cause of Theodore Roosevelt and the Progressive Party. Heard brought political independence and more fairness to news coverage. He vigorously devoted attention to public service and promoted the development of Phoenix and the new state by championing improved government, paved roads, parks, and water systems. Heard ran the Republican until his death in 1929. Newspaper magnate Eugene Pulliam purchased both the Arizona Republican and its rival the Phoenix Gazette Pulliam changed the title to the Arizona Republic, its current name, at a time when registered Democrats outnumbered Republicans in Arizona five to one.

Sanford Bingham Biography:

PIONEERS AND PROMINENT MEN OF UTAH- 1847

JOHN WESLEY TURNER Son of Henry Turner. Born Nov. 21, 1832, Avon, N. Y. Came to Utah in July, 1847. Lives at Provo, Utah. Merchant.

ERASTUS BINGHAM Born March 12. 1798, Concord, Essex Co., Vt. Came to Utah Sept. 19, 1847, Daniel Spencer Company.

SANFORD BINGHAM Son of Erastus Bingham anil Lucinda Gates. Born May 3, 1821, Concord, Essex Co., Vt. Bishop Riverdale Ward.

ADAM ARAXTHON BINGHAM Son of Sanford Bingham and Agnes Fife. Born Nov. 14, 1865, Riverdale, Ltah. Bishop Riverdale Ward.

ERASTUS BINGHAM, JR. Son of Erastus Bingham and Lucinda Gates. Born Sept. 30, 1822, St. Johnsbury, Vt. Member Co. B, Mormon Batt.

ERASTUS PERRY BINGHAM Son of Erastus Bingham. Jr.. and Olive Hovey Freeman. Born March 20. IS Mi. I .a Harpe, Hancock Co., 111. Bres. Seventies. .----

PERRY ALANKON BINGHAM Son of Krasms iv-rry Bingham and Fine line Chastina Allen. Born April S, 1871 m .it aies. YV1LLAK!) BINGHAM Frastus Bingham and Lucinda Born Feb. 19, 1830.

BARLEY PRATT BINGHAM n of AVillard l.ir. ham and Janet ilaii Born 1 nx. 30. I i-iicn.

• til Tvilumgaard (1673) -, blev 1676 medlem (assessor) af kammerkollegiet, var afg. 1680, benådet med våbenbrev af 20. marts 1679 med navnet Rosenørn, kommissær ved ryttergodset og matriklens indretning, 1689 kancelliråd.

• til Løvenholm (1783—1811) og Bodum Bisgaard (1789—1804) m. m. 1783 exam. jur., 1784 virkl. Justitsraad, 1787 Vicelandsdommer i Nørrejylland, 1798 (9 Nov.) Generalkrigskommissær, 1800 Direktør for Estvadsgaards Kloster,1801, 29 Januar, optaget i Adelstanden, s. A. (12 Juni) Oberst og Kommandør for de første 5 Batailloner af det østjyske Landeværns Rgmt., 1802 (24 Maj) —1805 (18 Okt.) Chef for samme, s. A. (—1806) Medlem af Direktionen for Nørrejyllands Arsenal, 1804 (19 Maj) Kammerherre, 1805 (1. Okt.) Amtmand over Randers Amt, 1818 (29 Okt.) suspenderet, 1820 (1 Febr.) afskediget i Naade og med Pension efter Højesteretsdom, 1809 (28 Juni) R.*. Købte dels alene, dels i Fællesskab med andre en lang Række nørrejyske Herregaarde til Udstykning.

• Mourier, en fra Frankrig stammende Slægt, der efter det nantiske Edikts Ophævelse kom til Schweiz med Godsejer Moïse Mourier (1660-1741), som fik Borgerskab i Rolle i Kanton Vaud. To af hans Sønner, Jean Ferdinand Mourier (1692-1754), som fra 1721 til sin Død var Præst ved fr. reformert Kirke i Kbhvn, og Jean Louis Mourier (1704-52), Urmager i Geneve, har efterladt Afkom her i Landet. J. F. Mourier var Fader til Frédéric Moïse Mourier (1727-86), der efterfulgte ham i Præsteembedet, og til Kaptajn, Superkargo i Asiatisk Kompagni Pierre Paul Ferdinand Mourier til Aagaard med Gods (1746-1836). Den ældste af disse to Brødre blev Fader til Oberstløjtnant Frédéric Guillaume Henri Mourier (1766-1820), der var Lærer i de militære Videnskaber for Prinserne Christian Frederik (Christian VIII) og Ferdinand, og som har efterladt Afkom, og til Direktør i Asiatisk Kompagni, Justitsraad René Pierre François Mourier (1768-1836), hvis Søn, Højesterets Justitiarius Charles Ferdinand Leonard Mourier (s. d.), var Fader til Assessor i Hof- og Stadsretten Christian Ditlev Mourier (1834-80), der har efterladt Afkom. Den ovenn. Superkargo var Fader til Charles Adolph Denys Mourier til Hindemae (1776-1859), bl. hvis Sønner skal nævnes Klosterlæge paa Vemmetofte Frederik Ferdinand Mourier (1804-96), som var Formand for den alm. danske Lægeforening, og William Courtonne Mourier til Nakskov Ladegaard, Idasgaard, Antvorskov Ladegaard og Høveltegaard (1806-96). Sidstn.s Søn, Højesteretsassessor Paul Pierre Ferdinand Mourier (1837-1905), har efterladt Afkom. Urmager J. L. Mourier var Fader til Købmand i Geneve, senere i Seligny Jean George Mourier (1727-1806), hvis Søn, Præst ved reformert Kirke i Kbhvn, Prof. Ferdinand Louis Mourier (1754-1831), kendt som personalhistorisk Forf., blev Fader til Viceadmiral Konrad Emil Mourier (s. d.). Dennes tre Sønner, Kommandør Louis Alphonse Mourier (1834-1909), som 1864 med Fregatten »Sjælland« deltog i Kampen ved Swinemünde, Forstkandidat George Alfred Mourier til Valdemarskilde (1838-1920) og Stiftsgartner paa Vallø Otto Valdemar Mourier (1843-1922), har efterladt Afkom. En Datter af den ovenn. Superkargo, Anne Marie Mourier, blev anden Gang gift med Generalkrigskommissær, cand. jur. Christian Petersen til Engelsholm ved Vejle. Deres tre Sønner, som i Daaben fik Slægtsnavnet Mourier-Petersen, var den højtfortjente Formand for det danske Hedeselskab, Landstingsmand, Kammerherre, Hofjægermester Peter Paul Christian Ferdinand Mourier-Petersen til Rugaard (1825-98), Etatsraad Adolf Tobias Herbst Mourier-Petersen til Edelsborg (1826-1912) og Folketingsmand Christian Helenus Mourier-Petersen til Gl. og Ny Ryomgaard (1828-1903).
  P. B. G.
  Salmonsens konversationsleksikon

=Birgitte Christine Müller=

==Kilder (Sources)==

># Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen. (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]. (DAA 1955:II:40).

==Notater (Notes)==

>* Ingen Opplysninger (No Information)

==Informasjon (Information)==

=Else Kirstine Rosenvinge=

==Kilder (Sources)==

># Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1955:II:42- 72. c.

==Notater (Notes)==

>* Ingen Opplysninger (No Information)

==Informasjon (Information)==

=Herman Kaas, til Skovsgaard=

*'''Død''': før 01 feb. 1614

==Notater==

* til Skovsgaard, der ligger i Tapdrup Sogn og derfor sikkert er identisk med det "Thoberup", hvortil han skrives ved Hyldingen 1580

* nævnes atter ved Hyldingen 1608

* siges at have været Admiral og Ambassadør I Rusland, men det skyldes vist en forvexling med hans sønnesøn Herman Kaas; - levede 3. April 1611, men skifte efter ham holdtes ved 1. Februar 1614.

==Kilder==

# Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1917:250

# http://www.finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12833&tree=2

=Jacob Müller Rosenvinge=

==Kilder (Sources)==

># Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1955:II:42- 71. b.

==Notater (Notes)==

>* Ingen Opplysninger (No Information)

==Informasjon (Information)==

?Amtsforvalter I Segeberg

?Blev 1680 Kaptajn ved Prins Gerorgs reg.

?Datter af Amtsskriver Frands Henrik von der Lieth

?Der er forgæves forsøgt at lede efter hendes død i Buldolfi sogn frem til 1948. Vi ved at hun blev enke i 1907, men hendes videre færd er ikke kort lagt.

?kom 1597 i Dronningens Jomfrukammer

?kom 1699 paa det ridderlige Akademi i København

?landsdommer, kancelliråd, professor, søn af Peder Rasmussen Lange, præst i Helsingør og Karen Willumsdatter

?Sehested, Jens Thomesen, -1555, til Vellinghøj og Højris paa Mors, hvilken sidste Gaard han tilkjøbte sig, var af en gammel, men hidtil lidet fremtrædende vendsysselsk Adelsæt, Søn af Thomes Thomesen til Vellinghøj, der endnu levede 1552, og Anne Jonsdatter Viffert. 1504 var han "Dreng" hos sin Morbroder Mads Jonsen og 1512 Køgemester hos Bispen af Viborg Erik Kaas. Formodentlig har han beholdt denne Stilling ogsaa hos den følgende Bisp, Jørgen Friis, der var en af Anstifterne af Oprør et 1523; i alt Fald sluttede J. T. sig strax til Oprørspartiet og fik for saa vidt en betroet Stilling, som de oprørske Rigsraader i deres Opfordring til Almuen om at rejse sig henviste den til at samle sig under en gejstlig og 2 verdslige Førere, af hvilke J. T. var den ene. For øvrigt vides dog nu intet om, at han har spillet en fremragende Rolle ved denne Lejlighed; det var i alt Fald først efter Frederik I`s Død, at Lønnen høstedes. Han døde 15. Nov. 1555 paa Holmgaard i Møborg Sogn, som han havde giftet sig til med Anne Maltesdatter Juel. Profession Landsdommer i Nørrejylland Besiddelser Til Vellinghøj og Højriis paa Mors

?til Ulriksholm, Etats, Kancelli og Regeringsraad i Glückstadt, 1670 Amtsforvalter over Steinburg og Segeborg Amter.

?var 1682 Page hos Christian Güldenløwe

A2 B5 C1 Fra Runegård

A2 B5 C2 - Runegård Aaker.

A2 B5 C5 - Runegård Aaker

A2 B5 C7

Ægteskabet med Valborg Karen Dorthea Hasen er opløst.

A2 B5 C8

A2 B5 C8

A3 B6

Aabjerg er en gammel herregaard i Veders² sogn, Hind herred, Ringk²bing amt,

der har tilh²rt familien Kaas

Aage Olsen Barfoed tog præliminæreksamen i 1892 fra Melchiors Skole i København. Derefter var han maskinlærling hos Kofoed & Hauberg fra 1892 til 1897 og tog i 1898 konstruktøreksamen ved Teknisk Skole i København. 1898 blev han ansat ved Allgemeine Electr. Gesellschaft i Berlin og var fra 1898 til 1901 ingeniør ved anlægget af de elektriske sporveje på Frederiksberg. Han rejste nogle år udenlands, idet han fra 1901 til 1904 var ansat ved Elektricitets-selskabet Schenectady i staten New york.

Aage SCHMIDTH, søn af Olaf SCHMIDTH og Andresine Marie ANDERSEN, blev født den 5-2-1885 i København Jacob. 1

Generelle notater: Blev 1910 Student, ansattes efter Uddannelse paa Teknisk skole og nogle Studerejser i Udlandet 1911 ved

Universitetsbibloteket, Journalist, Medarbejder ved "Berlingske Tidende"; har stiftet Højskolen for Samfundskundskab m.v.,

Presseattaché

1. Aage blev gift med Ellen Margrethe DUURLOO, datter af John Vilhelm DUURLOO og Maria De La Asuncion MORALES,

den 21-7-1909 i København Jesus.1

Børn af dette ægteskab:

i. Ellen Magrethe SCHMIDTH blev født den 6-1-1910 i København Krist.. 1

ii. Karen Marie (Kamma) SCHMIDTH blev født den 17-4-1911 i København Krist.. 1

iii. Ulrich Christian Duurloo SCHMIDTH blev født den 16-6-1912 i København Poul. 1

iv. Torkild Aage SCHMIDTH blev født den 16-9-1921 i København Stiftelsen. 1

2. Aage blev derefter gift med Nina Bertha SOMMERFELDT, datter af Lars Christian Andreas SOMMERFELDT og Anne

Krestine KNUDSEN, den 30-12-1916 i København Rådhus.1

Barn af dette ægteskab:

i. Olaf SCHMIDTH blev født den 11-6-1919 i København (Aarhus, Frue). 1

3. Aage blev derefter gift med Jytte SKEEL den 10-1-1922 i København Rådhus.1

Barn af dette ægteskab:

1 i. Kirsten SCHMIDTH

4. Aage blev derefter gift med Karen Margrethe RASMUSSEN, datter af Sofus Johan RASMUSSEN og Maren PETERSEN,

den 6-1-1926 i København Rådhus.1

Re 3. Jytte SKEEL, datter af Ludvig Ditlev Scaffalizky De Muckadell SKEEL og Caja Christiane Louise Elisabeth BOALTH,

blev født den 20-3-1895 i København Jacob.

1 Jytte blev gift med Aage SCHMIDTH den 10-1-1922 i København Rådhus.1

2. Jytte blev derefter gift med Søren Willy STEGENER.

Kilde

http://s3.amazonaws.com/ppt-download/kirstenschmidthaner

Aage Schmidth[1]

1885 -

Fødsel 05 feb. 1885 København (Copenhagen)

Døbt Sankt Jacobs Kirke, København

Køn Mand

Sidst ændret 12 jan. 2010

Familie Jytte Skeel, f. 20 mar. 1895, København (Copenhagen) , d. 1974

Børn

> 1. Kirsten Schmidth, f. 21 sep. 1921, København (Copenhagen) , d. 26 nov. 1998, Clearwater, Florida, USA

Sidst ændret 31 okt. 2009

Fødsel - 05 feb. 1885 - København (Copenhagen)

Døbt - - Sankt Jacobs Kirke, København

Notater

Journalist (F.: kgl. Bygningsinspektør Olaf Schmidth og Andresine Marie Andersen (-Prisack)).

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:133.

Abele Pedersdatter Friis, født circa 1596 i Danmark, datter av Peder Friis og hustru Anna, og mor til Giort Rasmussøn Træskomager.

Hun var først gift med Rasmus Nielsen Træskomager, sønn av Niels Hansen.

Deretter giftet hun seg den 25/6 1634 med Johan Hoffuer som ble begravet i St Peters kirke den 19/12 1642.

Hun giftet seg for tredje gang med Lybeckeren Hans Hornemann som var rådmann i Nestved, og som døde den 25/6 1680.

Blant de tallrike epitafier som finnes i Nestveds St Peters kirke finnes det også ett som viser portrettene av Hans Hornemann med begge sine hustruer, fire sønner og en datter, samt to som døde som spebarn. Inskripsjonen på epitafiet lyder således:

"Anno 1674 har Hans Horneman Raadmand samt hans Hustrue Christense Rasmus Datter Backer ladet dette Epithaphium bekoste Gud til Ære, denne Stæd til Beprydelse, dennem og deres tilsammen havende 7 Børn til en ihukommelse, og bortkaldede Gud hans første Hustrue Abele Peders Datter Friis Anno 1654 Paaske Morgen uden Livs Frugt med hannem, og hensov i Herren forbemelte Hans Horneman 1680 d. 25 Jan. Og hensov i Herren forbemelte Christense Rasmus D. Backer 1698 d. I Augusti. Gud give dennem en glædelig Opstandelse og det ævige Livs Herlighed at bekomme af Naade for Christi egen Fortienestes skyld."

Etter sin første manns død i 1633 fortsatte hun sin manns handel, bl. a. vet vi at hun har hatt forretningsforbindelser i Bergen, der hun foretok sildeinnkjøp.

Hun bragte mye velstand inn i de to påfølgende ekteskap.

Hun døde påskemorgen (i april) 1654 i Nestved og ble begravet i St Peters kirke i Nestved den 2/4 1654. I epitafiet sto det at hun døde påskemorgen. Imidlertid falt påskemorgen dette året på den 5/4, så trolig er det en feilerindring ute og går, og dagen skal sannsynligvis være palmesøndag (dvs den 29/3). 

about 1911 lived 307 William St Rome New york

About Me:

15 år gammel bliver hun gift med 18 år gamle Peder, søn af købmand og konsumptionsforpagter den 29 November 1718.

Peder bliver rådmand i Kolding men omkommer som 27 årig den 28 Juli 1728 og Anne Kathrine bliver enke 25 år gammel med tre børn på henholdsvis 5 år, 2.5 år og yngste Karen 5 måneder gammel.

Hun bliver gift 1 1/2 år senere den 31 Januar 1730 med næstsøskendebarn Hans (Hans' morfar, Hans Michelsen er bror til Anne Kathrines farmor, Dorthe Mikkelsdatter) efter en bevilling bliver givet i 1729.

Hun får 6 børn med Hans fra Maj 1731 - December 1737

About Me:

About Me:

About Me:

About Me:

About Me: