Notater

Christen Schiellerup Købke (26. maj 1810 – 7. februar^[1] 1848) var en dansk maler. Han regnes i dag for den danske guldaldersbetydeligste maler.

Biografi

Købke studerede på Kunstakademiet i København allerede som 12-årig og indtil 1832. Fra 1825 som elev under C.A. Lorentzen – fra 1828 under C.W. Eckersberg. Købkes større malerier er præget af en tør, akademisk stil. Det er særligt hans mindre studier og portrætterne, der beundres i dag. Hans bedste værker er prægede af ro og farvesans, hvor dagligdags motiver tilføres spænding og dynamik gennem utraditionelle beskæringer og dristige kompositioner.

Købke hentede primært sine tidligste motiver fra Kastellet, hvor hans far var bager fra 1815. Malerierne virker i dag spontane og moderne i farveholdning og opstilling. Med familiens flytning til Blegdamsvej (også i København) i 1833 indtrådte en ændring i hans kunst: For at forberede et gennembrud som maler begyndte han at arbejde med større formater og mere konstruerede kompositioner. Som led i planen rejste han til Bornholm, hvor en bror var præst ved Ibs Kirke ved Østermarie. I 1838 rejste han pådannelsesrejse til Italien over Dresden og München. På rejsen lavede han skitser og studier, som skulle blive grundlag for større malerier efter hjemkomsten til Danmark i 1840. Hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner blev en tegning af Købke i 2013 solgt for kr. 340.000. Køberen var Metropolitan Museum of Art i New York.^[2]

Hans store maleri Parti af Marina Piccola på Capri blev i 1846 forkastet som medlemsstykke til Kunstakademiet. Skuffelsen over dette og økonomiske problemer som følge af faderens død kom til at plage Købke frem til hans tidlige død i 1848.

 

Købke er begravet på Assistens Kirkegård i København.

 

Christen Købke tegnet af ukendt kunstner

Biografi fra DBL[redigér 

 redigér wikikode]

 

Christen Købke,Parti i Århus Domkirke, 1830^[3], Statens Museum for Kunst.

Maleren Christen Schiellerup Købke 1810-48 blev født 26. maj 1810 i København og var søn af bagermester Peter Berend Købke (1771 – 1843) og Cecilie Margrethe født Petersen (1778 – 1867). Han fik sin første undervisning i hjemmet, men en gigtfeber, som i hans 11. år fængslede ham til et langvarigt sygeleje, fik afgørende betydning for hans livsbane. De tegninger, han syslede med under rekonvalescensen, bevægede forældrene til efter helbredelsen at sende ham til Kunstakademiet. Her fik han allerede i januar 1822 adgang til den første tegneklasse og et års tid efter tilLorentzens malerstue, hvor han øvede sig i maling ved at kopiere flere portrætter. I 1827 blev han først elev af modelskolen, og året efter, da hans lærer døde, fik han plads i Eckersbergs malerstue. Allerede i 1827 begyndte han at male, i det familiens yngre medlemmer måtte sidde for ham; i 1828 kom turen til Mormoder, et portræt, som allerede viste betydelig større sikkerhed i tegningen, om også malemåden minder om Lorentzen. Imidlertid gik den akademiske undervisning sin gang, i 1831 vandt han den mindre sølvmedalje og i 1832 den store. Et sommerophold i Århus gav ham lyst til også at tegne og male efter den frie natur. Men hans fleste arbejder var endnu er portrætter. Kunstforeningen købte et par af hans første billeder, Parti af Aarhus Domkirke (1830/1831(DBL)), i Den Kongelige Malerisamling, og Antiksalen paa Charlottenborg. Allerede i 1830 havde han malet et landskabeligt parti ved citadellet med en gammel matros i forgrunden, siddende som cigarsælger ved et lille bord. I 1833 malede han som studie et portræt af den samme gamle sømand, udmærket ved den fine modellering i de tyndt pålagte farver og den klare farvetone i karnationen. Dette fortrinlige ungdomsarbejde blev købt efter kunstnerens død til Den Kongelige Malerisamling, altså ikke, som almindeligt i den tid, for at give en lovende kunstner en opmuntring, men, selv efter at løbet var fuldendt, i erkendelsen af, hvor højt kunstneren allerede stod i dette værk.

 

Portræt af Frederik Hansen Sødring, 1832

Så tidlig som i 1831 begyndte han at radere, blandt andet et parti af Århus Domkirke, der blev udgivet af Kunstforeningen. I 1836 udførte han den gamle sømands brystbillede, der også som radering hører til hans bedste arbejder- Året efter kom en større, smuk radering af Frederiksborg Slot. I de samme år malede han Frederiksborg Slot, set fra Jægerbakken ved Solnedgang (udstillet 1836) og En Sommermorgen ved Østerbro (udstillet 1837), der nu tilhører Den Kongelige Malerisamling. En sammenligning med hans italienske billeder viser bedst, hvor sandt han havde forstået at opfatte den nordiske sols blege skønhed, selv inden han havde lært sydens glød at kende. Den omhyggelige gengivelse af alle enkeltheder giver tillige dette billede en betydelig historisk interesse. I slutningen af 1837 ægtede han en kvindelig slægtning, Susanna Cecilie Købke (1810 – 1849), datter af kancelliråd, Kontorchef Caspar Berend Købke (1764 – 1826) og Juliane Dorothea født Ratz (1776 – 1860). Kort efter malede han et smukt portræt af sin unge hustru. Imidlertid havde han fået en varm anbefaling af Akademiet til Fonden ad usus publicos, hvorefter han i 1838 fik løfte på rejsestipendium det følgende år; han fik også 1839 et stipendium på 600 rigsdaler årlig i 2 år. Men allerede i august 1838 havde han og Georg Christian Hilker forladt København, uden at tage sin hustru med, og nåede hen ad nytår Rom, hvor han traf sin svoger F.C. Krohn og mange andre danske kunstnere. I muntert samliv med kunstfæller gik vinteren under studier af Roms kunstskatte, og først da han den følgende sommer, i følge medConstantin Hansen, gjorde udflugter til Neapel, Sorento og Capri, begyndte han at male studier i det frie. Den syditalienske naturs hele fylde og rige farveskønhed gik her således op for ham, at han kunne gengive indtrykket frisk og levende efter hjemkomsten.

I 1840 var han hjemme igen, men først da han havde et udført billede færdigt, Parti af Capris sydside, stærk Søgang (udstillet 1842), foreviste han dette for Akademiet og blev agreeret 1842. Til medlemsstykke skulle han male Et Parti af den italienske Kyst ved Middelhavet. I stedet for at male dette, fuldførte han et stort maleri, Kystparti ved Capri, Morgen (udstillet 1844), hvilket blev købt til Den Kongelige Malerisamling. Dette billede karakteriserer Købke i hans sidste periode. Det udmærker sig ved en dybde og glans i farven, en mere storslået malerisk helhed, end hans tidligere billeder havde, selv om man ved sammenligning med de i Italien udførte studier kan savne noget af det umiddelbare indtryk i gengivelsen af enkeltheder. Endnu et billede over et italiensk motiv, En Pergola (udstillet 1845), gjorde megen lykke. Så vel disse arbejder som udførelsen af en del dekorationer i Thorvaldsens Museum havde sinket ham i at arbejde på medlemsstykket. Hans hustrus sygdom og familiesorg hæmmede måske også hans arbejdskraft. Først i oktober 1846 blev Parti af Marina piccola paa Capri forevist i Akademiet og forkastet, om end med et ringe overtal. Der er i dag diskussion om, hvor dette billede er havnet. Til trods for at han endnu fuldførte nogle portrætter, gjorde denne begivenhed så stærkt indtryk på ham, at hans kraft var brudt. En forkølelse gik over til lungebetændelse, og 7. februar 1848 døde han efter få dages egentlig sygdom.

&nbsp

Ved Vielsen Købmand i Slagelse. Der er givet kongelig bevilling til at blive gift i huset ? Forlovere Kjøbmand T. Lassen, Kjøbmand N. Klein begge bosatte i Kalundborg

&nbsp

Samtlige personer i husstanden

&nbsp

vejle, Elbo, Taulov, Studsdal by, Et Hus, 4, FT-1880, C3437

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

&nbsp

Peder Johansen Erbs 37 Gift Husfader Daglejer i Agerbrug Eltang sogn, Vejle amt

Christiane Erbs, født Jakobsen 33 Gift Hans hustru Eltang sogn, Vejle amt

Andreas Jakobsen 12 Ugift Husfaderens Stedsøn Eltang sogn, Vejle amt

Ane Kirstine Johansen Erbs 4 Ugift Deres Datter Eltang sogn, Vejle amt

Else Marie Johansen Erbs 1 Ugift Deres Datter Her i sognet

--------------------------------------------------------------------------------

Samtlige personer i husstanden

&nbsp

vejle, Elbo, Taulov, Studsdal By, Et Hus, 16, FT-1890, C4074

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Peder Johansen Erbs 47 Gift Husfader Arbejdsmand Nørre Bjert, Kolding

Kristiane Jakobsen 44 Gift Husmoder Eltang sogn, Vejle amt

Else Marie Johansen Erbs 11 Ugift Barn Taulov sogn, Vejle amt

Johan Johansen Erbs 8 Ugift Barn Taulov sogn, Vejle amt

Hans Peter Johansen Erbs 6 Ugift Barn Taulov sogn, Vejle amt

Ingeborg Johansen Erbs 2 Ugift Barn Taulov sogn, Vejle amt

--------------------------------------------------------------------------------

&nbsp

Var bl.a. fører af briggen "Alpha" af Nexø på robbefangst i Nordhavet.

Med Ole Sonne uddør mandslinien af de "rigtige" Sonner i Nexø.

• Anne blev født 23. februar 1637(3) i Aalborg Budolfi sogn, døbt 26. februar i Budolfi Kirke, datter af (borgmester) Christopher de Hemmer og hustru Karen Lauritsdatter (Sur). -
  Faddere ved hendes dåb var Jens Hansen, Thomas Lauritsen, hr. Jacob Hansens hustru og Gregers Thomsens hustru.
  Hun døde 5. april 1703 på Tvilumgaard(4), 66 år gl. - ligeledes begravet i Tvilum Kirke, men kirkebogen oplyser intet herom. [1]

• Peder Mathiesen boede fra giftermålet 1664 i Randers - vel som købmand, hvorpå han 1676 blev medlem (assessor) af Kammerkollegiet eller rettere assessor i Kommercekollegiet. Senest 1679 overtog han hovedparten af faderens gods Tvilumgaard i Tvilum sogn mellem Viborg og Århus. - Samtidig blev han 1679 adlet med våbenbrev med navnet Rosenørn; - i 1689 blev han kancelliråd. Godset Tvilumgaard blev overtaget af sønnen Poul Rosenørn.
  Peder Mathiesen (egl. Madsen) blev født 10. oktober 1635(1) i Randers, søn af Mads Poulsen, senere rådmand og borgmester i Randers samt ejer af Tvilumgaard, og hustru Anne Nielsdatter.
  Han døde 26. august 1706 på Tvilumgaard (2), 70 år gl. - Han blev begravet i Tvilum Kirke, hvor der endnu findes gravminder over ham, men kirkebogen meddeler intet om hans død og begravelse.
  Han - Peder Madtzen af Randers - blev gift 20. november 1664 (Dom. 24. Trinit.) i Aalborg Budolfi Kirke uden foregående trolovelse og lysning efter hans kgl. majestæts brev, dateret 5. april, med Anne Christophersdatter de Hemmer.
  Anne blev født 23. februar 1637(3) i Aalborg Budolfi sogn, døbt 26. februar i Budolfi Kirke, datter af (borgmester) Christopher de Hemmer og hustru Karen Lauritsdatter (Sur). - Faddere ved hendes dåb var Jens Hansen, Thomas Lauritsen, hr. Jacob Hansens hustru og Gregers Thomsens hustru.
  Hun døde 5. april 1703 på Tvilumgaard(4), 66 år gl. - ligeledes begravet i Tvilum Kirke, men kirkebogen oplyser intet herom.
  
  Børn
  Peder Mathiesen, senere Rosenørn og Anne de Hemmer fik 6 børn(5):
  1.      Christopher Pedersen, 1665-1671.
  2.      Anne Pedersdatter Rosenørn, 1667-1714, ugift.
  3.      Poul Rosenørn, 1670-1737, officer - oberst, brigader og sidst generalmajor, ejede Tvilumgaard 1706-20, derpå Mejlgaard og Katholm på Djursland fra henholdsvis 1720 og 24 til sin død. Gift 1708 med sit næstsøskendebarn Mette Benzon, 1693-1752, datter af kancelliråd Peder Benzon til Havnø og Korsøgaard og hustru Margrethe Rantzau. - Mettes far Peder Benzon var dattersøn af Poul Rosenørns farfars far Poul Nielsen i Randers.
  4.      Christopher Rosenørn, født 1672, ane 294.
  5.      Niels Pedersen, født 1673-75, død 1676.
  6.       Mathias Rosenørn, 1676-1725, officer - oberst og oberstløjtnant i tjeneste hos den tysk-romerske kejser 1700-09, derpå oberst i dansk tjeneste 1710-15, ejer af Damsgaard på Mors og Aakjær ved Odder fra henholdsvis 1709 og 18 til sin død. Gift første gang 1704 med Antoinette Lisbeth Friis, 1676-1716, datter af Otto Friis til Astrup og hustru Birgitte Lykke. Gift anden gang 1718 med Hedevig Margrethe Bornemann, 1679-1749, datter af biskop Henrik Bornemann i Aalborg og hustru Johanne Würger; hun var enke efter etatsråd Bendix Lassen til Aakjær, død 1717.
  Mens Poul Rosenørns gren af slægten uddøde på mandssiden efter nogle generationer, blev Mathias Rosenørns søn af første ægteskab konferensråd Peder Otto Rosenørn, 1708-1751, stamfar til slægtens endnu levende hovedlinje, som stammer fra sønnesønnen Henrik Christian Rosenørn, 1782-1847, der i 1820 giftede sig med arvingen til baroniet Guldborgland og i 1826 fik friherre-patent med navnet baron Rosenørn Lehn; slægtens nuværende overhoved ejer godserne Oreby og Berritsgaard på Lolland.
  
  Peder Mathiesen, senere Rosenørn
  Han blev efter at have modtaget privatundervisning indskrevet eller immatrikuleret ved Københavns Universitet 1656 med det latiniserede navn Petrus Matthiæ Rhandrusius(6). - Hvor meget han fik ud af sine studier ved universitetet er ukendt, men på grund af disse studier benævnes han senere i de mange pantebreve og skøder vellærd - og en enkelt gang i 1673 høj Lærd.
  Ifølge gravmindet i Tvilum Kirke beså han i sin ungdom før 1663 "de fornemste Steder udi Europa", hvilket passer med at en dansk student Petrus Matthison, Peter Matthiesen eller Petrus Mathiesen 1. januar 1660, 7. november 1660 og 28. januar 1662 blev indskrevet ved de tyske universiteter i henholdsvis Heidelberg, Tübingen og Strassburg(7).
  I 1660erne og -70erne boede Peder Mathiesen i Randers, hvor han som velhavende købmand kunne låne penge ud til fattige adelsmænd med pant i jordegods.
  Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgaard udstedte 29. januar 1667, læst 4. februar(8), to pantebreve hverpå 1000 erkende rdlr. in specie til hæderlig og vellærd mand Peder Mathiesen udi Randers med pant i, seks bønder gårde i Salling; pantet blev udslettet 13. marts 1672.
  Peder Mathiesen underskrev sammen med sine to søstres mænd Clement Clementsen og Jens Poulsen (Kolding) faderen Mads Poulsens overdragelsesdokument af 25. januar 1668, læst 31. januar(9), på godset Oksholm på Øland i Limfjorden til Hans Friderich Levetzau.
  Frederik Gjedde til Skivehus udstedte 29. januar 1671, læst 1. marts (10), et pantebrev til Peder Mathiesen udi Randers på 300 rdlr. med pant i gods i Oddense sogn i Salling. - Og 3. marts 1672, læst 13. marts (11), udstedte Jacob Lindenov til Hundslund Kloster (Dronninglund) et pantebrev på 400 rdlr. i kroner med pant i gårde i Allerup i Hellevad sogn til Peder Mathiesen udi Randers, stadig tituleret hæderlig og vellærd mand.
  11. august 1672, læst 6. nouember(12), udstedte Hans Brochmann i Århus et pantebrev på 200 rdlr. til hæderlig og højlærde mand Peder Mathiesen af Randers med pant i gods i Ørsted by og sogn ved Randers. -
  Og 5. maj 1673, læst 7. maj(13) udstedte Christence Lindenov til Ørslevkloster, salig Claus Sehesteds efterleverske, et pantebrev på 900 rdlr. med pant i gods i Granslev sogn i Hovlbjerg herred til hæderlig og vellærde mand Peder Mathiesen af Randers.
  Mens Peder Mathiesen endnu i marts 1672 nævnes "udi Randers", anføres han i august samme år og året efter med betegnelsen "af Randers". Sønnen Poul, født 1670, angives i stamtavlen i adelsårbogen at være født på Tvilumgaard, hvor sønnen Christopher angives født 1672. -
  Tvilum sogns kirkebog går ikke så langt tilbage, ligesom kirkebogen for Randers er meget mangelfuld for disse år. Men Poul er tydeligt nok født i Randers 1670, hvor Christopher vel også blev født 1672.
  Ifølge et dokument af 7. april 1674, læst 20. maj(14), havde Peder Mathiesen 900 rdlr. til gode hos jomfru Maren Seefeld til Refsnæs ifølge en obligation udstedt af hendes far Viffert Seefeld. - Peder Mathiesens svoger Christopher de Hemmer, se ane 78-79, fik i 1679 hele godset Refsnæs udlagt til dækning for sine tilgodehavender hos jomfru Maren.
  I 16761(15) skal Peder Mathiesen være blevet medlem af eller assessor i Kammerkollegiet - eller rettere Kommercekollegiet. - Han afgik fra denne bestilling senest 1680. Men om betegnelsen kun var en tom titel er uklart - også efter 1680 nævnes han som assessor.
  11. marts 1677, læst 11 april(16), udstedte Jørgen Due til Halkær et pantebrev til hans kgl. majestæts assessor udi Kommercekollegiet Peder Mathiesen på 500 rdlr. in specie med pant i Hedegaarde i Bislev sogn ved Nibe. - Og 22. september 1677, læst 13. marts 1678(17), udstedte Peder Mathiesen, hans kgl. majestæts til betroede assessor Kommercekollegiet, til Ejler Ejlersen Holm på Stensbæk et skøde, dateret i Randers, på ejendommen Skarvad i Ø. Brønderslev sogn.
  21. november 1677 læst 22. november(18), udstedte hr. Peder Ægidisen, sognepræst for Ø. og V. Hassing menigheder, en obligation til sin højtærede fætter, hans kgl. majestæts assessor i Kommercekollegiet Peder Mathiesen på 350 rdlr. med pant i halvdelen af Hassing Hovgaard i V. Hassing. - Og 26. marts 1678, læst 12. oktober(19), nævnes Peder Mathiesens tilgodehavende på 1200 rdlr. hos Otto Pogwisch. Efter faderen Mads Poulsens død 1677-78 overtog Peder Mathiesen godset Tvilumgaard i Tvilum sogn ved Faarvang. -Og omtrent ved tiltrædelsen af godset blev han og søsteren Kirsten, gift med landsdommer Peder Lerche, af kong Christian V benådet med våbenbrev af 20. marts 1679 med navnet Rosenørn.
  
  Det tildelte slægtsvåben er firdelt, 1. og 4. felt er blåt, deri en med en rød rose belagt sølvbjælke, 2. og 3. felt er sort, deri en kronet guld-ørn. - På den kronede hjelm en busk hvide hejrefjer mellem to røde strudsfjer og yderst to sorte strudsefjer(20).
  Peder Rosenørns efterslægt blev anset som adelige, ligesom familien da også selv betragtede sig som sådanne - jfr. gravminderne i Tvilum Kirke. Men spørgsmålet er, om de af Christian V tildelte våbenbreve også indebar adelskab(21).
  
  I al fald måtte Peder Rosenørn ved kgl. resolution af 14. oktober 1682 have sædegårdsfrihed 28. oktober(22) for Tvilum Ladegaard med 50½ td. hartkorn, skovene til samme gård 14 tdr. og Aalegaarden 22 tdr., ialt 86 tdr. 6 skpr. hartkorn, som betaltes med 2826 rdlr. 1 mk. 6 sk.
  Jægermester Hans Arenfeldt til Rugaard udstedte 29. oktober 1679, læst 19. november(23), et pantebrev på 2602 rdlr. til hans kgl. Majestæts assessor i Kommercekollegiet, velædle Peder Mathiesen til Tvilum med pant i Rugaard. - Pantet slettedes 16. marts 1688.
  19. marts 1680, læst 24. marts(24), udstedte Karen Madsdatter, salig borgmester Niels Mogensens i Randers, og Jens Poulsen Colding til Søbygaard (på sin hustru Maren Madsdatters vegne) skøde til deres højtærede kære broder (og svoger), ædle og velbårne mand Peder Mathiesen til Tvilumgaard, hans kgl. majestæts assessor i Komercekollegiet, på dele af skoven vest for vejen fra Tvilum til Sminge Bro i Gjern Skov og Søkilde, som de havde arvet efter deres gode far (og svigerfar), borgmester Mads Poulsen til Tvilum.
  Peder Mathiesen lod 22. marts 1680, læst 24. marts(25), sin gæld på 600 rdlr. indmane hos Axel Sehested til Timgaard. - Og 14. april 1681(26) lod Peder Rosenørn til Tvilum tinglæse sin indførsel i Jørgen Dues ejendomme Hedegaarde i Bislev sogn.
  Den 11. marts 1682, læst 18 marts(27), udstedte Niels Ægidisen til Torp et pantebrev til (fætteren) kgl. majestæts assessor i Kommercekollegiet, velædle og velbårne Peder Rosenørn til Tvilum på 700 rdlr. med pant i gods i Malle sogn. - 11. marts 1683, læst 28. marts(28), udstedte Henrik Nielsen Holst i København et pantebrev på 200 rdlr. til Peder Rosenørn med pant i gods i Davgaard by og sogn; pantet blev udslettet 16. marts 1696.
  Landsdommer Peder Lerche udstedte 12. september 1684, læst 1. oktober(29), skøde til "min kære broder" (svoger) Peder Rosenørn på Kongensbro i Grønbæk sogn med tilhørende hus, der var købt af kongen. -
  Den 20. september 1684, læst 1. oktober(30), udstedte Niels Gregersen i Gjern, herredsfoged i Gjern herred og Tvilum birk, skøde til assessor Peder Rosenørn på en enghave ved Gjern, kaldet Simmens Have.
  Til Tvilumgaard var knyttet Tvilum Klosters gamle birk, der i 1650 var blevet forenet med Vejerslev birk, idet de to birker skulle betjenes på een dag i ugen med fælles tingsted(31). - 20. december 1687 blev forenet med Gjern og Framlev herreder samt to sogne af Sabro herred.
  6. december 1684, læst 12. december(32), udstedte Karen Madsdatter, salig borgmester Niels Mogensens i Randers, skøde til sin bror assessor Peder Rosenørn på to stykker eng ved Gjern by, kaldet Møllekær og Studehave, som hun havde arvet efter faderen Mads Poulsen til Tvilum.
  Steen Bille til Jungetgaard udstedte 18. marts 1685, læst 26. marts(33) et pantebrev på 1000 rdlr. til assessor Peder Rosenørn med pant i gods i Salling. - Og 11. marts 1686, læst 24. marts(34), udstedte han endnu et pantebrev på 500 rdlr. til Peder Rosenørn med pant i gods i Salling; begge pante blev først udslettede 14. juli 1724.
  16. marts 1686, læst 24. marts (35), udstedte Karen Reedtz til Krabbesholm, salig Jens Kaas ' efterleverske, et pantebrev til assessor Peder Rosenørn på 300 rdlr. med pant i gods i Salling. - Og 17. marts 1687, læst 30. marts(36), udstedte amtmand Henrik Müller til Lønborggaard et pantebrev til assessor Peder Rosenørn på 1 200 rdlr. med pant i vestjysk gods. - Pantet blev udslettet 27. marts 1692.
  Niels Ægidisen til Vansted udstedte 30. august 1687, læst 19. oktober(37), et pantebrev på 142 rdlr. til (fætteren) assessor Peder Rosenørn med pant i Østergaard i Malle sogn. - Og 14. november 1687, læst 14. december(38), udstedte Frederik Carisius til Palstrup skøde til Peder Rosenørn på gods i Jetsmark sogn, der var arv efter Peder Rosenørns moster Maren Nielsdatter.
  Den 16. marts 1688, læst 21. marts(39), udstedte Steen Bille til Jungetgaard et pantebrev til Peder Rosenørn på 1200 rdlr. med pant i gods i Salling. Samtidig udstedte han endnu et pantebrev på 3000 rdlr. til Peder Rosenørn; begge panter blev udslettet 14. juli 1724.
  Otto Friis til Astrup, der i 1704 blev svigerfar til Mathias Rosenørn, udstedte 16. marts 1688, læst 21. marts (40), et pantebrev på 300 rdlr. til Peder Rosenørn med pant i gods i Salling; pantet blev udslettet 5. december 1702.
  Den 19. marts 1688, læst 8. april (41), udstedte Niels Benzon til Vaar og Mørkegaard skøde til (fætteren) assessor Peder Rosenørn til Tvilumgaard på halvgården Sdr. Risager i Jetsmark sogn.
  Peder Rosenørn interesserede sig også for kirkerne omkring Tvilumgaard. - 7. maj 1689, læst 15. maj (42), udstedte Caspar Schøller til Lellinge- og Spanagergaarde skøde til Peder Rosenørn på jus patronatus til Grønbæk og Svostrup kirker, og 25. maj 1689, læst 7. august (43), udstedte kong Christian V skøde til Peder Rosenørn på jus patronatus et vocatus samt tiender til Hinge Kirke.
  Samme år - altså 1689 - blev Peder Rosenørn udnævnt til kancelliråd. I årene forud havde han været kommissær ved ryttergodset og matriklens indretning.
  I 1691 lod han altertavlen i Tvilum Kirke restaurere, hvor han bl.a. lod baldakinen ovenover udsmykke med våbener for sig og sin hustru, - disse blev igen fremdraget 1942 (44. Til kirken i annekssognet Skorup skal han have skænket både kalk og disk; men den nuværende alterkalk i Skorup er identisk med den, som hans forældre i 1667 skænkede til kirken i Tvilum (45).
  Den 26. oktober 1695 (46) fik kancelliråd Peder Rosenørn til Tvilumgaard skøde af Kronen - kongen eller staten - på jus patronatus et vocatus samt tiender til Gassum Kirke ved Randers. Og til denne kirke skænkede Peder Rosenørn den endnu eksisterende udskårne barok-altertavle (47).
  Med sine mange pengetransaktioner ved landstinget i Viborg var det praktisk med en bolig der i byen, så 17. februar 1697, læst 22. februar (48), udstedte Herman Rafn i København skøde til kancelliråd Peder Rosenørn til Tvilumgaard på sin kone Abel Cathrine Jacobsdatters andel af hendes fader, salig borgmester Jacob Sørensen i Århus hans gård i Viborg - nemlig et hjørnehus i Sct. Hansgade, hvor borgmester Henrik Jen sen tidligere havde boet.
  Selv efter en snes års forløb på Tvilumgaard var Peder Rosenørn ikke eneejer af godset. - 30. november 1701, læst 8. december (49), udstedte Oluf Lassen, søn af salig Peder Lassen (Madsen), skøde til sin kære farbror Peder Rosenørn på sin del af Tvilum, nemlig 22½ td. hartkorn hovedgårdstakst.
  De boligmæssige forhold på Tvilumgaard synes ikke at have været imponerende i Peder Rosenørns tid. - Efter krigen 1658-60 var gårdens huse ganske brøstfældige på tømmer og tag (50). Hverken Mads Poulsen eller senere sønnen Peder Rosenørn synes at have opført nye, solide bygninger, men må have nøjedes med at lappe på de gamle, for i 1720, da gården atter var overtaget af Kronen og udlagt til rytterhærens underholdning, var anlægget så brøstfældigt, at man opgav at indrette barakker i bygningerne, der nogle år efter delvis blæste omkuld.
  I Tvilum Kirke findes gravminder over familien Rosenørn - nemlig et stenepitafium og et par kisteplader på korets nordvæg. Epitafiet bærer en svulstig indskrift om "Rosenørns Stamme fik adelig Ære o.s.v."
  Pladen fra Anne de Hemmers kiste oplyser bl.a., at ærlig og velbyrdig frue Anne Hemmer var født 1637 den 23. februar, gift 1664 den 20. november og død 1703 den 5. april. - Hun døde på sin gård Tvilum træt af dage med længsel til Himmelen, da hun havde levet i Verden 66 år 13 dage, i ægteskab 38 år 4 måneder 16 dage. - Hendes fader var ærlig og velbyrdig Christopher Hemmer til Refsnæs, hendes moder ærlig og velbyrdig Karen Sur.
  Over Peder Rosenørn findes den mere fyldige og oplysende tekst:
  Her under hviler ærlig og velbyrdig Peder Rosenørn til Tvilum, fordum hans kgl. majestæts kancelliråd, som efter at han havde beset de fornemste steder udi Europa, hjemkom år 1663, blev siden brugt adskillige kgl. kommissioner landet til tjeneste, indtil han af svaghed hindret sig måtte til stilhed begive.
  Den salig mands fødselstid varden 10. oktober år 1635 af ærlige og velbyrdige forældre, faderen Mads Poulsen von Rosenørn, herre til Tvilum, moderen Anne Vestenie Nielsdatter. Under deres direktion han sine ungdomsår fuldbragte, begav sig i ægteskab med hans forhen i Herren hensovede salig frue Anna Hemmers år 1664 og levede med hende et kærligt ægteskab 38 år 16 dage, efter den tid han måtte se hende bortkaldes, da de havde avlet sammen seks børn, en datter, fem sønner, deraf de to sønner alt forhen med deres salig fru moder har beredt ham indgangen til Himmelen de igen levende må tage mod den hårde skilsmisse som en erindring om deres egen dødelighed.
  Han beskikkede sit hus, forrettede selv skifte og deling mellem sine efterladte børn og overgav enhver sin del, satte så alt verdsligt til side og med betragtning over det himmelske forventede Guds time, som så påfulgte fire uger derefter, da det behagede Gud efter tre dages sengeleje at forflytte ham fra dette jordiske til sin himmelske herlighed og overgav han med god fornuft og velberedt sin ånd i sin Frelsers hånd år 1706 torsdagen den 26. august ved middagstid, efter at han havde levet i Verden et og halvfjerdssindstyve år mindre seks uger og tre dage.
  I forbindelse med stamtavlen over slægten Rosenørn 1932 bringer adelsårbogen gengivelser af malerier af kancelliråd Peder Rosenørn og hustru Anne de Hemmer.
  Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
  
  Noter (xx):
  1 Fødselsdato på gravmindet i Tvilum Kirke, Heilskovs afskrift Landsarkivets håndskriftsamling, H.1(9)-18, hæfte V, s.15 og 19-20, samt Danmarks Adels Aarbog 1932, II, s. 146.
  2 Samme kilde.
      3 Gravmindet.
  4 Samme kilde.
  5 Adelsaarbogen i kilde 1.
  6 Kjøbenhavns Universitets Matrikel v. S. Birket Smith, bd. 1,1611-67, 1890, s. 266.
  7 Kirkehistoriske Samlinger 5-5, 1909-11, s. 151 og 252, Personalhistorisk Tidsskrift 5-6, 1909, s. 154. - Studenten i Tübingen og Strassburg kunne måske være Peder Madsen Lerche, 1642-1699, student 1660 - jfr. Friis-Petersens studentersamling, H.1(12) - 29.
    8 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1667, B.24-639, fol.28b og 29.
    9 Samme 1667-68, B.24-640, fol.269b.
  10 Viborg landstings protokollerede breve 1671A, B.24-637.
  11 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1671-73, B.24-642, afd.2, fol.41 b.
  12 Samme, fol.141b.
  13 Samme, fol.258.
  14 Samme 1674, B.24-643, fol.102.
  15 Stamtavlen i note 1.
  16 Viborg landstings skøde- og panteprot. 1677-78, B.24-645, fol.45.
  17 Samme, fol.124b.
  18 Samme, fol.98.
  19 Samme 1678-79, B.24-646, fol.156b
  20 Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener - En heraldisk nøgle, 1973, 21, s.503
  21 P.B. Grandjean: Vaabenbrev, Salmonsens Konversations Leksikon, 2. udg., bd. 24, 1928, s. 368.
    22 Kronens Skøder, 2. bd., 1648-88, 1908, s.510.
  23 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1679-81, B.24-647, fol. 156 og 157b.
  24 Samme, fol.246.
  25 Samme, f ol.240b.
  26 Samme 1681-82, B.24-648, fol.89b
  27 Samme, fol.321.
  28 Samme 1683-84, B.24-649, fol. 135b.
  29 Samme, fol.506b
  30 Samme, fol.507.
  31 Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s. 568.
  32 Kilde 28, fol.550.
  33 Viborg landstings skøde- og panteprot. 1684-86, B.24-650, fol. 87.
  34 Samme, fol.354.
  35 Samme, fol.355.
  36 Samme 1686-87, B.24-651, fol.242b.
  37 Samme 1687-89, B.24-652, fol.61b.
  38 Samme, fol.83b.
  39 Samme, fol.132 og 132b.
  40 Samme, fol.133b.
  41 Samme, fol.167b.
  42 Samme 1689-90, 8.24-653, fol.67b.
  43 Samme, fol.110.
  44 Kilde 31, s. 566.
  45 Samme, s. 564.
  46 Kronens Skøder, bd. 3, 1689-1719, 1941, s. 179.
  47 Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt, 1963, s. 758.
  48 Viborg købstads skøde- og panteprot. 1696-1740, B.45-SP .2, fol. 8.
  49 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1699-1701, B.24-666, fol. 468.
  50 Kilde 31. [1]

Folketælling 1787

Holbæk, Tuse, Stigs Bjergby, Bjergby, , 2, FT-1787, B7269

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:

Ole Vos zeuthen 59  Gift Husbonde Sognedegn 

Christiane Boyesen 25  Gift Madmoder  

Andreas Zeuthen 5  Ugift Deres fælles barn  

Peder Zeuthen 4  Ugift Deres fælles barn  

Dorthe Zeuthen 2  Ugift Deres fælles barn  

Marie Larsdatter 27  Ugift Tjenestepige  

Marie Pedersdatter 10  Ugift Tjenestepige

Folketælling 1834

Frederiksborg, Holbo, Esbønderup, Esbønderup Skoledistrict, Nyehegn, Huus, 93, FT-1834, C7445

Navn:Alder:Civilstand;Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:

Peter Laurentius Zeuthen 51 Gift  Skovfoged 

Caroline Marie Rold 44 Gift  hans Kone 

Christine Nicoline Zeuthen 16 Ugift  Deres Børn 

Knudsine Roldine Zeuthen 9 Ugift  Deres Børn 

Julie Frederikke Pouline Zeuthen 4 Ugift  Deres Børn 

Nyefødt Pigebarn Udøbt 1 Ugift  Deres Børn 

Henrik Pedersen 34 Ugift  Tjenestefolk 

Jens Rasmusen 18 Ugift  Tjenestefolk 

Boel Kirstine Svensen 22 Ugift  Tjenestefolk 

Hans Andersen 8 Ugift  Fattiglem

Kirke og begravelsessted ikke fundet, hverken i Fredericia Trinitatis kirke eller i Fredericia Michaelis kirke.

10 børn.

1850 ?(Alder 25)? Nørregade 240, 2 sal, Klædebo Kvarter, København, Denmark

170.3 Thomas Nielsen, født 1723 i Knæverhede, Volstrup, Dronninglund, død jan 1803 i Knæverhede, Volstrup, Dronninglund, begravet 16.1.1803 i Volstrup kirke.

Gift 14.11.1756 i Volstrup kirke med Kirsten Thomasdatter, født 4.8.1737 i Skølstrup, Volstrup, Dronninglund, datter af Thomas Tuelsen og Margrethe Hejlesdatter, død jan 1797 i Knæverhede, Volstrup, Dronninglund.

170.3.1 Niels Thomsen, født okt 1757 i Knæverhede, Volstrup, Dronninglund, død maj 1792 i Kragelund, Volstrup,Dronninglund.

Gift 2.11.1788 i Volstrup kirke med Johanne Christensensdatter, født 1760, død 13.1.1832 i Kragelund, Volstrup, Dronninglund.

170.3.2 Thomas Thomsen, født jan 1759 i Knæverhede, Volstrup, Dronninglund, død maj 1804 i Knæverhede, Volstrup, Dronninglund.

Gift 10.02.1799 i Volstrup kirke med Maren Hejlesdatter, født jul 1776 i Meller Tamholt, Volstrup, Dronninglund, datter af Heile Thomsen og Maren Jacobsdatter, død eft 1.2..1850 i Kragelund, Volstrup, Dronninglund. 29. juni 1804, Thomas Thomsen i Knæverhede i Volstrup, gift med Maren Heilesdatter. Barn: Kirsten Thomasdatter, 1 år. Værge: farbror Søren Thomsen, tjenende på Knudseje. Lavværge: Hans Hansen i Knæverhede. Afdødes svoger Jens Jensen i Graverhuset mødte for værgen.

1823 No 5, født 7 Apr, døbt 8 Apr, Bodil Marie Nielsdatter, Gaardfæster Niels Rasmussen og Ane Jensdatter i Fruering, Baaren af konen Johanne Pederdatter i Søraarup, Faddere Boelsmand Anders Ra

smussen Gram Mark, Ungekarl Jacob Jensen i Witved og Rasmus Jensen i Søraarup og Pigen Kirsten Rasmusdatter Hvolbæk.

1825 No 2, 4 Martii, Anders Caspersen, Casper Christensen Huusmand og Mette Marie Andersdatter i Hinnedrup, 5 Juni, Niels Hansen Gaardmand i Bispelund, Jens Mikkelsen Gaardmand i Østerby, Peder Je

nsen Gaardmand i Balle, Ane Magrethe Nielsdatter Festemøe i Hinnedrup og Karen Rasmusdatter Gaardmandsdatter i Ingerslev.

Hun blev gift 8. august 1755 i Gangsted med Johannes Wicher.

Ved hans dåb i 1728 i Hylke var Jens Foss Zeuthen fra Gangsted blandt fadderne

Sat i pleje hos Hans Olsen i Østermarie.

Gladsaxe k.b.Døde Quinlion.

27 juli 1962 Kommunehospitalet København.

Begravet 2. august fra Gladsaxe kirke til Gladsaxe kirkegård Inger Kirstine Larsen f Jeppesen.

Enke efter arbejdsmand Niels Rudolf Larsen.

Borgmester Christiansens gade 21 B 2. sal Københavns amt.

Datter af indsidder Jens Peter Jeppesen og hustru Ane Kirstine Christensen.

Født 29. oktober 1879 i Gladsaxe sogn.

82 år.

Antoine Gamél, Antoine Cyrille Frederik Gamél, 11.5.1809-24.4.1879, urtekræmmer. Født i Kbh. (Kat.), død sst. (Holmens), begravet sst. (Ass.). Efter at have gået i Efterslægtselskabets skole kom G. i urtekræmmerlære og overtog derpå efter faderens død 1829 bestyrelsen af dennes forretning for sin mor. 1834 blev han ved kgl. bevilling medlem af urtekræmmerlavet og overtog 1835 forretningen for egen regning. Ved Frederik VI's død mistede firmaet leverancen til hoffet hvilket var et betydeligt tab, men G. rettede sin energi mod kaffeforretningen. Han havde opfundet en ny metode til brænding af kaffe, og hans forretning blev derved den første i Norden der solgte brændt kaffe. Oprindelig foregik brændingen og malingen ved håndkraft, senere benyttedes hestekraft og til slut dampkraft. Med sin tekniske dygtighed forenede G. afgjort kommerciel begavelse, og firmaet blev i hans tid den største forretning i brændt kaffe i Norden med javakaffe som specialitet. Da han yderligere var en meget sparsommelig mand efterlod han sig ved sin død en efter københavnske forhold meget betydelig formue. – G. var en på mange felter godgørende mand. Særlig interesserede han sig for asylerne, specielt Frederik VI's asyl som han ved sit sølvbryllup skænkede et legat. Tillige var han medlem af bestyrelsen for Aktieselskabet til opførelsen af arbejderboliger ved Arbejderforeningen af 1860. Som tjenstgørende ved det borgerlige infanteri tog han – efter 30 års virksomhed –sin afsked 1859 med karakter af major.

Matthias Moth,  27.3.1649-19.3.1719, oversekretær, leksikograf. Født i Odense, begravet i Frue k. i Kbh. Dimitteret til Kbh.s universitet 1665 begyndte M. at studere medicin under Thomas Bartholin og blev 1666 baccalaureus. Fra 1668 studerede han medicin i udlandet, bl.a. i Leiden og Paris, tog hjem derfra 1670 i anledning af faderens død, men rejste ud igen. Da hans søster 1671 blev Christian Vs maitresse åbnedes der imidlertid en anden løbebane end lægens for hamT an. 1675 blev han assessor i skatkammerkollegiet, juni s.å. tillige stempelpapirforvalter, maj 1676 assessor i danske og tyske kancelli, april 1680 kancelliråd og kammersekretær for de norske sager. Det var danske kancelli M. viede sin hovedkraft, og belønningen kom da han aug. 1688 blev oversekretær for dets norske og 1690, efter Bolle Luxdorphs afgang, for de danske sager. Han blev herved faktisk landets indenrigs- og justitsminister hvortil kom at han som medlem af en række kommissioner (den permanente finanskommission af juli 1690 der fungerede som et slags "overrentekammer", den okt. 1690 oprettede gehejme finanskommission (til maj 1691), kommissionerne angående handelens fremme af 1690 og 1693, og den store kommission i rådstuen af febr. 1691 ang. bortforpagtning af tolden) øvede en betydelig indflydelse i finanssager og økonomisk politik. 1693 blev han endvidere deputeret ved hofetaten, 1694 i generalkommissariatet for land- og søetaten, 1696 i politikommissionen. Svarende til den hermed følgende magtposition fik han marts 1679 ret til at føre adeligt våben og blev 1684 virkelig etatsråd, 1692 justitsråd, med ordre til efter tilsigelse at møde i højesteret, og patron for det kgl. ridderakademi, 1695 gehejmeråd. 1694 blev han en af direktørerne for Kbh.s vandvæsen, 1696 medlem af inspektionen med byens brand- og belysningsvæsen, 1697 meddirektør for Børnehuset. Som direktør for det danske postvæsen, som 1685 var blevet overdraget hans søstersøn Chr. Gyldenløve (1674-1703), fungerede han 1688-90 sammen med Jens Rosenheim, 1690-99 alene.

M. er unægtelig en af de største samlere af "ben" der har levet i Danmark. Hans karriere var i sin start betinget af andet end personlige kvalifikationer, men inden længe lagde den unge embedsmand, hvis universitetsstudier synes at have været noget slentrende, meget stor dygtighed for dagen. I kancelliet blev han den ledende sjæl, i de forskellige kommissioner var hans indlæg altid velovervejede og blev ofte bestemmende (som da han ved udarbejdelsen af kammerinstruksen 1690 fik ophævet alle "benådninger" til stor gavn for statskassen og senere med held modsatte sig bortforpagtning af statsindtægter), i postvæsenet gennemførte han flere reformer og holdt udmærket orden. Hans arbejdsevne må have været enorm. Helt sig selv blev den travle mand imidlertid først når han smed dagens byrde fra sig og igen var studenten. "Her i dette lille Kammer/ er jeg fri for Larm og Klammer/ her betænkes, hvad jeg er/ hvad jeg ved, det prøves her". Således lød et lille vers som efter hans død blev fundet i hans bibliotek. Han oversatte Ovids metamorfoser på danske aleksandrinere og lod stikke kobbere til dem. Det lykkedes dog hverken ham eller hans dattersøn, Matthias Güldencrone, at få oversættelsen trykt. Håndskriftet findes nu i Det kgl. bibliotek; ca. en femtedel af oversættelsen blev udgivet i 1979 (Publius Ovidius Naso: Forvandlingerne, udg. Poul Lindegård Hjorth). Varmt støttede han ældre og yngre lærde (Peder Syv, Thomas Bartholin d. y., T. Torfæus,Arni Magnússon, Peder Kylling, J. B. Winsløw) og viste i omgangen med dem sin "innata animi bonitas" (Torfæus). Stærkest hang hans hjerte dog ved arbejdet med den danske ordbog der blev hans livs hovedbedrift. Med Christian Vs død var M.s politiske rolle udspillet. Kort efter tronskiftet 1699 fik han sin afsked og kunne nu leve helt for ordbogen.

M. planlagde værket allerede 1680, og da han 1690 blev oversekretær udsendte han en opfordring til biskopperne om at skaffe ham meddelere, især blandt præsterne, der kunne indsende ord og talemåder til brug ved ordbogen. En stor del af disse bidrag er endnu bevaret, og M.s bemærkninger på manuskripterne viser at han omhyggeligt har gennemgået dem. Deres bidrag til kundskab om dialekterne i datiden er endnu langt fra udnyttet. Redaktionen af ordbogen, som M. personlig besørgede, var vist allerede vidt fremme inden hans afsked. Sine sidste tyve år ofrede han næsten helt på en ny og endelig redaktion af ordbogen, delt i en almindelig og en faglig del. Den første (foreløbige) redaktion er fuldstændig bevaret, af den sidste mangler nu bogstaverne P og R (Q brugte M. ikke, lige så lidt som C, X og Z) der er brændt. Af den sidste redaktion lod M. selv trykke et par små prøver, men hele samlingen, oprindelig 60 foliobind, blev af hans arvinger 1753 solgt til kongen som lod den hensætte i gehejmearkivet; herfra blev den 1784 overført til Det kgl. bibliotek hvor den nu findes. Den har været en vigtig kilde for senere ordbogsforfattere. M.s ordbog er, som det også fremgår af hans instruks til bidragyderne, ikke en ordbog over det godkendte skriftsprog, men tilstræber i størst muligt omfang at medtage fagord af alle slags og ord som kun er i brug hos almuen. Da han også havde norske medarbejdere findes der en del særnorske (ja endog islandske) ord som ikke vides at have været i brug i Danmark. Heller ikke hans former af ordene er altid som de på hans tid var almindelige i danske bøger, selv bortset fra hans ejendommelige retskrivning som var temmelig radikal. Det ulitterære præg forstærkes derved at de oplysende eksempler væsentlig stammer fra daglig tale og kun i ringe omfang fra litteraturen. Benyttet med forsigtighed giver ordbogen derfor et usædvanligt billede af det talte sprog på en tid hvorfra man ellers næsten kun kender litterært dansk. -M. ejede en gård ved Stormbroen, opført 1682; i Søllerød kirke lod han 1703 bygge en lukket stol.

Herman Kaas

Født 19 september 1730. Er etter alt å dømme oppkalt etter sin far Hartvigs pleiefar Herman Garmann. Fenrik  ref. ved 1. Bergenhus nasjonale infanteriregiment 7/11 1759. Avskjed 25 august 1762 på grunn av sykdom efter 16 års militærtjeneste, dels som underoffiser og tilsist 3 år som fenrik. Han søkte i 1781 om pensjon.

Etter dette proprietær på Kjørnes, Herman og hans hustru Margrethe Johansdatter Forman. Herman var ikke frisk, men sjukelig, og både han og den store familien hans levde i armod. Da han døde i 1793, overtok sønnen Wollert Formann Kaas gården. Og nå kom det seg, for Wollert hadde i alt fire tjenestefolk til å hjelpe seg på gården. Han bygde det store, herskapelige huset som ennå står på Kjørnes. I Wollert sin tid bodde prokurator (sakfører) Otto Schreuder på Kjørnes. Han var far til den kjente misjonæren Hans Paludan Smith Schreuder.

af Ormstrup, nævnes 1338 og sammen med Johannes Hvas 1344, var 1345 endnu kun væbner, erhvervede 1354 gods i Sal sogn ved mageskifte med Alling Kloster, var 1360 befuldmægtiget for den oprørske jyske adel ved forliget med kong Valdemar og beseglede recessen i Kalundborg, var endnu 18. marts 1363 nærværende på Viborg landsting.

se også:

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hvas/Hvas.htm

angives i DAA 1888:74 som datter af "Niels Ipsen til Asedrup".

Nyere undersøgelser viser imidlertid at hun må have været "en datter af Niels Eriksen til Aagaard, og må have været død før 1406, da Aastrup gods blev afstået, og må have været gift med Elef Elefsen Bild (Strangesen, idet han er blandt de personer, som måtte afstå godset", - jfr. PHT 2003,1, s. 68.

kilde: Finnholbæk/DAA

Anne Marie Pedersdatter født 6-6-1858 i Toksværd  Kirkebøger Toksværd 1854-1874 ops 71

Anne Mare Carlsen Rommel 

Folketælling 1890 København opslag 117 bopæl Adelgade 80 Anne Marie 30 år

- 1901 - - 107

- 1911 - - 130

Arvede de fire godser: Egeskov, Flintholm, Løjtved og Skjoldmose.

Han blev etatsråd og deputeret i Søkommissariet. Han var en meget dygtig mand, der for bedrede sine godser meget. Det var især ham der indhegnede markerne med stengærder, noget der dengang var højst usædvanligt. Haven ved Egeskov blev også anlagt i hans tid som snorlige alle'er og klippede hække, omtrent som den endnu er, og desuden lod han her indrette et springvand og flere lysthuse. Han lagde en del bøndergods ind under hovedgårdene, hvortil han let fik tilladelse, mod at jorden blev ufri.

Historien har dog glemt at tilføje, at Niels Krag sikkert var en meget streng godsejer, thi Fyns største bondeplager Michel Lange 1682-1756, var en lang årerække hans ridefoged på Egeskov og senere forpagter på Skjoldmose.

Niels Krags nedlæggelse af bøndergårde og hans mange processer tyder også på, at hans dygtighed har været forenet med egen nytte og strenghed. Niels Krag døde tidligt; men hans enke overlevede ham i 45 år.

Baptism Officiator: George T. LeachAnn was a member of the Payson, Utah ward.

Source: Membership Card Index. Margetts, Minnie

BIRT: RIN MH:IF3085

DEAT: RIN MH:IF3086

BIRTH: 1) See notes for Ch #1 of this family: Samuel Harrod. 2) CONFLICT: IGI gives b data as "abt 1788, Louisville, Jefferson, KY."

&nbsp

MAR: Scott Co, IN, mar rec, Bk 1, p 63. Isaac Snow to Peggy [sic] Harrod.

BIRTH:He appears to be the Wiley Baker who married Perlina Nicholson in 1847 after his first wife died in 1846. They are probably the same couple as found in the 1850 Lee Co, IA census. Wiley is

age 47, b "Ia," an old abbreviation for Indiana. [See under Research.] It is doubtful that he is the same Wiley Baker, also b abt 1803 in NC, as this man stayed in Caldwell Co, KY. He is in the 185

0 and 1860 censuses with the children who are listed in the IGI as belonging to the Wiley Baker that went to Indiana!

MAR:He married 1) 17 Sep 1834, Scott Co, IN, Nancy Cochran. He married 2)1

6 Dec 1847, Scott Co, IN, Perlina Nicholson.

«b»

«/b»

BIRTH:Middle name of Isaac is from the Babbitt Family Assoc. Unsure as to where they got this name.

&nbsp

MAR: 1)Mar date and place from «i»History of Fulton County, Illinois«/i»;

Munsell Publishing Co., Chicago, 1908, p. 773, biog. sketch of James I. Babbitt. 2)CW Mil. Papers. 3)Warren Co, IL, Mar Rec.,Bk. B, p. 44. Illinois Statewide Marriage Index, published online.

&nbsp

DEATH: 1)«i»Fulton Co., IL, Probate Records«/i»; 2)CW Mil. records. 3)«i»Illinois Statewide Death Index«/i», Online; cert. #0012428.

&nbsp

MILITARY: Civil War militar

y records; belonged to Co. G, 50th Illinois Inf.

&nbsp

CHILDREN: 1)Names and b dates listed in CW Mil. records. Copy in file. 2)Newspaper clipping of death of son Grant states names of childr

en: Marion, d age 2;James Grant, b 5 Oct 1852; Sherman of St. Augustine; Guy of Lawton, OK; Morton of Galesburg, IL; Mrs. R.M. Morgan of Galesburg. See copy in file.

blev præst ved Vejen-Læborg 1827 og i Egtved 1842

&nbsp

&nbsp

&nbsp

sognepræst i Barløse ved Assens

Boede som barn i Norske længe på Usserød klædefabrik

1880: Forlovet med Karen Marie Elisabeth Jensen f. ca 1862 i Kjøng, Præstø Amt

1890: Et hus i Usserød

Brev fra Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan. Sendt fra Svanholmsvej Frederiksberg. 23. december 1885.

Vi har i disse Dage været opfyldt af andre meget svære Forhold, hvor der i Sandhed ogsaa er lagt Aag paa en ung Mands Skulder. Det er Doktor Jessen, der i Gaar holdt Bryllup med Frøken Wøldike. De har jo været forlovede i flere Aar, men da han selv skulde sørge for Alt, har de ikke kunnet komme sammen før. Nu var det da blevet endelig bestemt og da den unge Brud ikke kunde give Afkald paa lidt Høitid var det blevet bestemt til at foregaae ved Lys i Frederiksberg Kirke og nogle Brudepiger skulde da følge Bruden. Hun var herovre for en halv Snees Dage siden for at fortælle om det Hele og bede Inger tænke paa hende med Deeltagelse. Men saa for faa Dage siden bliver Faderen arresteret og dette er faldet over dem med Forfærdelse, thi hidtil har de, Moderen og Datteren, i det mindste, været visse paa, at det kun var daarlig Embedsførelse, der var i Veien med ham. Nu blev det atter Tale om at opsætte Bryllupet, men Jessen fik dog det igjennem, at det gik for sig i Gaar, efter at der var sendt Afbud til enhver fremmed. Inger var henne i Kirken og synes egentlig, der var saa rart; Glahn talte kjønt og godt og der blev sunget deilige Salmer, men det var jo ligefuldt en rystende Begivenhed. - Jeg skulde vist slet ikke have fyldt mit Julebrev med dette, men det har grebet mig saa meget, og jeg troer, jeg paa mine gamle Dage er blevet snakkesalig med Pennen, siden jeg ikke kan faae Lov med Munden.

Rigmor Helga Wøldike

K, f. cirka 1864, d. 14 oktober 1917

Rigmor Helga Wøldike

f. c 1864

d. 14 Okt 1917

p310.html#i5532

Heinrich Christian Piehl Wøldike

f. 10 Jan 1818

d. 22 Sep 1887

p307.html#i2070

Anna Catharina Hansine Wøldike

f. 25 Jul 1830

d. 1892

p305.html#i2068

Peter von Wøldike

f. 1 Jul 1784

d. 24 Sep 1857

p310.html#i2089

Christine E. Lindemann

f. 11 Sep 1785

d. 6 Apr 1854

p173.html#i3662

Andreas A. Wøldike

f. 14 Apr 1787

d. 29 Mar 1865

p305.html#i2066

Anna M. Haagen

f. 4 Okt 1793

p93.html#i2067

Rigmor Helga Wøldike blev født cirka 1864 i Flensborg . Hun var datter af Heinrich Christian Piehl Wøldike og Anna Catharina Hansine Wøldike . Rigmor blev gift 22 december 1885 i Frederiksberg, København , med Julius Carl Vilhelm Jessen , søn af Hans Medor Laurits Jessen og Egertha Marie Rauch. Rigmor Helga Wøldike døde 14 oktober 1917.

Christening: 31 JUL 1631 Ashford, Kent, England

John Osborn emigrated from England to America ca 1637 with his parents and settled with them in New Haven John was granted a home lot at East Hampton, Long Island, in Feb 1655/6. He was Constable 1663 and 1666, Patentee 1667. In 1670 John located inWainscott some 2.5 miles southwest of the village of East Hampton. On the East Hampton rate list 24 Aug 1675 and 8 Sep1683, owning 13 acres. In Oct 1686 John Osburne was named with others in contempt of the law, in East Hampton, and was ordered taken into custody 18 Nov 1686. On 24 May 1687 an inventory was taken of his estate. C,M,D: "The Gen. Magazine of NJ", v47 #1, "The Osborn Family",p2 D: "The Gen. Magazine of NJ", v47 #1, "The Osborn Family", p4

Dåb i Birkerød kirke i ht. Kb. 1862-75 opsl 105

faddere: Moderen

Marie Sørensen i Høsterkøb

Indsidder Bent Jensen

Jørgen jensen

Jens Johansen

Dåbens publications Datum:

21 April.

Baaren af Barnets Moder. Fadderne: Barnets Fader. Tjener Jørgen Gleerup og Comtesse Jensmine Scheel af Estrup.

Moderens Introductions Datum:

10 marts.

Anmærkninger:

Vaccineret 14 maj 1844 af Arendrup.

Fausing Kirkebog side 85 nr. 10.

Gift med Jacob Jensen.

Jacob Jensen, Gårdmand Søn af Jens Jacobsen Konduktør ved den Sjællandske Jernbane, 38 år gl. Vaksineret 8. september 1828 af Vendelboe.

Jomfru Elise Johanne Caroline Kirstine Møller, Datter af Møllebygger Hans Juul Møller, 22 Aar gl. Vaksineret 14. august 1844 af Arendrup.

Hvem Forlover er:

Hans Juul Møller på Christen Mark

Lars P. Møller i Aarslev Mølle. ( Hans Juul Møllers (ældre broder)

Gift 25 oct 1865 efter forudgående Tillysning.

Anmærkninger:

? 27. september.

Fausing Kirkebog side 125 nr. 5. Opslag 121

døbt 1.januar 1908 i kirken, opslag 292, 1902, Rønne

Ft 1911 Kastanievej 11

konfirmeret 3. april 1921, opslag 174, 1912, Rønne.

Kastanievej 11, FT 1916 og 1921

døbt 1.januar 1908 i kirken, opslag 292, 1902, Rønne

Ft 1911 Kastanievej 11

konfirmeret 3. april 1921, opslag 174, 1912, Rønne.

Kastanievej 11, FT 1916 og 1921

Døbt 6. maj 1884 i den Romersk-Katolsk Kirke Odessa Til Navnet Maximilian Fuchs

kaldet Max Renard . Maximillian var ikke født Renard, dette navn tog han til sig

da han blev gift med Ane Abelone Kirstine Nielsen

Død/Begravelse: Kirkebog Korsør Skt. Povl sogn, 1834-1847, Opslag 229, side 503, 8. (Arkivalieronline)

Nicolai Ranthe, Matros Rasmus Ranthes Søn i Korsør, 5 Uger.

Da Da Laura Jensine blev gift med Jens, var han gårdejer af "Stenvængegaard" i Frejlev. 

Senere købte ægteparet Frejlev Mølle, og havde den i en årrække.  Købte siden et hus i Eskildstrup, men flyttede så ind til Valby, hvor de boede hos en datter.

Deltog i landindvindingsprojekter i Nordjylland med sin far.

http://www.dettabteland.dk/nordjylland/attrup.pdf

Duplicated ordinances:

Baptism: 15 Sep 1973

Endowment: 24 Jan 1974

Sealed to Parents: 15 Jan 1974 SLAKE

Døbt 28. maj 1769.

13. marts 1812 stod denne annonce i Aarhus Stiftstidende:

"Da der ved sidste Bal paa Raadstuen 12. hujus, formodentlig ved en Feiltagelse, er bortkommen en brun Klædes Chenille samt et Par Fedtlæders Pampusser, som bedes strax tilbageleveret til Undertegnede.

Skulde det imidlertid blive faldbuden til Nogen, da bedes det anholdt, hvorfor jeg betaler en passende Douceur.

Iflg. FT-1834, nr. 154, 226 B3334 boede han Rosensgade, Arhus og betegnedes "forhen Kiøbmand"

Fødsel: Ole Ipsens Søn af Torplille Rasmus,

Dåben: Jens Larsens Enke i Ellinge bar ham,

Fadderne Morten Ipsen i Thorup, Søren Larsen i Ellinge,

Lars Olsens Kone i Hald, Lars Olsens Kone i Rorup

1795: Tømmerup.

1798: Overdrevet.

1803: St. Cmde.

1801/09: Hmd, St. Cmde

Død: Huusmand Rasmus Olsen paa Store Carlsminde, 46 Aar (f. 1763)

Vielse: Ungkarl Rasmus Olsen og Anne Cathrine Hansdatter ægteviede.

Forl: Hans Jensen Torplille, Peder Pedersen,

1793: Uglerup

FT1801/178, Carlsminde, 8de Familie,

Rasmus Olsen, Mand, 39, givt 1ste Gang, Huusmand med Jord,

Ane Cathrine Hansdatter, hans Kone, 36,

Jørgen 12,

Ole, 8,

Johanne, 5,

Kirsten, 3,

deres Børn.

Johannes datter, Margrethe Pedersdatter, vokste opp hos Rasmus som plejebarn

Født Asylgade 80, København  14-7-1895  Kirkebøger Sct.Pouls sogn 1892-1900 ops. 288 

Døbt i Sct Pauls sogn 26-12-1895 

Folketælling 1890 København Adelgade 80 opslag 117

1901 299

1906 131

1911 130

Født Rena Irma Vilhelmina Meelby uden for ægteskab

d. 8/6 1923

flyttet tilbage på Hejrevej 19 fra Kratbjerg pr. Skovlunde

Född i Hasslöv Prästgård, Hasslöv

Hasslöv Prästgård, Hasslöv 30/8 1841 - 30/8 1869

Lund 1869 - 1878

Sveg 1/1 1878 till sin död

Faddere Fru Ringsted fra københavn, Jomfrue Rasmine Pedersen, Kjøbmand C, Pedersen Holbæk. Propietær Juel Grønnebjerggaard, Particulier Herløv Amtsforvalter Ringsted og Gartner Joh. Pedersen,

alle i Holbæk.

&nbsp

Vielsen i Holbæk: Står der Frøken Julie Marie Thora Georgine Nehammer af Holbæk 21 år datter efter afdøde Farver Nehammer og ? : Enke Elise Pouline f. Rinsted f

. 22/7 60 . Forlovere J.C. Haldkjær 21 april 1882 i Kirken

Faddere ved dåben: John Peder Andersen af Nøddebo

Pigen Sine vilhelmine Datter?

Daniel Meeldy , Peder Andersen Møllersvend

En anden Andersen alle af Nøddebo

Faddere: Barnet Moder, Jomfrue M. Bentzen på Grønneberggaard, Kammeraad Ringsted, Partriculier Herløv, og dicipel Nehammer

&nbsp

Forlovere H. Schellerup og F. Nehammer (Skriftligt)Min bemærkning hendes fætter