Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.
Match 2,051 til 2,100 fra 50,287
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2051 |
Da sønnen Jens Marcus bliver konfirmeret den 10 april 1881 er det kun faderen Rasmus Markussen der er opført i kirkebøgerne. I folketællingerne for 1880 bor rasmus alene med datteren Mette Marie og sønnen Jens Marcus. Mette Marie er opført som husbestyrer i Huset. | Rønde, Birthe Kirstine Jensen (I594727)
|
| 2052 |
Inger Kjerstine Jensen 52 Gift Hans hustru Bregnet Sogn, Randers Amt Mads Pedersen 25 Ugift Deres børn Her i Sognet Mathilte Pedersen 16 Ugift Deres børn Her i Sognet Marinus Pedersen 14 Ugift Deres børn Her i Sognet Rasmus Peter Jensen 7 Ugift Pleiesøn Kolind Sogn, Randers Amt Hans Peter Hansen 46 Enkemand Tjenestefolk Her i Sognet Hans Peter Hansen 13 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet | Pedersen, Marinus Peder Rønde (I595425)
|
| 2053 | Poul MOTH, livlæge (1601-1669). Frederik IIIs livlæge. Overtog 1682 fra en slægtning Gottfried Kröger et landsted i Søllerød, nu kendt som "Mothgården" hvor Søllerød Museum siden 1974 har haft til huse. Poul Moth, 16.9.1601-6.5.1670, læge. Født i Flensborg, død i Kbh., begravet sst. (Petri k.). Efter at have besøgt gymnasiet i Hamburg og i tre år studeret medicin i Königsberg samt 1620-27 været immatrikuleret i Rostock fortsatte M. i to år sine studier i Kbh. (immatrikuleret 1629) under Thomas Finckes og Ole Worms vejledning samtidig med at han underviste Thomas Bartholin (1616-80) m.fl. 1632 rejste han udenlands og besøgte i løbet af otte år, snart alene, snart som hovmester for andre, Nederlandene, England, Frankrig og Italien og erhvervede 1637 doktorgraden i Basel på et arbejde om lungehindeaffektion. 1640 bosatte han sig i sin fødeby hvor han praktiserede indtil 1644 da han tvunget af krigsurolighederne flyttede til Lübeck som han forlod 1647 for at nedsætte sig i Odense. Herfra kaldtes han 1650 til Kbh. som hofmedicus hos Frederik III og blev n.å. ansat som livlæge. Kongen betroede ham desuden at lede kronprins Christians første undervisning og aflagde ham 1652 med et indbringende såkaldt regn-skabsprovsti i Vendsyssel som tillæg til hans reglementerede lønning. Også til andre forretninger anvendte kongen M. der 1659 endog fungerede som en slags regnskabsfører for flåden. Både ved sin embedsstilling og ved sin fremragende dygtighed som læge skaffede han sig stor praksis, især i de højere stænder. Kongen gjorde også brug af hans vota i retsmedicinske erklæringer som afgaves af kommission sammen med fakultetets professorer. Foruden sit fag dyrkede han de gamle sprog, historie, musik og især mnemo-teknik. Kort efter hans død lykkedes det hans enke at føre datteren Sophie Amalie M. sammen med den unge konge hvorfor hun af denne lønnedes rigeligt både med penge og æresbevisninger og kort før sin død endog fik rang med gehejmerådinder. FamilieForældre: fh. kejserlig læge i Wien Matthias M. (ca. 1567-efter 1642, gift 2. gang 1603 med N. N. Kock) og Ingeborg Jørgensdatter (død senest 1603). Gift 1.3.1641 med Ida Dorothea Bureneus, født 1.12.1624 i Kiel, død 5.9.1684 i Kbh., d. af borgmester i Kiel Rudolph B. (død 1648) og Ida Rothfelsen. – Far til Matthias M. og Sophie Amalie M. | Moth, Poul (I45137)
|
| 2054 | Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Christian Lente-Adeler (1699 – 8. oktober 1757) var en dansk godsejer. Han var søn af Frederik Christian Adeler, var efter sin udenlandsrejse volontør ved Garden til Fods fra 1718 til 1722, blev derefter kammerjunker hos markgrevinden af Brandenburg-Kulmbach og senere hos kong Frederik IV til dennes død, 1735 etatsråd, 1747 konferensråd. Han købte 1727 af sine medarvinger Dragsholm Slot med tilliggende og fik samme år tilladelse til i anledning af et ham af hans morfaders broder, gehejmeråd Christian Lente, testamenteret fideikommis at føje Lenternes navn og våben til sit eget navn og våben; da han imidlertid forblev ugift, indsatte han ved testamente af 1755 sin broder Theodor til arving af det Lenteske navn og fideikommis og oprettede Dragsholm til et stamhus, der skulle tilfalde en Brodersøn af ham.
| Lente, Christian Adeler (I500784)
|
| 2055 | Ballerup k.b. Jens Christian Rudolf Larsen. Ugift Inger Christine Jeppesen i København 27 aar. Barnefader Niels Rudolf Larsen i København. Døbt i Ballerup kirke den 22 marts 1908 af sognepræsten i kirken. Faddere: Pottemager NielsJørgensens Enke Marie i Hjortespring, pottemager Robert Jørgensen og hustru Jensine. Pottemagersvend Lars Peter Robert Jeppesen alle af Hjortespring og barnets fader.
Notat: Forældrene viedet i Gladsaxe kirke den29 oktober 1909. Meddelse om daaben sendt til Fredens kirkes kontor den 7. november 1909. I henhold til meddelse fra Kastrup sogn er paagældende udmeldt af folkekirken den 2. april 1959.
Indført efter sogneraadets begæring. Attest udstedt 27 august 1908.
Fredens sogns k.b. Fødte mænd Den 25. oktober 1907 Fredensgade 16 3. sal, Jens Christian Rudolf Larsen. Ugift Inger Christine Jeppesen 27 aar. Udlagt barnefader Niels Rudolf Larsen. Døbt den 22. marts 1908 af pastor Koch i Ballerup kirke.
Faddere som beskrevet i Ballerup kirkebog.Moderen er født 29. oktober 1879 i Gladsaxe.Hun opholder sig hos ? i Holmbladsgade 26. | Larsen, Jens Christian Rudolf (I114831)
|
| 2056 | Fkt. 1916. Gormsgade 11 i København. 2. sal th. Jens Peter Larsen M. 29/11-1880. G. Luth. Hvalsøe. Maren Kirstine Larsen K. 23/2-1878. G. Luth. Roskilde. Ernst Saarby Larsen. M. 17/2-1909. Ug. Luth. København. Svend Saarby Larsen. M. 21/7-1910. Ug. Luth. København. Peter Louis Saarby Larsen. M. 6/10-1912. Ug. Luth. København. | Larsen, Jens Peter (I114841)
|
| 2057 | Gladsaxe k.b. Confirmeret piger 1893 d 1. oktober 18. søndag e. Trinitatis. Husmand Jens Peder Jeppesen og hustru Ane Kirstine Christensen begge af Gladsaxe. Født i Gladsaxe 29. oktober 1879. Døbt i Gladsaxe 11. januar 1880. Karakter: mg-mg af Sognepræsten. | Jeppesen, Inger Kirstine (I114828)
|
| 2058 | Gladsaxe k.b. Fødte kvinder. Forældre Arbejdsmand Niels Rudolf Larsen og hustru Inger Kirstine f. Jeppesen. Født på Stengaardens mark den 14 juni 1905 Villa Doroteaslyst. Døbt i Gladsaxe kirke. Døbt den 29 oktober 1905, 19 søndag e. Trinitatis af sognepræsten. Faddere: Kusk Jens Tersøn og hustru Kjøbenhavn S. Holmbladsgade 47, Pige Ane Jensine Jeppesen og husejer Jens Peter Jeppesen af Gladsaxe og faderen. | Larsen, Jensine Kirstine Marie (I114830)
|
| 2059 | Gladsaxe k.b. Fødte mænd. Ugift Inger Christine Jeppesen 26 aar gammel af Gladsaxe, Stengårdens allè. Døbt den 16. december 1906, 3. søndag i advent af kapallanen i kirken. Faddere: Peter Sørensen arbejdsmands hustru i Buddinge. Lars Peter Robert Jeppesen, Holger Jørgensen og hustru i Hjortespring, Husejer Jens Jeppesen i Gladsaxe.
Fredens sogn. Uægte føde søn af ugift Inger Kirstine og udlagt barnefader Niels Rudolf Larsen af København Fredensgade 16. Alder 11.mdr. Begravet af kapallanen R.T. Hansen den 29 september 1907 på Gladsaxe kirkegaard. | Larsen, Jens Christian Carl Rudolf (I114829)
|
| 2060 | Gladsaxe Kirkebog. Fødte Quinlion 1913. Døbt: den 29. marts 1914 af sognepræsten i kirken. Forældre: Arbejdsmand Niels Rudolf Larsen og hustru Inger Kirstine f. Jeppesen 33 aar i Buddinge. Faddere: Arbejdsmand Niels Petersens hustru Karen Marie Petersen af Buddinge bærer barnet. Jens Peter Larsens hustru Christine Larsen, Gormsgade 11. Tjenestekarl Carl Larsen af Høje Taastrup. Huusejer Jens Peter Jeppesen af Gladsaxe. | Larsen, Thyra Vilhelmine (I114832)
|
| 2061 | Gladsaxe sogn 29. oktober 1879. Forældre: Indsidder Jens Peder Jeppesen og hustru Ane Kirstine Christensen 37 aar af Gladsaxe. Faddere: Niels Olsens hustru af Gladsaxe. Pige Johanne Frej af Kløbenhavn. Jordbruger Nielsen og Mads Peder Larsen af Gladsaxe samt Rasmus Larsen af Hjortespring. | Jeppesen, Inger Kirstine (I114828)
|
| 2062 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I114063)
|
| 2063 | Aldersrentenyder, Alderdomshjemmet Fredericia. Født i Skraver sogn, Frøs herred, Haderslev Amt. 3 Maj 1864. "Datter af Smed Thomas Hansen og Hustru Maren Christiansdatter". Dette er en fejlskrivning fra Kirkebogen. (Skraver,Frøs, Haderslev. 1861 - 1907 Opslag 66 nr.4-5 er der to kvinder ved navnet Maren Poulsen og Hansen). Derfor: er Datter af Stenkløver Jens Jespersen Poulsen og Hustru Else Poulsen f. Bejer. det rigtige. Enke efter arbejdsmand Fedder Feddersen, Sidste fælles bopæl Jyllandsgade 4 Fredericia. 80 Aar.f. 3/5-1864. Pastor Erik Christense. Dødsattest aj. 1/4-45 (E.Gjersing) Fredericia Skifteret 3/4-45
| Poulsen, Maren (I91158)
|
| 2064 | Boede: 1770-1772 Holmens Kanal 2-4 (nedrevet) | Fabritius de Tengnagel, Conrad Alexander (I88113)
|
| 2065 | Boede: ca.1844-???? Studiestræde 33 | Fibiger, Mathilde Lucie (I87815)
|
| 2066 | Døbt 23. juli 1809 Garnisons Kirke Iflg. den almindelige enkekasse edr policenr. 16194, pensionspolice oprettet 1833-02-01, årlig pension 200,-, indbetalt 883, afdragsordning 0. | Uldall, Antoinette Christiane (I575927)
|
| 2067 | Døbt i Holmstrup Kirke 24.05 1849 Bisat 27.02. 1934 | Rasmussen, Sophie Elisabeth (I107263)
|
| 2068 | Datter af stenkløver Jens Jespersen Poulsen og hustru Else Bejer i Møgelmos. Kundskaber og opførsel :g+ og mg. | Poulsen, Maren (I91158)
|
| 2069 | De fik 7 børn og efternavnet Galsgaard er det som er blevet brugt. Se i Aase`s slægtsbog vedr. børnene | Sand, Christiane (I110910)
|
| 2070 | De har 6 børn, som alle er døbt i DEN TYSKE REFORMERTE MENIGHED, KØBENHAVN
| Restorff, Johan Christopher Christian (I121280)
|
| 2071 | Drev indtil 1868 Kro ved færgestedet Pinen ved Salling. De fik 5 børn som stort set bruger efternavnet Sand. Se i Aase slægsbog vedr. børnene | Sand, Christen (I110911)
|
| 2072 | Einar Bahn Wendelboe (EBW) blev født i Odense d. 26. februar 1887 og døbt d. 22. maj 1887. Han var nummer 5 i en børneflok på i alt 7, 3 søstre og 4 brødre, hvoraf den ene broder døde umiddelbart efter fødslen. Faderen var sergent ved fodfolket og moderen hjemmegående husmor som det var normalt på den tid. Begge forældre er født i Odense, EBW’s farfar var skrædder og stammede fra Holstebro, moderens aner stammede fra Sjælland, hendes fra var gartner på Gisselfeld Gods. Som det fremgår af foranstående anetavle har drengene fået navn efter både faderen og moderen, Bahn Wendelboe, medens pigerne har måttet nøjes med faderens Wendelboe. Ved EBW’s fødsel boede familien i Albanigade i Odense, ved folketællingen i februar 1990 boede de i Allegade 23, men ved den yngste bror Knuds fødsel var de flyttet til Fodfolkskasernen, Laurits var i mellemtiden avanceret til stabssergent, så det kan være årsagen. På det tidspunkt var moderens far, enkemand Johan David Bahn på 82 også flyttet ind. EBW blev konfirmeret d. 31. marts 1901, og på dette tidspunkt boede familien også på Fodfolkskasernen i Odense. Hvorfor lille Einar valgte at stå til søs vides ikke, det er i hvert tilfælde ikke anerne der har betinget dette, fodfolk, skrædder gartner; men ikke ret lang tid efter sin konfirmation, nemlig d. 28. september 1901 lader han sig indrullere i Søetaten. Dette blev starten på en meget lang og glorværdig karriere, hvor EBW endte med at blive pensioneret i ære som materielmester i Søminevæsenet d. 28. februar 1949 efter 48 års tjeneste, og som EBW selv ofte yndede at pointere, under hele fire konger. Søværnet udgiver hvert år en håndbog, hvor alle ansatte er ført op med fødselsdato, start i Søværnet samt udnævnelser. Her kan man følge EBW’s vej gennem systemet. Som det fremgår af denne tilfældigt valgte håndbog fra 1925 startede EBW i Søværnet d. 28. september 1901
Dette fortsætter til man til slut i 1949 kan læse, at Materielmester af 1. gr. Einar Bahn Wendelboe er blevet afskediget i nåde for pensionering. EBW modtog i løbet af karrieren flere hæderstegn ligesom han var Ridder af Dannebrog. 62 år er en høj pensionsalder for folk i værnene, det rammer ligesom en pæl gennem den vandrehistorie jeg kan huske fra min tid på skolen, om at EBW fra Søværnet var blevet stillet det ultimatum, at foretage et valg mellem Søværnet eller hans egen radioskole. Radioskolen havde på det tidspunkt eksisteret i ca. 22 år, så det ville også vær lidt sent de kom i tanke om det. EBW havde dog også tanke for andet end radio og søminer. Han havde i Sverige fundet sin kommende hustru, måske under et togt i Søværnet, det var Ida Charlotte Olsson, født i Varbergs Forsamling, Hallands Län d. 18. maj 1887. Brylluppet stod i Holmens Kirke, og af kirkebogen fremgår det, at ungkarl, Underbådsmand i Marinen, søn af Stabssergent Laurits Christian Marius Wendelboe og Hustru Caroline Amalie f. Bahn. Født d. 23/2 1887 Ejner Bahn Wendelboe, 23 år, Randersgade 8 er blevet viet til Pigen Datter af Stenhugger Johannes Olsson og Hustru Anna Karolina f. Larsdotter, født De må jo have taget glæderne på forskud da de havde samme adresse ved brylluppet, men der gik hele 2 år før deres første barn blev født, det var Ruth Bahn Wendelboe, der blev født 26. september 1912 og døbt i Holmens Kirke d. 24. oktober 1912. På det tidspunkt boede familien i Horsensgade 2, 3 Datter nummer 2, Hedda Bahn Wendelboe blev født d. 14. januar 1917 og døbt i Holmens Kirke d. 25. februar 1917. Adressen var ved denne lejlighed den samme som i 1912. Det skal man nu ikke tage som udtryk for, at de ikke har boet andre steder. Ifølge politiets registerblade har familien boet mange steder. Registerbladene stemmer dog ikke overens med kirkebogen for vielsen. I henhold til registerbladene har EBW boet:
Ved folketællingen i 1930 bor familien i Herluf Trollesgade 1, 1. th., hvornår der er flyttet hertil vides endnu ikke, ved folketællingen i 1925 bor de her ikke, men ved Ruths konfirmation i Holmens Kirke d. 23. oktober 1927 bor de på denne adresse. Det samme gør de ved Heddas konfirmation(også i Holmens Kirke) d. 18. oktober 1931. Adressen er vigtig, for det er her Wendelboes Radioskole er startet i 1927. Hvor familien har boet derefter og hvornår Wendelboes Radioskole er flyttet til Dampfærgevej er endnu uvist, men der forskes videre. | Wendelboe, Einar Bahn (I107959)
|
| 2073 | ejede mellem 1789-28-4-1801 boddum bisgård, boddum sogn, thisted amt ejede mellem 1783-1811 løvenholm herregård, løvenholm gods er på 3261 hektar med eldrup og stadsborg ft: 1787 thisted, hassing, hvidbjerg vesten ft: 1801 randers, sønderhald, gjesing, løvenholm hovedgård
| Fønss, Peter Severin (I100283)
|
| 2074 | Fødsel Døbt af psator Roasager-Hansen d. 26.12.1924.
Faddere: Frue Camilla Asmussen, Mongetagevej 7, Stolemager Åge Rasmussen, Montagevej 7, Frue Emma Ingeborg Frandsen, Laustrupvej 3. Adresse: Skt. Hansgades Passage 2, 4. på fødselstidspunktet. Konfirmation står: AO 1937-59 Skt. Johanes opsl. 37 # 1. Konfirmeret af Pastor K. Bjern d. 15.10.1939 Fælledvejens passage 12, 1.
fødselstidspunktet. | Jensen, Elly Lissi (I112444)
|
| 2075 | Født i København 8-3-1859 Døbt i Skibby 13-6-1859 Kirkebøger Skibby 1846-1869 ops 66 Viet til Hans Peter Andreas Schram i Roskilde Domkirke 16-7-1880 Kirkebøger Roskilde Domkirke 1878-1883 ops 214
| Wilde, Johanne Ida (I585726)
|
| 2076 | Født i Kalundborg 1759 Viet til NN 1787 | Gottlieb, Frederik Christian (I585329)
|
| 2077 | Født i Krogstrup 19-9-1734 Døbt i Kirken 20-9-1734 Kirkebøger Krogstrup 1645-1740 ops 41 Viet til Vincent David Gottlieb 18-9-1754 i Kalundborg Død 12-9-1785 i Vor Frue sogn, Kalundborg Begravet 12-9-1785 Vor Frue Kirkegård, Kalundborg | Høeberg, Frederica Lovisa (I585326)
|
| 2078 | Født i 25-11-1880 Sct Johannes sogn Døbt 9-6-1881 i Vor Frue Kirke København Kirkebøger Sct.Johannes sogn 1878-1882 190 Død 4-3-1924 i Hellerup Begravet 9-3-1924 Vestre Kirkegård | Storck, Jørgen (I585232)
|
| 2079 | Fadder:
| Iversen, Mathilde Marie (I1295)
|
| 2080 | Fik 4 børn som kan ses i Aase´s slægtsbog.
Efternavnet Søe går igen blandt efterkommerne, enten som mellemnavn eller som efternavn. | Sand, Anne Catrine (I110914)
|
| 2081 | Forlovere:
| Familie: Carl Herman Krause / Inger Kirstine Kristensen Øllgaard (F28203)
|
| 2082 | FT 1840 Nebbelunde: Ejer af Danstedgård, Nebbelunde, Lolland, Danmark
Ejere af Danstedgaard http://da.wikipedia.org/wiki/Dansted
| Cordua, Johan Adolf (I121953)
|
| 2083 | FT1787 Skjølstrup, Volstrup (halve skjølstrup!) 101 Niels Xstensen Male 39 1748 Married Manden Gaardmand (Mon ikke Hejlesdatter var aftægts enkekone, med mindre at hun havde mistet/frasolgt arven fra Thomas Truelsen og hendes børn - bemærkes at de 2 fæstere af skjølstrup delegaard, giftede deres børn ind i hinandens familier) 03.08.1743 Thomas Truelsen i Schiølstrup Fol. 131b | Hejlesdatter, Margrethe (I71829)
|
| 2084 | Han blev udlagt som barnefader
| Frederiksen, Jørgen (I601229)
|
| 2085 | Han var født omkring 1645 og døde omkring 1683. Han blev student i Roskilde 1666. 2 år senere fik han Bakkalaurei fra Kbn. Universitet. Sammen med sin bror studerede han i udlandet, i 1671 i Leiden og 1672 i Orleans. Det må formodes at han gik ind i fremmed krigstjeneste ude i Europa, og her blev ritmester. Han er nævnt med kone og 3 børn på Hvidstedgård i Tårs 1682 (Kopskatten 1683). Han er nævnt død 22/6 1683 (Aalborg rådstuearkiv vedr. de fattiges hus uden for Vesterport). Navnet Rosenstand er uden tvivl et selvdannet navn i lighed med det af deres frænder antagne navn Rosenørn.
Iflg. Kancelliets Registranter fik han tilladelse til bryllup 22. marts 1679. Han blev gift 6. maj 1679 i Aalborg | Rosenstand, Peder Thøgersen (I20447)
|
| 2086 | Hus var husbestyrerinde hos broderen Mads Christian Sand. Fik 15 børn som kan ses i Aase´s slægtsbog. Navnet Slyk er gennemgående i efterkommernes navn. | Sand, Anne Kirstine (I110916)
|
| 2087 | Info hentet i Kirkebogen for Helligånd Kirke Sogn. Død og begravelse. Årgang 1921 - 1936. Opslag 355. Nr. 2675 | Svenson, Olivia (I100088)
|
| 2088 | Info hentet i Kirkebogen for Trinitatis Sogn. Fødsesl og dåb. Årgang 1885 - 1891. Opslag 267. Nr. 6. Info hentet i Kirkebogen for Helligånd Sogn. Vielse. Årgang 1916 - 1922. Opslag 178. Nr. 10. | Gagnér, Anna Marie (I100086)
|
| 2089 | Johannes gik i skole i Husum. Blev novice i teologi ved universitetet i Kiel den 13. april 1815, cand theol i Gottorp i 1819. Diakon i Garding i 1821, sognepræst i Hatsted og Skobøl i 1826, i 1836 sognepræst i Hohenaspe. Ingen børn.
| With, Johannes (I107799)
|
| 2090 | Lærer, kirkesanger og Dannebrogsmand. Købte i 1881 den 50 tdr store gaard Mølbak i Gørding, flyttede dertil i 1897 og drev gården primært ved hjælp fra børnene. det gjorde han indtil 1912 da han afhændede gården til sønnen Frede. Da Kong Frederik d. 8 gæstede vestjylland i 1908 fik han af ham tildelt Fortjenstmedaljen i sølv og i 1912 modtog Dannebrogsmændenens Hæderstegn. I Vemb by er der rejst en mindesten over ham som tak for hans betydningsfulde virke. | Sand, Mads Christian (I110901)
|
| 2091 | mand: Jørgen Rywold søn Peder Rasmussen Lange | Hoffmann, Karen J. Karine (I626825)
|
| 2092 | Rigshospitalet 1931-1932 opslag 332 fødsel og navngivet Gladsaxe 1944-1947 opslag 165 Dåb | Meelby, Mona Winny Grye (I123411)
|
| 2093 | søskende: Lisbeth Madsdatter Roed • Susanne Madsdatter Roed • Kirsten Madsdatter Roed • Johanne Madsdatter Roed Peder Madsen Roed | Roed, Maren Madsdatter (I110148)
|
| 2094 | Senere Købmand -- gift første gang med en Tysker som døde efter et par års ægteskb, blev gift anden gang med en Estlænder og i dette ægteskab flere børn. Han blev uddannet Mejerist og rejste i ca 1891 til Letland hvor han fik plads på et gods. | Sand, Mads Poulsen (I110903)
|
| 2095 | Tilhørte den ældre mecklenburgske linje af slægten Reventlow. var søn af Henning Reventlow - død 1624 og Sophie Sperling på Ziesendorf ved Rostock i Mecklenburg. Efter en forlovelse med Dorothea Pogwisch, der døde 1635, havde han 1636 ægtet Christina Rantzau (1618-2.maj 1668) datter af Henrik Rantzau til Neuhaus. De fik 12 børn deriblandt: Henning 1640-1705 gehejmeråd, Conrad 1644-1708 storkansler og Ditlec1654-1701 gehejmeråd. Ditlev til Reetz (1636), Futterkamp (købt 1648 af Bertram Reventlow), Neudorf ved Ratzeburg (forlenet 1642 af Kongen), Gischow og Waterneverstorf, 1615 i Rostock, 1624 Kmjkr. hos Hertug Adolf Frederik af Mecklenborg-Schwerin, 1628 Kmjkr hos Hertug Johan Frederik af Bremen, 1628 Afsending hos Tilly. 1630 til Regensburg, 1632 dansk Geheimeraad og tysk Kansler. 1633 Afsending til Sachsen, 1639-42 Kannik i Hamburg, 1639-46 Lensmand i Romsdalen, 1642 Amtmand i Haderslev - fratrådt 1. maj 1649. Landraad, underhandlede 1661 med Hertugen af Gottorp om Salget af Futterkamp, Han studerede først i Rostock 1615, derpå i Strasburg og rejste så i Frankrig, England, Holland og Italien. Efter fra 1624 at have været kammerjunker hos Hertug Adolf Frederik af Mecklenburg, trådte han i tjeneste hos ærkebisp Johan Frederik af Bremen, først som hans råd og kammerjunker, siden som hans marskal, og benyttedes i adskillige diplomatiske sendelser, som 1627 til Sachsen og kejseren, 1628 til Tilly og Wallenstein og 1630 til kurfyrstedagen i Regensburg. Blev 1632 Christian 4.´s tyske kansler. Afsat 1648 af Frederik 3. Imidlertid var Christian 4.s opmær4ksomhed blevet henledt på ham, hvis far havde været i dansk tjeneste. I september 1632 overdroges det Henrik Rantzau til Schmool at forhandle med ham, og resultatet blev, at han endnu inden årets udgang blev gehejmeråd og tysk kansler. Hurtigt blev han kongens meget betroede mand, hvem vigtige forhandlinger i Tyskland overdroges. Allerede i december 1632 sendtes han til Sachsen for at skille kurfyrsten fra Sverige og virke for underhandlinger om særfred mellem ham og kejseren. Fra Dresden gik han til kurfyrst Maximilian 1. af Bayerrn og derpå til Wallenstein i Prag. Næppe var han kommet tilbage til København i april 1633, før han i juli på ny sendtes til kurfyrsten af Sachsen for at træffe overenskomst om den udvalgte prins Christians forlovelse med Magdalena Sibylla. I slutningen af 1634 fulgte han hertug Frederik (3.) til Bremen Stift, efter at dette var blevet ledigt ved hans forrige herre Johan Frederiks død, og medvirkede ved afslutningen af overenskomsten med de svenske befuldmægtigede i februar 1635. | Reventlow, Ditlev (I575825)
|
| 2096 | Ved sin død anføres hun som "Magdalena Sophiæ, Pontoppidans", men hun er døbt Merlene Sophia. Ved sin død angives hun at være 60 år minus 11 uger gammel. Det passer med dåbsangivelsen d. 5. nov. 1700. | Leegaard, Merlene Sophia Jochumsdatter (I105225)
|
| 2097 | vielse opslag 114, 1914-25 Nyker død opslag 113, 1956, Rønne | Isaksson, Johanne (I115386)
|
| 2098 |
I 1921 var ”Maegaard” overtaget af gårdejer Valdemar Thorvald Krarup, født den 21. april 1879 i Vilsted ved Løgstør i Ålborg Amt, søn af sognepræst Nicolaj Thure Krarup og hustru Henriette Axeline Emilie Frost. Allerede samme år flyttede familien til en præstegård i Udby ved Kalundborg, hvor Valdemar fik sit barndomshjem indtil 1892. Da der var 11 børn i Familien, var der ikke råd til en uddannelse, så Valdemar blev landmand. Efter nogle år som elev på forskellige gårde, kom Valdemar på Tune Landbrugsskole, og derfra til Arreskov gods ved Korinth som forvalter. I 1904 rejste Valdemar til USA, hvor han fik arbejde på en gård i staten Iowa. Senere kom han til Californien i byen San Francisco, hvor han fik arbejde i en forretning hvor de handlede med jern, træ og andre bygningsartikler. I 1908 oplevede han det store jordskælv i San Francisco, hvor der var mange døde og meget store materielle skader. Efter katastrofen var der meget der skulle genopbygges, og der var mange penge at tjene. I 1909 tog han østpå til staten Pensylvania, hvor han forpagtede en stor farm. I Danmark havde han lært brugen af kunstgødning, og den praksis indførte han også på farmen. Han opkøbte også slagtekvæg og sendte dyrene til de store slagterier i Chicago, det gav en stor fortjeneste. I 1914 rejste Valdemar hjem til Danmark, hvor han for sine optjente dollars købte Maegaard. Valdemar Krarup blev gift den 18. juli 1917 i Skårup kirke til Anne Marie Rasmussen, født den 23. jan. 1888 i Skårup sogn, datter af ejer af Skårup Skovmølle Hans Rasmussen og hustru Mette Kirstine Madsen.
| Krarup, Valdemar Thorvald (I118565)
|
| 2099 |
| Holbek, Niels Rasmussen (I112899)
|
| 2100 |
| Holbech, Rasmus Larsen (I112910)
|
Vi gør alt for at dokumentere vores forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt os venligst.
