Notater

# born 1856, eldest of six children

# favorite grandchild and frequent companion of Peter Cooper

# married James Olive Green

# mother of Norrie and Aunt Peggy

# Name: Christian HARBOU *

# Sex: M

# Birth: 30 SEP 1630 in til Nygård

# Death: 24 APR 1687

# Change Date: 13 JAN 2002

# Note:

Generation VII Christian Harbou den eneste i generation VIII, hvis efterkommere levede videre, i det alle andre grene uddøde. Han er således stamfar til den yngre slægt og dermed til alle nulevende medlemmer af slægten.

Christian Harbou blev født i Horsens den 30. september 1630. Hans mor døde i barselsseng.

14 år gammel kommer han i huset hos Henning Walkendorff til Klingstrup, lensmand på Odensegård, og her bliver han i en række år undervist sammen med Henning Walkendorff's børn for derefter at afslutte sin uddannelse med en udenlandsrejse.

21 år gammel – den 13. januar 1652 – får han skøde på 4 bøndergårde i Stoense sogn af sin farbror, Christen Harbou til Hvolris (som tidligere omtalt var Christen H. barnløs). Året efter overdrager hans far ham Nygård – det kan formentlig betragtes som hans mødrenearv.

Den 2. august 1657 gifter han sig med Else Ottosdatter Thermo, en søster til hans fars tredje kone, Elisabeth Ottosdatter Thermo (gift 2. august 1653).

Den 17. november 1657 fik han – ligesom i øvrigt også Vincents Steensen og Claus Gagge - brev om at have tilsyn med strandvagten og forsvaret af Langeland. Han har uden al tvivl deltaget i Landeværnets kamp mod svenskerne. Ellers ved vi ikke, om han har gjort krigstjeneste.

Ligesom det gjaldt for hans far, led også hans besiddelser meget i krigen 1658-59, og han fik næppe nogensinde sine ejendomme op at stå igen. Endnu i 1683 beklager han sig over deres dårlige tilstand.

Den 13 april 1687 tilskøder han sin yngste søn, Christian, en gård i Stoense by. To dage senere måtte han gå til sengs og døde derefter den 24. april, 56 år gammel.

Den 21. maj udpeges Rudbek von Deden og Rudbek Gagge som skifteretskommissærer i hans bo. Arven fordeles mellem børnene, der lover hinanden, at de ikke vil sælge det jordegods, de havde arvet, uden først at tilbyde medarvingerne det til samme pris.

Arvingerne var mange - Christian Harbou havde 8 børn – og arvelodderne tilsvarende små – så små, at de knap har kunnet give arvingerne et tilstrækkeligt udkomme. Dette skyldtes ikke mindst, at på grund af krigen og dens følger var gårdene så forfaldne, at de nu handledes til under 1/6 af den pris, de havde haft 30 år tidligere. Følgen var, at arvingerne en efter en solgte deres arvelodder til fremmede.

Med Christian Harbou sluttede den epoke, hvor familien havde været jordbesiddende småadel, til en ny epoke, hvor familiens mandlige medlemmer for en stor del gik i kongens tjeneste som embedsmænd - fortrinsvis som officerer i hær eller flåde.

#

Slægten bærer tilnavnet "de stolte Rantzau'er".

#

Notater

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I3608&tree=2

* til Kohøved, Himmelmark (-1605) og Bornstein (1615) f. 17 Dec. 1569, hyldede 1590, skænkede 1600 Prædikestolen i Waabs Kirke og lod bygge et Taarn paa samme, 1616 ved Hertug Johan Adolfs Ligbegængelse, død 1627.

#

Kilder

Ægteskabet opløst i 1909.

Ægteskabet opløst

Æresfom. i Dansk Kvindesamfund

&nbsp

&nbsp

!ext #1041477 Barony Par Rec

&nbsp

!F Scot 6 pt 932,970 Bapt 1743-1723

! Mar Scottish Church records 1995 edition - Version 1.00 Park 403

!#1041477 Barony Par Rec;mg old Scotland parochia

&nbsp

Place of birth: Great Britain

&nbsp

Place of birth: Harrison Co., KY

&nbsp

Place of birth: Missouri

Place of death: Santa Monica, CA

&nbsp

blev først gift i 1834, men havde børn med KP før det( udlagt barnefader )

&nbsp

&nbsp

FT 1845: boende Østergade 39 sammen med deres 7 børn,

&nbsp

begik selvmord

&nbsp

Kilde: FT-1840

Amt: København

Herred: København (Staden)

Sogn: Hof & Militæretaten

Stednavn: Søetaten, Nyboder

Matr.nr/adresse: Nyegade No. 19, oven Gaden

Husstands-/familienr: 1

Indtastningsnr: B2186 Løbenr.: 8838

&nbsp

The purpose of this section is to illustrate how the Malling family relates to the Hofman-Bang family. The information on this page is taken from the O.M. Giersing Family Tree, Copenhagen 4.November 1883. The grand-father of the Malling family was Peder Rassmussen Malling (ca. 1665-1711). Charlotte Malling, daughter of Prime Minister Ove Malling married Niels Hofman (Bang) in 1802.

• Uddannelse: 24 tog studentereksamen 1773, teologisk embedseksamen 1781

• Erhverv: 31 Mar. 1784. 24 pers. capellan for faderen i Vester Skerninge

• Gift: med Ellen Cathrine Hornemann ( 1763 -1827), 17 Aug. 1786, Marstal sogn, Ærø herred, Svendborg amt. 24 355 643 Hun var både på fædrene og mødrene side af præsteslægt. forældre var præsten Jacob Utzon Hornemann i Marstal og hans hustru Margrethe f. Sadolin.. Hendes bror, Christian Hornemanns enke Ulrikke, bliver gift med Mortens bror Christian Johan

• Erhverv: 2 Okt. 1790. 24 sognepræst til Vester Schierninge og Ulbølle - sin fars efterfølger i embedet. Når kapellantiden medregnes var han i 50 år præst i Vester Skerninge

• Folketælling: 1787, Vester Skerninge sogn, Sallinge herred, Svendborg amt. Morten Thomsen Bredsdorff 31 år adjungeret og succerederende sognepræst - hans kone Ellen Cathrine Hornemann 23 år - hans far Thomas Mortensen Bredsdorff 67 år enke sognepræst - hans bror Jens Balsløv Bredsdorff 26 år kongl. landmaaler - hans kones søster Karen Johanne Hornemann 21 år - Marie Palline Christine Gottschalck 15 år er i pension - 3 tjenestekarle og 3 tjenestepiger

• Erhverv: 1800. 24 provst i Sallinge herred

• Folketælling: 1801, Vester Skerninge sogn, Sallinge herred, Svendborg amt. Morten Thomsen Bredsdorff 44 år Gift sognepræst til Vester Schierninge og Ulbølle, provst i Sallinge herred - hans kone Cathrine Hornemann 38 år- deres børn Cathrine Marie Sophie Bredsdorff 14 år, Jacob Hormemann Bredsdorff 11 år, Thomas Christian Bredsdorff 6 år, Johanne Henriette Jacobe Bredsdorff 4 år, Ulrike Palline Wilhelmine Bredsdorff 2 år - hans kones mor Margrete Sadolin sal. Hornemanns 63 præsteenke fra Marstal - hans kones søster Jacobe Dorthea Margrete Hornemann 26 år - en tjenestekarl og 3 tjenestepiger

• Folketælling: 1834, Vester Skerninge sogn, Sallinge herred, Svendborg amt. Morten Thomsen Bredsdorff 77 år Enke(mand) provst (5 til No.8), sognepræst, R.af D - hans børn Christian Hornemand Bredsdorff 32 år personal kapellan, Ulrikke Pauline Vilhelmine Bredsdorff 35 år, Martine Eline Bredsdorff 29 år - Jacobe Dorothea Guldbeck Hornemann 59 Enke(mand) husfaderens svigerinde - 2 studerende - en røgter, 4 tjenestekarle og 4 tjenestepiger. Præstegården

• Folketælling: 1840, Vester Skerninge sogn, Sallinge herred, Svendborg amt. Morten Thomsen Bredsdorff 83 år Enkemand Pastor Emer, Provst, Ridder - hans søn Christian Hornemann Bredsdorff 38 år Sognepræst m/hustru og 2 bør - hans datter Ulrikke Pauline Bredsdorff 41 år Ugift - Johanne Elisabeth Sundbye 21 Ugift ?- Caroline Johansen 17 år, Christians kones søster - 3 tjenestekarle og 5 tjenestepiger - en fattig Dreng udsat fra København. Præstegården

• --: 355 Om denne mand er der meget at fortælle. Han var en alsidig begavelse, havde rejst og set meget og havde gennem bøger og studium erhvervet sig lærdom på flere områder. Især dyrkede han botanikken, og flere af hans efterkommere skulle blive fremragende videnskabsmænd på dette område. Med al dette var han dog først og fremmest en dygtig præst for sine menigheder i Vester Skerninge og Ulbølle, som ærede og agtede ham højt. I næsten 25 år af sin præstetid var han tillige provst for Salling herred.Der fortælles om ham, at han var udpræget pietist, men at præstehjemmet herovre dog var voksested for megen ungdommelig friskhed og sund menneskelighed. Megen musikalskhed var der i familien, og Ellen Cathrine har med sin smukke stemme været med til at bringe evne og sans for musik i det hjem og den slægt, der nu blev hendes. Med sin arv fra forældrene gennem de mange år fik sit ejendommelig præg som hjemsted og voksested for alvor og frit kristeligt liv, for varm fædrelandskærlighed, for udpræget natursans og megen uskyldig livsglæde. De mange, som kom der, fik uforglemmeligt indtryk af, at her levedes et rigt og lykkeligt familieliv

• Udmærkelse: 4 Jun. 1813. 24 Ridder af Dannebrog

! Chr Scottish Church records 1995 edition - Version 1.00 Park 403

!Barony Chr Rec f#1041477

1-11-1912: Sankt Pauls Gade 6 , 1.

9-12-1913: Borgergade 37 , stuen hos Gruhl

1-5-1914: Borgergade 67 A , 3.

Enevold Brandt var 1771 ansat ved Hoffet som Hofmand, han skulle holde opsyn med den sindsyge Christian d.VII. Enevold Brandt blev i 1772 henrettet sammen med Struense for vold mod Kong

en.

Beslagsmed i hærens dyrlægekorps, Bådsmandsstræde Kaserme ( nuværende Christiania). Her voksede sønnen Helge op. Boede på sine ældre dage  sammen med sin kone Bodil på Bispebjerg Parkvej og delte en tid i slutningen af 40'erne og frem til sin død i 1951 et kælderværksted med sin søn Helge på Søborg Hovedgade nær Søborg Torv, hvor de sammen fremstillede låse til isskabe af støbejern. Boopgørelsen opgør at boet efterlod inventar og maskiner for 12.800 kr. og indbo for 500 kr. Udgifter til begravelsen kr. 3000 og anden gæld 500 kr. fratrækkes hvorefter den beholdne formue udgør kr.9.800,-.

Bestyrelsesmedlem af Vogn-og beslagssmedemesterforeningen.

Bestyrelsesmedlem af Miitærhåndværkerforeningen.

Bror: Chrisian Wind von Bülow

Children

1. Marie Annette von Lüttichau, b. 11 Jun 1810, St. Grundet ved Vejle , d. 29 May 1872, Store Frederikslund Gods

Filip Julius Berregaard var Premierløjtnant fra 1829 - 1837 i 1839 var han Ritmester. Han var ejer af "Lyngbygaard" i 1837, Kammerherre.

Iflg: Ole Planthinn:

Mogens Hansen Sommer, efterkommere i 4 generationer (02.01.2007)

Første Generation

1. Mogens Hansen Sommer, født 1647, (søn af Hans Sommer). Han blev gift med Karen Mortensdatter, gift IND 1679, født IND 1660, død 1719 i 33. sgd. Sommergård, Povlsker Sogn. Mogens død 1695 i 33. sgd. Sommergård, Povlsker Sogn, begravet 10 apr 1695.i

Stamfaderen til slægten Sommer fra Povlsker.

Han blev født omkring 1647 og døde 1695 i Povlsker, hvor han var sognedegn og ejer af 33. sgd. Sommergaard i Povlsker. Dette fremgår af skiftet, der er registreret 16. april 1695 i protokol 6 for de bornholmske landsogne. Det fremgår af skiftet, at han var gift med Karen Mortensdatter og de havde 2 levende børn Olluf Mogensen og Ingeborg Mogensdatter.

Det er usikkert, hvornår Mogens Hansen Sommer har overtaget Sommergård. Gårdens ejedes 1689 i henhold til jordebogen af "Laurids Mounsen". Han ejede også gården 1682 i henhold til skifte efter hans første hustru Karen Pedersdatter. K. Thorsen har fejlagtigt registreret ham som søn af Mogens Hansen Sommer jf. bemærkningen om dette nedenfor.

Mogens Hansen Sommers enke Karen Mortensdatter bliver 3 måneder efter hans død i 1695 gift 2. gang med Niels Hansen, der således flytter ind på Sommergård som gårdmand og opsidder for den umyndige søn Oluf Mogensen. Karen Mortensdatter dør 1719, hvorefter sønnen formodentlig overtager Sommergård. Han var på det tidspunkt ejer af 29. sgd. Sandegård i Bodilsker og det fremgår af registreringer af hans børns dåb, at han omkring dette tidspunkt er flyttet fra Bodilsker. Det er uklart, hvad der sker med Niels Hansen efter Karen Mortensdatters død. Han kan være blevet gift igen og have overtaget 10. sgd. Spidsegård i Povlsker. Spidsegård ejes i hvert fald af en person med navnet Niels Hansen, der dør i 1734 65 år gammel og efterlader enken Kirstine Larsdatter og 1 søn og 1 datter født 1726 og 1724. Dette kan passe med, at de er blevet gift efter at han var blevet enkemand 1719. På grund af lakunen 1707-1732 i kirkebogen for Povlsker kan dette ikke bekræftes via registreringer i denne.

A. Thorsens har også registreret Laurids Mogensen som søn af Mogens Hansen Sommer. Laurids Mogensen (benævnt Lars Monsen) er ved skifte efter hans hustru Karne Pedersdatter nævnt som ejer af 33. sgd. Povlsker i 1682. Det fremgår af dette skifte, at Laurids Mogensen har 5 børn født i perioden 1670 til 1679, og han må derfor være født omkring 1650 eller tidligere. Han kan derfor ikke være søn af Mogens Hansen Sommer, der blev født omkring 1647.ii

Karen: K. Thorsen angiver Mogens Hansen Sommers hustru som datter af Jep Pedersen, der i jordebog fra 1662 er ejer af Sommergård og 1689 er ejer af 31. sgd. Jomfrugård i Povlsker. Som det fremgår af oplysningerne om Karen Mortensdatter har disse oplysninger ikke kunnet bekræftes. Det har desværre heller ikke været muligt at finde frem til de kilder, der har været grundlag for K. Thorsens antagelser.2

Børn:

2. i. Ingeborg Mogensdatter Sommer født dec 1679.

ii. Hans Mogensen Sommer, født 1686 i 33. sgd. Sommergård, Povlsker Sogn,iii død 1691 i 33. sgd. Sommergård, Povlsker Sogn, begravet 20 sep 1691.3

iii. dødfødt barn, født 1689 i 33. sgd. Sommergård, Povlsker Sogn, døbt 17 nov 1689,3 død 1689 i 33. sgd. Sommergård, Povlsker Sogn, begravet 17 nov 1689.3

3. iv. Oluf Mogensen Sommer født 1690.

10 børn.

Ft Vorgod 1840 Vester Herborg Bye, en gaard, Kjelstrup husstand:

Clemen Larsen Gaardmand

Bodil M . Christensdatter Hans kone

Hans P. Clemensen Deres børn

Sid. M. Clemensdatter Deres børn

Kirsten Clemensdatter Deres børn

Christen Clemensen Deres børn

Sidsel Olesdatter Deres pleiedatter, af familien

Ft Vorgod 1845 V. Herborg By, et huus husstand:

Clemen Larsen Huusmand

Bodil M . Christensdatter Hans kone

Christen Clemensen Deres søn

Inger M. Jensdatter Indsidderske og uldbinderske

Ft 1850 Bølling, Rækkegaard, Garden Tylvad:

Christen Clemmensen 18 år Ugift Tjenestekarl

Ft 1860 Faster, Fasterlund by, en Gaard

Christen Clemmensen 28 år Ugift Tjenestekarl

Ft 1860 Faster, Fasterlund by

Mette Kathrine Sørensen 18 år Deres børn

Ft N. Vium 1870 husstand:

Christen Clemmensen Huusmand Landbruger

Mette Kathrine Sørensen Huusmoder

Søren Peder Clemmensen Barn

Bodild Marie Clemmensen Barn

Clemmens Christian Clemmensen Barn

Ft N.Vium 1880 husstand:

Otto Klemandsen Husmand lever af sin jordlod

Mette Katrine Sørensen Hans hustru

Søren Poder klemandsen Deres børn

Bulette Marie Klemandsen Deres børn

Klemand Christen Klemandsen Deres børn

Laurids Klemandsen Deres børn

Christen Klemandsen Deres børn

Karl Klemandsen Deres børn

Jens Klemandsen Deres børn

Otte Klemandsen Deres børn

Ft Nv 1890 Fiskbæk By, opslag 12 Husstand:

Kristen Klemmensen 57

Mette Kathrine Sørensen 47

Bodil Marie Klemmensen 24

Kleman Kristian Klemmensen 21

Otte Klemmensen 11

Jens Laurids Klemmensen 6

Ft Faster 1901 Ejstrup opslag 276 matr. 3 o husstand:

Christen Klemmensen Husfader Lejer agerbrug og alderdomsforsørgelse

Mette Katrine Sørensen Husmoder Husbestyrerinde

Ft Faster 1906 opslag 55 Matr 3 o husstand:

Kristen Klemmensen Husfader Alderdomsunderstøttelse

Mette Katrine Klemmensen Husmoder Alderdomsunderstøttelse

Jens Laurids Klemmensen Husfader Landbrug

Døbt den 20. Januar i Kirken.

Fadderne var: Pigen Bodil Marie Clemmensen bar Barnet, Husmand Jens Laurids Christensen, ungkarl Clemmen Chr. Clemmensen, Pigen Marie Katr. Christensen, alle af Fiskbæk.

Konfirmeret i Vorgod Kirke April 17 1898 Karakterer kundskaber: MG? opførsel MG?

Ft Faster 1906 opslag 55 Matr: 3 o husstand:

Kristen Klemmensen Husfader Alderdomsunderstøttelse

Mette Katrine Klemmensen Husmoder Alderdomsunderstøttelse

Jens Laurids Klemmensen Husfader Landbrug

Ft Faster 1911 opslag 38 Matr: 3 o husstand:

Jens Laurids Klemmensen Ungkarl Landbrug

Mette Katrine Klemmensen Enke Husmoder

Ft Faster 1916 opslag 74 Matr.: husstand:

Mette Kathrine Klemmensen enke Husmoder

Jens Kristian Jacobsen ugift Tjenestetydende Landbrug

Nina Dagny Jacobsen ugift Tjenestetydende Husgerning

Aage Vilhelm Jacobsen Slægtning

Opslag 71 midlertidig fraværende:

Jens Laurids Klemmensen Ungkarl Husfader Landbrug Esbjerg Indkaldt

Ft Faster 1921 opslag 43 Matr. 3o Ejstrup husstand

Jens Klemmensen ugift Husfader Landbrug

Kathrine Klemmensen enke Husoder

Aage Kristensen Tyende

Ft Faster 1925 opslag 56 Matr 3o Ejstrup, husstand:

Jens Laurids Klemmensen ugift Husfader Landbrug

Mette Kathrine Klemmensen enke Husmoder

Arne Kristian Magnus Olsen ugift Tjenestekarl

Kb Faster-1944 opslag 134, ægteviede:

Ungkarl Jens Laurids Klemmensen, født i Nr. Vium Sogn den 17 Januar 1884, Husmand i Ejstrup faster Sogn. Søn af Husmand Christen Clemmensen og Hustru Mette Kathrine Clemmensen, Ejstrup og Pige Mariane Nielsen, født i Faster Sogn den 8 august 1884. Syerske. Datter af Husmand Thomas Nielsen og Hustru Christiane Jansen, Faster.

Ft Faster 1930 opslag 40 Matr. 3o Ejstrup, husstand:

Jens Laurids Klemmensen gift Husfader Landbrug

Mariane Klemmensen gift Husmoder

Mette Katrine Klemmensen enke Slægtning Alderdomsunderstøttelse

Kristen Klemmensen enke Slægtning Medhjælper

Født: 19. marts 1775 - se levnedsbeskrivelse • Død: 15. december 1831 - se levnedsbeskrivelse

Levnedsbeskrivelse:

Løjtnant i husarregimentet.

H.G. Faith blev i 1792 kornet ved husareskadronen, der siden 1777 havde været indkvarteret i Roskilde. I 1796 avancerede han til sekondløjtnant, men fratrådte sin stilling i 1808.

Studerer man slægtsforskning på internettet, vil navnet Hans Georg Faith dukke op fem gange i lige linje. Den første Hans Georg Faith blev født den 19. marts 1775 og døde den 15. december 1831. Det vides ikke med sikkerhed, men kan antages, at dette er fuglekongen fra 1802. Til støtte herfor kan læses, at han blev ritmester, hvilket udmærket kan have betydet, at han var løjtnant i 1802. Titlen ritmester brugtes tidligere for kaptajner ved kavaleriet, men afskaffedes i Danmark 1951.

Såvel en søn, en sønnesøn, et oldebarn og et tipoldebarn fik selv samme navn. Den femte Hans Georg Faith fik tre døtre, men ingen sønner. Herefter stoppede rækken naturligt.

Den formodede fuglekonge boede senere på Randers-kanten. Det fremgår af litteraturen, at ritmester Hans Georg Faith overtog Oust mølle, der er beliggende vest for Randers. Møllens tidligere ejer, Lars Ploug, døde i 1809. Ikke nok med, at Hans Georg Faith overtog møllen, han overtog også enken, som han tog til ægte. Hans Georg Faith besad ejendommen til sin død i 1831. Derefter overtog sønnen, der også var officer, og havde samme fornavne som faderen ejendommen.

Skolens Historie

Artiklen på denne side er skrevet af Sally Jacobsen og Niels Andersen, Randers Lokalhistoriske Arkiv.

Oust Mølle, der er beliggende vest for Randers, nævnes ifølge opslagsværket Trap Danmark første gang i år 1608, hvilket dog ikke er helt rigtigt, da møllen allerede i 1489 nævnes i et tingsvidne, og det også er en kendsgerning, at den daværende møller, Jens Møller, i hvad der da benævntes Offwerst Mølle, i 1535 stævner Hans Kampen for et overfald i Randers under Skipper Clemens - Fejden.

Oust Mølle hørte oprindeligt under Graabrødre kloster men kom derefter til at høre under Dronningborg slotsgods, og det er da også herefter, at historien bliver mere håndgribelig. I 1630 bortfæster lensmanden på Dronningborg, Otto Marsvin, møllen til Mogens Nielsen, der var tolder i Randers. Mogens Nielsen og hustru skulle have lov at være på møllen på livstid, og en del forhold nævnes i dokumentet, ligesom de stilles under lensmandens beskyttelse. Dokumentet bærer påtegningen: Actum Dronningborg 24 November 1630. O. Marsvin, egen hånd.

Af det næste dokument, som foreligger, fremgår det, at Kong Frederik d. 3. sælger og tilskøder møllen til Carl Rosenmeyer, borger i København. Skødet er dateret 13. februar 1662. Mogens Nielsen er stadig fæstemand på møllen.

Den sidste i slægten

Rosenmeyer beholder dog ikke møllen ret længe, da matrikeloptegnelser viser, at den i 1664 ejes af Oberst Mathias Numsen (1648-1731) til Brusgaard m. m., der i parentes bemærket tilhørte en slægt, der egentlig først gjorde sig bemærket ved ham, men som i generationer derefter gjorde sig gældende i det offentlige liv og ikke mindst i militæret. Slægten uddøde med Christian Frederik Numsen i 1811.

I 1695 sælger Mathias Numsen, iflg. skøde tinglyst i 1696, Oust Mølle med tilliggender til Thomas Pedersen Karmark (1652-1711) .rådmand i Randers, bekikket 1687. Pedersen Karmark begyndte som forvalter og ridefoged på Ulstrup og Clausholm godser og var ved sin død tillige købmand i Randers.

I 1718 fremgår det, at rådmand Jørgen Steen (eller Steenz/Stenz), født o. 1690 ejer møllen.

Det fortælles, at der på en ladebygning, sikkert opført af Steenz selv i 1716 var opsat en vindfløj med årstallet 1716, og navnene Søren Stenz og Maren Mikkelsdatter var udhugget.

Vindfløjen skulle vist nu findes i privat eje et, sted syd for Randers.

Ifølge grundtakstation ejes møllen af Lars Pedersen i 1737. Da han dør, overtages den af hans søn Peder Larsen Borup i 1751, hvorom der findes dokument underskrevet af Frederik d. 5 d. 13. august 1751 på Fredensborg. Dokumentet indeholder flere bestemmelser, bl.a. om at Peder Larsen skal tage sig af sine "uforsørgede" søskende. Efter Peder Larsens død i 1776 gifter hans enke sig igen i 1678 med møllens næste ejer Lars Ploug (født 6/2 1741 i Fåborg - død 18/2 1809 i Oust Mølle).

En holden mand

Lars Ploug køber for øvrigt Borup kirke med tilliggender ved auktion i 1785 (se Historisk Aarbog fra Randers Amt 1916). At Lars Ploug er en holden mand fremgår også af, at han, efter at englænderne havde ødelagt vores flåde efter Københavns bombardement i 1807, ved en indsamling i 1808 giver et ret stort bidrag til, at Danmark kan få en ny flåde. Lars Ploug når at få kone nummer to, inden han dør i 1809, og denne kone gifter sig med møllens næste ejer, som er ritmester Hans Georg Faith, der sad på ejendommen til sin død i 1831. Derefter overtog sønnen, der også var officer, og havde samme fornavne som faderen, Hans Georg (1810-1875) ejendommen. Det var Hans Georg Faith junior, der byg­gede Frøvadsholm i 1858, li­gesom han byggede en vejrmølle ved Oust Mølle.

Hans Georg Faith var en virksom mand, også mere virksom end økonomien kunne holde til, og måske levede han også, som nogle kilder antyder, over evne. Det gik sådan, at han i 1864 måtte overlade ejendommen til sin søster, fru Laura Pind til Løvenholm, men blev boende i et hus på ejendommen med sin familie, hvor hans kone oprettede en syskole for omegnens unge piger.

Under Laura Pinds ejerskab sker der en del ændringer på ejendommen, ligesom hun frasælger en del jord, bl.a. til etablering af Egegården i Helsted, og selve hovedbygningen, Frøvadsholm, lejer hun ud til den engelske ingeniør, der forestod anlægget af jernbanen Randers-Hobro.

Resten af ejendommen, landbrugsjorden, møllerne m.m forpagtes væk. Alene landbrugsjorden udgjorde 160 tdr.land.

Vand, vind og damp

Alt i alt ser det ud til, at det ikke har været rentabelt for Laura Pind at have ejendommen. Om det har været rentabelt for forpagteren er svært at afgøre. Meget var prøvet, man havde både vand-, vind- og dampmølle.

Vandmøllen var en overfaldsmølle, der havde sit fald vest for møllen. To vandhjul drev to møllekværne til henholdsvis mel og malt. Det var vandet fra Svejstrup Bæk, man udnyttede. Der var også blevet etableret et teglværk, men det fik heller ikke nogen økonomisk betydning. Leret var dårligt med for mange sten, hvilket gav dårlige produkter.

Det er imidlertid en kendsgerning, at Laura Pind i lang tid havde ejendommen til salg uden resultat, hvilket bl.a. ses af en annonce i Randers Amtsavis d. 7. april 1870 og igen en, næsten enslydende, d. l. februar 1872.

Først i maj 1873 lykkedes det at finde en køber, nemlig Randers Kommune, der giver 70.000 Rdl. for hele herligheden. I skødet er anført, at Ritmester Faith og hustru skal have fri bolig i et af gårdens huse resten af deres liv, og at de, hvis de skal flytte, skal have et vist beløb i underhold hvert år. Desuden skal de nyde nogle naturalier fra gården.

Grunden til kommunens interesse for gården var, at man i lang tid havde haft planer om at etablere et nyt vandværk i byens nærhed, og undersøgelser havde vist, at området havde store ressourcer af vand i undergrunden.

Efter at kommunen havde frataget den jord, som skulle bruges til vandværket, solgtes ejendommen til proprietær C.G. Neckelmann, som ejede Egegården, der som tidligere nævnt var udstykket fra Frøvadsholm. Dermed var næsten al jorden igen samlet under en mand.

Neckelmann fik ikke mange år som ejer af ejendommen. I 1881 overdrager hans enke den til sønnen M.J.A. Neckelmann for 151.000 kr.

Det gik åbenbart ikke for godt med driften af ejendommen, for efter M.J.A Neckelmanns død, blev den i 1902 solgt på tvangsauktion for 115.000 kr. Køberne var tre bankdirektører og en købmand, som antageligt har haft penge "i klemme". Året efter købte købmanden de andre ud for 65.000 kr. og var således, eneejer. Købmanden beholdt ejendommen en halv snes år, og efter ham følger der fire ejere på seks år og denne handlen med ejendommen fortsætter helt op til vor tid.

Vi kan hermed konstatere, at Oust Mølle og Frøvads­holm har haft adskillige ejere og beboere.

Bevarinqsværdiqe

Bygningerne er gennem tiden blevet vedligeholdt og fremstår i dag som bevaringsværdige. Hovedbygningen, laden og den østre sidelænge på Oust Mølle er fredede. Selv om der i tidens løb er blevet frasolgt megen jord, er den tilbageværende jord landbrugspligtig. Ejeren har bopælspligt. Nuværende ejer er proprietær Jens Jacob Øster.

Hovedbygningen Frøvads­holm blev på et tidspunkt fra­solgt og sidst i 1940'eme blev den indrettet til lærlingehjem. I 1965 blev Frøvads­holm omdannet til ungdomspension.

Siden 1989 har der været kommunal heldagsskole for børn med adfærdsvanskeligheder eller psykiske problemer i alderen 6 til 12 år.

Anders Lerche var leder af Oust Mølleskolen fra 1989 til 2005 og blev afløst af nuværende leder Finn Almind.

Hjemmedøbt af Faderen der hører til sekterne

Vidnerne var: Ungkarl Frederik Christensen og konen Mette Kirstine Pedersen og Marianne Jacobsen alle af Fiskbæk.

Konfirmeret i Vorgod Kirke April 1 1883. Karakterer Kundskab: G opførsel MG

Kb N. Vium -91 opslag 59, Copulerede:

Ungkarl Marinus Jacobsen født : 2. April 1870, døbt 18. April s. Aa. Confirmeret: Vorgod Kirke pr. 20. April 1884; Fiskbæk og

Bodil Marie Clemmensen født: Fisk pr. 24. November 1865, Hjemmedøbt s. D. confirmrret i Vorgod pr. 1ste. April 1883, Fiskbæk

Ft. N. Vium 1901 opslag 155 Matr. 1.b.o. Fiskbæk husstand:

Marinus Jakobsen Husfader Agerbrug, husmand

Bodil Marie Klemmensen Husmoder

Mariane Kathrine Jakobsen Barn

Jens Kristian Jakobsen Barn (tvillinger)

Ft N.Vium 1906 opslag 19 Matr 1.b.o. Fiskbæk husstand

Marinus Jakobsen Husfader Agerbrug, husmand

Bodil Marie Klemmensen Husmoder

Jens Kristian Jakobsen Barn

Kathrine Jakobsen Barn

Nina Jakobsen Barn

Aage Jakobsen Barn

Bodil Marie dør marts 29. 1910

Ft N. Vium 1911 opslag 36 Matr 1bo Fiskbæk husstand:

Marius Jakkobsen Husfader Landbruger

Jens christen Jakkobsen Søn i huset

Nina Dagny Kathrine Jakkobsen Barn

Aage Vilhelm Jakkobsen Barn

Ane Sofie Marie Nielsen Tjenestetyende

Lily Nielsen Barn

Ved Folketællingen er Jens, Nina og Aage hos deres morbror Jens Laurids i Ejstrup

Kb Faster -1852 opslag 18, fødte Kvindekøn:

Født 23. sep. 1842. Forældre: Gårdmand Søren lauridsen Holkog Hustru Else Lauridsdatter i Fasterlund. Faddere:????? Morten Lauridsens ??. ??? Morten Lauridsen, Pige Kristine Olesdatter, Ungkarl Jens Gjalbek Andersen. Alle af Fasterlund. Gdmd. Jens Astrup.

Ft 1845 Faster, Fasterlund et Huus, husstand:

Søren Lauridsen 36 Huusmand og Pensionist

Else Lauridsdatter 34 Hans kone

Mette Kirstine Sørensen 4 Deres Børn

Mette Cathrine Sørensen 3 Deres Børn

Ft 1850 Faster Fasterlund et hus, husstand:

Søren Lauridsen 41 Huusmand og Pengionist ??

Else Lauridsdatter 39 Hans kone

Mette Kirstine Sørensen 9 Deres Børn

Mette Cathrine Sørensen 8 Deres Børn

Karen Sørensen 5 Deres Børn

Else Sørensen 3 Deres Børn

Ft 1855 Faster Fasterlund 1 Huus, husstand:

Søren Lauridsen 46 Huusmand, Selveier

Else Lauridsdatter 44 Hans kone

Mette Kathrine Sørensen 13 Deres Børn

Karen Sørensen 10 Deres Børn

Else Sørensen 8 Deres Børn

Laure Sørensen 5 Deres Børn

Laure Katrine Sørensen 2 Deres Børn

Ft 1860 Faster, Fasterlund by, husstand:

Søren Lauridsen 51 Huusfader

Else Lauridsdatter 49 Hans kone

Mette Kathrine Sørensen 18 Deres Børn

Karen Sørensen 15 Deres Børn

Else Sørensen 13 Deres Børn

Laura Katrine Sørensen 7 Deres Børn

Jens Laurids Christensen 18 Tjenestekarl

Ft 1860 Faster, Fasterlund by, en Gaard

Christen Clemmensen 28 år Ugift Tjenestekarl

Ft N. Vium 1870 husstand:

Christen Clemmensen Huusmand Landbruger

Mette Kathrine Sørensen Huusmoder

Søren Peder Clemmensen Barn

Bodild Marie Clemmensen Barn

Clemmens Christian Clemmensen Barn

Ft N.Vium 1880 husstand:

Otto Klemandsen Husmand lever af sin jordlod

Mette Katrine Sørensen Hans hustru

Søren Poder klemandsen Deres børn

Bulette Marie Klemandsen Deres børn

Klemand Christen Klemandsen Deres børn

Laurids Klemandsen Deres børn

Christen Klemandsen Deres børn

Karl Klemandsen Deres børn

Jens Klemandsen Deres børn

Otte Klemandsen Deres børn

Ft NV 1890 Fiskbæk By, opslag 12 Husstand:

Kristen Klemmensen 57

Mette Kathrine Sørensen 47

Bodil Marie Klemmensen 24

Kleman Kristian Klemmensen 21

Otte Klemmensen 11

Jens Laurids Klemmensen 6

Ft Faster 1901 Ejstrup opslag 276 matr. 3 o husstand:

Christen Klemmensen Husfader lejer agerbrug og alderdomsforsørgelse

Mette Katrine Sørensen Husmoder husbestyrerinde

Ft Faster 1906 opslag 55 Matr: 3 o husstand:

Kristen Klemmensen Husfader Alderdomsunderstøttelse

Mette Katrine Klemmensen Husmoder Alderdomsunderstøttelse

Jens Laurids Klemmensen Husfader Landbrug

Ft Faster 1911 opslag 38 Matr: 3 o husstand:

Jens Laurids Klemmensen Ungkarl Landbrug

Mette Katrine Klemmensen Enke Husmoder

Ft Faster 1916 opslag 74 Matr.: husstand:

Mette Kathrine Klemmensen enke Husmoder

Jens Kristian Jacobsen ugift Tjenestetydende Landbrug

Nina Dagny Jacobsen ugift Tjenestetydende Husgerning

Aage Vilhelm Jacobsen Slægtning

Opslag 71 midlertidig fraværende:

Jens Laurids Klemmensen Ungkarl Husfader Landbrug Esbjerg Indkaldt

Ft Faster 1921 opslag 43 Matr. 3o Ejstrup husstand

Jens Klemmensen ugift Husfader Landbrug

Kathrine Klemmensen enke Husoder

Aage Kristensen Tyende

Ft Faster 1925 opslag 56 Matr 3o Ejstrup, husstand:

Jens Laurids Klemmensen ugift Husfader Landbrug

Mette Kathrine Klemmensen enke Husmoder

Arne Kristian Magnus Olsen ugift Tjenestekarl

Ft Faster 1930 opslag 40 Matr. 3o Ejstrup, husstand:

Jens Laurids Klemmensen gift Husfader Landbrug

Mariane Klemmensen gift Husmoder

Mette Katrine Klemmensen enke Slægtning Alderdomsunderstøttelse

Kristen Klemmensen enke Slægtning Medhjælper

Kb N. Vium -1880 opslag 16, Fødte:

Hjemmedøbt d. 25. November af Faderen der hører til sekterne.

Dåbsvidnerne var ungkarl Søren P Klemmensen og Pigerne Marianne Jacobsen og Karen Frandsen af Fiskbæk.

Konfirmeret i Vorgod Kirke April 9 1893 Karakterer kundskab MG+ opførsel MG

Ft N. Vium 1890 Fiskbæk By, opslag 12 Husstand:

Kristen Klemmensen 57

Mette Kathrine Sørensen 47

Bodil Marie Klemmensen 24

Kleman Kristian Klemmensen 21

Otte Klemmensen 11

Jens Laurids Klemmensen 6

Ft 1901 Hanning opslag 344 Løvstrupgaard:

Otto Clemmensen Fiskbæk N. Vium Ringkøbing Amt. F. t. skovarbejder på Løvstrupgaard

Kb Vorgod -1911 opslag 118, Ægteviede:

Ungkarl Murer Otto Clemmensen af Vorgod By, født i Fiskæk, Nørre Vium Sogn 1878 d. 24 November, søn af Husmand Christen Clemmensen og Hustru Mette Kathrine Sørensen af Fiskbæk og

Mette marie Troelsen af Vorgod By, Født i Ilskov, Sunds Sogn 1883 d, 16 April, Datter af Husmand Jens Troelsen og Hustru Inger Marie Andersen af Ilskov i Sunds

Ft Vorgod 1906 opslag 8 Matr 25a Vorgod, husstand:

Otto Clemmensen Husfader Murermester

Marie clemmensen Husmoder Syerske

Else Christine Skov Tyende Syerske

Ft Vorgod 1911 opslag 55 Matr 10e Solsøhede, husstand:

Otto Clemmensen Husfader Landbruger

Mette Marie Troelsen Husmoder

Chr. Clemmensen Barn

Jens Clemmensen Barn

Inger Marie Clemmensen Barn

Ft Vorgod 1916 opslag 166 Matr 10e Solsøhede, husstand:

Otto Klemmensen Husfader Landbrug

Mette Marie Klemmensen Husmoder Husgerning

Chr. Klemmensen Barn

Jens Klemmensen Barn

Inger Marie Klemmensen Barn

Aage Klemmensen Barn

Ft Vorgod 1921 Opslag 85 matr 10e Solsøhede, hustand:

Otto Klemmensen Husfader Landbrug

Mette Marie Klemmensen Husmoder

Jens Klemmensen Barn

Marie Klemmensen Barn

Aage Klemmensen Barn

Hilda Kathrine Clemmensen Barn

Ft Vorgod 1925 Opslag 64 matr 10e Solsøhede, hustand:

Otto Clemmensen Husfader Landbrug

Marie Clemmensen Husmoder

Chr. Clemmensen Barn

Aage Clemmensen Barn

Kathrine Clemmensen Barn

Ft Vorgod 1930 opslag 49 Solsøhede, husstand:

Otto Klemmensen Husfader Landbrug

Marie Klemmensen Husmoder

Kathrine Klemmensen Barn

Kb. NV 1854 -68 opslag 7

Note : Hjemmedøbt af faderen som hører til sekterne.

Kb NV 1880 -91 opslag 43

Konfirmeret i Vorgod Kirke April 1. 1883

Kb Hanning -1891 opslag 71 Copulerede Januar 26 1888:

Ungkarl Søren Peder Klemmensen 24 År ( født i Nørre-Vium 19 August 1863) Fiskbæk

Pige Kirstine Kathrine Hansen 23 år ( født i Hanning 14 Oktober 1864) Finderup

Ft 1890 Skjern opslag 5, Albæk husstand:

Søren Peder Klemmensen Husfader Fæster?

Kjerstine Kathrine Hansen 1 år Husmoder

Kathrine Kirstine Klemmensen Barn

Ft 1890 Skjern opslag 25, Øster Skjern husstand:

Anton Hansen Husfader Snedker

Madsine Hansen Husmoder Væverske

Mariane Klemandsen 1 år Barn

Mette Andrea Hansen Logerende

Ft 1901 Hanning opslag 383 Matr. 2b V. Finderup husstand:

Søren Peder Klemmensen Husfader Husmand

Kjerstine Kathrine Hansen Husmoder

Krestine Kathrine Klemmensen Barn

Maren Klemmensen Barn

Hansine Klemmensen Barn

Jens Chr. Klemmensen Barn

Else Marie Klemmensen Barn

Anna Marie Klemmensen Barn

(Ft 1901 Skjern opslag 165 husstand:

Anton Hansen Husfader Fisker og snedker

Madssine Hansen Husmoder Væverske

Marianne Klemmensen Plejebarn)

Ft 1906 Hanning opslag 54 Matr. 2b V. Finderup husstand:

Søren Peder Klemmensen Husfader Husmand

Kathrine Kirstine hansen Husmoder

Hansine Klemmensen Barn

Jens Chr. Klemmensen Barn

Else Marie Klemmensen Barn

Anna Marie Klemmensen Barn

Hans Peder Klemmensen Barn

Marius Kristjen Klemmensen Barn

Ft 1911 Hanning opslag 60 Matr 2b V Finderup husstand

Søren Peder Klemmensen Husfader Landbrug

Krestine Kathrine Klemmensen Husbestyrerinde

Jens Chr. Klemmensen Barn

Else Marie Klemmensen Barn

Anna Marie Klemmensen Barn

Hans Peder Klemmensen Barn

Marius Kristian Klemmensen Barn

Olga Amalia Klemmensen Barn

Ft Hanning1916 opslag 81 Matr 2b V. Finderup hustand:

Søren Peder Klemmesen Husfader Gårdejer landbrug

Hansine Klemmensen Datter Husbestyrerinde

Anna Marie Klemmensen Datter Husg. landbrug

Hans Peder Klemmensen Søn

Marius Kristian Klemmensen Søn

Olga Amalia Klemmensen Datter

Ft Hanning 1921 opslag 66 Matr 2b V. Finderup husstand

Søren Peder Klemmesen Husfader Landbrug

Hansine Klemmensen Barn

Marius Klemmensen Barn

Amalia Klemmensen Barn

Ft Hanning 1925 opslag 50 Matr 2b V. Finderup husstand:

Hans Klemmensen Husfader Landbrug

Dagny Oline Klemmensen Husmoder

Verner Klemmensen Barn

Søren Klemmensen Enke

Ft Hanning 1930opslag 58 matr 2b V. Finderup husstand

Jens Kristian Klemmensen Bestyrer Landbrug

Klemmen Kristian Klemmensen Slægtning Medhjælper

Hans Peder Klemmensen Husfader Arbejdsmand

Dagny Oline Klemmensen Husmoder

Verner Klemmensen Barn

Arne Klemmensen Barn

Svend Aage Klemmensen Barn

P.C. Kierkegaard

Peter Christian Kierkegaard

1805-1888

Biskop over Aalborg stift 1857-1875

Peter Christian Kierkegaard (6. juli 1805 - 24. februar 1888) var en dansk teolog og biskop over Aalborg stift 1857-1875. Han var storebror til Søren Kierkegaard.

[redigér] Studier og akademisk karriere

I 1822 dimitterede han til Københavns Universitet fra Borgerdydskolen, og i 1826 blev han cand.theol. Derefter beskæftigede han sig med undervisning og yderligere studier.

I årene 1828-30 var han på udenlandsrejse i Tyskland, Holland og Frankrig; først og fremmest opholdt han sig i Berlin. Han disputerede i Göttingen for den filosofiske doktorgrad for en afhandling om begrebet løgn. Han var kendt som "Der Disputierteufel aus dem Norden".

I 1836 disputerede han for den teologiske licentiatgrad i København og holdt forelæsninger ved universitetet, men opnåede aldrig nogen fast ansættelse, formodentlig på grund af sin tilknytning til Grundtvig og dennes miljø. Denne tilknytning gav ham også et noget anstrengt forhold til sin broder.

I 1836 blev han gift med Elise Marie Boisen, som døde året efter; fra 1841 var han gift med Henriette Glahn (død 1881), med hvem han fik sønnen Poul, som senere blev sindssyg.

[redigér] Præst, politiker og biskop

Fra 1842 var P.C. Kierkegaard sognepræst for Pedersborg og Kindertofte ved Sorø. Embedet var han nær ved at miste, da han nægtede tvangsdåb af baptisters børn.

Han blev valgt til Landstinget i december 1849. Den 19. nov. 1856 blev han udnævnt til biskop for Aalborg stift. For en kortere periode i 1867-68 var han kultusminister.

I 1875 søgte han sin afsked som biskop på grund af sit tiltagende tungsind.

Han efterlod sig en del afhandlinger, artikler og taler og skrev også salmer.

Sidste bopæl: Thornton, Iowa 50479, USA

Aage var nummer 7 af en børneflok på 12. Han blev født på Bjerrebygården og hjemmedøbt der. Familien må så være flyttet til Branderslev i 1996. Han var ung, 18-19 år gammel da han tog til England i tjeneste på en gård i Felixstove eller Woodbridge hos ritmester Lunn. Ved verdenskrigens udbrud måtte han vende hjem. Han ankom 13 aug 1914 og han fik nu plads på en gård ved St. Heddinge (vist nok Klippingegård). Han blev 1916 indkaldt til Roskilde Rekrutskole og hjemsendt igen i oktober 1917. Ved sikringsstyrkens formering i sep 1918 blev han igen indkaldt og var ved Københavns Befæstning sammen med sine brødre Andreas og Valdemar. De blev dog hurtig hjemsendt, Aage med udmærkelse som rekylgeværskytte. Han var nov 1918 til juli 1919 i Magleby, St. Heddinge. Juli 1919 kom han til Bøgebjerg, Viby sogn som underforvalter og 1922 til Gelskov, Hillerslev sogn som forvalter. Her traf han Esther, som var husjomfru hos godsejeren. I 1929 blev de gift og flyttede i sep til Vissegaard i Hornsherred som bestyrerpar. April 1934 kom Aage så til herregården Ravnholt på Fyn som forvalter. Det var en stor gård med 600 tdr. land agerjord og derfor mange heste. 12 spand tror jeg der var. En enkelt traktor var der også, det var endnu så nyt. I 1941 døde ejeren, kammerherre Chr. Sehested -Juul og den yngste søn Mogens, der var forpagter, måtte flytte og Aage stod da uden arbejde. De flyttede derfor April 1942 til Lundby i sydsjælland hos søsteren Margrethe (Tulle) indtil han i Nov 1942 blev forvalter på Lerchenfeldt ved Kalundborg hos godsejer Poulsen. Denne var en brøsig herre, som ustandselig red rundt og skyndede på arbejderne. Da dette en dag blev et par af dem for meget, bandt de ham til et træ i skoven, gik hjem til forvalteren, fik deres løn og fortalte så, hvor godsejeren kunne findes. Der var ingen tvivl om Aages sympati under krigen, på Lerchenfeldt husede han i en periode to danske officerer, der var gået under jorden. I 1946 købte han, som 50-årig, en mindre gård på 20 tdr.land ved Lynge, Sorø og fandt nu ud af at han aldrig havde lært at malke; det måtte sønnen og konen klare iførste omgang. Med i købet fulgte en mælketur, og han blev snart en kendt og afholdt person blandt de øvrige landmænd. I 1963 fik han en blodprop og måtte holde op med at arbejde. Han købte da et mindre hus i Brøderup, Snesere sogn. Ægteparret havde her fem gode år indtil han i 1968 fik endnu en blodprop og faldt død om i haven. Aage var ordknap men venlig og udadvendt og fik alle steder mange venner. 

Andreas havde omk. 1919 lært Magda at kende medens han var ansat hos hendes far købmand Petersen i Nøbbet på Lolland. Han var ved giftemålet selvstændig købmand i Vejlegade i Nakskov. Han blev derefter sælger af malkemaskiner og støvsugere. I denne periode boede han en tid omkring 1929-30 hos broderen Aage på Vissegaard. Han kom til København, forhandlede stiger og fik 1941 næringsbrev som marskandiser. Han fik sluttelig en blomsterhandel i Helgolandsgade. Helt fra hans unge dage kaldtes han "Dres". Dres blev døbt i hjemmet og er ikke senere fremstillet i kirken. Der er ikke anført nogen faddere ved dåben. Faderen er anført som tidligere ejer af gården men stadig boende der. 

Commander

Dorthe er begravet i Branderslev i samme gravsted som farfaderen Rasmus og farmoderen Metha.

Else kom Maj 1919, 21 år gammel, som tjenestepige hos Chrestens forældre og blev året efter gift med Chresten.

Fra frederiksberg

Henrik var indkaldt som soldat i April 1914. Han var uddannet mejerist på Ly mejeri, Vester Karleby, Herredskirke sogn og fik 1920 et mejeriudsalg i Nakskov. Var sluttelig centralbestyrer i Søllested og godsinspektør på Søllestedgård.

Johan var 1929 på Parcelgården ved Roskilde hos forpagter Helmers, og han var senere forvalter på Sønderbygård ved Fredericia, hvor han og Tove traf hinanden, idet hun var barnefrøken i huset. Han købte Drenderupgård, som oprindelig var en meget gammel stor gård der senere blev udstykket. Nu var der kun ca en trediedel af det oprindelige stuehus tilbage. Ved gården er et voldsted med borgbanke omkranset af en grav. 

Kilder:

www.familysearch.org

Kirsten døde af en hjerneblødning i Tehuset i Sjolte ved Præstø Fjord

Metha blev af venner kaldt "Mille". Hun var nr 7 af en børneflok på 11, blev gift i en alder af 26 og fik selv 12 børn i løbet af 17 år. Hun var svagelig og den ældste datter "Tulle" var i en periode reservemor for mange af de små søskende. Hun havde 1923 og 1925 flere længere sygdomsperioder. Selv om den "spanske syge" hærgede blandt venner og naboer i 1918 var familien heldig og undgik at nogle af familien blev ramt. Mille lærte at male og lavede et billede som efter en svigersøns mening var rigtig pænt. Hun kom fra et forholdsvis velhavende miljø og var vokset op på Als, som dengang var tysk. Forældrene var meget engagerede i danskheden, og sognet var dansk. Kun 32 ud af 684 stemte tysk ved afstemningen 1920, som hun rejste fra Branderslev til Als for at deltage i. Hun havde mange ungdomskammerater, som hun i mange år brevvekslede med. Parrets gravsted i Branderslev eksisterer endnu, idet Henriks datter Dorthe har betalt for dets vedligeholdelse og selv er blevet begravet der i 1986. Hun blev ifølge kirkebogen født kl 3 om morgenen. 

Rasmus skal have taget studentereksamen på Aarhus Katedralskole. Han blev i Dec 1883, 27 år gammel, forlovet med sin senere kone Metha Marie Emilie. Ved brylluppet i Jul 1886 var svogrene arkitekt H.V. Ahlmann og proprietær H.P. Mønsted forlovere. Rasmus var forvalter på Blidstrup, Blidstrup sogn, Thisted amt, da han i Apr 1886 købte gården Mygdal, Sdr. Kongerslev på auktion for 31.000 kr. Rasmus havde en arv efter sine forældre på nogle få tusinde kroner og Emilie fik et mindre lån af det Gorrissenske Familielegat, hvoraf hun fik sin andel et par år senere da det blev delt. På gården havde de 1890 en husjomfru og to tjenestepiger. Endvidere to karle. Rasmus blev 15 aug 1891 udnævnt til sognefoged og ugen efter blev han 22 aug udnævnt til lægdsmand i 402 Lægd, Sdr. Kongerslev. Parret måtte i 1893 gå fra gården (det var dårlige tider for landbruget) med tabet af deres lille formue og de flyttede så 1894 til Lolland, hvor de i et par år til 1896 boede i en lejlighed på Bjerrebygården, der ejedes af konens broder Johan Wilhelm Hanssen. Derefter købte de huset "Smutten" i Branderslev. Huset står endnu omtrent uændret. Rasmus blev æghandler, samlede æg og eksporterede dem selv til England. Senere overtog slagteriet eksporten. Han fik desuden en Landbrugslotterikollektion. Måske var han ikke nogen dygtig landmand, måske var han mere egnet for det boglige. Af en svigerinde er han blevet betegnet som en doven landmand. Rasmus var en striks herre som blot behøvede at se op over sine briller, for at børnene blev rolige. Sine sidste år, fra Dec 1929, tilbragte han hos sønnen Valdemar og dennes kone Anna, som havde en købmandshandel i Sandby. Han blev senil dement og boede i et værelse med gitter for vinduet. Effekter: Skattekvitteringsbog 1904-26 og Skøde/auktionsdokument på gården Mygdal. Han fik ved konfirmationen karaktererne mg og mg+. Blev vaccineret mod kopper af læge Weis 21/7 1857. 

Referencenr.: MH:I4

Retailer, Wholesaler

Ulrik blev i jun 1915 ansat som lærling og senere som kommis i en blandet landhandel hos J: Chr. Qvist i Nakskov indtil han 1920 blev ansat hos P. Hatten i Maribo. Da denne forretning blev nedlagt kom han igen til Qvist indtil han 25 okt 1921 blev soldat. Efter hjemsendelsen i apr 1922 kørte han som ægsamler for sin far. Senere kørte han en kort tid som mælkemand for sin broder Henrik. Han blev derefter en gang i trediverne løsarbejder hos "August Freuchen & Co. T.G. Krøyer A/S", det senere "Lollands Korn A/S". 1940 blev han fastansat og derefter formand. 1947 blev han så forvalter, og det var han indtil Aug 1967. 

Valdemar var 1919 indkaldt som soldat og tilbragte en del af tjenestetiden ved grænsen. 1925 var han på gården Vesterbogård på Lolland. Han var 1929 købmand i Sandby på Lolland og havde sin fader boende fra Dec 1929 -32 da denne var blevet senil. Valdemar blev senere servicemand i København. Han arbejdede det meste af sit liv med biler, skønt han ikke var uddannet automekaniker. I kirkebogen er anført "Forsørgelsesret i Sdr. Kongerslev" ved hans dåb.