Notater

Vielsen:fejø kirkebog 1802 Fredagen d: 12 November blev ungkarl Nils Rasmusen Schotte og Pigen Karen Pedersdatter viede, forloverne var Gaardmanden fogden Peder Olsen og Rasmus Larsen

Viet 30-8-1775 i Kalundborg til Michael Kjær

Viet til Herman Baagøe 21-11-1868 i Skibby Kirke  Kirkebøger Skibby 1863-1880  ops 103

Viet til Johan Christopher Eilertz 2-10-1690

Viet til Rebecca Thiele 1771

XVIII. Linjen Quarnbek

[Interview med Dorthea 5/10-2002]
Ellen ( Åge Christoffersens kone ) kom på gigtsanatorium
Mor (Karen) boede/blev passet hos nogen
Gunhild døede af krœft
Gunhilds lillesøster hed Birthe (måske pigen på billedet v. Øster anlœg)
Søren og Elisabeth har besøgt Johanne da hun var omkr. 8, lige efter nytårsaften (må vœre omkring 1955), Elisabeth havde slør på.
Johanne og Kristian ville ikke kysses af Elisabeth
Johanne har billede af Aksel som jeg gerne må låne.
Dorthea er af en søskendeflok på 6 (4 piger 2 drenge) - Dorthea er nr. 3, hendes œldste bror er 91 år i dag.
Dortheas far er født i alsted, på "gården ved fjorden", som også var hans barndomshjem
Dortheas mor døde som 81-årig (nœsten 82), omkring 1965-67, altså født omk. 1874-75 (marts ´66 nœvnt)
Dortheas far døde som 78 årig - før moderen.

[Kirkebogen]
1821 April 6.
Johanne
Vaccineret af ... Nørgaard 18 Juli 1833 Attesteret 27.
Indsidder Mads Iversen tjenende for Cancelliraad Møller i Nykøbing og Hustru Ane
NielsDatter i Tødsø
Hjemmedøbt April 6, i Kirken Mai 13.
Faddere:
? Fiskers Pige Ane Jensdatter
Peder Østergaards Pige Dorthe Christensdatter
Gaardmand Christen ... Smed, Huusmand Niels Christen Poulsen
Lundtoft og Broder Ole Poulsen Lundtoft alle af Tødsø.
Hvor anført: 235 b, no 317
Moderen indladet 1821 April 29.
[Kirkebogen] konfirmeret
Temmelig gode Kundskaber
Opførsel god.
Skræderske, ifølge [FT-1855] som også kalder hende Breum
[Gunnar Thybo]
Faddere:
Jacob Fisker, Ane Jensdatter
Peder Østergaard, Dorthe Christensdatter
Husmand Christian Nielsen Smed
Husmand Niels Christian Poulsen Lundtoft og
Broder Ole Poulsen Lundtoft alle Tødsø

[Kirkebogen]
1921
3. April
Frøslev Kirke
Agnete Larsen Thybo
Boelsmand Bertel Peter Larsen Thybo og Hustru Johanne Marie Larsen Mollerup.
Født Ovtrup 1907, 9 April
Døbt Ovtrup 1907, 2 Juni

[Kirkebogen]
Boelsmand Bertel Peter Larsen Thybo -40- og Hustru Johanne Marie
Larsen 35 Ovtrup.
Døbt 9. August af Sogneprœsten i kirken
Moderen
Partikullic Niels Thybo, Mollerup
Gmd. Laust Thybo, Fjallerslev

[Kirkebogen]
Boelsmand Bertel Peter Larsen Thybo og Hustru Johanne Marie Larsen -
29- Ovtrup
Døbt 26 December af Pastor (Mullah?) i kirken
Moderen
Boelsmand Laust Thybo, Fjallerslev
Boelsmand Niels Thybo Mollerup 

[Kirkebogen]
Boelsmand Bertel Peter Larsen Thybo og Hustru Johanne Marie Larsen 33 Ovtrup.
Døbt 1912 21 December, fremstillet d. 9 (februar?) 1913
Moderen
Boelsmand Niels Thybo Mollerup
blsmd. ...... Thybo, Fjallerslev

[Kirkebogen]
Boelsmand Bertel Peter Larsen Thybo og Hustru Johanne Marie Larsen
Faderen f 1874 d.17/2
Moderen f 1879 d.2/4
1925 5. juli af sogneprœsten i kirken
Faddere:
1) Moderen
2) Laust Thybo, Gmd. Fjallerslev
3) .... Thybo, Murer i Erslev 

[Kirkebogen]
Døbt i Hjemmet af Præsten den 8. Febr
Daaben kundgjort i Kirken den 25. Maj
Husmand Niels Larsen og Hustru Maren Søgaard Nielsen 29 Aar af Mollerup
Faddere:
1. Pigen Karen Olesen af Fredsø
2. Husmand Jens Madsen af Mollerup
3. Kristen Villumsen, ungkarl, af Mollerup
Bemærkninger:
Vidner ved Hjemmedåb
1. Forældrene
2. Gmd. Mads .... af Mollerup
3. Aftægtsmand Niels Kristjen Mikkelsen af Mollerup
Bertel købte efternavnet Thybo, ifølge Gunnar Thybo.
Karakterer ved Konfirmation: mg mg

[Kirkebogen]
Gaardmand Alfred Kato Nørgaard og Hustru Dortea Ottilie Lauritsen (27 Aar)
i Erslev Viede i Tilsted Kirke 18 Maj 1897.
Døbt 1902 7. December
Faddere:
Gaardmand Peder Nørgaard, Husmand Mads Svejgaard?, begge af Erslev.
Karen var uddannet syerske og syede selv matrostøj til alle børnene (se billedet med børnene i uniform) [Hanne Thybo]

[Kirkebogen]
Ungkarl Lars Andersen af Tødsø sogn, 23 Aar gl.
og Pige Johanne Madsdatter, Datter af Afdøde Mads Breum af Tødsø
Sogn, 22 Aar gl.
Den 21. October forlangte tillysning Mads Jensen (m.f. P.) Peder
Andersen (m f P.)
Den 17de November
I Kirken

[PO#1]
Hjemmedøbt 14/4, fremstille i Tødsø kirke 25/1/1880
Faddere grdm. Jens Kristian Mikkelsen, Tødsø
[Kirkebogsnotater]
Hmd. og murer Anders Larsen og Hustru Doris Ingerslev, 24 ...
(Aar gml?) i Tøving.
Faddere:
Moderen og Faderen og Gdm. Jens Kristen Mikkelsen i Tøving.
[Kirkebogen]
v. konfirmation: g mg

[PO#1]
Husmand
[FT-1845 Mollerup, Morsø Sønder, Thisted] B2223 nr.20
Huusmand
[Kirkebogen]
Faddere:
Morten Vester, Anders Hylland, Niels Hylland
Jens smeds kone fra [Nykøbing?] og Møllers kone fra
Løderup.
[Kirkebogen]
Niels Kristjan Mikkelsen Søgaard
Aftœgtsmand i Mollerup
gift
79 aar

Fra: http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=74370
Birgitte Sørensdatter, døbt 27. Dec. 1698, begr. 7. Feb. 1754, gift o. 1720 [ses ikke viet i Sæby] med Købmand Peder Nielsen Kragelund, f. Sæby o. 1675, begr. 24. Okt. 1729 i Sæby Kirke, gift 2. gang 31. Jan. 1731 med Købmand Claus Ditmar Pedersen (Hoist) af Knivholt (1724), f. o. 1695, d. 5. April 1747, begr. i Kirken. I sidste ægteskab havde hun Sonnen, Købmand i Sæby Peder Kragelund Clausen, der ikke vilde betale for at faa hende begravet i Kirken, hvad han dog kom til efter Stifsøvrighedens Resolution med mindst l Rdl. Han døde paa Lerbæk 1781, 46 Aar gl. og var Ejer af Hirsholmene efter Faderens Død 17471). I første ægteskab havde hun Datteren Barbara Pedersdatter Kragelund, døbt Sæby 19. Aug 1729, død Sæby 5. Jan. 1762

I sidste ægteskab havde Birgitte Sønnen, Købmand i Sæby Peder Kragelun Clausen, der ikke vilde betale for at faa hende begravet i Kirken, hvad han dog kom til efter Stiføvrighedens Resolution med mindst l Rdl. Han døde paa Lerbæk 1781, 46 Aar gl. og var Ejer i Hirsholmene efter Faderens Død 1747.

1840 sekondløjtnant i den norske marine, 1849-51 i fransk tjeneste, kabinetskammerherre, hofmarskal hos kong Carl XV af Sverige, 1874 kommandørkaptajn.

Folketælling, 1880, Randers, Støvring, Randers - C290, Danmark. D2583-9866-Kvarter/Rode 18, Tøjhushavevej-671-Matr. 164

• Niels Ølgaard Kampmann-M-36-Gift-cand jur const herredsfoged husfader-Hammel Sogn Aarhus Amt-Lutheran
• Marie Christine født Pontoppidan-K-27-Gift-hans kone-Ribe Ribe Amt-Lutheran
• Marie Elisabeth Kampmann-K-6-Ugift-deres datter-Randers Randers Amt-Lutheran
• Margrethe Kampmann-K-5-Ugift-deres datter-Randers Randers Amt-Lutheran
• Hak Kampmann-M-4-Ugift-deres søn-Randers Randers Amt-Lutheran
• Eva Kampmann-K-1-Ugift-deres datter-Randers Randers Amt-Lutheran
• Christine Johanne Cathrine Møller-K-8-Ugift-deres tjenestepige-Randers Randers Amt-Lutheran
• Ane Christine Elisabeth Christensen-K-31-Ugift-deres tjenestepige-Nørre Borup Sogn Randers Amt-Lutheran
• Oline Nielsine Nielsen-K-15-Ugift-deres tjenestepige-Randers Randers Amt-Lutheran

From 1496 through 1514 Jens Kofoed went into the service of Archbishop Byrge in Lund, Skåne provinve, who bestowed on him the priviledges of noble title for "mandighed, forstand og udviste meriter" - translated:
faithful service, manliness, intelligence and displays of merit. The letter entitling nobility dated June 14, 1514. (See "Familien Koefoed A og B" by Julius Bidstrup, 1886/87).

Jens Kofoed and his wife Johanne Thygesdatter (presumably a variant spelling of Thue or Tue) are said to have had three daughters: Karen, Margrethe and Johanne, who all died young. Also an Oluf Kofoed, who was mayor (Borgmester) of Rønne circa 1545, is said to be their son. That Jens Kofoed is the father of Mads Kofoed is disputed, the assertion that they are father and son seems to have been based on inconclusive and sketchy evidence -- see under Mads Jensen Kofoed's "Notes" field for more information.

In the 19th century it was suggested that the letter written by the Archbishop entitling knighthood was a forgery; however further research has found this probably not to be the case. In 1903 the family received from the King of Danmark a letter stating that from then on all direct-line male descendants were Danish Knights. In 1978 only 16 people were known to hold rights to this knighthood in all of Danmark.

The following is a look at events taking place between Danmark and Lübeck in Jens Kofoed's time:
In 1509 Danmark and Lübeck were engaged in one of their numerous skirmishes. The Danes had a famous battleship called the "Svane" (english: Swan) - which was reputed to be the largest and most powerful in the world; but the Lübeck'ers in several small vessels surprised, attacked and destroyed it. After this victory a fleet of 14 Lübeck ships ravaged the Danish islands and did much damage to Danish shipping. Nine Swedish ships joined them, and the combined fleet almost ruined Lolland and Bornholm.

Later, in the summer of 1509, a great naval battle took place between 16 Lübeck men-of-war and 17 Danish ships of about equal size and strength.
One of the latter was a new vessel, the "Engel" (english: Angel), larger than the unlucky Svane had been. The Lübeck'ers had landed some of their guns and men to attack the fortress of Hammershus, on the northern tip of Bornholm, when the Danish fleet appeared, quite unexpectedly, and attacked at once. The battle lasted all day, and at night both sides claimed the victory. Some days later the fight was resumed, when, after several hours of fierce contest, the Engel had her rudder shot away and was taken in tow by her consorts, and the whole Danish fleet fled.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, copyright 1990-1999.

Martin Vilhelm Barfoed blev den 30/10 1861 sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve og kom derfor til at deltage i krigen i 1864. Som minde er bevaret i familien et stykke af en tysk granat, der sårede ham og dræbte hans sidemand, ligesom man har bevaret hans "lommelærke". Han fik siden tildelt en erindringsmedalje i 1876. Han blev medhjælper hos sin svigerfar i Store Heddinge fra 1865 til 1869, hvorefter han blev dampmøller i Køge. Den 1/1 1870 udnævntes han til løjtnant i forstærkningen. I 1888 blev han godsinspektør i Københavns Frihavn. De havde seks børn (XVI,5-10).

nævnes 1255 til Vitterlighed, da Biskop Rudolph af Scwerin stadfæstede Klostret Doberans Rettigheder, 1257 Ridder, Vidne for Fyrst Johan af Mecklenborgs Forleningsbrev til Klostret Doberan paa LandsbyenAbertsdorf, 1260 Vidne ved et af Fyrst Johans Godssalg, 1262 Vidne ved Fyrstens Forpligt til Lybekkerne og 1266 ved hans til Byen Wismar udstedte Privilegiebrev.

skolelærer, emigrerer til USA, senere ingeniør
5 børn

Finn var perfektionist i alle de ting han foretog sig, dog ikke det huslige, det var en kvindeting.

Han var i mange år dommer og aktiv i avl af fugle- de helt små, finker og den slags.

Han bygge kommunens største futtogbane i sit en 25kvm værelse i tre lag, med alt der havde relation til den danske jernbane. Var bygget op så det lignede sjælland, med broerne, lufthavnen, havnene og andre kendetegn. Var medlem af en klub i rødovre der arvede en del af hans baneanlæg da han gik bort. Så de køre stadig for min far, helt i hans ånd.

Han holdt af søen og var ked af det da det var slut. Mange er de historier han har fortalt om tiden til søs både over og under vandet. Havde en kopi af den ubåde han havde sejlet på.

Så ud over søen, futten og hans pipfugle var ham børn og børnebørn hans et og alt. Han opnådede det i livet han ville da han havde fået konfirmeret det yngste barnebarn -Lesley og havde fået mig - sin ældste datter i sikker havn.

Han er stadig meget savnet af alle der kendte ham og han berørte mange mennsker i sin tid. Var kendt i hele kommunen både på sin cykel, med bilen Dumbo og sidst med et ben på sin spasserjeep.

til Juellingsholm i Nørvang H., fik 1690 Bevilling at være sin egen Værge, overdrog 1694 Astrup til sin Broderdatter Elisabeth Ottesdatter Friis.

--------------------

til Astrup og Halv Vadskærgaard (1661-62), imm. 1653 i Pauda, 1657 Lensmand over Dragsmark i Norge, medbeseglede 1661 Suverænitetsakten, fik 1691 eftergivet Skatterestancer paa grund af Fattigdom, i Gældsarrest paa Astrup, som hans Kreditorer for lægnst havde taget.

!B Family information for date. Place taken from Trostrup Korup 1855 Census, FHL 39,422.

C Gentofte, Copenhagen, DK parish records, FHL 48,205 p. 171.

M IGI, Batch #8433290;71. Family info. (Check Garnisons sogn) Also another entry in 1992 IGI saysy Frederiksberg, Copenhagen, DK. Extracted marriage records.

D 1905 NZ Reg. Gen. Registration, cert. #7802, issued 8 Feb. 1960.

!B Figured from age at marriage. Place listed on Trostrup Korup 1855 Census, FHL 39,422. 1809 calc. from mar., 1810 calc. from birth. She would have missed the 1860 census! Calculated age from 1850 census (FHL 39,344, Odense, Lunde, Lunde, Beldringe, house 89) puts her birth at 1812 (38 in 1850), though this is later than her marriage record. No further illumination on her birth place here either. Only København listed.

M Garnisons parish records, FHL 44,380, p. 621. Sealing Batch #M218559;2604.

D Odense marriage and death index, FHL 517,605, under BAHN. The parish is listed only as 'g.' It is actually Gråbrødre Hospital, Odense, FHL 50,328.

Bur Same.

!NOTES/LOG:

-- Will figure out where she was born soon. Have a listing of all parishes in Copenhagen. Probably more than half of them have indexes in some form. If don't find her, don't give up totally; it may simply be that she was not entered in an index - 4 Jan 1998, SRE.

-- ALSO, A NEW BIG COMPUTER DATABASE OF ALL DANISH CENSUSES FROM 1787 TO 1916 ARE BEING DATA ENTERED. CHECK PERIODICALLY FOR ALL "BAGGE" HEADS OF HOUSEHOLD IN COPENHAGEN. ALSO, NEW VITAL RECORDS CD PUT OUT BY CHURCH HAS SOME COPENHAGEN PARISH INDEXED FOR PROPER TIME PERIOD. ELIMINATE ALL INDEXES AVAILABLE (both computerized and otherwise) AND LOOK UNDER OTHER PARISHES - 3 Jun 2000, SRE.

-- Check Gentofte. Check Garnisons first, since that is where she married. Mother possibly born a bit earlier than 1787.

-- IN NEW OI (IGI) Feb 1997 addendum, FHL 184,116, p. 835, ord # 23293, SLAKE, SP is listed as Pre-1970. This work was done by Alice Hermine FRANKLIN. Could it be she knew the parents' names? They are not listed in the OI, however!, though Pre-1970 does indicate that possibly the work was done for SP.

-- Because of a note written by Lynda Robinson, it would seem Hermine Benedicte Bahn was born into a higher-society type of family. Maybe this could narrow the search for this person.

-- Begin summer 2002 looking for her birth in Copenhagen. Will start from castle and surrounding areas. Many parishes are indexed. Next will be looking for Frederik Henrick Bahn (or simultaneously, where possible) - SRE, 11 May 2002.

-- Searched test version of IGI 22 Jul 2002, but didn't find anything -- SRE, 23 Jul 2002.

-- Searched Copenhagen city and surrounding parishes for her birth as follows: from 1806-1813: Frederiksberg, Helligånds, Vor Frelser, Garnison, Frederiks tyske (indexes only), Skt. Petri (index only), Gentofte; 1806-1812: Hof- og Slotkirken, Vartov, Holmen; 1807-1811: Vor Frue, Trinitatis; 1806-1815: Lyngby. Those to check still might include Hvidovre, Citadel, Brønshøj, Rødovre, Gladaske, Brøndbyøster, Tårnby. Additionally, institution parishes may be checked: Børnehuset, Abel Catrines Stiftelse, Skt. Hans Hospital, Vajsenhuset (orphans), Ladegården (mental hospital since 1768), Søkvæsthuset (naval hospital), Vartov hospital menighed (Helligånds hospital), Opfostringhuset (orphanage), Fødselsstiftelsen (unwed mother's hospital), Frederiks Hospital, Christains Plajehus, Det civile Arresthus (prison), and Almindelig Hospital. According to her marriage certificate, she lived at Akademigade #231. This is now a stretch of Fredericiagade (between Bredgade to Store Kongensgade), and has been since 1869 (see http://homeb.inet.tele.dk/flemclarA/Kvarterer.html). This area was formerly in Garnison parish (see http://www.horlacher.org/denmark/copenh/copstr.htm). This is the same parish they were married in. Only problem is there are no moving in and out records for Garnison parish. This could lead us to her previous parish, if it existed. Husband, Johan David Bahn was living in Frederiksdal. One of the witnesses was from same place. Other one was a military officer, and doesn't list locality, but rather "King's regiment". Anything possible here? Also have checked Lyngby parish (the one where they both moved to right after marriage and had two kids) for Anna's birth, but no luck. Interestingly, this is close to Frederiksdal, where JDB lived at time of marriage - SRE, 13 Feb 2003.

-- On the marriage of JDB and AMB, there are two witnesses, both seem to be quite upper class. One is from Frederiksdal in Lyngby parish (where Johan David Bahn is from, according to marriage certificate). The other is a Captain in the King's Regiment, C. C. Schultz. If I could find out where he was based, that might help me know where AMB is from; don't know. We actually do know where she was from when she was married (Garnison), but don't have any moving in or out records for that parish to give us any further clues. Maybe I should look for the death of Bagge's in that parish and check probates of them, to see if AMB is mentioned. So I can check the institutional parishes in Copenhagen for her birth, as well as wills for Trøstrup Korup, Odense (if that's where she lived when she died). If JDB married again after her death, there would have had to be a probate by law, because of such young kids (the youngest was five). And it's still fairly likely she would have had a will in any case. Even though TK is so small, it is part of five or six estate jurisdictions, so I have that many sets of records to search. Also, they may have moved back to Lunde or even been living in Odense at the time she died, so it's hard to know where to check. I checked the index for TK and didn't find JDB there again, either moving out, dying, or marrying again. Also looked at births of kids to see places where witnesses were from. All localities were either in Lyngby or Gentofte parishes (e.g., Frederiksdal, Orderup). Maybe Bagge could be checked for death and will in these two parishes, as well -- SRE, 2-26-03.

-- Still need to check some things in the following order:

- Check illegitimtate birth films for Garnison parish, FHL 44365. Also, for Danish births, there are two films. Not sure if they overlap. Tried looking in 44363 already, no results, but try 44634, which is the other film.

- Check confirmations for AMB beginning 1823 in Gentofte parish (when she was about 14 years old). 44373 contains German confirmations 1814-1851, so covers the time period. Cover from around 1821-1828, though. For Danish confirmations, see 44388 (1807-1834). There is a general film, apparently without regard to ethnicity on 44378 (1805-1858). Check all of these.

- Check institution parishes in Copenhagen not yet checked, especially unwed mothers parish.

- Will check wills for different estate jurisdictions that were part of Trøstrup Korup. This is a bit more tricky. Of the seven different jurisdictions that covered this area, we only have films for two of the "gods": Dallund gods, and of that, only a part: Registerprotokol for Lunde og Skam herreder med register, 1852-1912, FHL 49962 (item 1?); and Harritslevgård gods: Skifteprotokoller med register 1835-1871, FHL 49988.

- Check wills for Odense city.

- Continue checking DDD database.

- Find out more about C.C. Schultz, captain of the King's regiment, and where he was physically located.

SRE, 1 Mar 2003.

-- Found her in IGI yesterday. Looks like submitter lives in LA area. No info on submitter. See also notes of father. Not sure of exact parish. Though exact birth/chr. dates were given, no parish is given. Fastest way to find will probably be to search Copenhagen parishes under AMB's exact christening date until found. Search city parishes first, then surrounding area, SRE 4 Nov 2003.

!B Place found on Trostrup Korup 1855 Census, FHL 39,422. Family information says born 25 July 1841. Her confirmation in 1856 at 14 1/2 years old says she was born 31 Jul 1841, christened 19 Sep 1841. FHL, 39,422. Record says only "Born in Copenhagen."

Chr See above.

M 1878 NZ Reg. Gen. Registration.

!B Trostrup Korup 1855 census, FHL 39,422. Also Lunde, Odense, DK parish records (FHL 50,283), p. 147, #12, and first-name index (FHL 312,304).

Chr Lunde, Odense parish records FHL 50,283, p. 147 #12.

!B Trostrup Korup 1855 census, FHL 39,422.

Chr same

Also, 1850 census (see sources).

!NOTES/LOG:

!B Trostrup Korup 1855 census, FHL 39,422.

Chr same

Also, 1850 census (see sources).

!NOTES/LOG:

!B Trostrup Korup par. records, FHL 50,267, p. 9.

!B Braby parish records FHL 50,811.

C same

M same

D same MAJOR PROBLEM WITH DEATH AND BURIAL DATES. DOUBLE-CHECK.

Bur same 2 Oct 1863 was what I wrote in for burial.

&nbsp

&nbsp

!NOTES/LOG:

-- More information found on this family in the records in my handwritten notes (ShonEdwards). Many entries in the Til- and Afgangslister. Must enter this information later - SRE.

!Birth: Source: Newbury, Mass. VRs, (Search & Research CD), p. 1:330.

"1000 Aner til en Skovgårdsslægt" (by Edvard Skovgaard, 1989) names them as: "Agnete Hansdatter Ancher", born c.1632, died May 10, 1707 in Barsebäck, and "Christen Nilsson (Tosterup)", died Dece

mber 29, 1706 in Barsebäck, Judge (Herredsdommer) for Ingelstad district (in present day Kristianstad county). And that they are the ancestors to the Skåne family-line of Sylvan, as they are the pa

rents of Nils Sylvan (1665-1726), pastor for Håslöv and Bodarp parishes in Malmöhus county.

&nbsp

The Christen Nilsson (Tosterup) in "1000 Aner til en Skovgårdsslægt" has been identif

ied as being the same person as the Christen Nilsson (Tustrup) said to have owned farm nr. 1 in Glemminge-Tågarp, Glemminge parish, Kristianstad county, where he also held the position of "Tingsfogde

". According to "Gårdarna i Glemminge", by Barbro Månsson, farm nr. 1 in Glemminge-Tågarp was owned by a "Christen Nilsson" in 1671, 1684, in the matriculation of 1691 he had "4 huslängor", in 16

97 "Christen Nilsson och hustru dotter Bengta", in 1699 "Tingsfogde Christen Nilsson och hustru dotter Bengta". Same "tingsfogde" (court bailiff) Christen Nilsson named again in 1700, 1702, 1705, 171

0, 1711. From 1719 to 1740 other names are given for Glemminge-Tågarp nr. 1. Further, Christen Nilsson (Tustrup) is stated in "Tomelilla hembygdskrets årsskrift", by Curt Wallin (pub. 1968), to be

the son of "Peder Nielsen Tustrup Skoff". Not certain if this assertion is correct - Norman Lee Madsen, September 9, 2001.

&nbsp

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen,

Toronto, Ontario, copyright 1990-2001.

"Boede i 1880 sammen med sine forældre i Sundstræde 146, Fåborg"

"Er død før 1880 - muligvis på havet - var styrmand. Kunne måske have været i Australien da en G. Bøving har været i Melbource og Sydney i 1859".

"H.C. Andersen har skrevet et kærlighedsdigt til hende"

"Boede i 1880 i Sundstræde 146, Fåborg"

Ifølge Lises slægtsnoter: "H.C. Andersen traf hende i sommeren 1830, da han var på fodtur med hendes bror Christian og aflagde besøg i det Voigt'ske hjem. Til Riborg skrev H.C. Andersen "Hjertets melodier" - de digte som med Griegs musik er blandt hans populæreste" ...

"Harry Belli was one of 6 or 7 children all working in the circus of their parents in Germany, circus Belli.

Harry Belli married Elly Strassburger in 1957. In 1961, '62 and '63 the Circus Strassburger did not go on tour, but in those years Harry Belli went on tour in Holland as Circus Belli. The tiger on the horse-act was very spectacular, there where two little dogs in it as well. Harry was with this act also in Argentina, and when his circus stopped he went with this act to several other countries. Harry Belli died in the end of the seventies or around 1980."

Charly Ross, Mexico

"Some of the Belli family migrated to Australia 1982. Rudy Belli (nephew of Harry Belli) had his own show for 5 years in Australia. He has 4 daughters. One of his daughters Rose is married to Dani Gasser and they own Circus Liliput in Switzerland. Rosita married David Meatchem, South African circus man. Pearl married Mark Williams a stage performer. I married Caroline and we run Circus Sunrise in Australia. Some of the Bellis still live in Germany."

Gary & Caroline Brophy, Circus Sunrise, Australia

Sources, among others

* Charly Ross, Mexico

* Gary & Caroline Brophy

More about

"i Guinea". ("i Kbvn" (Skifte efter Hans Rasmussen Hansen Hegelund; Kalundborg

"i Kbvn" (Skifte efter Hans Rasmussen Hansen Hegelund; Kalundborg Byfoged,

"Jeg holder ikke af at afse myggen og nedsluge elefanten."

Det er Henrik Pontoppidans mor, Marie Oxenbøll Pontoppidan (1824-1888), der skriver sådan i et brev i begyndelsen af februar 1887. Udtrykket — som sønnen ikke ses nogensinde at have brugt i sit forfatterskab, eller ...? — betyder det sammen som det mere nutidige "at gøre en myg til en elefant" eller med andre ord: Man skal ikke gå for meget op i de små ting og overse de store og vigtige. Baggrunden er at Marie Pontoppidans søn Hans Peter (f. 1860) som nybagt sognepræst i Taarup, Kvols og Borris nordvest for Viborg har beholdt hatten på under i vælgermøde da der skulle råbes Hurra for Kongen. Med et avisudklip i hånden skriver enkepastorinden fra København til sin datter Margrethe (f. 1854), gift med pastor Emil Jespersen i Magleby på Møen: ... ikke fordi jeg hart noget særligt paa Hjerte, men der er altid et og andet, man har Lyst til at snakke lidt om. Således om Hans Peters Skandale ved Valget i Viborg. Jeg er nærved at tro, I intet ved derom, siden du ikke nævner det. Jeg skal derfor vedlægge hans Erklæring. At han har baaret sig dumt ad, kan vi snart blive enige om, men ellers har jeg taget det med stor Ro. Jeg holder ikke af at afse Myggen og nedsluge Elefanten; kun længes jeg efter at høre fra ham selv, om han har haft Ubehageligheder for sine foresatte.*)

Hans Peters erklæring havde stået i Viborg Stifstidende og lød sådan:

Hr. Redakteur Angelo, Viborg.

Jeg ser af Deres Blad for den 29. Januar, at det gøres til Genstand for offentlig Omtale, at jeg paa Valgdagen beholdt Hatten paa, da Valghandlingen blev indledt med et Leve for Kongen.

Jeg skylder ikke blot min Stilling som Præst og Embedsmand, men ogsaa mine egne personlige Følelser og Anskuelser at bekende, at jeg ved at beholde Hatten paa ved nævnte Lejlighed bragte mig selv i et skævt Lys, da det paa ingen Maade er i Uoverensstemmelse med mine Følelser over for Kongen at blotte mit Hoved for ham. At dette ikke skete, skyldes en øjeblikkelig Tankeløshed, fremkaldt ved, at jeg i hint Øjeblik ikke fandt at kunne være fuldt og ærligt med i den Tilslutning, som gav sig Udtryk i Hurraraabene. Følelsen heraf fik mig til at glemme den Ærbødighed, som det er fuldt foreneligt med mine Følelser at udtrykke over for Kongen. Uærbødighed for Kongen finder jeg ikke blot uforeneligt med en Embedsmands Stilling, men overhovedet med Stillingen som Borger i et Kongerige.

Jeg beder Dem indrykke dette i Deres ærede Blad, idet jeg mener at burde tilføje, at denne Meddelelse fremkommer efter min egen Tilskyndelse.

Taarup, den 30. Januar 1887.

Ærb. H.P. Pontoppidan

De mange breve der er bevaret fra Marie Pontoppidan, viser alle hvor djæv, humoristisk og skarpsindig hendes karakter var. Milevidt fra den klynkende fromme og evigt bebrejdende Kirstine Sidenius i Lykke-Per der af så mange er blevet opfattet som et portræt af forfatterens mor. Hvilket dog ikke forandrer at Pontoppidan gav Fru Sidenius et af sin mors mellemnavne (Christine) som fornavn, ligesom der er adskillige ydre træk fælles mellem de to.

Kort før sin død i 1930 skrev Hans Peter Pontoppidan i et beskedent bidrag til den pontoppidanske slægtsbog hvor han er blevet spurgt om sin "kirkelige Retning": Jeg er vistnok stemplet af at tilhøre en gammel evangelisk-luthersk Præstslægt med dertil hørende Kultur, hvilket giver en vis fri Stilling til de øjeblikkelig herskende Retninger og Meninger. Heri delte han vilkår med sine brødre, deriblandt Henrik.

---------------------------------

*) Marie Pontoppidans brev er her citeret efter en afskrift. Det vil blive snarest kollationeret med originalen der er i privateje.

©Flemming Behrendt, 1.11.2002

"KMt

vill, uppå derom gjord und. ansökning, härmed i nåder hafva tillåtit Enkan efter aflidne Konstberidaren W.]. Hoffman, Wilhelmina Christina Hoffman, född Cadi, att, till erhållande af rättighet för henne att förevisa en panorama och genom sina trenne barn gifva föreställningar i lin¬dansning, anmäla sig hos vederbörande embetsmyndigheter i de orter inom riket, hvilka hon besöker; ankommande det på bemälde embets¬myndigheter att, så framt hinder af författningarne eller andra omstän¬digheter på något ställe icke möta, sådan tillåtelse henne meddela. Hvilket vederbörande till underdånig efterrättelse länder.

Stockholms slott den 22Jan. 1858

Under Hans Maj:ts Min allernådigste Konungs och Herres sjukdom.

Carl

Carl som undertecknat detta dokument, var kronprins Carl. Han skulle senare bli Karl XV men fungerade som regent redan under sin fars, Oscar I, långa sjukdom.

Ett av de tre barnen som omnämnes i resolutionen var Constantin Hoffman (1851-1894). Han - Francois Constan¬tin som hans fullständiga förnamn var - blev senare ledare för ett akrobatsällskap. Han kan lätt förväxlas med en av sina kusiner som också hette Francois i förnamn. Den sist¬ nämnde reste i slutet av 1860-talet och i början av 1870-talet med egen cirkus ”Hoffmans Konstberidare-Cirkus” - i Sveri¬ge, Norge, Finland och Ryssland. Företagets attraktion under Sverigeturnen 1871 var en dresserad elefant. Den kunde

bland annat gå balansgång på åtta "buteljer", stå på huvudet och sedan promenera manegen runt på bakbenen.

Francois Hoffman - cirkusdirektören - upphörde senare med cirkusverksamheten. Han slog sig ner i Danmark som

fyrverkare. Hans efterkommande har fortsatt med denna verksamhet. En dotterson till honom, Lars Hoffmann Barfod, är nu på 1990-talet konstfyrverkare och tillverkar fyrverkeri¬pjäser efter gamla recept. Dessa används vid fyrverkerier i Köpenhamns Tivoli och vid fester runt om i Danmark.

Constantin Hoffman - akrobaten - och hans fru, Bengta, fick många barn. Bland dessa var de tidigare omnämnda

bröderna Robert och Knut. Robert Hoffman var under flera säsonger engagerad hos Cirkus Frankoni. En period arbetade han tillsammans med Frans Lindberg i ett s.k. perchnummer. Robert balanserade perchen - en lång stång - på axeln eller på pannan. I stångens överände utförde Frans en rad konster."

Källa: P A Wåhlberg, "Cirkus i Sverige", 1992.

"Francois Constantin dog ikke i Stockholm,men tok sitt liv i Kristiania (Oslo)28.2.1894, og ble begravet der 7.3.1894."

Källa:Geir Störe"

--------------------

F. Constantin och hans fru Bengta fick många barn som kom att utgöra stommen i Hoffmanns akrobattrupp. Denne turnerade främst i de nordiska länderna och gav föreställningar med ett program, som bestod av akrobatik, trolleri och eldslukning på teatrar och andra lokaler.

"Slægten NYHOLM"

af Albert Fabritius

1962

var gift med

HOLGER WILHELM NYHOLM SØRENSEN

"Ved Frederiksborg pêa Sandwiggaard bor Hands Excellence Sahl. Herr Admiral og

Stifts Amt Mand Kaas hans efterladte Frue, havende hos sig en Stifdatter og

tvende egne D²ttre. Med hendes Sahl. Herre hafde hun 3de S²nner, som ere udi

Hans Majestµts Tieneste til S²s, den µldste Fridrich Christian Kaas 20 Aar

gammel, Ulrik Christian Kaas 19 Aar gammel og Fridrich Kaas 18 Aar gammel.

Fruen, saa vit hendes Mor Fader angaard, er af en gammmel adelig familien,

Banner kaldet, fra Skaane"

Friderichborg Prg. d. 16 April 1748. Peder Wessel. (Stifts Relationer. Pers. hist. Tidsskrif IV, 163) 

"Wincent Hoffman avled i Danmark 1854. Hans maka fortsatte dock med verksamheten. Fyra år efter makens död var hon åter i Sverige där hon reste runt med stöd av nedanstående resolution:

KMt

vill, uppå derom gjord und. ansökning, härmed i nåder hafva tillåtit Enkan efter aflidne Konstberidaren W.]. Hoffman, Wilhelmina Christina Hoffman, född Cadi, att, till erhållande af rättighet för henne att förevisa en panorama och genom sina trenne barn gifva föreställningar i lin¬dansning, anmäla sig hos vederbörande embetsmyndigheter i de orter inom riket, hvilka hon besöker; ankommande det på bemälde embets¬myndigheter att, så framt hinder af författningarne eller andra omstän¬digheter på något ställe icke möta, sådan tillåtelse henne meddela. Hvilket vederbörande till underdånig efterrättelse länder.

Stockholms slott den 22Jan. 1858

Under Hans Maj:ts Min allernådigste Konungs och Herres sjukdom.

Carl

Carl som undertecknat detta dokument, var kronprins Carl. Han skulle senare bli Karl XV men fungerade som regent redan under sin fars, Oscar I, långa sjukdom.

Ett av de tre barnen som omnämnes i resolutionen var Constantin Hoffman (1851-1894). "

Källa: P A Wåhlberg, "Cirkus i Sverige" 1992.>

En "blind" kollega hade Nordström i cirkusryttaränkan Wilhelmina Christina Hoffman. Hon sjöng och spelade harpa och dessutom förekom bildvisningar vid hennes framträdanden i Stockholm, särskilt på Djurgårdsslätten och landsorten. Mest känd har Wilhelmina blivit för att det var hon som lanserade >Alpens ros< i Sverige. På repertoaren fanns flera visor om olyckshändelser som hon även gett ut som skillingtryck på eget förlag under 1870-talet. ....... Den melodi som angiven flest gånger vid visor om olyckshändelser är den av Wilhelmina Hoffman på 1870-talet i Sverige lanserade >Alpens ros

Källa: Östen Hedin, "Vackra verser om den förskräckliga olyckan - om olyckshändelser i skillingtryck".

--------------------

Wilhelmina. Fortsatte med verksamheten efter sin makes död.Fyra år efter hans död var hon i Sverige, där hon reste runt med stöd av följande resolution: KUNGL: MAJ:T Vill uppå därom gjord underdånig ansökning härmed i nåder hafa tillåtit Enkan efter aflidne konstberidare W.J. Hofmann, Wilhelmina Christina Hoffmann, Född Cadi, att till erhållanden af rättighet för henne, att förevisa en panorama och genom sina trenne barn gifa föreställningar i lindansning, anmäla sig hos vederbörande embetsmyndigheter i de orter inom riket, hvilka hon besöker, ankommande det på bemälda embetsmyndigheter att,såframt hinder af författningarne eller andra omständigheter på något ställe icke möta, sådan tillåtelse henne meddela. Hvilket vederbörande till underdånig efterrättelse länder. Stockholms slott den 22 januari 1858 Under Hans Majt:s Min allernådigaste Konung och Herres sjukdom Carl. Ludvig. Almqvist. Ett av de tre barnen som omnäms i resolutionen var Constantin Hofmann han blev senare ledare för ett Akrobatsällskap

"Wincent Hoffman, reste i vårt land på 1840-talet och en bit in på efterföljande decennium. Han arrangerade fyrverkerier och uppsändningar av luftballonger samt gav uppvisningar med akrobatik och lindans på programmet. Annonserna för sina representationer undertecknade han ofta "W. Hoffman från Österrike", vilket var en sanning med modifikation, eftersom han var född i Fredensborg, Danmark, 1819. Hans far, Joseph Hoffmann, var kringresande artist och uppges ha kommit från staden Brunn (Brno) , som nu tillhör Tjeckoslovakien, men som vid denna tid var en del av Österrike. Hans mor, Dorothea, född Schutze, var dotter till en "Puppenspieler" från Helmstedt, Tyskland.

Wincent Hoffman avled i Danmark 1854."

Källa:Per Arne Wåhlberg, "Cirkus i Sverige" 1992

"Wincenz Hoffmann blev 1844 gift med sin äldre brors, Johannes Hoffmanns enke, Wilhelmine. Hun bragte flere born med over i det ny egteskab. Familien var hjemmehorende i Trelleborg i det sydligste Sverige. Da den i 1854 var på besog i Danmark, döde Wincenz i december: måned i Karlebo. Hans enke, Wilhelmine, og bornene fortsatte imidlertid med at rejse i Sverige. Her viste de i store traek den samme forestilling, der praesenteredes 1849 i Helsingfors med tåmlinedans og opsendelse af luftballoncr.

Wincenz og Wilhelmine Hoffmanns efterkommere blev naturligvis svenske. Flere blev selvstrendige inden for branchen."

Källa: Anders Enevig, "Cirkus i Danmark", Bind 2.

--------------------

Wincent Hoffmann reste runt och förevisade en stor briljant Montgolfierisk luftballong vilket var mycket populärt att göra på den tiden. I annonsen här brevid beffiner han sig i Gävle 1841. Wincent dog under ett uppehåll i Karlbo i Danmark 1854