Notater

skolegang i Bergen
Landkadet 1794. Afsked. Stod til søs, gifter sin med engelsk kvinde. Opholder sig udenlands under englandskrigen. Bl.a. i Livorno. Under hjemrejse fanget af englænderne, men slap fri. Førte siden skib.

Død ukendt - formodentlig på sørejse.

skolegang i Bergen
Stykjunker, 1805 Sekondløjtnant på Trekroner. 1809 Premierløjtnant. I 1814 i norsk tjeneste og blev Oberstløjtnant og chef for 5. artilleribataljon.

Fik gården Gimle med sin anden hustru

Sognepræst i Tikøb

Som ung gennemgik H. C. Koefoed i 1856 kavalleriets eksercerskole i Jægersborg og blev ved afgangseksamen nr. 2 af 55 elever. Under sit ophold her havde han sammen med en anden bornholmer det held at standse et par løbske heste foran tronfølgeren prins Christians vogn, hvori der sad 4 af prinsens børn og deres moder, den senere dronning Louise. For dene dåd fik begge bornholmere en dusør af prins Christian, og de blev begge belønnet med fortjenstmedaljen i guld. Efter sin officersuddannelse blev H. C. Koefoed i 1857 sekondløjtnant, 2 år senere premierløjtnant ved Bornholms Væbnings dragoner.

Han ejede Buskegaard i Østermarie fra 1855-1861, da han købte J. L. Balles købmandsforretning med tilhørende avlsbrug i Aakirkeby. I ca. 17 år (1862-1873 og 1882-1888) var han medlem af Aakirkeby byråd,og i 1869 var han medstifter af "Bornholms Landbo- Spare- og laanekasse" i Aakirkeby, som fik kontor i hans ejendom, og hvor han gennem mange år var både bogholder og kaserer. I årene 1875-1879 var han kasserer og forretningsfører for Bornholms Amtsskytteforening og i 1885-1894 formand for Bornholms Brandforsikringsselskab. I 1895 afstod han sin forretning til sønnen Christian M. Koefoed.

Spillede violin til forskellige baller rundt omkring og arbejde på sin fars gård Mølbak.  Købte senere en ejendom på 11 tdr. land i Alderslyst ved Silkeborg, som fik navnet Kejlbo.

Struer, Ringkøbing 1898-1905, Ao, opsl 7 (Pålidelighed: 3).
1898, nr 47:
Født: 11 Oktober 1898, Eixxxs Vej, Struer By og Sogn, Hjerm Herred.
Bror Bórge Larsen.
Forældre: praktiserende Læge Valdemar Andreas Christian Larsen og Hustru Aslang Hjort-Lorentzen fódt Stephensen, 34 Aar. Struer -
Døbt: 12te Februar, 1899. Sognepræsten i Struer Kirke.
Faddere: Cancelliraadinde Stephensen, Kjóbenhavn. Baneingeniór von Jessens Hustru. Fróken Agnes Sómod. Postexpedient Jens Thomsen, disse i Struer. Proprietær Jórgen Larsen, Antvorskov pr. Slagelse.
Anm: borgerlig viede i Holstebro da Konen er udtraadt af Folkekirken. Struer.
LEAD Technologies Inc. V1.01

Student 1792 Studerede Lovkyndighed og Filosofi. 1796 Guldmedallie for Besvarelsen af Universitetets Prisopgave. 1797 juridisk Kandidat. 1800 surnumerær og 1801 virkelig Assessor ved Hofog Stadsretten. 1810 Justitiarius i Københavns Politiret. 1813 Højesteretsassessor. 1817 forsvarede han for den juridiske Doktorgrad Afhandlingen: „De jure évitâtes religionem dominantem constituendi.“ 1821 Medlem af Justitsdirektionen for det københavnske Klasselotteri. 1825 Medlem af det skandinaviske Litteraturselskab. 1840 Kommandør af Dbg. 1850 Storkors af Dbg. 1855 valgt til Formand i Rigsretten under Sagen mod Ministeriet Ørsted og 1857 af Højesteret til Med lem af Monarkiets Rigsret. 1858 tog han Afsked som Højesteretsassessor og udnævntes til Geheimekonferentsraad (Justitsraad 1811, Etatsraad 1815, Konferentsraad 1833). Døde i Kbhvn. 1860.

Student fra Roskilde 1739, blev Protocollist ved Courantbanken i Kbhvn., 1755 Controlleur-, 1761 Bogholder sammesteds og forblev i samme Stilling ved den kgl. octroierede Bank og Bank-Realisations Commission indtil I sin Død.

Gift i Gjentofte 1 Sept. 1751 m. Pauline Susanne Marie Baumann, f. 1726, d. i Kbhvn. 12 Mai 1799 (skal have været af fransk Herkomst). 5 Børn.

Student fra Sorø 1728, Alumnus paa Walkendorfs Collegium, Cand. theol. 7 Juli 1738, blev 10 Jan. 1739 Capellan p. p. til Førsløv og Sneslev, ordineret 21 Jan. s. A., og 2 Nov. 1742 sin Faders Capelian med Suceessionsret, ugift

Svend blev sat i pleje hos sin moster Ulla omk. 1943-49.
Gift med Birgit (arbejdede hos slagter i Vanløse), som fik Sklerose i 40 års alderen og levede ca. 10 år på plejehjem.

Hun døde i 2001.

Svend og Birgit fik 1 barn, Mette omk. 1970; som har 2 børn - en datter, Rosa f. omk. 2002 og en søn.
Svend fik sukkersyge som pensionist.

Svendborg, Sallinge, Lyø, Lyø By og Lyø sogn, gaard, 12, FT-1880, b0236

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

==>Sofus Ferdinand von Haven 40 Gift husfader og sognepræst Tommerby sogn, Thisted Amt

Helga Kristine Charlotte v. Haven født Fugmann 30 Gift hans hustru Kjøbenhavn

Svensk statsborger 8/4 1927

the 13th Laird of Glenstrae and the 9th Laird of Inverenzie

the 14th Laird of Glenstrae and the 11th Laird of Inverenzie

Thisted, Hassing, Hassing, Hassing By, Præstegaarden, , FT-1845, B2428

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 39 Gift Sognepræst Odden sogn, Holbæk amt

==>Ane Marie Reinsholm 39 Gift Hans kone Vinderød sogn, Frederiksborg amt

Sophus Ferdinand von Haven 6 - Deres barn Tømmerby sogn, Thisted amt

Ida Birgitte Georgia von Haven 4 - Deres barn Do. [Tømmerby sogn, Thisted amt]

Charlotte Amalia von Haven 2 - Deres barn Her i sognet

Thisted, Hassing, Hassing, Hassing By, Præstegaarden, , FT-1845, B2428

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 39 Gift Sognepræst Odden sogn, Holbæk amt

Ane Marie Reinsholm 39 Gift Hans kone Vinderød sogn, Frederiksborg amt

==>Sophus Ferdinand von Haven 6 - Deres barn Tømmerby sogn, Thisted amt

Ida Birgitte Georgia von Haven 4 - Deres barn Do. [Tømmerby sogn, Thisted amt]

Charlotte Amalia von Haven 2 - Deres barn Her i sognet

Thisted, Hassing, Hassing, Hassing By, Præstegaarden, , FT-1845, B2428

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 39 Gift Sognepræst Odden sogn, Holbæk amt

Ane Marie Reinsholm 39 Gift Hans kone Vinderød sogn, Frederiksborg amt

Sophus Ferdinand von Haven 6 - Deres barn Tømmerby sogn, Thisted amt

==>Ida Birgitte Georgia von Haven 4 - Deres barn Do. [Tømmerby sogn, Thisted amt]

Charlotte Amalia von Haven 2 - Deres barn Her i sognet

Thisted, Hassing, Hassing, Hassing By, Præstegaarden, , FT-1845, B2428

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 39 Gift Sognepræst Odden sogn, Holbæk amt

Ane Marie Reinsholm 39 Gift Hans kone Vinderød sogn, Frederiksborg amt

Sophus Ferdinand von Haven 6 - Deres barn Tømmerby sogn, Thisted amt

Ida Birgitte Georgia von Haven 4 - Deres barn Do. [Tømmerby sogn, Thisted amt]

==>Charlotte Amalia von Haven 2 - Deres barn Her i sognet

Thisted, Vester Han, Tømmerby, Kjerup Bye, Præstegaarden, 1-F1, FT-1840, A7265

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 34 gift Sognepræst

==>Ane Marie Reinsholm von Haven 34 gift Hans kone

Sophus Ferdinand von Haven 1 ugift Deres barn

Thisted, Vester Han, Tømmerby, Kjerup Bye, Præstegaarden, 1-F1, FT-1840, A7265

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Frederik Christian von Haven 34 gift Sognepræst

Ane Marie Reinsholm von Haven 34 gift Hans kone

==>Sophus Ferdinand von Haven 1 ugift Deres barn

til Agerkrog, Trudsholm, Kaas, Voldbjerg og Hessel

til Borghorst og Gjelting, Kappel herred, - blev 1490 immatr. i Rostock, 1492 Baccalaureus og 1495 mag. smst., 1498 hofsinde på Gottorp hos hertug Frederik, 1500 kammermester hos denne, fulgte 1502 hertugen til dennes bryllupsfest i Stendal, 1507 afg. som kammermester, var 1510 medlover for hertug Frederiks panteforskrivning til flere adelsmænd af slot og amt Tønder og var da bosiddende i Eckernförde, 1512-23 amtmand på Haderslevhus.

Købte 1519 Gjelting af fru Sophie Gyldenstierne, medforseglede 1525 kong Frederiks og hertug Christians skøde til Clement von der Wisch på Haneran slot og amt, blev 1526 sammen med flere beskikket til at opkræve landskatten i hertugdømmerne, kaldes 1527 kgl. råd, begr. i Gjelting kirke, hvor hans og hustrus ligsten endnu ses.

til Grevskaberne Christianssæde og Reventlow (1827), 1796 dim. til Universitetet, 1796 cand. jur., s. A. (—1805) Auskultant i Rentekammeret, 1797 imm. i Kiel, 1800 Forpagter af Frihedsminde indtil han 1804 flyttede til Pederstrup, 1811 (22 Jan.) Kmhre., 1827 Medlem af Forsamlingen af oplyste Mænd, 1835—36, 1838 og 1840 Medlem af Østifternes Stænderforsamling, 1836 og 1838 Deputeret for Ridderskabet i den slesvigske Stænderforsamling, 1840 (22 Maj) C*, 1843 (27 Juli) S.K.*.

til Gross- og Kl. Nordsee, Osterrade og Kluvensiek (1720) -, fyrstelig holsten-gottorpsk Generalmajor (R.St.A.).

til Høgholm (Sønder H. Dyrs) købt 1822, solgt 1835, - 1789 Fænrik á la suite ved aalborgske Inf.-Reg. (fra 1790 kaldet 3. jydske Inf.-Reg.), 1796 Sekondløjtnant, 1802 dekor. med Guldmedaljen for Tapperhed 2 April 1801, s. A. Kammerjunker, 1803 Premierløjtnant, 1805 sat á la suite, 1807 Stabskaptajn, s. A. atter á la suite og Overtelegrafinspektør, 1812 afsk. fra denne Stilling og karakt. Major, 1816 afsk., 1817 karakt. Oberstløjtnant.
Blev ophøjet i friherrelig Stand 1. Nov. 1826 som Baron af Adeler.

til Krenkerup, Gisselfeld og Tundbyholm, var alt 1459 ridder og skrev sig da til Herrestad, solgte 1470 med Jens Poulsen Grip deres andel i Kragerup Hovedgaard til Claus Bryske, var 1471 høvedsmand på Gladsaxe, 1471-95 lensmand på Aalholm, 1473 sendefærd til England og Skotland, var 1481 rigsråd, deltog 1483 og følgende år i Kalmarmøderne, 1486 rigsmarsk, 1495-1506 lensmand på Lindholm, anførte 1497 den danske hær i Sverige, pantsatte samme år to gårde i Rislev til sin moster fru Marine Poulsdatter Jernskjæg i Næstved, dem hun senere skænkede hr. Mogens Gøye, var en stor godssamler og erhvervede blandt andet Torsø (Vemmenhøg h.), hvor han døde den 20. april 1506.

til Krenkerup, nævnes 1377 i Kong Olufs Håndfæstning, samlede meget Gods på Lolland, købte 1384 Gods her af sin Frænke Fru Arina Knudsdatter af "Sauennsze", beseglede 1387 tilligemed Anders Sivendsen (Mule) til Kjerstrup Skiftebrevet mellem Hr. Jep Olsen Lunges Børn, der kaldte dem deres Frænder, købte 1390 Ellehavegaard, 1392 Krenkerup af Laurids Nielsen Kabel, var 6. Jan. 1397 kun Væbner, men 1398 Ridder, beseglede 1401 Kong Eriks Stadfæstelse på Dronning Margrethes Testamente, nævnes s. A. bl. Hr. Folmer Lunges Forlovere.

til Nütschow (1308), Breesen (1308) og Blankenhagen.

til Ourupgaard (solgt 1840) og det Selby'ske Forlods (stiftet 14 Januar, kgl. konfirmeret 28 Jan. 1843), 1799 Gesandtskabsattaché i Stockholm, 1800 i St. Petersborg, 1801—6 i Berlin, 1803—4 Chargé d'Affaires i St. Petersborg, 1806 i Berlin, 1809 Kammerherre, 1810—13 Gesandt hos Kong Jérome af Vestfalen i Kassel, 1812 R*, 1820—42 Gesandt ved Hoffet i Haag, 1824 C.*, 1826 SK.*, 1828 D.M., 1836 Geheimekonferensraad, 1842 Storkors af den luxemborgske Egekroneorden.

til Roest (o. 1562), — fulgte 1548 m. hertug Adolf af Holsten til kejser Carl i Brüssel, rejste 1554 tillige med broderen Henneke krav på Runtoft og fik 1556 sammen med broderen Schack vidnesbyrd om berettigelse af deres adkomst, var 1564 på Landdagen i Flensborg, nævnes 1565 med Henneke og Schack blandt Slijunkerne, 1568 til stede ved dronning Sophies ligbegængelse i Slesvig, 1575 blandt de indbudte ved prinsesse Anna af Holstein-Gottorps barnedåb, 1579 ved statholder Breide Rantzau's bryllup, fulgte 1580 hertug Hans den ældre til lenshyldingen i Odense.
Stævnet 1586 af sin broder Schacks enke Magdalene for at have foreholdt hende, hvad hendes mand havde tilskrevet hende i livgeding, havde 1589 strid med domkapitlet om Kappel, hyldede endnu 1590 med sine sønner Ditlev og Henrik.

til Stamhuset Rathlousdal og det Brunswardenske Fideikommis

til Testorf (1691—1734), Gaarz, Rosenhof, Manhagen og Hohenlied (—1720), kom 1690 paa Gymnasiet i Hamborg, 1710—35 Amtmand i Cismar og Oldenburg, hyldede 1721 paa Gottorp (til Testorf), 1735—36 storfyrstelig holsten-gottorpsk Rentekammerpræsident

til Viskumgaard (1695), Krenkerup, Rosenlund og Nørregaard, oprettede 1697 stamhuset Gl. Estrup.

traveled with brother Sigfred and father Nils, on ship Wisconsin from port in Liverpool; number 576 on passenger list via Ellis Island, age listed as 11 at the time

traveled with son Sigfred and Charles, on ship Wisconsin from port in Liverpool.  Aged 52.  Line 575 on passenger list via Ellis Island

Tyske Garnisons Menighed

Uddannelse: Realeksamen fra Tinderhøj Slole 1977. Elektrikeruddannet hos Carlsro El-VVS center 1977-81. Værnepligtig i forsvaret ved forsyningstropperne i Høvelte, Sjælland 1/7 81 - 31/3 82. Murmester Mølbak 1984-87. 1987 ansat som brandmand (tjenestemand) ved Kbh. udrykningstjeneste Tidligere adresser: Fortvej 88, 2610 Rødovre, indtil 1981. Scandiagade, Kbh Nv, et par år. Skelbrovej 4, Hvidovre indtil 1985. Hvidsværmervej 106, Rødovre indtil 1993.
Sport/interesser: Fodbold var hovedinteressen. Han spillede for Rødovre Boldklub og var i ungdomsrækkerne med til adskillige Norway Cup'er.Af højdepunkter kan nævnes udnævnelse til årets spiller for seniorfodbold både i Rødovre og senere i brandvæsenet. Spillede et par sæsoner i Vanløse på kontrakt, men hjertet var i Rødovre, hvortil Palle vendte tilbage. Største anmærkning var da han var til fællestræning i OL regi på landsholdet som senior. Palle var et stort sport talent, men var ikke seriøs nok. Hans bedste plads var som sweeper, hvor hans perfekte overblik og boldbegavelse kom til sin ret, og samtidig gav de t luft til en sludder under kampen.
Han var desuden en elsket træner i puslinge afdelingen (bl.a. for David); han elskede at "lege" fodbold med drengene. De forgudede ham - også forældrene. Men som med alt andet var der lige noget andet der også skulle nåes. Han skulle lige selv ud og spille og overlod træningen til mig. Ellers måtte den bare aflyses. Palle havde mange jern i ilden.
Lystfiskeri blev en stor del af hans liv. Han fik lokket adskillige med på denne interesse -naboer, spillere kollegaer m.v. Han kom slemt til skade på Bornholm, da han var kørt alene ud og fiske i sin fars bil. Han gled på stenen og faldt ned imellem nogle klipper. Med en utrolig livsvilje fik han hevet sig op og gennemførte at køre retur alene med et brækket ben; men som han sagde "jeg fik reddet fiskestangen". Af andre talenter var Palle en god skytte, fik medaljer i militæret for dette. Han tog livredderprøve bl.a. i 1988. Han var en god udspringer.
Han lærte børnene at elske vandet. Der var altid vandkamp i vores hjem. Det mest sindsyge han foretog sig var da vi holdt ferie på Bornholm i 1999. Midt om aftenen ude på molen, sprang han på hovedet i vandet, hvorefter Jessie og David fulgte efter. Han deltog også i Joy’s svømmeundervisning, så trænerne blev godt forvirret. For da Steen så en dag tog med Joy’s til svømning, blev han spurgt om, hvem han var?
Palle begyndte også at spille meget golf og nåede at vinde en præmie på Bornholm.
1999 rejste Palle og David til Mallorca, her fik David sin første drinks. 1997 rejste Palle og Jessie til Tyrkiet.

Da Palle døde, var det ellers en lykkelig dag som han havde set frem til. Det var hans første vagt, hvor han ikke længere kunne tvinges til at køre ambulance, da han lige var fyldt 40 år. Han havde drillet alle i brandvæsenet med at han ville brande sin ambulancejakke. Han havde sendt en gave til sin far. Han glædede sig til Davids konfirmation, hvor han skulle se sin familie som han ikke havde set i mange år. Han spekulerede over hvordan han kunne få Jessie til at spille golf. Der var bare så mange fremtidsplaner..
Men; natten mellem den 3. og 4. marts mistede Palle livet ved en indsats under slukningen af en kraftig brand i virksomheden Lemvig-Müller. Under den kraftige blæst og røgudvikling styrtede Palle igennem et ovnlysvindue og faldt 12 meter ned på hallens betongulv og var død på stedet.
Palle fik en officiel begravelse fra Grundtvigs Kirke i København, hvor 1200 familiemedlemmer, venner og kollegaer mødte frem for at sige farvel og vise Palle den sidste ære. Udenfor kirken afsluttede 30. ambulancer og brandkøretøjer med blå blink den smukke højtidelighed.
Kollegaerne beskrev Palle på følgende måde: Palle havde en uforklarlig og overnaturlig evne til altid at kunne leve sig ind i rollen sim den mest forstående og hensynsfulde mand i hele verden, uanset hvilke opgaver han blev stillet overfor. Palle var også kendt for at være den, som på stationen kunne sætte gang i den, når humøret svigtede og alt så håbløst ud. Vi har som kollegaer mistet noget uerstatteligt, nemlig en ener..
Tidligere adresser: Fortvej 88, 2610 Rødovre, indtil 1981.Scandiagade, Kbh Nv, et par år.Skelbrovej 4, Hvidovre indtil 1985. Hvidsværmervej 106, Rødovre indtil 1993

Uddannelse
HH 1975
HD 1978
Revisoreksamen 1981
Beskikkelse som statsautoriseret revisor 1982

Faglige udvalg
Responsumudvalget (viceformand 1994-2000)
Underviser ved FSR's kurser

Uddrag fra:

Glostrup Præstehistorie.
1570-1950
Af Knud Langberg
Udgivet i Glostrupbogen

" Jørgen Christiansen Ganzel. 1714-1746.
Født 1675. Død 1. Sept. 1746. Kaldet til Tunø 29. Decbr. 1703. Ordineret 6. Febr. 1704. Kaldet hertil 7. Aug. 1714. Magister 1716. Søn af "Hans Majestæts Musicanter" Chr. Gantzel og Hustru Christiane Hollænders. Gift 2. Gang 1. Sept. 1706 med Anne Cathrine Lindemann. Født 1690. Død 1762. Datter af Postmester og Købmand i Kbh. Stephen Lindemann og Hustru Magdalene Kellinghusen 1) .

Jørgen Gantzel skriver om sig selv 2), at han blev faderløs, da han var seks Uger gammel, og da forskellige Aktstykker viser, at der af det offentlige er tillagt hans Moder en Understøttelse, kan det anses for givet, at hans Barndomstid og Studenteraar har staaet i Fattigdommens Tegn. Han blev Student 1697 og boede 1702-1703 paa Valkendorf Kollegium, hvor han efter sin Forpligtelse som Alumnus for hvert af de paagældende Aar har forfattet og ladet trykke en Disputats paa Latin, hvoraf Universitetsbiblioteket endnu ejer Eksemplarer. I Aaret 17033) blev han Sognepræst paa den lille Kattegatsø Tunø, og herfra blev han elleve Aar senere kaldet til Glostrup.

Den 1. Sept. 1706 indgaar han Ægteskab med Anne Cathrine Lindemann, der stammede fra en indvandret tysk Slægt. Hun var hans anden Hustru. For i Boet 4) efter ham i 1746 optræder som Arving en 14-aarig Datterdatter, Barn af Anna Kirstine Gantzel, der var død tre Aar i Forvejen og som angives at være Præstens Datter af første Ægteskab. Hvordan det egentlig har forholdt sig med Gantzels første Hustru vides ikke. Hendes Navn kendes ikke, og hendes Eksistens end ikke antydes hverken i Wibergs Præstehistorie eller i trykte Stamtavler. Men hun maa formentlig være død paa Tunø i et af hans tre første Embedsaar. Der er dog ikke indført Skifte efter hende i Samsø Provstis gejstlige Skifteprotokol, og da Tunø Kirkebog først begynder 1764, vil det være forgæves at søge Oplysninger om hende paa Steder, der naturligt skulde have fortalt os noget om hende.

Om sin Virksomhed som Præst siger Gantzel selv i en Indberetning 5) til Biskoppen: "Jeg har tient min Gud i Hans Viingaard Paa Tuunø 11 aar og i Glostrup 25 aar." Men om denne Tjeneste har været øvet med synderlig Flid er mere end tvivlsomt. Alt, hvad der findes oplyst om ham, peger i Retning af, at han mere og mere er gaaet i Forfald og har ladet sin vidtløftige Hustru raade i alle Sager. Saaledes har han ikke evnet at lade sine Børn studere, og ingen af dem blev til noget rigtigt. Heller ikke har han givet sig af med Landbru- get, idet han mod Slutningen af sit Liv meddeler 6), at Præstegaardens Avling længe har været forpagtet bort til 6 Mænd i Sognet for 100 Slettedaler aarligt. Præstegaarden med sit ca. 100 Tdr. Land Tilliggende havde ellers nok været værd at drive. Og med Studierne blev det ikke til noget videre. Han, der dog i sin Ungdom havde haft videnskabelig Ærgerrighed og saa sent som i 1716 havde forskaffet sig Magistergraden 7), efterlod sig en Bogsamling, der efter Boregistreringen 8) kun indeholdt 82 Numre og blandt dem ingen af nyere Dato. Vi befinder os jo nu i Højpietismens Tid, men Gantzel har næppe ejet en Bog af pietistisk Tilsnit. Heller ingen af Holbergs Bøger, der dog ellers findes saa hyppigt i Præsteboer paa den Tid, er iblandt. Den yngst daterede Bog i hele Samlingen er fra 1723, saa at han altsaa ikke synes at have anskaffet sig Bøger i mere end de sidste tyve Aar af sit Liv. Det har været andre Interesser og Glæder, man har nydt i Glostrup Præstegaard i de Dage.. Det har da ogsaa, i hvert Fald i de senere Aar, staaet mere end ringe til med hans Arbejde blandt Sognefolkene, og man har her i Glostrup ikke lagt synderlig Vægt paa de mange kongelige Anordninger, som bestandig indskærpede i alt Fald udvortes Gudfrygtighed og regelmæssig Kirkegang. Som en Prøve paa, hvordan de kirkelige Forhold i Glostrup saa ud i hans Præstetid, kan gengives en lille Bemærkning, som Herredsprovsten P. Dorscheus fra Ballerup nedskriver 9) ved en Visitats: ,,1741 Dom. 8. p. Trin. visiterede jeg paa mit embeds vegne i Glostrup Kirke, hvor ichun 6 af det gandsche Sogns Ungdom mødte." Til nogen særlig kristelig Iver har Gantzel altsaa næppe opmandet sine Sognebørn. Endelig kan det fremhæves, at han paa et enkelt Omraade, det lokalhistoriske, viser en højst paafaldende Mangel paa Interesse. Da Biskoppen i 1738 lader spørge, hvilke Mænd, der førhen har beklædt Sognekaldet, svarer han 10), at "Series Pastorum er mig uvitterlig, undtagen min Formand Hr. Ulrich Helt, som var Præst. i 40 Aar." Havde han haft den mindste Smule Interesse for at besvare Biskoppens Forespørgsel saa fyldestgørende som muligt, havde det dog været en let Sag for ham at gaa over i Kirken og indhente Oplysninger fra de Ligsten, der var lagt over hans Forgængere.

Gantzel er da ogsaa tidligt blevet træt, saa at han allerede i 1740 11) faar Rasmus Munch Hofman kaldet som sin personelle Kapellan. Denne ordineres 2. Decbr. 1740 12) og nævnes endnu ved Gantzels Død seks Aar derefter som "Medtjener i Ordet." Til ham er alt vigtigere Arbejde overladt. Saaledes har han ved Degnen Henrik Baggers Død nogle Maaneder før Gantzels fungeret som Bisidder i dennes Bo, og det er i Em- bedsbøgerne overalt hans Haandskrift, man træffer paa. Hvad der siden blev af denne Mand vides. ikke. Han kom ikke til at efterfølge Gantzel af den simple Grund, at Kirkeejeren, en Hørkræmmer Aagaard fra København, lod sin egen Søn kalde hertil, og han synes ikke siden at have opnaaet Præstekald.

Gantzels økonomiske Forhold var ikke straalende. Hans Mangel paa Foretagsomhed kan have været Aarsag dertil. Men selv trods denne Mangel og trods en meget talrig Børne- flok, kunde Embedet nok have forsørget ham hæderligt. Selv- følgelig har de mange Børn været en økonomisk Belastning, og af dem var der ved Boopgøret efter ham otte; men foruden havde der været mindst tre, der alle døde som voksne, nemlig den omtalte Datter af første Ægteskab samt endnu en Datter og en Søn, der døde 17 og 15 Aar gamle, henholdsvis d. 9. December 1727 og d. 19. Januar 1728. De døde begge hos deres Morbroder, Daniel Lindemann paa Saltkompagniet i København og har vel været i Tjeneste der. Men de er begravet i Glostrup og indført i Glostrup Kirkebog.

Jørgen Gantzels og Enkemadam Ganzels Underskrift
Der er dog ingen Tvivl om, at den daarlige Økonomi bør tilskrives Hustruen. Hun ønskede bestandigt at give det store Parti, hvorfor hun over al Maade købte uforstandigt ind. Det giver Skiftesamlingen 13) efter ham et tydeligt Indtryk af. Skønt hun ved hans Død var saa yderlig fattig paa kontante Midler, at hun af Boets Effekter maatte pantsætte en Sølvskaal til en Madam Svendsen i Nyhavn for 50 Rdl. og laane andre 6 Rdl. af Kapellanen, stillede hun alligevel an til en storstilet Jordefærd. Gantzel var død 1. Sept. 1746, og 7. Sept. derefter blev han begravet i Kirken. Tale og Jordpaakastelse blev besørget af Provst Dorscheus, der for denne Vennetjeneste beregner sig 9 Dl., 5 Mark og 8 Skilling. Det var en ganske net Sum. Mel) Datidens Provster tjente hovedsagelig deres Provsteløn ind ved Boregistrering efter afdøde Herredspræ- ster og ved at begrave dem. Og saa gjaldt det om at tage godt ved, naar en Lejlighed bød sig. Der findes iøvrigt Eksempler paa, at Provster i saadanne Sager er blevet overbevist om Ubillighed og drevet til at tilbagebetale Dødsboer en Del af det erlagte Honorar. Der var til Gantzels Begravelse indkaldt tre Degne til at synge over Liget, men de maatte nøjes med 5 Daler til Deling. Bønderne fra Sognets fire Landsbyer fik Lov at gøre sig til Gode med ialt fire Tønder Øl for at bære deres afdøde Sjælesørger til det sidste Hvilested og bevise ham den sidste Ære. Desuden blev der givet et efter Enkens Udsagn tarveligt Maaltid Mad til Vennerne af den afdøde og hans Børn, men Udgifterne dertil og til Begravelsen iøvrigt løb alligevel op, saa man nok maa sætte et stort Spørgsmaalstegn ved Enkens Paastand om, at det pietistiske Forbud mod at afholde Gæstebud i større Stil ved Præstebegravelser nøje blev overholdt. Forøvrigt føres der paa Boets Udgiftsside saadanne Omkostninger ved Begravelsen, f. Eks. foruden Udgifter til Sørgetøj tillige et ganske godt Udstyr til en af Sønnerne bestaaende af et Par Sølvspænder, en Guldknap, to Sølvknapper og et Lommeuhr, saa at man faar Mistanke Qm, at Enken har haft Interesse i at forringe Boet mest muligt. Og det kan hun kun have gjort med Henblik paa den afdøde Steddatters umyndige Barn, hvilket jo ikke giver Eftertiden det bedste Indtryk af hendes Karakteregenskaber.

Af de Regninger, der strømmede ind til Boet efter Gantzels Død, faar man et udmærket Begreb om det Liv, der levedes i Præstegaarden, og om dens Beboeres Letsindighed i Pengesager . Saaledes skyldte man endnu for en 3 Aar forinden indkøbt Karet, der havde kostet 63 Rdl. Det har været en umaadelig stor Sum for Haandværkerne at have udestaaende. Men derover har Madam Gantzel ingen Skrupler haft. For hende har det drejet sig om at være standsmæssigt kørende, selvom hun derved satte Haandværkerne i Forlegenhed og paadrog sig en Gæld saa stor, at mange Degne ikke tjente mere paa et helt Aar. Der skyldtes ogsaa Penge til de handlende inde i København, og af de præsenterede Regninger ser man, at Glostrup Præstegaard var et Sted, hvor man ikke foragtede de vaade Varer. Der er i alt Fald i de fire Maaneder fra 21. Marts til 16. Juli 1746 indkøbt 981/2 Pot fransk Vin, 36 Potter gammel Vin, 22 Potter Rødvin og 4½ Pot Likør 14). Det er, hvad man har drukket for paa Kredit. Men foruden har man vel paa anden Vis forsynet sig, og det er i det mindste givet, at Forbruget af Brændevin og Øl har været meget stort. Og dette vældige Kvantum Spiritus har fortrinsvis skullet dække Familiens og eventuelle Gæsters Behov, idet Folkeholdet, hvilket fremgaar af Boets Udgifter til Lønninger, kun bestod af tre Personer. Man gør saaledes næppe Familien Uret ved at paa- staa, at den har drukket umaadeholdent.
Selskabelige Bedrifter har da formentlig hørt til de væsentligste Sysler i Glostrup Præstegaard paa den Tid. Man har drukket sig et Bæger blandt gode Venner og ikke haft synderlig meget tilovers for den Menighed, man var sat til at betjene, og som man fik sin Føde af. I alt Fald Pietisterne klagede da ogsaa over den megen Ligegyldighed, der raadede rundt i Præstegaardene, og vi har i Hr. Gantzels Nabo, Jesper Løwe 15) i Vallensbæk, der var hans samtidige og jævnaldrende, og som døde et halvt Aar senere end han, et Eksempel paa, at Pietisterne ikke altid kan have haft Uret. Hr. Jesper har nemlig interesseret sig saa yderlig lidt for sit Fag, saa at der i hans Bo kun fandtes 27 Bøger. Der findes derimod et Spil Kort. Og vi maa forestille os, at de gæve Nabopræstemænd, naar de er kommet sammen, har dyrket det ædle Kortspil og pokuleret bravt. I og for sig er det besynderligt, at dette har kunnet passere her midt i Højpietismens Tid og saa nær ved dens Højborg, København. Men maaske alligevel Kirkehistorikerne har givet os overdrevne Forestillinger om, hvor langt de ledende Pietisters Magt rakte.

For at vende tilbage til de Oplysninger, Skiftesamlingerne giver, kan der herfra meddeles, at Madam Gantzels Ærlighed i høj Grad blev draget i Tvivl. Saaledes maa hun overfor den Prokurator, som Faderen til den afdøde Steddatters umyndige Barn have antaget til at varetage Barnets Interesser, aflægge nøje Regnskab for sine Udgifter i Tiden omkring Præstens Død. Og fra anden og nærmere Side betragtes hendes Opgivelser ogsaa med en vis Skepsis. Hendes Datter Pouline var gift med Jens Nielsen Blicker, der døde som Sognepræst i Gauerslund i Jylland, og denne Svigersøn, der ganske vist ikke ligefrem vilde beskylde hende for falske Opgivelser, en der dog med paa sin Hustrus Vegne at deklarere, at han intet vil arve. Omsider blev der holdt Auktion over det ret kostbare Indbo, og da Præstegaardens Bebyggelse var solgt til den velstaaende Eftermand paa meget fordelagtige Vilkaar, og Enken af Præsteenkekassen 16) i Sjællands Stift havde uddraget 200 Rdl., som hendes Mand havde anbragt her for at sikre hende, kunde Boet endelig afsluttes efter mere end to Aars Forhandlinger, idet der blev sluttet Forlig med det umyndige Barn. Boets Aktiver var da opgivet til 1982 Rdl. og dets Passiver til 1036 Rdl., saa at der blev 946 Rdl. til Deling. Af disse tilkom der det umyndige Barn 30 Rdl. 4 Mk. 2 Sk.; dog kom dertil 30 Rdl., som Enken yderligere havde maattet tilbyde at betale for at komme til Forlig med Barnets Prokurator.
Inden Beretningen om Magister Jørgen Gantzel nu afsluttes, skal et Par interessante Familieforhold omtales. Den omtalte Svigersøn, Jens Nielsen Blicher 17), havde fem Sønner, der alle blev Præster. Blandt disse var den meget særprægede og begavede Niels Blicher, Sognepræst til Randlev og Bjergager, der igen var Fader til Digteren St. St. Blicher, som altsaa har haft et Hold Oldeforældre siddende som Præstefolk i Glostrup. Det var Gantzels Slægt fremover. Men gaar man tilbage i Tiden, viser det sig, at hans Hustrus Slægt, Lindemann, har Forbindelse med Morten Luther. Slægten Blicher var klar over denne Forbindelse, hvad man kan læse sig til i Niels Blichers Selvbiografi 18).

1) Lengn. Stamt. og Wibergs Præstehist. Den sidste lader fejlagtigt Gantzel være kaldet hertil som Helts Medhjælper.
2) Indberetninger om Præsteembederne 1738.
3) do.
4) Smørum Herreds gejstl. Skifteprotokol1746.
5) Indberetninger om Præsteembederne 1738.
6) do.
7) Ehrencr.- MiIler: Forfatterleksicon.
8) Smørum Herreds gejstl. Skifteprotokol1746.
9) Glostrup Sogns Kaldsbog (ligger ved Embedet).
10) Indberetninger 1738.
11) Præstekaldsbogen for Sjæll.. og Fyens Stifter, Dsk. Canc. A. 16.
12) Og en anonym Præstefortegn. over sjæll. Præster. KalI., 4°, 486 S. 142. 12) do.
13) Smørum Herreds gejstl. Skifteprotokol1746.
14) Georg Hansen: Præsten paa Landet i Danmark i det 18. Aarh., S. 84.
15) Smørum Herreds gejstl. Skifteprotokol 1747.
16) Sjæll. Bispearkiv: Provstebreve fra Smørtm Herred 1721~1808.
17) S. Vasegaard: St. St. Blichers Levned. S. 9.
18) Kirkel. Saml. 4. R. III. S. 97.

8. Peder Andreas Aagaard. 1746-1779.
Født i Kbh. 12. Marts 1718. Død 3. Decbr. 1779. Søn af Hørkræmmer Ole Hansen Aagaard og Hustru Anna Dorthea Hoegh. Student 1735. Kandidat med laud. 1738. Udenlands 1740-43. Kaldet 5. Febr. 1746. Ordineret 23. Novbr. 1746. Provst 1770. Gift 1. Gang 24. Aug. 1748 med Lucie Emerentze Bloch, Datter af Professor Søren Frederiksen Bloch og Hustru Cecilie Harding. Født 9. Marts 1730. Død 6. Sept. 1751. Gift 2. Gang 17. Maj 1755 med Sophie Margarethe Herfordt, Datter af Sognepræst til Boeslunde Jacob Her-fordt. Født 1726. Død 1781. 1)
Paa den Tid, Jørgen Gantzel var i Færd med at blive en gammel Mand, var Kalds- og Ejendomsretten til Glostrup Kirke i Hørkræmmer Ole Hansen Aagaards Besiddelse, og paa et Tidspunkt, da Gantzels Død vel har kunnet forudses, indsender han en Ansøgning 2) til Kongen, hvori det bl. a. hedder, at han "udi den Hellig Trefoldigheds navn haver kaldet og antaget, ligesom jeg og hermed kalder og antager min Søn Peder Andreas Aagaard i henseende til hans forreviiste Attestata fra Academiet, beqvemmelighed til PrædikkeEmbedet og hands mig altiid bekiendte christelige og skikkelige Forhold til at være Vice-Pastor for Glostrup Menighed, Smørumme Herret i Sædlands Stift, hvortil jeg som Eyere har efter Kongl. allernaadigste forundte privilegia som indfød og Borgere i den Kongl. Residence-Stad jus vocandi." Denne Skrivelse er dateret 22. Jan. 1746, og allerede d. 5. Febr. foreligger der Kongebrev 3) om, at Studiosus Peder Andreas Aagaard skal være Sognepræst i Glostrup efter Gantzels Død."

Ullerup på Mors, senere Sohgårdsholm ved Ålborg og sidst ved Avignon

Underdirektør i det internationale computerfirma ICL, der lavede hulkortmaskiner og tabulatorer. Senere gik han i gang med lige netop det, han havde lyst til, og det var bla. frimærkeauktioner. Han var født i England, og det medførte, at han blev indkaldt til den engelske hær under krigen, men da han havde diplomatisk snilde fra sin far, slap han stort set fra alt det mest farlige.

Var 1674 gift med Hans Schreuder, rådmand, borgmester og tolder i Bergen  

Var 1771 Kopist i Rentekammerets danske Assignationskontor. Fra Vio Sekretær ved Overbygningsdirektionen, som fra 29/9 1773 fik Navn af Bygningsdirektionen, og fra 27/4 1781 tillige Medlem af Direktionen indtil dennes Ophævelse 2fi/9 1782. Sekretær ved en den 6/5 1772 angaaende det kongelige Theater nedsat Kommission, fra x/n 1*772 Sekretær ved Theatret og fra 2/9 1786 tillige Inspektør og Hovedkasserer ved samme indtil 29/8 1792. Udnævnt til Justitsraad 28/8 1779. Niels Lassen døde i København 2/j 1798 og begr. 6/x 1798 ved St. Petri K. ; hans Hustru døde i Kbhn. 15/j 1827

Var 1849 Kopist i Justitsministeriets Kontor for de danske Købstæders og Landbygningers Brandforsikringers Revision og senere (1855—70) Revisor i samme Kontor. Kancellisekretær i 1855, senere Kancelliraad og Justitsraad.

Var længe hjemme, senere hos broderen Søren Anthon i Assens.
Husbestyrer nogle år for Ludvig Nellemann, fhv. byfoged, postmester indtil 1812. Han var gammel og blind.
Husbestyrer for broderen Frederik Henrik i Norge, da han mistede sin første hustru i 1828.
Efter endnu en tid i Assens kom hun på Langkildegaard med søsteren Caroline.

Var Lærer og Kirkesanger i Bording, antagelig dog kun i Aarene 1808—15; ved sit Bryllup 27/1Q 1808 nævnes han som Sognedegn i Bording. Efter sin Broder Peder Lassens Død i Juli 1815 overtog han dennes Gaard Broholm i Ikast Sogn, hvor han boede i 7 Aar. Han købte da Østergaarden i Bording, boede der andre 7 Aar, og flyttede da i et Hus paa Bording Mark, hvor Hustruen døde. Derefter tingede han sig i Kost hos en Mand i Ravnholt, Bording Sogn, indtil 1851. Fra dette Aar og til sin Død 27/x 1855 opholdt han sig hos Sønnen Lars Christian Lassen i Bodholt.

Ved hendes begravelse er anført: "begravet velærværdige Hr. Arp Lütkens Kops hustru Anne Marie Zeuthen, 34 år og 2 mdr. gl."

vesterby på fejø 73 en familie
Rasmus Larsen Skotte Huusbonde 67 2den gang bonde og gaardmand
Bodil Pedersdatter hans kone 59 1te gang
Nils Rasmussen deres børn 27 ug
Hans Rasmussen - - 24 ug
Bodil Pedersdatter tjenestefolk 31 ug
Ole Jensen Pedersen - 13 ug

vesterby på fejø 73 en familie
Rasmus Larsen Skotte Huusbonde 67 2den gang bonde og gaardmand
Bodil Pedersdatter hans kone 59 1te gang
Nils Rasmussen deres børn 27 ug
Hans Rasmussen - - 24 ug
Bodil Pedersdatter tjenestefolk 31 ug
Ole Jensen Pedersen - 13 ug