Notater

Levede som ung hjemme og havde en skole i Assens, kom i Gråbrødreklosteret i Odense, hvor hun levede i 35 år.(?)

I FT 1870 Østergade 43, raad- og domhuset i Assens., der boede også moderen, søstrene Emilie og Emma og brodersønnen Ludvig 12 år
I FT 1890 Villa Nova i Otterup som husmoders søster (Antoinette Berthelsen)

Levede, da Skiftet efter Faderen blev afholdt, 10/6 1773. Sandsynligvis da ugift.

Louise Skovgaards stamtavlebog:

Mariche Olufsdatter Kofoed var gift tre gange. Først til distrikt-foged Niels Hansen fra Kuregrd, 33 'Slg. Åker, de havde tre børn. Anden gang til Niels Nielsen, også foged i syd distrikt og "bonde" på Kuregård, de havde også tre børn. Sidst i 1655 til Peder Ibsen fra Kuregård og Store Loftsgård, 28 'Slg. og
reeve (sandemand) til Åker sogn; de havde tre børn. Probat for Mariche Kofoed blev afholdt den 23. november 1670. En pest slog Åker sogn i 1653-1654 og dræbte 108 og 480 mennesker. Hvert af dem var tre af Maricis børn: hendes søn Niels og to døtre, alle tre blev begravet samme dag. Fra
Åker Kirkebog: 1653, # 25: Funus, 18. april, Nils Nilsen i Strandbyen, t 43 år. 1654, # 136, 137, 138: Cantate, Mariche Nils Nilsens udi Strandby, hendis sn Nils og 2 dattre. Det skal bemærkes det i "1000 Aner til en Skovgårdsslægt", af Edvard Fabricius Sonne Skovgaard (pub. 1989), er der ikke noget om, at Mariche er gift til en Niels Hansen; han tilskriver Niels Nielsen som fader til Mariche's første seks børn. Usikker på hvad bevis Louise Skovgaard gør det overfald, som Mariche Olufsdatter Kofoed havde har været gift først til en Niels Hansen, som døde omkring 1648;
Desværre begynder Åkers sognregister kun i 1648. The Følgende kan muligvis være tegn på, at Mariche Kofoed har været gift med Niels Hansen? Efter Niels Nielsens død i 1653, vi find omtale af en Mariche, enke af Niels Hansen, i begravelsen rekord af to tjenere, der arbejder på hendes gård. Som kvindens navn er (og et underforstået ejerskab af gården), skal denne Niels Hansen har været afdøde. Det er ikke afgørende, at dette "Mareke Nils Hansens "er det samme som person som Mariche Olufsdatter Kofoed: 1) 1654, # 316: "Funus, Mareche Nils Hansens dreng Peder."; 2) 1654,
# 363: "Funus, 14. august, Jens Nilsen hos Mareke Nils Hansen." Yderligere optegnelser fra Åker Kirkebog: 1655, # 2: Brudevielse, 1 'Epip, Peder Ibsen og Mariche sal. Nils Nilsens. 1655, # 49: Dbt, 2 'Adv, Peder Ibsen sandemands datter Christine. 1658, # 40: Dbt, 23 'Trin, Peder Ibsen Sandemands søn Niels. 1661, # 9: Dbt, Ltare, Peder Ibsen Sandemands søn Peder. 1670, # 8: Funus, 9. april, Mariche Peder Ibsens sandemands, 53 år. Barn fra Peder Ibsens andet ægteskab med Karen
Henningsdatter Bohn: 1673, # 43: Dbt 2 'Advent, Peder Ibsen sandemands datter Mariche. 9. juli 1687: Funus, Peder Ibsen sandemand, død 2 Juli 63 år. Kuregård, 33 'Slg., Ligger i et område kendt som Strandby; som er en region langs Åker sognens strandfront, var det tæt befolket - hense navnet: strand = strand, by = by. Kirken for Åkirkeby township og Åker sogn er beliggende lige udenfor byen Åkirkeby korrekt, så paradoksalt nok den by, at trækker sit navn fra "River Church" (Aae Kirke) ikke rent faktisk
har en kirke inden for dens kommunale grænser overhovedet. Åkirkeby var Traditionelt sæde for Bornholms retsvæsen, dets "Landsting" (Parlamentet), og Aae Kirke blev brugt som deres mødested.

maa have været temmelig ruineret siden han nu nøjes med at forpagte en noget mindre gaard, Kirkedal i Maarup sogn, lige bag klitrækkerne

Mannen dømt til å undvike riket etter hendelsen med Bornholm. Etter hans død fikk enken kongelig brev datert 15.6.1649, ifølge hvilket hun og barna (15 stk, 7 stk nevnt) fikk tilgivelse for den av mannens begåtte forbrytelse. Han var eier av flere g

Maren døde ugift og efterlod sig ingen børn. Hendes sidste addresse var: Kirke Alle 3, 7800 Skive.
Faddere:
Moderen, Husmand Niels Larsen (Thybo) i Mollerup og Boelsmand Mads
Kristensen, ?Part? i Vils.

Marens mand Lars overtog på et tidspunkt gården efter hendes far Berthel.

Medlem af de 32 mænd

Mette Hansdatter ~[(1) II a], * Longelse ca. 1620; + Stenstrup 1653~). med 1640 Hans Pedersen Langeland, * Longelse ca. 1612; + Steenstrup 10/5 1675. Søn af ovennævnte Peder Hansen og Mette? Jacobsdatter? og saaledes Mette Hansdatters sammenbragte Broder. Han gik i Odense Gymnasium, hvorfra han blev dimitteret til Universitetet 1634. Biskop Hans Mikkelsen, for hvis Børn han, ligesom sin ældre Broder, havde været Lærer, fattede stor Godhed for ham og anhefalede ham til Professor, Mag. Thomas Bang, der ogsaa blev hans Privatpræceptor, og i hvis Hus han tilbragte sine akademiske Aar. Han blev immatrikuleret 26/4. Fra København tog han ud som Huslærer paa Landet, men blev snart efter kaldt tilbage til Odense af Biskoppen for at blive Hører ved Gymnasiet, hvor han dog kun forblev 1 Aar, da Fru Karen Krabbe til "Løited" 1639 kaldte ham til Sognepræst til Steenstrup og Lunde; ordineret 3/10. Om Hans Pedersen melder Christoffer L. Friis i sine Optegnelser om danske Psalmedigtere: "En retsindig Præst til Steenstrup og Lunde -- og uden Tvivl Oversætter af Johann Rist's Salme: "Nu velan, vær frisk til Mode", der findes i Kirkepsalmebogen 1699). [8 Børn, gennem hvilke han bl.a. blev Stamfader til Slægten Steenstrup]. [Han ~2' 1661 Kirsten Jacobsdatter (Jensdatter) Frøich].

mg mg

mg+ mg

mg? mg

mg? mg

Moder bar barnet. Faderen vidner

Moderen bærer.

Fadderse:

• Fisker Jacob Peter Jensen, Arnager
• Laurits Peter Jacobsen
• Karen Hansen, datter af Mogens Hansen, Arnager

NEKROLOG:

Slyk, Christian (Chris) - July 23, 1927 - Staby, Danmark March 8, 2015 - Calgary, Alberta Christian Slyk of Calgary passed away on Sunday, March 8, 2015 at the age of 87 years. Chris immigrated to Canada in 1957 with his wife Ingrid and their four children. He worked for Conforce Construction, retiring as a Master Carpenter at the age of sixty. Christian loved to golf and was always chasing the elusive hole in one. He also enjoyed spending time with family. Christian is survived by five children, Sylvia Duff, Leif-Eric Slyk, Vera Ellefson, Alf Slyk and Rick Slyk; nine grandchildren; eleven great-grandchildren and two great-great-grandchildren. He is also survived by his siblings, Hans Slyk of Norway, Karen Gadgaard and Lilian Singer both of Danmark and numerous nieces and nephews. Chris was predeceased by his daughter Yvonne Slyk and brother John Slyk. Funeral Services will be held at McInnis & Holloway (Fish Creek, 14441 Bannister Road S. E.) on Friday, March 13, 2015 at 2:00 p.m. Forward condolences through www.mcinnisandholloway.com. In living memory of Christian Slyk, a tree will be planted at Fish Creek Provincial Park by McInnis & Holloway Funeral Homes, Fish Creek, 14441 Bannister Road S. E. Telephone: 403-256-9575. Calgary Sun, AB, 2015-03-11

NEKROLOG:

Yvonne Slyk (Slyk) Tuesday, August 8th, 1961 Saturday, July 13th, 2013 Place of Death Medicine Hat, AB Yvonne Slyk of Medicine Hat, passed away on Saturday, July 13th, 2013 at the age of 51 years. Yvonne leaves to cherish her memory three children, Daniel (April) Slyk, Devon Slyk (Wendy Reid), and Jenny-Rae Slyk (Justin Cameron); four grandchildren, Trent and Jade Slyk, Maria Slyk, and Lincoln Cameron; her father, Christian Slyk; her mother, Ingrid Tornvig; three brothers, Lief Slyk, Alf Slyk, and Rick Slyk (Cindy Turner); two sisters, Sylvia (John) Qualtieri and Vera (Rod) Ellefson; as well as numerous nieces and nephews. Saamis Memorial Funeral Chapel & Crematorium, AB, 2013-07-17

Niels Kristian Larsen Thybo er ikke døbt Thybo.
[Kirkebogen]
Faddere:
1. Moderen
2. Niels Larsen, Husejer i Mollerup
3. L. Kr. Larsen, snedker Fjallerslev

Noter : Christen Lassen Schophuus boede og døde i Nygård/Skophus i Sunds sogn 1663/1669

Familienavnet staves oftest Schophuus, men staves også Skophus.

Skophus, en gang Danmarks største og daarligste bondegård en god kilometers vej syd for Ilskov ved Sunds. For ca. 300 år siden var der saa meget jord til Skaaphus at man faktisk ikke anede hvor grænserne gik, omkring 8000 tdr. land, men jorden var meget dårlig. Grev Rantzau oprettede her et Schæferi og ordet Schauhaus, fårehus, har nok givet gården sit navn

Gift 1. gang med NN Schophuus. Med hende får han børnene:

Las Christensen Schophuus
Kirsten Christensdatter Schophuus gift med Anders Nielsen i Hvejsel.
Maren. Christensdatter Schophuus gift med Michel Nielsen i Hollingholt.
(Vrads herreds tingbog 1680). (Der er dog en vis usikkerhed om ægtefællerne er forbyttet her.)

Gift 2. gang med Inger Jacobsdatter af Tollund, Funder sogn. Datter af selvejer og sandemand i Tollund, Jacob Thomsen, nævnt - 1590 - 1630 - .

Inger Jacobsdatter har formodentlig ikke fået børn med Christen Lassen, men det vides ikke sikkert.

Christen Lassen døde 1663/1669 i Nygård, Sunds sogn. Hans børn handlede 1680 indbyrdes om en anpart i en gård i Ejstrup. (Vrads herreds tingbog 1680).

************************************************
Fra Holger Hertzum-Larsen har vi modtaget en fuldstændig afskrift af det brev han efterfølgende sender til Herningsholms (og dermed også Skophusets) ejer Grev Christian Rantzau
G 271-26 Løvenholm godsarkiv.
X------------------
Den højædle og velbårne greve og herre hr. Christian greve til Rantzau, herre på Bredenborg, ridder, kongl: may: til Danmark og Norge, geheime, rigens og landsråd, overstatholder, assessor udi alle hans conciiliis, guvernør og befalingsmand til Steenberg og Ditmersken, min nådige herre og greve underdanigst.

Gud Allerhøjeste opholde eders højgrevelige nåde udi langværende prosperitet, og forlene eders N: tillige med liv, evigvarende glæde, velfærd og salighed.

Nådige greve og herre, jeg eders G:Ns underdanigste tjener haver den store trang og nød, på toe års tid udstanden med al hørsomhed at andrage, ufejlbarlig formodende, at min sandfærdige beretning af højmedfødt mildhed ansees, og mig til nogen trøst og lindring nådigst betænkes.

Så skal det være eders grevelig nåde udi al sandhed vitterligt, at jeg har måttet contribuere til de Svenske sålænge de var landet mægtig, både udi brandskatter og andre skatter for halvanden gård. Er og imidlertid et parti Svenske uformodent ved nattetid kommet på mig i min seng, og haver taget mig ud på marken og pinte mig jammerlig, så jeg havde måttet sætte livet til, dersom min hustru mig ikke med penge havde løst af deres tyranniske hænder.

Der foruden gav jeg en ritmester af de Svenske, som lå her sidst i kvarter, en måned 40 rxdlr. Og der de landet kvitterede kom en Brandenborgiske regiments kvartermester, tog sit kvarter hos mig på gården, og imidlertid måtte jeg skatte for en herregård, medens jeg enten selv havde, eller hos andre kunne få på kredit. Og der sådant ej længere kunne tilstrække, tog de hø og korn bort, og andet som på gården fandtes, bortførte på andre steder at udfodres og fortæres.
Ellers så er her gemenlig nat og dag fremgangen store marcher, såvel at plyndre parti efter anden, så hvis enhver levnet haver, en anden borttaget. Hvilket så længe har continueret, at jeg moxen gården havde forløbet.

Og fik jeg samme år ikke skæppe vårkorn sået, hverken byg eller boghvede, og en ringe ting hø har avlet. Breinholm og Simmelkær fik jeg intet af, thi det arbejde jeg skulle have haft af eders H:G:Ns tjenere fik jeg intet af i samme år, thi de kunne, ligesom jeg, og intet gøre for dem selv; så jeg nogle gange var færdig at forløbe gården. Hvilket i sandhed og havde sket, dersom E:H:G:Ns (eders høj grevelige nådes)fuldmægtig på Herningsholm mig ikke med god "forløffer" han gjorde mig på E:G:Ns nådige betænkende, at det engang skulle betænkes mig til bedste, opholdet have.
Endnu siden, til vores egen nådige herre og konges krigs¬folk fik her kvarter, fra nytår 1660 og Sct. Olajdag, måtte jeg i skatter clarere mod en gård til W: ritmester Jacob Sparre, som kan bedrage sig 20 rxdlr.

Og imidlertid har jeg ikke fået fuldt arbejde af eders G: Ns tjenere her i sognet, mens af nogle lidet af nogle intet. Og ikke fået en dags møgagen siden Svensken kom her i landet indtil i dette år, mens nogle har været mig med anden arbejde behjælpelig, nogle haver ikke villet, nogle har ikke kunnet, hvilket enhver i sandhed er bevist.
Og som jeg daglig beængstes af eders G:Ns fuldmægtig på Herningsholm for forleden års hyre, hvilket jeg fattige mand ikke kan udgive, kan noksom af forberørte min tilstand og lejlighed eragtes.

Tilmed har jeg på gårdens brøstfældighed, som var hel stor, både af fjendernes overvold, så og af Guds vejrlig sket, at reparere anvendt over 30 rxdr, som både med syn og opskrift kan bevises.
Hvorfor er til eders G:N: min ydmygeliste bøn og begæring, at af medfødte mildhed måtte på fornævnte års 1660 hyre gøres forlindring og afslet; og at det jeg til reparation haver anvendt måtte godtgøres.

0g eftersom eders G:Ns fuldmægtig Mats Rasmussøn har væ¬ret, efter E:Ns skriftlig ordre som han beretter, hos mig at jeg atter Nygaard på fem års tid vilde forpagte, hvilket jeg hellere gjorde end hos en anden /: alligevel jeg er gode lejlighed tilbuden med nogle års frihed for afgift:/ med så skel, at der måtte ske nogen forlindring på den sædvanlige hyre; thi jeg haver altid nydt tryg forsvar af E:G:N:, og derfor og ej haver lyst til at flytte. Haver jeg og underdanigst at andrage, at Frands Nielsøn, haver eders G:Ns befaling ikke efterkommet anlangende den hjælpepenge at indfordre, jeg både af herredet og birket skulle have til de fire tyve at rette.

Har jeg og solgt menige sognemænd en hoppe for 12 rxdr, så og holdt en salvegarde i 13 uger for dem, og har de lovet mig 2 sletdr. om ugen for ham; hvilke forskrevne penge de mig ej vil betale. Jeg tænkte jeg havde gjort vel, at jeg dem så længe havde borget, mens nu får ikke uden utaknemlighed. Hvorfor er til eders G:N: min underdanigste begæring, at Frantz Nielsøn måtte befales, at han det på mine vegne måtte befales at indfordre.

Jeg forhåbes, at jeg på min ydmyge application og sandfærdige posters begæringer måtte få en nådig og god svar, hvilket den gode Gud alle velgerningers belønner, rundelig og rigelig vil ihukomme; under hvis høje beskærmelse jeg vil have E:G:N: befalet.

Ex Nygaard den 31.augusti anno 1661.
E. G. N.s underdanigste tjener
Christen Lassen i Nygaard i Suntz sogn.

*******************************************************************
******************************************
Christen Lassen køber en selvejergård i Ejstrup

Vrads herreds tingbog. - CD købt af:Bjarne og Kirstin Nørgaard
Den 6/1 1661: Las Christensen i Tollund esket på sin fader Christen Lassen i Nygaard hans vegne.
Fremstod for retten erlig velagte mand Anders Thomsen i Sejl, kongl. majsts. delefoged i Vrads herred på sin egen og hæderlig og høylærd mand M: Niels Jørgensen (Seerup), forrige sognepræst til Them hans vegne, og med hans underskrevne fuldmagt, som i dag for dom blev læst og påskrevet, og med begge deres villie og velberåd hu og samtykke solgte, skødede og aldeles afhændede fra dem og deres arvinger og til Christen Lassen i Nygaard og hans arvinger, en deres halve jordegne bondegård i Eystrup by, som Christen Ibsen nu påbor, med al dets tilliggende ejendom, som der nu tilligger, og af Arilds tid tilligget haver, som er udi gård, grund, huse og jord, ager og eng, tofte og enghaver,skov og mark, fiskevand og fægang, tørvegrøft og engslet, forte og fælled, vådt og tørt o.s.v. Og derhos bekendte og tilstod forne Anders Thomsen på sin og bemeldte M: Niels Jørgensens vegne, at have annammet, opbåret og bekommet af forne Christen Lassen sølv, penge, fyllest og fuld værd, rigtig og nøjagtig betaling for alt i forne halve bondegård o.s.v.
*******
Vrads Tingbog:
9. januar 1661, snapseonsdag
76 - fol.64 - afkald
Afkald af 3.11.1659 til Las Sørensen i Ejstrup fra Morten Ibsen, hattemager i Horsens for arv efter søster Anne Ibsdatter i Ejstrup

**************************************************
Hammerum Herred : RE: Lassen slægten - en udredning Ole Bech Knudsen og Feldborg

eg har nu set på matriklen 1688 for Ejstrup sogn, Vrads herred, Silkeborg amt.
Der findes kun en selvejergård i sognet, nemlig matr. nr. 2.
Som proprietarius (ejer) står anført Claus Christensen Nygaard.
(Mon ikke det er en fejl for Las Christensen Nygaard ?), eller kender nogen den ovennævnte Claus ?

Som beboere af gården anføres Niels Troelsen og Søren Pedersen.
Nyt hartkorn er 6 tdr. 7 skp. 1 fjk. 1 alb.
Gammelt hartkorn (1664) er 9 tdr. 1 skp. 1 fjk. 1 alb.

Går vi nu til matrikelekstrakten 1680 (ekstrakt af 1664 med ændringer) er beboerne anført som Christen Ebbesen og Niels Troelsen.

Selvejerretten (dvs. bondeskylden) ansættes til 2 tdr. 4 skp.
Herlighedsretten, som er udlagt til rytter, ansættes til 6 tdr. 5 skp. 1 fjk. 1 alb.
Altså i alt 9 - 1 - 1 - 1, som i 1688 matriklen.
Som anmærkning er tilføjet: Disse 6 - 5 - 1 - 1 er ej udlagt til rytter, mens Kongl. Majst. reserveret.
Kongen (kronen) ejer altså herlighedsretten.
Men vi får intet oplyst om ejeren af bondeskylden.
Fra tingsvidnerne ved vi dog, at det er Christen Lassens arvinger, som sælger til Las Christensen 1680.

Landgilde Matriklen 1664 anfører, at gården er jordegen (dvs. selvejergods)
Som beboere anføres Christen Ebbesen og Peder Pedersen, som svarer 3 ørte rug af bondeskylden. Bondeskylden er ikke omregnet til hartkorn.

Lige neden under anføres gårdens herlighedsret, som tilhørende Kongl. Majst, og liggende til Silkeborg amt.
Som beboere anføres Peder Andersen og Peder Ibsen.
Landgilden er 1 skp. havre, 1 svin, 1 fjd. smør, 2 skl. leding, 1 høne, 2 mk. 10 skl. 2 alb. gæsteri, 6 rdl. cammer og arbejdspenge, 2 ørte byg.
Denne landgilde er blevet beregnet til hartkorn 6½ tdr. 1 skp. 1 fjk. 1 alb. (altså 6 - 5 - 1 - 1) som ovenfor.
I marginen er anført: Officer. (Det må betyde, at gården har været udlagt til underhold af en officer).

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan teksten skal forstås.
Ejer Christen Ebbesen og Peder Pedersen bondeskylden, eller bruger de bare hartkornet for en landgilde af 3 ørte rug.
Jeg er mest tilbøjelig til at tro det sidste. Men så får vi altså ikke oplyst noget om ejeren af bondeskylden. Hvilket dog ikke er usædvanligt i matriklerne.

Jordebogs matriklen 1662.
Som brugere anføres Christen Ebbesen og Peder Pedersen.
Landgilden: 3 tdr. byg gæsteri, 6 rdl. cammer og arbejdspenge, 1 fjd. smør,1 brændsvin, 1 rdl. gæsteri, 2 skl. leding, 1 skp. havre gæsteri, 1 høne.
Omregnet til hartkorn anføres det som 7 tdr. 2 skp. 3 1/3 fjk.
Til bondeskyld : 3 ørte rug.
End videre oplyses, at der til gården kan sås 3 tdr. rug, 12 skp. byg, og indkøres 7 læs hø.

Vi fik altså identificeret selvejergården i Ejstrup, men det er vanskeligt at finde ud af, hvem der har selvejerretten.

****************************************

Skåphus 1622
1622 anlagde Gert Rantzau til Herningsholm denne Sædegaard, som fra først af kaldtes Nygaard, og hvorover han lod tage Syn 2o . Aug? 1625 . Da befandtes en stor Rugsæd, som Rugen var afhøstet Byg og Boghvede på Marken er stor, bred Sæd, stod på Marker., dernæst have de beset en ganske Hob gammel Hedejord, som var afbrændt . 12 Fag Ladehus med Indkøren langs igennem, deri 3 Gulve Hø, et Gulv Rug . Blev i forskrevne Gaard forevist Fæhuse, Stalde, Kælder, Køkken, Fruerstue, Borgestue og adskillige andre Kamre . Tin, Kobber, Messing og adskilligt andet Boskab og Sengetøj, med velb . Hr . Gert Ranzaus eget Vaaben og Navn påstukket . Derhos i Gaarden fandtes 5o Nød med Hr . Gert Rantzaus Brynde paabrændt . Det vidnedes ogsaa, at der paa 3 Aars Tid havde været bragt Avl til Nygaard og holdt Hus der med Fogder og Folk .
Dette Syn blev taget, fordi Bønderne i Sognet, der tilhørte Gert Rantzau, havde beklaget sig over, at der var blevet dem paalagt Kgl.skatter, uagtet de vare daglige Ugedagstjenere til Nygaard og maatte trælle, pløje, saa og gøre Dagsgerning dertil . De vidnede ogsaa, at de altid havde været skattefri i den Tid Kvalsholm var bygget, og de gjorde Tjeneste dertil .
De Bønder, der da hørte under Nygaard vare :
5 Gaarde og 1 Inderste i Thorup, Jep Smed i Kvalsholm, 5 Gaarde, 1 Inderste i Linde, 7 Gaarde, 2 Inderster, 2 Bolsmænd i Sunds, Sunds Mølle, 1 Gaard 2 Inderster i Sønder Voes, 2 Gaarde, 2 Inderster i Hollingholt,
1 Gaard, I Inderster i Kjærgaard, 1 Bolsmand i Kølbæk?, 1 Bolsmand, 1 Inderste i Tværmose . (Lensregnskabet 1625)

Som det synes, har det vist sig, at de opdyrkede Hedejorder ikke kunde drives efter holstensk Skik, hvorfor Gert Ranzau har forandret Driften til Faarehold . Da han holdt tyske Folk, der kaldte Faar Schaaf, blev dette Ord paa Jydsk til Skaap, og gaarden fik deraf Navnet Skaaphuset . Gaarden blev ved at høre under Herningsholm med særlig Hovedgaardstaxt . 1705 siges det i en Skatteliste, at den var frakommen den forrige Beboer Niels Lassen, der nu bor paa Ørregaard(Ørnhoved), og i hans Sted drives Gaarden af en Gæstgiver Niels Mathiesen(Madsen), da den ligger paa en"strygen Landevej" . Den solgtes fra Herningsholm og kom til Peder Abel i Skive, der solgte Gaarden med komplet Bøndergods 1779 til Jens Christian Holmarch fra Estruplund for 94oo Rdl . . Amtsforvalteren vilde da have Gaarden betragtet som Bondegaard og paastod, at den ikke havde været adelig Sædegaard siden 1661, men at Obel af egen Magtfuldkommenhed havde lagt Bøndergods derunder, idet han havde skilt dette fra Kjærgaardsholm, som han havde ejet . Amtsforvalteren fik dog ikke Medhold og Holmarch averterede 178o Gaarden til Salg med 22o Tdr . Htkr . Bøndergods, Kroholdsprivilegium og Jagt i Overflødighed, saavel Hjorte, Hinde og Daadyr som Harer, Urhøns og andet smaa Vildt, samt Fiskeri i Sunds Sø. - Holmarch frasolgte imidlertid Bøndergodset huse enkeltvis og solgte Skaaphuset til Lave Nissen, der døde 13 . Sept . 1791 som Borger i Ringkøbing, der 1785 solgte den til Chr . Hale, , der 1795 bekendtgør, at han vil sælge Gaarden enten samlet eller i parceller paa 2-4 Skpr . Htkr . Da var Udsæden 3o-32 Tdr Rug, 5-6 Tdr . Byg, 4-5 tdr . Boghvede, 8-lo Tdr- Havre . Den halve Agermark hvilede, og den halve var i Brug . Der avledes 25o Læs Hø , og Engene kunde indbringes til mere . Da en Del af Engene havde været bortlejede, holdtes der for Tiden 5o Fæhøveder, 6 Bæster, 2oo-25o Faar . Bygningerne vare opførte for 5o Aar siden

1799 bekendtgør Chr . Hale, at han vil sælge 5-6 Parceller, hver paa 2-4 Skpr . Htkr ., og at dette skete ses af, at Gaarden 18o4 kun havde 9 Tdr . 2 Skpr Htkr ., medens den fra gammel Tid havde haft 12½ tdr.

18o2 bekendtgør den næste Ejer, Klavs Laasbye, at han havde faaet Bevilling under 1 . Maj til at holde Værtshus, men 18o9 sattes Gaarden til Auktion . Da var Besætningen 8o Stude, 8 Køer, 4 Heste, loo Faar, 5o Geder . Da avledes kun 8o Læs Hø .

Nyder af Det Berregaardske Fideikommis' Successorfond [Charlottenlund og Nice.]

Officer i marinen under Tordenskjold i Store Nordiske Krig; overlods søndenfjelds. Efter krigsafslutningen indsendte han til Admiralitetet et detaljeret forslag til organisering af det norske lodsvæsen. Forslaget blev i alt væsentligt antaget, og Christiansen fik i opdrag at bringe det i værks. Samtidig blev han udnævnt til kaptajn og overlods i det søndenfjeldske. Overlodsen havde samtlige lodsoldermænd under sig, og disse styrede lodserne, ca. 420 mand i Gabriel Christiansens jurisdiktion. Han bliver med rette betegnet som det norske lodsvæsens far. Han ydede desuden væsentlige bidrag til organisering af det norske havnevæsen og såkaldte ringevæsen - de ringe, som skibene fortøjes ved - ligesom han lokalt i Tønsberg påtog sig et stort arbejde ved at stå for uddybning og vedligehold af den såkaldte Stenkanal, som sparede skibstrafikken for en flere mil lang omvej til byens havn. Dette sidste projekt knækkede ham økonomisk, idet indtægterne fra passage af kanalen på ingen måde stod mål med de udgifter, som han havde haft. Hans bo blev aldrig endelig opgjort, men i 1780 opregnedes gælden til knap 8.500 rigsdaler, mens aktiverne kun udgjorde godt 2.000. Blandt aktiverne var hans gård i Tønsberg på hjørnet af Store Langgate og den nuværende Conradis gate, hvor man i 1877 opdagede ruinen af St. Olavskirken.

oktober 17 1855 fra Povlsker til Bodilsker

Om Stamfaderen Niels Holgersen (Olivarius), f. 1637,1 1711, meddeler Gerhard Treschow i „Danske Jubel-Lærere", udgivet 1753, følgende Oplysninger, som rimeligvis i det Væsentlige støtte sig paa Meddelelser fra en af Stamfaderens 3 Sønner: „Han er fød udi Malmøe i Skaane den 24 April 1637. Hans Fader var Holger Jacobsen, Borger og Indvaaner i Malmøe. Hans Moder var Anna Niels Datter. Han havde den Uhæld, at hans Fader døde fra ham, da han ikkun var 3 Aar gammel. Hans Moder besluttede derfor at reise over til Kiøbenhavn; hvor hun ernærede sig og sine ved at sye og tvætte, og derudi at underviise unge Pige-Børn. Ved den Leylighed blev hun bekiendt med Frue Anne Eisenberg, tvende Biskopers Dr. P. Winstrups og Dr. H. Resens den ældres efterladte Enke; Hun fattede for den unge Niels Olivarius saa stor Godhed, at hun tog ham, som da var ikkun lidet over 4 Aar gammel, til sig i Huset, holdt ham i Skole, og havde Omsorg for ham, som han kunde været tiendes eget Barn. Men dette gode varede ikke længe; thi den salig Bisp-Inde dode 1645, da Olivarius var ikkun 8 te Aar gammel; Men som han havde inderlig Lyst. til Studeringer, satte hans Moder ham i vor Frue Latinske Skole, hvor han i Hast avancerede fra l" c til 5t e Lectie. Imidlertid syntes hans Moder, at det vilde falde for langvarigt og bekosteligt al holde ham til Bogen, besluttede derfor at sætte ham til en Barberer, menende, at han der snarere kunde lære det, hvorved han kunde forhverve sit Brød; Men han kunde ingenlunde beqvemme sig til at forlade sine Studeringer; han reiste derfore, for ikke at være sin Moder til Byrde, over til Malmøe igjen til en Enke, som var hans Moder noget beslægtet, did kom han 1650; og da han fornam, at der ved Lunde Skole vare adskillige Beneficia og Hiolp for fattige Børn, saa gik han did, og søgte om at antages i Disciplernes Tal, han fik ogsaa, efter foregaaende Examen, Sted i 5 te Lectie, hvor han forblev i 2 Aar. Imidlertid faldt formedelst Misvext dyr Tid ind i Landet, hvorved han saa nær paa nye igien havde været nødt til at forlade Bogen; men han lod dog ikke Modet falde; thi da der to Gange om Dagen blev uddeelt et Smørre-Brød og noget tyndt øl til de fattigste Disciple, hvilket Beneficium blev kaldet Vivere, saa opholdte han derved Livet, indtil det behagede GUD at opvække bedre Leylighed for ham, hvilket ogsaa skeede, i det Biskopen Dr. P. Winstrup den yngre, en Søn af ovenmældte Frue Eisenberg, gav ham tvende Dagers Kost om Ugen, saa længe han freqventerede Lunde Skole. Aar 1656 blev han af den berømmelige Rector, Mag. Mathias Foss dimitteret til Kiøbenhavns Academie, da D. Ioh. Canutius var Rector magnificus, og Mag. Peder Sporman Decanus; til privat Præceptor udvalgte han M. Søfren Galundan, som var Ethices Professor. Nu havde Olivarius gierne ønsket at blive ved Academiet; men da han var fattig, og tillige fremmed i Kiøbenhavn, imodtog han med Glæde det Tilbud, som han samme Aar lik af sin forrige Rector M. Foss, om at være Collega 3 tiæ Classis i Lunde Skole; dette Embede forestod han i tvende Aar, og reiste siden til Kiøbenhavn igjen, da han fik Gondition hos Mag. Fosses Svigermoder Drude Finke, salige Hans Rasmussen Brochmands, og imidlertid giorde sig klar fra Academiet. Da nu de Svenske vare faldne ind i Landet, og Kiøbenhavn truedes med Beleyring, saa besluttede hans Principal-Inde iil reise over til Skaane til sin Sviger-Søn M. Foss, og betroede imidlertid til Olivarium sit Huus og Gods. Han maatte da deele sin Tid imellem at være Huusholder og Soldat, i det han med lige Troskab bestyrede sin Frues Huus, og gik med de andre Studentere til Volds imod Fienden. Han vandt derved saa stor Yndest hos hans Principal-Inde, at hun besluttede bestandig at beholde ham i Huuset, indtil han kunde forfremmes til noget bedre. Imidlertid døde Mag. Hans Rafn, Sogne-Præst for Ørsløv og Bierre Menigheder, hvortil Stadtholderen Hr. Niels Trolle til Trolholm den Gang havde Jus vocandi; Olivarius blev derfore af sin gamle Velyndere Mag. Foss til høyhemældte Hr. Trolle paa det kraftigste recommenderet, han blev ogsaa tillige med 3 andre Studeniere udvalgt til at holde Prøve-Prædiken for Stadtholderen, som havde givet dem alle den samme Text, og lod dem alle paa een Dag prædike for sig, efterat en kort Psalme var sjunget imellem hver Prædiken; Vallet faldt da paa Olivarius, som til dette Embede blev kaldet, og af Erke-Bispen D. Hans Svane ordineret 1663. Dette Embede forestod han i 48 Aar med Flid og Nidkierhed, dog ikke uden adskillige Prøver og Gienvordigheder. I sær maatte han udstaae en fortrædelig Proces, hvilken han vandt ved Høyeste-Ræt, hvor Høysalig Kong Christian V selv den Dag var nærværende: ja han vandt ikke aliene sin Sag, men GUD gav ham og Naade til at vinde sin Modstanderes Hierte, saa at den samme siden blev Olivarii største Ven og Velyndere. Et stort Beviis paa, at naar en Mands Veye behage HErren, saa giør han og hans Fiender til Freds med ham. Aar 1691 blev han udvalgt til Provst over Vester-Flackebierg Herred, og hensov omsider i HErren 1711 i sin Alders 75de Aar. Hans Symbolum var: Providentia Divina Major Fortuna. Naar man nu regner fra 1656, da han først blev Collega i Lunde Skole, saa haver han tient i 55 Aar. Han var to Gange gift: først med sin Formands Enke Caren Anders Dutter, hvilket Ægteskab ikkun varede i tvende Aar. Siden korn han Aar 1667 i Ægteskab med Barbara Hans Datter Allesen, en Datter af M. Hans Allesen, Provst og Præst ved St. Michels Kirke i Slagelse; i dette Ægteskab, som varede i 44 Aar, avlede han 4 Sønner og 1 Datter, og havde den Glæde, at de 3 Sønner, som levede, bleve alle i Faderens levende Live Præster her i Stiftet, og at den eene af dein, M. Holger Olivarius, som endnu lever, og er moxen Semisecularis i Embedet, blev sin Faders Medtjener og Successor."

Oprettede ved Testament et Legat paa 50,000 Kr. til Fordel for Handlendes Enker og Døtre.

Opslag i Kirkebogen; 83 Nr.x (Kongens Lyngby 1892 - 1897)

Charlotte Schulin født Zeuthen, 77 år gammel.

Enke efter Lensgreve, Amtmand Sculin.

Overtager fæstet efter faderen.( 12.12.1841) Frikøber 14.1.1847 gården fra Stensmark gods for 2600 rigsbankdaler sølv.

Plejebarn hos morbroderen Peter Simonsen iflg FT-1880 og FT-1890

Præsident i Kristiania 1648 og ei vides at have efterladt sig Afkom

Præst i Den Evangelisk-Lutherske Frimenighed i København,

R Af Dbg.

Rådmand og doktor.  Var i Rostock i  årr 1556 med 9 børn.

Rasmus Christoffersen 54  Gift husfader, gaardejer  Taastrup sogn, Holbæk Amt

Maren Christoffersen 51  Gift hans hustru  do [Taastrup sogn, Holbæk Amt]

Claus Chr. Rasmussen 26  Ugift deres søn  do [Taastrup sogn, Holbæk Amt]

Anna Rasmussen 14  Ugift deres datter  her i sognet [Ørsløv]

Marie Madsen 21  Ugift tjenestefolk  do [Ørsløv]

Sophie Poulsen 20  Ugift tjenestefolk  do [Ørsløv]

Hans Johansen Steiman 17  Ugift tjenestefolk  do [Ørsløv]

Lars Jensen 40  Gift husfader, gaardejer  her i byen [Ørsløv]

Maren Jensen født Andersen 30  Gift hans hustru  Reinemark By, Kimmerslev sogn, Roskilde Amt

Anne Petrine Jensen 6  Ugift deres børn  her i byen [Ørsløv]

Jens Peter Jensen 2  Ugift deres børn  do [Ørsløv]

Maren Sophie Andersen 16  Ugift tjenestefolk  Terslev sogn, Sorø Amt

Jens Christensen 22  Ugift tjenestefolk  her i byen [Ørsløv]

Peter Jensen 17  Ugift tjenestefolk  her i byen [Ørsløv]

Rasmus Christoffersen 54  Gift husfader, gaardejer  Taastrup sogn, Holbæk Amt

Maren Christoffersen 51  Gift hans hustru  do [Taastrup sogn, Holbæk Amt]

Claus Chr. Rasmussen 26  Ugift deres søn  do [Taastrup sogn, Holbæk Amt]

Anna Rasmussen 14  Ugift deres datter  her i sognet [Ørsløv]

Marie Madsen 21  Ugift tjenestefolk  do [Ørsløv]

Sophie Poulsen 20  Ugift tjenestefolk  do [Ørsløv]

Hans Johansen Steiman 17  Ugift tjenestefolk  do [Ørsløv]

Lars Jensen 40  Gift husfader, gaardejer  her i byen [Ørsløv]

Maren Jensen født Andersen 30  Gift hans hustru  Reinemark By, Kimmerslev sogn, Roskilde Amt

Anne Petrine Jensen 6  Ugift deres børn  her i byen [Ørsløv]

Jens Peter Jensen 2  Ugift deres børn  do [Ørsløv]

Maren Sophie Andersen 16  Ugift tjenestefolk  Terslev sogn, Sorø Amt

Jens Christensen 22  Ugift tjenestefolk  her i byen [Ørsløv]

Peter Jensen 17  Ugift tjenestefolk  her i byen [Ørsløv]

Rasmus Christoffersen 54  Gift husfader, gaardejer  Taastrup sogn, Holbæk Amt

Maren Christoffersen 51  Gift hans hustru  do [Taastrup sogn, Holbæk Amt]

Claus Chr. Rasmussen 26  Ugift deres søn  do [Taastrup sogn, Holbæk Amt]

Anna Rasmussen 14  Ugift deres datter  her i sognet [Ørsløv]

Marie Madsen 21  Ugift tjenestefolk  do [Ørsløv]

Sophie Poulsen 20  Ugift tjenestefolk  do [Ørsløv]

Hans Johansen Steiman 17  Ugift tjenestefolk  do [Ørsløv]

Lars Jensen 40  Gift husfader, gaardejer  her i byen [Ørsløv]

Maren Jensen født Andersen 30  Gift hans hustru  Reinemark By, Kimmerslev sogn, Roskilde Amt

Anne Petrine Jensen 6  Ugift deres børn  her i byen [Ørsløv]

Jens Peter Jensen 2  Ugift deres børn  do [Ørsløv]

Maren Sophie Andersen 16  Ugift tjenestefolk  Terslev sogn, Sorø Amt

Jens Christensen 22  Ugift tjenestefolk  her i byen [Ørsløv]

Peter Jensen 17  Ugift tjenestefolk  her i byen [Ørsløv]

Rasmus Christophersen 26  Gift  Smed, Huusfader Her i Sognet (Store Taastrup, Holbæk Amt)

Maren Christensen 23  Gift  hans Kone Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Christopher Rasmussen 3  Ugift  Deres Børn Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Sander?? Rasmussen 2  Ugift  Deres Børn Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Ane Dorthe Rasmussen 68  Enke  Mandens Moder, Aftægtskone Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Lars Christiansen 19  Ugift  Smededreng Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Lars Jørgensen 18  Ugift  Do (Smededreng) Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Karen Jensen 22  Ugift  Tjenestepige Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Rasmus Christophersen 26  Gift  Smed, Huusfader Her i Sognet (Store Taastrup, Holbæk Amt)

Maren Christensen 23  Gift  hans Kone Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Christopher Rasmussen 3  Ugift  Deres Børn Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Sander?? Rasmussen 2  Ugift  Deres Børn Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Ane Dorthe Rasmussen 68  Enke  Mandens Moder, Aftægtskone Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Lars Christiansen 19  Ugift  Smededreng Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Lars Jørgensen 18  Ugift  Do (Smededreng) Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Karen Jensen 22  Ugift  Tjenestepige Do (Taastrup Sogn, Holbæk Amt)

Rasmus Christophersen 36  Gift Husfader. Gaardmand  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Maren Rasmussen 33  Gift Hans Kone  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Christopher Rasmussen 13  Ugift Deres Barn  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Sander Rasmussen 12  Ugift Deres Barn  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Klaus Christian Rasmussen 6  Ugift Deres Barn  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Vilhelm Landbert 27  Ugift Tjenestekarl  Sverige

Jens Johansen 22  Ugift Tjenestekarl  Nordrup Sogn, Sorø Amt

Anders Johansen 19  Ugift Tjenestekarl  Farendløse Sogn, Sorø Amt

Johanne Marie Johansen 28  Ugift Tjenestepige  Nordrup Sogn, Sorø Amt

Rasmus Christophersen 36  Gift Husfader. Gaardmand  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Maren Rasmussen 33  Gift Hans Kone  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Christopher Rasmussen 13  Ugift Deres Barn  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Sander Rasmussen 12  Ugift Deres Barn  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Klaus Christian Rasmussen 6  Ugift Deres Barn  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Vilhelm Landbert 27  Ugift Tjenestekarl  Sverige

Jens Johansen 22  Ugift Tjenestekarl  Nordrup Sogn, Sorø Amt

Anders Johansen 19  Ugift Tjenestekarl  Farendløse Sogn, Sorø Amt

Johanne Marie Johansen 28  Ugift Tjenestepige  Nordrup Sogn, Sorø Amt

Rasmus Christophersen 36  Gift Husfader. Gaardmand  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Maren Rasmussen 33  Gift Hans Kone  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Christopher Rasmussen 13  Ugift Deres Barn  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Sander Rasmussen 12  Ugift Deres Barn  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Klaus Christian Rasmussen 6  Ugift Deres Barn  Store Taastrup Sogn, Holbæk Amt

Vilhelm Landbert 27  Ugift Tjenestekarl  Sverige

Jens Johansen 22  Ugift Tjenestekarl  Nordrup Sogn, Sorø Amt

Anders Johansen 19  Ugift Tjenestekarl  Farendløse Sogn, Sorø Amt

Johanne Marie Johansen 28  Ugift Tjenestepige  Nordrup Sogn, Sorø Amt

Rejste til Australien og efter 2 - 3 år hørte familien ikke mere fra ham

Ringkøbing, Ringkøbing 1892-1907, Ao, opsl 116 (Pålidelighed: 3).
1896, nr 8:
Ungkarl, Direktór for de jydske Kalkværker Knud Valdemar Wolff; 33 Aar gl, fódt i Fredericia 9 April 1863. Forældre: Nu afdóde Kaptain: Artilleriet Niels August Wolff og efterlevende Hustru Charlotte Frederikke Jacobsen: Kjóbenhavn.  Viborg.
Fróken Eline Holst, 19 Aar gl; fódt i Ringkjóbing 19 Juli 1876. Forældre: Stiftsfysikus Dr med Justitsraad Erik Begtrup Holst og Hustru Anna Cecilie fódt Husted i Ringkjóbing. -  Ringkjóbing.
Forlovere: Stiftsfysikus Dr. med Justitsraad Erik Begtrup Holst, Commandór af Dabr og Dbmd i Ringk. og Ingeniór Fritz Wolff i Aarhus . -
Lysning bestilt / sket: a) 22 Maj 1896; b) 25/5 - 31/5 - 7/6.
Viet: 1896 24 Juni Ringkjóbing. Sognepræst V. H. Petersen i Ringkjóbing Kirke.

Sømand levede i New York som blind og døde af hjerteslag.

Søster til Birgitte hendes svigermor

Saavel 1781 ved Niels Lassens Fødsel som 1807, da hun blev jordet, nævnes Anna Catharina Lassen som „Madame“, hvilket formentlig godtgør, at hun ansaaes staaende uden for Bondestanden.

skal 1381 have skrevet sig til Krenkerup (nu Hardenberg, Musse H.) og da med Henrik Gøye, som kaldes Staverskov, Peder Taae, Mads Jensen i Bellinge og Otte Jensen af Saltø til Axel Andersen (Mule) af Kjerstrup have solgt Gods, som Hr. Steen Basse, Hr. Bjørn Olufsen og Hr. Allind Krollund (o: Erland Kragelund) havde i Pant. Efter Slægtebogs-Angivelser skal han have ejet Herrestad (Herrestad H.) og været g. 1° m. en Brok fra Vemmetofte, 2°, efter at han havde pantet sig Krenkerup til, m. Inger Lydersdatter Kabel; efter Rigshofmesteren Hr. Mogens Gøyes Gravsten var hans Frue imidlertid af de gamle Lunger.

Skilt 2. nov 1880 fra Francois C A Hoffmann f. 1841.