Notater

Bopæl 1930 Odense Østre Stationsvej 34

Bopæl: Over Julianehede, Engesvang S.

Brev til Schobart, Generalindtendant i Italien, gammel soldaterkammerat
på Baronesse Louise Gyldencrones fødselsdag fra Carl von Kühle

26. august 1709

Cantonnements Qvtr. Middelfarth

                 Baronesse Louise (Knuths) Frue Guldencrones Geb.Dag.

Modtagelsen af Deres Brev af 4de dennes gav mig sand Glæde, og ved Gienemlæsningen, indgiøds Ungdoms-Ild i de gamle Aarer - alle glade Erindringer kom tilbage - det fortroelige Haand i Haand paa Slotspladsen, medens vi ventede paa Afmarchen og ei ønskede at see paa vor Capitains snusede Næse - vi søgte sammen, saa ofte vi kunde paa Land og Vand - selv vor Sejljolle, hvor ofte morede ikke den, naar v:i. kastede Garder Chabraquet og :i. Selskab med Knuth giorde en Tour - nogle enkelte Gange har jeg truffet ham siden. I hele Garden findes nu ikke et eneste Individ fra vor Tid ­ undtagen Sergeant Larsen, som er Justice Gevaltiger ­v.d. Lühe og Normann vare de sidste - N. har nu 3die Jydske Regiment. Roepsdorff er død, Haxthauen ligesaa, Undall har og recomanderet s:i.g, Romling er endnu i Eutin, Lowzow har et Regiment i Norge, Schrodersee søger endnu Pigerne og lader Munden løbe, Kardorff har en Batl. Skarpskyttere, Moltke er endnu i Ribe, Schu­lenburg har Marine-Kbhavns Infanterie Regiment og er Overfører for Drabant Corpset, Staffeldt som studerede Jura og vilde den civile Vej, er GeneralMajor og Chef for det Norske Jæger Corps. Gyldenskiold død og Rantzou Søe og Land Krigs Commissair i Holsteen. Om Forladelse! Capt. Beck - Gener.Major og Chef for Norske Liv-Regt. - jeg meener at have erindret dem alle.

Vor Bane, har været meget forskiællig - Det skiønne Italien og det barske Norge! hvilke Contraster!saaledes og vor Skiæbne - min Kone har haft 23 Børn, De ingen, men jeg har og maattet træde mangt et tungt Fied i Selskab med min gode Birgithe, som troelig hialp mig at bære svare Byrder, uden hvis Ledsagelse jeg havde siunket - Deres Kaar have været milde, bliide - en Schubart fortiente dem. Efter ønske slap De af det Militaire, jeg har endnu 4 Maaneder tilbage, saa er jeg 50 Aar - deri. Saavidt Samligning!

No.1.
Tak! Tusinde Tak for min Carl! Denne raske Gut ville jeg ønske bliidere Skiæbne - Krigen har stoppet ham i hans Fart, at ligge 2 Aar med et Skib paa fremmed Plads uden Rhederes Assistance er haardt. Kan min Ungdoms Ven som General-Handels-Intendant være ham nyttig i hans Vej, er jeg overbeviist om, at De giør det. Deres ædle Hierte er mig Borgen derfor.

2. Datter Caroline er hiemme og har den sieldne skiøndt byrdefulde Lykke at passe gamle Bedstefader - Capt. Solberg, som er contract paa venstre Side i 5 Aar ­ min Kone kom i rette Tid og reddede ham fra Bombardementet, en engelsk Bombe faldt siden ned, just paa det Sted hans Seng stoed, i dette Foraar blev han meget syg, og denne Sygdom har saaledes afkræftet ham, at han endnu bestandig ligger og ikke taaler at være oppe l Qvarteer ad Gangen, ellers er han munter og glad.

3. Agnesa Margretha er gift i Paris med en Direeteu Henrion.

                              4. Anthon er premier Lieutenant i min Bataillon af Fyenske Inf. Regiment , blev ved 3de Skud i venstre Arm contraet 1803 (sic) i
                                Claussens-Have, han faldt efter at have sendt 14 Modstriidende i den anden Verden.

5. Fritz Henrieh er Artillerie Officeer og comanderer paa 3 Kroners Batterie.

6,. Christian er Land-Cadet.

7. E:mma er hjemme

8. Charlotte er hjemme

9. Gustav er hjemme

10. Friderich Wilhelm er hjemme

De øvrige er alle døde.

Hidtil har jeg været heldig med mine Børn, jeg har ingen Sorg, at de ved slet Opførsel have skiændet sig, hvilket jeg anseer for en Belønning, for det usigelige Meget, jeg i en uendelig trang Forfatning, har udstaaet med dem.

Allbestyreren tilstoed Dem gode Ven ingen Børn; men Deres interessante, ædelsindede med Kundskaber og Behageligheder udrustede Dame, i hvis Yndest jeg beder mig anbefalet, vil erstatte Dem Tabet eller rettere savnet af Arvinger.

Min Kone er til min Held endnu munter, og har efter alt det Udstandne end taaleligt Helbred, hun er det sieldne Fruentimmer, Som med ualmindeligt Mod og  Kiekhed, veed at modstaae og formilde Gienvordigheder. Jeg er nu gammel, men man bruger mig end.

Her er efter venskabelig og forekommende Anmodning aflagt fuldkommen Beretning over mig og Mine.

Min Birgithe forbeholder sig den tredie Side, og jeg udbeder mig det Venskab fortsat, som 1774 blev stiftet, omfavnende Dem af Hiertet, som Landsmand, Ven og gamel Krigskamerat.

                                            .              Kühle .

Brief History of Joseph Fairbanks 1778-1847
Written by a great, great, granddaughter, Kathryn Fairbanks Kirk.

Joseph Fairbanks was born in Templeton, Massachusetts on 15 Oc. 1778.  He was the only son of Joseph Fairbanks and Asenath Osgood Fairbanks, although they had five daughters.  His father was a Revolutionary soldier, having enlisted when he was fifteen years of age.  He was also a Minuteman who answered the Lexington alarm in 1775 and the Bennington alarm in 1777. 

Joseph married Mary (Polly) Brooks on 3 Oct. 1803 in Princeton, Worcester, Massachusetts, or Peru, Bennington, Vermont.  Their marriage was the uniting of two fine old New England families.  To this couple, thirteen children were born, nine sons  and four daughters. 

Shortly after their marriage, they took up residence in Peru, Bennington, Vermont, where seven of their children were born.  Next they moved to Sandy Hill, Warren County, New York, where five more children were born.  In the spring of 1826 they moved to Rockaway, Morris County, New Jersey.  Here their youngest child, was born.  They left there in 1830 and moved to Meads Basin, now known as Mountain View, Bergen County, New Jersey.

Joseph, by trade, was a stonemason and contractor.  He contracted New Jersey’s Morris Canal which is still in use.

In the summer of 1844, Joseph, his wife and five of their children, David, John Boylston, Harriet, Nathaniel and Henry, having embraced Mormonism prior to that time, journeyed by team to Nauvoo, Illinois, which was the headquarters of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints.  Because of mob violence and persecution, they left Nauvoo on 25 April, 1846.  They journeyed westward, camping for the winter at Winter Quarters, which was located on the Missouri River six miles north of Omaha, Nebraska, the present site of Florence.  Because of the severity of the winter, Joseph Fairbanks died on 28 Feb. 1847 and was buried at Winter Quarters.  After his death, his widow continued on to Utah with their children.  Joseph and Polly’s children who remained in the East never joined the Mormon Church.

Bryllup hos farbror Rudolf og Anna Borgen paa St. Dalsgaard ved Vejen

Christen Jacobsen 56  Gift  Gaardmand

Dorthe Sørensdatter 43  Gift  hans Kone

Jacob Christensen 16  Ugift  deres Børn

Maren Christensdatter 7  Ugift  deres Børn

Jens Olsen 35  Gift  Tjenestefolk

Karen Magrethe Peersdatter 20  Ugift  Tjenestefolk

Kirsten Sørensdatter 19  Ugift  Tjenestefolk

Niels Hansen 9  Ugift  Pleiebarn

Lars Johansen 32  Gift  Indsidder, Dagleier

Karen Jeppesdatter 28  Gift  hans Kone

Hans Larsen 1  Ugift  deres Barn

Christen Jacobsen 62  Gift  Gaardmand

Dorthe Sørensdatter 49  Gift  Hans kone

Jacob Christensen 22  Ugift  Deres børn

Maren Christensdatter 12  Ugift  Deres børn

Niels Hansen 16  Ugift  Tjenestedreng

Hans Hansen 13  Ugift  Tjenestedreng

Johanne Nielsdatter 23  Ugift  Tjenestepige

Ane Margrethe Johansdatter 18  Ugift  Tjenestepige

Christopher Giessing meddeler ogsaa i sine „Danske Jubel-Lærere", en længere Biograli af Niels Holgersen (Olivarius) og skriver der: „Fra hans Pen har jeg ikke fundet noget uden et. Sørge-Vers bag i Biskop Worms Parentation, da han som Sognepræst til Kjøbenhavns Frue Kirke parenterede over Hendes Høye Naade Frue Charlotta Amalia Krabbe, Hans Høye Excellence Hr - Ulric Christian Guldenleus Gemahlinde d. 9 Sept. 1709. Men denne halv Snes Sørge-Stropher viser, at han var en ypperlig Dansk Poet".

Hertil kan føies Dr. H. F. Rørdams Udtalelser om Niels Holgersen (Olivarius) i „Historiske Samlinger og Studier": „Ved hans Omhu ere en Del Breve opbevarede, der give os gode Oplysninger om literære Forhold og Personligheder i det 17de Aarhundrede, hvoriblandt de interessante Breve til Mag. Hans Mikkelsen Ravn, som ere meddelte i Historisk Tidsskrift, 3. R., IV, 556 ff. Ligeledes de i Bilag 3 (Mag. Hans Allesens Levnetslob) omtalte Breve.

Mag. Niels Holgersens Søn, Mag. Holger Olivariiis forærede Samlingen til Frederik Rostgaard, der siden skjænkede den til Universitetsbibliotheket {Rostg. Saml. 158, 4°). Det er ikke usandsynligt, at, naar Professor Hans Rasmussen Brochmands Papirer endnu ere bevarede i stor Fuldstændighed i vore Samlinger, Fortjenesten derfor skyldes Mag. Niels Holgersen (jvnfr. Treschows „Jubel-Lærere", S. 187). Han synes at have været en brav og dygtig Mand."

Dåben: første søndag efter trinitat konfirmeret Gaardmand Niels Rasmussen og hustru Karen Pedersdatter deres hjemmedøbte datters daab - hun blev kaldet Bodil og frembaaren af Peder Skottes hustru Karen. De øvrige fadderes være Jens Olsen, Martin Ditlevsen, Niels Hansen, Jomfrue Bolette Kirchheiner og Jfr: Dorothea Jørgensen.

Dåben:nr.36 4 sønd. eft.trin. d:18 juni konfirmeret Gdmand Niels Rasmussens og hustrus Karen Pedersdatter af Vesterbye, Deres hjemmedøbte søns daab. Han fik navnet Rasmus og blev frembaaren af præstens datter, jomfru Arnette Kirchbeiner. fadderen vare Jørgen Nicolajsen, Jens Nicolajsen, Hans Jørgen Pedersen, Ane Pedersdatter og Ane Dorthe ??

Dåben:samme dag den 10 aug: konfirmeret gaardmand Niels Rasmussens og hustrus Karen Pedersdatter deres Hjemmedøbte søns daab - han fik det navn Hans Jørgen og blev frembaaren af pigen Karen Magarethe Larsdatter. fadderne vare: præstens søn Peder Goesen Kierkhein - Rasmus Hansen, Karen Pedersen , jomfr. Leverine Kurtland og Karen Magarethe Sørensdatter

Døbt Trinitatis Kirke København 07.01. 1838

Død: 22 jan 1846 i Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt

• kilde: Tommy Bjerre Mortensen
• Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt kirkebog opslag 462

dbt. i Kvern, 1772 i Preetz Kloster, 1778 Skolefrøken

Den sidste Swane
Af MORTEN VESTERGAARD

Offentliggjort 14.07.07 kl. 22:45 kulturarv

Kunstnerfamilien Swane har levet på Malergården i Plejerup i Vestsjælland siden 1934.
Dengang var den eneste nulevende Swane, Henrik, fem år gammel.
I dag er han 78, men stadig fotograf og foredragsholder. Da Morgenavisen Jyllands-Posten kom
forbi inviterede han indenfor til lysbilledshow i privaten.

Jeg følte ikke, at jeg slog til som maler. Jeg solgte godt, men var aldrig tilfreds. Følte mig
utilstrækkelig i forhold til min far og resten af min familie.
Jeg fandt ud af, at fotografien var min vej.

Henrik Swane,fotograf og foredragsholder
Henrik Swane standser sin talestrøm, drejer hovedet og ser på sine gæster gennem de store
firkantede briller, mens han tripper en enkelt gang på stedet.
Først nu, da han standser sin talestrøm, bliver det tydeligt, hvor meget han taler, hvor meget han
husker, om hver enkelt person på de 40 år gamle lysbilleder, han er i færd med at vise. Og hvor
fremragende en fortæller han er.
Vi står i den gamle spisestue på Malergården i Plejerup i Vestsjælland. Her har kunstnerfamilien
Swane levet siden 1934, da den berømte danske maler Sigurd Swane og hustruen og maleren
Agnethe rejste på landet med deres tre børn. Dengang var Henrik Swane fem år gammel.
Nu er han 78 og har levet langt det meste af sit liv her i disse stuer. Siden 2005 - da hans søster
Gerda døde - som sidste Swane på Malergården.
Samme år som gården blev en del af Odsherred Museum, men Henrik Swane fik lov til at blive
boende i en længe af sit barndomshjem.

200.000 lysbilleder
Det er svært blot at gå rundt i de mørke stuer. Her er fyldt med ting, som Henrik har klunset sig til
gennem årene.
Bøger, radioer, mad - han kører dagligt rundt i fem supermarkeder i området for at klunse mad i
containere. Og vaskepulver. Henrik Swane påstår, at han ikke har købt vaskepulver siden 1992,
hvor han klunsede sig til et stort parti.
»Men jeg skal også have ryddet op,« siger han flere gange, som han viser rundt. I den gamle
spisestue står 200.000 lysbilleder i kasser. Bogstaveligt talt fra gulv til loft.
I midten står Henriks seng i et hul i rodet, og foran den en lysbilledfremviser og et lærred.
Dette er hjertet af Henrik Swanes verden.
”Gerda. Fabelagtige”, ”Roskilde Festival”, ”Kedelige 2005” står der på kasserne med billeder.
Her forbereder Henrik Swane sine foredrag om søsteren Gerda, om København, om Swanerne
og om Spanien.
Han tager en ny kasse med billeder af søsteren Gerda i apparatet. Han forklarer kompositionen
og kvaliteterne ved hvert enkelt billede, som vises.
»Et fotografi er for mig som et maleri. Kompositionen skal være i orden og farverne. Et billede skal
fortælle om en situation. Jeg bryder mig ikke om portrætter. Det går for tæt på,« forklarer han.

Røg i fængsel
Fotografi har været Henrik Swanes liv siden han købte sit første kamera - et Leica M3 - i 1962.
På flere måder en handling, der blev afgørende for den nu 78-årige multikunstners liv. Den godt
30-årige Henrik var i 1962 godt på vej til at blive en maler, som sin far den berømte. Siden Henrik
Swane købte det Leica-kamera har han malet to billeder. Kun to.
»Jeg følte ikke, jeg slog til som maler. Jeg solgte godt, men var aldrig tilfreds. Følte mig
utilstrækkelig i forhold til min far og resten af min familie. Jeg fandt ud af, at fotografien var min
vej.«
Problemet var, at Henrik Swane dengang i 1962 ikke havde råd til at finansiere sit nye liv som
fotograf. Forældrene rejste dengang rundt i Spanien for at male, og da en kunsthandler spurgte,
om den unge Swane ikke havde et billede af sin berømte far, han kunne købe, blev Henrik fristet.
Han solgte et af sin meget produktive fars malerier uden familiens vidende. Og de næste år
solgte han 300 Sigurd Swane malerier, mens han rejste rundt i Spanien som fotograf og boheme.
Da forældrene opdagede bedraget røg Henrik to år i fængsel - et år i isolation - og på avisernes
forsider.
En sommerdag i 2007 står Henrik Swane på Malergården og peger på det første billede han tog
med sit første Leica-kamera. Et billede af sin far Sigurd, der er ved at stille sit staffeli op i Spanien.
Taget med et kamera købt for de penge han fik for at salget af det første af faderens billeder.
Det vidste Sigurd Swane intet om, da han så ind i sønnens kamera.
»Jeg vågner stadig en gang i mellem badet i sved, fordi jeg har drømt, at jeg har brudt loven.«
På en absurd måde var bedraget - og købet af Leica-kameraet i 1962 - dog afgørende for at
Henrik Swane i dag er fotograf.

Vi er alle bohemer
Ca. 100 dage om året kører han til København for at fotografere. Til rydningen af Pusher Street, til
demonstrationer, hvor mange måske har set en ældre herre kravle rundt i lygtepælene - for at få
det bedste billeder, forklarer han. Senest har han fulgt det autonome miljø tæt, og bl.a. opholdt
sig fire dage på Ground 69, hvor ungdomshuset engang var.
I august rejser han alene til Spanien i to måneder i sin hvide folkevognsrugbrød for at fotografere.
Men 100 film i bagagen. For at registrere.
Faktisk er vi kommet til Malergården på den eneste dag i denne uge, hvor Henrik Swane ikke
enten holder foredrag eller er ude for at fotografere. Dagen før har han fotograferet et
stuntshow, hvor biler kører gennem ild osv.
»Jeg er tæt forbundet til den familie, som laver stuntshowet. De rejser rundt med deres show og
jeg rejser rundt med mine billeder og foredrag. Vi er alle bohemer.«
Han ligner også en boheme. Denne dag i lilla alpehue, turkis halstørklæde. Alpehuen har han
haft på siden han sad i fængsel i begyndelsen af 1970'erne - og helst med et viskestykke under
for at holde varmen. End ikke når han sover, bliver den taget af.

Undervisningens lykke
Vi går ud i Malergårdens have. Henrik Swane har passet haven i 30 år. I syv år efter han blev
løsladt brugte han al sin tid på at passe sin mors have.
»Jeg skammede mig, og havde et enorm mindreværd, fordi jeg ikke var blevet til noget. For at
kompensere passede jeg haven for min mor, så godt jeg komme.«
Den 28. august 1978 om aftenen ringede telefonen på Malergården. Lederen af Dragsholm
Ungdomsskole manglede én, der kunne undervise sine malerelever.
»Det blev et vendepunkt for mig. Et halmstrå, som jeg kunne holde fast i. Pludselig kunne jeg
udrette noget igen,« fortæller Henrik Swane, der de næste 20 år underviste på ungdomsskole og
aftenskole, indtil han blev folkepensionist.
Han smiler, når han fortæller om sin tid som underviser.
»Her kunne jeg være til nytte og her kunne jeg gøre en forskel.«
Når man taler med Henrik, der som den eneste Swane på Malergården ikke blev maler, får man
det indtryk, at det er vigtigt for ham netop at gøre en forskel. At også han efterlader sig et aftryk.
»Jeg håber, mine billeder bliver udstillet om 50 år. Jeg tror, at folk i dag har brug for at holde fast i
deres rødder. Hvis jeg kan hjælpe med til det ved at fastholde billederne af det samfund, jeg
lever i, så er jeg glad.«

den svenske Skedebo-linje

Denne Linie uddøde 1768.

Det Mylius-Raschenbergske Fideikommis og til Kattrup

Det Mylius-Raschenbergske Fideikommis

Eggert Abildgård, havde i sin tid bortført og ægtet Mette, mod hendes fars vidende og vilje.

Ejer Gorsser M. Jensen. Huslejens størrelse for et halvt år kr. 750,00. Antal værelser indbefattet værelser til Tyende og logerende - 13 Værelser. 1 gang gift år 1868 - 3 levende børn. For så vidt ikke født i København, hvilket år taget fast bopæl i Staden: år 1868

Eldste datter

Emigrerede til USA 1951

Emigrerede til USA 1951

Emkendorf, Quarnbek og Marutendorf

Endnu i 1751 bor han i Knækkeborg, men senere flytter han til Sjælland, hvor i mellemtiden alle hans børn havde bosat sig. I hvert fald før 1762 er han blevet forpagter af Lindersvold i Fakse Herred, under Gaunø, og i februar 1760 havde han af grev Moltke på Bregentved fået i kommission i Jylland og Fyn at indkøbe "den til Thurebyholms Gaard udfordrende komplette besætning af stude med videre", idet forpagteren dér, hans søn Peder Lassen Wiimb, havde mistet det meste kvæg som følge af kvægsygen. Da Las Skophus dør, 78 år gammel, må han forståeligt nok have trukket sig tilbage fra aktiv virksomhed, idet han synes at have opholdt sig hos ovennævnte søn Peder Wiimb, som samme år havde købt Bonderup.

I Store Tostrup kirkebog er under begravede indført:"1768, Die 24.august Hr. Oberaiditeur Wiims fader Lars Larsen af Bunderup, gi. 80 aar". At efternavnet af præsten fejlagtigt er anført som Larsen, skyldes vel, at sønnen hed Peder Lassen Wiimb.

enke efter Apoteker Helm

Er i London på optællingsdagen og skal være der i et år.

Evt. født: Ljørslev Sogn, Morsø Sønder Herred, Thisted Amt

Evt. Jarsing

Født 3/12 1742 i Faaberg, 1758 deponerede ved Kbhvn.s Universitet, 1762 exam. jur., 1768 Byfoged og Auktionsholder i Frederikshald, 1773 Justitsraad, 1777 ogsaa Postmester i Frederikshald, 30/6 1779 optaget i den danske Adelsstand, 21/3 1781 Sorenskriver over Eger, Modum og Sigdal Fogderier.

Amtmand Herman Lange fremfører i Embedsbrev til Kollegierne mange haarde Beskyldninger mod ham, 1799 siger han, at Stockfleth mangler det Prædikat, Loven 1—5—1 fordrer af Dommere (»vederhæftige og uberygtede Dannemænd«). I Marts 1808 viste Stockfleths Bo sig at være fallit.

Ved forskjellige poetiske Arbeider gjorde Stockfleth sig bemærket, saaledes 1772: Forsøg til originale danske Fabler efter Lafontaines Maade (Kbhvn. 1772); 1780 Digtet: »Heides Hytte i Vigils Maner« (Kbhvn. 1781). »Sarpen«, et poetisk Digt. Indført i 12. Stykker af: »Forsøg til Skiønne og nyttige Videnskaber«. Forfatteren tilkjendt en Præmie af 50 Rdl. (Kbhvn. 1777). Digtet skildrer Naturoptrinene ved Elven. Heroiden »Philippa til Erik«, indført i poetiske Samlinger, udgivet af et Selskab (Kbhvn. 1783). En Oversættelse af Voltaires »Alzire« et Sørgespil, indført i 10. Stykker af »Forsøg til skiønne og nyttige Videnskaber«. (Kbhvn. 1772). »Heimatkomsten«, et Kvad i den nordre gudbrandsdalske Sprogart med dansk Oversættelse (i »Hermode« XII). Alt dette har dog vist sig uden større Levedygtighed. Navnlig vil være at fremhæve det sidste, nærmest dog for Sprogets Skyld.

Endvidere skrev Stockfleth i Anledning af Datterens, Christiane Birgithe, Bryllup med Amtmand Collett en Sang til Hymen, som begynder saalede:

Ræk mig Lyren, jeg vover et Kvad,
Om Camoenen mig endnu vil ynde,
Sig Gubben føler hjerte-glad,
Til mit Huus seer jeg Hymen sig skynde.
Og hans Fakkels det flammende Skin
For mit Øje hver Gjenstand forskjønner,
Milde Smiil paa den glødende Kind
Spaa de Glæder, hvormed han belønner.

Hjemmet fint, dannet og meget kultiveret. Døtrene bekjendte for at være i Besiddelse af Skjønhed og Ynde. I det mindste vides, at den ene, Frederikke Louise, var meget musikalsk.

† 21/6 1808. 28. s. M. opfordrede 16 Mænd af Eker, paa den øvrige Almues Vegne, under mange Lovord om den afdøde — hvis Begravelse var foregaaet hurtigt og i Stilhed — hans Ven, Prof. O. Olavsen paa Kongsberg, til at lade et passende Mindesmærke sætte paa hans Grav paa deres Bekostning.

G. 23/9 1768 i Kbhvn. i Huset m. Johanne Marie Arbin, * 15/9 1744 i Kbhvn., † 1/9 1804 i Kongsberg (Datter af Hofmedaillør M. G. Arbin og Margretha Magdalena Busch).

(Bricka: Dansk biogr. Lexic., XVI Bind, S. 446—47. — Rynning: Frederik Waahr f. Rynning, Slægten Rynning, Hamar 1918, XVII. Jfr. Collett S. 291. — Flood: Norges Apothere, Christiania 1908, S. 112. — O. Forstrøm, Frederikshald i 250 Aar (1665—1915) I—II, Frhald. 1915. — Worm: Forfatterlexis., III Del,
S. 744—45. — N. Nyerup og J. E. Kraft: Litteraturlex., S. 580—81. — Personalh. Tidsskr. 6, 1903, 244. — Tidsskr. for den norske Personalh. 1.R, 1—9, S. 93.)

Født ca. 1673 i Aalborg. Død 17. september 1723 i Vorsø. Sødringholm gods, Søvind sogn. ~ ca. 1706 med III.7 Hanne Marie Lauridsdatter MØLLER (1687-1724). · Var først fuldmægtig hos regimentskriveren på Dronningborg ryttergods. 1696-1702 nævnes han som fuldmægtig hos sin senere svigerfar, regimentsskriver Lauritz Møller i Ovstrup syd for Hammel; denne døde 1702, og Søren Larsen havde da en del løn tilgode af dødsboet. Samme år kom han til grevskabet Løvenholms godskontor, fra 1705 til 1709 som administrator (med titel af "Kongelig Majestæts Sequestrationsbetjent"), da Frederik IV havde inddraget godset, medens den vidtløftige grev Rantzau var i unåde.

Grevskabet Løvenholm, der tilhørte familien Rantzau, bestod foruden af Løvenholm af hovedgårdene Demstrup og Sødringholm samt Skovgård i Tørrild herred. De enkelte hovedgårde forpagtedes bort, og det påhvilede Søren Larsen at få dette gjort på en så fordelagtig måde som muligt. Desuden skulle han sørge for, at jordebogspengene, tienden og andre afgifter blev rettidigt indbetalt, og han skulle præsentere de nye fæstere for sekvestrationskommissionen. Han synes at være gået i gang med opgaverne med ungdommelig iver, men støder hurtigt på store vanskeligheder, blandt andet på grund af bøndernes dårlige kår, der er betinget af landbrugets vanskelige forhold i denne periode. Besværlighederne melder sig omgående, idet den grevelige sekretær og den tidligere forvalter Henrik Henriksen Evendorph ikke vil flytte fra godset. Søren Larsen klager til rentekammeret, men får til svar, at det ikke kan formenes dem at blive boende, hvis de blot vil følge administrationen og ikke blande sig i den, »og finder I vel nok så mange værelser, som til Eders forretninger behøves«. Der udvikler sig hurtigt et dårligt forhold mellem Evendorph og Søren Larsen, der igen i marts 1705 beklager sig til rentekammeret over, at Evendorph nægter at afgive sidste års regnskab til ham. Kort efter kommer der fra amtstuen i Randers en indberetning om, at grevskabet skylder 323 rdl. af sidste års skatter. Amtmændene får nu besked om at undersøge forholdene, og da det viser sig, at Evendorph efter godsets inddragelse har fortsat med at bruge af dets midler efter grev Rantzaus anvisninger, bliver han belagt med arrest, og Søren Larsen får omsider regnskaberne overdraget.

Søren Larsen har travlt i den første tid: der skal optages fortegnelser over godsets tilliggender, hovedgårdene og kirkerne skal synes, og regnskaberne skal bringes i orden. Endelig skal hovedgårdene bortforpagtes. Dette sker ved auktion, og Sødringholm tilslåes Detlev Lauritzen Møller, en søn af regimentsskriver Lauritz Detlevsen Møller og broder til Søren Larsens tilkommende hustru Johanne Larsdatter Møller. Forpagtningen gælder fra 1. maj 1705 til 1. maj 1708, og der skal årligt svares 308 rdl. i forpagtningsafgift.

Men Allerede 1709 fratræder han sin stilling som administrator af grevskabet og bliver selv forpagter af Sødringholm. Da forpagtningstiden udløber i 1721, forlader han gården og slår sig først ned i sin barndoms by, Aalborg. Han er da ca. 48 år gammel. I 1722 køber han gården Toruphede i Rold, men sælger den kort efter. Ved auktionen efter Michel Mogensen Fog den 27. juli 1722 køber han for 2495 rdl. øen Vorsø i Horsens Fjord. Tiden her blev dog kun kort, idet han allerede døde året efter og blev begravet den 17. sept. 1723. Enken Johanne Larsdatter Møller fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo, men også hun bukkede snart under for sygdom og døde 5 måneder senere: den 5. februar 1724 om morgenen.

Tilbage stod 8 børn, hvoraf den ældste var 16 år, den yngste 2. Den 15 årige Marie Elisabeth måtte bestyre husholdningen og passe sine små søskende, indtil disse blev fordelt hos deres formyndere, og øen blev solgt. Om disse børn haves nogen efterretning i et brev, skrevet af en datterdatter Bolette Engelbreth [21]. De havde en svær tid. "Provsten fra Viborg kom til at vogte Svin for en Bonde paa Alrø ... Provsten fra Vejlby kom til at vogte Gæssene hos hans Formynder. Dette varede dog kun kort ... de kom i Horsens latinske Skole og forvandt deres Hyrdestav til brave Mænd og fik en bedre Hjord at sørge for ...". De tog alle navnet Worsøe efter øen i Horsens fjord. Gården på Vorsø, som de stammer fra, er i dag forsvundet. Den lå på sydsiden (et sted i dag kaldt "tepotten").

Født i Aarhus Domsogn

Født i Sct.Johannes sogn 26-11-1877 Døbt 31-5-1878  Kirkebøger Sct.Johannes 1874-1878 op 299

Født i Sct.Johannes sogn 7-8-1876 Døbt 29-9-1876  Kirkebøger Sct.Johannes 1874-1879 ops  162

født: KB Ringsted 1741-1805,opslag 101 - 06.09.1771 - Jørgen Hyllebergs datter døbt Mette Kirstine
konf:
gift: KB Store Magleby 1813-1834,opslag 284 - 12.07.1814
død: KB Vor Frue 1835-1853,opslag 284 - 15.11.1845 - begravet 22.11.1845 - 74 år - d. 22 November 1845 er Enkemadam Ranfft nedsat i Do. [se mandens notater]

FT København 1834 - kbhv, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, , Nyehavn 2,Stue Etage, 1, FT-1834, C6406
Mette Christine Ranfft 63 Enke  holder Barbeerstue 
Johanne Christine Ranfft 29 Ugift  hendes Datter 
Jens Frederick Waad 27 Ugift  Barbeersvend 
Christian Petersen 22 Ugift  Barbeersvend 
Evan Nicolai Müllertz 17 Ugift  Barbeerlærling 
Eduard Theodor Vøehtz 17 Ugift  Barbeerlærling 
Gunnild Marie Petersen 28 Ugift  Tjenestepige

FT København 1840 - kbhv, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, Nyhavn No. 2, Stuen, 4, FT-1840, C4387
Mette Christine Banff 69 Enke  Lever af Barber Haandtering 
Johanne Christine Banff 34 Ugift  hendes Datter 
Johan Peter Simonsen 22 Ugift  Barbersvend hos Enken 
Frederik Theodor Staal 20 Ugift  Lærling hos Enken 
Carl Peter Mitrenbo 19 Ugift  Lærling hos Enken 
Andrea Nicolin Enig 27 Ugift  Tjenestepige

FT København 1845 - Sankt Annæ Øster Kvarter I - opslag 8
Christine Ranfft - 74 - født i Ringsted - enke efter Amtskirurg J.A. Ranfft
Johanne Ranfft - 39 - ugift - født i Kjøbenhavn [dør i 1854 iflg.: http://www.geni.com/people/Johanne-Kristine-Ranfft/6000000011471630308
Gift 12.07.1847 med Christian Adolph Bruun - malermester og kaptajn iflg.: http://www.geni.com/people/Christian-Adolph-Bruun/6000000001504425672?through=6000000011471630308
27. April 1833 Malermester i Kjøbenhavn, 14. Aug. s. A. (Anciennitet fra 4. April 1832) Sekondløitnant ved Brand­korpset, 17. Aug. 1838 Premierløitnant, 31. Dec. 1849 (fra 1 Jan. 1850) Kaptain,
† 26. Marts 1866 i Kjøbenhavn, stif­tedede ved Testamente af 6. Aug. 1855 (kgl. konfirmeret 25. Feb. 1868) "Kaptain og Malermester C. A. Bruuns og Hustru Johanne Christines Legat til Reisestipendier for flit­tige og agtværdige Haandværkere og Industridrivende i Kjø­benhavn" med 28,000 Rdl.

ses også i Kraks Vejviser for København 1845 som Amtschirurg Enke
http://issuu.com/nielsandersen/docs/500_pdfsam_1845krak?e=1512647/2019672
men ses IKKE i 1850 udgaven.

FT København 1850 - mor og datter ikke længere boende i Nyhavn nr. 2

Følgende findes antegnet i Vestenskov kirkebog:

Mandagen den 19. october 1744 havde sognedegnen her ved stædet, Søren Balle, en søn til dåben, NB.nom: Nicolay Edinger, som blev født d.12. october om eftermiddagen kl. 2. Magdalene Cathrine, Rasmus hr. Jensens hustrue af præstegården bar barnet. Faddere vare: Magister Nicolay Edinger, provst og præst her ved stædet, Snr. Bertel Friis af Nachschou, mons. Junghans på Rudbjerggård, Studiosus mons. Christian Brabrand, idb major Plätzes frue på Gottesgabe og herredsfogdens Carl Bechs hustrue af Nachschou. Dette barn blev døbt af magister Jensen.

f. i Ørslev 25 Febr. 1670, d. sammesteds 14 Marts 1753, Student fra Slagelse 1686, Cand. theol. 1690, reiste s. Aar udenlands med den unge Frederik Rostgaard, den senere saa bekjendte Oversecretair i det danske Cancelli. De besøgte Universiteterne i Tyskland, Holland, England, Frankrig og Italien. Han blev Magister 1698, og 6 Nov. 1703 kaldet til Faderens Medhjælper med Successionsret, ord. af Biskop Henr. Bornemann 1705, ved Faderens Død 1711 Sognepræst til Ørslev og Bierre, og 1717 Provst for Vesterflakkebjerg Herred. Han legerede en Del Bøger til sine Successorer i Ørslev Præstekald. Epitaphium i Ørslev Kirke.

Gift 1. omtrent 1708 m. Elisabeth Mane Bagger, d. 1712 (Datter af Sognepræst i Faxe, Christen Bagger). 3 Børn.

Gift 2. 1715 m. Kirstine Magdalene Schmidt, f. c. 1698, begr. i Næstved 5 Juni 1772 (Datter af Sognepræst til Haarløv og Himlingøie, Provst for Bjeverskov Herred, senere Biskop i Bergen, Magister Clement Schmidt og Dorothea Marie Giessing). 13 Børn, hvoraf 5 døde som Smaa, uden at deres Navne kjendes.

Fadder ved daaben var bl.a. Niels Peter Kastrup til Olstrupgaard

Fadder:

• Christen Iversen Christensen
• Hans Pedersens enke husbestyrerinde Kirsten Iversen af Sønder Bork

Iver Jepsen Iversen & hustru Kirstine Abeline Nielsen, bar barnet

Fadder:

• Husmand Peder Jensen Pedersens hustru af Lønne Klint
• Gaardmand Mads Kristian Pedersens hustru af Houstrup
• Husmand Peder Jensen Pedersen af Lønneklint
• Gaardmand Mads Kristian Pedersen af Hovstrup

Fadder:

• Kristian Marius Jessens hustru Karen Marie Christensen af Nørre Bork
• Tømmer Andreas Mouridsen Aae af Nørre Bork
• Snedker Niels Jessen Christensen af Obling

Barnets moder bar barnet

Faddere: Lygtekontrolør Rasmus Margaard Petersen & hustru Anna Ryesgade 43.