Notater

Folketælling: Vester kvarter matr. 287, 01 feb. 1801, København, staden.

R. DM.,M.T Kha.p.p.; f. 16. Aug. 1879 paa Engelsholm ved Vejle; Søn af Kammerherre, Hofjægermester, Godsejer Carl Adolph Rothe Bech (død 1920, se Kraks Blaa Bog 1919) og Hustru Josepha del Carmen f. Prom (død 1911), adopteret af Etatsraad, Grosserer Georg Petersen; gift (19. Okt. 1906) m. Margrete B., f. 1. Jan. 1883. Datter af Professor, Konferensraad Carl Reisz (død 1902) og Hustru Corinna f. Løvenfeldt (død 1944).
Landbrugskandidat 1902; Tillægseks. i Planteavl 1904; Ejer af Elkjærholm ved Kolding 1906-14; arbejdede i Røde Kors det russiske Karthotek, 1914-15; ansat i Landmandsbanken 1915-17; Forpagter af Vallø Hovedgaard fra 1917; Ejer af Engelsholm med Nørupholm 1920-23; Medejer af Gjødding Mølle 1921-30.
Medlem af Bestyrelsen for Kolding Herreds Landboforening og Formand for dens Planteavlsudvalg 1910-14-, For-mand for Bestyrelsen for Præstø Amts Landboforening 1939-47, derefter Æresmedlem, og Formand for dens Plante-avlsudvalg fra 1926; Medlem af Bestyrelsen og Næstformand i Centralforeningen i.f Tolvmandsforeninger og større Landbrugere i Danmark fra dens Stiftelse i 1923, Formand 1926-42. derefter Æresmedlem; Medlem al Det kgl. danske Landhusholdndngsselskab-Bestyrelsesraad; Præsident i samme fra 1943. Medlem af Auktions-raadet for Kbhs. Grønttorvs Auktion; Medlem af Bestyrelsen for Landboforeningen til Faareavlens Fremme fra Foreningens Stiftelse til 1941; Medlem 'af Repræsentantskabet for Kgl. Dansk Automobilklub 1931-37 og af Bestyrelsen for Edward Bechs Familielegat fra 1937; Medlem af Statens Kedskabsudvalg fra 1938, af Dansk Brandværns-Komité fra 1938 og af Landarbejderkommissionen af 1938; Landbrugets Repræsentant i Finlandshjæl-pens Arbejdsudvalg og økonomiske Udvalg fra 1940; Medlem af Arbejdsudvalgene i Fælleskomiteen for Danmarks Hjælp til Belgien og i Frankrigshjælpen; Næstformand i Bestyrelsen for Akts. Dansk Frøavls Kompagni og Markfrøkontoret; Formand i Bestyrelsen for Akts. Danielsen & Larsen, Nakskov; Medlem af Bestyrelsen for Akts. Frdbg. Metalvarefabrik.
Udenl. Ordener: B.L.4.; B.r.K.M.l.: Fi.B.H.; Fi.H.R.3'.; Fi.L.2'. • Fi.r.K.2.; Fi.S.F.; F.M.A.l.
Adresse : Vallø Hovedgaard pr. Vallø.

Boede de første år efter giftermålet i Outrup. Flyttede omkr. 1819 til Stundsig, Horne

Dom 13tia p Trinit havde Xsten Olesen Smed i Uhre af sin 1ste Kone Anne Thomasd en Søn til Daaben, blev 
kaldet Ole baaren af Niels Larsens datter i Uhre Kirsten. Fadderne var Thomas Pedersen og søn 
Niels af Lund og Niels Nielsen og Hustrue af Uhre 
(døbt 14 september 1794) 

Dom 1ma post Trinit havde Qvinden Ane Thomasdat: sit Slegfred Barn til Daaben blev kaldet Marie hvis Fader da blev udlagt at være en Ungkarl Christen Olesen Smed af Profession af Amtrup Sneiberg sogn Hammerum Herred, baaren af Ole Westergaards Datter i Eistrup. Faddere var Thomas Pedersen i Brandlund, Niels Thomesen i Lundfod, Jens Nørgaard i Uhre og Peder Fogeds Hustrue ibidem 
(døbt 26 juni 1791) 

Anno 1579, thend 26 januarij, bleff Simon Surbeck, raadmand, borgemester effter salig Hans Oluffsen, och holdt Kon. Maitts. rentemester welbyrdige Christoffer Walckendorff hanom sin eed for och satte hanom vdj borgemesters seede.

Aar 1583, thend 11 martij, kalled Gud Simon Surbech, borgemester. 

Sehested, Jens Steen, --1698, Officer og Digter, var en uægte Søn af den bekendte Hannibal Sehested (s. ovfr.), der skal have lyst ham i Kuld og Køn, men i alt Fald ikke maa have sørget for hans Fremtid.



Fra 1670 forekommer han som Lieutenant i Rostjenesten, 1676 udnævntes Sehested til Generaladjudant-Lieutenant, 1677 til Generaladjudant. 1678 sendtes han til Bornholm i Anledning af den der strandede Flaade. 1679 blev han Oberstlieutenant ved 2. sjællandske nationale Rytterregiment, men fik s. A. sin Afsked. Imidlertid var han, som 1676 var bleven optagen i Adelstanden, 20. Marts 1679 bleven viet til Mette Sophie Parsberg, Datter af Niels Parsberg til Selleberg ved Odense, hvilken Hovedgaard han blev Ejer af. Alligevel skal han stadig have lidt under Pengenød, hvad der ogsaa synes at fremgaa af en anden rimet Ansøgning: «Sylvanders Afsked fra København d. 11. Juni 1695» (Univ. Bibl., Additam., Fol., Nr. 167), som dog nærmest drejer sig om Tabet af en Jagtrettighed. Ved sin Død først i 1698 mindedes Sehested som en hjærtensgod og munter Mand, som tog sig af fattige Brødre i Apollo, f. Ex. Poeten Poul Pedersen, der til Gengjæld stærkt overdriver sin Mæcens Digtergaver, naar han sætter ham ved Kingos Side paa Parnassets Spids. Sehested besad ikke nogen synderlig klassisk Dannelse, men gode Evner og havde set sig en Del om i Verden, saa at han formaaede at digte paa Dansk, Tysk og Hollandsk, ligesom han skal have været musikalsk og i Stand til at improvisere paa Vers, en Færdighed, som Datiden i høj Grad beundrede. Vi kunne ikke sætte ham højt som Digter; han er stærkt paavirket af sin Tids Moderetninger, baade den stift højtidelige Alexandrinerstil og Hoffmannswaldaus og Lohensteins søgte Billedrigdom, skruede Ordsammensætninger og Epitheta, platte Brandere og Ordspil, som ikke mindst træde frem i Prosaindledninger til hans Digte og i de kunstige Anagrammer, hvori han jævnlig omskriver sit Navn («Sjennest» ?: Jens Sten, o. a.). I denne Smag er hans Æredigt til Niels Juel 1677 eller 78 og hans første bekendte Digt, en tysk Ansøgning til Frederik III, «Der untadeliche Staates-Welt-Marni» (1669), der er mærkelig som et Forsvar for modernere verdslig Dannelse imod den her hjemme herskende gejstlige og latinske og viser S.s Belæsthed i tysk Litteratur, samt det dialogiserede allegoriske Læredigt «Dydernes Prøvesten» (1671). Men ligesom den jævnaldrende Kingo og flere af Tidens Poeter anslaar han ganske andre Strenge i Satiren og den mere personlige Digtning. Her kommer den jævne danske Tone til Ære i en vis plump Gemytlighed med livs- og tidsskildrende Træk. «Pigernes Dyd- og Laster-Spejl» giver en ret livlig Skildring af Tidens Kvindesæder og -moder, medens «Fyns Berømmelse» (1671; paa ny udg. af Nyerup 1784) hører til de den Gang almindelige topografisk-naturbeskrivende Digte og priser det Land, hvor Forfatteren senere fik sin Hjemstavn, særlig for dets spiselige Frembringelser. Her opgiver Sehested Alexandrineren for de 4fodede Bordingske Jamber ligesom i det vistnok omtrent samtidige ovennævnte «Klagemaal», en aabenbar Efterligning af Bordings «Forhaabnings- og Forhalingsgriller». Denne Skildring af Livet i Christian V's København og Digterens nødtvungne Ophold der, den Gang han «om naadig Befordring Jævnlig Søgte Slottet», hører ubetinget til det bedste og mest personlige, han har skrevet, og overgaar langt saa vel den beslægtede «Sylvanders Afsked» som et tredje af de «mange utrykte Digte», han skal have efterladt, «Tromenende Erindring til alle danske Poeter» (1671), en Lovprisning af Modersmaalet og Digtekunsten i kedelige Alexandrinere (Univ. Bibl., Additam., Fol., Nr. 167). Hans Salmer er hverken værre eller bedre end det meste af Tidens øvrige religiøse Poesi. 

Forlovet siden 9. november 2013

til Bækkeskov

Faddere:

• Peder Nielsen + hustru Karen Jensdatter
• Mette Christensdatter
• Peder Clausen
• Ungkarl Knud Willumsen

Kristen Villumsen hos gårdejer Berndtsen i Kirkeby;
Forældre; Villum Knudsen og Kristiane Jensdatter fra Skraldhede. Vacc 11.juni 1853 af Blicher

Edvard Thomas Sørensen blev født i Sankelmarksgade 11, 4 sal, som familiens andet barn. Han som blev kaldt Edvard, havde en storesøster, Hertha (34) på 4 år. Ved Edvards dåb den 25 maj 1902 i Matthæuskirken deltog som faddere morfaderen arbejdsmand Anders Larsen (), gørtler Viggo Andersen () samt Marie Sørensen (21). Edvards far var kusk Thomas Julius Sørensen (32) døde i maj 1903 i en alder af 29 år da Edvard var 1 år gammel, og moderen Anna Lisbeth, rejste derpå hjem ti

Han begyndte som typograf, og som autodidakt maler. Han henter sine motiver i blide Landskabsmalerier i Nordsjælland, hvis bakkede marker og blomstrende frugthaver han har skildret med fin fornemmelse for atmosfære, lysog livsrytme. Hans kunst er luftig og drømmende og røber hans lyriske og følsomme gemyt og hans glæde over naturens stille, intime stemninger. Han udstillede første gang i Studenterforeningen i1931, og på Efterårsudstillingen 1931-1933. Medlem af Malersammenslutningen koloristerne fra 1935 og af den frie Udstilling fra 1942, medlem af Akademirådet fra 1952. Repræsenteret på Statens Musæum for kunst, Nationalmusæet i Stockholm, Nationalgalleriet i Oslo, Musæerne i Tønder, Hor
sens, Vejle, Kolding, 
Maribo, Randers, Fyns Stiftmusæum, Ribe Stiftmusæum, Århus Musæum, Kobberstiksamlingen med tegninger og grafik, har har udsmykket Landbohøj- skolens Studenterkollegium (bekostet af Ny Carlsbergfonden): Tildelt Eckersberg-Medaljen i 1946.
Arbejder. Landskab ved Havet. (1939, Kolding Musæum)
Diset Landskab. (1941, Fyns Musæum)
Eng ved sundet. (1943, Statens Musæum for Kunst)
Lyst gråvejr over sundet. (1948, Nordjyllands Kunstmusæum)
Ung pige i havestuedør. (1951)
Teglværk. (1953)
Kilde: Billedkunstens Hvem Hvad Hvor, Danmark efter 1875. Politikens Forlag, København 1970, bind 2.
Arbejder på Statens Musæum For Kunst.
Tidlig Kornmark, (1939)
Stue med figur, (1940-1941) 
Sommerlandskab, (1945)
Junilandskab, (1952)
Kilde: "Nyere dansk malerkunst- Katalog" Statens Musæum For Kunst. København 1970.
Arbejder.
Haven i april, (1942 Nationalmusæet i Stoskholm)
Blandt hans billeder af nøgne kvinder i interiør er Ung Kvinde nøgen. (1947 Lollands-Falster Kunstmusæum)
Kilde: Hans Edvard Nørregård Nielsen: "Dansk Kunnst 2" - Biografier.

I en alder af 6 år døde Jennys moder, og som en følge heraf kom hun i pleje hos gårdejere Frederikke og Frederik Sørensen, Pilebjerggård i Mulstrup, pr. Ringsted. I dette hjem fik Jenny en lykkelig barndom og ungdom, hun var her omgivet af gode og retfærdige menesker som passede godt på at hun kom vel ind i voksenlivet

søn af Gartner Niels Christian Petersen og Sara Cordt

• preussisk Fanejunker, deltog i Felttogene mod Napoleon i Lande værnet, 1807 Sekltnt. i fynske Beg. lette Drag., 1810 å la suite i sjæll. Rytterreg., 1811 a la suite i Armeen, 1813 Premltnt., 1814 til sjæll. Rytterreg., afsk. 1815 som Ritmester, 1823 Undertold- og Konsumtionsbetjent i Helsingør, 1828 Strandtoldbetjent ved Dragør Toldsted, 1829 Toldbetjent i København.

Brev fra Birgithe Kühle til sønnen Anthon, postmester i Assens efter Carls død.

Horsens 1. september 1812

Kiereste Anthon!

I gaar Eftermiddags havde ieg den Glæde efter 13ten Aars forløb at omfavne Din ældste Broder, og hans Kone. - Han har nu i Sinde at blive i Dannemark hos sin Familie og føre Skib herfra - end nu havde han det Uhæld at det Skib hvormed han og Isabella vare Passagerer blev taget af Engelskmanden - Lykkelig og vel slap mine Børn fra Dem efter at Carl havde drukket dem fuld på got Engelsk - desserterede han og Kone i en lille Baad. Men denne rejse har kostet dem over 1000 rdl. - Kunne det nu skikke sig saaledes at Du fik Værelser til os i Assens - ville vi gierne have et Værelse i samme Huus for vor lille gode Belle - jeg venter ufortøvet Svar; thi kan vi ikke komme til at boe på Fyen - maa vi søge os et andet Stæd - og Tiden er kanp.

Hils Vilhelmine Moer, Sødskende og Gustav fra os alle. Lev vel min gode Anrthon.

                        Birgithe Kühle

Den Store Danske.

J.C. Hald, Jacob Christian Hald,  10.2.1798-27.5.1868, sekretær i landhusholdningsselskabet. Født i Kbh. (Slotsk.), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). H. blev exam.jur. 1814 og efter nogle års beskæftigelse på et embedskontor i Slagelse fik han 1817 ansættelse under finansdeputationen hvor han blev kopist 1819 og fuldmægtig 1830. 1860 tog han sin afsked. H.s hovedvirksomhed blev dog ved landhusholdningsselskabet hvor han 1818 blev ansat som assistent, fra 1822 som fuldmægtig og fra 1826 til sin død som sekretær. I denne stilling virkede han med flid og akkuratesse, men uden større initiativ eller faglig dygtighed. Landhusholdningsselskabet var i anden trediedel af forrige århundrede nede i en bølgedal, og selvom H. blev de skiftende præsidenter, især Jonas Collin og J. C. Drewsen, en loyal medarbejder kunne han ikke bidrage til at fremme selskabets aktiviteter. H. udfoldede en ikke ringe litterær virksomhed, således i rækken af landhusholdningsselskabets amtsbeskrivelser Randers og Ringkøbing amter, hhv. 1827 og 1833. Til disse amtsbeskrivelser blev han bistået af kyndige landmænd. Sin største betydning for landbrugslitteraturen fik H. imidlertid som redaktør. 1828 overtog han efter Drewsen og Collin udgivelsen af Nye landoeconomiske Tidender som 1831 skiftede navn til det endnu benyttede Tidsskrift for Landoeconomie. H. skrev ikke meget selv, men skaffede gode medarbejdere og sørgede for at tidsskriftet gennem oversættelser gav fyldig oplysning om den begyndende landbrugsvidenskabelige forskning og de landbrugsmæssige fremskridt i udlandet. I 24 år redigerede H. tidsskriftet alene, men fra 1853 fik yngre medredaktører hovedindflydelsen, først B. S. Jørgensen og i de sidste år J. C. la Cour. -Kammerassessor 1845, justitsråd 1868.

K ü h l e s Minde-Epilog fremsagt i det dramatiske Selskab i Bergen

d. 25.Febr. 1813.

Scenen forestillede en norsk Fjældegn. I Midten var rejst et bekranset Monument med Indskriften: KÜHLE, og paa Soklen stod: 25. FEBR. 1794, det dramatiske Selskabs Stiftelsesdag.

Fr. Bøschen traadte frem og fremsagde først:

Paa denne Dag vi kalde glad i Minde
En Rad af mange blidt hensvundne Aar;
Held os! naar Livets Vaarsol monne svinde,
Erindrings stjerne venligen opgaaer.
Paa mangen Blomst saa inderlig den smiler,
Som Vennehaand i Fordumstid os gav,
Og stundom trøstelig dens Straale hviler
i Dødens tause Have paa en Grav.
Hist staaer et Monument  - og Hjertets Stemme
Os siger: det vor ædle KÜHLES er ­
O! Kunde ham en større Kreds forglemme,
Hans Navn skal dog med Ømhed nævnes her.

Ham skylde vi saa mangen ædel Glæde,
Som ved Thalias Alter her vi fandt,
Den første Led i vores Samfunds-Kjæde,
Den første Krands til Alteret han bandt.
Han var min Ven - men Avind selv skal sande,
At uden Kunst han Hjerter til sig drog,
Saa aabent var hans Hjerte som hans pande,
Hans Tanke Liv, og Ynde var hans Sprog.

Ham elskede den Ringe, som den Høie,
Thi mandig, jevn, godmodig var hans Færd;
Den Arme saae en Taare i hans 0ie,
Den havde meer end Guld for Hjertet Værd.
Saa mangen Storm i Støvets Dal sig hæver,
Ak! tit han stod i den, men stod som Mand.
Tilsidst han sank - o nei -den Ædle lever
I Fredens lyse lykkelige Land.
Fred med hans støv! og Hæder om hans Minde!
Hans Hjerte, som saa ofte miskjendt leed,
Det kjendte vi - thi skal vort Selskab binde
Den Krands, som Sandhed ei vil blive ved.

 Derefter sang et Kor af Mænd og Kvinder:

Ei ved hans Grav vor Sang kan tone,
I fjerne Egn den dølger sig;
Omsnoet af Skjæbnens Tidselkrone
staaer Urnen der saa sørgelig.
Ei paa hans støv et Blomster lever
Fra Fjeldet i hans Fædreland;
Men her hans Bautasteen sig hæver
I Skyggen af den ranke Gran.

See Kunstens hulde Musa binder
En Krands af Granbær eviggrøn,
Og sukker, medens Taaren rinder:
Fred med dit Støv min Yndlingssøn!
Frem Norrigs djærve Kjæmpe stander
Sig lænende paa trofast Sværd;
Med hendes han sin Taare blander ­
O! den forhøier Krandsens Værd.

Til dem en Huldgudinde træder;
Hun flætter de Kjærminder blaa ­
Det Venskab er - saa rørt hun græder,
og monne dem tiltale saa:
I Eders Krands og Taare tindre
Hans lyse Aand, hans Heltemod;
Min Krands skal Vandreren erindre,
At han var vennesæl og god.

De tvende Krandse tæt sig klynged`
Omkring den stolte Bautasteen;
De i hinanden huld sig slynged',
og nu blev begge Krandse een.
I den har Kraft og Venskabs Dyder,
Og Musers Blidhed sig foreent;
Bi nogen Mindesteen der pryder
En Krands, som mere var fortjent.

"Det dramatiske Selskab i Bergen 1794-1894", Bergen 1894, S. 58f..

Adoptivdatter af Kapt. Hans Theodor Balduin Benzon med kgl. Bevilling at 1873 til at føre Navnet »Benzon«.

Afskedsbrev fra Carl Kühle til nordfjordske Bataillon, da han var udnævnt til Oberstløjtnant i Jylland:

 Kjøbenhavn 24. Juni 1803.

 Mine Herrer!

 Den ved Deres Godhed og besynderlige Forekommenhed angenem gjorte Pligt at besøge Dem aarlig er da forbi. Med Vemod siger jeg Dem Farvel og ønsker stedse, at erfare enhver Officiers Velgaaende og Lykkes Forfremmelse!

Lettelig vil M' Hrr. faa en dueligere og mere vigilant Chef, men sjelden nogen, der havde mere ønsket for at se Kongens Tjeneste opfyldt med Lethed, med mulig Agrement ved den haarde og trættende MilitairStræben, med gjørlig Bidrag at se hvert Individ glad, og dog tør jeg med Dristighed sige, at aldrig blev nogen Pligt hos os forsømt, indbyrdes Kappelyst var hos os almindelig - med Virksomhed. Aldrig vil jeg kunne glemme den Glæde, jeg nød ved f. A.' s Samlinger inden den nordenfjordske Bataillons Grænser, og aldrig vil jeg kunne værdig nok takke M' Hrr. for Deres ædle Bestræbelser. Jeg havde ønsket, at Hs. Exeell. Hr. Generallieutn. Hesselberg, en Mand, der skjønner, hvad som er godt, havde seet Kompagnierne - jeg tvivler ingenlunde om, at han havde bevidnet dem sin Tilfredshed.

Tillad, mine Herrer, at jeg maa anbefale mig i Deres venskabelige Erindring og at De ved næste samling i Efteråret ville takke Underofficererne og Kompagnierne for den Hørsomhed og Flid, de have vist i Hs. Maj.'s Tjeneste, med Ønske, at blidere Ti­der maa formilde de sørgelige Følger af det forgangne haarde Aar. Søndag Aften reiser jeg alene til Horsens, hvor jeg er bleven To1d- og Consumtions-Kasserer og Oberstlieutenant i det 2det østerjydske Landværns-Regiment.

H. J. Barstad: Bergens Forsvar i 1801 og 1807-14. Bergen 1887, S.34.

Anbefaling fra Generalmajor Sames
Aarhuus den 24de January 1810

Efter Hr Oberstlieutenant von K ü h l e s Anmodning, at erholde mit Vidnesbyrd om hans Militaire Forhold under den Tiid, bemelte Hr Oberstlieutenanten haver staaet under min Commando nemlig fra. lste aug. 1808 - til 19de febr 1809, bevidner ieg med Sandhed, at Hr Oberstlieutenanten i bemelte Tiid som Bataillions Commandeur, og især under den Tiid han haver ført sit Commando i Ebbeltoft og Omegn, haver stedse viist megen Tienesteiver, Kundskab, og Activitet; samt opfyldt sine Pligter til min fuldkomne Tilfredshed.

Ved S p e c i e l R e v u e n , som blev afholdt den l5de September 1808 -, over 3die Bataillon Fyenske Infanterie Regiment, udmærkede sig denne Bataillon fortrinligen ved dens gode militaire Anstand, Færdighed i Excercisen, samt gode Orden og Raskhed, hvorved Evolutionerne blev commanderet, udført og ved hvilken Leylighed Hr Oberstlieutenanten haver fortient den commanderende Generals Bifald; og tillige erhvervede sig ved denne Leylighed min særdeles Anbefaling for hans udviiste Fliid og Duelighed. ­

Da den Plan og Tegning Hr Oberstlieutenant v. Kühle haver indsendt, til den saa nødvendige Forandring og Forbedring af Ebbeltofts faste Batterie, hvilken uagtet de ringe Midler og store Vanskeligheder, blev saa vel, og hældig udført, og hvorved dette Batterie, er nu dannet til et Regelmæssig, stærkt og nyttigt militairt Anlæg, er en Prøve paa Kundskaber, og Virksomhed, saa fortiener dette Batterie ikke mindre at blive erindret ved denne Leylighed, Hr Oberstlieutenanten til Ære ­

Som herved bekræftes ved min Underskrift i

C. E. Sames, General Major og Comandeur for No 7 Nordre Commando District. ­

Ascheberg og Lindau

Båret af:

• Henric Monsens hustru på Tingstad.

Faddere:

• Jens Jacobsen Graae
• Ole Jensen
• Morten Svendsen
• Bodil Pedersdatter, Lars Reinholdts hustru

Bülow, Frederik Rubeck Christian, 1744-1819, Officer, Godsejer, født 28. Okt. 1744 og Søn af Major Frederik Lorenz B. (f. 18. Okt. 1708 d. 9. Maj 1748), Ejer af Espe og Bonderup, og dennes tredje Hustru, Margrethe f. Kaas (f. 1719 d. 1777), Datter af Rubeck K. til Nedergaard paa Langeland, blev Underofficer ved sønderjyske nationale Infanteriregiment 1755, Fændrik 1757, Premierlieutenant 1758. Han omtales 1764 af sin Regimentschef som en meget anselig, høj og smuk Officer, der trods sin unge Alder med stor Duelighed havde udført sin Tjeneste under Udrykningen i 1762. 1771 søgte han Afsked og fik 1775 Afskedspatent som Major, men indtraadte 1801 paa ny i Tjenesten som Oberstlieutenant og Bataillonskommandør i jyske Landeværn og blev 1803 Oberst og Chef for vestjyske Landeværnsregiment. Efter at Landeværnet 1808 var blevet optaget i den aktive Hær, stilledes han à la suite og fik 1809 Afsked som Generalmajor (1* se tillæg). Mere end fra sin Virksomhed som Officer er han dog bekjendt som Landmand eller rettere for sin Handel med Landejendomme, af hvilke efterhaanden Mariagerkloster, Mølgaard, Havbrogaard, Ørndrup i Nørrejylland, Nustrupgaard i Sønderjylland m. fl. kom i hans Eje. Han havde ved sine Handler erhvervet sig ikke liden Formue, der dog fuldstændig gik tabt i Aarene efter 1807.

Bülow var gift 2 Gange:

1. (1774) med Eva Louise f. v. Lüttichau fra Lerchenfeldt, f. 1746 d. 9. Jan. 1779;
2. (13. Sept. 1790) med Henriette Marie f. Cold, døbt 4. Sept. 1766 d. 27. Jan. 1843, der var en Datter af Herredsfoged i Mønsted Peter C. og Else Marie f. Bruun og en Sønnedatter af Tordenskjolds bekjendte Tjener, Christian Nicolai C. B. døde 2. Maj 1819.

S. A. Sørensen.

---

Tillæg,

Han ansættes kort tid efter hans afsked som generalmajor i 1909 som distrikt kommandør i Vestre Jyske Distrikts Kommando, der stort set omfatter de gamle Viborg, Ringkøbing og Ribe amter. Et stort geografisk område, men med ret få soldater. Han fungerer som distriktkommandør resten af krigen indtil 1814.

Begraves muligvis 19. nov. 1705 under navneopgivelsen "Johan Legaards hustru" (Assens 1677-1733 #37). Kirkebogen er en senere afskrift og navneangivelserne forekommer tvivlsomme.

Begraves muligvis 5. jan. 1707 i Assens under navnet "Joachim Legaard" (Assens 1677-1733 #38). Kirkebogen er en senere afskrift og navneangivelserne forekommer tvivlsomme.

Begyndte sin Løbebane som Sømand 1774, blev senere Styrmand paa China, men havde i 6 Aar haft Ophold i Vestindien, da han 14 Sept. 1791 blev udnævnt til kgl. Toldcontrolleur paa St. Croix. Blev 29 Jan. 1800 Proviant-, Ammunitions- og Materialforvalter samt kgl. Veiermester i Frederikssted paa St. Croix, 28 Marts 1814 kgl. Casserer og Kæmmerer paa St. Thomas og St. Jan samt Pakhus-, Proviant-, Ammunitions- og Materialforvalter paa St. Thomas og 18 Juli 1814 virkelig Kammerraad.

Gift 15 Nov. 1786 m. Anna Marie Heitmann, f. 27 Aug. 1758, d. i Kbhvn. 30 Nov. 1827, Enke efter en Embedsmand i Vestindien ved Navn Olsen (Datter af Plantageeier i Vestindien, Christian Heitmann og . . . Timmermann). 9 Børn, hvoraf 4 døde som Smaa, uden at deres Navne kjendes.

Besidder af baroniet Juellinge (1907-1921), derefter ejer af Halsted Kloster, Ørbygaard, Hellingegaarden, Højfjældegaard, Sønderborggaard (alle 1921) og Vesterborggaard (1923) (Vesterborg S., Lollands Nørre H.), nyder af successorfonden for grevskabet Frijsenborg (1923) og af successorfonden for baroniet Juellinge (1921).
1906 (12. okt.)-1907 (30. april) attaché i Berlin, 1908- fmd. for Baroniet Juellinges Sygeplejeforening, 1909-1925 medlem af bestyrelsen for A/S The United Danish Butter Preserving Co., 1917-1921 medlem af bestyrelsen for A/S Det sydamerikanske Plantageselskab, 1918 (1. jan.) hofjægermester, afløste 1921 (14. juni) baroniet Juellinge, der herefter ved deklaration 1922 fik sit oprindelige navn Halsted Kloster, 1922- medlem af bestyrelsen for A/S The Crown Butter Export, Pr.Kr.4. (1907).

BIOGRAFI:

Nicolaus Kühle (Kule).

Denne var formodentlig Søn af en Peter Kühle, der 1651 nævnes i Stade som Underskriver af en Protestadresse mod den svenske Regering.[1] Men noget nærmere kender vi ikke til Hr. Peter, der næppe har levet ret længe der i Byen. - Stade havde siden 1648 været i svensk Besiddelse, og den var Hovedstad i Fyrstendømmet Bremen. Umiddelbart før havde Trediveaarskrigen bredt sig ogsaa i disse Egne, og hinsides Elben havde Wallenstein huseret i Itzehoe, Krempe og Landet der omkring. 1643 var Svenskerne brudt ind i Holsten, og Torstensson havde indtaget Itzehoe og Breitenburg; men allerede 1644 var de bleven forjagede af Danskerne, og da Karl X Gustav 1657 igen kom i Krig med Danmark, drog han ind i Holsten, hvor bl. a. en stor Del af Itzehoe blev ødelagt. Heller ikke i Stade var Forholdene lystelige. I 1659 brændte en Trediedel af Byen[2], og endelig 1676 gik Fyrstendømmet Bremen over til Hannoveranerne, - Men allerede før den Tid møder vi  Nicolaus Kühle i Stade.

I 1662 nævnes han første Gang som Retsnotar og Underretsaktuar og forblev i disse Stillinger de følgende Aar. 23/2 1664 indgik han Ægteskab med Margarethe von Bevern, Datter af Raadmand i Itzehoe, Osias (Esaias) v. Bevern[3] (Raadmand fra 1654, + 1670). Denne Hustru fødte to Børn, men derefter døde hun og bleb begravet i Wilhadi kirke sept. 1673. Aaret før 1672 var Kühle bleven Kæmner og  Prætor -

Naturligvis nævnes hans Navn meget ofte i Raadhusets Protokoller; men her skal kun nævnes nogle enkelte Data. Efter en Tid at have haft Klosterregnskabet frasagde han sig det i 1673. I 1671 skaffede han en Rektor til Byen. 1674 var han og Prætor Albertus Kruse paa Jagt ved Lambstedt. I 1675 nævnedes hans Svoger Johan Möller. Samme Aar ønskede han Leje af en Mose, som hans Moder havde, og som tilhørte Klostret. og formodentlig i 1676 - blev han gift med Rebekka Sommer (f. 8/4 1655, + 1717 i Krempe), der var Datter af Borgmester Nicolaus Sommer i Krempe (f. 18/10 1624, + 7/8 1712) og Metta, f. Kollen, og med nævnte Hustru havde han fire Børn. - 27/10 1675 valgtes han til 3. Borgmester, og efterhaanden avancerede han til 1. Borgmester, i hvilken Stilling han døde 6/7.1691.

I 1680 blev Nicolaus sammen med de svenske kanslere Esaias von Pufendorff og Eberhardt von Graffenthal medlem af st. Antonii Broderskab og senere blev af dette selskab af 49 Brødre fremstillet  en meget stor sølvpokal, som her er afbildet. På den findes bl.a. Kühles navn og våben, 2 korslagte køller og desuden Guilliam von der Aa, dennes Søn Joachim van der Aa og Stephan Hildebrandt.[4]. Pokalen blev udført til minde om den svenske generalguvernør, Greve Henric Horn, der også var medlem. Det var Henric Horn, der senere førte den svenske flåde i slaget ved Køge bugt. I broderskabets protokol har Kühle selv skrevet sit navn: Nicolaus Küle.

Efter Borgmesterens Død flyttede Enken tilbage til Holsten, hvor hun en Tid boede i Krempe og senere hos den kendte Præst Albr. Chr. Kirchhoff, der 1715 blev Provst og senere Konsistorialraad i Itzehoe. Samme Provst var gift med Fru Kühles Søsterdatter, der tillige var nedennævnte Petrus Kühles Svigerinde. - I Holsten fik Rebekka Kühle de tunge Krigsskatter at mærke under den nordiske Krig. I Januar 1713 skete General Stenbocks Indfald, hans March over Krempe og Itzehoe til Tønning og Zar Peter den Stores Indmarch samme Vej.

Imidlertid var Børnene bleven spredte. Kun den ældste forblev i Stade.

[1]  Archiv des Vereins für Geschichte Bremens und Verdens 1869. S. 109.
[2] Wallich: Relatio de incendio Stadano 1659
[3] Reimer Hansen: Geschichte del: Stadt ltzehoe, 1910. S. 236, kalder ham "Esaias v. Bevern
[4]  Archiv des Vereins fur (Geschichte Bremens und Verdens 1875, S. 217.

BIOGRAFI:

Peter Kühle købte Hus i 1641 og var ligesom Faderen ofte Borgernes Tillidsmand og ogsaa han besad flere Ejendomme.

I 1644 var han Medlem af Skipperforeningen og blev Oldermand i 1665. 1651 nævnes i Stade som Underskriver af en Protestadresse mod den svenske Regering.[1]
Paa en af Foreningens Pokaler findes hans Navn. I 1653 købte han et stort Gravsted i Wilhadi Kirke, i hvis Kirkegang mod Syd han blev begravet i 1670. Det er derfor utvivlsomt, at han var en velhavende Mand, og en Del Værdipapirer, der omtales i senere Retssager, stammer da ogsaa fra hans Tid.

BIOGRAFI:

Petrus Kühle (Kühl). født 4/8 1670 og døbt i Skt. Wilhadi Kirke.

Han var i 1704 paa Rejse i Schweiz med en Søn af den svenske Admiralgeneral, Greve Hans Wachtmeister, Karlskronas Grundlægger. 34 Aar gammel blev han i 1704 udnævnt til Prætor i Stade; i 1721 udnævntes han til Borgmester: derefter blev han tillige Landraad og døde 28/4 1733. - Blandt hans samtidige kan nævnes den senere russiske Admiral Peter v. Sievers, f. 1674 i Stade, og i hans Levetid skete Danskernes Bombardement og Indtagelse af Byen samt senere i 1719 dens Overgivelse til Hannoveranerne.

Landraaden har aabenbart været ret modig. Fire Gange var han nemlig gift uden dog at opnaa et betydeligt Afkom. - Først ægtede han 26/6 1708 en Datter af den Gang afdøde Borgmester i Stade, Stephan Hildebrandt[1] og Metta Rebekka Sommer, Metta Rebekka Hildebrandt, (dbt. 4/5 1688) men hun døde allerede 26/2 1709 efter at have født en Søn. - 29/5 1711 blev Kühle gift med Barbara Elisabelh_van der Aa (dbt. 11/9 1694, begr. 27/11 1714); Datter af Kæmner i Stade Joachim van der Aa. Men ogsaa hun maa være død efter faa Aars Forløb; thi 14/9 1719 blev han viet til hendes Søster Agnesa van der Aa (f. 1/6 1697), der døde 16/6 1720, og endelig giftede han sig med Margarethe Kocks af Rheten 19/2 1726.

Han havde en Del Ejendomme, var Linned- og Klædehandler og Patron for Nioolai Kirke, hvor han lod opstille et Bibliotek (Katalog findes i Kirkebogen).  I Wilhadi Kirke rejste han et Epitaphium for Svigerfaderen Prætor Joachim van der Aa.

Det kødelige Udbytte af alle disse Ægteskaber var som sagt ikke stort. I alt fødtes vistnok kun tre Børn, hvoraf kun en Datter blev over 30 Aar.

[1] Antagelig Søn af den lüneburgske Gelleralsuperintendent, Dr. Joachim Hildebrandt (f. 10.11.1626, +16.10 1691).

BIOGRAFI:
 

Carl [1], f. 27/5 1780 paa Rungstedlund. Han blev Landkadet 1794, men søgte og fik sin Afsked fra Landkadetkorpset og gik derefter til Søs.

I England giftede han sig med Isabella Watson (f. i Whitehaven 17/5 1785) og var fra 1799 ikke hjemme i tretten Aar. Under Krigen maatte han i flere Aar ligge over i Livorno, hvor dog nævnte Generalintendant de Schubart var ham til Hjælp. I 1812 søgte han at slippe hjem, men baade han og Hustruen blev taget til fange af Englænderne. Heldigvis slap de snart fri og flygtede i en lille Baad. Hans Moder skrev kort efter til Familien i Assens: »lykkelig og vel slap mine Børn fra dem, efter at Carl havde drukket dem fuld paa godt Engelsk.« - Alligevel naaede de først til Horsens 31/8 1812, fjorten Dage efter at Faderen var død. Senere førte Carl Kühle selv Skib fra Danmark; men siden den Tid er han ikke vendt hjem og er formodentlig druknet. – Hans Hustru blev i Assens, og der opholdt hun sig endnu 1837. Hvor hun er død vides ikke.
 

[1] Blandt dennes faddere var Kaptajn Johan Olfert Fischer, bekendt fra Slaget på Reden.

BIOGRAFI:
 

Frederik Henrik v., f. 18/10.1785 paa Sandholmgaard, blev Stykjunker og boede i 1801 Artilleriinstituttet 67 i København(Henrich Fredrich Kyhle 16 år) sammen med 14 andre stykjunkere og i 1805 Sekondløjtnant paa Trekroner. I 1809 blev han Premierløjtnant øg overgik 1814 til norsk Tjeneste, hvor han avancerede til Oberstløjtnant og var Chef for 5. Artilleribataillon.[1]

To Gange var han gift; første Gang, 1817, med Anna Maria Caroline Møller (f. i Hørsholm 30/6.1795), Datter af førnævnte Løjtnant, senere norsk Felttøjmester Niels Basse Møller[2] og Anna Caroline Lykke Solberg, Birgithes Søster. - Efter den første Hustrus Død 7/8.1828 giftede han sig 1834 med Edvardine Margrethe Hagerup (f. i Bergen 30/10.1811), Datter af omtalte Stiftamtmand, senere Landstingspræsident og i 1827 Præsident for Rigsretten Edvard Hagerup og Ingeborg Benedicte Janson. Denne Edvardine Hagerup var Søster bl.a. til Gesina Judithe Hagerup, der blev Komponisten Edvard Griegs Moder. Hendes Broder var nedennævnte Kommandørkaptajn Eiler Hagerup, der blev gift med Kühles Datter, og desuden var hun Søster til Nina Griegs Fader, Herman Didrik Hagerup. - Med sin sidste Hustru fik Kühle Gaarden Gimle.

Allerede 18/2.1837 er han død, medens hun først 17/8.1887 døde i Laurvik.[3] I første Ægteskab fødtes fire Børn, af hvilke den ældste var:

[1] Angaaende Oberstløjtnanten og de følgende Officerer se: V. Richter: Den danske Land. militæretat 1801-1894. Kbh. 1897, 2. Del S. 17 og 18 (Kühle og Kyhle).

[2] Lengnick: Personalhistoriske Bidrag vedkommende Danmarks og Norges Gejstlighed. 1855. III. S. 9.

(Foruden nævnte Datter døbtes i Hørsholm endnu en Søn, Carl Chr. Nicolaj Møller1& /1 1797. Han blev senere Toldinspektør i Helsingør, Justitsraad og R. af D. og døde i Kristiania 28/.1868.)

[3] Sofus Elvius: Familien Hagerup i Danmark og Norge. Kbb. 1902. S: 91 o. flg. samt Skrifter  udgivne av Bergens historiske Forening Nr. 16 (1910). S. 15-16.

Bisat Mariebjerg Kirkegaard oktober 9. 1959

Boede på Frøshaug i Hole, som han ejede indtil 1710

boede sammen med moderen til hendes død, derefter hos søsteren Othilia i Odense. Derefter til først én brodersøn derefter en anden i Hvalsø.

Boede:

1822-1828  Pilestræde 47
1828-1841  Sorø

Boede:

1827   Strandgade 6
1856-1872   Strandgade 46, st.
1873-1878   Overgaden Neden Vandet 39, 1.sal

Boede:

1836   Strandgade 6
1840   Strandgade 6
1841-1844   Amaliegade 27
1845-1846   Nyhavn 20
1847-1851   Nyhavn 22
1852-1865   Sankt Annæ Plads 9
1866-1869   Nørregade 21 (nedrevet)
1870-1883   Kronprinsessegade 36, 1.sal 
1884   Gothersgade 139, 2.sal (uden for voldene)

Boede:

1843-1846  Købmagergade 45
1849  Vester Voldgade 89
1850  Løngangsstræde 39 (nedrevet)
1851-1854  Pilestræde 38 (nedrevet)
1855-1860  Nørrebrogade 11 (uden for voldene)
1861  Sortedamsgade 3 (uden for voldene)
1862  Nørrebrogade 8 (uden for voldene)
1863-1867  Læssøgade 4 (uden for voldene)
1868-1871  Sankt Hans Gade 9 (udenfor voldene)
1872-1875  Dossering, 32, 2.sal (uden for voldene)

Boede:

1773  Købmagergade 52
1774-1784  Studiestræde 6 (nedrevet)
1785-1809  Nørregade 11
1810-1812  Gothersgade 49 (nedrevet)
1813-1816  Gammel Torv 18

Boede:

1872   Ravnsborggade 18, 4.sal (uden for voldene)
1873-1874   Slotsholmsgade 18, 2.sal (nedrevet)
1875-1927   Skagen
1880erne    Nyhavn 21 (beg. af 1880erne lejlighedsvis med sin kone Anna Ancher)

Boede:
1773-1777  Kastellet
1779-1780  Rådhusstræde 15
1782  Hyskenstræde 3 (nedrevet)
1784-1794  Gammel Strand 46 (nedrevet)
1795  Gammel Strand 44 (før bybranden; nedrevet)
1795  Sankt Annæ Plads 10 (efter bybranden)
1796  Borgergade 47 (nedrevet)
1797-1798  Vestergade 32 (nedrevet)
1799-1800  Badstuestræde 18 
1812  Toldbodvej 6-10 - (ej linket; i dag Esplanaden)
1813  Vestergade 3
1814-1819  Nørregade 51 (nedrevet)

Boede:
1852  Bredgade 35
1853  Amaliegade 42
1860-1864  Amaliegade 5 (nedrevet)
1865-1869  ikke undersøgt endnu!
1870-1872  ikke opført i vejviseren!