Notater

Faddere:

1. Dyrlæge, Smidts hustru..
2. Karl Rasmussen, Hovedskov..
3. Hanne Marie Pedersen, Varde..
4. Karl Chresten Hansen..
5. Karl Jens Andersen, Lydom

Faddere:

1. Manden, Mads Chr. Madsen Rærup.
2. Ungkarl, Hans Chr.Andersen.
3. Johannes Andersen fra Lyne Husted.
4. Pigen, Ane Margrethe Pedersen, Rærup.
5. Kirsten Sørensen, Jens Andersens hustru fra Lyne bar barnet.

Faddere:

1. Moderen bar barnet..
2. Husmand, Marinus Olesen, Houstrup Henne..
3. Ungkarl, Søren Christensen Olsen, Lønne Hede..
4. Pige, Kirstine Sørensen..
5. Pige, Marie Thoensen, Skjolsbøl..

Faddere:

1. Moderen bar barnet..
2. Husmand, Willum Olsens enke, Marie Kirstine Olesen, Houstrup Henne S..
3. Pige, Maren Thomsen, Mølhede..
4. Husmand, Niels Nielsen, Aasted..
5. Ungkarl, Søren Kristian Olsen, Langsig

Faddere:

1. Moderen bar barnet..
2. Pige, Meta Nilsen..
3. Husmand, Niels Nielsen..
4. Ungkarl, Søren Christian Olesen..

Faddere:

1. Moderen, Marie Olsen 34 år, bar barnet..
2. Aftægtsmand, Søren Christensen..
3. Enke, Jensine Adsene af Skjolsbøl..
4. Snedker, Niels Nielsen..
5. Ungkarl, Hans Møller, Kaitkær i Lunde..

Faddere:

1. Pige, Vilhelmine Møller Willumsen, Rærup Lydom S..
2. Pige, Marie Sørensen, Houstrup Henne S..
3. ??.
4. Gårdmand, Niels Vogensen, Rærup Lydom S..
5. Ungkarl, Andreas Nielsen, Sønder Bork..

Faddere:

1. Pigen, Kirstine Sørensen, Houstrup Henne S..
2. Else Thomsen, Molheden..
3. Husmand, Niels Nielsen, Aasted..
4. Ungkarl, Søren Christian Olsen, Houstrup..
5. Moderen, Marie Olsen bar barnet..

Faddere:

1. Ane Marie Møller Willumsen, Rærup
2. Gårdmand, Niels Jens Christensen, Rærup
3. Ungkarl, Povl Christian Pedersen, Rærup
4. Husmand, Chresten Jensen Høj, Rærup

Forlovere:

1. Snedker Thomas Thørstesen Nr. Nebel.
2. Husmand Hans M. Willumsen i Rærup.

Skt. Lukas Sogn, AOL-203. 
Ebba Alvilda Agnes Jensen, Sindshvilevej 11a, 4. 
Forældre: Uægtefødt af ugift Syerske Jenny Marie Jensine Petersen 27 og 
d.u.B Arbejdsmd Ejnar Sophhus Hans Jensen, 
Navngivet 28. Februar 1902 
Faddere: Forældrene, 
Enke Cathrine Marie Petersen f. Andersen af H.C. Andersensgade No 5B,3 
Anmærkning: Forældrene viede i Kristkirken 14/12 02

Anders døde 1707, 'i dronningen af Englands tjeneste'. Bosat på Skravestad i Sandeherred.

Bosat i Melsomvik til ca. 1760, da han flyttede til Tallakshavn i Sandeherred, hvor han forsøgte sig som gæstgiver i nogen tid.

Det fremgår af flere kilder, at han indvandrede til Norge, men oprindelsen er uklar. Der har været gættet på både Danmark, Nordtyskland og Holland, men der er ikke hidtil fremkommet kildemateriale, som har kunnet sandsynliggøre afstamningen.

Ejede først halvparten, senere hele Melsom, som han dog solgte i 1763 og flyttede væk.

Ejede først Melsom sammen med broderen Johannes, til hvem han solgte sin halvpart i 1756, hvorefter han flyttede til den mindre gård Solberg; Gift.

Er sandsynligvis den Just Coldevin, som var gift med Ingeborg Elisabeth Resen [NSTXXXIII, s. 176]. Hun giftede sig anden gang med Jens Nielsen Syndbech i Tønsberg og havde i dette ægteskab sønnen Poul, døbt i 1739. Lidt i modstrid med dette skal Just i 1740 have solgt en part i gården Østre Elgestad på Nøtterøy til brugeren Jan Larssen [Nøtterøy I, 1971, s. 1162].

Hans Emahus Tønder var søn af godsejer på Dønnes Arnoldus Tønder (ca. 1675 - 26 Aug 1711) og hustru Maria Anna Emahus (d. 1721). Efter at faderen døde i 1711, giftede moderen sig anden gang med overauditør Peder Brønlund (1687-1738). Da moderen døde i 1721, var Hans Tønder kun ca. 11 år gammel, og godset overgik til Peder Brønlund. Senere overtog Hans Tønder selv godset. Han blev i 1730 gift med Else Marie Greve (4 Maj 1705 - 17 Maj 1761). Parret fik kun én datter, Maria Anna Emahus Tønder (1731 - 29 Maj 1802), som giftede sig med løjtnant, senere oberstløjtnant IsachJørgen Coldevin (28 Jul 1724 - 13 Dec 1793).

On the Smidstrup Chapel's east wall is an inscribed epitath to the memoryof Mrs. Bachmann from Vellinggaard. We read:
Underneath rests the dust of one who, in life, was noble and highlyhonored.
Mrs. Kristine Benedichte Kruse Bachmann, now blesses heaven.
She came into the world July 28, 1725, Entered into marriage on December 17, 1745
with the very nobel and highly honored, Peder Bachmann,
The Royal Highness' Game Master for Fyn.
In which marriage she became the mother of 3 sons
And 4 daughters, of which 2 sons and 2 daughters died before
their blessed mother. A death for "Benoni" caused
That this Rachel had to pay the debt of nature on
October 8, 1755.
Her fear of God...her intellect...her piety, 
Courteous and lovely, she did her duty
Beautifully toward God, beautifully to strangers,
beloved by her children,
Unequaled by her husband as his deeply loved spouse
Who as a memory of affection has placed this stone.
(The reference to Benoni and Rachel refers to Genesis 35:18-19)

Regisse optræder som Isach Coldeveys enke ved et par gårdsalg på Nøtterøy i 1722 og 1728. Jeg har deraf sluttet, at hun er mor til Isachs børn, men har ikke yderligere belæg for dette bortset fra, at en af sønnerne netop hed Iver.

Fkt-1801; Holstebro Købstad - Holstebro ; 69; Østergade 57 
320; Johann Georg Singstok; ; 72; gift,4; ; ; Husbonde / Bager
321; Margrete Jensdatter; ; 37; gift,1; ; ; Hans kone
322; Tøger Singstok; ; 15; ugift; ; ; Hans søn

Bosat i Ålborg (1874/75), derefter i Vejle

Forpagter af Morup Mølle, Bedsted Sogn i Thy (1850); møller på Rolds Mølle, Skanderup Sogn ved Kolding (1870); forpagter af Follerup Mølle, Herslev Sogn (1873/80)

Som ung husjomfru hos amtmand P. C. Schumacher i Ollerup på Sydfyn. Rejste til Jylland og traf Giørtz på Hvolgård, hvor hun var husholderske.

Mere om Christen Willumsen Worm fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Biskop, var født i Kjøbenhavn 10. Juni 1672 og Søn af nedennævnte Justitiarius Villum W. 1686 kom han i Frue Latinskole, hvorfra han blev Student 1689. I sit Hjem traadte han i Venskabsforhold til den lærde Islænder Arne Magnussen og fik Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med hans kritiske Arbejde over Åre Frodes Islands Historie, hvoraf han fik en Afskrift. I Foraaret 1692 tog han theologisk Examen og opholdt sig derefter i Tranebjærg paa Samsø hos en lærd Orientalist, Præsten Mads Iversen Vejle, indtil han i Slutningen af Aaret blev Hører ved Frue Latinskole. 1692-94 holdt han en Række Dissertationer ved Universitetet over jødiske Antikviteter. Disse bleve 1744 optrykte i Venedig, hvilket maa tages som et Vidnesbyrd om, at man endnu den Gang har betragtet dem som staaende betydelig over de almindelige Universitetsdisputatser. 1694 gav Christian V ham Løfte paa et Professorat i Filosofi med senere Oprykning i et theologisk Professorat, og 1695 disputerede han for Professoratet. I Foraaret 1696 fuldendte han et Stridsskrift, hvori han udførlig behandlede et Æmne fra Oldkirken: Sabellius og hans antitrinitariske Vranglære. Skriftet, der udkom s. A. i Frankfurt, vidnede om en ualmindelig Lærdom og fik en smigrende Anmeldelse i Udlandet. Men her hjemme undrede man sig over, at han i saa kort Tid havde kunnet tilegne sig en saa omfattende Kundskabsmasse, og der var dem, der paastod, at det ikke var hans eget, men den lærde Samsøpræsts Arbejde, han førte frem. Hvorledes det forholder sig dermed, lader sig ikke oprede, men maaske har Præsten, som ikke selv udgav noget, overdraget W. sine Samlinger til fri Raadighed.

For at fortsætte sine Studier rejste W. til Udlandet. I Okt. 1696 opholdt han sig i Leiden, men rejste kort efter til England, hvor han studerede i Oxford. Han stod i livlig Brevvexling med Fr. Rostgaard, som den Gang opholdt sig i Paris, og maaske opmuntret ved Vennens Udgivervirksomhed, planlagde han selv en Udgave af danske og islandske historiske Kildeskrifter. Han begyndte med Udgivelsen af Aarbøger fra Esrom (Annales Esromenses) og af Åre Frodes Islands Historie. W. kom saaledes Arne Magnussen i Forkjøbet – en ikke ganske dadelfri Fremgangsmaade, som maa skrives paa hans Ungdommeligheds Regning. Han maa dog vistnok hurtig være kommet til Erkjendelse af, at det var et Misgreb. Han standsede Udgivelsen, og de nævnte Værker bleve aldrig fuldendte. Men Uheldet fulgte ham ogsaa paa anden Maade i Oxford. Han havde paa et af Bibliothekerne laant et Haandskrift, som han glemte at bringe tilbage 1697, da han forlod Oxford og rejste til Wolfenbüttel. Her saa en af Bibliothekarerne det hos ham og laante det, dog vel med Forpligtelse til at sende det tilbage, som han ogsaa gjorde. Dette blev nu udlagt, som om W. havde bortført det og pantsat det for at komme ud over nogle økonomiske Vanskeligheder. Beskyldningen kom paa en meget nærgaaende Maade frem i et Skrift, som udkom 1737, W.s Dødsaar, og efter Samtidens Mening har det sandsynlig fremskyndet hans Død. 

I 1698 kom han tilbage fra Udlandet, men det Professorat, der var stillet ham i Udsigt, fik han ikke. Han traadte derefter over i praktisk Virksomhed, i det han 1699 blev Hjælpepræst hos Præsten M. Henriksen Tistorph ved Nicolai Kirke og efterfulgte ham som Sognepræst 1701. 1707 blev han Præst ved Frue Kirke, Stiftsprovst og Provst over Sokkelunds Herred. I disse Aar gjorde han sig særlig fortjent ved at virke for Almueskolevæsenets Fremme. 1706 fik han oprettet Nicolai Kirkes danske Skole, og 1707 stiftede han en lignende for Frue Sogn. 1710 blev han Professor i Theologi og 1711 Sjællands Biskop. Da Kjøbenhavns Fattigkommission, hvoraf han var Medlem, i Henhold til en ældre Lov havde forbudt at give Almisse, kom han i Strid med Stiftsprovst J. Lodberg, som prædikede imod Loven og ikke vilde bøje sig for Biskoppen, men skød Sagen umiddelbart ind under Kongens Afgjørelse. Da denne faldt ud til Lodbergs Fordel, følte W. sin Myndighed krænket og klagede i en Samtale med Kongen over denne Afgjørelse. Han var saa uforsigtig at udtale, at paa den Maade kunde han ikke regere sine Præster, og paadrog sig derved en skarp Irettesættelse af Kongen, der svarede: «Regere, den Umage have vi ogsaa paataget os selv». 31. Okt.-7. Nov. 1717 holdtes Jubelfest for Reformationen. W., der havde forberedt den, prædikede selv 1. Nov. i Frue Kirke og holdt ligeledes 3. Nov. den latinske Festtale paa Universitetet. I øvrigt var hans Stilling vanskelig og hans Indflydelse ikke stor, især efter Oprettelsen af Missionskollegiet 1714, der paa egen Haand gjorde Indstilling om forskjellige kirkelige Sager, som tidligere faldt ind under Bispernes Afgjørelse. Den theologiske Professor H. Bartholin, der havde betragtet sig som selvskreven til at beklæde Sjællands Bispestol, blev en af W.s mest ihærdige Modstandere.Frederik IV havde 1724 nedsat en hemmelig Kommission, der skulde undersøge Klager over Underslæb, som vare rejste imod forskjellige højere gejstlige og verdslige Embedsmænd. Kommissionen, der paa Grund af den Ed, som den afkrævede dem, der indkaldtes til Forhør, kaldtes Bandekommissionen, vakte i høj Grad W.s Forargelse. I en Samtale med Bartholin bebrejdede han ham, at han havde aflagt den omtalte Ed, «som stred imod Guds Ord og Naturens Lov». Han erklærede, at han selv aldrig vilde lade sig tvinge til at aflægge den, og han udtalte som sin Overbevisning, at der vilde blive mange Menedere. Bartholin var ikke sen til at lade denne Udtalelse gaa videre til Kommissionen, og W. fik atter en skarp Irettesættelse. Maaske var det i den Anledning, at han optog sit bekjendte Valgsprog: «Per spinas ibo ocreatus (skal jeg gaa igjennem Torne, tager jeg Støvler paa)». Dronning Anna Sophie, som var stærkt interesseret i Kommissionens Undersøgelser, var i det hele taget ikke velsindet over for W., der hørte til Dronning Louises Parti. 1721 havde han holdt Ligprædiken over den tilsidesatte Dronning og rost hende i høje Toner. Under Kjøbenhavns Ildebrand 1728 brændte Bispegaarden med Stiftsarkivet og W.s betydelige Bibliothek, der for en Del var en Arv fra hans Farfader, den berømte Ole W. 1730 ledede han i sørgelige Omgivelser Jubelfesten til Minde om den augsburgske Trosbekjendelse, og 12. Dec. s. A. holdt han Ligprædiken over Frederik IV. Han udtalte sig ret uforbeholdent om den afdøde Konge og rettede et skarpt Angreb paa hans strænge Sabbathsforordning af 21. April 1730 og særlig paa Anvendelsen af Gabestokken. Angrebet gjorde sin Virkning. Kort efter ophævede Christian VI Loven. Den Helligdagsforordning, Kongen senere udstedte, var noget mildere. 1731 kronede W. Christian VI og Sophie Magdalene. 

Under den nye Regering blev hans Indflydelse paa Afgjørelsen af egentlig kirkelige Sager endnu ringere, end den havde været under Frederik IV. Derimod fik han rig Lejlighed til at gjøre sin praktiske Dygtighed gjældende som Medlem af en Række Kommissioner, hvori han var den, der trak Læsset. Saaledes fik han 1731 Sæde i en Kommission, der skulde udarbejde en ny Plan for Universitetets Virksomhed, og 1733 udvide des dens Virksomhed tillige til at gjøre Forslag til Reformer i det lærde Skolevæsen. 1732-37 var han Meddirektør for Herlufsholm Stiftelse. 1736 holdtes Jubelfest til Minde om den danske Reformation, Festen skulde forherliges ved Doktorpromotioner, og da der ved Universitetet ikke var nogen Dr. theol., der kunde meddele Graden til andre, fik W. Graden ved et kongeligt Diplom. Forud for Festen forberedtes Konfirmationens Indførelse paa Forslag af Kongens pietistiske Raadgivere J. Bluhme og J. Schrøder. W. var den eneste af Landets Bisper, hvem der blev affordret en Erklæring om Forslaget. Han udtalte sig meget forsigtig. Han fandt Konfirmationen gavnlig og hensigtsmæssig, men frygtede for, at den skulde svække Daabens sakramentale Betydning, og han henstillede til Kongen at udsætte Indførelsen, for at Almuen forinden kunde blive vejledet til Forstaaelsen af denne nye Kirkeskik, saa at den ikke stillede sig uvillig over for den. Da der ikke blev taget noget Hensyn til hans Erklæring, udgav han 1737 et lille Skrift om «Børnedaabens Fornødenhed og Konfirmationens Nytte», hvortil han føjede: «Et velment Sendebrev angaaende den gudelige Konfirmationsforretning», ligesom han ogsaa forfattede Konfirmationsbønnen.

W. døde 9. Okt. 1737. 1699 havde han ægtet Christine Tistorph († 18. Jan. 1729), Datter af hans Formand ved Nicolai Kirke. – Foruden de tidligere nævnte Skrifter har han udgivet en Række Ligprædikener. Om Ligprædikenerne over Dronning Louise og Frederik IV skal tilføjes, at den første ikke maatte udkomme i Frederik IV’s Tid og den sidste ikke i Christian VI’s. De bleve først udgivne 1747, og da, efter samtidige Vidnesbyrd, i en mildere Form end den, hvori de vare holdte."

Mads Peter var født til at være fisker, hans far og farfar havde begge været fiskere. Han var marinesoldat på kystforsvarsskibet Herluf Trolle, der havde en besætning på 254 mand. I 1924 fik han sammen med sine svogre Alfred Nilsson og Hans Peter Jørgensen lavet en nybygget fiskekutter på Svaneke Bådebyggeri, som kom til at hedde Svanen. Den fiskede han fra indtil han blev ramt af sygdom og måtte stoppe.

2 sønner og 1 datter. - Stud. 1680 fra Odense Sk., 25.08 1691 Sgp. i Skibet S. Tørrild H. Ribe St., boede i N. Vilstrup. (Hundrup har givet ham denne plads i rækken, som jeg har bibeholdt, men da han blev Student 2 år før broderen Oluf, er han sikkert også født før denne)

3 sønner og 2 døtre - Stud. 1652 fra Slagelse Sk. (imm 26/5). 17.03.1658 ordineret Sogenpræst i Sandager og Holevad i Fyn. -- Sml. I.C. Blochs Fyenske Geistl. 2.276, Wiberg 3.107., Hundrup Dimitt. fra Slagelse Sk. S. 12. -- Når Gjessing III 1.160, sætter Jørgen Bang f. 1628 som en søn af Hans Bang, der døde 1620, er dette selvfølgelig urigtigt. Ifølge I.C. Bolchs Fyenske Geislige 2.276 var han en Fætter til Sognepræst Hans Christensen Bang i Barløse, hvilket også stemmer med den måde, hvorpå disse slægtled er opstillede her.

5 børn. 4 døtrer og 1 ? - Stud. 1682 fra Odense Gymn. (imm. 15/7) 28.07.1687 Sgp. i Skydebjerg og Orte i Fyn. 01.05.1732 afstod han sit Kald til sin svigersøn Hannibal Bolt

har boet i Aarhus i 1948

Prindsgade 14 

Cykelhandler Christian Thomas Christensen f.12.12.1907 Ulbjerg
hustru Karen Stefansen f.5.12.1911 Foulum
viet 22.10.1933 Gedsted

1955 autovognmand, Gedsted / Firhøje

gift 3 gange:
1. Karen Stefansen
2. nn
3. Anna Skræddergaard

Karen Marie Christensen f.26.4.1867 Laastrup
daab 17.5.1867
forældre:
tjenestekarl på Holmgaard Christen Christensen 
og hustru Karen Franksdatter hjemme hos faderen Lambert Frank Bach, i Laastrup

Ungkarl Hans Lassen Isaacksen født i Varde, Søn af Kobbersmed Isaack Abrahamsen Stau og Hustru Marie Kirstine Sørensdatter, 35 Aar 
Pigen Dorthea Sophia Pedersen, Datter af afdøde Landbolsmand Hans Petersen og Hustru Sidsel Maria født Platz paa Ødis Mark, 29 Aar. 
Forlovere: Kaadner Adam Berg paa Vonsild Mark og Parcellist Jens Andersen, Hoppes. 

Bornholm, Nørre, Olsker, , et Hus, 6, FT-1845, A0600
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Hartvig Hammer 45 gift Husmand og Snedker Allinge-Sandvig Købstad, Allinge - Bornholms Amt
Karen - ?? 42 gift hans kone [Niels Hartvig Hammer] Olsker Sogn - Bornholms Amt
Niels Henrik Hartvig 17 ugift deres barn Olsker Sogn - Bornholms Amt
Bodil Signe Elise Margrethe Hammer 14 - deres barn Olsker Sogn - Bornholms Amt
Mads Peter Hammer 12 - deres barn Olsker Sogn - Bornholms Amt
Jens Andersen Hammer 9 - deres barn Olsker Sogn - Bornholms Amt
Lottia Maria Hammer 7 - deres barn Olsker Sogn - Bornholms Amt
Julius Hartvig Hammer 2 - deres barn Olsker Sogn - Bornholms Amt

Bornholm, Nørre, Olsker, St. Ols, et Huus, 8, FT-1840, C3003
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Hartvig Hammer 40 Gift Snekker [Snedker]
Karen Hammer 37 Gift Hans kone
Niels Hartvig 12 Ugift deres Børn
Boldsine Elise Hammer 9 Ugift deres Børn
Mads Peter Hammer 7 Ugift deres Børn
Jens Andersen Hammer 4 Ugift deres Børn
Lothie Marie Hammer 2 Ugift deres Børn

Enkemand og Snedker 
Niels Hendrik Hammer 
41 år gl af Sognet, 2. ægteskab
Pigen CAroline Sophie Faantzdatter
31 år af Sognet
Forlovere:
Peder Nielsen og Anders xx xxx, af Sognet
kilde: AO Olsker 1839-1855 opslag 101

De boede på hjørnet af Gl. Kongevej og Farimagsgade.

Faddere var bl. a. Politibetjent Odin Petersen, Lampevej 45, og enkefru Marie Kastrup, Holbergsgade 30

Helene bor på Webersgade 28, ved Sølvtorvet.

Hun bliver enke og flytter efter hans Valdemar Daniel Serups død ind hos moderen i Sølvgade 85, 3 sal.

Kongebrev af 26 januar 1888

Udlagt barnefader var avlsforvalter Kastrup på Aagaard

I 1631 tilbyggede han endnu et stokværk på nordfløjen samt det ottekantede hjørnetårn. Hans forbogstaver og årstal findes på den nordligste facade af slottet.

roskilde, Sømme, Roskilde Købstad, Bredgade, , Fattighuuset, 286, FT-1845 
Ferdinand Franck, 51, Enke(mand), , Opsynsmand, Kjøbenhavn
Georg Franck, 3, -, , hans Børn, Roeskilde
Frederikke Franck, 5, -, , hans Børn, Roeskilde
Christine Hosse, 67, Enke(mand), , Gangkone, Kjøbenhavn
Christian Culmsee, 40, Ugift, , hendes Søn Arbeidsmand, Roeskilde

Danske Fysioterapeuter har modtaget Parkinsonforeningens Pakkenbergpris for arbejdet med at sikre et specialiseret behandlingstilbud til parkinsonramte overalt i Danmark. I 2011 har Danske Fysioterapeuter oversat og implementeret et sæt hollandske kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med Parkinsons sygdom. Med til retningslinjerne fulgte en række regionale workshops, hvor flere end 300 fysioterapeuter fik opkvalificeret deres viden om behandlingen af parkinsonpatienter. Den indsats kvitterede Parkinsonforeningen for i weekenden ved at uddele Pakkenbergprisen til Danske Fysioterapeuter. Pakkenbergprisen er Parkinsonforeningens Ãrlige pris, der normalt gives til personer, der har gjort en ekstraordinær indsats for parkinsonramte og pårørende. Prisen er opkaldt efter afdøede professor Henning Pakkenberg, der har haft stor betydning for Parkinsons sygdom og behandlingen deraf i Danmark

Efter skilsmissen fik Caroline en 3½ værelses lejlighed på Østerbro her var det nødvendigt at hun lejede 2 værelser ud og det var så uheldigt at når lejerne skulle på toilettet så måtte de gå gennem hendes stue. Hun beholdt skikken med en gang om året at lave sulevælling og så kom hendes sønner og spiste med uden svigerdøtre.

Hendes forældre var Søren Jensen og Caroline Christine Mathea født Thomsen, inden de i 1908 tager til Canada kommer hun i pleje i Brønderslev hendes forældre bor i Canada da hun bliver gift

Hun forbliver ugift

Matematiker