Notater

Datter av Edward Hagerup og Ingeborg Benedica Janson, giftet seg med Adam den 12 Feb 1835 i Domkirken, Bergen. (Christiane Margarete Hagerup ble født den 8 Des 1812 i Bergen og ble døpt den 17 Jan 1813 i Domkirken, Bergen.)

Et NB i Taarnby Kbg. beretter:

Ellers er dette remarquabelt at Ned Klausdatter Raagaard af Sundby-Vester har levet i Egteskab med 6 Mænd udi 47 Aar og af 1 Søn og Dtr. som hun (havde) i Egtestand med sin første Mand set før sin Død 32 Børn og Børnebørn i 3 Led. Hun døde d. 8. Sept. 1742 i sin Alders 76 aar 8 mdr. og 14 dage.

Fadder:

• Kirsten Marie Christensen i Nørre Bork
• Christen Christiansen Vad i Obling
• Christen Larsen i Nørre Bork
• Christen Lauritsen Christensen i Obling

forvalter på Als, Mullerup og Ravnholt på Fyn. 1842-1860 forpagetr i Hellerup. 1860-1863 ejer af Frederiksholm ved Valby 1863-1884 forpager han Nieslevgård, der tilhørte Ravnholt.
gift 1. gang Hedevig Jessen født 1812 i Mølby ved Sønderborg død 1843

På Nislevgård FT 1880 28 tjenestefolk og med Antoinettes søster Charlotte Louise som husbestyrerinde

3 brødre: Jesper *1803 (Gårdjer Ullerup), Jürgen * 1808 (Mølleejer i Sønderborg), Peter * 1811 (Gårdejer Ullerup/Mølleejer Slesvig)

Havnebetjent i Bergen. Får job i dansk cirkus, hvor Georgine er. De bliver gift og i 1906 slår sig ned i Ringkøbing, hvor Konrad bliver fyrbøder på "Thyborøn". Flytter senere til Frederikshavn

hendes søster Gesina Judithe Hagerup  blev mor til komponisten Eduard Grieg.  Hendes broder Eiler Hagerup blev gift med  Henriks datter Emma. 8 søskende i alt.

KVINFO:

1927-96, psykolog.

*17.9.1927 i Hamburg, Tyskland, †11.7.1996 i Næstved.

Forældre: skibskok, metalarbejder Andres Christian Laurits Pedersen (1895-1959) og Wilhelmine Pauline Helene Stähr (1900-60).

~17.4.1948 (b.v.) med sømand Thomas McCarron, *1.8.1926 i USA. Ægteskabet opløst.

~10.11.1954 (b.v.) med psykolog Sten Ebbe H., *28.4.1923 på Frbg., s. af kriminalassistent Aksel H. og grosserer Ellen Larsen. Ægteskabet opløst 1983.

Børn: Maria (1957), Peter Lau (1961).

IHs barndom var omtumlet. Hendes moder var tysk og hendes fader dansk skibskok. De første fem år boede hun i Hamburg, hvorefter hun flyttede med moderen til Danmark. Forældrene blev skilt kort efter, og hun var i et halvt år på børnehjem. Moderen skaffede sig fabriksarbejde i Kbh. samt et meget lille primitivt hus i haveforeningen Ørsted ved Sydhavnen, hvor IH tilbragte resten af barndommen. Lidt senere blev moderen gift med en jord- og betonarbejder, der i lange perioder var arbejdsløs, og da IH var ti år, fik hun en halvsøster, som hun i belastende omfang blev sat til at passe. Miljøet omkring hende var både barskt og meget menneskeligt og efter hendes egen mening ikke det dårligste sted for et barn at vokse op. Hun var lærenem i skolen, og takket være en forstående lærer blev hendes forældre overtalt til at lade hende fortsætte til realeksamen. Tidligt kastede hun sig ud i ægteskab med en lidet stabil amerikansk soldat og sømand, som hun traf umiddelbart efter Anden Verdenskrig, men dette ægteskab måtte hun snart opgive. Senere flyttede hun en overgang sammen med en læge. I sin frigjorte levevis forstod hun også at bruge sine storartede evner til at skaffe sig uddannelse. Sideløbende med forskelligt kontorarbejde gennemførte hun på aftenhold Statens Kursus til studentereksamen 1950.

IH studerede derefter psykologi ved Kbh.s Universitet, og ved en forelæsning traf hun i 1951 Sten H., som hun kort efter flyttede sammen med og senere giftede sig med. Han blev cand.psych. i 1953 og hun i 1958. Ud over at passe deres to børn, der blev født i 1957 og 1961, havde hun nogle få vikariater som psykolog. I dette ægteskab udfoldede IH sig for alvor, og parret var i årevis hinanden til stor gensidig inspiration. Igennem 1950’erne udforskede de fordomsfrit og entusiastisk seksuallivet både i teori og praksis og fandt udvikling og glæde ved, stik mod de rodfæstede normer, at tale åbent og ligetil om det. Dermed var de velforberedte, da den seksuelle revolution i begyndelsen af 1960’erne meldte sig over store dele af den vestlige verden. I 1961 udgav de Kærlighedens ABZ, en slags sexleksikon, der gav klar besked om mange spørgsmål og kongenialt var illustreret af tegneren Eiler Krag. Sten H. skrev hele teksten, mens IH var en kreativ og udslagsgivende diskussionspartner, og da de følte, at de arbejdede som en udelelig helhed, stod de begge som forfattere. Den samme fremgangsmåde brugte de i følgende publikationer. Bogen vakte umådelig opsigt, en hel del forargelse og liden ros hos anmelderne, men den viste sig at ramme plet og tilfredsstillede et kolossalt stort udækket behov. Herhjemme udkom den i fire udgaver og adskillige oplag, og den blev udgivet i 15 lande. Ikke mindst i England slog den an, endda også hos anmelderne, om end en del af Krags tegninger blev sortlagt og med hvidt tryk påført oplysninger om, at der i den danske udgave her var en tegning, som redaktionen havde udeladt efter juridisk råd. Ægteparret fortsatte flittigt med at bringe deres viden tydeligt og letfatteligt frem, og 1968-71 havde de i Ekstra Bladet en kendt sexbrevkasse, som de også fik i Expressen i Sverige og Dagbladet i Norge. Brevkassens motto var: Lykken er at vide, hvad der er normalt. De forklarede, at det normale har vide grænser og ønskede dermed at gøre det almindeligt kendt, hvor varieret seksuallivet i virkeligheden er. Deres mål var desuden at få de enkelte par til at samtale ligeud om egne seksuelle ønsker og oplevelser, og det var banebrydende nyt, at dialog er lige så vigtig i seksuelle forhold som i alle andre forhold mellem mennesker. Brevkasserne blev en stor succes, og parret besvarede en tid flere hundrede breve om ugen. I 1969 modtog de PH-Prisen for deres seksualoplysende virksomhed.

IH havde en gammel drøm om at blive læge, og i 1972 begyndte hun på Kbh.s Universitet det medicinske studium, som hun afsluttede på normeret tid i 1979. Ægtefællerne voksede efterhånden fra hinanden og blev skilt i 1983. Som læge havde hun forskellige reservelægestillinger, bl.a. i Nordsverige og Grønland. Hun var i fuld funktion som læge på Amtshospitalet i Vordingborg, da hun pludselig døde af en hjertesygdom. Hendes mål var at blive psykiater, men hun fik ikke gennemført uddannelsen. I et fremragende samarbejde med sin mand ydede IH en pionerindsats for fordomsfrihed, åbenhed og glæde i det menneskelige seksualliv. De havde stor gennemslagskraft som aktive i fortroppen af den seksuelle revolution, der op igennem 1960’erne og 1970’erne ændrede de flestes moralske indstilling og seksuelle udfoldelse.

Militær karriere fra han som 14 årig blev landkadet, i 1812 kom til 2. jyske Infanteriregiment som Løjtnant. 1828 kaptajn. I 1842 fik han sin afsked som major efter apoplektisk anfald (en hjerneblødning)
Savnede militærlivet og vennerne og at være med i 3 års-krigen. Ven med general Bülov

Ved hans dåb i 1728 i Hylke var Jens Foss Zeuthen fra Gangsted blandt fadderne! 

Faderen, som var præst i Hylke og stod sig godt med myndighederne, især amtmanden, fik placeret sønnen Johannes Wicher som skoleholder i Hylke. Han havde imidlertid ikke helbred til at klare embedet, og faderen søgte så om, at den anden søn, som var degn i Baastrup, måtte passe begge embeder i en overgangstid, indtil Johannes blev mere rask. Det var dog ingen god løsning, for broderen med degneembedet lå det meste af tiden i sengen og kunne næppe klare sit eget embede. Præsten fandt så på, at han kunne ansætte en kapellan, Claus Becher, som kunne aflaste den aldrende præst og vikariere i skoleholderembedet - og så iøvrigt ægte præstens datter Sophie. Imidlertid kunne præsten fortsat passe sit eget embede, og Claus Becher var meget utilfreds med, at han skulle undervise børn og ikke prædike i kirken, så da præstens datter gik hen og døde, rejste han til nabosognet. I mellemtiden var Johannes blevet så rask, at han kunne genoptage sit arbejde, og trods sit vaklende helbred passede han så dette embede de næste 20 år! Han fik et barn med Anne Zeuthen. Ved hans begravelse er anført: "jordet skoleholder Johannes Wicher af Hylcke 41 år gl." Maren

Vidner:

• Moderen Else Marie
• Smed Peter Andersen og Hustru, Emilievej 3

Wads-sedler. Reser. 1796 marts 18 (Od. ? ? 107). Tilladelse for afsked. Dragon Gottlich Samuel Strøm af Odense, at han som har lært Parykmager-proffesionen, maa i Od. nedsætte sig som parykmagermester uden at være forbunden til at gjöre mesterstykke

[Kirkebogen]
1890
24 Marts
30 Marts
Lars Andersen
Hmd. i Erslev
46 1/2 Måske er det en forkert person, Gunnar Thybo har død i April, og 46 1/2 er måske alder !!!!!!!
[FT-1855]
Huusmand, Dagleier, Huusfader
[FT-1855 Tødsø, Morsø Nørre, Thisted] B2215 nr.27
Inderste og Tjenestekarl
[Kirkebogen]
Faddere
Niels Andersen, Sundbye
Hmd. Anders Tømmerbyes søn Jakob ss.
Gmd. Anders Jensens kone Ane katrine, Tøving
Hmd. Anders Tømmerbyes døtre Ane og Maren, Sundbye
10. september, moderens første kirkegang.
Jævnførelsesregister: 226
Her angives navn som Laurs Andersen
[Ingen yderligere referencer i jvfrg]

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sophie Hedevig komtesse Rantzau (9. november 1690 – 9. oktober 1775) var en dansk adelsdame, datter af greve Otto Rantzau af Asdal og Sophie Amalie Krag. Hun var søster til Frederik Rantzau og Christian Rantzau.

I 1754 udnævnt til Dame de l'union parfaite.

• gift første gang i 1714 med Ove Ottesen Skeel til Birkelse (død 1723)
• gift anden gang med greve Christian Frederik von Levetzau (13. december 1682 – 17. april 1756)

Vidner: Brudeparrets Fædre

Den særeste skæbne fik sønnen Henrik. Som søn af en berømt maler og som en del af Swane-klanen har Henrik Swanes liv været lidt af en "roll coaster". Henrik Swane blev første gang kendt i Danmark, da han i maj 1968 blev fængslet for at have stjålet 290 af faderens billeder og videresolgt dem. Han blev idømt 2 års fængsel.

Anden gang Henrik Swane var i det offentlige søgelys var da Danmarks Radio i en TV udsendelse transmitterede Gyda Uldalls fine portrætudsendelse om Swanerne på Malergården. Her kunne vi observere en ulykkelig, på tværs, egen og interessant person, som stadig var "den lille dreng" i familien, og som moderen Agnete på 99 år stadig bekymrede sig om.

Et fint og ærligt portræt af Henrik Swane – hans opvækst, hans skolegang på Herlufsholm, hans drømme, hans talent, hans kunstnerbane, hans særegne sind og forældrenes store kærlighed og dominans.

Henrik Swane er i dag kendt som foredragsholder, underviser, fotograf, men også som enspænder og klunser.

AOL-184. 
Vilhelm Frederik Lauritz Jensen 
Forældre: Emmaline Frederike Jensen, Adelgade 84 
Udl F: Snedkersv Jacob Hansen 
Faddere: Mad. Sim

Den gamle Præstegård var gård nr. 10, som blev nedlagt omkring 1751, og bygningerne blev først nedtaget 11.6.1768. Sidste Fæster var gårdmand Niels Christensen.

Gudforældre: Fisker Andreas Finne´s Hustru Emilie Hansine Marie ,Rutsker/Smed Thorvald Jensen´s Hustru Emma Augusta Margrethe,Hasle/ Fisker Kristian Jensen Finne,Hasle/Fisker Alfred Frederik Nielsen

Gudforældre: Kone Frida Katrine Hansen/Pige Jenny Matthea Finne/Stenhugger Thorvald Antonius Ipsen/Fisker Kristian Mathias Svart,alle Rutsker

Gudforældre: Konen Augusta Elisabeth Funk,Hasle/Pige Marie Magdalene Svart,Vang/Snedkersvend Aksel Andersen,Nyker

Gudforældre: Konen Sanne Kristine Ottoline Finne,Teglkaas/Fisker Hans Peter Holm,Teglkaas/Fisker Kristian Svart,Vang

Gudforældre: Pige Emma Augusta Margrethe Finne/Møllersvend Alfred Kristian Sinius Finne,Hasle/Ungk.Karl Kristian Finne,Hasle

Gudforældre: Pige Jenny Holm/Fisker Hans Jørgen Lind/Fisker Thorvald Ipsen,alle Rutsker

Gudforældre: Pige Klara Hansine Finne,Hasle/Pige Ella Westh,Østerlars/Ungk.Karl Kristian Finne,Rutsker/Ungk.Viggo Andreas Finne,Rutsker

Gudforældre: Pige Marie Elisabeth Finne/Fisker Hans Peter Lind/Fisker Hans Andreas Holm,alle Hasle

Gudforældre: Pige Sanne Ottoline Finne,Teglkaas/Pige Marie Kristine Holm,Teglkaas/Fisker Kristian Andreas Finne,Teglkaas/Smed Hans Carles Svart,Vang

Gudforældre: Stenhugger Thorvald Antonius Ipsen & Hustru Sanne Christine Ottoline

Gudforældre: Tj.Pi.Frida Svart,Vang/Fisker Karl Peter Svart,Vang/Fisker Kristian Andreas Finne,Teglkaas

I huset boede også Ellen Madsdatter, gammel kone på omkring 83 år, som var fattiglem

Fra 4 Dragon regiment i Næstved , udlagt som far til Alf Hacon Kruse

Gorsist i københavn. Fik børn uden for ægteskab med Edith (undtagen den yngste datter), gav hende kaffebutik.

Ole Jensen, 71 aar
Afgåt Skolelærer i Klemnsker Nordre skole
Aftægtsmand p. 19´Sg. Vestermarie hos Sønnen Peter Jensen
Født i Klosteries skov ved Helsingør 1814 25. nov.
søn af Skovfoged Peter Jensen s.s.
kilde: AO Vestermarie FKVD 1885-1891 opslag 154 nr 6 ( side 313)

Faddere:
Fiskerkone Anna Finne, Nexø
Husass. Edith Jensen, Aaker
tjenestekarl Poul Jensen, Aaker
Faderen

Bosat 1964-86 i Kuben 20, Holte og 1986-94 i Hellebo Park 19, 1.th i Helsingør.

Vandt i 1947 1.præmien i en arkitektkonkurrence, om opførelsen af det kommende idrætsanlæg i Ringsted. Ansat som byplansarkitekt ved Gentofte Kommune 1948-54, hvor han blandt andet udvirkede en udbygning af Femvejen. Tegnede også huset på adressen Brødhøj 1 i Gentofte til sine tanter. Blev 1954 ansat som afdelingsarkitekt ved Randers kommunes bygnings- og havnevæsen. Blev i 1963 udnævnt til Amtsarkitekt i Randers. Var initiativtager til Kulturhuset i Randers. Kæmpede for at få gennemført idéen om gågader i Randers. Var 1964-70 ansat hos Arkitektfirmaet Skaarup & Jespersen i København som byplansarkitekt.

(F.: Kammerherre Roger O'F. og Sophie Krempion)

1758 Fænrik ved holstenske gev. Inf.-Reg., 1761 Sekondløjtnant reformé, 1762 virkl. Sekondløjtnant, 1769 Premierløjtnant, 1774 Stabskaptajn ved jydske gev. Inf.-Reg., 1775 ved 3. jydske nation. Batl., 1781 Kompagnichef ved oldenborgske gev. Inf.-Reg., 1785 kaldt sjæll. gev. Inf -Reg., 1788 Terts-, 1790 Sekond- og 1793 Premiermajor, 1799 karakt. Oberstløjtnant.

Amtmand over Steinburg amt, 1888 geheimeregeringsråd, Pr.Kr.2

død før faderen

dræbt i duel med Erik Holck, der blev dødeligt såret. — 1634 (20. jan.) immatrikuleret i Oxford, 1636-45 sekretær i kancelliet

til Visborggaard, som hans moder arvede sine sønner

Kadet reformé 1762, kadet 1763, page 1772, sekondløjtnant ved Århusiske Infanteriregiment 1772, premierløjtnant 1779, afsked med kaptajns karakter 1785. Ejer af Søholt, Fuglslev sogn 1785-95. Forpagter på Høgholm. Tolder i Foldingbro 13. april 1796. Told- og konsumtionskasserer i Aarhus 7. december 1809. Ejede en gård på Storetorv og senere i Mindegade, hvor han døde.
Justitsråd 1810

overdrog 1717 Dragsgaard til sønnen Claus Jørgen, men blev boende på gården til sin død.

til Ugerup, tog eft. 1526 Navn efter denne sin fædrene Gaard, forekommer saavidt bekendt, tidligst i Jan. 1521, da han allerede var Ridder og nævnes som Erkebispen af Lunds Fodermarsk paa Lundegaard; var Aaret efter (April) som biskoppelig Lensmand paa Nåsbyholm, da han tilskrev Lunde Kapitel, at han »for det Klanders Skyld, som han er kommet i for Kirkens Skyld, maa opholde sig i Skov og Skjul som et andet vildt Dyr, og der hans Venner ikke kunde formidle hans Sag hos Kongen inden otte Dage, til hvilken Tid han har Kongens Leide, saa skulde Kapitlet være betænkt at forsee sig om en anden Embedsmand paa Nåsbyholm i hans Sted«.
Deltog 1525 i Kampene mod Søren Norby, fik 1526 Livsbrev paa Aasum Len af Jørgen Skodborg som Erkendtlighed for at have erklæret denne for sin rette Herre og Erkebisp s. A. Lensmand paa Sølvisborg efter Søren Norby, fik det 1531 i Pant til sin Død, optoges 1530 i Rigens Raad, 1535 en af Hovedanførerne i den skaanske Adels Rejsning mod Greve Christoffer, undsatte Tyge Krabbe paa Helsingborg og deltog i Malmøs Belejring, sluttede sig 1533 paa Herredagen til Christian III.s Parti og Religionsforandringen, beseglede 1536 Recessen; s. A. sammen med fir. Holger Ulfstand Sendebud hos Kong Gustav; fik 1539 Elleholm og 1540 Lykå Len i Pant.

Grundlage i 1862 L. Hjorth Terracotta fabrik i Rønne