Notater

1761 kar. Obltnt., 1763 Kammerherre

1770 – 1782    Strandgade 44

             1784    Vesterbrogade 108 (uden for voldene)

             1785    Løngangsstræde 23 (nedrevet)

1786 – 1787    Lille Kongensgade 1 (nedrevet)

1788 – 1789    Løvstræde 1 (endnu ikke linket)

1771 – 1775    Brogade 5 (nedrevet; gaden eksisterer ikke længere)

1776 – 1777    Strandgade 36

1784 – 1802   Strandgade 36

1787 til opdragelse på Sindinggaard hos Anders Speitzer

1802 – 1804    Amalienborg; Kronprinsens Palæ

1805 – 1810    Amaliegade 16

1811 – 1844     Frederiksholms Kanal 12

1821 – 1822    Kronprinsessegade 8

1823 – 1824    Rosengården 6

             1825    Klareboderne 16

             1826    Brolæggerstræde 1

             1827     Nørre Voldgade 68 (nedrevet)

1828 – 1830   Brogade 1 (nedrevet)

1831 – 1832    Larslejsstræde 13

1833 – 1837    Nørregade 16 (nedrevet)

             1838    Nyhavn 43

1841 – 1842    Wildersgade 60

1843 – 1844    Store Kongensgade 40

1845 – 1848    Kastelsvej 18 (uden for voldene)

1849 – 1850    Østerbrogade 50 (uden for voldene)

1851 – 1852     Store Kongensgade 40 (ikke linket endnu)

1852 – 1855    Flensborg, Tyskland

             1856    Hus på Gammelholm (nedrevet)

             1856    Amalienborg (uvist hvilket af palæerne han boede i)

1856 – 1858    Sundeved, Sønderjylland

1825 sognepræst ved St. Catharine Kirke i Ribe, 1848 for Tommerup og Brylle

1835 – 1855    Pilestræde 34 (nedrevet)

1856 – 1860    Christiansborg (det andet Christiansborg der brændte i 1884)

              1861    Pilestræde 34 (nedrevet)

1862 – 1864    Kronprinsessegade 30

1865 – 1871    Ordrup (uden for voldene)

1865 forstkandidat, 1865-95 beskæftiget ved opmåling og planlægning af 23.000 td. land skov under Sorø Akademi, Det adelige Stift Vallø og Vemmetofte adelige Jomfrukloster.

1883 (13. febr.) anerkendt som hørende til den danske adel.

1866 – 1872    Krystalgade 6, 3.sal

             1872    Gothersgade 49, 2.sal (nedrevet)

             1873    Møntergade 26, 2.sal (nedrevet)

1874 – 1876    Kongens Nytorv 10, 2.sal (nedrevet)

1877 – 1884    Tordenskjoldsgade 15, 3.sal

1885 – 1886    Nørre Farimagsgade 17, 1.sal (uden for voldene)

             1887    Vesterbrogade 149 (uden for voldene)

             1888    Dronningens Tværgade 7, 3.sal

1889 – 1892    Dronningens Tværgade 7, st.

1892 – 1893    Store Kongensgade 92, 3.sal

1893 – 1896    Store Kongensgade 79, 3.sal

1897 – 1903    Kronprinsessegade 50, 1.sal

             1903    Skjoldsgade 12 (uden for voldene)

       1904  – 1931    Skjoldsgade 8 (uden for voldene)

1869 – 1872    Nørregade 20, 3.sal

1873 – 1875    Rosenvængets Allé 6, st. (uden for voldene)

1876 – 1891    Nyhavn 63, 2.sal

1892 – 1900   Bredgade 40, 2. og 3.sal (nedrevet)

1901 – 1911     Vester Boulevard 25, 4.sal (uden for voldene)

1870 – 1871    Tordenskjoldsgade 7, 2.sal

1872 – 1874    Admiralgade 24, 3.sal

1875 – 1879    Store Kongensgade 77 Bb, 4.sal (Bb står for bageste baggård)

1880 – 1886   Store Kongensgade 93, 3.sal (endnu ikke linket!!)

1887 – 1888    Store Kongensgade 77 Bb, 3.sal – atelier sammensteds på 1.sal

1889 – 1900    Østerbrogade 10, 3.sal (uden for voldene)

1900 – 1904    Toldbodgade 2, 1.sal

1904 – 1927     Store Kongensgade 72, 1.sal

Atelierer

1880 – 1886   Store Kongensgade 77Bb, 1.sal (endnu ikke linket!!)

1923 – 1927    Gothersgade 143, 2.sal (uden for voldene)

1881: Age: 38Marital Status: Married; Relationship to Head: Head

1883 (13. febr.) anerkendt som hørende til den danske adel.

1883 (13. febr.) anerkendt som hørende til den danske adel.

1883 indskrevet i Vallø

19. Aug. 1807. Aarhuus.

Byens Forsvars Anstalter paadrives med mueligste Hurtighed og Orden; 2de Batailloner af Landeværnet, ere under Commando af Hr Oberst-Lieutenant v Kyhle, som Commandoen i denne Bye er overdraget, i Gaar indrykkede, Byens talrige borgerlige Militaire, Kyst-Milicen, der overalt er i Bevægelse og det svære Artillerie Skyts, hvormed Byen er forsynet, sikkrer den for ethvert fiendtligt Angreb, ligesom Mod og Iver for Kongen, for Danmarks Frederik og for det elskte Fædreland, besieler hver Mands Bryst og giver det bedste Haab om den store Kamps heldige Udfald.

22, Okt. 1807. Aarhuus.

Det forenede dramatiske Selskab her i Byen gav i forrige Uge en ligesaa skiøn som rørende Opmuntrings-Høitidelighed for de bevæbnede Fædrelandsmænd af 1ste jydske Infanterieregiment, det borgerlige Militaire-Landeværnet og Kystforsvarerne, som opholde sig i Aarhuus Byens elskede Stiftamtmand og alle Cheferne vare forud af Selskabets Direction skriftlig indbudne til at bivaane - tilligemed de dem underordnede Officerer og Krigere tilsammen omtrent 900 Mand - opførelsen af Fædrenelandsstykket: Niels Ebbesen. Da Rummet ikke tillod at modtage alle Tilskuerne paa en Aften blev Stykket givet 4 forskiellige Gange.

Følelsen ved at see Niels Ebbesen kiæmpe saa modigen mod Landets mægtige Fiender, virkede, under Fædrenelandets nuværende lignende Stilling, stærkt paa det forsamlede Folk, og Enthusiasmen, at vove alt for Konge og Fædreneland forstærkedes end mere, da Oberstlieutenant v. Kühle Byens hæderværdige Kommandant, efter Selskabets Anmodning ved Stykkets Ende traadte frem og holdt en kort og kraft fuld Opmuntringstale til de forsamlede Krigere. Til Slutning blev afsiunget et Vers af en Krigssang og Stykket endtes med et enthusiastisk Udraab: Leve Kongen! Leve Kronprindsen: som ledsagedes af et tredobbelt Hurra.

2 S. og 1 Dt.

2/8 1743 Sekondl. i II Smaalehn Inf. Rgmt.,
26/8 1745 Sekondl. i Rømelings gvrb. Inf. Rgm., 9/6 1751 Premierl.

22. januar 2017
Fredag døde Caroline Flemings far i en alder af 78 år. Han har igennem længere tid været syg af kræft.
Ejeren af Valdemars Slot på Tåsinge, kammerherre og lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, er død.
Familien oplyser til Ritzau, at lensbaronen døde i fredags. Han blev 78 år.
Niels Krabbe Iuel-Brockdorff nedstammede fra søhelten Niels Juel, der overtog slottet og det meste af Tåsinge efter sejren over svenskerne i slaget ved Køge Bugt tilbage i 1677.
Han overtog slottet, der er Danmark største privatejede slot, efter sin far i 1971.
I 2003 overdrog han delvist Valdemars Slot til sin datter, Caroline Fleming, men købte det tilbage igen i 2011.
Dengang oplyste Caroline Fleming ifølge Ekstra Bladet, at det er besluttet, at hendes ældste søn, Alexander Fleming, skal arve slottet efter Niels Krabbe Iuel-Brockdorff. Alexander Fleming er i dag 12 år.
Slottet har været i familien gennem 11 generationer.
Caroline Fleming fortalte flere medier i maj sidste år, at hendes far var alvorligt syg med cancer.
Niels Krabbe Iuel-Brockdorff var uddannet landmand og solgte i en årrække kemikalieprodukter til dansk landbrug. Inden han overtog Valdemars Slot, arbejdede han på Tranekær Godskontor.
Datoen for bisættelsen er endnu ukendt, og familien anmoder om, at deres ønske om fred i den næste tid respekteres.

247 Johanne Pedersdatter i Varde. 9.6.1779, fol.340

E: Abraham Stau

Afkald fra B:

1. Jacob Stau, underskrevet i Lemvig
2. Laurids Stau, underskrevet i Lemvig
3. Johannes Stau, underskrevet i Kørup præstegård
4. Lorents Stau
5. Isak Stau
6. Gunde Stau
7. Cathrine Stau
8. Kirsten Stau

3. Hans Hansen Langeland [(1)11 b]; * Longelse ca. 1622; død Birket 1686.
Han gik i Odense Gymnasium og havde paa Klostret sin Kost, som han mistede i nogen Tid for paa Faderens Forbøn at blive taget til Naade igen. Student 1639; immatrikuleret 6/6, pers. Kapellan i Horslunde 1651, derefter i Birket, til hvilket Embede han aflagde Ed 26/3 l653. Sognepræst her 1657.

I Kirken hang 1757 et Epitafium paa Væggen lige for Kirkedøren, øverst var et Citat af Esaj. 53, 4.5. paa Latin.
»Paa Taulen forestilles en Præst i nu brugelig Præstedragt og et Fruentimmer ved hans venstre Side. Nedenunder findes disse Ord med forgyldte Bogstaver paa Dansk: Anno 1670 haver hæderlige og vellærde Mand Hans Hansen L., da Sognepræst her paa Steden med sin klære Hustrue Dorothea
Hans D. W. Gud til Ære, Kirken til Prydelse og dennem selv til en christelig Amindelse ladit dette Epithaphium bekoste".
~ 1' Ca. 1658 Enken efter Formanden i Embedet Kjeld Thøgersen Gunderup.
~ 2' Dorothea Hansdatter Viingaard. Datter af (?) Sognepræst Hans Nielsen Viingaard til Fløstrup og Ullerslev og Karen Olufsdatter. Fra "Den yngre slægt Pontoppidan" side 35

9~ Dines Hansen Langeland [(1)11 h], * Longelse 8/5 1633; død Sønder-Broby 2/7 170917), begr. i Kirken.

Dines Hansen blev undervist hjemme, til han kom I Odense Skole, hvor han gennemgik de øverste Lektier I Aarene 1647-52, var derefter 2 Aar paa Odense Gymnasium. Student 1654; immatrikuleret 6/5, Indskrevet til Kommunitetet Dec. S. A.

Da der var smitsom Sygdom i Hovedstaden, rejste han dog snart tilbage til Fyen, hvor han til 1655 opholdt sig hos sin Svoger, Sognepræsten I Steenstrup. Saa drog han atter til København, fuldførte sine Studier og holdt sin Dimisprædiken i Trinitatis Kirke 1657. Efter et Besøg hos Broderen Hans i Birket, kom D. H. igen til Fyen, hvor han ved den fornævnte Svogers Bistand kom til Sognepræsten i Agernæs og Krogsballe Huse, Gøde Hansen, hos hvem han var i 2 1/2 Aar. Pers. Kapellan I Sønder-Broby 1660, ordineret i St. Knuds Kirke I Odense 17/10 S. A. af Biskop Laurids Jacobsen. Sognepræst her 1666, kaldet 14/1. Da Kirkens Ejer, Anders Trolle, forordnede ham Eftermanden til Medtjener, forrettede han dog stadig selv Gudstjenesten. Men da han 1708 d. 19. Sept. holdt sin Datter, Margrete Dinesdatters Bryllup med Eftermanden, fik han Dagen efter et farligt Tilfælde, som en Besvimelse, der dog gik over for den Gang, indtil han, 6 Uger før han døde, fik en Rørelse i højre Side; "og skønt det synes virkelig den 15. Juli at have bedret sig, kom dog Døden og giorde Ende paa hans Liv. 76 Aar, 2 Maaneder og 15 Dage og her I Menigheden 49 Aar og 6 Maaneder saa nær en Jubelærer".

Tilnavnet Langeland, hvormed Dines Hansen betegnes I Wibergs "Præstehistorie", har han aidrig ført Ganske vist underskriver han paa Latin sin Præsteed Dionysius Johannis Langlandus Langelænder,
men ellers skriver han sig altid paa dansk - med smaa Variationer I Stavemaaden - Dinis Hansen og kaldes saaledes af andre.

Desværre er Sognekaldets ældste Arkiv brændt med Præstegaarden 1868, saa de svage Spor af hans Liv og Virken maa søges i Biskoppens og I Sallinge Herreds Provsti's Arkiver. Han har sikkert været en praktisk dygtig Mand. Præstegaarden havde han 1667 købt for 100 Rd. (og da fandtes der ikke I nogen Maade Forbedringer, siden den forrige Sognepræst, Hr. Peder Jørgensen, havde købt den I 1664,
men derimod paa adskillige Steder mærkelig BrøstfældIghed baade paa Tømmer og Tag), men 1690 udtaler Dines Hansen, at han siden har ineget forbedret den og tilbygget en Del, hvor tilforn ej var Bygning, saa den nu synes at være 200 Rd. værd. Ved hans Død vurderedes den til 230 Rd.
At han har siddet lunt inden Døre, fremgaar af Registreringen ved Skiftehandlingen efter hans Død; han havde foruden en god Besætning et betydeligt og ret værdifuldt Bo. Desværre er hans Bogsamling ikke medtaget ved denne Registreringsforretning - den havde Sønnerne delt mellem sig -, men da man ved, hvilke Bøger Sønnen Hans efterlod sig, kan man skønne, at den gamle Præst som Bogejer har indtaget en smuk Plads mellem sine KaldsfælIer.
Man har maaske ogsaa Lov til at formode, at det ikke alene var, fordi Dines Hansen var en af de ældre Præster i Herredet og i en Aarrække Nabo til Provsten, at han meget ofte var en af dennes to Assessorer, naar Provsteretten blev sat.

I 1664 var Peter Gregersen blevet Substitut i Sønder-Broby. Han blev en Gang eller to sat i Rette af sin gejstlige Ovnghed for Ulydighed mod Sognepræsten, et Par Gange skal han have været ganske forrykt, men han har vist iøvrigt passet sit kald nogenlunde. I hvert Fald sad han som Degn i Sognet i næsten 25 Aar. Nytaarsdag 1689 mødte han imidiertid helt beruset og drukken i Kirken og forholdt sig meget uskikkelig og forargelig i Fagter, Ord og Gerninger, - hans I den geistlige Justitsprotokol refererede Udtalelser er ikke alle egnede til Gengivelse! - saa den den Anledning satte Provsteret danite ham til ved aabenthart Skrifte at afbede sine grove Forseelser og til at have sit Embede forbrudt. Af den Maade, hvorpaa Dines Hansen optraadte hin Nytaarsdag og efter Sagens Paadømmelse, faar
man et tiltalende Indtryk af ham som en Mand, der vel havder sit Embedes Værdighed og Kirkens Tugt, men som dog gerne vii handle saa mildt og lemfældeligt som muligt og Hindre Dommen for den Dømte.
Man kan sikkert gaa ud fra, at man her ser et Glimt af Præsten Hr. Dines Hansen, Guds Ords Tjener i Sønder-Broby.

Omtrent saadan saa Sønder-Broby Kirke ud 1589 efter gamle Biskop Jacob Madsens ubehjælpsomme Rids i hans Visitatsbog. Den Ligger midt I Byen paa et ret højt Sted, og ved dens Fod mødes Landevejene Odense-Faaborg og Assens-Nyborg-Svendborg. Kirken er en romansk Bygning, som i Middelalderens sidste Tid mod Vest har faaet tiIføjet Taarnet en rigtig hyggelig, gammel Landsbykirke, blytækt, undtagen Taarnet (Blytaget blev Ca. 1803 ombyttet med Stentag), og den havde et lidet, blytækket Spir med to smaa Kiokker (altsaa foruden Klokkerne I Taarnet), Apsis, 4 store Hvælvinger. Fonten en romansk Granitfont med Fremstillinger af den velsignende Kristus og et Menneske i Kamp
med et Udyr stod I Taarnet. Præstegaarden ligger Ca. 1/2 km fra Kirken, omgivet af en pragtfuld 3-4 Tdr. Land stor Have; den er genopført efter Branden I 1868.
( 1' Nørre-Aaby 8/9 1667 Dorthe Alexandersdatter; død Sønder-Broby 5/8 1680. Datter af Sognepræst Alexander Christensen Sønderborg til Nørre-Aaby og Ingslev og Margrethe Frederiksdatter.
[7 Børn: Nr. 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16].
(2 Landet 12/10 1681 Mette Jensdatter Lucoppidan,
* Landet 1658, døbt der 6/4. Blev som Enke boende i Sønder-Broby. Datter af Sognepræst Jens Mogensen Hosain til Landet og Bregnirge og Karen Mogensdatter.
[4 Børn. Nr. 17, 18, 49, 50].

I dette præstelige Slægtled blev den fynske Hjembys korte Navn ombyttet med den tungtvejende Latinisering.
Fra "den yngre slægt Pontoppidan" side37 ff

Svane, Hans Marius, 1800-28, Jurist, var født i Kjøbenhavn 22. Juni 1800, Søn af Supercargo, Brygger og Tømmerhandler Hans S. og Johanne Marie f. Gad. Han blev dimitteret fra Frederiksborg Skole 1816 og underkastede sig i 1820 den juridiske Embedsexamens theoretiske og i 1823 dens praktiske Prøve; han naaede kun at blive Volontær i det danske Kancelli, da han døde allerede 6. Marts 1828. – Om S.s mangesidige Interesser vidne hans efterladte Skrifter: «Natur og Kunst, et filosofisk-poetisk Forsøg» (1820), som han sammen med T. Algreen-Ussing udarbejdede til Erhvervelse af en udsat Pris, der dog ikke tilkjendtes dem, «Forklaring over enstydige danske Ords Bemærkelse» (1825), «Smaa poetiske og filosofiske Forsøg» (1826) og endelig en Samling «Juridiske Afhandlinger», som han 1824 udgav sammen med Algreen-Ussing, et Forsøg til en systematisk Fremstilling af de forskjellige Løsagtighedsforseelser, der dog ikke har nogen større videnskabelig Værdi. 

Erslew, Forf. Lex. 
H. Munch-Petersen. 

 Fik 28/10-1684 bevilling til at vies uden trolovelse og Lysning.

 [Kirkebogen]
Faddere:
Maren Thomas Datter ...... og Niels Bodsen Erik Justesen og
Laurits Poulsen alle af Mollerup ........
[Kirkebogen]
Kirsten Marie Kristiansdatter
Enke efter Husejer Niels Kristian Mikkelsen
73 Aar

Øresundsvejens Skole, Kirkegaardsvej 15, 1

(er grandfætter til sin kone Bolette)

1829 – 1832    Amalienborg (uvist i hvilket af palæerne han boede)

             1842    Gothersgade 8

             1843    Christiansborg (det andet Christiansborg som brændte i 1884)

1843 – 1848   Fyn

1848 – 1851    Amaliegade 7 (nedrevet)

             1852    Amaliegade 12

1852 – 1856    Søllerødgård

             1857    Kronprinsessegade 18

1901 student, 1904 indkaldt til Den kgl. Livgarde, 1905 (8. okt.) sekondløjtnant ved 10. Bat., 1908-1911 underdirektøer i et engelsk-amerikansk plantageselskab på New Guinea, 1912 (24. okt.) premierløjtnant, 1926 (1. dec.) kaptajn af res., 1929 (31. maj) udenfor nr. i hæren, derefter kørelærer. 
- har skrevet: New Guinea, Oplevelser, Kbh. 1914.

Brev til søsteren Antoinette, gift med Berthelsen

S . T .: Madamme A:. S: Bertelsen, Hellerup, pr Odense.

Aalborg d. 26de Februar 1848.

Min kjære lille Anthoinette!

Det er nu saa længe siden, vi have hørt fra hinanden, at det sagtens er paa Tide at bryde Tausheden, og skeer det tillige nu for at jeg kan have den Glæde at lykønske Dig til Din Fødselsdag. Min lille Ane, Din Mand siger Du er en lille sød Kone, og det er bestemt ogsaa ligesaa vist, som Du er min egen kjære og gode søster, som jeg alletider har og bestandigen vil holde meget af, for Dit Vel sender jeg Dig de bedste Ønsker fra mit Hjertes Inderste; Gid Du og Din eiegode Mand maa leve længe sammen til gjensidig Glæde og Lykke, og at Din smukke raske Anthon maa voxe op, og som Dreng være Dig til Glæde og som Mand tillige være Din Stolthed. ­

Din Berthelsen takker jeg meget for hans sidste venlige Brev, dog maa jeg bemærke, at det er saare sjælden at jeg seer Noget fra ham; fra Dig min gode Anthoinette, ja det er en Raritet - imidlertid er jeg ganske overtydet om, at det ikke vil vare længe førend Du lader høre fra Dig. At Berthelsen sidste Aar har haft en god Høst glæder mig meget, dog glæder det mig dobbelt at I føre et saa inderligt og kjærligt Liv.

Tak for Invitationen for min Grethe og mig til at besøge Eder; iaar ville vi sagtens ikke kunne faae den Fornøielse, da vi ikke have isinde endnu at gifte os; der har været tale om det skulde skee til Efteraaret, Koefoeds vil det gjerne, og vi naturligviis ogsaa, dog der ere saa mange Omstændigheder at betænke, og Tiderne saa dyre, at det sikkert er det Fornuftigste at opsætte det; desuden staaer Bataillonen stærk i Fare for at blive forlagt til Kjøbenhavn eller maaskee til Slesvig, og saa kan det ikke lade sig gjøre. Min lille Grethe gruer stærkt for de Forandringer som dette Aar vil føre med sig; alle Auspicier til en Krig er forhaanden, og det lille søde Væsen hænger saa fast ved mig, at hun ikke kan afsee mig, om det og kun skulde være for nogen Tid. Grethe taler meget om Eder Alle, hun længes saa inderligt efter at gjøre Eders Bekjendtskab, og overbeviist er jeg om, at I Alle ville glæde Eder meget ved at gjøre hendes Bekjendtskab, hun er sød og god og aldeles fordringsfrie, ligesom hun er saa føielig og eftergiven, at det var en Umuelighed for mig blot at faae et lille Skjænderie med hende. Et bedre valg havde jeg aldrig kunde gjort, og mere lykkelig kunde jeg ikke være end jeg er. Min Grethe er nu igjen rask, og haaber jeg ogsaa at det vil vedblive; ogsaa jeg er rask og feiler aldrig noget.

- Som Du vel kan tænke Dig opholder jeg mig hos Grethe, naar min Tid tillader det, ogsaa spiser jeg der til Middag; jeg boer iøvrigt godt, har i Forening med Major v.Federspiel leiet en god Leilighed til 200 Rd. Apropos Federspiel erindrer at have seet en ung smuk Kone i Slesvig, der var fra Fyen, og gift med Ravens, hils hende, hvorledes har hun det, og hvorledes gaaer det i Hjemmet, fortæl om Moder, hvorledes hun har det og kan komme ud af det, ligeledes Søskende etc. Tanterne vare saa artige at skrive mig til, men jeg har ikke været saa høflig at svare dem, bring min Hilsen og Undskyldning, jeg vilde tidligere have sendt dem nogle Kartofler, som de klagede over der var Mangel paa i Byen, men for at finde nogle rigtig gode, blev det for sildig med Skipperen. Kartofler er der nok af her, nu koste de 7 Rbd. Td. Hils nu Alle kjære Ane, Din Mand og min Ven, kjære Lovise, hvorledes har hun det, Sophie R. og Hr. R, Plesners etc. skriv mig til om Familien og om Carls Forhaabninger. Lev vel vær hilset af den Dig hengivne

                S e i e r

Død: 04-07-1997
Annonce: 09-07-1997, Bornholms Tidende
Begravelse: 11-07-1997, Sankt Olaf Kapel i Lund, Sverig
Efterladte: Børnene

FT 1834 Århus opslag 4 fattiglem 12 år gl. bor bag klostret
FT 1840 Århus- Fiskergade opsl. 114- 17 årig lærling (ddd.dda Århus, Hasle) 
FT 1850 Odense,Kerte - 28 år bestyrer bageriet - født i Århus (    ---)
KB 1852-1891, Kerteminde, Bjerge, opslag 172, nr 9: vielsei 1854 Joseph Johan Eis til Pouline Vilhelmine Marie Hansen
FT 1860, Odense, Bjerge, Kerteminde Købstad: Joseph Johan Eithz, 39 år bagermester + 3 børn( ddd.dda)
Ft 1880, Odense, Bjerge Kerteminde købstad: Joseph Johan Eithz, 59 år, konditor + flere børn( ddd.dda)
FT 1880, Odense Bjerget, Kateminde: Joseph's datter Christiane/Christine - 16 år tjenestepige

Navneændring fra Jensen til Jernhoff 8. jan. 1908

Bopæl: 24 april 1932, Tårnby By og Sogn, Københavns Amt
Civilstand: 24 april 1932, Ugift
Døbt: 01 marts 1903, Tårnby Kirke
Erhverv: 24 april 1932, Gårdejer
Navneændring: 09 december 1959, "Petersen" ændret til "Raagaard"
Mere om PETER RAAGAARD og ELLEN PETERSEN:
Lyst i kirken: 24 april 1932, Store Magleby Kirke
Ægteskab: 16 maj 1932, Store Magleby Kirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

fiskehandler Julius Peter Christensen og hustru Birthe Marie Nielsen, Gedsted

1880
Viborg, Rinds, Skals, Skringstrup, Hus, 99, FT-1880, B6283 
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: 
Christen Christensen 52 Gift Husfader, Leier Rougsø sogn, Viborg amt 
Karen Lambertsen Frank 43 Gift hans Kone Laastrup, Viborg amt 
Karen Marie Christensen 12 Ugift deres Børn Laastrup, Viborg amt 
Ane Katrine Christensen 8 Ugift deres Børn Skals sogn 
Kristian Lambert Frank Christensen 4 Ugift deres Børn Skals 
Julius Peter Christensen 1 Ugift deres Børn Skals 

1901
Viborg, Rinds, Ulbjerg, Store Thorup, , 102, FT-1901, D4285 
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: 
Karen Franksdatter 24-12-1836 Enke husmoder Laastrup Sogn, Viborg Amt 
Julius Peter Kristensen 16-7-18? Ugift barn Skals, Viborg Amt 

1906
Viborg, Rinds, Ulbjerg, Store Thorup by, matr.nr. 10, 14i, 2, FT-1906, D3296 
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: 
Karen Frank Kristensen 24-12 1836 Enke husmoder husejer - landbrug 
Julius Peter Kristensen 16-7 1879 Ugift søn daglejer ved agerbrug 

1907 St.Thorup

1916
Viborg, Rinds, Gedsted, Gedsted by, matr.nr. 40d, 22, FT-1916, D2642 
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: 
Julius Peder Christensen 16/7 1880 Gift husfader cementarbejder 
Birthe Marie Christensen 7/6 1886 Gift husmoder husgerning 
Kristian Thomas Christensen 12/12 1907 Ugift barn 
Anna Kathrine Christensen 2/12 1909 Ugift barn 
Martin Chr Kristensen Gadegaard 8/10 1883 Gift husfader sadelmager 
Sørine Marthine Gadegaard 3/11 1888 Gift husmoder syerske 
Anderssine Marie Andersen 13/4 1897 Ugift logerende syerske 

1922 Gedsted

udvandrer til USA

Bornholm, Nørre, Olsker, , et Huus, 6, FT-1850, C3080
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Hendrik Hammer 50 Gift Huusmand og Snedker, Huusfader Allinge
Caroline Sophie Frantzdatter 37 Gift hans Kone Røe Sogn
Niels Hendrik Hartvig Hammer 22 Ugift deres Børn Olsker Sogn
Jens Andersen Hammer 14 deres Børn Olsker Sogn
Lottea Marie Hammer 12 deres Børn Olsker Sogn
Julius Hartvig Hammer 7 deres Børn Olsker Sogn
Caroline Ane Margrethe Hammer 4 deres Børn Olsker Sogn
Hans Jørgen Hammer 2 deres Børn Olsker Sogn

Bornholm, Nørre, Olsker, Olskir Sogn, et Huus, 4, FT-1834, C0602
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Hartvig Hammer 34 Gift Snedker
Karen Jensdatter 31 Gift hans Kone
Niels Hartvig Hammer 6 Ugift deres Børn
Mads Peter Hammer 1 Ugift deres Børn
Bodil Elise Margrethe Hammer 3 Ugift deres Børn

Bedstemor fortæller

Ane Jensen, gift med Kaj Ludvig Balkan Kühle

Skrevet af Harald Kühle.

Da jeg som ungt menneske besøgte min bedstemor og vi en søndag eftermiddag sad hyggeligt sammen, fortalte hun om sin Rejse i Krigens tid.

I efteråret 1863, da vi havde en gård ved Ølgod, fik Bedstefar tilbud om en stilling som Stationsleder ved en hestebane fra Fakse til Fakse Ladeplads og ville gerne derover. En betingelse var dog, at han skulle tiltræde straks, og da vore naboer hjalp med salget af gården, kom han hurtigt afsted, og jeg skulle så følge efter til foråret med børnene.

Men så kom krigen i januar, og da jeg hørte at Dannevirke var rømmet, besluttede jeg at rejse med det samme, skønt det var midt om vinteren. Jeg havde beholdt to små heste og en vogn, hvorpå jeg fik læsset en kiste med vore sager og en kuffert med de ting, vi skulle bruge undervejs. Så var der vore 4 børn, hvoraf den ældste var 6 år og den yngste knap ½ og endelig vor store hund, en dejlig New Foundlænder. Vi kørte så hurtigt som muligt for at komme over til Fyn ved Snoghøj, men da vi kom i nærheden af Kolding, blev vi standset og beordret tilbage, for der stod en fægtning ved Kolding. Jeg var ked af det, men der var ikke andet at gøre end køre tilbage til Ølgod. Så begyndte jeg at spekulere på om jeg ikke kunne komme en anden vej, og da vore soldater drog gennem Ølgod nord på, besluttede jeg at køre med.

Det blev en drøj tur i vinterens mørke og kulde, men både beboerne og soldaterne hjalp mig, og når jeg skulle ind på en gård for at købe mælk til børnene eller søge natlogis, passede vor dejlige hund, som børnene elskede, på, at der ikke skete noget. Et stykke af vejen havde jeg 2 soldater med ømme fødder oppe at køre, og de passede så hestene, mens jeg tog mig af børnene. Vi kom da også til Oddesund, men der måtte jeg vente, for soldaterne skulle først over, men endelig fik vi lov at komme med, men der var ikke plads til hestene og vognen før næste gang. Der blev ingen næste gang, for da vi kom over, så vi tyskernes Pikkelhuer blinke oppe i Humlum Bakker, og så kunne der ikke sejles mere. Så var vor befordring og gods tabt, men vi blev hjulpet op til Hvidbjerg, hvor postmesteren tog sig af os, og der overnattede vi. Næste dag skaffede han os plads i Postvognen til Vestervig, men selv om folk var rare, kunne vi jo heller ikke blive, og så kørte vi med forskellige vogne over Hørdum til Thisted. Her hvilede vi ud i 3 dage, og jeg fik vasket og gjort børnene i stand. Så fik vi plads i dagvognen til Nørresundby og om morgenen stillede vi på torvet, og jeg fik børnene ind, men kusken ville ikke have hunden med, skønt jeg forklarede ham, at den var så rolig. Så måtte den løbe bagefter, og vi så den mange gange og talte med den. I Fjerritslev blev der skiftet heste, men hunden var ikke med. Den var så trofast, at jeg er sikker på, at den var fulgt med, hvis den kunne, men enten kunne den ikke klare turen, eller også var den blevet indfanget. Børnene var utrøstelige, men vognen skulle videre, og vi så den aldrig mere.

I Nørresundby havde jeg ventet, at kunne komme med skib til København, men jeg var igen kommet for sent, for tyskerne var allerede syd for Fjorden, og der gik ikke flere skibe, men måske kunne jeg komme med fra Frederikshavn. Så måtte vi igen ud på landevejen, og på et langt stykke kørte vi på læsset af en pottemager, og vi kom da også til Frederikshavn og ind til havnen. Her fik jeg at vide, at det godt kunne vare en måned inden der var skib til København. Jeg var helt slået ud og satte mig med børnene omkring mig på trappen foran en kro for at tænke. Ikke et menneske kendte jeg, og pengene rullede, måske der ikke engang blev nok til billetten når skibet engang kom. Så kom der en stor skipper og ville ind, og han sagde: "Hvad sidder du dér og tuder over, Lillemor?" Jo, vi skulle jo til Sjælland, men der går ingen skib. "Ja, så må I jo vente!", men det kunne vi jo ikke, og så fik han hele historien. Han kløede sig i nakken og sagde, at han godt nok skulle til Korsør næste morgen med smør, men hans lille skib egnede sig jo ikke til passagerer, men det gjorde ikke noget, når bare vi kunne komme med. Så gave skipperen os sin kahyt, og tidligt om morgenen sejlede vi. Det blev en forfærdelig tur, der varede mange dage, og vi var allesammen søsyge.

Da vi kom til Korsør, følte vi os halvdøde, men nogle venlige folk tog sig af os, så vi kom til kræfter og kunne komme videre, og en mørk aften kl. 11 kom vi til Fakse. Heldigvis var der en flink ung mand, der kendte bedstefar, og han tog kufferten i den ene hånd og en dreng i den anden, og så gik han foran til Banens pakhus, hvis bedstefar boede. Han bankede på vinduet og råbte: "Din kone er her!" men bedstefar brummede: "Sikke noget sludder, hun sidder ovre i Ølgod!", men da jeg råbte til ham, fik han hurtigt tændt lys og bukser på og lukket op, og så var der stor gensynsglæde. Da vi havde fået børnene til køjs med hvad vi kunne finde, måtte jeg fortælle om vor store rejse, og det gjorde slet ikke noget, at vi havde mistet alle vore sager og de fleste penge, for bedstefar sagde, at vi nok skulle klare os, og det er da også gået godt siden.

Man kan ikke andet end beundre den vilje og det mod, hvormed bedstemor i vinterens kulde begav sig ud på den vovelige tur og gennemførte den, ganske vist med store materielle tab, men med sine 4 børn i god behold.

?1894 Sekondlt. ved 2. Art. Btl.

1900 Lt. af Forstærkn. ved 3. Art. Batl.

1905 til Kbhvn’s Væbnings Art. Komp.

1907 Afsked af dansk Krigstjeneste.

1896 Premierlt. i det siamesiske Marineartilleri, Chef for Paknam Fort

1900 Kapt., 1901 (S.K.4.)

1902 Afsked af siam. Krigstjeneste.

Bestyrelsesmedlem: 1899 i Paknam Railway Co., 1901 i Siam Electricity Co., 1902—09 Assistent i Østasiatisk Kompagni, 1904 Klasselotterikollektør i Kbhvn, 1909 Assistent i Landmandsbanken, 1915—24 Fuldmægtig smst., 1924—33 atter Assistent i Østasiatisk Kompagni.

BIOGRAFI:

Det skete netop, at da Cnristian VIII var død i Januar 1848, var Broderdatteren Emma Kühle, knap 20 Aar gammel, i Hovedstaden. Fra Onklens Lejlighed paa Kultorvet var hun sammen med Frøken Falkenskjold (Søster til Premierløjtnant Johan Falkenskjold, der var Drabant ved Kongens Kiste) og hendes Forlovede Premierløjtnant Otto Bülow, Vidne til, at Herolder drog rundt i Gaderne. Senere var hun med til lit de parade og castrum doloris, og paa Amagertorv overfor Dyvekes Hus saa hun en Maaned senere det imponerende Sørgetog. Paa selve Torvet var Amagerbønder i Nationaldragt opstillet og bar i Aftenskumringen lysende Begfakler.

Et Par Aar efter var hun atter i Byen, da hun efter Wilhelms Fald besøgte hans Enke; men ellers var hun den af hans Søskende, som mest opholdt sig hjemmet. Dog levede hun trods sin Svagelighed mange aar efter, at Hjemmet var opløst, idet hun blev 88 Aar. Hun blev af det Slægtled den sidste, som kunde give mundtlige Beret­ninger om Familien -.

Othilia

Den  livlige søster Othilia ("Tante Tille"), der boede 35 Aar i Graabrødre Kloster i Odense var død af Lungebetændelse i en Alder af 83 Aar, efter at hun i Regnvejr havde været i Munke Mose for at se paa Oversvømmelse.

Hun kunde sikkert have fortalt endnu mere; men det er ikke meget, der er bevaret. Her skal blot gengives nogle smaa Dagbogsoptegnelser om Livet i Assens:

• 1. Januar 1863. Om Aftenen var jeg tilligemed Emilie og Marie Rosenfalk paa Concertbal. Md. Nellemann og Sophie N: fulgte med os. Moder og Emma sad ene hjemme.
• 4. Jan. Der kom Brev fra Ludvig.
• 16. - Vi havde om Aftenen Selskab, bestaaende af: Nellemanns, Farver Storm med Kone og Børn, Trolles, Tante Emma, Frue Evers, Marie Rønning, Overkrigscs. Schönberg
• 21. - Jeg læste højt af Uskyld og Brøde (af M.S.Schwartz).
• 22. - Emilie havde Brev fra Berthelsen.
• 270 – I aften læste vi høit i Agathes Mand (af D.M.Mulock) .
• 29. - Om Aftenen var Emilie, Marie og jeg paa Bal; først blev der spillet Comoedie af Dilettanter, nemlig Hanne Seligmann, Sand, Selig­mann, Gleerup, Rønning, A.Jørgensen, Andersen. Det var en meget be­hagelig Aften. Ved Bordet blev der gjort Indsamling til Skagboerne, der indkom 51 Rd. Moder og Emma vare hos Onkel Daniels tilligemed Tanterne.
• 8. Febr. Kom der Brev fra Grethe, som sendte os et Portrait af lille Frederik. .
• 11. - Jeg skrevet Brev til Grethe.
• 27. - Kom lille Ludvig til os.
• 27. Marts. Moders Fødselsdag. Onkel Daniels, Tanterne, Sophie Nelle­mann Storms med Børn, Kmrd: Evers´s, Trolle, Schönberg vare hos os om Aftenen.
• 19. April. blev Agnes Berthelsen konfirmeret. den Dag tilbragte de hos Seiers, paa Grund af at de vare flyttede fra Frederiksholm.
• 23. - Holdt Berthelsens deres Indtog paa Nislefgaard.
• 1. Maj reiste Emilie og Marie Rosenfalk herfra efter et Aars Ophold i Assens.
• 13. Juli kom lille Ludvig og jeg til Odense og Dagen efter til Nis­lefgaard, vi vare der i 3 Uger. Ant(oinette) samt Anton og Claudius fulgte os herned, de vare hos os 5 Dage.
• 3. Februar 1864 udbrød Krigen..
• 7. Kom Grethe Kühle og lille Caroline flygtende hertil fra Tolk ved Slesvig.
• 30. Marts. Antoinette og Agnes kom herned og vare hos os i 8 Dage. Onkel Warberg, Tante Stine, Marie og Louise vare hos os i April Maaned. .
• 31. Maj, Grethe reiste herfra til Vendsyssel.
• 31. Maj 1866. Marie Warberg og Forpagter Syberg havde Bryllup.
• 18. Februar 1872. Ludvig kom til Runge Søby.
• August - Var jeg til Udstilling i Kjøbenhavn
•  April 1865 begyndte jeg min Skole. Cand: Wind havde jeg i to år som Religionslærer paa Skolen, han fratraadte i April 1867 og efterfulgtes af Cand: Clausen. Lærer Christensen kom paa min Skole i April 1868 som Religionslærer,
• I April 1866 kom Frk. Grønholz som Lærerinde paa min Skole. Annania Andersen og Frøken Kristensen kom paa min Skole som Lærerinder Jan. 1872.
• I April 1874 nedlagde jeg min Skole og Frk. Grønholz overtog den.
• 22. September flyttet til Odense.

BIOGRAFI:

Emmas tilføjelse til et brev fra Sejer Via Carl;

Brevet er sendt til Frøken Emma Kühle i Odense, og :idet hun har videresendt det til Frøken Louise Kuhle paa Hellerup, har hun tilføjet:

Gud være evig lovet som har bevaret vor kjekke Seier, som har bevaret ham til endnu en.gang at hjelpe til at tugte den skjendige, næderdrægtige, og over al Beskrivelse lumpne Preuser Konge, det er jo egentlig ham der gjør vort Tab saa frygtelig, Død og Fordærvelse over ham !!!

Kjerlig Hilsen til Eder alle

 Din hengivne

Emma.

BIOGRAFI:

Peter Christian von K., f. 2/11.1789 i Bergen og blev til Daaben baaret af Mdme Ingeborg Brun (Nordahl Bruns Hustru), Frøken Riisbrigh stod hos, og Faddere var Stiftamtmand Hauch (Digterens Fader), Etatsraad de Fine, Amtmand Harboe og Pastor Nordahl Brun.

Peter Chrsitian blev Landkadet 1803, Sekondløjtnant i 1811 og forflyttedes 1812 til 2. jyske Infanteriregiment. I 1819 forfremmedes han til Premierløjtnant, 1828 til Kaptajn og 1833 til Stabskaptajn.

Som Premierløjtnant blev han forlovet med Elisa Selmer (Tante Lise", f. 1796), da hun var 19 Aar; men eftersom det ikke var tilladt en Officer at gifte sig, med mindre han havde Formue eller havde naaet en vis Officersrang varede Forlovelsen i 22 Aar. Først i 1837 blev de endelig gift. Elisa var Datter af Konsumtionsbetjent David Bernt Selmer (en Broder til Direktør for asiatisk Kompagni, Major Rasmus Sternberg Selmer) og Pouline Johanne Hederich. -

Da han nogle Aar efter fik et apoplektisk Tilfælde, (hjernebløddning), maatte han afbryde sin Løbebane og fik i 1842 Afsked som Major, hvilket var ham en stor Sorg, da han var en ivrig Soldat. Alle sine Venner, bl. a. den kendte General Bülow, havde han blandt Officererne, og det var ham i Særdeleshed en Lidelse at være utjenstdygtig under Treaarskrigen, men han fulgte hver ting, der skete.

Nogle Aar før Afskedigelsen blev han gift, 1837, efter at have været forlovet i 22 Aar med Elisa Judithe Selmer (f. i Ringsted 14/9.1796), Trods sin Sygdom blev Majoren en gammel Mand, idet han først døde 27/9.1861.  Hans Enke kom i det Harboeske Enkefruekloster, hvor hun døde i 5/3.1876.

blev optaget i friherrestanden

Død lever endnu i Assens 1837 hos svogeren Anthon